31999R2038

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2038/1999

af 13. september 1999

om den fælles markedsordning for sukker

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelsen af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker(3) har ved flere lejligheder været underkastet omfattende(4) ændringer; forordningen bør derfor kodificeres, således at dens bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt;

(2) sideløbende med funktionen og udviklingen af fællesmarkedet for landbrugsprodukter bør der udformes en fælles landbrugspolitik, og denne bør navnlig omfatte en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, som alt efter produkternes art kan antage forskellige former; isoglucose og inulinsirup er produkter, der direkte kan substituere flydende sukker fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør; derfor er markederne for sukker, isoglucose og inulinsirup indbyrdes tæt forbundne; situationen i Fællesskabet med hensyn til sødemidler er præget af strukturoverskud, og enhver fællesskabsafgørelse vedrørende det ene af disse produkter får nødvendigvis virkninger for de øvrige; det er således nødvendigt, at der udformes en fælles ordning for sukker, isoglucose og inulinsirup, som tager passende hensyn til de tre produkters særlige karakteristika;

(3) for at sukkerroe- og sukkerrørproducenterne inden for Fællesskabet fortsat kan sikres de fornødne garantier med hensyn til beskæftigelse og levestandard, bør der træffes passende foranstaltninger til stabilisering af sukkermarkedet, og der bør med henblik herpå årligt fastsættes en indikativpris for hvidt sukker og for områder, der ikke er i underskud, en interventionspris for hvidt sukker samt en interventionspris for råsukker og endvidere for hvert område med underskud en afledet interventionspris for hvidt sukker og i givet fald for råsukker; dette mål kan nås ved, at interventionsorganerne køber til interventionspriserne; et system til udligning af oplagringsomkostninger for sukker, der dels er fremstillet af et basismateriale med fællesskabsoprindelse, herunder melasse, og dels af præferencesukker, vil ligeledes tilgodese ovennævnte målsætning; disse prisgarantier for sukker kommer også saccharosesirup, isoglucose og inulinsirup til gode, idet priserne på disse er afhængige af priserne på sukker;

(4) for ikke at influere på de ovenfor omhandlede priser, bestemmes det, at interventionsorganerne kun kan sælge sukker til en pris, der ligger over interventionsprisen, når sukkeret ikke udføres i uforarbejdet stand eller som forarbejdede produkter, eller når det ikke er bestemt til foderbrug; på grund af denne bestemmelse er det i givet fald ikke muligt at stille sukker bestemt til konsum i Fællesskabet til rådighed for velgørende organisationer; der bør derfor åbnes mulighed derfor, når det drejer sig om punktvise nødhjælpsforanstaltninger, der garanterer forsyningssikkerheden og således samtidig udgør en humanitær aktion; for at sådanne foranstaltninger kan blive effektive, må de iværksættes hurtigt; derfor bør der i sådanne tilfælde anvendes den mest velegnede procedure;

(5) det er nødvendigt, at disse regler giver såvel fabrikanter som producenter af basisproduktet rimelige garantier; derfor bør der for sukkerroer ud over en basispris også fastsættes minimumspriser for A-sukkerroer, der forarbejdes til A-sukker, og for B-sukkerroer, der forarbejdes til B-sukker, og som sukkerfabrikanterne skal overholde ved køb; for at sikre en retfærdig ligevægt mellem landbrugsproducenternes rettigheder og forpligtelser bør der indføres de hertil fornødne regler, navnIig rammebestemmelser for Fællesskabet vedrørende kontraktforholdene mellem køber og sælger af sukkerroer og passende bestemmelser for at nå dette mål hvad angår sukkerrør,

(6) under hensyn til de især generelle indvirkninger på virkemåden af den fælles markedsordning for sukker bør anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 952/97 af 20. maj 1997 om producentsammenslutninger og foreninger af sådanne(5) stilles i bero i den periode, hvor sukkerkvoteringsordningen finder anvendelse;

(7) virkeliggørelsen af et fællesskabsmarked for både sukker, isoglucose og inulinsirup forudsætter, at der indføres fælles regler for samhandelen ved Fællesskabets ydre grænse; en samhandelsordning med et system af importafgifter og eksportrestitutioner bidrager til at stabilisere fællesskabsmarkedet, idet det især undgås, at svingningerne i sukkerpriserne på verdensmarkedet indvirker på priserne på disse to produkter i Fællesskabet; der bør derfor åbnes adgang til ved indførsel fra tredjelande at opkræve en importafgift og ved udførsel til disse lande at betale en eksportrestitution, begge med det formål for sukkersektorens vedkommende dels at udligne forskellen mellem de uden for og inden for Fællesskabet gældende priser for sukker, såfremt verdensmarkedspriserne ligger under Fællesskabets priser, dels for isoglucose- og inulinsirupsektorens vedkommende at sikre en vis beskyttelse af de industrier, der i Fællesskabet forarbejder disse produkter;

(8) i tilslutning til disse fælles regler for samhandelen bør der, i det omfang det er nødvendigt, for at systemet kan fungere bedst muligt, åbnes adgang til at fastsætte regler for benyttelsen af proceduren for aktiv forædling, og i det omfang, markedssituationen kræver det, til at forbyde sådan benyttelse;

(9) indførelsen af en ordning med mindstelager er et effektivt middel til at sikre den normale forsyning af et enkelt eller alle områder inden for Fællesskabet; for at nå dette mål er der ligeledes grund til at fastsætte bestemmelser, som på visse betingelser gør det muligt at træffe passende interventionsforanstaltninger; minimumslagerordningen er ikke tilstrækkelig til at skabe forsyningssikkerhed i en eller flere regioner, hvis disse regioner rammes af naturkatastrofer; virksomhederne i disse regioner bør derfor kunne anvende deres indefryste overførselsdage ved, at de tillades at afsætte dette sukker før udløbet af den obligatoriske oplagringsperiode;

(10) i tilfælde af en knaphedssituation på verdensmarkedet, som medfører verdensmarkedspriser, der overstiger Fællesskabets priser, eller i tilfælde af vanskeligheder for den normale forsyning af et enkelt eller alle områder inden for Fællesskabet, bør der fastsættes egnede bestemmelser for i god tid at undgå, at regionale overskud frigøres til udførsel til tredjelande, og at unormale prisstigninger i Fællesskabet forhindrer stabile forsyninger til forbrugerne til rimelige priser;

(11) de kompetente myndigheder må have mulighed for til stadighed at følge bevægelserne i samhandelen med tredjelande for at kunne bedømme dennes udvikling og i givet fald anvende de i denne forordning hjemlede foranstaltninger, som udviklingen måtte kræve; derfor bør der åbnes adgang til at udstede import- og eksportlicenser i forbindelse med sikkerhedsstillelse, som garanterer gennemførelsen af de import- henholdsvis eksportforretninger, for hvilke sådanne licenser er begæret;

(12) toldordningen gør det muligt at se bort fra enhver anden beskyttelsesforanstaltning ved Fællesskabets ydre grænse; det fælles pris- og toldsystem kan dog under særlige omstændigheder vise sig utilstrækkeligt; for at fællesskabsmarkedet ikke i sådanne tilfælde skal forblive ubeskyttet mod forstyrrelser, som en sådan situation eventuelt kan medføre, bør Fællesskabet hurtigt kunne træffe alle nødvendige foranstaltninger; disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med forpligtelserne, der følger af de aftaler, som er resultatet af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, herefter benævnt "GATT-aftalerne"; for at undgå at der opstår problemer med forsyning af EF-markedet, er det i øvrigt nødvendigt at tillade, at toldsatserne suspenderes for bestemte produkter i sukkersektoren;

(13) GATT-aftalerne er blevet godkendt ved afgørelse 94/800/EF(6); i henhold til landbrugsaftalen, i det følgende benævnt "aftalen", skal der navnlig foretages en gradvis nedsættelse af den støtte, som Fællesskabet yder til eksporten af landbrugsprodukter, især sukker, der er omfattet af en garanti i form af produktionskvoter; ifølge aftalen skal nedsættelsen af eksportstøtten gælde både mængder og bevillinger, og den skal ske i løbet af en overgangsperiode;

(14) årsagerne til, at Fællesskabet hidtil har fastholdt en produktionskvotering for sukker, isoglucose og inulinsirup, består fortsat; ordningen er imidlertid ændret, for at der herved kan tages hensyn til den seneste udvikling inden for produktionen, og for at tildele Fællesskabet de fornødne instrumenter til på rimelig, men effektiv måde at sikre, at producenterne selv fuldt ud dækker omkostningerne ved afsætningen af det overskud, der er en følge af uligevægten mellem Fællesskabets produktion og forbrug; varigheden af en sådan ordning bør dog begrænses og ordningen bør betragtes som en overgangsløsning;

(15) den fælles markedsordning for sukker hviler dels (siden produktionsåret 1986/87) på princippet om fuldt finansielt producentmedansvar for hvert produktionsår for de tab, der er forbundet med afsætningen af overskud i Fællesskabets produktion under kvoteordningen i forhold til det interne forbrug, dels på en ordning med pris- og afsætningsgarantier, der er differentieret efter de produktionskvoter, som er tildelt de enkelte virksomheder; inden for sukkersektoren tildeles produktionskvoterne til de enkelte virksomheder efter princippet om en faktisk produktion i løbet af en bestemt referenceperiode; for så vidt angår Portugals kontinentale område er der dog, fordi der på tidspunktet for tiltrædelsen ikke blev dyrket sukkerroer i dette område, i tiltrædelsestraktaten åbnet mulighed for at tildele kvoter til en virksomhed uden hensyntagen til produktionen, hvis den er i stand til straks at påbegynde en produktion, dvs. at den har den nødvendige tekniske kapacitet;

(16) da forpligtelsen til at nedsætte eksportstøtten skal opfyldes i løbet af en overgangsperiode, bør de gældende basismængder for sukker og isoglucose og kvoterne for inulinsirup opretholdes uændrede, idet det dog bør fastsættes, at de hermed forbundne garantier i givet fald kan justeres, for at de forpligtelser, der er indgået i forbindelse med aftalen, kan opfyldes under hensyntagen til de grundlæggende forhold i sektoren i Fællesskabet; det er derfor ønskeligt, at systemet med sektorens selvfinansiering og ordningen med produktionskvoter videreføres i en periode, der svarer til førnævnte overgangsperiode, dvs. seks produktionsår;

(17) princippet om finansielt produktmedansvar sikres stadig gennem producenternes bidrag, der opkræves i form af en basisproduktionsafgift, der finder anvendelse på den samlede produktion af A- og B-sukker, men er begrænset til 2 % af interventionsprisen for hvidt sukker, samt en B-afgift, der er pålagt produktionen af B-sukker, men højst kan udgøre 37,5 % af nævnte pris; isoglucose- og inulinsirupproducenterne deltager under visse betingelser i disse bidrag; disse grænser giver ikke mulighed for under ovennævnte omstændigheder at opnå den tilstræbte selvfinansiering for sektoren i det enkelte produktionsår; der bør derfor i dette tilfælde foreskrives opkrævning af en tillægsafgift;

(18) tillægsafgiften bør, bl.a. ud fra ønsket om ligebehandling, fastsættes for den enkelte virksomhed under hensyntagen til virksomhedens bidrag til afgiftsprovenuet via de produktionsafgifter, den har erlagt for det pågældende produktionsår; der bør med henblik herpå fastsættes en koefficient gældende for hele Fællesskabet, som for det givne produktionsår repræsenterer forholdet mellem dels det samlede konstaterede tab, og dels det samlede provenu, der hidrører fra afgifterne for den pågældende produktion; endvidere bør der fastsættes bestemmelser vedrørende sukkerroe- og sukkerrørsælgernes deltagelse i absorptionen af det udækkede tab for det pågældende produktionsår;

(19) de produktionskvoter, der er tildelt de enkelte virksomheder i sukkersektoren, kan for et givet produktionsår medføre, at eksportmængden, set i forhold til forbruget, produktionen, indførslen, lagrene og overførslerne samt det gennemsnitlige forventede tab, der skal afholdes ifølge selvfinansieringsordningen, overstiger den mængde, som er fastsat i aftalen; det bør derfor fastsættes, at de garantier, der følger af kvoterne, justeres for et eller flere produktionsår, så de forpligtelser, Fællesskabet har indgået, kan opfyldes;

(20) for at garantijusteringen kan gennemføres, bør i første omgang den forskel, som er konstateret for et produktionsår mellem den mængde, der kan udføres fra Fællesskabet, og den mængde, som er fastsat i aftalen, fordeles mellem sukker, isoglucose og inulinsirup i forhold til den procentdel, som kvoterne for de enkelte produkter udgør af den samlede sum af de kvoter, der er fastsat for de tre produkter for Fællesskabet;

(21) denne første fordeling pr. produkt bør følges af en fordeling pr. medlemsstat for at tage hensyn til de garantier, som følger af de kvoter, der er tildelt de producerende virksomheder i den enkelte medlemsstat, således at garantijusteringen ikke anfægter den eksisterende ligevægt inden for kvoter og byrdefordeling; derfor bør der for hver medlemsstat fastsættes en nedsættelseskoefficient for A-garantien og B-garantien på grundlag af de maksimale byrder, der er specifikke for disse garantier; endelig bør hver berørt medlemsstat foretage fordelingen pr. virksomhed, således at der tages hensyn til de garantier, der for den enkelte virksomhed følger af dens kvoter;

(22) under den fælles markedsordning for sukker findes der en ordning for udligning af lageromkostninger; det bør fastsættes, at der for sukker, som har været genstand for garantijustering som følge af forpligtelser, som skyldes aftaler, der er indgået under aftalen, fortsat kan ydes refusion af lageromkostninger;

(23) på grund af nødvendigheden af at muliggøre en vis strukturel tilpasning af forarbejdningsindustrien samt af sukkerroe- og sukkerrørsdyrkningen, medens kvotaordningen er i kraft, bør der indføres en udsvingsmargen, der gør det muligt for medlemsstaterne at ændre virksomhedernes kvoter inden for 10 %; i betragtning af den særlige situation på dette område i Spanien, Italien og de franske oversøiske departementer bør denne begrænsning ikke gælde for disse egne, såfremt der er iværksat omstruktureringsplaner;

(24) da de produktionskvoter, der tildeles virksomhederne, er et middel, der skal garantere producenterne, at de kan afsætte deres produktion til fællesskabspriser, må kvotaoverførsler kun finde sted, efter at samtlige berørte parters interesser, navnlig sukkerroe- og sukkerrørsproducenternes, er taget i betragtning;

(25) for at øge afsætningsmulighederne for sukker og isoglucose på Fællesskabets interne marked bør sukker og isoglucose, der skal anvendes i Fællesskabet til anden produktion end fremstilling af levnedsmidler, kunne undtages fra kvotaordningen på betingelser, der skal fastlægges;

(26) ifølge erklæringen fra Det Europæiske økonomiske Fællesskab om forsyning af sukkerraffineringsindustrien i Portugal, der er knyttet til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse, er Fællesskabet rede til at foretage en samlet undersøgelse af forsyningssituationen for raffineringsindustrien i Fællesskabet og navnlig for den portugisiske industri; en sådan undersøgelse skal også ske for Finland;

(27) undersøgelsen viser, at det, navnlig for at sikre at alle raffinaderierne i Fællesskabet kan forsynes mere regelmæssigt og harmonisk, er nødvendigt klart at bestemme det forventede, traditionelle maksimumsbehov for den raffineringsindustri, der forarbejder råsukker til hvidt sukker, for hver af de berørte medlemsstater, dvs. Finland, Frankrig, Portugal og Det Forenede Kongerige, på grundlag af objektive referenceoplysninger og under hensyntagen til de mængder sukker bestemt til direkte konsum, der er konstateret for produktionsåret 1994/95; med henblik på en sådan regelmæssig harmonisk forsyning bør raffineringsindustrien inden for sit forventede behov på visse betingelser kunne få adgang til alt råsukker af såvel EF- som AVS-oprindelse og/eller andre nærmere fastsatte traditionelle oprindelser på grundlag af prognoser, idet der overholdes en vis prioritering, der går fra EF-sukker og præferencesukker som omhandlet i protokol nr. 8 der er knyttet til fjerde AVS-EF-Lomé-konvention(7) til sukker, der er indført fra AVS-landene og/eller andre traditionelle leverandørlande; for råsukker, der indføres fra de AVS-lande, der er nævnt i protokol nr. 8, og fra Indien, bortset fra egentligt præferencesukker, bør der fastsættes en særlig præferenceordning for adgangen til raffineringsmarkedet i Fællesskabet;

(28) ifølge artikel 1 i nævnte protokol og i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker(8) skal disse præferenceimportordninger forvaltes inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker;

(29) det er nødvendigt at skabe midler til at sikre, at råsukker af sukkerrør, der indfures under nævnte præferenceordninger, raffineres under de mest lige konkurrencevilkår;

(30) raffinering er en vigtig aktivitet både inden for sukkerbranchen som sådan og i Fællesskabet, og navnlig for de raffinaderier, der forarbejder råsukker til hvidt sukker; set fra et teknisk synspunkt opnås der ved raffineringen af rørsukker produkter af høj kvalitet, der imødekommer markedets behov; raffinaderierne er desuden etableret direkte i områder med stort forbrug; for Fællesskabet udgør raffineringsindustrien i havneområder således et værdifuldt supplement til den industri, der forarbejder sukkerroer, navnlig i Finland, i den kontinentale del af Portugal, i Det Forenede Kongerige og i den sydlige og vestlige del af Frankrig;

(31) ifølge en fælleserklæring om sukker på det portugisiske marked, der er knyttet til slutakten til fjerde AVS-EØF-Lomé-konvention, er AVS-staterne og Fællesskabet enige om efter konventionens relevante bestemmelser, især artikel 168, stk. 2, at fortsætte behandlingen af ansøgninger fra AVS-staterne om øget præferenceadgang for AVS-sukker til det portugisiske marked; på grundlag af en gennemgang af disse ansøgninger, der reelt gælder forsyningen af alle havneraffinaderier i Fællesskabet, bør det fastsættes, at der i henhold til særaftaler, der er indgået mellem Fællesskabet og de lande, der er nævnt i protokol nr. 8, og/eller andre lande, kan åbnes en særlig fortrinsadgang til indførsel af rårørsukker med oprindelse i de AVS-lande, der er parter i protokol nr. 8, og i Indien; adgangen åbnes på grundlag af en EF-opgørelse og efter anvendelse til raffinering af de mængder sukker af sukkerrør og sukkerroer, der er til rådighed i Fællesskabet, og af præferencesukker;

(32) indtil produktionsåret 1994/95 er der ydet EF-tilpasningsstøtte til den industri, der raffinerer præferencerårørsukker, og til raffinering af råsukker af sukkerrør og sukkerroer, der er høstet i Fællesskabet; støtten har hidtil kunnet justeres for et givet produktionsår under hensyntagen til størrelsen af den for det pågældende produktionsår fastsatte lagerafgift og/eller under hensyntagen til en ændring i raffineringsmargenen som følge af de for det pågældende produktionsår fastsatte priser; erfaringen viser, at det er berettiget at opretholde denne støtteordning; som følge af den direkte indvirkning, udviklingen i lagerafgiften har på raffineringsmargenen, bør der fastsættes en ordning med obligatorisk justering af tilpasningsstøtten i forhold til udviklingen i denne afgift, når der er tale om raffinering af råsukker, som er omfattet af EF-prisgarantier eller er indført fra AVS-lande som præferencesukker,

(33) den fælles markedsordning for sukker bør på passende måde tage hensyn til både de i traktatens artikel 33 og 131 nævnte mål;

(34) det kan blive nødvendigt at indføre visse overgangsforanstaltninger, hvilket også kan blive påkrævet ved hver overgang til et nyt produktionsår; der bør derfor tilvejebringes hjemmel for at vedtage passende foranstaltninger;

(35) for at lette iværksættelsen af bestemmelserne i denne forordning, bør der fastsættes en procedure, ved hvilken der inden for rammerne af en forvaltningskomité for sukker etableres et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

(36) den italienske sukkerroeproduktion støder på grund af sektorens særlige forhold og landbrugsbedrifternes størrelse stadig på vanskeligheder i det nordlige dyrkningsområde, omend i aftagende grad, og i det centrale dyrkningsområde; vanskelighederne gælder navnlig anvendelsen af moderne produktionsmetoder; der er fortsat vanskeligheder af strukturelle grunde i det sydlige dyrkningsområde, der i øvrigt er anerkendt som et område med udviklingsefterslæb og forsinket strukturtilpasning; sukkerroeavlen er nødvendig i disse områder, for at den særligt lerholdige jord kan regenerere, og der således kan undgås en tilbagevenden til monokultur; Italien bør derfor bemyndiges til for sine nordlige og centrale dyrkningsområder at yde en national støtte, som nedsættes gradvis over fem produktionsår, og for sit sydlige område en støtte, der nedsættes gradvis over seks produktionsår i forhold til produktionsåret 1994/95;

(37) i henhold til artikel 110 i akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse kan Spanien yde en national tilpasningsstøtte til producenter af A- og B-sukkerroer indtil den 31. december 1995; for at tage hensyn til visse vanskeligheder, som stadig findes, bør bemyndigelsen til at, yde en national støtte opretholdes efter den 31. december 1995 for en begrænset periode og for en gradvis aftagende støtte;

(38) produktionsgrenen sukkerrør i Spanien har særlige vanskeligheder ved at klare sig i forhold til andre afgrøder; for at gøre det muligt at bevare denne begrænsede produktion bør det tillades at yde en national støtte på 6 EUR pr. 100 kg hvidt sukker produceret af denne afgrøde;

(39) Fællesskabets tiltrædelse af den internationale sukkeraftale kan gøre det nødvendigt at vedtage særlige foranstaltninger, der gør det muligt for Fællesskabet at opfylde forpligtelserne som følge af denne tiltrædelse; med henblik herpå bør forordningen hjemle mulighed for at vedtage passende foranstaltninger;

(40) de udgifter, som medlemsstaterne afholder som følge af gennemførelsen af denne forordning, påhviler Fællesskabet i henhold til artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik(9) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

1. Den fælles markedsordning for sukker, der indføres ved denne forordning, gælder for følgende varer:

>TABELPOSITION>

2. I denne forordning forstås ved:

a) "hvidt sukker": sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på 99,5 vægtprocent eller derover, beregnet ved polarisation

b) "råsukker": sukker, ikke tilsat smagsstoffer, farvestoffer eller andre stoffer, med et saccharoseindhold i tør tilstand på under 99,5 vægtprocent, beregnet ved polarisation

c) "isoglucose": et produkt fremstillet på basis af glucose eller polymerer heraf, med et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fructose

d) "inulinsirup": et produkt, der opnås umiddelbart efter hydrolyse af inulin eller oligofructose, og som har et indhold i tør tilstand på mindst 10 vægtprocent fructose i fri form eller i form af saccharose

e) "A-sukker eller A-isoglucose": enhver mængde sukker eller isoglucose, der inden for et bestemt produktionsår fremstilles inden for den pågældende virksomheds A-kvota

f) "B-sukker eller B-isoglucose": enhver mængde sukker eller isoglucose, der fremstilles inden for et bestemt produktionsår, og som ligger ud over den pågældende virksomheds A-kvota, men inden for virksomhedens A- og B-kvoter tilsammen

g) "C-sukker eller C-isoglucose": enhver mængde sukker eller isoglucose, der fremstilles inden for et bestemt produktionsår, og som overstiger summen af den pågældende virksomheds A- og B-kvoter, eller som produceres af en virksomhed, der ikke råder over kvoter

h) "A-sukkerroer": sukkerroer, der forarbejdes til A-sukker

i) "B-sukkerroer": sukkerroer, der forarbejdes til B-sukker

j) "A-inulinsirup": enhver mængde inulinsirup udtrykt som sukker/isoglucoseækvivalenter, der produceres i løbet af et bestemt produktionsår inden for den pågældende virksomheds A-kvote

k) "B-inulinsirup": enhver mængde inulinsirup, udtrykt som sukker/isoglucoseækvivalenter, der produceres i løbet af et bestemt produktionsår, og som overstiger A-kvoten uden at overskride summen af den pågældende virksomheds A- og B-kvoter

l) "C-inulinsirup": enhver mængde inulinsirup, udtrykt som sukker/isoglucoseækvivalenter, der produceres i løbet af et bestemt produktionsår, og som enten overstiger summen af den pågældende virksomheds A- og B-kvoter, eller produceres af en virksomhed uden kvoter.

KAPITEL II

PRISORDNING

Artikel 2

1. Produktionsåret begynder den 1. juli og slutter den 30. juni i det følgende år for alle de i artikel 1 omhandlede varer.

2. Der fastsættes årligt en indikativpris for hvidt sukker. Denne indikativpris gælder for hvidt sukker af den standardkvalitet, for hvilken interventionsprisen gælder, uemballeret, ab fabrik og lastet på et transportmiddel efter køberens valg.

3. Indikativprisen for hvidt sukker fastsættes hvert år samtidig med interventionsprisen for hvidt sukker efter den fremgangsmåde, der er fastsat i traktatens, artikel 37, stk. 2.

Artikel 3

1. Der fastsættes hvert år for hvidt sukker

a) en interventionspris for de områder, som ikke har underskud

b) en afledt interventionspris for hvert af de områder, som har underskud.

2. Der fastsættes hvert år en interventionspris for råsukker. Denne pris beregnes på grundlag af interventionsprisen for hvidt sukker under hensyntagen til faste beløb til forarbejdning og til udbytte.

Hvis det viser sig nødvendigt at bringe råsukker, som er fremstillet i et område med underskud, i handelen, kan der fastsættes en afledt interventionspris for dette sukker.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede interventionspriser gælder for en uemballeret vare, ab fabrik, pålæsset et transportmiddel efter køberens valg.

De gælder for hvidt sukker og råsukker af en bestemt standardkvalitet.

4. Interventionsprisen for hvidt sukker fastsættes inden den 1. august for det produktionsår, der begynder den 1. juli det følgende år efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.

Efter samme procedure fastsætter Rådet den standardkvalitet, som prisen gælder for.

5. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen hvert år interventionsprisen for råsukker og de afledte interventionspriser samtidig med interventionsprisen for hvidt sukker.

Efter samme procedure fastsætter Rådet den standardkvalitet, som interventionsprisen for råsukker gælder for.

Artikel 4

1. Der fastsættes årligt en basispris for sukkerroer. Prisen gælder for et bestemt leveringstrin og en bestemt standardkvalitet.

2. Den i stk. 1 omhandlede basispris for sukkerroer beregnes under hensyntagen til interventionsprisen for hvidt sukker samt til forud anslåede faste værdier for.

- forarbejdningsmargenen

- udbyttet

- virksomhedernes indtægter ved salg af melasse, og

- eventuelt omkostningerne ved sukkerroernes levering til virksomhederne.

3. Basisprisen for sukkerroer fastsættes samtidig med interventionsprisen for hvidt sukker efter procedure i traktatens artikel 37, stk. 2.

Efter samme procedure fastsætter Rådet leveringstrin og standardkvalitet for sukkerroer.

Artikel 5

1. Der fastsættes hvert år samtidigt med interventionsprisen på hvidt sukker minimumspris for A-sukkerroer og en minimumspris for B-sukkerroer.

Begge priser, gælder for det leveringstrin og den standardkvalitet, der fastsat for basisprisen for sukkerroer.

2. Minimumsprisen for A-sukkerroer er lig med 98 % af basisprisen for sukkerroer.

Med forbehold af artikel 33 er minimumsprisen for B-sukkerroer lig med 68 % af basisprisen for sukkerroer.

3. For de områder, for hvilke der fastsættes en afledt interventionpris for hvidt sukker, forhøjes minimumspriserne for A-sukkerroer og B-sukkerroer med et beløb svarende til forskellen mellem den afledte interventionspris i det pågældende område og interventionsprisen, idet dette beløb berigtiges med koefficienten 1,30.

4. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen minimumspriserne for sukkerroer.

Artikel 6

1. Med forbehold af artikel 39 samt de i medfør af artikel 32 fastsatte bestemmelser er sukkerfabrikanterne forpligtet til ved køb af sukkerroer, som er

a) egnede til forarbejdning til sukker, og

b) bestemt til forarbejdning til sukker

mindst at betale en minimumspris med tillæg eller fradrag svarende til kvalitetsforskellene i forhold til standardkvaliteten.

2. Den i stk. 1 nævnte minimumspris svarer

a) for så vidt angr de områder, som ikke har underskud

- for sukkerroer, der forarbejdes til A-sukker, til minimumsprisen for A-sukkerroer

- for sukkerroer, der forarbejdes til B-sukker, til minimumsprisen for B-sukkerroer

b) for så vidt angår de områder, som har underskud

- for sukkerroer, der forarbejdes til A-sukker, til minimumsprisen for A-sukkerroer forhøjet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3

- for sukkerroer, som forarbejdes til B-sukker, til minimumsprisen for B-sukkerroer forhøjet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel samt tillæggene og fradragene fastsættes efter proceduren i artikel 48.

Artikel 7

1. Brancheaftaler samt kontrakter indgået mellem sælgere og købere af sukkerroer skal være i overensstemmelse med rammebestemmelserne, navnlig med hensyn til vilkårene for køb, levering, aftagelse og betaling af sukkerroer.

2. Betingelserne for køb af sukkerrør fastslægges ved brancheaftaler mellem Fællesskabets sukkerrørsdyrkere og sukkerfabrikanter.

Betingelserne for køb af de landbrugsbasisprodukter, der anvendes til fremstilling af inulinsirup, fastlægges ved brancheaftaler mellem Fællesskabets producenter af landbrugsbasisprodukterne og inulinsirupsfabrikanterne.

3. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for anvendelsen af denne artikel herunder navnlig de i stk. 1 omhandlede rammebestemmelser.

4. Om fornødent fastsættes gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 efter proceduren i artikel 48.

5. Såfremt brancheaftaler ikke findes, kan den pågældende medlemsstat inden for denne forordnings rammer træffe de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af de berørte parters interesser.

Medlemsstaten underretter straks Kommissionen om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til første afsnit.

6. Forordning (EØF) nr. 952/97 gælder ikke for sukkerroer i det i artikel 26, stk. 1, anførte tidsrum.

Artikel 8

1. På de i denne artikel anførte betingelser fastsættes der en ordning for udligning af lageromkostninger omfattende refusion med et fast beløb og finansiering heraf ved en afgift.

2. Medlemsstaterne refunderer med et fast beløb lageromkostningerne for:

- hvidt sukker

- råsukker

- sirup, som fremkommer inden det stadium, på hvilket der produceres sukker i fast form

- sirup, der fremstilles ved opløsning af sukker i fast form

fremstillet på grundlag af sukkerroer høstet inden for Fællesskabet.

Afhængig af de enkelte tilfælde opkræver medlemsstaten en afgift af hver sukkerfabrikant:

- pr. vægtenhed fremstillet sukker

- pr. vægtenhed af de i første afsnit nævnte former for sirup, som er fremkommet inden det stadium, på hvilket der produceres sukker i fast form, og som afsættes i uforarbejdet stand.

Refusionsbeløbet er det samme i hele Fællesskabet. Denne regel om ensartethed gælder ligeledes for afgiften.

3. Stk. 2 gælder hverken for sukker tilsat smagsstoffer eller farvestoffer henhørende under KN-kode 1701 eller for sirup og andre sukkeropløsninger tilsat smagsstoffer eller farvestoffer henhørende under KN-kode 2106 90 59.

4. Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen,

a) vedtager de almindelige regler for anvendelsen af denne artikel

b) fastsætter refusionsbeløbet samtidig med de afledte interventionspriser.

5. Afgiftsbeløbet fastsættes hvert år efter proceduren i artikel 48. Samme procedure anvendes ved fastsættelsen af de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 9

1. Det interventionsorgan, som hver sukkerproducerende medlemsstat udpeger, er i hele produktionsåret forpligtet til i overensstemmelse med betingelser, der skal fastlægges i henhold til stk. 5 og 6, at købe hvidt sukker og råsukker fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør høstet inden for Fællesskabet, som tilbydes det, for så vidt der for det pågældende sukker forinden er indgået en oplagringskontrakt mellem sælgeren og nævnte organ.

Interventionsorganerne køber til henholdsvis den interventionspris eller den afledte interventionspris, som gælder for det område, hvor sukkeret befinder sig ved købet. Hvis sukkerets kvalitet afviger fra den standardkvalitet, for hvilken interventionsprisen er fastsat, reguleres interventionsprisen ved tillæg eller fradrag.

2. Det kan vedtages at yde præmier for sukker, som er gjort uegnet til konsum, og som opfylder bestemmelserne i traktatens artikel 23, stk. 2.

3. Det kan, såfremt bestemmelserne i traktatens artikel 23, stk. 2, er opfyldt, vedtages at yde produktionsrestitutioner for de i artikel 1, stk. 1, litra a), f) og h), omhandlede varer og for de i artikel 1, stk. 1, litra d), omhandlede former for sirup og sukkeropløsninger, som anvendes til fremstilling af visse varer inden for den kemiske industri.

4. Der træffes passende foranstaltninger med hensyn til transport- og lageromkostninger for sukker produceret i de franske oversøiske departementer, således at dette kan finde afsætning i Fællesskabets europæiske områder.

I det omfang, det er nødvendigt for forsyningerne til raffinaderierne, kan det bestemmes, at de i første afsnit nævnte foranstaltninger også skal gælde for råsukker fremstillet af sukkerroer høstet i Fællesskabet.

I denne artikel forstås ved raffinaderi: et anlæg, hvis virksomhed udelukkende består i raffinering af råsukker eller af sirup, som er fremkommet inden det stadium, på hvilket der produceres sukker i fast form.

5. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for anvendelsen af stk. 1 til 4, idet der i disse regler ved anvendelsen af stk. 4 kan afviges fra artikel 8, samt de i stk. 3 omhandlede varer inden for den kemiske industri.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 48, herunder bestemmelser vedrørende:

- de minimumskvaliteter og -mængder, som kræves for intervention

- de tillæg og fradrag, der gælder ved intervention

- fremgangsmåden ved og betingelserne for interventionsorganernes overtagelse

- betingelserne for ydelse af præmier samt disse præmiers størrelse

- betingelserne for ydelse af produktionsrestitutioner samt disse restitutioners størrelse

- de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 4, andet afsnit.

Artikel 10

1. For at bidrage til at sikre forsyningen af alle eller af et enkelt af Fællesskabets områder, fastsætter Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen betingelserne for at træffe særlige interventionsforanstaltninger, hvis artikel 22 anvendes.

Dog kan disse foranstaltninger ikke bevirke, at Fællesskabets sukkerfabrikanter er forpligtet til at sælge sukker til interventionsorganerne.

2. Sådanne interventionsforanstaltningers art og anvendelse vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 11

1. Interventionsorganerne kan kun sælge sukker til en pris, der ligger over interventionsprisen.

Det kan dog vedtages, at interventionsorganerne sælger sukker til en pris, der er lig med eller lavere end interventionsprisen, såfremt sukkeret er bestemt til

- foderbrug, eller

- udførsel i uforarbejdet stand eller efter forarbejdning til en af de i bilag II til traktaten opregnede varer eller til en af de i bilag I til denne forordning anførte varer.

2. Uanset stk. 1 kan der træffes afgørelse om, at interventionsorganerne stiller sukker i uforarbejdet stand, som de ligger inde med, til rådighed for velgørende organisationer - anerkendt af den pågældende medlemsstat eller, hvis anerkendelse af sådanne organisationer ikke har fundet sted i denne medlemsstat, af Kommissionen - der handler inden for punktvise nødhjælpsforanstaltninger, til en pris, der er lavere end interventionsprisen, eller helt gratis, til konsum, på Fællesskabets interne marked.

3. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for salg af varer, der har været genstand for interventionsforanstaltninger.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og den i stk. 2 nævnte afgørelse om at stille sukker til rådighed vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 12

1. For at sikre den normale forsyning af alle Fællesskabets områder eller et enkelt af disse fastsættes der vedvarende pligt til at opretholde et mindstelager på Fællesskabets europæiske område:

a) for roesukker produceret i Fællesskabet

b) for rørsukker produceret i de franske oversøiske departementer og for det i artikel 40 omhandlede præferencesukker.

Mindstelageret for det i stk. 1, litra a) omhandlede sukker er på en bestemt dato lig med en procentdel af hver sukkervirksomheds A-kvote eller med den samme procentdel af dens produktion af A-sukker, såfremt produktionen er lavere end dens A-kvote.

Den fastsatte procentdel kan reduceres.

Mindstelageret for det i stk. 1, litra b) omhandlede sukker er lig med en procentdel af det kvantum af det pågældende sukker, som en virksomhed har raffineret i løbet af en bestemt periode.

2. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for anvendelsen af denne artikel og navnlig den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede dato og procentdel, samt den i stk. 1, fjerde afsnit, omhandlede procentdel og periode.

Efter samme procedure kan der for de i artikel 1, stk. 1, litra f) og h), omhandlede varer fastsættes en pligt, der svarer til pligten til at opretholde et mindstelager.

3. Gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel, herunder nedsættelse af den i stk. 1, tredje afsnit, omhandlede procentdel, fastsættes efter proceduren i artikel 48.

KAPITEL III

ORDNING FOR SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

Artikel 13

1. Ved import til Fællesskabet eller ved eksport fra Fællesskabet af de i artikel 1, stk. 1, litra a), b), c), d), f), g) og h), nævnte produkter skal der fremlægges import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet han er etableret, uden at dette i øvrigt anfægter anvendelsen af artikel 17 og 18.

Import- eller eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

2. Efter proceduren i artikel 48:

a) kan den ordning, der er fastsat i stk. 1, udvides til at omfatte de produkter, som er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra e)

b) fastsættes licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel; disse bestemmelser kan navnlig fastsætte en frist for licensernes udstedelse.

Artikel 14

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1 nævnte produkter.

2. Uanset stk. 1 kan Kommissionen for ved import fra tredjelande at sikre en rimelig forsyning af Fællesskabets marked med råsukker bestemt til raffinering, henhørende under KN-kode 1701 11 10 og 1701 12 10 og melasse, henhørende under KN-kode 1703, helt eller delvis suspendere anvendelsen af importtold for disse produkter og fastlægge de nærmere bestemmelser for denne suspension efter proceduren i artikel 48.

Suspension kan finde sted i den periode, hvor verdensmarkedsprisen forhøjet med importtolden, i den fælles toldtarif:

- for råsukker overstiger interventionsprisen for dette produkt

- for melasse overstiger det prisniveau, der svarer til den pris på melasse, der i det pågældende sukkerproduktionsår har dannet grundlag for fastsættelsen af indtægter fra salg af melasse i henhold til bestemmelserne i artikel 4, stk. 2.

Artikel 15

1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af bestemte landbrugsprodukter pålægges importen til toldsatsen i den fælles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguayrundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfælde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser på EF-markedet, eller virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået:

2. De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af importen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvori de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

4. Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 48. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de øvrige udløsningskriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

Artikel 16

For så vidt angår melasse, finder:

- den i artikel 14, stk. 2, nævnte verdensmarkedspris, og

- den i artikel 15, stk. 3, nævnte repræsentative pris

anvendelse på en standardkvalitet.

Standardkvaliteten kan fastlægges efter proceduren i artikel 48.

Artikel 17

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 48.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter "først til mølle"-princippet)

- en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning om (efter den såkaldte metode med "samtidig behandling")

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte metode "traditionelle/nye mønstre").

Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder.

De må ikke medføre forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, og idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter, fastlægger om nødvendigt, med en hensigtsmæssig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 18

1. For at muliggøre eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra a), c) og d), nævnte produkter i uændret stand eller i form af varer, som er anført i bilag I, på grundlag af de noteringer eller priser, der gælder på verdensmarkedet for de i samme stykke, litra a) og c), nævnte produkter, og inden for de grænser, der følger af aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i Fællesskabet i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for råsukker kan ikke være større end den, der ydes for hvidt sukker.

2. Der kan ydes restitution ved eksport af de i artikel 1, stk. 1, litra f), g) og h), omhandlede produkter i uændret stand eller i form af varer, som er anført i bilag I.

Restitutionens størrelse bestemmes for hver 100 kg tørstof under hensyntagen til navnlig:

a) den restitution, der finder anvendelse ved eksport af produkter henhørende under KN-kode 1702 30 91

b) den restitution, der finder anvendelse ved eksport af produkter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d)

c) de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

3. Eksportrestitutionen for de i artikel 1 nævnte produkter i form af varer, der er anført i bilag I, kan ikke være større end den, der gælder for disse produkter, når de eksporteres i uændret stand.

4. For tildeling af de mængder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmåde, der fastlægges, være:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem store og små erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

5. Restitutionen er ens for hele Fællesskabet. Den kan differentieres efter destination, når situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gør det nødvendigt.

Restitutionerne fastsættes efter proceduren i artikel 48. Fastsættelsen kan ske:

a) med regelmæssige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne metode hidtil har været fastsat for.

Restitutioner, der fastsættes med regelmæssige tidsintervaller, kan om påkrævet, ændres af Kommissionen i løbet af tidsintervallet på begæring af en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

Tilbud indgivet ved en licitation tages kun i betragtning, såfremt der er stillet sikkerhed. Med undtagelse af tilfælde af force majeure forfalder sikkerheden helt eller delvis, såfremt de forpligtelser, der påhviler licitationsdeltagerne, ikke eller kun delvis opfyldes.

Bestemmelserne i artikel 19, 20 og 21 om ikke denaturerede produkter, der udføres i uændret stand, og som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), c) og d), finder supplerende anvendelse.

6. Ved restitutionens fastsættelse tages der især hensyn til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af basisprodukter fra Fællesskabet med henblik på eksport af forarbejdede produkter til tredjelande og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret under proceduren for forædling.

7. For produkter, der er nævnt i artikel 1, og som eksporteres i uændret stand, ydes restitutionen kun på begæring og mod fremlæggelse af den pågældende eksportlicens.

8. Det restitutionsbeløb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 nævnte produkter i uændret stand, er det, der gælder på dagen for licensansøgningen, og, hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gælder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, eller

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført på licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen angivne destination.

Der kan træffes passende foranstaltninger for at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke.

9. Stk. 7 og 8 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93(10) udvides til at omfatte de i artikel 1 nævnte produkter, når de eksporteres i form af varer, som er anført i bilag I.

10. Stk. 7 og 8 kan efter proceduren i artikel 48 fraviges for de i artikel 1 nævnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med fødevarehjælp.

11. Restitutionen ydes, når det godtgøres, at produkterne:

- er udført fra Fællesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført på licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette berører stk. 8, første afsnit, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 48, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

Supplerende bestemmelser kan vedtages efter proceduren i artikel 48.

12. Ved udførsel af ikke denaturerede produkter i uændret stand, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a), ydes der kun restitution, såfremt de er.

a) fremstillet af sukkerroer eller sukkerrør, høstet inden for Fællesskabet

b) importeret til Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 40, eller

c) fremstillet af et af de produkter, der er importeret i henhold til artikel 40.

13. Der ydes ikke restitution ved udførsel af ikke-denaturerede varer i uændret stand, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), som ikke er af fællesskabsoprindelse, eller som ikke er fremstillet af sukker importeret til Fællesskabet i medfør af bestemmelserne i stk. 12, litra b), eller af produkter omhandlet i stk. 12, litra c).

14. Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, sikres på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter.

15. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedrørende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, og ændringer af bilag I vedtages efter proceduren i artikel 48. De nærmere bestemmelser med hensyn til anvendelsen af stk. 6 for de i artikel 1 omhandlede produkter, der udføres i form af de varer, der er anført i bilag I, vedtages efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 19

1. Denne artikel finder anvendelse på fastsættelse af restitutioner for de i artikel 1, stk. 1, litra a), nævnte ikke-denaturerede produkter, der udføres i uændret stand.

2. Hvis restitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra a), nævnte produkter fastsættes med regelmæssige tidsintervaller:

a) finder fastsættelsen sted hver anden uge.

Denne fastsættelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 48, hvis det konstateres, at der inden for Fællesskabet ikke er overskud af sukker til udførsel på grundlag af verdensmarkedsprisen. I dette tilfælde ydes der ingen restitution

b) sker fastsættelsen af restitutionen under hensyntagen til situationen på fællesskabsmarkedet og på verdensmarkedet for sukker, og navnlig under hensyn til følgende faktorer:

- den i området med det største overskud inden for Fællesskabet gældende interventionspris for hvidt sukker eller den interventionspris for råsukker, der gælder i det område inden for Fællesskabet, der med hensyn til udførsel af dette sukker anses for repræsentativt

- de omkostninger, der er forbundet med transporten af sukker fra de i første led nævnte områder til Fællesskabets eksporthavne eller andre udførselssteder

- de med sukkerets afsætning på verdensmarkedet forbundne handels- samt i givet fald omladnings-, transport- og emballeringsomkostninger

- de på verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for sukker

- de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

3. Hvis restitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra a), nævnte produkter fastsættes ved udbydelse i licitation:

a) Er formålet med licitationen at bestemme restitutionens størrelse.

b) Licitationen afholdes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i overensstemmelse med en retsakt, der er bindende for alle medlemsstater. Denne retsakt fastsætter licitationsbetingelserne. Disse betingelser skal sikre alle inden for Fællesskabet etablerede personer lige adgang til deltagelse.

c) Licitationsbetingelserne omfatter en frist for indgivelse af bud. Inden for tre arbejdsdage efter indgivelsesfristens udløb fastsættes for den pågældende licitation et maksimumsbeløb for restitutionen på grundlag af de fremkomne bud og i overensstemmelse med proceduren i artikel 48. Ved beregningen af maksimumsbeløbet tages hensyn til forsynings- og prissituationen inden for Fællesskabet, priserne og afsætningsmulighederne på verdensmarkedet samt omkostningerne ved udførsel af sukker.

Efter samme procedure kan der fastsættes en maksimumsmængde.

d) Når det er muligt at gennemføre udførslen med en lavere restitution end den, der fremkommer, når forskellen mellem priserne inden for Fællesskabet og verdensmarkedspriserne tages i betragtning, samt når udførslen finder sted med en særlig destination, kan det fastsættes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder afholder en speciel licitation, hvis betingelser

- åbner mulighed for at indgive bud, indtil licitationen afsluttes, og

- fastsætter et maksimumsbeløb for restitutionen, beregnet i overensstemmelse med hvad den pågældende udførsel måtte kræve.

e) Såfremt den i et bud angivne restitution

- overstiger det fastsatte maksimumsbeløb, forkastes buddet af medlemsstaternes kompetente myndigheder

- ikke er højere end maksimumsbeløbet, er den restitution, der skal fastsættes af disse myndigheder, lig med den i det pågældende bud angivne.

4. For råsukker:

a) fastsættes restitutionen for den i forordning (EØF) nr. 431/68(11), artikel 1, nævnte standardkvalitet

b) må den i henhold til stk. 2, litra a), med regelmæssige tidsintervaller fastsatte restitution:

- ikke overstige 92 % af den for det samme tidsrum fastsatte restitution for hvidt sukker. Denne begrænsning gælder dog ikke de restitutioner, der skal fastsættes for kandis

- bliver den ved hver udførsel multipliceret med en reguleringskoefficient, der udregnes ved, at det udførte råsukkers udbytte beregnet i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 431/68, artikel 1, divideres med 92

c) må det i henhold til stk. 3, litra c), fastsatte maksimumsbeløb i forbindelse med en licitation ikke overstige 92 % af det i medfør af samme stykke på samme tid fastsatte maksimumsbeløb for hvidt sukker.

Artikel 20

1. For de i artikel 1, stk. 1, litra c), nævnte ikke-denaturerede produkter, der udføres i uændret stand, fastsættes restitutionen hver måned under hensyn til:

a) den pris for melasse, der for det pågældende sukkerproduktionsår er lagt til grund ved fastsættelsen af indtægten ved salg af melasse i henhold til artikel 4, stk. 2

b) priserne og afsætningsmulighederne for melasse på fællesskabsmarkedet

c) de på verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for melasse

d) de påtænkte udførslers økonomiske aspekt.

Denne periodiske fastsættelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 48, hvis det konstateres, at der inden for Fællesskabet ikke er overskud af melasse til udførsel på grundlag af verdensmarkedspriserne. I dette tilfælde ydes der ingen restitution.

2. Under særlige omstændigheder kan restitutionen for bestemte mængder og bestemte områder inden for Fællesskabet fastsættes gennem udbydelse i licitation. Licitationens formål er at bestemme restitutionens størrelse.

Licitationen afholdes af de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder i medfør af en bemyndigelse, der fastsætter licitationsbetingelserne. Disse betingelser skal sikre alle inden for Fællesskabet etablerede personer lige adgang til deltagelse.

Artikel 21

1. For de i artikel 1, stk. 1, litra d), nævnte ikke denaturerede produkter, der udføres i uændret stand, fastsættes hver måned et basisbeløb for restitutionen.

Denne periodiske fastsættelse kan dog suspenderes efter proceduren i artikel 48, hvis den periodiske fastsættelse af restitutionen for hvidt sukker i uændret stand er suspenderet. I dette tilfælde ydes der ingen restitution.

2. Basisbeløbet for de i stk. 1 nævnte produkter, med undtagelse af sorbose, er lig med en hundrededel af et beløb, der er beregnet under hensyn til:

a) forskellen mellem den interventionspris for hvidt sukker, der gælder i området med det største overskud inden for Fællesskabet i den måned, for hvilken basisbeløbet fastsættes, og de på verdensmarkedet konstaterede noteringer eller priser for hvidt sukker

b) nødvendigheden af at tilvejebringe ligevægt mellem

- anvendelsen af Fællesskabets basisprodukter med henblik på udførsel af forarbejdede produkter til tredjelande, og

- anvendelsen af produkter fra disse lande, for hvilke forædling kan finde sted under proceduren herfor.

3. Basisbeløbet for restitutioner for sorbose er lig med restitutionsbasisbeløbet reduceret med en hundrededel af den produktionsrestitution, der gælder i henhold til forordning (EØF) nr. 1010/86(12), for de produkter, der er anført i bilaget til nævnte forordning.

4. Basisbeløbet kan begrænses til at gælde for visse af de i artikel 1, stk. 1, litra d), nævnte produkter.

Artikel 22

1. I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for sukker kan fungere bedst muligt, kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv forædling

- for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og d), nævnte produkter

- i særlige tilfælde for de i artikel 1, stk. 1, nævnte produkter, når de er bestemt til fremstilling af varer, der er nævnt i bilag I.

2. Hvis den i stk. 1 omhandlede situation er af særlig hastende karakter, og Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne; de pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder og træder straks i kraft. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse. Såfremt Rådet ikke senest tre måneder efter, at det har fået sagen forelagt, har truffet en afgørelse, anses Kommissionens afgørelse for ophævet.

Artikel 23

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

a) opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told

b) anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 24

1. Overstiger verdensmarkedsprisen på sukker interventionsprisen, kan der opkræves en eksportafgift for det pågældende sukker. Afgiften skal pålægges, hvis cif-prisen for hvidt sukker eller for råsukker er højere end interventionsprisen forhøjet med et beløb, der svarer til summen af 10 % af den interventionspris og den lagerafgift, der gælder i det pågældende afsætningsår.

Eksportafgiften kan fastsættes ved licitation. Når der ikke er tale om licitation, er den afgift, der skal opkræves, den, der gælder på eksportdagen.

2. Hvis cif-prisen for hvidt sukker eller for råsukker er højere end interventionsprisen forhøjet med et beløb, der svarer til summen af 10 % af den interventionspris og den lagerafgift, der gælder i det pågældende afsætningsår, kan Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, beslutte at yde tilskud ved import af det pågældende produkt.

Hvis det konstateres, at

a) Fællesskabets forsyning, eller

b) forsyningen af et vigtigt forbrugsområde i Fællesskabet

ikke længere kan sikres ved hjælp af Fællesskabets disponible mængder, træffer Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, afgørelse om ydelse af tilskud ved import samt om reglerne herfor. Disse regler vedrører navnlig mængden af hvidt sukker eller råsukker, der skal ydes tilskud til, varigheden af tilskudsperioden og i givet fald importområderne.

3. Efter proceduren i artikel 48 fastsættes:

a) de i stk. 1 og 2 nævnte cif-priser

b) de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

For de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra b), c), d), f), g) og h), kan der fastsættes bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i stk. 1 og 2, efter proceduren i artikel 48.

4. De beløb, der følger af anvendelsen af denne artikel, fastsættes af Kommissionen. Eksportafgifter, der fastsættes ved licitation, fastsættes imidlertid efter proceduren i artikel 48.

Artikel 25

1. Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af import eller eksport udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, vedtager de generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastsætter de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe retsbevarende foranstaltninger samt begrænsningerne herfor.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 2.

KAPITEL IV

KVOTAORDNING

Artikel 26

1. Artikel 27 til 39 gælder for produktionsårene 1995/1996 til 2000/2001.

2. For den i stk. 1 omhandlede periode og med forbehold af stk. 5, artikel 27, stk. 3, artikel 30 og, afhængigt af tilfældet, artikel 28, stk. 5, er A- og B-kvoterne for de sukkerproducerende virksomheder og de isoglucoseproducerende virksomheder lig med de kvoter, som medlemsstaterne har tildelt for produktionsåret 1994/1995.

3. For den i stk. 1 omhandlede periode er de basismængder for A- og B-produktion af sukker og isoglucose, der anvendes ved tildeling af kvoterne, lig med de mængder, der er fastsat i henholdsvis artikel 27, stk. 3, og artikel 28, stk. 2.

4. For den i stk. 1 omhandlede periode og med forbehold af stk. 5 er A- og B-kvoterne for de inulinsirupproducerende virksomheder lig med de kvoter, som medlemsstaterne har tildelt endeligt ifølge artikel 29 for produktionsåret 1994/1995. Artikel 27 og 30 finder ikke anvendelse på disse virksomheder.

5. For at opfylde Fællesskabets forpligtelser i henhold til den landbrugsaftale, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 2, kan garantierne for afsætning af sukker, isoglucose og inulinsirup, der er produceret inden for kvoter, nedsættes for et eller flere bestemte produktionsår.

Med henblik på anvendelse af første afsnit fastlægges inden den 1. oktober for hvert produktionsår garantimængden inden for kvoterne på grundlag af prognoserne for produktion, indførsel, forbrug, oplagring, overførsel og restmængde, der kan udføres, samt det anslåede gennemsnitlige tab, der skal afholdes ifølge selvfinansieringsordningen, jf. artikel 33, stk. 1, litra d). Viser prognoserne, at der for det pågældende produktionsår er en restmængde, der kan udføres, som er større end det maksimum, der er fastsat i aftalen, nedsættes garantimængden med forskellen efter proceduren i artikel 48. Forskellen fordeles mellem sukker, isoglucose og inulinsirup efter den procentdel, som udgøres af summen af A- og B-kvoterne for hvert produkt i Fællesskabet. Den fordeles derefter pr. medlemsstat og pr. produkt under anvendelse af den tilsvarende fordelingskoefficient, som er fastsat i følgende tabel:

>TABELPOSITION>

Medlemsstaten fordeler derefter den forskel, som gælder for den, mellem de procedurende virksomheder, der er etableret på dens område, efter forholdet mellem deres A-kvote og deres B-kvote for det pågældende produkt og medlemsstatens A-basismængde og B-basismængde eller, afhængigt af tilfældet, summen af de A-kvoter og summen af de B-kvoter for dette produkt, der er tildelt de virksomheder, som er etableret på den pågældende medlemsstats område.

Sukker, isoglucose og inulinsirup, der er produceret ud over garantimængden, betragtes som C-sukker, C-isoglucose eller C-inulinsirup.

De nærmere bestemmelser for anvendelsen af første afsnit samt nedsættelsen af garantimængden og eventuel ændring af denne med henblik på fastsættelsen af garantimængden for det følgende produktionsår vedtages efter proceduren i artikel 48.

6. Rådet fastsætter inden den 1. januar 2001 efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, den ordning, der fra 1. juli 2001 skal gælde for produktion af sukker, isoglucose og inulinsirup.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne tildeler på de i dette kapitel fastsatte betingelser en A-kvote og en B-kvote til hver virksomhed, som er etableret på deres område, som fremstiller sukker eller isoglucose, og som:

- enten i produktionsåret 1994/1995 har fået tildelt en A-kvote eller B-kvote,

- eller for Østrigs, Finlands eller Sveriges vedkommende i kalenderåret 1994 har fremstillet sukker eller isoglucose.

2. For så vidt angår Portugal tildeler dette land for sit kontinentale område, på betingelserne i dette kapitel og inden for de A- og B-basismængder, der er fastsat for dette område i stk. 3, A kvoten og B-kvoten til hver virksomhed, der er etableret i dette område, og som vil kunne begynde en sukkerproduktion her.

Inden en sådan tildeling kan Portugal anvende indtil 10 % af de A- og B-basismængder, der er fastsat for Portugal for sit kontinentale område, til fordel for A- og B-kvoterne til den virksomhed, der er etableret i den autonome region Azorerne.

3. Med henblik på tildelingen af de i stk. 1 nævnte kvoter fastsættes følgende basiskvoter:

I. A-basismængder

>TABELPOSITION>

II. B-basismængder

>TABELPOSITION>

4. For den i artikel 26, stk. 1, omhandlede periode og med forbehold af stk. 2 samt artikel 28 og 30 er hver sukkerproducerende virksomheds og hver isoglucoseproducerende virksomheds A-kvote og B-kvote henholdsvis lig med den A-kvote og den B-kvote, der blev tildelt den for produktionsåret 1994/1995.

For så vidt angår sukkerproducerende virksomheder i:

a) Østrig er A-kvoten og B-kvoten for den pågældende sukkerproducerende virksomhed lig med henholdsvis den A-basismængde og den B-basismængde, der er fastsat i stk. 3, nr. I, litra a), og nr. II, Iitra a), for Østrig

b) Finland er A-kvoten og B-kvoten for den pågældende sukkerproducerende virksomhed lig med henholdsvis den A-basismængde og den B-basismængde, der er fastsat i stk. 3, nr. I, litra a), og nr. II, litra a), for Finland

c) Sverige er A-kvoten og B-kvoten for den pågældende sukkerproducerende virksomhed lig med henholdsvis den A-basismængde og den B-basismængde, der er fastsat i stk. 3, nr. I, litra a), og nr. II, litra a), for Sverige.

I Finland er A-kvoten og B-kvoten for den pågældende isoglucoseproducerende virksomhed lig med henholdsvis den A-basismængde og den B-basismængde, der er fastsat i stk. 3, nr. I, litra b), og nr. II, litra b), for Finland.

5. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen om nødvendigt standardkvaliteten for isoglucose og kriterierne for en ordning for omregning af de producerende mængder til mængder af denne standardkvalitet.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og navnlig til den i stk. 5 nævnte omregning fastsættes om nødvendigt efter proceduren i artikel 48.

Artikel 28

1. Med forbehold af artikel 27, stk. 3, oprettes der for Tyskland et yderligere område for anvendelsen af kvoteordningen for de sukkerproducerende virksomheder, der er etableret i dette område, og som producerede sukker før den 1. juli 1990 og fortsat producerer efter dette tidspunkt.

Med henblik på denne forordning svarer dette område til den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område.

2. Der fastsættes følgende basismængder for tildeling af A- og B-kvoter til de i stk. 1 nævnte virksomheder:

a) A-basismængde: 647703 tons hvidt sukker

b) B-basismængde: 199297 tons hvidt sukker.

3. A-kvoten for hver enkelt af de i stk. 1 nævnte sukkerproducerende virksomheder fastlægges ved, at den pågældende sukkerproducerende virksomheds gennemsnitlige årlige produktion i produktionsårene 1984/1985 til 1988/1989, i det følgende benævnt "referenceproduktion", justeres med en koefficient, der udtrykker forholdet mellem den i stk. 2 omhandlede A-basismængde og summen af referenceproduktionerne for de virksomheder, der er etableret i det i stk. 1 nævnte område.

4. B-kvoten for hver af de i stk. 1 nævnte sukkerproducerende virksomheder er lig med 30,77 % af den A-kvote, der er fastlagt for virksomheden efter stk. 3.

5. For de i stk. 1 nævnte virksomheder anvendes artikel 30 kun på overførsler mellem de i nævnte stk. 1 omhandlede sukkerproducerende virksomheder.

6. De fornødne gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 48.

Artikel 29

1. Med forbehold af stk. 3 er hver inulinsirupproducerende virksomheds A-kvote lig med dens produktion i perioden 1. juli 1992 til 30. juni 1993 på et særligt anlæg, der er beregnet på og forbeholdt hydrolyse af inulin i forbindelse med en fuldstændig og integreret forarbejdningsproces fra modtagelsen af landbrugsbasisproduktet til den endelige produktion af inulinsirup. Den pågældende medlemsstat konstaterer denne produktion på betingelser, der skal fastlægges nærmere.

2. Hver inulinsirupproducerende virksomheds B-kvote er lig med 23,55 % af dens A-kvote, fastlagt efter stk. 1 og 3.

3. Den i stk. 1 omhandlede A-kvote korrigeres om fornødent på en såden måde, at summen af A-kvoten og B-kvoten:

- ikke er højere end 85 %, og

- ikke er lavere end 65 %

af den pågældende virksomheds tekniske produktionskapacitet pr. 1. oktober 1992 for en kontinuerlig industriel produktion af inulinsirup i et særligt anlæg, der i overensstemmelse med stk. 1 er beregnet på og forbeholdt hydrolyse af inulin.

Den pågældende medlemsstat fastlægger produktionskapaciteten under hensyntagen til den mængde landbrugsbasisprodukter, der dagligt forarbejdes til inulinsirup i en produktionsperiode på højst 100 dage om året.

4. Med henblik på den i stk. 1 omhandlede konstatering er enhver inulinsirupsfabrikant fra 1. juli 1992 forpligtet til straks til den medlemsstat, på hvis område hans virksomhed er beliggende, at anmelde ethvert inulinhydrolyseanlæg, der i overensstemmelse med stk. 1 anvendes til fremstilling af den i artikel 1, stk. 2, definerede vare. Medlemsstaten kan kræve enhver supplerende oplysning af den pågældende.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere rigtigheden af disse anmeldelser.

Når medlemsstaten tildeler A- og B-kvoterne, udtrykkes disse i sukker/isoglucoseækvivalenter, ved multiplikation af den faktiske produktion af tørstof med en koefficient på 1,9.

Medlemsstaterne meddeler de således tildelte kvoter og deres indehavere til Kommissionen, der meddeler dem til de øvrige medlemsstater.

5. Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel, bl.a. de i stk. 1 omhandlede betingelser, vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 30

1. Medlemsstaterne kan foretage overførsler af A- og B-kvoter mellem virksomheder på betingelserne i denne artikel og under hensyntagen til hver af de berørte parters interesser, navnlig sukkerroe- og sukkerrørproducenternes interesser.

2. Medlemsstaterne kan nedsætte A-kvoten og B-kvoten for hver sukkerproducerende eller isoglucoseproducerende virksomhed på dennes område med en mængde, som for det i artikel 26, stk. 1, nævnte tidsrum ikke overstiger 10 % af enten den A-kvota eller den B-kvota, som er fastsat for dem i overensstemmelse med artikel 27.

Den i første afsnit nævnte grænse på 10 % gælder ikke for Italien, for Spanien og for de franske oversøiske departementer, når overdragelsen af kvoter sker i forbindelse med projekter for omstrukturering af sukkerroe- eller rørsukkersektorerne eller sukkersektoren i det pågældende område i den udstrækning, det er nødvendigt til gennemførelsen af disse projekter. For så vidt angår overdragelse af kvoter i Spanien i forbindelse med disse omstruktureringsplaner, finder artikel 9 i forordning (EØF) nr. 193/82(13) anvendelse.

Omstruktureringsprojekterne og de deraf følgende foranstaltninger, som berører A- og B-kvoterne, meddeles straks Kommissionen.

3. Medlemsstaterne tildeler de frigjorte A- og B-kvotemængder til en eller flere andre virksomheder, hvad enten disse allerede måtte have fået tildelt en kvota eller ej, og som er beliggende i samme område i henhold til artikel 27, stk. 3, som de virksomheder, hvis kvoter er blevet nedsat med disse mængder.

Dog kan Frankrig i overensstemmelse med artikel 27 nedsætte A-kvoterne med indtil 30000 t hvidt sukker for virksomhederne i de oversøiske departementer og tildele de således fratrukne mængder til en eller flere andre virksomheder i hovedlandet. A-kvoten for hver af de pågældende virksomheder kan efter nedsættelsen ikke være mindre end den gennemsnitlige sukkerproduktion inden for grænserne af basiskvoten, som er konstateret for denne virksomhed i sukkerproduktionsårene 1977/1978, 1978/1979 og 1979/1980 som nævnt i forordning (EØF) nr. 3330/74(14).

4. Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for ændring af kvoterne navnlig i forbindelse med sammenlægning og afhændelse af virksomheder.

5. De fornødne gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 31

1. Med forbehold af stk. 2 må C-sukker, der ikke overføres i henhold til artikel 32, C-isoglucose og C-inulinsirup ikke afsættes på Fællesskabets interne marked, men skal udføres i uforandret stand inden den 1. januar efter udløbet af det pågældende produktionsår.

Artikel 8, 9, 18 og 24 gælder ikke for sådant sukker og artikel 9, 18 og 24 ikke for sådan isoglucose og sådan inulinsirup.

2. Det kan undtagelsesvis bestemmes i det omfang, det er nødvendigt for at sikre stabile sukkerforsyninger i Fællesskabet, at artikel 24 finder anvendelse på C-sukker. I dette tilfælde bestemmes det samtidig, at hele den pågældende mængde C-sukker faktisk kan afsættes på det interne marked, uden at det i stk. 3 i nærværende artikel fastsatte beløb opkræves.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

De skal især indeholde regler om opkrævning af en afgift på det i stk. 1 omhandlede C-sukker, C-isoglucose og C-inulinsirup, hvis det ikke inden for en dato, der skal fastlægges nærmere, godtgøres, at C-sukkeret eller C-isoglucosen eller C-inulinsiruppen er udført i uforandret stand inden for den fastsatte frist.

Artikel 32

1. Enhver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af sin sukkerproduktion, der ligger ud over A-kvoten, til det følgende produktionsår, således at nævnte produktion henregnes under produktionen for dette følgende produktionsår. Denne beslutning er uigenkaldelig.

Enhver virksomhed kan beslutte at overføre hele eller en del af den produktion af A- og B-sukker, der i medfør af artikel 26, stk. 5, er blevet produktion af C-sukker, til det følgende produktionsår som produktion i dette produktionsår. Denne beslutning er ligeledes uigenkaldelig. Endvidere er den ikke underkastet den eventuelle begrænsning, der er omhandlet i stk. 4 i nærværende artikel.

2. De virksomheder, der træffer den i stk. 1 omhandlede beslutning,

- meddeler den pågældende medlemsstat inden den 1. februar hvilken mængde, der overføres, og

- forpligter sig til at oplagre den eller de mængder, der skal overføres, i en sammenhængende tolvmåneders periode, hvis begyndelse skal fastlægges. Lageromkostningerne i denne periode refunderes efter artikel 8 ligeledes for overført C-sukker og for A- og B-sukker, der i medfør af artikel 26, stk. 5, er blevet overført C-sukker.

Datoen den 1. februar som anført i første afsnit, første led, erstattes dog:

a) for virksomheder i Spanien med den 15. april med hensyn til produktion af roesukker og med den 20. juni med hensyn til produktion af rørsukker

b) for virksomheder i Det Forenede Kongerige med den 15. februar.

For så vidt angår virksomhederne i de franske departementer Guadeloupe og Martinique anvendes 1. maj i stedet for den i første afsnit, første led, omhandlede dato 1. februar.

Såfremt den endelige produktion i det pågældende produktionsår er mindre end det overslag, der blev udarbejdet på tidspunktet for beslutningen om overførsel, kan den overførte mængde reguleres med tilbagevirkende kraft inden den 1. august det følgende produktionsår.

3. Rammes en region i Fællesskabet af en naturkatastrofe, som f.eks. tørke eller oversvømmelse, og gør anvendelsen af artikel 12 det ikke muligt at sikre normale forsyninger i den pågældende region, kan der efter proceduren i artikel 48 træffes afgørelse om, at den i stk. 2, andet afsnit, andet led, omhandlede obligatoriske oplagringsperiode afkortes for en mængde, der gør det muligt at sikre normale forsyninger i den pågældende region.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel som kan indeholde en grænse for de mængder sukker, der kan overføres, vedtages efter proceduren i artikel 48.

De skal især indeholde regler om opkrævning af en afgift på den oplagrede mængde, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, andet led, og som afsættes i det foreskrevne oplagringstidsrum.

Artikel 33

1. Inden udgangen af hvert produktionsår konstateres:

a) den anslåede størrelse af produktionen af A- og B-sukker, A- og B-isoglucose samt A- og B-inulinsirup i det løbende produktionsår

b) den anslåede størrelse af afsætningen til forbrug i Fællesskabet af sukker, isoglucose og inulinsirup i det løbende produktionsår

c) størrelsen af det overskud, der kan eksporteres, ved at mængden under b) fratrækkes mængden under a)

d) det anslåede gennemsnitlige tab eller den anslåede gennemsnitlige indtægt pr. ton sukker for de eksportforpligtelser, der skal opfyldes for det løbende produktiosår.

Dette gennemsnitlige tab eller denne gennemsnitlige indtægt er lig med forskellen mellem det samlede restitutionsbeløb og det samlede afgiftsbeløb i forhold til den pågældende samlede eksportforpligtelsestonnage.

e) det anslåede samlede tab eller den anslåede samlede indtægt, ved at det under c) omhandlede overskud multipliceres med det gennemsnitlige tab eller den gennemsnitlige indtægt under d).

2. Inden udgangen af produktionsåret 2000/2001 og med forbehold af artikel 26, stk. 5, konstateres kumulativt for produktionsårene 1995/1996 til 2000/2001:

a) størrelsen af det overskud, der kan eksporteres, fastlagt under hensyn til dels den endelige produktion af A- og B-sukker samt af A- og B-isoglucose og, fra produktionsåret 1994/1995, af A- og B-inulinsirup, og dels den endelige mængde af sukker og isoglucose og, fra produktionsåret 1994/1995, af inulinsirup, der afsættes til forbrug inden for Fællesskabet

b) størrelsen af det gennemsnitlige tab eller den gennemsnitlige indtægt pr. ton sukker som følge af de pågældende samlede eksportforpligtelser udarbejdet henhold til de beregningsregler, der er omhandlet i stk. 1, litra d), andet afsnit

c) størrelsen af det gennemsnitlige tab eller den gennemsnitlige indtægt ved, at det under a) omhandlede overskud multipliceres med det gennemsnitlige tab eller den gennemsnitlige indtægt under b)

d) den samlede sum af de opkrævede basisproduktionsafgifter og B-afgifter.

Det samlede anslåede tab eller den samlede anslåede indtægt, der er nævnt under stk. 1, litra e), justeres på grundlag af forskellen mellem de under litra c) og d) omhandlede konstateringer.

3. Når de i stk. 1 omhandlede konstateringer efter justering i overensstemmelse med stk. 2 og under hensyntagen til artikel 36, stk. 1, resulterer i et forventet samlet tab, divideres dette med den forventede mængde A- og B-sukker, A- og B-isoglucose og A- og B-inulinsirup, der er produceret i det løbende produktionsår. Det beløb, der fremkommer herved, skal opkræves hos fabrikanterne som basisproduktionsafgift på deres produktion af A- og B-sukker, A- og B-isoglucose og A- og B-inulinsirup.

Denne afgift må dog ikke overstige:

- for det pågældende sukker, et maksimumsbeløb lig med 2 % af interventionsprisen for hvidt sukker

- for den pågældende inulinsirup, udtrykt i sukker/isoglucoseækvivalent ved anvendelse af koefficienten 1,9, et maksimumsbeløb lig med maksimumsbeløbet for hvidt sukker

- for den pågældende isoglucose den del af basisproduktionsafgiften, der påhviler sukkerfabrikanterne.

4. Når loftet over basisproduktionsafgiften ikke gør det muligt fuldstændigt at dække det i stk. 3, første afsnit, omhandlede samlede tab, divideres restbeløbet med den forventede mængde B-sukker, B-isoglucose og B-inulinsirup, der er produceret i det løbende produktionsår. Det beløb, der følger heraf, skal opkræves af fabrikanterne som B-afgift på deres produktion af B-sukker, B-isoglucose og B-inulinsirup.

Med forbehold af stk. 5 må denne afgift dog ikke overstige:

- for B-sukker et maksimumsbeløb lig med 30 % af interventionsprisen for hvidt sukker

- for B-inulinsirup, udtrykt i sukker/isoglucoseækvivalent ved anvendelse af koefficienten 1,9, et maksimumsbeløb lig med maksimumsbeløbet for B-sukker

- for B-isoglucose den del af B-afgiften, der påhviler sukkerfabrikanterne.

5. Hvis de i stk. 1 omhandlede konstateringer fører til, at der som følge af det i stk. 3 og 4, fastsatte loft for basisproduktionsafgiften og B-afgiften er fare for, at det samlede forventede tab for det løbende produktionsår ikke kan dækkes af det forventede provenu af disse afgifter, justeres den i stk. 4, første led, omhandlede maksimale procentssats i det omfang, det er nødvendigt for at dække nævnte samlede tab, dog uden at den kan overstige 37,5 %.

Den justerede maksimale procentsats for B-afgiften fastsættes for det løbende produktionsår inden den 15. september i det pågældende produktionsår. Samtidig ændres den i artikel 5, stk. 2, andet afsnit, omhandlede procentsats i overensstemmelse hermed.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om, at der ved beregningen af det i stk. 1, litra e), i nærværende artikel omhandlede samlede tab helt eller delvis tages hensyn til de tab, som eventuel ydelse af de i artikel 9, stk. 3, omhandlede produktionsrestitutioner har medført.

7. De i denne artikel omhandlede afgifter opkræves af medlemsstaterne.

8. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48, navnlig vedrørende:

- de afgiftsbeløb, der skal opkræves

- justeringen af den maksimale procentsats for B-afgiften

- den ændring af minimumsprisen for B-sukkerroer, der svarer til justeringen af den maksimale procentsats for B-afgiften.

Artikel 34

1. Når det samlede tab, der er konstateret i henhold til artikel 33, stk. 1 og 2, for et givet produktionsår ikke fuldt ud dækkes af provenuet af produktionsafgiften for samme produktionsår i henhold til artikel 33, stk. 3, 4 og 5, opkræves der, med forbehold af artikel 5, hos fabrikanterne en tillægsafgift, der fuldt ud kan dække den del af det pågældende samlede tab, som ikke dækkes ved nævnte provenu.

2. Tillægsafgiften beregnes for hver sukker-, isoglucose-, og inulinsirupsproducerende virksomhed ved at multiplicere det samlede beløb, som virksomheden skal betale i produktionsafgifter for det pågældende produktionsår med en koefficient, der skal fastsættes. Denne koefficient repræsenterer for Fællesskabet forholdet mellem det i henhold til artikel 33, stk. 1 og 2, konstaterede samlede tab for det pågældende produktionsår og provenuet af den basisproduktionsafgift og den B-afgift, som sukker-, isoglucose- og inulinsirupsfabrikanterne skal betale for det pågældende produktionsår, idet dette forhold nedsættes med 1.

3. Tillægsafgiften betales af de pågældende fabrikanter inden den 15. december, der følger efter det produktionsår, for hvilket den skal erlægges.

Sukkerfabrikanterne kan, alt efter tilfældet, af sælgeren af sukkerroer eller sukkerrør høstet i Fællesskabet, kræve godtgørelse af en del af den pågældende opkrævede tillægsafgift. Denne godtgørelse kan højst være lig med det maksimale bidrag, som sælgerne af sukkerroer eller sukkerrør yder til den i artikel 33, fastsatte betaling af basisproduktionsafgiften og B-afgiften for det pågældende produktionsår, multipliceret med den i stk. 2 i nærværende artikel omhandlede koefficient.

Den i andet afsnit omhandlede godtgørelse ydes for sukkerroer leveret i det pågældende produktionsår. De berørte parter kan dog træffe aftale om, at godtgørelsen ydes for sukkerroer til levering i det følgende produktionsår.

4. Ved de i artikel 33, stk. 2, foreskrevne konstateringer tages der hensyn til provenuet af opkrævningen af den i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede tillægsafgift.

5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder den i stk. 2 omhandlede koefficient, vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 35

1. Inulinsirupsfabrikanterne kan kræve, at en del af den basisproduktionsafgift, B-afgift og tillægsafgift, der opkræves af producenterne, påhviler sælgerne af det landbrugsbasisprodukt, der er anvendt til fremstilling af den pågældende inulinsirup. Denne del kan ikke overstige den del, som sukkerroeavlerne bærer for det pågældende produktionsår. Den fastlægges ved brancheaftaler eller kontrakter ud fra købsprisen for det landbrugsbasisprodukt, der er leveret for det pågældende produktionsår.

2. Eventuelle gennemførelsesbestemmelser til stk. 1 vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 36

1. Hvis det efter anvendelsen af artikel 33 og 34 i produktionsåret 1994/1995 konstateres, at det samlede faktiske tab i nævnte produktionsår:

a) ikke fuldt ud dækkes af provenuet af produktionsafgiften og i givet fald tillægsafgiften, lægges den heraf følgende finansielle udgift til det i artikel 33, stk. 1, litra e), anslåede samlede tab for det produktionsår, i hvilket nævnte konstatering finder sted

b) er mindre end provenuet af produktionsafgiften og i givet fald tillægsafgiften, skal et beløb lig med denne forskel trækkes fra det samlede anslåede tab eller, alt efter tilfældet, lægges til den anslåede indtægt, der følger af anvendelsen af artikel 33 og 34 for det produktionsår, i hvilket nævnte konstatering finder sted.

2. Når afgiftsbeløbet for basisproduktionen er mindre end det i artikel 33, stk. 3, omhandlede maksimumsbeløb, eller når B-afgiftsbeløbet er mindre end det under stk. 4 i ovennævnte artikel omhandlede maksimumsbeløb, eventuelt ændret i henhold til stk. 5 i samme artikel, er sukkerfabrikanterne forpligtet til at betale sælgerne af sukkerroer 60 % af forskellen mellem det pågældende maksimale afgiftsbeløb og det afgiftsbeløb, der skal opkræves:

Det beløb, der skal betales pr. ton sukkerroer, fastsættes for standardkvaliteten.

De tillæg og fradrag, der er omhandlet i artikel 6, anvendes på dette beløb.

3. Fællesskabets sukkerfabrikanter kan af sælgerne af sukkerrør, som er dyrket i Fællesskabet, for en sukkermængde, for hvilken den pågældende afgift opkræves, kræve en godtgørelse af denne afgift på 60 % af denne.

4. Medlemsstaterne sikrer sig på grundlag af oplysninger fra sukkerfabrikanterne, at betalingen af sukkerroerne svarer til fællesskabsbestemmelserne på området.

5. Gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 37

1. I kontrakterne om levering af sukkerroer bestemt til sukkerfremstilling skelnes der mellem sukkerroerne alt efter, om den mængde sukker, der skal fremstilles af disse sukkerroer, er

a) A-sukker

b) B-sukker

c) andet sukker end A- eller B-sukker.

Sukkerfabrikanterne giver for hver virksomhed den medlemsstat hvor den pågældende virksomhed fremstiller sukker, meddelelse om:

- de under litra a) omhandlede sukkerroemængder, for hvilke de før udsåningen har afsluttet kontrakter, samt det sukkerindhold, der er lagt til grund i kontrakten

- det hertil svarende anslåede udbytte.

Medlemsstaterne kan forlange supplerende oplysninger.

2. Uanset artikel 6, stk. 2, litra b), og artikel 39, er hver sukkerfabrikant, der ikke inden udsåningen har afsluttet leveringskontrakter for en sukkerroemængde svarende til A-kvoten til minimumsprisen for A-sukkerroer, forpligtet til at betale mindst den nævnte minimumspris for enhver sukkerroemængde, som forarbejdes til sukker i den pågældende virksomhed.

3. Der kan dispenseres fra stk. 1 og 2 ved en af den pågældende stat godkendt faglig aftale.

4. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de almindelige regler for anvendelsen af denne artikel.

5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og i givet fald de kriterier, som fabrikanterne skal overholde ved fordeling på de enkelte sukkerroesælgere af de mængder sukkerroer, der indgås kontrakt om inden udsåningen i henhold til stk. 1, vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 38

1. Det kan besluttes, at sukker eller isoglucose, der er beregnet til fremstilling af visse varer, ikke skal betragtes som produktion som omhandlet i nærværende kapitel.

2. Rådet fastsætter med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de generelle regler for anvendelsen af stk. 1 og fastlægger de varer, der er omhandlet i samme stykke.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 39

1. Sukkerfabrikanterne kan købe sukkerroer bestemt til den pågældende virksomheds produktion af C-sukker eller af det i artikel 38 omhandlede sukker til en pris, der ligger under de i artikel 5, stk. 1, omhandlede minimumspriser for sukkerroer.

2. For den købte mængde sukkerroer, som svarer til den sukkermængde, der er

- afsat på det interne marked i henhold til artikel 31, stk. 3, eller

- overført til det følgende produktionsår i henhold til artikel 32

regulerer fabrikanterne af det pågældende sukker i givet fald købsprisen således, at den mindst er lig med minimumsprisen for A-sukkeroer.

3. De fornødne gennemførelsesbestemmelser til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 48.

KAPITEL V

ORDNINGEN VEDRØRENDE PRÆFERENCEINDFØRSEL

Artikel 40

Artikel 41, 42 og 43 anvendes på rørsukker, i det følgende benævnt "præferencesukker", henhørende under KN-kode 1701, med oprindelse i de i bilag II nævnte stater og indført i Fællesskabet i henhold til:

a) protokol nr. 8 om AVS-sukker, der er knyttet som bilag til fjerde AVS-EF-konvention.

b) aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Indien om rørsukker.

Artikel 41

Når interventionsorganerne eller andre af Fællesskabet udpegede befuldmægtigede til garanterede priser opkøber præferencesukker, der er indført i henhold til artikel 40, og hvis kvalitet afviger fra standardkvaliteten, reguleres de garanterede priser ved tillæg eller fradrag.

Artikel 42

1. Ved indførsel af præferencesukker i medfør af bestemmelserne i artikel 40 anvendes der ingen importafgift.

2. De i artikel 23, stk. 2, nævnte forbud kan ikke gøres til genstand for undtagelse, for så vidt angår præferencesukker.

Artikel 43

1. I produktionsårene 1995/1996 til 2000/2001 ydes der som interventionsforanstaltning tilpasningsstøtte til den industri, der raffinerer præferencerårørsukker, som med henblik herpå er indført i Fællesskabet i medfør af artikel 40.

2. Den i stk. 1 omhandlede støtte kan kun ydes inden for de mængder, der er fastlagt efter artikel 40, og som raffineres til hvidt sukker i de raffinaderier, der er defineret i artikel 9, stk. 4. For denne produktion af hvidt sukker fastsættes støttebeløbet til 0,10 EUR/100 kg sukker udtrykt i hvidt sukker.

3. I den i stk. 1 nævnte periode ydes der en supplerende basisstøtte på 0,10 EUR/100 kg sukker udtrykt i hvidt sukker til raffinering i de i artikel 9, stk. 4, definerede raffinaderier af rårørsukker, som er produceret i de oversøiske franske departementer, for at der kan skabes ligevægt i prisvilkårene mellem dette sukker og præferencesukker.

4. Tilpasningsstøtten og den supplerende støtte justeres for et givet produktionsår under hensyntagen til størrelsen af den for samme år fastsatte lagerafgift og de foregående justeringer.

5. Såfremt artikel 9, stk. 4, andet afsnit, anvendes, kan støtteordningen i henhold til de i stk. 1 til 4 i nærværende artikel på nærmere fastsatte betingelser udvides til at omfatte råsukker af roer, der er høstet i Fællesskabet og raffineret på de raffinaderier, der er defineret i nævnte artikel 9.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og navnlig de i stk. 4 nævnte justeringer vedtages efter proceduren i artikel 48.

Artikel 44

1. I den i artikel 43, stk. 1, nævnte periode opkræves der med henblik på en hensigtsmæssig forsyning af EF-raffinaderierne som defineret i artikel 9, stk. 4, en nedsat afgift, i det følgende benævnt "særafgift", ved indførsel af rårørsukker med oprindelse i de i artikel 40 nævnte stater og i andre stater i henhold til aftaler, der er indgået med disse, i det følgende benævnt "særligt præferencesukker", og som indføres på de betingelser, der er fastsat i aftalerne, navnlig hvad angår den minimumskøbspris, raffinaderierne skal betale.

2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 og med forbehold af stk. 5 udgør det forventede maksimale forsyningsbehov pr. produktionsår, udtrykt i hvidt sukker, for raffineringsindustrien i:

a) Finland: 60000 tons

b) Frankrig, hovedlandet: 297000 tons

c) Portugal, den kontinentale del: 292000 tons

d) Det Forenede Kongerige: 1130000 tons.

3. Med forbehold af stk. 5 fastlægges på grundlag af en EF-forsyningsprognose for råsukker for hvert produktionsår eller del af et produktionsår de mængder råsukker af sukkerrør og sukkerroer høstet i Fællesskabet, med eller uden oprindelsesskelnen, der er til rådighed for raffineringsindustrien. Opgørelsen kan revideres i løbet af produktionsåret.

Med henblik på denne fastlæggelse er de mængder sukker fra de oversøiske franske departementer og præferencesukker til direkte konsum, der skal tages i betragtning ved den enkelte opgørelse, de mængder, der er konstateret for produktionsåret 1994/1995 med fradrag af det anslåede stedlige forbrug i nævnte departementer for det pågældende produktionsår. Fremgår det af opgørelsen, at disse mængder er utilstrækkelige til at opfylde de i stk. 2 nævnte maksimale behov, træffes de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de manglende mængder kan indføres som særligt præferencesukker i de berørte medlemsstater under den importordning med særafgift, der er fastsat i de i stk. 1 nævnte aftaler.

4. Hvis de formodede maksimale behov for en medlemsstat som fastsat i stk. 2 eller som ændret i henhold til stk. 5, er overskredet, opkræves der, medmindre der foreligger force majeure, for en mængde, der er lig med overskridelsen, et beløb svarende til den gældende fulde afgift for det pågældende produktionsår forhøjet med de i artikel 43 omhandlede støtteformer, og eventuelt forhøjet med den højeste tillægsafgift, der har været anvendt i samme produktionsår.

I tilfælde af ændring efter stk. 5 vil de mængder præferenceråsukker, som overstiger de ændrede formodede maksimale behov, dog kunne sælges til interventionsorganer inden for de mængder, der er fastsat i stk. 2, på de i artikel 41 fastsatte betingelser, såfremt de ikke kan markedsføres i Fællesskabet.

5. Anvendes artikel 26, stk. 5, nedsættes de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte maksimale behov i det pågældende produktionsår med en mængde svarende til summen af det særlige præferencesukker, der er nødvendigt til at dække de formodede maksimale behov, som fastlagt på de i stk. 3 i nærværende artikel omhandlede betingelser, og under anvendelse af den samme procentvise nedsættelse som den, der anvendes på summen af A-basismængderne for EF-sukker i henhold til stk. 5.

Nedsættelsen af de maksimale behov fordeles mellem de pågældende medlemsstater på grundlag af forholdet mellem den mængde, der er fastsat for hver enkelt af dem i stk. 2, og summen af de mængder, der er fastsat i samme stykke.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og navnlig bestemmelserne om gennemførelsen og forvaltningen af de i stk. 1 nævnte aftaler vedtages efter proceduren i artikel 48.

KAPITEL VI

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 45

De bestemmelser, der er nødvendige for at undgå, at der ved overgangen fra et sukkerproduktionsår til et andet eller i samme produktionsår opstår forstyrrelser på sukkermarkedet som følge af ændringer i prisniveauet, kan fastsættes efter proceduren i artikel 48.

Artikel 46

Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordring.

Forskrifterne i forbindelse med meddelelse og formidling af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 48.

Artikel 47

Der nedsættes en forvaltningskomité for sukker, i det følgende benævnt komitéen, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Artikel 48

1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant.

2. Kommissionens repræsentant forelægger i komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget, det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen træffer foranstaltninger, som straks skal finde anvendelse.

Såfremt disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, meddeles de straks Rådet af Kommissionen; i dette tilfælde kan Kommissionen udsætte anvendelsen af de foranstaltninger, den har vedtaget, i et tidsrum på højst en måned fra denne meddelelse.

Rådet kan med kvalificeret flertal inden for en måned træffe anden afgørelse.

Artikel 49

Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant forelægger den.

Artikel 50

De i artikel 1, stk. 1, nævnte varer, som fremstilles eller tilvejebringes på basis af varer, der ikke er anført i traktatens artikel 23, stk. 2, og artikel 24, stk. 1, i traktaten, kan ikke frit omsættes på Fællesskabets interne marked

Artikel 51

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes artikel 87, 88 og 89 i traktaten på fremstillingen af og handelen med de i artikel 1, stk. 1, omhandlede varer.

Artikel 52

Ved denne forordnings anvendelse skal der på passende måde tages hensyn både til de i artikel 33 og artikel 131 i traktaten fastsatte mål.

Artikel 53

1. Italien bemyndiges til på de i stk. 2 og 3 nævnte betingelser at yde en tilpasningsstøtte i det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, litra a) og b), til sukkerroeproducenterne, og i det tilfælde, der er nævnt i stk. 2, litra c), til sukkerroeproducenterne og efter omstændighederne til sukkerproducenterne i det pågældende produktionsområde.

2. Den i stk. 1 nævnte støtte kan kun ydes for produktion af den tilsvarende mængde sukker, der finder sted inden for hver sukkerproducerende virksomheds A- og Bkvote.

a) For den i første afsnit nævnte produktion i Italiens nordlige produktionsområde kan støttens enhedsbeløb ikke overstige følgende:

- for produktionsåret 1995/1996: 8,15 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1996/1997: 5,43 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1997/1998: 3,80 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1998/1999: 2,17 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1999/2000: 1,09 EUR/100 kg hvidt sukker.

b) For den i første afsnit nævnte produktion i Italiens centrale produktionsområde kan støttens enhedsbeløb ikke overstige følgende:.

- for produktionsåret 1995/1996: 8,15 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1996/1997: 5,43 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1997/1998: 4,35 EUR/100 kg hvidt sukker.

- for produktionsåret 1998/1999: 3,26 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1999/2000: 2,17 EUR/100 kg hvidt sukker.

c) For den i første afsnit nævnte produktion i Italiens sydlige produktionsområde kan støttens enhedsbeløb ikke overstige følgende:

- for produktionsåret 1995/1996: 8,15 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1996/1997: 7,61 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1997/1998: 7,06 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1998/1999: 6,52 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1999/2000: 5,98 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 2000/2001: 5,43 EUR/100 kg hvidt sukker.

3. Italien kan for det sydlige produktionsområde alene og alt efter det pågælgende produktionsår foretage en tilpasning af den i stk. 2, litra c), nævnte støtte, hvis dette er påkrævet som følge af usædvanlige forhold i forbindelse med de planer for omstrukturering af sukkersektoren, der er under gennemførelse i dette område. Ved anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89 vurderer Kommissionen navnlig, om disse støttebeløb er i overensstemmelse med omstruktureringsplanerne.

4. I stk. 1, 2 og 3 forstås ved:

a) "det nordlige produktionsområde": det område, der omfatter andre end de i litra b) og c) nævnte områder

b) "det centrale produktionsområde": det område, der omfatter Toscana, Umbria, Lazio og Marche

c) det sydlige produktionsområde: det område, der omfatter Abruzzo, Molise, Puglia, Sardegna, Campania, Basilicata, Calabria og Sicilia.

5. Italien forelægger Rådet de foranstaltninger, der træffes for hvert produktionsår med henblik på anvendelse af stk. 1, 2 og 3, herunder navnlig støttens fordeling på produktionsområderne og mellem sukkerroeproducenter og sukkerproducenter i det sydlige område.

6. Spanien bemyndiges til på de nedenfor nævnte betingelser at yde en tilpasningsstøtte til de sukkerproducerende virksomheder i produktionsårene 1993/1994 til 1996/1997.

Støtten ydes kun for A- og B-sukker og som led i strukturomlægningsplaner, der tager sigte på at rationalisere sukkerindustrien i Spanien. Disse planer meddeles Kommissionen. Støtten kan højst andrage 45,65 mio. EUR i den i første afsnit nævnte periode.

Fællesskabet afholder 50 % af den støtte, der ydes pr. produktionsår, som interventionsforanstaltning.

7. Spanien bemyndiges til på de i stk. 8 nævnte betingelser at yde en tilpasningsstøtte i det tilfælde, der er nævnt i stk. 8, litra a), til sukkerroeproducenterne, og i det tilfælde, der er nævnt i stk. 8, litra b), til sukkerrørproducenterne på sit område.

8. Den i stk. 7 nævnte støtte kan kun ydes for produktion af den tilsvarende mængde sukker, der finder sted inden for hver sukkerproducerende virksomheds A- og B-kvote.

a) For den i første afsnit nævnte produktion på grundlag af sukkerroer kan støttens enhedsbeløb ikke overstige følgende

- for produktionsåret 1995/1996: 8,67 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1996/1997: 5,43 EUR/100 kg hvidt sukker.

- for produktionsåret 1997/1998: 4,35 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1998/1999: 3,26 EUR/100 kg hvidt sukker

- for produktionsåret 1999/2000: 2,17 EUR/100 kg hvidt sukker.

b) For den i første afsnit nævnte sukkerproduktion på grundlag af sukkerrør kan støttens enhedsbeløb ikke overstige 7,25 EUR/100 kg hvidt sukker i produktionsårene 1995/1996 til 2000/2001.

9. Spanien forelægger Rådet de foranstaltninger, der træffes for hvert produktionsår med henblik på anvendelse af stk. 7 og 8, herunder navnlig støttens fordeling mellem sukkerroeproducenter og sukkerrørproducenter.

10. I produktionsårene 1995/1996 til 2000/2001 bemyndiges Det Forenede Kongerige til, i det omfang det finder det nødvendigt, at yde tilpasningsstøtte til raffinering af præferencerårørsukker.

Den i første afsnit omhandlede støtte kan kun ydes inden for de mængder, der er fastlagt ifølge de i artikel 40 omhandlede bestemmelser, og som raffineres til hvidt sukker i Det Forenede Kongerige. For denne produktion af hvidt sukker fastsættes det maksimale støttebeløb til 0,54 EUR/100 kg sukker udtrykt i hvidt sukker.

Artikel 54

Såfremt særlige foranstaltninger måtte være nødvendige, for at forpligtelserne i forbindelse med Fællesskabets tiltrædelse af den internationale sukkeraftale kan opfyldes inden for rammerne af denne forordning, træffer Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen sådanne foranstaltninger, der kan afvige fra bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 55

Forordning (EØF) nr. 1785/81 ophæves.

Henvisninger til omtalte forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til den i bilag III, del A, anførte sammenligningstabel.

Artikel 56

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 1999.

På Rådets vegne

T. HALONEN

Formand

(1) EFT C 219 af 30.7.1999.

(2) EFT C 138 af 18.5.1999, s. 18.

(3) EFT L 177 af 1.7.1981, s. 4. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1148/98 (EFT L 159 af 3.6.1998, s. 38).

(4) Se bilag III, del B.

(5) EFT L 142 af 2.6.1997, s. 30. Forordningen er ophævet ved forordning (EF) nr. 1257/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80).

(6) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1.

(7) EFT L 229 af 17.8.1991, s. 3.

(8) EFT L 190 af 22.7.1975, s. 36.

(9) EFT L 94 af 28.4.1970, s. 13. Forordningen er ophævet ved forordning (EF) nr. 1258/1999 (EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103).

(10) (EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2491/98 (EFT L 309 af 19.11.1998, s. 28).

(11) EFT L 89 af 10.4.1968, s. 3. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT L 349 af 31.12.1994, s. 105).

(12) EFT L 94 af 9.4.1986, s. 9. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/98 (EFT L 265 af 30.9.1998, s. 8).

(13) EFT L 21 af 29.1.1982, s. 3.

(14) EFT L 359 af 31.12.1974, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1785/81.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

De i artikel 40 omhandlede stater, lande og territorier

Barbados

Belize

Côte d'Ivoire

Congo

Fiji

Guyana

Indien

Jamaica

Kenya

Madagaskar

Malawi

Mauritius

Saint Christopher og Nevis samt Anguilla

Surinam

Swaziland

Tanzania

Trinidad og Tobago

Uganda

Zambia

Zimbabwe

BILAG III

Del A

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>

Del B

>TABELPOSITION>