Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 12016E165

    Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    TREDJE DEL - UNIONENS INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER
    AFSNIT XII - UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE, UNGDOM OG SPORT
    Artikel 165 (tidl. artikel 149 i TEF)

    EUT C 202 af 7.6.2016, p. 120–121 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/treaty/tfeu_2016/art_165/oj

    7.6.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 202/120


    Artikel 165

    (tidl. artikel 149 i TEF)

    1.   Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed.

    Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion.

    2.   Målene for Unionens indsats er:

    at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog

    at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder

    at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne

    at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer

    at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa

    at tilskynde til udvikling af fjernundervisning

    at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.

    3.   Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet.

    4.   For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel

    vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

    vedtager Rådet på forslag af Kommissionen henstillinger.


    Top