EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02018R1542-20221114

Consolidated text: Rådets forordning (EU) 2018/1542 af 15. oktober 2018 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1542/2022-11-14

02018R1542 — DA — 14.11.2022 — 006.001


Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1542

af 15. oktober 2018

om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

(EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/84 af 21. januar 2019

  L 18I

1

21.1.2019

 M2

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/1163 af 5. juli 2019

  L 182

33

8.7.2019

►M3

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1463 af 12. oktober 2020

  L 335

1

13.10.2020

►M4

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1480 af 14. oktober 2020

  L 341

1

15.10.2020

►M5

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/595 af 11. april 2022

  L 114

60

12.4.2022

►M6

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1936 af 13. oktober 2022

  L 268

7

14.10.2022

►M7

RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2228 af 14. november 2022

  L 293I

1

14.11.2022




▼B

RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1542

af 15. oktober 2018

om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben



Artikel 1

I denne forordning forstås ved

a)

»kemiske våben« : kemiske våben som defineret i artikel II i konventionen om forbud mod kemiske våben (CWC)

b)

»fordring« :

enhver omtvistet eller uomtvistet fordring, som er gjort gældende før eller efter datoen for denne forordnings ikrafttræden i henhold til eller i forbindelse med en kontrakt eller en transaktion, herunder navnlig:

i) 

en fordring, som tager sigte på opfyldelse af enhver forpligtelse, som er resultatet af eller har tilknytning til en kontrakt eller transaktion

ii) 

en fordring, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en kaution, finansiel garanti eller godtgørelse, uanset dens form

iii) 

et erstatningskrav i forbindelse med en kontrakt eller transaktion

iv) 

en modfordring

v) 

en fordring, som tager sigte på, herunder ved eksigibilitet, at opnå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en dom, en voldgiftskendelse eller en tilsvarende afgørelse, uanset hvor den er afsagt eller truffet.

c)

»kontrakt eller transaktion« : enhver transaktion uanset form, og uanset hvilken lov der finder anvendelse på den, bestående af en eller flere kontrakter eller lignende forpligtelser, der er indgået mellem de samme eller mellem forskellige parter; begrebet »kontrakt« omfatter med henblik herpå alle garantier og modgarantier, navnlig finansielle garantier og modgarantier, og alle kreditter, også selv om de er juridisk uafhængige, samt enhver tilknyttet bestemmelse, som opstår som resultat af eller i forbindelse med en sådan transaktion

d)

»kompetente myndigheder« : medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. webstederne i bilag II

e)

»økonomiske ressourcer« : aktiver af enhver art, både materielle og immaterielle, såvel løsøre som fast ejendom, som ikke er pengemidler, men som kan bruges til at erhverve pengemidler, varer eller tjenesteydelser

f)

»indefrysning af økonomiske ressourcer« : hindring af, at økonomiske ressourcer på nogen måde bruges til at opnå pengemidler, varer eller tjenesteydelser, herunder, men ikke kun, ved salg, leje eller pantsætning

g)

»indefrysning af pengemidler« : hindring af enhver form for flytning, overførsel, ændring, brug af, adgang til eller håndtering af pengemidler, der ville resultere i enhver form for ændring med hensyn til omfang, beløb, anbringelsessted, ejerforhold, besiddelse, art eller formål eller andre ændringer, som ville gøre det muligt at bruge de pågældende pengemidler, herunder porteføljeforvaltning

h)

»pengemidler« :

finansielle aktiver og fordele af enhver art, herunder, men ikke begrænset til:

i) 

kontante pengebeløb, checks, pengefordringer, veksler, betalingsordrer og andre betalingsinstrumenter

ii) 

indeståender i finansielle institutioner eller andre enheder, saldi på konti, tilgodehavender og tilgodehavendebeviser

iii) 

børsnoterede eller unoterede værdipapirer og gældsinstrumenter, herunder aktier og andre ejerandele, værdipapircertifikater, obligationer, gældsbeviser, warrants, usikrede værdipapirer og derivatkontrakter

iv) 

renter, udbytte eller anden form for indtægt fra aktiver eller værditilvækst hidrørende fra aktiver

v) 

kreditter, modregningsrettigheder, garantier, opfyldelsesgarantier eller andre finansielle forpligtelser

vi) 

remburser, konnossementer, løsørepantebreve og

vii) 

dokumenter, der godtgør en rettighed til pengemidler eller økonomiske ressourcer

i)

»Unionens område« : de af medlemsstaternes områder, hvorpå traktaten finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i traktaten, herunder deres luftrum.

Artikel 2

1.  
Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, indefryses.
2.  
Pengemidler eller økonomiske ressourcer må hverken direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller stilles til rådighed til fordel for de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I.
3.  

Bilag I omfatter fysiske og juridiske personer, enheder og organer, som Rådet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 har identificeret som:

a) 

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for, yder finansiel, teknisk eller materiel støtte til, eller på anden vis er involveret i:

i) 

fremstilling, køb, besiddelse, udvikling, transport, oplagring eller overførsel af kemiske våben

ii) 

anvendelse af kemiske våben

iii) 

alle forberedelser til brugen af kemiske våben.

b) 

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der bistår fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med eller opmuntrer eller forleder dem til at indlade sig på enhver virksomhed som omhandlet i dette stykkes litra a) og derved forårsager eller bidrager til en risiko for, at sådanne aktiviteter udføres, og

c) 

og af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af dette stykkes litra a) og b).

Artikel 3

1.  

Uanset artikel 2 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer eller til, at visse pengemidler eller økonomiske ressourcer stilles til rådighed, efter at have konstateret, at de pågældende pengemidler eller økonomiske ressourcer:

a) 

er nødvendige til at dække basale behov hos de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, og de familiemedlemmer, som disse fysiske personer har forsørgerpligt over for, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på boliglån, medicin og lægebehandling, skatter, forsikringspræmier og offentlige forbrugsafgifter

b) 

alene er bestemt til betaling af rimelige honorarer eller godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand

c) 

alene er bestemt til betaling af afgifter eller gebyrer for rutinemæssig opbevaring eller forvaltning af indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer

d) 

er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter, forudsat at den kompetente myndighed har meddelt de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen, hvorfor den skønner, at der bør gives særlig tilladelse, mindst to uger før tilladelsen gives eller

e) 

skal betales til eller fra en konto, der indehaves af en diplomatisk eller konsulær repræsentation eller en international organisation, der nyder immunitet i overensstemmelse med international ret, for så vidt de pågældende betalinger skal anvendes til den diplomatiske eller konsulære repræsentations eller den internationale organisations officielle formål.

2.  
Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der er meddelt i medfør af stk. 1.

Artikel 4

1.  

Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder give tilladelse til frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsmæssig afgørelse forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller af en judiciel eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en judiciel afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter denne dato

b) 

pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at opfylde fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller er anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) 

afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag I, og

d) 

anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

2.  
Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der er meddelt i medfør af stk. 1.

Artikel 5

1.  

Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, når fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I, skal betale forfaldne beløb i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer har indgået eller pådraget sig inden den dato, hvor de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer blev opført på listen i bilag I, tillade frigivelse af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer på sådanne vilkår, som de finder hensigtsmæssige, når den pågældende myndighed har konstateret:

a) 

at pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal anvendes til en betaling, der skal foretages af en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, som er opført på listen i bilag I, og

b) 

at betalingen ikke er i strid med artikel 2, stk. 2.

2.  
Den pågældende medlemsstat underretter inden to uger de øvrige medlemsstater og Kommissionen om enhver tilladelse, der er meddelt i medfør af stk. 1.

Artikel 6

1.  
Artikel 2, stk. 2, er ikke til hinder for, at finansierings- eller kreditinstitutter, der modtager pengemidler, som overføres af tredjeparter til en konto, der tilhører en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er opført på listen, krediterer de indefrosne konti med disse beløb, forudsat at således tilførte beløb på disse konti også indefryses. Den finansielle institution eller kreditinstituttet underretter straks den relevante kompetente myndighed om sådanne transaktioner.
2.  

Artikel 2, stk. 2, gælder ikke beløb, der tilføres indefrosne konti i form af:

a) 

renter eller anden form for afkast fra disse konti

b) 

beløb, der er forfaldne i henhold til kontrakter, aftaler eller forpligtelser, som er indgået eller opstået forud for den dato, hvor den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet, jf. artikel 2, blev opført på listen i bilag I, eller

c) 

forfaldne beløb i henhold til judicielle, administrative eller voldgiftsmæssige afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, eller som kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat.

Artikel 7

1.  

Uden at det berører gældende regler vedrørende indberetning, fortrolighed og tavshedspligt, skal fysiske og juridiske personer, enheder og organer:

a) 

øjeblikkeligt videregive oplysninger, der kan fremme overholdelsen af denne forordning, såsom oplysninger om konti og beløb, som er indefrosset i medfør af artikel 2, til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de pågældende er bosat eller befinder sig, og de skal direkte eller via medlemsstaten fremsende oplysningerne til Kommissionen og

b) 

samarbejde med den kompetente myndighed om efterprøvning af disse oplysninger.

2.  
Alle yderligere oplysninger, som Kommissionen modtager direkte, stilles til rådighed for medlemsstaterne.
3.  
Alle oplysninger, der afgives eller modtages i medfør af denne artikel, må kun anvendes til de formål, til hvilke de blev afgivet eller modtaget.

Artikel 8

Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der har til formål eller følge at omgå de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, er forbudt.

Artikel 9

1.  
Når indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer eller afvisning af at stille pengemidler eller økonomiske ressourcer til rådighed er sket i god tro i forvisning om, at det er i overensstemmelse med denne forordning, kan den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, som har foretaget indefrysningen eller afvisningen, herunder dens ledelse og personale, ikke på nogen måde drages til ansvar herfor, medmindre det godtgøres, at indefrysningen eller tilbageholdelsen skyldtes forsømmelighed.
2.  
Handlinger foretaget af fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer medfører ikke ansvar af nogen form for de pågældende, hvis de ikke vidste og ikke havde rimelig grund til at antage, at deres handling ville være i strid med foranstaltningerne i denne forordning.

Artikel 10

1.  

Fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt eller transaktion, hvis opfyldelse eller gennemførelse direkte eller indirekte er blevet berørt helt eller delvis af foranstaltninger i medfør af denne forordning, herunder krav om godtgørelse og andre tilsvarende fordringer, såsom erstatningskrav og krav som følge af en kautions- eller garantiforpligtelse, navnlig krav om forlængelse eller indfrielse af kautioner, garantier eller godtgørelser, navnlig finansielle garantier og økonomisk godtgørelse må uanset fordringens form ikke indfries, hvis fordringen gøres gældende af:

a) 

fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag I

b) 

andre fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en eller et af de i litra a) omhandlede personer, enheder eller organer.

2.  
I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den fysiske eller juridiske person, den enhed eller det organ, der søger fordringen inddrevet, at bevise, at indfrielsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.
3.  
Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede fysiske eller juridiske personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser i henhold til denne forordning.

Artikel 11

1.  

Kommissionen og medlemsstaterne underretter hinanden om foranstaltninger, der træffes i medfør af denne forordning, og udveksler alle andre relevante oplysninger, som de råder over i forbindelse med denne forordning, navnlig oplysninger om:

a) 

indefrosne midler i medfør af artikel 2 og om tilladelser, der gives i medfør af artikel 3, 4 og 5

b) 

overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af nationale retter.

2.  
Medlemsstaterne underretter straks hinanden og Kommissionen om andre relevante oplysninger, som de råder over, og som kan påvirke den effektive gennemførelse af denne forordning.

Artikel 12

1.  
Såfremt Rådet beslutter at lade en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ være omfattet af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2, ændrer det bilag I i overensstemmelse hermed.
2.  
Rådet underretter den fysiske eller juridiske person, enheden eller organet som omhandlet i stk. 1 om sin afgørelse, herunder om begrundelsen for opførelsen på listen, enten direkte hvis adressen er kendt, eller ved offentliggørelse af en bekendtgørelse, og giver en sådan person, en sådan enhed eller et sådant organ mulighed for at fremsætte bemærkninger.
3.  
Når der fremsættes bemærkninger eller forelægges væsentlig ny dokumentation, tager Rådet sin afgørelse op til fornyet vurdering og underretter den pågældende fysiske eller juridiske person, den pågældende enhed eller det pågældende organ herom.
4.  
Listen i bilag I tages op til revision med regelmæssige mellemrum og mindst hver 12. måned.
5.  
Kommissionen tillægges beføjelser til at ændre bilag II på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

Artikel 13

1.  
Bilag I skal indeholde begrundelsen for opførelsen af de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer på listen.
2.  
Bilag I skal indeholde de oplysninger, som er tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere de pågældende fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer. For så vidt angår fysiske personer kan sådanne oplysninger omfatte navne med tilhørende aliasser, fødselsdato og fødested, nationalitet, pas- og identitetskortnumre, køn, adresse, hvis denne er kendt, og funktion eller erhverv. For så vidt angår juridiske personer, enheder og organer kan sådanne oplysninger omfatte navne, registreringssted og -dato, registreringsnummer og forretningssted.

Artikel 14

1.  
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2.  
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse regler straks efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om senere ændringer.

Artikel 15

1.  

Kommissionen behandler personoplysninger for at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne forordning. Disse opgaver omfatter:

a) 

tilføjelse af indholdet af bilag I i den elektroniske, konsoliderede liste over personer, grupper og enheder, der er omfattet af EU's finansielle sanktioner, og på det interaktive kort over EU's sanktioner, som begge offentliggøres

b) 

behandling af oplysninger om konsekvensen af foranstaltningerne i denne forordning, såsom værdien af de indefrosne midler og oplysninger om tilladelser givet af de kompetente myndigheder.

2.  
Med henblik på stk. 1 udpeges den tjenestegren i Kommissionen, der er opført på listen i bilag II, som »registeransvarlig« for Kommissionen, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001, for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001.

Artikel 16

1.  
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der henvises til i denne forordning, og angiver dem på de websteder, der er opført på listen i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen eventuelle ændringer af de webadresser, der er opført på listen i bilag II.
2.  
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om deres kompetente myndigheder, herunder disses kontaktoplysninger, straks efter denne forordnings ikrafttræden og underretter den om alle senere ændringer.
3.  
Når der i denne forordning fastsættes et krav om at meddele, underrette eller på anden måde kommunikere med Kommissionen, benyttes de adresser og øvrige kontaktoplysninger, der er angivet i bilag II.

Artikel 17

Denne forordning gælder:

a) 

på Unionens område, herunder også i dens luftrum

b) 

om bord på fly og skibe under en medlemsstats jurisdiktion

c) 

for enhver fysisk person inden for eller uden for Unionens område, som er statsborger i en medlemsstat

d) 

for juridiske personer, enheder eller organer inden for eller uden for EU's område, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret

e) 

for juridiske personer, enheder eller organer i relation til virksomhed, der helt eller delvis udøves i Unionen.

Artikel 18

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG I

LISTE OVER FYSISKE OG JURIDISKE PERSONER, ENHEDER OG ORGANER OMHANDLET I ARTIKEL 2

▼M1

A.   FYSISKE PERSONER



Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Dato for opførelse

1.  Tariq YASMINA

Alias: Tarq Yasminaimage

Køn: mand

Titel: Oberst

Statsborgerskab: syrisk

Tariq Yasmina fungerer som forbindelsesofficer mellem Scientific Studies and Research Centre (SSRC) og præsidentpaladset og er i denne egenskab involveret i det syriske regimes brug og forberedelser til brug af kemiske våben.

21.1.2019

2.  Khaled NASRI

Alias: Mohammed Khaled Nasri; Haled Natsri;image

image

Køn: mand

Titel: Leder af Institute 1000 i SSRC

Statsborgerskab: syrisk

Khaled Nasri er direktør for Institute 1000, den afdeling i Scientific Studies and Research Centre (SSRC), der har ansvaret for udvikling og fremstilling af it-systemer og elektroniske systemer til Syriens program for kemiske våben.

21.1.2019

3.  Walid ZUGHAIB

Alias: Zughib, Zgha'ib, Zughayb;image

Titel: Doktor, leder af Institute 2000 i SSRC

Køn: mand

Statsborgerskab: syrisk

Walid Zughaib er direktør for Institute 2000, den afdeling i Scientific Studies and Research Centre (SSRC), der har ansvaret for mekanisk udvikling og fremstilling til Syriens program for kemiske våben.

21.1.2019

4.  Firas AHMED

Alias: Ahmad;image

Titel: Oberst, leder af sikkerhedskontoret i Institute 1000 i SSRC

Køn: mand

Født: den 21. januar 1967

Statsborgerskab: syrisk

Firas Ahmed er direktør for sikkerhedskontoret i Institute 1000, den afdeling i Scientific Studies and Research Centre (SSRC), der har ansvaret for udvikling og fremstilling af it-systemer og elektroniske systemer til Syriens program for kemiske våben. Han var involveret i overførsel og hemmeligholdelse af kemiske våben og dertil knyttet materiel efter Syriens tiltrædelse af konventionen om kemiske våben.

21.1.2019

▼M3

5.  Said SAID

Alias: Saeed, Sa'id Ssa'id,image

Titel: Doktor, medlem af Institute 3000 (alias Institute 6000) i SSRC

Køn: mand

Født: den 11. december 1955

Said Said er en fremtrædende figur i Institute 3000 (alias Institute 6000), den afdeling af Scientific Studies and Research Centre (SSRC), der har ansvaret for udvikling og fremstilling af Syriens kemiske våben.

21.1.2019

▼M1

6.  Anatoliy Vladimirovich CHEPIGA

Анатолий Владимирович ЧЕПИГА, alias Ruslan BOSHIROV

Køn: mand

Født den: 5. april 1979, 12. april 1978

Fødested: Nikolaevka, Amur Oblast, Rusland; Dushanbe, Tajikistan

GRU-officer Anatoliy Chepiga (alias Ruslan Boshirov) var i løbet af weekenden omkring den 4. marts 2018 i Salisbury i besiddelse af, transporterede og anvendte en giftig nervegas (»Novichok«). Den 5. september 2018 blev Ruslan Boshirov af anklagemyndigheden i Det Forenede Kongerige tiltalt for sammensværgelse med henblik på at myrde Sergei Skripal, for mordforsøg på Sergei Skripal, Yulia Skripal og Nick Bailey, for anvendelse og besiddelse af Novichok og for forsætlig legemsbeskadigelse på Yulia Skripal og Nick Bailey.

21.1.2019

7.  Alexander Yevgeniyevich MISHKIN

Александр Евгеньевич МИШКИН, alias Alexander PETROV

Køn: mand

Født den: 13. juli 1979

Fødested: Loyga, Rusland; Kotlas, Rusland

GRU-officer Alexander Mishkin (alias Alexander Petrov) var i løbet af weekenden omkring den 4. marts 2018 i Salisbury i besiddelse af, transporterede og anvendte en giftig nervegas (»Novichok«). Den 5. september 2018 blev Alexander Petrov af anklagemyndigheden i Det Forenede Kongerige tiltalt for sammensværgelse med henblik på at myrde Sergei Skripal, for mordforsøg på Sergei Skripal, Yulia Skripal og Nick Bailey, for anvendelse og besiddelse af Novichok og for forsætlig legemsbeskadigelse på Yulia Skripal og Nick Bailey.

21.1.2019

8.  Vladimir Stepanovich ALEXSEYEV

Владимир Степанович АЛЕКСЕЕВ

Køn: mand

Titel: første vicechef i GRU

Vladimir Stepanovich Alexseyev er første vicechef i GRU (alias GU). Vladimir Stepanovich Alexseyev er i kraft af sin ledende rolle i GRU ansvarlig for GRU-officerers opbevaring, transport og anvendelse i løbet af weekenden omkring den 4. marts 2018 i Salisbury af den giftige nervegas »Novichok«.

21.1.2019

9.  Igor Olegovich KOSTYUKOV

Игорь Олегович КОСТЮКОВ

Køn: mand

Titel: chef i GRU

Igor Olegovich Kostyukov er i kraft af sin ledende rolle som første vicechef i GRU (alias GU) ansvarlig for GRU-officerers opbevaring, transport og anvendelse i løbet af weekenden omkring den 4. marts 2018 i Salisbury af den giftige nervegas »Novichok«.

21.1.2019

▼M4

10.  Andrei Veniaminovich YARIN

(Андрей Вениаминович ЯРИН)

Køn: mand

Født: den 13. februar 1970

Fødested: Nizhny Tagil

Nationalitet: russisk

Titel: chef for præsidentens direktorat for indenrigspolitik

Andrei Yarin er chef for præsidentens direktorat for indenrigspolitik i præsidentens kabinet i Den Russiske Føderation. I denne funktion er han ansvarlig for udformning og gennemførelse af interne politiske retningslinjer. Andrei Yarin blev også udpeget til en taskforce i præsidentens kabinet, hvis rolle var at modvirke Alexei Navalnys indflydelse i det russiske samfund, blandt andet ved hjælp af operationer, som skulle miskreditere ham.

Alexei Navalny har været mål for systematisk chikane og undertrykkelse fra statens og retslige aktørers side i Den Russiske Føderation på grund af sin fremtrædende rolle inden for den politiske opposition.

15.10.2020

 

 

Alexei Navalnys aktiviteter blev nøje overvåget af Den Russiske Føderations myndigheder under hans rejse til Sibirien i august 2020. Den 20. august 2020 blev han alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

Under disse omstændigheder er det rimeligt at konkludere, at forgiftningen af Aleksei Navalnyj kun var mulig med præsidentens kabinets samtykke. Andrei Yarin er som følge af sin rolle inden for den øverste ledelse i dette kabinet derfor ansvarlig for at motivere og yde støtte til de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

 

11.  Sergei Vladilenovich KIRIYENKO

(Сергей Владиленович КИРИЕНКО)

Køn: mand

Født: den 26. juli 1962

Fødested: Sukhumi

Nationalitet: russisk

Titel: første vicepersonalechef i præsidentens kabinet

Sergei Kiriyenko er første vicepersonalechef i præsidenten for Den Russiske Føderations kabinet. I denne funktion har han ansvaret for indre anliggender, herunder politiske grupper og aktiviteter.

Alexei Navalny har været mål for systematisk chikane og undertrykkelse fra statens og retslige aktørers side i Den Russiske Føderation på grund af sin fremtrædende rolle inden for den politiske opposition.

Alexei Navalnys aktiviteter blev nøje overvåget af Den Russiske Føderations myndigheder under hans rejse til Sibirien i august 2020. Den 20. august 2020 blev han alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporet til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

15.10.2020

 

 

Under disse omstændigheder er det rimeligt at konkludere, at forgiftningen af Alexei Navalny kun var mulig med præsidentens kabinets samtykke. Sergei Kiriyenko er som følge af sin rolle inden for den øverste ledelse i dette kabinet derfor ansvarlig for at motivere og yde støtte til de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

 

▼M6

12.  Sergei Ivanovich MENYAILO

(Сергей Иванович МЕНЯЙЛО)

Køn: mand

Født den: 22. august 1960

Fødested: Alagir

Nationalitet: russisk

Titel: leder af Nordossetien-Alanien

Sergei Menyailo er leder af Nordossetien-Alanien. Han var befuldmægtiget repræsentant for præsidenten for Den Russiske Føderation i Det Føderale Distrikt Sibirien mellem 2016 og april 2021. I denne egenskab var han ansvarlig for at sikre gennemførelse af præsidentens forfatningsmæssige beføjelser, herunder gennemførelse af statens indenrigs- og udenrigspolitik. Sergei Menyailo var medlem af Den Russiske Føderations sikkerhedsråd indtil august 2021.

Alexei Navalny har været mål for systematisk chikane og undertrykkelse fra statens og retslige aktørers side i Den Russiske Føderation på grund af sin fremtrædende rolle inden for den politiske opposition.

Alexei Navalnys aktiviteter blev nøje overvåget af Den Russiske Føderations myndigheder under hans rejse til Sibirien i august 2020. Den 20. august 2020 blev han alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift. Under disse omstændigheder er det rimeligt at konkludere, at forgiftningen af Alexei Navalny kun var mulig med præsidentens kabinets samtykke.

Sergei Menyailo er som følge af sin tidligere rolle inden for den øverste ledelse som repræsentant for dette kabinet i Det Føderale Distrikt Sibirien derfor ansvarlig for at motivere og yde støtte til de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

15.10.2020

▼M4

13.  Aleksandr Vasilievich BORTNIKOV

(Александр Васильевич БОРТНИКОВ)

Køn: mand

Født: den 15. november 1951

Fødested: Perm

Nationalitet: russisk

Titel: direktør for Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste

Aleksandr Bortnikov er direktør for Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste, og i denne egenskab er han ansvarlig for Ruslands øverste sikkerhedsbureaus aktiviteter.

Aleksei Navalnyj har været mål for systematisk chikane og undertrykkelse fra statens og retslige aktørers side i Den Russiske Føderation på grund af sin fremtrædende rolle inden for den politiske opposition.

Alexei Navalnys aktiviteter blev nøje overvåget af Den Russiske Føderations Føderale Sikkerhedstjeneste under hans rejse til Sibirien i august 2020. Den 20. august 2020 blev han alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

15.10.2020

 

 

Under disse omstændigheder, og under hensyntagen til at Alexei Navalny var under overvågning på det tidspunkt, hvor han blev forgiftet, er det rimeligt at konkludere, at forgiftningen kun var mulig med Den Føderale Sikkerhedstjenestes medvirken.

Aleksandr Bortnikov er som følge af sin rolle inden for den øverste ledelse i Den Føderale Sikkerhedstjeneste derfor ansvarlig for at yde støtte til de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

 

14.  Pavel Anatolievich POPOV

(Павел Анатольевич ПОПОВ)

Køn: mand

Født: den 1. januar 1957

Fødested: Krasnoyarsk;

Nationalitet: russisk

Titel: viceforsvarsminister i Den Russiske Føderation

Pavel Popov er viceminister i Den Russiske Føderations forsvarsministerium og har i denne egenskab det overordnede ansvar for forskningsaktiviteter. Dette omfatter kontrol med og udvikling af ministeriets videnskabelige og tekniske kapacitet, herunder udvikling af potentielle og modernisering af eksisterende våben og militært udstyr.

Det russiske forsvarsministerium overtog ansvaret for de lagre af kemiske våben, der har tilhørt Sovjetunionen, og for sikker lagring heraf, indtil destruktionen kunne fuldføres.

15.10.2020

 

 

Alexei Navalny blev den 20. august 2020 alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

 

 

 

Som følge af forsvarsministeriets overordnede ansvar for sikker lagring og destruktion af kemiske våben kan brugen af sådanne kemiske våben på Den Russiske Føderations område kun være et resultat af en tilsigtet handling eller forsømmelse fra forsvarsministeriets og dets politiske lederskabs side.

Pavel Popov er som følge af sin rolle inden for den øverste ledelse i Den Russiske Føderations forsvarsministerium derfor ansvarlig for at bistå de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

 

15.  Aleksei Yurievich KRIVORUCHKO

(Алексей Юрьевич КРИВОРУЧКО)

Køn: mand

Født: den 17. juli 1975

Fødested: Stavropol

Nationalitet: russisk

Titel: viceforsvarsminister i Den Russiske Føderation

Aleksei Krivoruchko er viceminister i Den Russiske Føderations forsvarsministerium og har det overordnede ansvar for forsvarsmateriel. Dette omfatter kontrol med ministeriets lagre af våben og militært udstyr. Han er også ansvarlig for destruktion heraf inden for rammerne af forsvarsministeriets gennemførelse af internationale traktater.

Det russiske forsvarsministerium overtog ansvaret for de lagre af kemiske våben, der har tilhørt Sovjetunionen, og for sikker lagring heraf, indtil destruktionen kunne fuldføres.

15.10.2020

 

 

Alexei Navalny blev den 20. august 2020 alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

 

 

 

Som følge af forsvarsministeriets overordnede ansvar for sikker lagring og destruktion af kemiske våben kan brugen af sådanne kemiske våben på Den Russiske Føderations område kun være et resultat af en tilsigtet handling eller forsømmelse fra forsvarsministeriets og dets politiske lederskabs side.

Aleksei Krivoruchko er som følge af sin rolle inden for den øverste ledelse i Den Russiske Føderations forsvarsministerium derfor ansvarlig for at bistå de personer, der udførte eller var involveret i forgiftningen af Alexei Navalny med nervegiften novitjok, som i henhold til konventionen om kemiske våben udgør brug af et kemisk våben.

 

▼M7

16.  Alexey Alexandrovich ALEXANDROV

(Алексей Александрович АЛЕКСАНДРОВ)

alias Alexey Andreevich FROLOV

(Алексей Андреевич ФРОЛОВ)

Køn: mand

Født: 16.6.1981 eller 16.6.1980

Nationalitet: russisk

Alexey Alexandrov er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Alexey Alexandrov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

17.  Vladimir Alexandrovich PANYAEV

(Владимир Александрович ПАНЯЕВ)

alias Vladimir ALEXEEV

(Владимир АЛЕКСЕЕВ)

alias Vladimir ALEXEYEV

(Владимир АЛЕКСЕЕВ)

Køn: mand

Født: 25.11.1980

Fødested: Serdobsk, Den Russiske Føderation

Nationalitet: russisk

Vladimir Panyaev er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Vladimir Panyaev involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

18.  Ivan Vladimirovich OSIPOV

(Иван Владимирович ОСИПОВ)

alias Ivan Vasilyevich SPIRIDONOV

(Иван Васильевич СПИРИДОНОВ)

Køn: mand

Født: 21.8.1976 eller 21.8.1975

Nationalitet: russisk

Ivan Osipov er ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Ivan Osipov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug kemiske våben.

14.11.2022

19.  Artur Aleksandrovich ZHIROV

(Артур Александрович ЖИРОВ)

Køn: mand

Født: 6.7.1961

Nationalitet: russisk

Artur Zhirov er ekspert i kemiske våben og direktør for SC Signal, et forskningsinstitut, der er blevet sat i forbindelse med Ruslands program for kemiske våben.

Som direktør for SC Signal ydede Artur Zhirov teknisk støtte til operationer mod Yulia Navalnaya og Aleksej Navalnyj, der fandt sted i Kaliningrad den 6. juli 2020, og til planlægningen af den efterfølgende forgiftning af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor deltog Artur Zhirov i forberedelsen af brug af kemiske våben og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

20.  Kirill Yurievich VASILIEV

(Кирилл Юрьевич ВАСИЛЬЕВ)

alias Kirill VASILYEV

(Кирилл ВАСИЛЬЕВ)

Køn: mand

Født: 22.2.1973

Nationalitet: russisk

Skatteregistreringsnummer: 773721109701 (Rusland)

General Kirill Vasiliev er direktør for Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik, som gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode, bl.a. under hans rejse til Tomsk, hvor han blev forgiftet med en nervegift af novichoktypen den 20. august 2020. Denne forgiftning udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Kirill Vasiliev leverede i sin egenskab af direktør for FSB's institut for kriminalistik de operationelle rammer og retningslinjer for gennemførelsen af overvågningen af og mordforsøget på Aleksej Navalnyj.

Derfor var han involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

21.  Konstantin Borisovich KUDRYAVTSEV

(Константин Борисович КУДРЯВЦЕВ)

alias Konstantin Yevgenievich SOKOLOV

(Константин Евгеньевич СОКОЛОВ)

Køn: mand

Født: 28.4.1980 eller 28.4.1981

Nationalitet: russisk

Konstantin Kudryavtsev er ekspert i kemiske våben og ansat ved Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik.

I denne egenskab var han direkte involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegas af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben. Han har endvidere indrømmet, at han var involveret i mindst ét andet forgiftningsforsøg af Navalnyj i 2017.

Derfor var Konstantin Kudryavtsev involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben og i brug af kemiske våben.

14.11.2022

22.  Stanislav Valentinovich MAKSHAKOV

(Станислав Валентинович МАКШАКОВ)

Køn: mand

Født: 1966

Nationalitet: russisk

Stanislav Makshakov er militær videnskabsmand og vicedirektør for Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) institut for kriminalistik, som gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode. Stanislav Makshakov var i sin egenskab af vicedirektør for institut for kriminalistik den øverstbefalende for gruppen af operationelle medarbejdere, der var involveret i forberedelsen og gennemførelsen af forgiftningen af Aleksej Navalnyj med en nervegift af novichoktypen i Tomsk den 20. august 2020, hvilket udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Derfor var Stanislav Makshakov involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

23.  Vladimir Mikhaylovich BOGDANOV

(Владимир Михайлович БОГДАНОВ)

Køn: mand

Født: 17.7.1958

Fødested: Moskva, Den Russiske Føderation

Nationalitet: russisk

Vladimir Bogdanov er leder af Ruslands Føderale Sikkerhedsbureaus (FSB's) center for særlig teknologi, som instituttet for kriminalistik hører ind under. I denne egenskab fører Vladimir Bogdanov tilsyn med og kontrollerer disse enheders aktiviteter.

FSB gennemførte operationer for nøje at overvåge Aleksej Navalnyjs aktiviteter over en lang periode, bl.a. under hans rejse til Tomsk, hvor Navalnyj blev forgiftet med en nervegift af novichoktypen den 20. august 2020. Denne forgiftning udgør brug af kemiske våben i henhold til konventionen om kemiske våben.

Vladimir Bogdanov leverede i sin egenskab af chef for FSB's center for særlig teknologi de operationelle rammer og retningslinjer for gennemførelsen af overvågningen af og mordforsøget på Aleksej Navalnyj.

Derfor var han involveret i forberedelsen af brug af kemiske våben, og han er ansvarlig for brug af kemiske våben, og han ydede teknisk og materiel støtte til brug af kemiske våben.

14.11.2022

24.  Chadi HOURANIEH

Køn: mand

Født: 29.5.1979

Fødested: Damaskus, Syrien

Nationalitet: canadisk

Chadi Houranieh er medejer af selskabet MHD Nazier Houranieh & Sons Co, som driver virksomhed inden for metalindustrien og forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor er Chadi Houranieh ansvarlig for at yde materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte trussel, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022

25.  Mohammad Nazier HOURANIEH

Køn: mand

Født: 6.5.1976

Fødested: Damaskus, Syrien

Nationalitet: canadisk

Mohammad Nazier Houranieh er medejer af selskabet MHD Nazier Houranieh & Sons Co, som driver virksomhed inden for metalindustrien og forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor er Mohammad Nazier Houranieh ansvarlig for at yde materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022

▼M1

B.   JURIDISKE PERSONER, ENHEDER OG ORGANER



Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse for opførelsen

Dato for opførelse

1.  Scientific Studies and Research Centre (SSRC)

Alias: Centre d'Études et de Recherches Scientifiques (CERS), Centre de Recherche de Kaboun

Adresse:

Barzeh Street,

PO Box 4470,

Damaskus

Scientific Studies and Research Centre (SSRC) er det syriske regimes primære enhed for udvikling af kemiske våben.

SSRC er ansvarlig for udvikling og fremstilling af kemiske våben og missiler til fremføring heraf og opererer en række steder i Syrien.

21.1.2019

▼M4

2.  State Scientific Research Institute for Organic Chemistry and Technology (GosNIIOKhT)

(Государственный научно-исследовательский институт органической химии и технологии)

Adresse: Shosse Entuziastov 23, 11 124 Moscow, Moscow Oblast, Russia

Telefon: +7 (495) 673 7530

Fax: +7 (495) 673 2218

Websted: http://gosniiokht.ru

E-mail: dir@gosniiokht.ru

State Scientific Research Institute for Organic Chemistry and Technology (GosNIIOKhT) er et statsligt forskningsinstitut med ansvar for destruktion af lagre af kemiske våben, der har tilhørt Sovjetunionen.

Instituttet var i sin oprindelige rolle før 1994 involveret i udvikling og fremstilling af kemiske våben, herunder den nervegift, der nu er kendt som »novitjok«. Efter 1994 deltog instituttet i regeringens program for destruktion af de lagre af kemiske våben, der har tilhørt Sovjetunionen.

15.10.2020

 

 

Alexei Navalny blev den 20. august 2020 alvorligt syg og indlagt på et hospital i Omsk, Den Russiske Føderation. Den 22. august 2020 blev han transporteret til et hospital i Berlin, Tyskland. Et specialiseret laboratorium i Tyskland fandt efterfølgende klare beviser for, at Alexei Navalny var blevet forgiftet med en nervegift i gruppen novitjok, og dette blev bekræftet af laboratorier i Frankrig og Sverige. Kun statslige myndigheder i Den Russiske Føderation har adgang til denne gift.

Anvendelse af en nervegift i gruppen novitjok er derfor kun mulig, hvis instituttet har forsømt sit ansvar for at destruere lagrene af kemiske våben.

 

▼M7

3.  MHD Nazier Houranieh & Sons Co

Adresse: Zoukak Al Jin Abed Al Rahman Bn Al Kassem Street. Damaskus, Syrien

Tlf.: (+963) 11-2210758

(+963) 11-2224349

fax: (+963) 11-2235892

Web: https://houranieh.com/

E-mail: info@houranieh.com

MHD Nazier Houranieh & Sons Co er et selskab inden for metalindustrien, der forsyner Syrian Studies and Research Centre (SSRC) med materialer, der anvendes til fremstilling af fremføringssystemer til kemiske våben.

Derfor yder MHD Nazier Houranieh & Sons Co materiel støtte til fremstilling af kemiske våben og deltager i forberedelsen af brug af kemiske våben og bidrager dermed til den fortsatte trussel, som spredning og brug af kemiske våben udgør.

14.11.2022

▼B




BILAG II

WEBSTEDER MED OPLYSNINGER OM DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER OG ADRESSE TIL BRUG VED MEDDELELSER TIL KOMMISSIONEN

▼M5

BELGIEN

https://diplomatie.belgium.be/en/policy/policy_areas/peace_and_security/sanctions

BULGARIEN

https://www.mfa.bg/en/EU-sanctions

TJEKKIET

www.financnianalytickyurad.cz/mezinarodni-sankce.html

DANMARK

http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/sanktioner/

TYSKLAND

https://www.bmwi.de/Redaktion/DE/Artikel/Aussenwirtschaft/embargos-aussenwirtschaftsrecht.html

ESTLAND

https://vm.ee/et/rahvusvahelised-sanktsioonid

IRLAND

https://www.dfa.ie/our-role-policies/ireland-in-the-eu/eu-restrictive-measures/

GRÆKENLAND

http://www.mfa.gr/en/foreign-policy/global-issues/international-sanctions.html

SPANIEN

https://www.exteriores.gob.es/es/PoliticaExterior/Paginas/SancionesInternacionales.aspx

FRANKRIG

http://www.diplomatie.gouv.fr/fr/autorites-sanctions/

KROATIEN

https://mvep.gov.hr/vanjska-politika/medjunarodne-mjere-ogranicavanja/22955

ITALIEN

https://www.esteri.it/it/politica-estera-e-cooperazione-allo-sviluppo/politica_europea/misure_deroghe/

CYPERN

https://mfa.gov.cy/themes/

LETLAND

http://www.mfa.gov.lv/en/security/4539

LITAUEN

http://www.urm.lt/sanctions

LUXEMBOURG

https://maee.gouvernement.lu/fr/directions-du-ministere/affaires-europeennes/organisations-economiques-int/mesures-restrictives.html

UNGARN

https://kormany.hu/kulgazdasagi-es-kulugyminiszterium/ensz-eu-szankcios-tajekoztato

ΜΑLTA

https://foreignandeu.gov.mt/en/Government/SMB/Pages/SMB-Home.aspx

NEDERLANDENE

https://www.rijksoverheid.nl/onderwerpen/internationale-sancties

ØSTRIG

https://www.bmeia.gv.at/themen/aussenpolitik/europa/eu-sanktionen-nationale-behoerden/

POLEN

https://www.gov.pl/web/dyplomacja/sankcje-miedzynarodowe

https://www.gov.pl/web/diplomacy/international-sanctions

PORTUGAL

https://www.portaldiplomatico.mne.gov.pt/politica-externa/medidas-restritivas

RUMÆNIEN

http://www.mae.ro/node/1548

SLOVENIEN

http://www.mzz.gov.si/si/omejevalni_ukrepi

SLOVAKIET

https://www.mzv.sk/europske_zalezitosti/europske_politiky-sankcie_eu

FINLAND

https://um.fi/pakotteet

SVERIGE

https://www.regeringen.se/sanktioner

Europa-Kommissionen underrettes på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen (GD FISMA)

Rue de Spa 2

1049 Bruxelles, Belgien

E-mail: relex-sanctions@ec.europa.eu

Top