Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31995D0323

    95/323/EF: Kommissionens beslutning af 25. juli 1995 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF og Kommissionens beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for midlertidig indførsel, genindførsel og indførsel til Fællesskabet af registrerede heste fra Syrien

    EFT L 190 af 11.8.1995, p. 11–12 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1995/323/oj

    31995D0323

    95/323/EF: Kommissionens beslutning af 25. juli 1995 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF og Kommissionens beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for midlertidig indførsel, genindførsel og indførsel til Fællesskabet af registrerede heste fra Syrien

    EF-Tidende nr. L 190 af 11/08/1995 s. 0011 - 0012


    KOMMISSIONENS BESLUTNING af 25. juli 1995 om ændring af Rådets beslutning 79/542/EØF og Kommissionens beslutning 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for midlertidig indførsel, genindførsel og indførsel til Fællesskabet af registrerede heste fra Syrien (Tekst af betydning for EØS) (95/323/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 12, 13, 15, 16 og artikel 19, nr. ii), og

    ud fra følgende betragtninger:

    Ved Rådets beslutning 79/542/EØF (2), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, blev der fastsat en liste over tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, hovdyr, får og geder samt fersk kød og kødprodukter;

    de sundhedsmæssige betingelser og bestemmelserne om udstedelse af sundhedscertifikat for midlertidig indførsel og indførsel af registrerede heste er fastsat i Kommissionens beslutning 92/260/EØF (3) og 93/197/EØF (4), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, og for genindførsel af registrerede heste efter midlertidig udførsel i Kommissionens beslutning 93/195/EØF (5), senest ændret ved beslutning 95/99/EF (6);

    ved et EF-veterinærbesøg i Syrien er det konstateret, at dyresundhedssituationen kontrolleres tilfredsstillende af velstrukturerede og velorganiserede veterinærtjenester;

    Syrien har været fri for afrikansk hestepest i over to år, og der er ikke foretaget systematisk vaccination mod denne sygdom i de sidste tolv måneder; landet har været fri for snive og dourine i over seks måneder, og der er aldrig forekommet tilfælde af venezuelansk hesteencephalomyelitis og vesikulær stomatitis;

    veterinærmyndighederne i Syrien har garanteret, at de inden 24 timer vil underrette Kommissionen og medlemsstaterne pr. telefax, telegram eller telex, hvis nogen af de i bilag A til direktiv 90/426/EØF omhandlede infektiøse eller kontagiøse sygdomme hos enhovede dyr bekræftes, og hvis der sker nogen ændringer af vaccinations- eller importpolitikken med hensyn til hovdyr;

    det er nødvendigt at vedtage dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat, der svarer til dyresundhedssituationen i det pågældende tredjeland; der er her kun tale om registrerede heste;

    beslutning 79/542/EØF, 92/260/EØF, 93/195/EØF og 93/197/EØF bør ændres i overensstemmelse hermed;

    de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I del 2 i bilaget til beslutning 79/542/EØF indsættes i den særlige kolonne for enhovede dyr følgende linje i alfabetisk orden efter ISO-koden:

    »>TABELPOSITION>

    «

    Artikel 2

    I beslutning 92/260/EØF foretages følgende ændringer:

    1) I bilag I, gruppe E, indsættes »Syrien« i alfabetisk orden på listen over tredjelande.

    2) I bilag II E, indsættes »Syrien« i alfabetisk orden på listen over tredjelande i titlen på sundhedscertifikatet.

    Artikel 3

    I beslutning 93/195/EØF foretages følgende ændringer:

    1) I bilag I, gruppe E, indsættes »Syrien« i alfabetisk orden på listen over tredjelande.

    2) I bilag II, indsættes »Syrien« i alfabetisk orden på listen over tredjelande under »Gruppe E« i titlen på sundhedscertifikatet.

    Artikel 4

    I beslutning 93/197/EØF foretages følgende ændringer:

    1) I bilag I, gruppe E, indsættes »Syrien (2)« i alfabetisk orden på listen over tredjelande.

    2) I bilag II, E, indsættes »Syrien« i alfabetisk orden på listen over tredjelande i første del af titlen på sundhedscertifikatet for registrerede heste.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 1995.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 42.

    (2) EFT nr. L 146 af 14. 6. 1979, s. 15.

    (3) EFT nr. L 130 af 15. 5. 1992, s. 67.

    (4) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 16.

    (5) EFT nr. L 86 af 6. 4. 1993, s. 1.

    (6) EFT nr. L 76 af 5. 4. 1995, s. 16.

    Top