EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0295

Kommissionens forordning (EF) nr. 295/2005 af 22. februar 2005 om tredje ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

EUT L 50 af 23.2.2005, p. 5–6 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/10/2011; ophævet ved 32011R1048

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/295/oj

23.2.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 50/5


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 295/2005

af 22. februar 2005

om tredje ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1763/2004 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedrørende det Tidligere Jugoslavien (ICTY) (1), særlig artikel 10, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 indeholder en liste over de personer, der i henhold til forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Kommissionen har beføjelse til at ændre nævnte bilag under hensyntagen til Rådets afgørelser om gennemførelse af fælles holdning 2004/694/FUSP om yderligere foranstaltninger til støtte for den effektive gennemførelse af mandatet for ICTY (2). Ved Rådets afgørelse 2005/148/FUSP (3) gennemføres ovennævnte fælles holdning. Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2005.

På Kommissionens vegne

Benita FERRERO-WALDNER

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 14. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2233/2004 (EUT L 379 af 24.12.2004, s. 75).

(2)  EUT L 315 af 14.10.2004, s. 52.

(3)  EUT L 49 af 22.2.2005, s. 34.


BILAG

Følgende personer slettes på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 1763/2004:

1)

Lazarevic, Vladimir. Fødselsdato: 23.3.1949. Fødested: Grncar, Serbien og Montenegro. Nationalitet: serbisk-montenegrinsk.

2)

Todovic, Savo. Fødselsdato: 11.12.1952. Fødested: Foca, Bosnien-Hercegovina. Nationalitet: bosnisk-hercegovinsk.


Top