02017L0541 — DA — 31.03.2017 — 000.001

---

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 088 af 31.3.2017, s. 6)

Berigtiget ved:

►C1	Berigtigelse, EUT L 091, 9.4.2018, s.  30 (2017/541)

---

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2017/541

af 15. marts 2017

om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA

AFSNIT I

GENSTAND OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Der fastsættes ved dette direktiv minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og straffe i forbindelse med terrorhandlinger, lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe og lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter samt foranstaltninger til beskyttelse af og støtte og bistand til terrorofre.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)

»midler« : aktiver af enhver art, uanset om de er materielle eller immaterielle, både løsøre og fast ejendom, uanset erhvervelsesmåde, og retsdokumenter eller -instrumenter i enhver form, herunder elektronisk eller digital form, som dokumenterer en ret til eller en interesse i sådanne aktiver, herunder, men ikke udelukkende, bankkreditter, rejsechecks, bankchecks, postanvisninger, aktier, værdipapirer, obligationer, tratter og remburser

2)	»juridisk person« : enhver enhed, der har status som juridisk person i henhold til gældende ret, dog ikke stater eller offentlige organer i forbindelse med udøvelsen af offentligretlige beføjelser eller offentligretlige internationale organisationer

3)

»terrorgruppe« : en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere end to personer, som handler i forening med henblik på at begå terrorhandlinger; »struktureret sammenslutning«: en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en lovovertrædelse, og hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nødvendigvis er nærmere fastlagt.

AFSNIT II

TERRORHANDLINGER OG LOVOVERTRÆDELSER MED FORBINDELSE TIL EN TERRORGRUPPE

Artikel 3

Terrorhandlinger

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende forsætlige handlinger, der er defineret som lovovertrædelser i national ret, og som i kraft af deres karakter eller den sammenhæng, hvori de begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade, betragtes som terrorhandlinger, når de begås med et af de formål, som er anført i stk. 2:

▼C1

▼B

2.  Formålene som omhandlet i stk. 1 er:

Artikel 4

Lovovertrædelser med forbindelse til en terrorgruppe

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende handlinger straffes som strafbare handlinger, når de begås med forsæt:

AFSNIT III

LOVOVERTRÆDELSER MED FORBINDELSE TIL TERRORAKTIVITETER

Artikel 5

Offentlig opfordring til at begå en terrorhandling

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det at udbrede eller på enhver anden måde, uanset om det er online eller offline, gøre en meddelelse til offentligheden tilgængelig med det forsæt at tilskynde nogen til at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), hvor denne adfærd direkte, eller indirekte såsom ved forherligelse af terrorhandlinger, plæderer for, at der begås terrorhandlinger og dermed forårsager fare for, at der begås en eller flere sådanne lovovertrædelser, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

Artikel 6

Rekruttering af terrorister

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det at hverve en anden person til at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), eller i artikel 4, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

Artikel 7

Varetagelse af oplæring i terror

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det at varetage oplæring i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke til at begå af en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), med viden om, at det er hensigten, at de tillærte færdigheder skal bruges til dette formål, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

Artikel 8

Modtagelse af oplæring i terror

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at modtagelse af oplæring i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben eller skadelige eller farlige stoffer eller i andre konkrete metoder eller teknikker med henblik på at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertrædelser, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra a)-i), udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

Artikel 9

Rejser med terror for øje

1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det at rejse til et andet land end den pågældende medlemsstat med det formål at begå eller medvirke til at begå en terrorhandling som omhandlet i artikel 3 med henblik på at deltage i en terrorgruppes aktiviteter med viden om, at denne deltagelse bidrager til en sådan gruppes kriminelle aktiviteter som omhandlet i artikel 4, eller med henblik på at varetage eller modtage oplæring i terror som omhandlet i artikel 7 og 8 udgør strafbare handlinger, når de begås forsætligt.

2.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en af de følgende former for adfærd er strafbare handlinger, når de er begået forsætligt:

Artikel 10

Tilrettelæggelse eller anden facilitering af rejse med terror for øje

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver form for tilrettelæggelse eller facilitering, hvorved en person modtager bistand til en rejse med terror for øje som omhandlet i artikel 9, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, litra a), med viden om, at ydelsen af denne bistand er med terror for øje, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

Artikel 11

Finansiering af terror

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver form for direkte eller indirekte indsamling af midler med den hensigt at bruge dem eller med viden om, at de skal bruges, helt eller delvis, til at begå eller til at bidrage til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-10, udgør en strafbar handling, når den begås forsætligt.

2.  Hvis finansiering af terror som omhandlet i denne artikels stk. 1 vedrører en af de lovovertrædelser, der er fastlagt i artikel 3, 4 og 9, er det ikke nødvendigt, at midlerne, helt eller delvis, faktisk bruges til at begå eller til at bidrage til at begå en af de pågældende lovovertrædelser, og det er heller ikke et krav, at gerningsmanden ved, hvilken eller hvilke specifikke lovovertrædelser midlerne skal bruges til.

Artikel 12

Andre lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at lovovertrædelser med forbindelse til terroraktiviteter omfatter følgende forsætlige handlinger:

AFSNIT IV

GENERELLE BESTEMMELSER OM TERRORHANDLINGER, LOVOVERTRÆDELSER MED FORBINDELSE TIL EN TERRORGRUPPE OG LOVOVERTRÆDELSER MED FORBINDELSE TIL TERRORAKTIVITETER

Artikel 13

Forbindelse til terrorhandlinger

For at en lovovertrædelse, der er omhandlet i artikel 4 eller afsnit III, er strafbar, er det ikke nødvendigt, at en terrorhandling faktisk begås, og det er, for så vidt der er tale om de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 5-10 og artikel 12, heller ikke nødvendigt at etablere en forbindelse til en anden specifik lovovertrædelse fastlagt i dette direktiv.

Artikel 14

Medvirken og tilskyndelse, anstiftelse og forsøg

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det er strafbart at medvirke og tilskynde til en lovovertrædelse, der er omhandlet i artikel 3-8 og artikel 11 og 12.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det er strafbart at anstifte til en lovovertrædelse, der er omhandlet i artikel 3-12.

3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det er strafbart at forsøge at begå en lovovertrædelse som omhandlet i artikel 3, artikel 6, artikel 7, artikel 9, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 11 og artikel 12, bortset fra besiddelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra f), og den lovovertrædelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra j).

Artikel 15

Straffe for fysiske personer

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-12 og artikel 14, kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, og som kan medføre overgivelse eller udlevering.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de terrorhandlinger, der er omhandlet i artikel 3, og de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 14, for så vidt de har forbindelse til terrorhandlinger, straffes med strengere frihedsstraffe end dem, der i national ret er fastsat for sådanne lovovertrædelser i tilfælde, hvor der ikke er tale om det særlige forsæt, der kræves efter artikel 3, medmindre lovovertrædelserne allerede straffes med den maksimumsstraf, der kan idømmes i medfør af national ret.

3.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de lovovertrædelser, der er anført i artikel 4, kan straffes med frihedsstraffe med en maksimumsstraf på mindst femten år for den lovovertrædelse, der er anført i artikel 4, litra a), og på mindst otte år for de lovovertrædelser, der er anført i artikel 4, litra b). Hvor den terrorhandling, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra j), begås af en person, der leder en terrorgruppe som omhandlet i artikel 4, litra a), er maksimumsstraffen mindst otte år.

4.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når en strafbar handling, som omhandlet i artikel 6 eller 7, er rettet mod et barn, kan dette i henhold til national ret tages i betragtning ved strafudmålingen.

Artikel 16

Formildende omstændigheder

Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de straffe, der er omhandlet i artikel 15, kan nedsættes, hvis gerningsmanden:

Artikel 17

Juridiske personers ansvar

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige for lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-12 og artikel 14, som for at skaffe dem vinding er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på:

2.  Medlemsstaterne træffer også de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de personer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-12 og artikel 14, til fordel for den juridiske person.

3.  Juridiske personers ansvar i henhold til denne artikels stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter eller medvirker til en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-12 og artikel 14.

Artikel 18

Sanktioner for juridiske personer

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en juridisk person, der holdes ansvarlig i henhold til artikel 17, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning, herunder bødestraf eller administrativt idømte bøder, og som kan indbefatte andre sanktioner, f.eks.:

Artikel 19

Straffemyndighed og retsforfølgning

1.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til de i artikel 3-12 og artikel 14 omhandlede strafbare handlinger, når:

Hver medlemsstat kan udvide sin straffemyndighed, hvis den strafbare handling er begået på en anden medlemsstats område.

2.  Hver medlemsstat kan i tilfælde, hvor denne artikels stk. 1 ikke finder anvendelse, udvide sin straffemyndighed med hensyn til varetagelse af oplæring i terror som omhandlet i artikel 7, hvis gerningsmanden varetager oplæring af dens statsborgere og personer med bopæl i medlemsstaten. Medlemsstaten underretter Kommissionen herom.

3.  Hvis mere end én medlemsstat har straffemyndighed og faktisk mulighed for at retsforfølge for en strafbar handling på grundlag af de samme forhold, samarbejder de pågældende medlemsstater for at afgøre, hvem af dem der skal retsforfølge gerningsmændene, med henblik på om muligt at samle retsforfølgningen i en enkelt medlemsstat. Med henblik herpå kan medlemsstaterne betjene sig af Eurojust for at lette samarbejdet mellem deres judicielle myndigheder og koordinationen af deres indsats.

Der tages hensyn til følgende former for tilknytning:

4.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for ligeledes at fastlægge sin straffemyndighed med hensyn til de strafbare handlinger, der er omhandlet i artikel 3-12 og artikel 14 i de tilfælde, hvor den nægter at overgive eller udlevere en person, der er mistænkt eller dømt for en sådan strafbar handling, til en anden medlemsstat eller et tredjeland.

5.  Hver medlemsstat sikrer, at dens straffemyndighed dækker de tilfælde, hvor en strafbar handling, der er omhandlet i artikel 4 og 14, er begået helt eller delvis på dens område, uanset hvor terrorgruppen holder til eller udøver sine kriminelle aktiviteter.

6.  Denne artikel udelukker ikke udøvelse af straffemyndighed, der er fastlagt af en medlemsstat i henhold til dens nationale ret.

Artikel 20

Efterforskningsmidler og konfiskation

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at personer, enheder eller tjenester, som er ansvarlige for efterforskning eller retsforfølgning af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-12, råder over effektive efterforskningsmidler såsom dem, der anvendes i sager om organiseret kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

2.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU ( 2 ), alt efter hvad der er relevant, indefryser eller konfiskerer udbytte fra og redskaber, som anvendes eller påtænkes anvendt med det formål at begå eller medvirke til at begå en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i nærværende direktiv.

Artikel 21

Foranstaltninger mod onlineindhold om offentlig opfordring

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre øjeblikkelig fjernelse af onlineindhold, der udgør en offentlig opfordring til at begå en terrorhandling, jf. artikel 5, som udbydes fra deres område. De bestræber sig også på at få fjernet et sådant indhold, som udbydes uden for deres område.

2.  Medlemsstaterne kan, når fjernelsen af indhold omhandlet i stk. 1 ved kilden ikke er muligt, træffe foranstaltninger til at blokere adgangen til sådant indhold for internetbrugere på deres område.

3.  Foranstaltninger til fjernelse og blokering skal fastlægges via gennemsigtige procedurer og indeholde tilstrækkelige sikkerhedsgarantier, navnlig med henblik på at sikre, at disse foranstaltninger begrænses til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt, og at brugerne informeres om årsagen til disse foranstaltninger. Sikkerhedsgarantier vedrørende fjernelse og blokering skal også omfatte muligheden for klageadgang.

Artikel 22

Ændringer af afgørelse 2005/671/RIA

I afgørelse 2005/671/RIA foretages følgende ændringer:

»6.  Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at relevante oplysninger, der indsamles af dens kompetente myndigheder som led i straffesager i forbindelse med terrorhandlinger, stilles til rådighed for en anden medlemsstats kompetente myndigheder så hurtigt som muligt, hvis oplysningerne kan anvendes til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger som omhandlet i direktiv (EU) 2017/541 i den pågældende medlemsstat, enten efter anmodning eller spontant, og i overensstemmelse med national ret og relevante internationale retlige instrumenter.«

»7.  Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis udvekslingen af oplysninger ville bringe igangværende undersøgelser eller en fysisk persons sikkerhed i fare, eller hvis det ville stride mod væsentlige sikkerhedsinteresser i den pågældende medlemsstat.

8.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente myndigheder efter modtagelse af de i stk. 6 omhandlede oplysninger træffer rettidige foranstaltninger i overensstemmelse med national ret, når det er relevant.«

Artikel 23

Grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

1.  Dette direktiv indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er fastlagt i artikel 6 i TEU.

2.  Medlemsstaterne kan fastsætte de betingelser, der kræves i henhold til og i overensstemmelse med de grundlæggende principper om pressens og andre mediers frihed for så vidt angår pressens eller andre mediers rettigheder og ansvar samt proceduremæssige garantier, hvis sådanne betingelser vedrører fastlæggelse eller begrænsning af ansvar.

AFSNIT V

BESTEMMELSER OM BESKYTTELSE AF TERROROFRE, HJÆLP TIL TERROROFRE OG TERROROFRES RETTIGHEDER

Artikel 24

Bistand og hjælp til terrorofre

1.  Hver medlemsstat sikrer, at efterforskning eller retsforfølgning af lovovertrædelser, der er omfattet af dette direktiv, ikke afhænger af, om et terroroffer eller en anden person, der er offer for lovovertrædelsen, indgiver anmeldelse eller fremsætter anklage, i det mindste ikke, hvis handlingerne blev begået på medlemsstatens område.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med direktiv 2012/29/EU etableres hjælpetjenester, som imødekommer terrorofres særlige behov, og at de er til rådighed for terrorofre umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt. Sådanne tjenester leveres ud over, eller som en integrerende del af, almindelige hjælpetjenester for ofre, som kan henvende sig til eksisterende enheder, der tilbyder specialisthjælp.

3.  Hjælpetjenesterne skal kunne yde bistand og hjælp til terrorofre alt efter deres særlige behov. Disse tjenester skal være fortrolige, gratis og nemt tilgængelige for alle terrorofre. De omfatter navnlig:

4.  Medlemsstaterne sikrer, at der etableres mekanismer eller protokoller, der gør det muligt at aktivere hjælpetjenester for terrorofre inden for rammerne af deres nationale beredskabsinfrastrukturer. Sådanne mekanismer eller protokoller skal sørge for koordineringen af relevante myndigheder, agenturer og organer, så de kan yde en sammenhængende indsats, der imødekommer ofres og deres familiemedlemmers behov umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt, herunder tilstrækkelige midler til at lette identifikationen af og kommunikation med ofrene og deres familier.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at terrorofre modtager passende lægebehandling umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt. Medlemsstaterne bevarer retten til at organisere lægebehandlingen af terrorofre i overensstemmelse med deres nationale sundhedssystemer.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at terrorofre har adgang til retshjælp i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2012/29/EU, når de er part i en straffesag. Medlemsstaterne sikrer, at forbrydelsens alvor og omstændighederne ved den strafbare handling afspejles behørigt i betingelserne og procedurereglerne for, at ofre kan få adgang til retshjælp i overensstemmelse med national ret.

7.  Dette direktiv anvendes som et supplement til og berører ikke foranstaltninger, der er fastsat ved direktiv 2012/29/EU.

Artikel 25

Beskyttelse af terrorofre

Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med direktiv 2012/29/EU kan træffes foranstaltninger til at beskytte terrorofre og deres familiemedlemmer. Når der tages stilling til, om og i hvilket omfang de bør nyde godt af beskyttelsesforanstaltninger under en straffesag, lægges der særlig vægt på risikoen for intimidering og gengældelse og behovet for at beskytte terrorofres værdighed og fysiske integritet, herunder under afhøring og ved afgivelse af vidneforklaring.

Artikel 26

Rettigheder for terrorofre med bopæl i en anden medlemsstat

1.  Medlemsstaterne sikrer, at terrorofre, som har bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor terrorhandlingen blev begået, har adgang til oplysninger om deres rettigheder, de tilgængelige hjælpetjenester og erstatningsordninger i den medlemsstat, hvor terrorhandlingen blev begået. De berørte medlemsstater træffer i den forbindelse passende foranstaltninger til at lette samarbejdet mellem deres kompetente myndigheder eller enheder, der yder specialisthjælp, for at sikre terrorofre reel adgang til sådanne oplysninger.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at alle terrorofre har adgang til bistands- og hjælpetjenester som omhandlet i artikel 24, stk. 3, litra a) og b), på området for den medlemsstat, hvor de har deres bopæl, også selv om terrorhandlingen blev begået i en anden medlemsstat.

AFSNIT VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Erstatning af rammeafgørelse 2002/475/RIA

Rammeafgørelse 2002/475/RIA erstattes for så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, idet dette dog ikke berører medlemsstaternes forpligtelser for så vidt angår datoen for gennemførelse af nævnte rammeafgørelse i national ret.

For så vidt angår de medlemsstater, der er bundet af dette direktiv, gælder henvisninger til rammeafgørelse 2002/475/RIA som henvisninger til dette direktiv.

Artikel 28

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 8. september 2018. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 29

Rapportering

1.  Kommissionen forelægger senest den 8. marts 2020 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori det vurderes, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at efterleve dette direktiv.

2.  Kommissionen forelægger senest den 8. september 2021 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori dette direktivs merværdi med hensyn til at bekæmpe terror evalueres. Rapporten skal også omfatte dette direktivs indvirkning på de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder på ikkeforskelsbehandling, på retsstatsprincippet og på niveauet af beskyttelse og bistand, der ydes til terrorofre. Kommissionen tager hensyn til oplysninger, der indsendes af medlemsstaterne i henhold til afgørelse 2005/671/RIA, og alle andre relevante oplysninger om udøvelse af beføjelser i henhold til terrorbekæmpelseslove, der er knyttet til gennemførelsen af dette direktiv. Kommissionen træffer om nødvendigt afgørelse om hensigtsmæssige opfølgende skridt på grundlag af denne evaluering.

Artikel 30

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 31

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

---

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU af 12. august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).«