EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02013L0036-20220101
Directive 2013/36/EU of the European Parliament and of the Council of 26 June 2013 on access to the activity of credit institutions and the prudential supervision of credit institutions, amending Directive 2002/87/EC and repealing Directives 2006/48/EC and 2006/49/EC (Text with EEA relevance)Text with EEA relevance
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.
02013L0036 — DA — 01.01.2022 — 008.005
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
►M6 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF ◄ (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 |
L 60 |
34 |
28.2.2014 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/59/EU af 15. maj 2014 |
L 173 |
190 |
12.6.2014 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 |
L 337 |
35 |
23.12.2015 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 |
L 156 |
43 |
19.6.2018 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 |
L 150 |
253 |
7.6.2019 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 |
L 314 |
64 |
5.12.2019 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2021/338 af 16. februar 2021 |
L 68 |
14 |
26.2.2021 |
|
Berigtiget ved:
|
Berigtigelse, EUT L 065, 2.3.2023, s. 59 (direktiv 2013/36/EU) |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/36/EU
af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF
(EØS-relevant tekst)
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og ‐redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter
de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013
offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter.
Artikel 2
Anvendelsesområde
▼M6 —————
Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende:
▼M6 —————
centralbanker
postgirokontorer
i Danmark: »Eksport Kredit Fonden«, »Eksport Kredit Fonden A/S«, »Danmarks Skibskredit A/S« og »KommuneKredit«
i Tyskland: »Kreditanstalt für Wiederaufbau«, »Landwirtschaftliche Rentenbank«, »Bremer Aufbau-Bank GmbH«, »Hamburgische Investitions- und Förderbank«, »Investitionsbank Berlin«, »Investitionsbank des Landes Brandenburg«, »Investitionsbank Schleswig-Holstein«, »Investitions- und Förderbank Niedersachsen — NBank«, »Investitions- und Strukturbank Rheinland-Pfalz«, »Landeskreditbank Baden-Württemberg — Förderbank«, »LfA Förderbank Bayern«, »NRW.BANK«, »Saarländische Investitionskreditbank AG«, »Sächsische Aufbaubank — Förderbank«, »Thüringer Aufbaubank«, foretagender, der i medfør af »Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz« er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber
i Estland: »hoiu-laenuühistud« som andelsforetagender, der er anerkendt i medfør af »hoiu-laenuühistu seadus«
i Irland: »Strategic Banking Corporation of Ireland«, »credit unions« og »friendly societies«
i Grækenland: »Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων« (Tamio Parakatathikon kai Danion)
i Spanien: »Instituto de Crédito Oficial«
i Frankrig: »Caisse des dépôts et consignations«
i Kroatien: »kreditne unije« og »Hrvatska banka za obnovu i razvitak«
i Italien: »Cassa Depositi e Prestiti«
i Letland: »krājaizdevu sabiedrības«, foretagender, der i medfør af »krājaizdevu sabiedrību likums« er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer
i Litauen: »kredito unijos« bortset fra »centrinės kredito unijos«
i Ungarn: »MFB Magyar Fejlesztési Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság« og »Magyar Export-Import Bank Zártkörűen Működő Részvénytársaság«
i Malta: »The Malta Development Bank«
i Nederlandene: »Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV«, »NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij«, »NV Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering«, »Ontwikkelingsmaatschappij Oost-Nederland NV« og »kredietunies«
i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber, og »Österreichische Kontrollbank AG«
i Polen: »Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kredytowe« og »Bank Gospodarstwa Krajowego«
i Portugal: »Caixas Económicas«, der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem, som er oprettet i aktieselskabsform, og af »Caixa Económica Montepío Geral«
i Slovenien: »SID-Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d. Ljubljana«
i Finland: »Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete AB«, og »Finnvera Oyj/Finnvera Abp«
i Sverige: »Svenska Skeppshypotekskassan«
i Det Forenede Kongerige: »National Savings and Investments (NS&I)«, »CDC Group plc«, »Agricultral Mortgage Corporation Ltd«, »Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd«, »Crown Agents for overseas governments and administrations«, »credit unions« og »municipal banks«.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
"kreditinstitut": et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
"investeringsselskab": et investeringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013
"institut": et institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013
▼M6 —————
"forsikringsselskab": et forsikringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 5), i forordning (EU) nr. 575/2013
"genforsikringsselskab": en genforsikringsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 6), i forordning (EU) nr. 575/2013
"ledelsesorgan": det eller de organer i et institut udpeget i overensstemmelse med national ret, der har beføjelse til at fastlægge instituttets strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som kontrollerer og overvåger ledelsens beslutningstagning, og dette omfatter de personer, der varetager den faktiske ledelse af instituttets virksomhed.
"ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion" ledelsesorganet der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning
"den daglige ledelse": de fysiske personer, der udøver ledelsesfunktioner i et institut, og som er ansvarlige for instituttets daglige ledelse og står til ansvar herfor over for ledelsesorganet
"systemisk risiko": en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien
"modelrisiko": et instituts potentielle tab som konsekvens af beslutninger, der hovedsagelig baseres på output fra interne modeller, på grund af fejl i udviklingen, gennemførelsen eller anvendelsen af sådanne modeller.
"eksponeringsleverende institut": et eksponeringsleverende institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i forordning (EU) nr. 575/2013
"organiserende institut": et organiserende institut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) nr. 575/2013
"moderselskab": et moderselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), i forordning (EU) nr. 575/2013
"datterselskab": et datterselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr. 575/2013
"filial": en filial, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
"accessorisk servicevirksomhed": accessorisk servicevirksomhed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i forordning (EU) nr. 575/2013
"porteføljeadministrationsselskab": et porteføljeadministrationsselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 19), i forordning (EU) nr. 575/2013
"finansielt holdingselskab": et finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013
"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) nr. 575/2013
"blandet holdingselskab": et blandet holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i forordning (EU) nr. 575/2013
"finansieringsinstitut": et finansieringsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013
"enhed i den finansielle sektor": en enhed i den finansielle sektor, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 27), i forordning (EU) nr. 575/2013
"moderinstitut i en medlemsstat": et moderinstitut i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 28), i forordning (EU) nr. 575/2013
"moderinstitut i Unionen": et moderinstitut i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 29), i forordning (EU) nr. 575/2013
"finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 575/2013
"finansielt moderholdingselskab i Unionen": et finansielt moderholdingselskab i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 31), i forordning (EU) nr. 575/2013
"blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i forordning (EU) nr. 575/2013
"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i forordning (EU) nr. 575/2013
"systemisk vigtigt institut": et moderselskab i Unionen, et finansielt moderholdingselskab, et blandet finansielt moderholdingselskab eller et institut, hvis sammenbrud eller vanskeligheder kan føre til systemisk risiko.
"central modpart": en central modpart, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 34), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kapitalinteresse": kapitalinteresse, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kvalificeret andel": kvalificeret andel, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kontrol": kontrol, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i forordning (EU) nr. 575/2013
"snævre forbindelser": snævre forbindelser, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 38), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kompetent myndighed": en kompetent myndighed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013
"konsoliderende tilsynsmyndighed": konsoliderende tilsynsmyndighed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 41), i forordning (EU) nr. 575/2013
"tilladelse": en tilladelse, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 42), i forordning (EU) nr. 575/2013
"hjemland": hjemland, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013
"værtsland": værtsland, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013
"ESCB-centralbanker": ESCB-centralbanker, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 45), i forordning (EU) nr. 575/2013
"centralbanker": centralbanker, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 46), i forordning (EU) nr. 575/2013
"konsolideret situation": en konsolideret situation, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 47), i forordning (EU) nr. 575/2013
"konsolideret niveau": et konsolideret niveau, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 48), i forordning (EU) nr. 575/2013
"delkonsolideret niveau": delkonsolideret niveau, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 49), i forordning (EU) nr. 575/2013
"finansielle instrumenter": finansielle instrumenter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kapitalgrundlag": kapitalgrundlag, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013
"operationel risiko": operationel risiko, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52), i forordning (EU) nr. 575/2013
"kreditrisikoreduktion": kreditrisikoreduktion, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 57), i forordning (EU) nr. 575/2013
"securitisering": securitisering, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61), i forordning (EU) nr. 575/2013
"securitiseringsposition": securitseringsposition, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 62), i forordning (EU) nr. 575/2013
"securitiseringsenhed med særligt formål": securitiseringsenhed med særligt formål, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 66), i forordning (EU) nr. 575/2013
"skønsmæssige pensionsydelser": skønsmæssige pensionsydelser, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 73), i forordning (EU) nr. 575/2013
"handelsbeholdning": handelsbeholdning, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 86), i forordning (EU) nr. 575/2013
"reguleret marked": reguleret marked, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 92), i forordning (EU) nr. 575/2013
"gearing": gearing, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 93), i forordning (EU) nr. 575/2013
"risiko for overdreven gearing": risiko for overdreven gearing, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 93), i forordning (EU) nr. 575/2013
"eksternt kreditvurderingsinstitut": et eksternt kreditvurderingsinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 98), i forordning (EU) nr. 575/2013
"interne metoder": metoden med interne ratings som omhandlet i artikel 143, stk. 1, metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 221, metoden med egne skøn som omhandlet i artikel 225, metoden med avanceret måling som omhandlet i artikel 312, stk. 2, metoden med interne modeller som omhandlet i artikel 283 og 363 og metoden med intern vurdering som omhandlet i artikel 259, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
»afviklingsmyndighed«: en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU ( 1 )
»globalt systemisk vigtigt institut« eller »G-SII«: et G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013
»globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut« eller »tredjelands-G-SII«: et tredjelands-G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 134), i forordning (EU) nr. 575/2013
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 138), i forordning (EU) nr. 575/2013
»tredjelandskoncern«: en koncern, hvor moderselskabet er etableret i et tredjeland
»kønsneutral aflønningspolitik«: en aflønningspolitik, der er baseret på lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
For at sikre, at krav eller tilsynsbeføjelser, der er fastsat i dette direktiv eller i forordning (EU) nr. 575/2013, finder anvendelse på konsolideret eller delkonsolideret niveau i overensstemmelse med dette direktiv og nævnte forordning, omfatter udtrykkene »institut«, »moderinstitut i en medlemsstat«, »moderinstitut i Unionen« og »moderselskab« også:
finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er godkendt i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 21a
udpegede institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, hvis det pågældende moderholdingselskab ikke er underlagt godkendelse i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 21a, stk. 4, og
finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber eller institutter udpeget i henhold til nærværende direktivs artikel 21a, stk. 6, litra d).
AFSNIT II
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegning af de kompetente myndigheder og deres beføjelser
Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne
Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne myndigheder.
Artikel 6
Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem
De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:
de kompetente myndigheder som parter i Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer et flow af relevante og pålidelige oplysninger mellem dem selv og de andre parter i ESFS, i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union
de kompetente myndigheder deltager i EBA's arbejde og, hvor det er relevant, i tilsynskollegiet
de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og at reagere på de advarsler og henstillinger, som ESRB har rettet i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010
de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB
de nationale mandater, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller, hvis det er relevant, af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 7
Tilsynets EU-dimension
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i de andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.
AFSNIT III
KRAV VEDRØRENDE ADGANGEN TIL AT UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT
KAPITEL 1
Generelle krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut
Artikel 8
Tilladelse
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger, jf. artikel 10
de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede kapitalandele, eller, såfremt der ikke er nogen kvalificerede andele, på de 20 største aktionærer eller selskabsdeltagere, jf. artikel 14, og
forhold, der kan hindre den kompetente myndighed i effektivt at varetage sine tilsynsopgaver, som omhandlet i artikel 14.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit, litra a), b. og c), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 8a
Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af følgende situationer indtræffer:
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller overstiger 30 mia. EUR, eller
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen omhandlet i artikel 10
hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.
Artikel 9
Forbud for personer eller andre virksomheder end kreditinstitutter mod erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden
Artikel 10
Driftsplan, organisationsstruktur og ledelsesordninger
Artikel 11
Økonomiske behov
Medlemsstaterne stiller ikke krav om, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov.
Artikel 12
Startkapital
Medlemsstaterne kan dog meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 fastsatte, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
Startkapitalen er ikke mindre end 1 mio. EUR.
De pågældende medlemsstater giver Kommissionen og EBA en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed.
Artikel 13
Varetagelse af den faktiske ledelse og hovedkontorets beliggenhed
De afviser at meddele tilladelse, hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder kravene fastsat i artikel 91, stk. 1.
Medlemsstaterne stiller krav om:
at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat
at andre kreditinstitutter end de i litra a) omhandlede har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, og i hvilken de rent faktisk driver forretning.
Artikel 14
Aktionærer og selskabsdeltagere
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked ( 2 ), samt betingelserne for sammenlægning heraf fastsat i nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.
Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som institutter besidder, som følge af at de har stillet garanti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse og senest afhændes et år efter erhvervelsen.
De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse love eller administrative bestemmelser, hæmmer varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, som de har behov for, således at de kan overvåge, at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt.
Artikel 15
Afvisning af at meddele tilladelse
Afviser en kompetent myndighed at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, underretter den ansøgeren om afgørelsen og begrundelsen herfor senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse.
Der træffes under alle omstændigheder afgørelse om at meddele eller afvise tilladelse inden for en frist på tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.
Artikel 16
Forudgående høring af de kompetente myndigheder i andre medlemsstater
Den kompetente myndighed hører, inden den meddeler tilladelse til et kreditinstitut, de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat, hvor det pågældende kreditinstitut:
er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
er datterselskab af et moderselskab til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
kontrolleres af de samme fysiske eller juridiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.
Den kompetente myndighed hører forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut den kompetente myndighed, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber i den berørte medlemsstat, når det pågældende kreditinstitut:
er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
er datterselskab af moderselskabet til et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.
Artikel 17
Filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat
Værtslandet kræver ikke tilladelse eller indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater. Etablering af og tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 37, artikel 40-46, artikel 49 og artikel 74 og 75.
Artikel 18
Inddragelse af tilladelse
De kompetente myndigheder kan kun inddrage en meddelt tilladelse, såfremt et kreditinstitut:
ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller har været ophørt med at drive virksomhed i over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde bortfalder
udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler
har opnået tilladelsen gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler
ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse
ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde eller sjette del, bortset fra kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som dets indskydere har betroet det
befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning, eller
overtræder en af bestemmelserne i artikel 67, stk. 1.
Artikel 19
Kreditinstituttets navn
Kreditinstitutter kan ved udøvelsen af deres virksomhed på Unionens område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor deres hovedkontor er beliggende, uanset om der i værtslandet findes bestemmelser om brugen af ordene "bank", "sparekasse" eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtslandet med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning.
Artikel 20
Underretning om meddelelse og inddragelse af tilladelser
Artikel 21
Undtagelser for kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet et centralt organ
Medlemsstaterne kan opretholde og gøre brug af gældende nationale ret for så vidt angår anvendelse af en sådan undtagelse, forudsat at det ikke strider mod dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 21a
Godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Med henblik på stk. 1 skal finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber som omhandlet heri, give den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, følgende oplysninger:
organisationsstrukturen for den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, med klar angivelse af dens datterselskaber og eventuelle moderselskaber, samt placeringen og den type aktivitet, de enkelte enheder udøver i koncernen
oplysninger om nomineringen af mindst to personer, der varetager den faktiske ledelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, og overholdelse af kravene i artikel 121 om direktørers kvalifikationer
oplysninger om overholdelse af kriterierne fastsat i artikel 14 vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere, hvis det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab har et kreditinstitut som datterselskab
den interne organisation og fordelingen af opgaver inden for koncernen
alle andre oplysninger, der kan være nødvendige for at udføre de vurderinger, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4.
Hvis godkendelsen af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab foretages samtidig med vurderingen, jf. artikel 22, foretager den kompetente myndighed med henblik på denne artikel efter omstændighederne koordinationen med den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis forskelligt herfra, den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret. ►C4 I dette tilfælde suspenderes vurderingsperioden, jf. artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i en periode på mere end 20 arbejdsdage, indtil proceduren i nærværende artikel er afsluttet. ◄
Godkendelse tildeles kun et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til denne artikel, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
de interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er tilstrækkelige med henblik på at opfylde kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret eller delkonsolideret niveau, og de er navnlig effektive til at:
koordinere alle det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs datterselskaber, herunder om nødvendigt gennem en passende fordeling af opgaver blandt institutter, der er datterselskaber
forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen og
håndhæve koncernens politikker, der er fastsat af det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab i hele koncernen
organisationsstrukturen i den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, hindrer ikke eller forhindrer ikke på anden måde effektivt tilsyn med institutter, der er datterselskaber, eller moderinstitutter for så vidt angår de individuelle, konsoliderede og eventuelt delkonsoliderede forpligtelser, de er underlagt. I vurderingen af dette kriterium tages der navnlig hensyn til:
positionen af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i en koncern med flere niveauer
ejerstrukturen og
den rolle, det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab har i koncernen
kriterierne i artikel 14 og kravene i artikel 121 er opfyldt.
Godkendelse af det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab i henhold til denne artikel er ikke påkrævet, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:
det finansielle holdingselskabs hovedaktivitet består i at erhverve kapitalandele i datterselskaber, eller i tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab, dets hovedaktivitet for så vidt angår institutter eller finansieringsinstitutter består i at erhverve kapitalandele i datterselskaber
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er ikke udpeget som afviklingsenhed i en af koncernens afviklingskoncerner i overensstemmelse med afviklingsstrategien fastsat af den relevante afviklingsmyndighed i henhold til direktiv 2014/59/EU
et kreditinstitut, der er datterselskab, er udpeget som ansvarligt med henblik på at sikre koncernens overholdelse af tilsynskrav på konsolideret niveau og har alle de fornødne midler og den retlige beføjelse til at indfri disse forpligtelser på en effektiv måde
det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab tager ikke del i ledelsesmæssige, operationelle eller finansielle beslutninger, der påvirker koncernen eller dens datterselskaber, der er institutter eller finansieringsinstitutter
der er ikke nogen hindringer for et effektivt tilsyn med koncernen på konsolideret niveau.
Finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er fritaget for godkendelse i henhold til dette stykke, er ikke udelukket fra konsolideringens afgrænsning som fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013.
Tilsynsforanstaltningerne som omhandlet i første afsnit kan omfatte:
suspension af udøvelsen af de stemmerettigheder, der er knyttet til det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs aktier i institutter, der er datterselskaber
udstedelse af påbud eller sanktioner mod det finansielle holdingselskab, det blandede finansielle holdingselskab eller medlemmerne af ledelsesorganet og lederne, jf. dog artikel 65-72
afgivelse af instrukser eller udstikning af retningslinjer rettet til det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab om at overføre kapitalinteresserne i institutter, der er datterselskaber, til sine aktionærer
udpegning på foreløbigt grundlag af et andet finansielt holdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller institut inden for samme koncern som ansvarligt for at sikre overholdelse af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau
begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer
krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber afhænder eller begrænser kapitalandele i institutter eller andre enheder i den finansielle sektor
krav om, at finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber forelægger en plan for straks at overholde på ny.
Den fælles beslutning skal være behørigt dokumenteret og begrundet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab den fælles beslutning.
I tilfælde af uenighed afstår den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, fra at træffe beslutning og henviser sagen til EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelse af henvisningen. De berørte kompetente myndigheder træffer en fælles beslutning i overensstemmelse med EBA's beslutning. Efter udløbet af perioden på to måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Der træffes under alle omstændigheder beslutning om at meddele eller afvise godkendelse inden for en frist på seks måneder efter ansøgningens modtagelse. Afvisningen kan om nødvendigt ledsages af enhver af de i stk. 6 omhandlede foranstaltninger.
Artikel 21b
Mellemliggende moderselskab i Unionen
De kompetente myndigheder kan tillade, at de institutter, der er omhandlet i stk. 1, har to mellemliggende moderselskaber i Unionen, hvis de konstaterer, at etableringen af et fælles mellemliggende moderselskab i Unionen ville:
være uforenelig med et obligatorisk krav om adskillelse af aktiviteter i henhold til reglerne i eller pålagt af tilsynsmyndighederne i det tredjeland, hvor det øverste moderselskab i tredjelandskoncernen har sit hovedkontor, eller
gøre afvikling mindre effektiv end i de tilfælde, hvor der er to mellemliggende moderselskaber i Unionen, ifølge en vurdering foretaget af den kompetente afviklingsmyndighed for det mellemliggende moderselskab i Unionen.
Uanset dette stykkes første afsnit kan det mellemliggende moderselskab i Unionen eller det andet mellemliggende moderselskab i Unionen, hvis ingen af de institutter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er et kreditinstitut, eller hvis det andet mellemliggende moderselskab i Unionen skal være oprettet i forbindelse med investeringsaktiviteter for at opfylde et obligatorisk krav som omhandlet i denne artikels stk. 2, være et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, og som er omfattet af direktiv 2014/59/EU.
I denne artikel gælder følgende:
Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:
den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og
den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 ( 4 ) eller direktiv 2014/65/EU.
Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende oplysninger om hver af de tredjelandskoncerner, der driver virksomhed i deres jurisdiktion:
navnene på de institutter, som tilhører tredjelandskoncerner, og som er underlagt tilsyn, og den samlede værdi af deres aktiver
navnene på de filialer, som i henhold til dette direktiv, direktiv 2014/65/EU eller forordning (EU) nr. 600/2014 er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat, og den samlede værdi af deres aktiver samt de typer af aktiviteter, de har tilladelse til at udføre
navnet på ethvert mellemliggende moderselskab i Unionen, som er oprettet i den pågældende medlemsstat, og dets type, jf. stk. 3, samt navnet på den tredjelandskoncern, som det er en del af.
De kompetente myndigheder sikrer, at hvert institut under deres jurisdiktion, der er del af en tredjelandskoncern, opfylder en af følgende betingelser:
det har et mellemliggende moderselskab i Unionen
det er et mellemliggende moderselskab i Unionen
det er tredjelandskoncernens eneste institut i Unionen, eller
det er del af en tredjelandskoncern, hvis aktivers samlede værdi i Unionen på mindre end 40 mia. EUR.
Senest den 30. december 2026 reviderer Kommissionen efter høring af EBA de krav, der pålægges institutterne i medfør af denne artikel, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport vurderer som minimum:
om kravene i denne artikel er anvendelige, nødvendige og forholdsmæssige, eller om andre foranstaltninger ville være mere hensigtsmæssige
om de krav, der stilles til institutterne i medfør af denne artikel, bør revideres for at afspejle bedste internationale praksis.
Senest den 28. juni 2021 forelægger EBA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om behandlingen af tredjelandsfilialer i henhold til medlemsstaternes nationale ret. Denne rapport vurderer som minimum:
hvorvidt og i hvilket omfang tilsynspraksis i henhold til national ret for tredjelandsfilialer er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat
hvorvidt forskellig behandling af tredjelandsfilialer i henhold til national ret kan føre til regelarbitrage
hvorvidt yderligere harmonisering af nationale ordninger for tredjelandsfilialer er nødvendig og hensigtsmæssig, navnlig for så vidt angår betydelige tredjelandsfilialer.
Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag på grundlag af henstillingerne fra EBA.
KAPITEL 2
Kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut
Artikel 22
Underretning om og vurdering af påtænkte erhvervelser
De kompetente myndigheder har en frist på højst 60 arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 23, stk. 4 ("vurderingsperioden"), til at foretage den i artikel 23, stk. 1, omhandlede vurdering ("vurderingen").
De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.
I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver suspenderes vurderingsperioden. Suspensionen må ikke overstige 20 arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en suspension af vurderingsperioden.
EBA forelægger senest den 31. december 2015 Kommissionen disse udkast til de tekniske standarder.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 23
Vurderingskriterier
Ved vurderingen af den i artikel 22, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 22, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i overensstemmelse med følgende kriterier:
den påtænkte erhververs omdømme
omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de medlemmer af ledelsesorganet, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed som følge af den påtænkte erhvervelse
den påtænkte erhververs finansielle soliditet, især i forhold til den type virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet i det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes
om kreditinstituttet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 samt i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF og 2009/110/EF, herunder om den koncern, som kreditinstituttet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at udøve effektivt tilsyn, effektivt at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder
om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ( 5 ), gennemføres eller er gennemført eller er blevet forsøgt gennemført, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.
Artikel 24
Samarbejde mellem kompetente myndigheder
De relevante kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden i forbindelse med vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:
et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF ("administrationsselskab for et investeringsinstitut"), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes
en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.
Artikel 25
Underretning i tilfælde af afhændelse
Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut, skal underrette de kompetente myndigheder herom, skriftligt og forud for afhændelsen, med angivelse af størrelsen af den berørte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis den pågældende har til hensigt at formindske sin kvalificerede kapitalandel så meget, at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20, 30 eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være den pågældendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.
Artikel 26
Oplysningsforpligtelser og sanktioner
Kreditinstitutter, som er optaget til handel på et reguleret marked meddeler mindst én gang om året de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder kvalificerede kapitalandele, samt størrelsen af disse, således som de bl.a. fremgår af de oplysninger, der forelægges på den årlige generalforsamling af aktionærer og selskabsdeltagere, eller som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder de i artikel 22, stk. 1, nævnte forpligtelser til forudgående underretning, jf. artikel 65-72.
Hvis en kapitalandel erhverves til trods for en indsigelse fra de kompetente myndigheders, skal medlemsstaterne uafhængigt af andre sanktioner, som skal vedtages, suspendere udøvelsen af de tilhørende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.
Artikel 27
Kriterier for kvalificerede kapitalandele
Ved bestemmelse af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel som omhandlet i artikel 22, 25 og 26 er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9, 10 og 11 i direktiv 2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.
Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret kapitalandel som omhandlet i artikel 26 er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som institutter måtte besidde, som følge af at de har stillet garanti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som nævnt i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse og at de afhændes senest et år efter erhvervelsen.
▼M6 —————
AFSNIT V
BESTEMMELSER VEDRØRENDE FRI ETABLERING OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
KAPITEL 1
Generelle principper
Artikel 33
Kreditinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, forudsat at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen.
Artikel 34
Finansieringsinstitutter
Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1, 2 og 3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af to eller flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser:
Moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt.
De pågældende aktiviteter udøves reelt på samme medlemsstats område.
Moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapitalandele i finansieringsinstituttet.
Moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver med samtykke fra hjemlandets relevante kompetente myndigheder erklæring om, at de har stillet selvskyldnergaranti for de tilsagn, som finansieringsinstituttet har afgivet.
Finansieringsinstituttet indgår, navnlig for så vidt angår de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af moderselskaberne i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 3, i dette direktiv og første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, navnlig med henblik på kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i nævnte forordning tilsynet med store eksponeringer omhandlet i fjerde del i samme forordning og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 89 og 90 i samme forordning.
Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til finansieringsinstituttet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 35 og 39 omhandlede meddelelse.
KAPITEL 2
Kreditinstitutters etableringsret
Artikel 35
Meddelelsespligt og samarbejde mellem de kompetente myndigheder
Medlemsstaterne kræver, at et kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver alle nedenstående oplysninger i forbindelse med den i stk. 1 nævnte meddelelse:
medlemsstat, i hvilken instituttet har til hensigt at etablere en filial
en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de påtænkte forretninger og filialens organisationsstruktur
den adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan rekvireres
navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse.
Hjemlandets kompetente myndigheder sender ligeledes oplysninger om størrelsen og sammensætningen af kreditinstituttets kapitalgrundlag og summen af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Uanset andet afsnit sender hjemlandets kompetente myndigheder i det i artikel 34 omhandlede tilfælde oplysning om størrelsen og sammensætningen af finansieringsinstituttets kapitalgrundlag og de samlede risikoeksponeringsbeløb i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 i det kreditinstitut, som er dets moderselskab.
Et sådant afslag eller et manglende svar kan prøves ved domstolene i hjemlandet.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 36
Påbegyndelse af virksomhed
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 37
Oplysninger om afslag
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA antallet og arten af de tilfælde, hvor der er givet afslag på at meddele oplysninger i henhold til artikel 35 og artikel 36, stk. 3.
Artikel 38
Sammenlægning af filialer
Afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hovedkvarter i en anden medlemsstat, betragtes uanset antallet som én filial.
KAPITEL 3
Udøvelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser
Artikel 39
Meddelelsesprocedure
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL 4
Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Artikel 40
Indberetningskrav
De kompetente myndigheder i værtslandene kan kræve, at alle de kreditinstitutter, der har filialer på deres område, regelmæssigt aflægger rapport til disse kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i værtslandene.
Sådanne rapporter kan kun kræves til oplysningsmæssige eller statistiske formål, til anvendelse af artikel 51, stk. 1, eller til tilsynsmæssige formål i overensstemmelse med dette kapitel. De er omfattet af krav om tavshedspligt som mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
De kompetente myndigheder i værtslandene kan navnlig kræve oplysninger fra de i stk. 1 nævnte kreditinstitutter, for at disse kompetente myndigheder kan vurdere, om en filial er væsentlig i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1.
Artikel 41
Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet på grundlag af oplysningerne fra de kompetente myndigheder i hjemlandet i henhold til artikel 50 konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på værtslandets område, opfylder en af følgende betingelser i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet, underretter de de kompetente myndigheder i hjemlandet:
kreditinstituttet overholder ikke de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller overholder ikke forordning (EU) nr. 575/2013.
der er væsentlig risiko for, at kreditinstituttet ikke vil overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller ikke vil overholde forordning (EU) nr. 575/2013.
De kompetente myndigheder i hjemlandet træffer straks passende foranstaltninger til at sikre, at det pågældende kreditinstitut afhjælper dets manglende overholdelse eller træffer foranstaltninger til at afværge risikoen for manglende overholdelse. Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler straks værtslandets kompetente myndigheder disse foranstaltninger.
Artikel 42
Begrundelse og meddelelse
Enhver foranstaltning, der træffes efter artikel 41, stk. 1, eller artikel 43 eller 44, og som medfører sanktioner eller restriktioner for udøvelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller udøvelsen af retten til fri etablering, skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende kreditinstitut.
Artikel 43
Retsbevarende foranstaltninger
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet eller i en anden berørt medlemsstat har indvendinger mod foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i værtslandet, kan de indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA træffer afgørelser i henhold til nævnte artikel, skal EBA træffe afgørelse i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning inden for 24 timer. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed.
Artikel 44
Værtslandenes beføjelser
Værtslande kan uanset artikel 40 og 41 udøve de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til dette direktiv, træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe overtrædelser begået på deres område af de regler, de har vedtaget i medfør af dette direktiv, eller af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer også, at lovovertrædende kreditinstitutter, som overtræder sådanne lovregler, kan forhindres i at indlede yderligere aktiviteter på værtslandenes område.
Artikel 45
Foranstaltninger efter inddragelse af tilladelse
Såfremt tilladelsen inddrages, underretter de kompetente myndigheder i hjemlandet straks de kompetente myndigheder i værtslandet. De kompetente myndigheder i værtslandet træffer passende foranstaltninger til at hindre, at det pågældende kreditinstitut indleder yderligere aktiviteter på værtslandets område, og til at beskytte indskydernes interesser.
Artikel 46
Reklamer
Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hovedkontor i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved hjælp af alle de kommunikationsmidler, der er til rådighed i værtslandet, med forbehold af de eventuelle regler for sådanne reklamers form og indhold, der er vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser.
AFSNIT VI
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 47
Underretning i forbindelse med tredjelandes filialer og adgangsbetingelser for kreditinstitutter med sådanne filialer
En medlemsstat kræver, at filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland mindst en gang om året indberetter følgende oplysninger til de kompetente myndigheder:
de samlede aktiver svarende til aktiviteterne i den filial, som er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat
oplysninger om de likvide midler, som står til rådighed for filialen, navnlig rådighed over likvide midler i medlemsstaternes valutaer
det kapitalgrundlag, som står til rådighed for filialen
de indskudsbeskyttelsesordninger, der står til rådighed for filialens indskydere
risikostyringsordningerne
ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter
de genopretningsplaner, filialen er omfattet af, og
alle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige med henblik på en alsidig overvågning af filialens aktiviteter.
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, og alle efterfølgende ændringer af sådanne tilladelser
de regelmæssigt rapporterede samlede aktiver og passiver for filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, som er meddelt tilladelse
navnet på den tredjelandskoncern, som en filial, der er meddelt tilladelse, tilhører.
EBA offentliggør på sit websted en liste over alle tredjelandsfilialer, som er meddelt tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, med angivelse af medlemsstaten, i hvilken de er meddelt tilladelse til at drive virksomhed.
EBA letter samarbejdet mellem de kompetente myndigheder, jf. dette stykkes første afsnit, herunder når de kontrollerer, om den i artikel 21b, stk. 4, nævnte tærskel er overholdt.
Artikel 48
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder om det konsoliderede tilsyn
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan det konsoliderede tilsyn skal udøves på følgende:
institutter, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland
institutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderselskab, hvad enten det er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har hovedkontor i Unionen.
De i stk. 1 omhandlede aftaler har navnlig til formål at sikre, at:
de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for på grundlag af den konsoliderede finansielle situation at føre tilsyn med institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber beliggende i Unionen, der har datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter beliggende i tredjelande, eller som besidder kapitalinteresser deri
tilsynsmyndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har hovedkontor på de pågældende landes område, og som har datterselskaber, der er i en eller flere medlemsstater beliggende institutter eller finansieringsinstitutter, eller som besidder kapitalinteresser deri og
EBA kan indhente de oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, som de har modtaget fra tredjelandes nationale myndigheder i henhold til artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT VII
TILSYN
KAPITEL 1
Principper for tilsyn
Artikel 49
Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Artikel 50
Samarbejde om tilsyn
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som det kompetente myndigheder i værtslandet skal træffe, kan de indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og anmode om EBA's bistand. Når EBA træffer afgørelser i overensstemmelse med nævnte artikel, skal den træffe afgørelse inden for en måned.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 51
Væsentlige filialer
Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:
filialen har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet
den betydning, som suspension eller ophør af instituttets virksomhed kan forventes at få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet
filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.
De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og hvis artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, den konsoliderende tilsynsmyndighed, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig.
Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.
De i tredje og fjerde afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder den fulde begrundelse og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.
Hvis en kompetent myndighed i et hjemland bliver bekendt med en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, advarer den straks de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59, stk. 1, omhandlede myndigheder.
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, resultaterne af risikovurderingerne af institutter med sådanne filialer som omhandlet i artikel 97 og, hvis det er relevant, artikel 113, stk. 2. De giver også meddelelse om beslutninger i henhold til artikel 64, 104 og 105, såfremt disse vurderinger og beslutninger er relevante for de pågældende filialer.
De kompetente myndigheder i hjemlandet hører de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, om de operationelle skridt, der kræves i henhold til artikel 86, stk. 11, når dette er relevant til imødegåelse af likviditetsrisici i værtslandets valuta.
Har de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke hørt de kompetente myndigheder i værtslandet, eller fastholder de kompetente myndigheder i værtslandet efter høringen, at de operationelle forholdsregler, jf. artikel 86, stk. 11, ikke er tilstrækkelige, kan de kompetente myndigheder i værtslandet indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og anmode om EBA's bistand.
Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 7, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2.
Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder omhandlet i nærværende stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i nærværende stykkes første afsnit i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 52
Kontrol på stedet i og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat
Artikel 53
Tavshedspligt
Fortrolige oplysninger, som sådanne personer, revisorer eller eksperter modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, således at de enkelte kreditinstitutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.
Såfremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag, herunder handelssager.
Artikel 54
Anvendelse af fortrolige oplysninger
De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 53 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og kun til følgende formål:
til undersøgelse af, om betingelserne for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut er opfyldt, og til at lette overvågning på ikkekonsolideret eller konsolideret grundlag af udøvelsen af sådan virksomhed, særlig med hensyn til overvågning af likviditet, solvens, store eksponeringer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne kontrolmekanismer
til pålæggelse af sanktioner
hvis en afgørelse truffet af den kompetente myndighed påklages, herunder indbringelse for domstolene efter artikel 72
i forbindelse med indbringelse for domstolene efter særbestemmelser i den EU-lovgivning, som er vedtaget vedrørende kreditinstitutter.
Artikel 54a
Artikel 53 og 54 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der er tillagt Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i TEUF.
Artikel 55
Samarbejdsaftaler
Medlemsstaterne og EBA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder eller myndigheder eller organer i tredjelande i overensstemmelse med artikel 56 og artikel 57, stk. 1, i nærværende direktiv, hvis de således meddelte oplysninger er underlagt en garanti om, at krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, der er foreskrevet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv overholdes. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende myndigheder eller organer mulighed for at udføre deres tilsynsopgaver.
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, videregives de kun med udtrykkeligt samtykke fra de myndigheder, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres samtykke til.
Artikel 56
Udveksling af oplysninger mellem myndigheder
Artikel 53, stk. 1, og artikel 54 er ikke til hinder for udveksling med henblik på varetagelse af deres tilsynsopgaver af oplysninger mellem kompetente myndigheder inden for en medlemsstat, mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater eller mellem de kompetente myndigheder og følgende:
de myndigheder, der har det offentlige ansvar for tilsyn med andre enheder i den finansielle sektor, og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de finansielle markeder
de myndigheder eller organer, der har ansvaret for opretholdelse af det finansielle systems stabilitet i medlemsstaterne gennem anvendelse af makroprudentielle regler
de saneringsorganer eller -myndigheder, der har til formål at beskytte det finansielle systems stabilitet
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger, der er omhandlet i artikel 113, stk. 7 i forordning (EU) nr. 575/2013
de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer
de personer, der er ansvarlige for at foretage den vedtægtsmæssige revision af institutters, forsikringsselskabers og finansieringsinstitutters regnskaber.
de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 9 ), artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), vedrørende overholdelse af dette direktiv, og finansielle efterretningsenheder
de kompetente myndigheder eller organer, der er ansvarlige for anvendelsen af regler om strukturel adskillelse inden for en bankkoncern.
Artikel 53, stk. 1, og artikel 54 er ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indskuds- og investorgarantiordninger, gives oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
De modtagne oplysninger er under alle omstændigheder underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Artikel 57
Udveksling af oplysninger med tilsynsorganer
Uanset artikel 53, 54 og 55 sikrer medlemsstaterne, at udveksling af oplysninger kan finde sted mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med:
de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer
med aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013
med de personer, der er ansvarlige for at foretage den vedtægtsmæssige revision af institutters, forsikringsselskabers og finansieringsinstitutters regnskaber.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:
Oplysningerne udveksles til udførelse af de i stk. 1 omhandlede opgaver.
De oplysninger, der modtages, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet disse oplysninger, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
I så tilfælde kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:
Oplysningerne udveksles for at påvise og efterforske overtrædelser af selskabsretten.
De oplysninger, der modtages, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, videregives de ikke uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet disse oplysninger, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
Artikel 58
Videregivelse af oplysninger om pengepolitiske, systemiske og betalingsrelaterede spørgsmål samt spørgsmål om indskudsbeskyttelse
Intet i dette kapitel er til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af sine opgaver:
ESCB-centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive vedtægtsmæssige opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og tilhørende likviditetstildeling, tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system
aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013
eventuelle andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemerne
ESRB, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)("EIOPA") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 ( 10 ), og ESMA, hvis disse oplysninger er relevante for udførelsen af deres lovbestemte opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010, (EU) nr. 1094/2010 eller (EU) nr. 1095/2010.
Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at fjerne hindringer for, at kompetente myndigheder sender oplysninger i overensstemmelse med første afsnit.
Artikel 58a
Videregivelse af oplysninger til internationale organer
Uanset artikel 53, stk. 1, og artikel 54 kan de kompetente myndigheder med forbehold af betingelserne i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4 videregive eller dele visse oplysninger med:
Den Internationale Valutafond og Verdensbanken med henblik på vurderinger som led i programmet til vurdering af den finansielle sektor
Den Internationale Betalingsbank med henblik på kvantitative konsekvensanalyser
Rådet for Finansiel Stabilitet med henblik på dets tilsynsfunktion.
De kompetente myndigheder må kun dele fortrolige oplysninger på udtrykkelig anmodning af det relevante organ, når mindst følgende betingelser er opfyldt:
anmodningen er behørigt begrundet henset til de specifikke opgaver, der udføres af det anmodende organ i overensstemmelse med dets lovbestemte mandat
anmodningen er tilstrækkelig præcis med hensyn til de anmodede oplysningers art, omfang og form samt den måde, hvorpå de videregives eller fremsendes
de anmodede oplysninger er strengt nødvendige for udførelsen af det anmodende organs specifikke opgaver og går ikke videre end de lovbestemte opgaver, som er pålagt det anmodende organ
oplysningerne fremsendes eller videregives udelukkende til de personer, som er involveret direkte i udførelsen af den specifikke opgave
de personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Artikel 59
Fremsendelse af oplysninger til andre enheder
Oplysningerne må imidlertid kun videregives, såfremt det er nødvendigt med henblik på tilsyn, forebyggende foranstaltninger og afvikling af for nødlidende institutter. Med forbehold af stk. 2 i nærværende artikel er de personer, der har adgang til oplysningerne, underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
I en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, tillader medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder videregiver relevante oplysninger til de i første afsnit i nærværende stykkes første afsnit nævnte afdelinger i alle de berørte medlemsstater.
Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger i forbindelse med tilsyn med institutter videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstat, revisionsretter i deres medlemsstat og andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstat på følgende betingelser:
Enhederne har et præcist ved lov defineret mandat efter national lovgivning til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af myndigheder med ansvar for tilsynet med institutter eller for lovgivningen om dette tilsyn.
Oplysningerne er strengt nødvendige for udøvelsen af det i litra a) nævnte mandat.
De personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af den nationale lovgivnings krav om tavshedspligt, der mindst svarer til dem, der er omhandlet i artikel 53, stk. 1.
Oplysninger, der stammer fra en anden medlemsstat videregives ikke uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.
Såfremt videregivelsen af oplysninger vedrørende tilsyn indebærer behandling af personoplysninger, overholder de i første afsnit enheder ved behandlingen af sådanne oplysninger de gældende nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.
Artikel 60
Videregivelse af oplysninger opnået ved kontrolbesøg på stedet og undersøgelser
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, der modtages efter artikel 52, stk. 3, artikel 53, stk. 2, og artikel 56, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrolbesøg på stedet eller undersøgelse, jf. artikel 52, stk. 1 og 2, ikke videregives i henhold til artikel 59, medmindre de kompetente myndigheder, der giver oplysningerne, eller de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor et sådant kontrolbesøg på stedet eller en sådan undersøgelse er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.
Artikel 61
Videregivelse af oplysninger om clearings- og afviklingstjenester
Artikel 62
Behandling af personoplysninger
Behandling af personoplysninger som følge af dette direktiv skal udføres i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og, hvor det er relevant, med forordning (EF) nr. 45/2001.
Artikel 63
Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Medlemsstaterne fastsætter, at enhver person, der er bemyndiget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber ( 12 ), og som i et institut udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer ( 13 ), artikel 37 i Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber ( 14 ) eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF, eller ethvert andet vedtægtsmæssigt hverv, som minimum har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette institut, som den pågældende har fået kendskab til som led i udøvelsen af sit hverv, og som kan:
udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af institutters aktiviteter
skade instituttets fortsatte virksomhed
føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri.
Medlemsstaterne sikrer som minimum, at samme pligt også gælder for en person, som omhandlet i første afsnit, for så vidt angår forhold eller beslutninger, som den pågældende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som har snævre forbindelser i kraft af kontrol med det institut, i hvilket vedkommende udfører dette hverv.
Medlemsstaterne fastsætter, at de kompetente myndigheder kan kræve udskiftning af en person som omhandlet i første afsnit, hvis denne person handler i strid med sine forpligtelser i henhold til første afsnit.
Artikel 64
Tilsynsbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner
De kompetente myndigheder udøver deres tilsynsbeføjelser og deres beføjelser til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med dette direktiv og med national ret på enhver af følgende måder:
direkte
i samarbejde med andre myndigheder
på eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.
Artikel 65
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
De kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres opgaver. Uden at dette berører andre relevante bestemmelser i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 omfatter disse beføjelser:
beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer udleverer alle de oplysninger, der er nødvendige for at udføre de kompetente myndigheders opgaver, herunder oplysninger, der skal afgives med regelmæssige mellemrum og i særlige formater til tilsynsformål og dertil knyttede statistiske formål:
kreditinstitutter, der er etableret i den berørte medlemsstat
finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat
personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)
tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til
beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i nr. i)-vi), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, når det er nødvendigt for at udføre den kompetente myndigheds opgaver, herunder
retten til at kræve forelæggelse af dokumenter,
undersøge regnskaber og registre, tilhørende de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede personer og tage kopier eller uddrag af sådanne regnskaber og registre,
indhente skriftlige eller foretage mundtlige redegørelser fra de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede personer eller deres repræsentanter eller personale og
udspørge enhver anden person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand
beføjelse til med forbehold af andre betingelser, der er fastsat i EU-retten, at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a), nr. i)-vi), omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i det konsoliderede tilsyn, når en kompetent myndighed er den konsoliderende tilsynsmyndighed, med forbehold af forudgående meddelelse fra de berørte kompetente myndigheder. Kræver en undersøgelse dommerkendelse i henhold til national ret, skal der anmodes om en sådan kendelse.
Artikel 66
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger ved overtrædelser af kravene vedrørende tilladelse og kravene vedrørende erhvervelse af kvalificerede kapitalandele
Medlemsstaterne sikrer, at deres love og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger med hensyn til:
erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden uden at være et kreditinstitut, hvilket er i strid med artikel 9
udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut
optagelse af virksomhed som kreditinstitut uden at være meddelt tilladelse, hvilket er i strid med artikel 9
direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte forøgelse af en sådan kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut med det resultat, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger de tærskler, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, eller at kreditinstituttet derved bliver den pågældendes datterselskab, uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder om det kreditinstitut, hvori de pågældende søger at erhverve eller forøge en kvalificeret kapitalandel, i løbet af vurderingsperioden eller på trods af de kompetente myndigheders modstand, hvilket er i strid med artikel 22, stk. 1
direkte eller indirekte afhændelse af en kvalificeret kapitalandel i et kreditinstitut eller reducering af en kvalificeret kapitalandel i et sådant omfang, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under de tærskler, der er omhandlet i artikel 25, eller at kreditinstituttet derved ophører med at være et datterselskab, uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder;
manglende ansøgning om godkendelse i strid med artikel 21a eller enhver anden misligholdelse af de krav, som er fastsat i nævnte artikel.
Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:
en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske person eller det ansvarlige institut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af virksomhedens samlede årlige nettoomsætning, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med fast eller variabelt afkast samt gebyrer og provisionsindtægter, jf. artikel 316 i forordning (EU) nr. 575/2013, i det foregående forretningsår
for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta på 17. juli 2013
administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes
suspension af stemmeretten for den eller de aktionærer, der anses for at være ansvarlige for de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1.
Hvis virksomheden som omhandlet i første afsnit, litra c) er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår.
Artikel 67
Andre bestemmelser
Denne artikel finder som minimum anvendelse når:
et institut har opnået tilladelse gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler
et institut undlader at underrette de kompetente myndigheder, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele af sin kapital, som bevirker, at andelen overstiger eller når ned under de tærskler, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, eller artikel 25, hvilket er en overtræde af artikel 26, stk. 1, første afsnit
et institut er noteret på et reguleret marked som nævnt på den liste, der offentliggøres af ESMA i overensstemmelse med artikel 47 i direktiv 2004/39/EF, og undlader mindst én gang om året at meddele de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer og selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret kapitalandel, samt størrelsen af denne, hvilket er en overtrædelse af dette direktivs artikel 26, stk. 1, andet afsnit
et institut ikke råder over ledelsesordninger som foreskrevet af de kompetente myndigheder i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 74
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om opfyldelsen af forpligtelsen til at overholde kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 99, stk. 1, første afsnit, i nævnte forordning
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger vedrørende de i artikel 101 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede data
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om store eksponeringer til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 394, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om likviditeten til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 415, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut undlader at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger om gearingsgraden til de kompetente myndigheder, hvilket er en overtrædelse af artikel 430, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut gentagne gange eller konsekvent ikke besidder likvide midler, hvilket er en overtrædelse af artikel 412 i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut udsætter sig for en eksponering, der overstiger de i artikel 395 i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsatte grænser
et institut er eksponeret for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition uden at opfylde betingelserne fastsat i artikel 405 i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut undlader at videregive oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger i overensstemmelse med artikel 431 stk. 1, 2 og 3, eller artikel 451, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
et institut foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i instituttets kapitalgrundlag, hvilket er en overtrædelse af artikel 141 i dette direktiv, ►C2 eller i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget ◄
et institut er fundet ansvarlig for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv 2005/60/EF
et institut tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.
et moderinstitut, et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab ikke træffer de tiltag, der måtte være nødvendige for at sikre overholdelse af de tilsynsmæssige krav, som er fastsat i tredje, fjerde, sjette eller syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 eller pålagt efter artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv på konsolideret eller delkonsolideret niveau.
Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:
en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske person eller det ansvarlige institut, finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
for institutter, inddragelse af instituttets tilladelse, jf. artikel 18
et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i institutter, som pålægges et medlem af instituttets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig, jf. dog artikel 65, stk. 2
for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af virksomhedens samlede årlige nettoomsætning, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast samt gebyrer og provisionsindtægter, jf. artikel 316 i forordning (EU) nr. 575/2013, i det foregående forretningsår
for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvis valuta ikke er euroen, den tilsvarende værdi i national valuta på 17. juli 2013
administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes.
Hvis den i første afsnit, litra e) omhandlede virksomhed er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår
Artikel 68
Offentliggørelse af administrative sanktioner
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der kan appelleres, offentliggør de kompetente myndigheder endvidere hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om appelstatus og resultatet heraf.
I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder sanktionerne i anonymiseret form på en måde, der er i overensstemmelse med national ret:
hvis offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen pålægges en fysisk person og efter en obligatorisk forhåndsvurdering, anses for at være uproportional
hvis offentliggørelsen ville skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferetlig efterforskning.
hvis offentliggørelsen, i det omfang, hvor dette kan fastslås, ville påføre de involverede institutter eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.
Alternativt, hvor de i første afsnit omhandlede omstændigheder forventes at ophøre inden for et rimeligt tidsrum kan offentliggørelsen i henhold til stk. 1 udsættes i et sådant rimeligt tidsrum.
Artikel 69
Udveksling af oplysninger om sanktioner og EBA's drift af en central database
Artikel 70
De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af beføjelser til at pålægge sanktioner
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelse af størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
overtrædelsens grovhed og varighed
graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen
den finansielle styrke hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, for eksempel med udgangspunkt i en juridisk persons samlede omsætning eller en fysisk persons årsindkomst
vigtigheden af den fortjeneste den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har opnået eller det tab, den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, har undgået, såfremt disse beløb kan beregnes
de tab for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
viljen hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, til at samarbejde med den kompetente myndighed
overtrædelser, som den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for overtrædelsen, tidligere har begået
enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.
Artikel 71
Indberetning af overtrædelser
De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:
særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf
passende beskyttelse af ansatte i institutter, som indberetter overtrædelser i instituttet, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling
beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF
klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i instituttet, til enhver tid garanteres fuld fortrolighed, medmindre offentliggørelse kræves i national ret som led i yderligere undersøgelser eller efterfølgende retssager.
En sådan kanal kan også oprettes ved ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Der skal anvendes samme beskyttelse som i stk. 2, litra b), c) og d).
Artikel 72
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, kan påklages. Medlemsstaterne sikrer også at undladelse af at træffe en afgørelse inden for seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til nationale bestemmelser om gennemførelse af nærværende direktiv krævede oplysninger, kan appelleres.
KAPITEL 2
Kontrolprocesser
Artikel 73
Intern kapital
Institutterne råder over sunde, effektive og komplette strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for.
Disse strategier og processer underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.
Artikel 74
Intern ledelse og genopretnings- og afviklingsplaner
Den i første afsnit omhandlede aflønningspolitik og -praksis skal være kønsneutral.
EBA udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kønsneutrale aflønningspolitikker for institutter.
Senest to år efter datoen for offentliggørelse af de i andet afsnit omhandlede retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om institutters anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.
Artikel 75
Tilsyn med aflønningspolitik
ESMA indgår i et tæt samarbejde med EBA for at udarbejde retningslinjer for en aflønningspolitik for de kategorier af medarbejdere, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2004/39/EF.
EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser på EU-plan.
Artikel 76
Behandling af risici
Risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om instituttets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og -strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den daglige ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bibeholder det overordnede risikoansvar.
Risikoudvalget kontrollerer, om priserne på de passiver og aktiver, der tilbydes kunderne, tager fuldt hensyn til instituttets forretningsmodel og risikostrategi. Såfremt priserne ikke afspejler risiciene korrekt i overensstemmelse med forretningsmodellen og risikostrategien, forelægger risikoudvalget en plan til afhjælpning heraf for ledelsesorganet.
De kompetente myndigheder kan tillade, at et institut, der ikke anses for at være væsentligt som omhandlet i første afsnit, kombinerer risikoudvalget med det revisionsudvalg, der er omhandlet i artikel 41 i direktiv 2006/43/EF. Det kombinerede udvalgs medlemmer skal have den viden, kompetence og ekspertise, der kræves til risikoudvalget og revisionsudvalget.
Ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og risikoudvalget, hvis et sådant er blevet nedsat, fastsætter arten, omfanget, formatet og hyppigheden af de risikooplysninger, som det skal modtage. Med henblik på at fremme en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis skal risikoudvalget uden dermed at gribe ind i aflønningsudvalgets opgaver undersøge, om incitamenterne i aflønningssystemet tager hensyn til risiko, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Medlemsstaterne sikrer at risikostyringsfunktionen sikrer, at alle væsentlige risici identificeres, måles og rapporteres korrekt. De sikrer, at risikostyringsfunktionen deltager aktivt i udviklingen af instituttets risikostrategi og i alle væsentlige risikostyringsbeslutninger og at den giver et samlet overblik over alle instituttets risikoeksponeringer.
Medlemsstaterne sikrer om nødvendigt at risikostyringsfunktionen kan rapportere direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, uafhængigt af den daglige ledelse, og i relevant omfang kan give udtryk for betænkeligheder og advare nævnte organ, når det er passende, i tilfælde hvor specifikke risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke instituttet, uden at dette berører det ansvar, som ledelsesorganet har i dets tilsynsfunktion og/eller ledelsesfunktion i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013.
Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnet leder med specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen. Hvis arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter ikke berettiger en særlig udpeget medarbejder, kan en anden overordnet medarbejder i instituttet varetage denne funktion, forudsat at der ikke er nogen interessekonflikt.
Lederen af risikostyringsfunktionen fratages ikke denne opgave uden forudgående godkendelse fra ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og skal, når det er nødvendigt, have direkte adgang til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.
▼M6 —————
Artikel 77
Interne metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
Denne artikel berører ikke opfyldelsen af kriterierne i tredje del, afsnit IV, kapitel 5, afdeling 1-5, i forordning (EU) nr. 575/2013.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 78
Tilsynsmæssig benchmarking af interne metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav
De kompetente myndigheder overvåger på grundlag af de oplysninger, de modtager fra institutterne i henhold til stk. 1, variationerne i de risikovægtede eksponeringsbeløb eller eventuelt kapitalgrundlagskravene bortset fra operationel risiko for deres eksponeringer eller transaktioner i benchmarkporteføljen, som de pågældende institutter når frem til under anvendelse af deres interne metoder. Mindst en gang om året foretager de kompetente myndigheder en vurdering af kvaliteten af disse metoder med særlig opmærksomhed på:
metoder, der udviser betydelige forskelle i kapitalgrundlagskravene for den samme eksponering
metoder, hvor der er en særlig stor eller lille variation, og også hvor der er en betydelig og systematisk undervurdering af kapitalgrundlagskravet.
EBA udarbejder en rapport til støtte for de kompetente myndigheders vurdering af de interne metoders kvalitet, baseret på de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.
De kompetente myndigheder sikrer, at deres afgørelser om egnetheden af de korrigerende foranstaltninger som omhandlet i stk. 4 er i overensstemmelse med princippet om, at sådanne foranstaltninger skal bibeholde en intern metodes mål, og således ikke:
fører til standardisering eller til foretrukne metoder
skaber forkerte incitamenter eller
medfører flokmentalitet.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere:
procedurerne for udveksling af vurderinger i overensstemmelse med stk. 3 mellem de kompetente myndigheder og EBA
standarderne for den vurdering, som de kompetente myndigheder foretager, jf. stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
den model, de definitioner og de it-løsninger, der skal anvendes i Unionen i forbindelse med den i stk. 2 omhandlede indberetning
benchmarkporteføljen eller de i stk. 1 nævnte porteføljer.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 79
Kredit- og modpartsrisiko
De kompetente myndigheder sikrer at:
Långivningen er baseret på sunde og veldefinerede kriterier og at der er fastlagt en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af lån.
Institutterne har interne metoder til vurdering af kreditrisikoen ved eksponeringer i forbindelse med individuelle låntagere, værdipapirer eller securitiseringspositioner samt kreditrisikoen på porteføljeniveau. Navnlig skal de interne metoder ikke være baseret udelukkende eller mekanisk på eksterne kreditvurderinger. Hvis kapitalgrundlagskravet er baseret på en kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) eller på en eksponering uden kreditvurdering, fritager dette ikke institutterne for yderligere at tage hensyn til andre relevante oplysninger til vurdering af deres interne kapitalallokering.
Der iværksættes effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af institutternes forskellige porteføljer og eksponeringer, der indebærer en kreditrisiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser.
Låneporteføljerne diversificeres tilstrækkeligt set i forhold til instituttets målmarkeder og overordnede lånestrategi.
Artikel 80
Restrisiko
De kompetente myndigheder sikrer, at risikoen for, at de anerkendte teknikker til reduktion af kreditrisikoen, der anvendes af institutterne, viser sig at være mindre effektive end forventet, håndteres og kontrolleres, herunder gennem skriftlige politikker og procedurer.
Artikel 81
Koncentrationsrisiko
De kompetente myndigheder sikrer, at der bl.a. udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at håndtere og kontrollere koncentrationsrisici i forbindelse med eksponeringer mod hver enkelt modpart, herunder centrale modparter, grupper af indbyrdes forbundne modparter og modparter, der opererer i samme økonomiske sektor eller geografiske område eller udbyder samme ydelse eller vare, anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker og navnlig store indirekte krediteksponeringer som f.eks. mod en enkelt sikkerhedsstiller.
Artikel 82
Risiko i forbindelse med securitisering
Artikel 83
Markedsrisiko
Institutter, som ved beregningen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med positionsrisiko i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har modregnet deres positioner i en eller flere af de aktier, som udgør et aktieindeks, i en eller flere positioner i aktieindeksfuturen eller et andet aktieindeksprodukt, skal have tilstrækkelig intern kapital til at dække basisrisikoen for tab, der skyldes, at futurekontraktens eller et andet produkts værdi ikke udvikler sig helt parallelt med værdien af de aktier, der indgår heri. Institutter skal også have en sådan tilstrækkelig intern kapital, når de har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.
Anvendes behandlingen i artikel 345 i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer institutterne, at de er i besiddelse af tilstrækkelig intern kapital til at dække den risiko for tab, der består mellem tidspunktet for indgåelse af det oprindelige tilsagn og den efterfølgende arbejdsdag.
Artikel 84
Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA udsteder retningslinjer for at fastsætte kriterierne for:
vurderingen ved hjælp af et instituts interne system af de risici, der er omhandlet i stk. 1
institutternes identifikation, styring og afbødning af de risici, der er omhandlet i stk. 1
institutternes vurdering og overvågning af de risici, der er omhandlet i stk. 2
afgørelse af, hvilke af de interne systemer, som institutter gennemfører i forbindelse med stk. 1, der ikke er tilfredsstillende, jf. stk. 3.
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 28. juni 2020.
Artikel 85
Operationel risiko
Artikel 86
Likviditetsrisiko
De kompetente myndigheder overvåger udviklingen med hensyn til likviditetsrisikoprofiler inden for f.eks. produktdesign og produktvolumen, risikostyring, finansieringspolitikker og finansieringskoncentrationer.
De kompetente myndigheder træffer effektive foranstaltninger, hvis den udvikling, der er omhandlet i andet afsnit, kan føre til ustabilitet i det enkelte institut eller på systemisk plan.
De kompetente myndigheder underretter EBA om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til tredje afsnit.
EBA fremsætter henstillinger i det omfang, det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 87
Risiko for overdreven gearing
Artikel 88
Ledelsesordninger
Disse ordninger skal være i overensstemmelse med følgende principper:
Ledelsesorganet har det overordnede ansvar for instituttet og godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af instituttets strategiske mål, risikostrategi og interne ledelse.
Ledelsesorganet sikrer integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder hvad angår finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder.
Ledelsesorganet fører tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen.
Ledelsesorganet er ansvarligt for at føre effektivt tilsyn med den daglige ledelse.
Formanden for ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion i et institut, udøver ikke samtidig de funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut, medmindre instituttet begrunder dette, og de kompetente myndigheder har givet deres tilladelse hertil.
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet overvåger og regelmæssigt vurderer effektiviteten af instituttets ledelsesordninger og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.
Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om lån til medlemmer af ledelsesorganet og deres nærtstående parter dokumenteres behørigt og stilles til rådighed for de kompetente myndigheder efter anmodning.
I denne artikel forstås ved »nærtstående part«:
en ægtefælle eller registreret partner i henhold til national ret samt børn og forældre til et medlem af ledelsesorganet
en kommerciel enhed, i hvilken et medlem af ledelsesorganet eller vedkommendes nærtstående familiemedlem som omhandlet i litra a) har en kvalificeret andel på 10 % eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilken disse personer kan udøve betydelig indflydelse, eller i hvilken disse personer har stillinger i den daglige ledelse eller er medlemmer af ledelsesorganet.
Nomineringsudvalget skal:
pege på og med henblik på godkendelse af ledelsesorganet eller af generalforsamlingen anbefale kandidater til ledige stillinger i ledelsesorganet. Nomineringsudvalget vurderer den kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, der findes i ledelsesorganet og udarbejder en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til en bestemt post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.
Nomineringsudvalget fastsætter desuden et mål for repræsentation af det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet og udarbejder en politik for, hvordan antallet af repræsentanter fra det underrepræsenterede køn i ledelsesorganet kan øges for at opfylde målet. Målet, politikken og gennemførelsen heraf offentliggøres i overensstemmelse med artikel 435, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013
vurdere ledelsesorganets struktur, størrelse, sammensætning og resultater med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet angående eventuelle ændringer
vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers viden, faglige kompetence og erfaringer og de samme egenskaber hos ledelsesorganet kollektivt med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året og indberette dette til ledelsesorganet
gennemgå ledelsesorganets politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af den daglige ledelse med regelmæssige mellemrum og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet.
Nomineringsudvalget skal som led i varetagelsen af sine opgaver i videst muligt omfang og løbende tage hensyn til behovet for at sikre, at ledelsesorganets beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader instituttets interesser som helhed.
Nomineringsudvalget skal kunne udnytte alle de ressourcer, som det finder er hensigtsmæssigt, herunder ekstern rådgivning, og skal af instituttet modtage tilstrækkelige midler hertil.
Har ledelsesorganet i henhold til national ret ikke nogen kompetence i forbindelse med udvælgelsen og udnævnelsen af sine medlemmer, finder dette stykke ikke anvendelse.
Artikel 89
Rapportering per land
Fra den 1. januar 2015 kræver medlemsstaterne, at hvert institut årligt og på konsolideret grundlag for regnskabsåret offentliggør følgende oplysninger for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori det er etableret:
navn eller navne, aktiviteternes art og geografisk beliggenhed
omsætning
antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
resultat før skat
skat af resultatet
modtagne offentlige tilskud.
Hvis Kommissionens rapport identificerer væsentlige negative følger, overvejer Kommissionen at fremsætte et passende lovgivningsmæssigt forslag med henblik på ændring af de offentliggørelsesforpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og kan i overensstemmelse med artikel 145, litra h) beslutte at udskyde disse forpligtelser. Kommissionens tager nødvendigheden af at forlænge udsættelsen op til revision en gang om året.
Kommissionen aflægger på grundlag af høringen af EBA, EIOPA og ESMA senest den 30. juni 2021 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den i dette stykke omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag.
Artikel 90
Offentliggørelse af afkastningsgrad
Institutter skal blandt nøgletallene i deres årsberetning offentliggøre deres afkastningsgrad beregnet som deres nettooverskud divideret med deres samlede balance.
Artikel 91
Ledelsesorgan
Hvis medlemmerne af ledelsesorganet ikke opfylder kravene i dette stykke, har de kompetente myndigheder beføjelse til at afsætte sådanne medlemmer fra ledelsesorganet. De kompetente myndigheder kontrollerer navnlig, hvorvidt kravene i dette stykke stadig er opfyldt, hvis de har rimelig grund til at have mistanke om, at hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller der er øget risiko herfor i forbindelse med det pågældende institut.
Med hensyn til antallet af direktør- og bestyrelsesposter, som et medlem af ledelsesorganet kan varetage samtidig, tages der hensyn til individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. Medmindre de repræsenterer medlemsstaten, må medlemmerne af ledelsesorganet i et institut, der er væsentligt i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, fra den 1. juli 2014 kun varetage én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter samtidig:
én direktørpost kombineret med to bestyrelsesposter
fire bestyrelsesposter.
Følgende regnes som én direktør- eller bestyrelsespost:
direktør- eller bestyrelsesposter i samme koncern
direktør- eller bestyrelsesposter i:
institutter, som er medlemmer af samme institutsikringsordning, forudsat at betingelserne i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt, eller
virksomheder (herunder ikkefinansielle enheder), hvori instituttet ejer en kvalificeret andel
EBA udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere følgende begreber:
afsættelse af tilstrækkelig tid til, at et medlem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner, set i relation til de individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 7
hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. stk. 8
tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 9
mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelse af medlemmer til ledelsesorganet, jf. stk. 10.
konsekvent anvendelse af den beføjelse, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.
EBA udsteder disse retningslinjer senest den 31. december 2015.
Artikel 92
Aflønningspolitik
▼M5 —————
►M5 Medlemsstaterne sikrer, at institutter, når de udformer og anvender politikker for den samlede løn, der omfatter løn og skønsmæssige pensioner for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, efterlever følgende krav på en måde, som svarer til deres størrelse og interne organisation og til deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet: ◄
Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider instituttets risikotoleranceniveau.
Aflønningspolitikken er en kønsneutral aflønningspolitik.
Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til forhindring af interessekonflikter.
Instituttets ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion fastlægger og reviderer med regelmæssige mellemrum de generelle principper for aflønningspolitikken og er ansvarligt for tilsynet med dens gennemførelse.
Mindst én gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikken en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om de aflønningspolitikker og -procedurer, som ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion har fastlagt, er blevet overholdt.
De medarbejdere, der udfører kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uafhængigt af resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer.
Det i artikel 95 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den daglige ledelse inden for risikostyrings- og overholdelsesfunktionen.
Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til de nationale kriterier for lønfastsættelse klart mellem kriterierne for fastsættelse af:
fast grundløn, som primært bør afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbeskrivelse som del af ansættelsesvilkårene
variabel løn, som bør afspejle bæredygtige og risikovægtede resultater samt resultater ud over, hvad der kræves for at opfylde kravene i den ansattes stillingsbetegnelse som del af ansættelsesvilkårene
Med henblik på stk. 2 omfatter kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, mindst:
alle medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse
medarbejdere med ledelsesansvar i forhold til instituttets kontrolfunktioner eller væsentlige afdelinger
medarbejdere, som har ret til en betydelig aflønning i det foregående regnskabsår, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
medarbejderens aflønning er lig med eller højere end 500 000 EUR og lig med eller højere end den gennemsnitlige aflønning af medlemmerne af instituttets ledelsesorgan og daglige ledelse, jf. litra a)
medarbejderen udfører arbejde i en væsentlig afdeling, og arbejdet er af en art, der har væsentlig indflydelse på den relevante afdelings risikoprofil.
Artikel 93
Institutter, der nyder godt af statslig intervention
I forbindelse med institutter, der nyder godt af ekstraordinær statslig intervention, gælder følgende principper ud over dem, der er fastsat i artikel 92, stk. 2:
Variabel løn er strengt begrænset til en procentdel af den samlede nettoindkomst, hvis denne er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag og et rettidigt ophør af regeringsstøtten.
De relevante kompetente myndigheder kræver af institutterne, at de omstrukturerer aflønningen på en måde, der er i overensstemmelse med sund risikostyring og langsigtet vækst, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ved at indføre grænser for aflønning af medlemmerne af instituttets ledelsesorgan.
Der udbetales ikke variabel løn til medlemmerne af instituttets ledelsesorgan, medmindre det begrundes.
Artikel 94
Variable lønelementer
For variable lønelementer gælder følgende principper ud over og på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 92, stk. 2:
Hvis aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og instituttets samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.
Resultatvurderingen foretages inden for en flerårig ramme med henblik på at sikre, at vurderingen sker på grundlag af resultaterne på længere sigt, og at den faktiske udbetaling af de resultatbaserede komponenter i aflønningen fordeles over en periode, hvor der tages hensyn til kreditinstituttets underliggende konjunkturcyklus og dets forretningsrisici.
Den samlede variable løn begrænser ikke instituttets evne til at styrke sit kapitalgrundlag.
Garanteret variabel løn harmonerer hverken med en korrekt risikostyring eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og de indgår derfor ikke i eventuelle lønplaner.
Garanteret variabel løn er en ekstraordinær foranstaltning og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og såfremt instituttet har et sundt og solidt kapitalgrundlag og er begrænset til det første ansættelsesår.
Faste og variable aflønningskomponenter er passende afbalanceret, og den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn til at gøre det muligt at føre en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder muligheden for ikke at udbetale variable aflønningskomponenter.
Institutterne fastlægger passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn, hvorefter følgende principper finder anvendelse:
den variable komponent overstiger ikke 100 % af den faste komponent af den samlede løn for hver person. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats
medlemsstaterne kan bemyndige aktionærer i eller ejere eller medlemmer af instituttet til at godkende et højere maksimalt niveau for forholdet mellem de faste og de variable lønkomponenter, forudsat at det samlede niveau for den variable komponent ikke overstiger 200 % af den faste komponent af den samlede løn for hver person. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats.
Alle godkendelser af en højere sats i henhold til første afsnit i dette nummer udføres i overensstemmelse med følgende procedure:
medlemsstaterne kan tillade institutterne at anvende den i andet afsnit i nærværende nummer omhandlede diskonteringssats på højst 25 % af den samlede variable løn, såfremt den udbetales i instrumenter, der udskydes i mindst fem år. Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere maksimal procentsats.
►C2 EBA udarbejder og offentliggør, senest den 31. marts 2014 retningslinjer for den gældende teoretiske diskonteringssats, under hensyntagen til ◄ alle relevante faktorer, herunder inflationsrate og risiko, hvilket omfatter udskydelsesperiodens længde. I EBA's retningslinjer om diskonteringssatsen overvejes det specifikt, hvordan der kan gives incitament til at anvende instrumenter, der udskydes i mindst fem år
Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tid, afspejler de resultater, der er opnået over en periode, og belønner ikke manglende resultater eller forseelser.
Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse skal være tilpasset instituttets interesser på længere sigt, herunder tilbageholdelse, udskydelse, resultater og tilbagebetalingsordninger.
Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af variable lønkomponenter eller puljer af variable lønkomponenter, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der bør tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.
Tildelingen af variable lønkomponenter i instituttet tager desuden højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.
En væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn, skal bestå af en afbalanceret kombination af:
aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ejerskabsinteresser eller instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter
om muligt andre instrumenter som omhandlet i artikel 52 eller artikel 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i hvert enkelt tilfælde i tilstrækkelig grad afspejler instituttets kreditkvalitet som en going concern, og som egner sig til at blive anvendt for så vidt angår variabel løn.
De i dette litra anførte instrumenter er omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den tilgodeser instituttets mere langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller om nødvendigt helt forbyde visse instrumenter. Dette litra gælder både for den del af den variable lønkomponent, der udskydes i henhold til litra m), og den del af den variable lønkomponent, der ikke udskydes.
En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 40 % af den variable aflønningskomponent udskydes i mindst fire til fem år og skal behørigt tilpasses virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. For medlemmer af ledelsesorganet og den daglige ledelse i institutter, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, bør udskydningsperioden være mindst fem år.
Aflønning, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, skal ikke godtgøres hurtigere end på pro rata-basis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden af udskydningsperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, virksomhedens art, risiciene forbundet hermed og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.
Den variable løn, inklusive den udskudte del, udbetales eller godtgøres kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til instituttets samlede finansielle situation og berettiget på grundlag af instituttets, afdelingens og den pågældende medarbejders resultater.
Uden at det berører de generelle principper i national aftaleret og arbejdsmarkedsret, reduceres den samlede variable løn i almindelighed betydeligt, hvis instituttets finansielle resultater har været beskedne eller negative under hensyn til både den nuværende aflønning og reduktioner i udbetalinger af tidligere optjente beløb, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer.
Op til 100 % af den samlede variable løn er omfattet af fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer. Institutterne fastsætter specifikke kriterier for anvendelsen af fradrag og tilbagebetaling. Sådanne kriterier dækker især situationer, hvor medarbejderen:
har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for instituttet
ikke har opfyldt passende standarder for egnethed og hæderlighed.
Pensionspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
Hvis medarbejderen forlader instituttet før pensionsalderen, skal instituttet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra l). Hvis en medarbejder når pensionsalderen, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udbetales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra l) efter en femårig fastholdelsesperiode.
Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.
Variabel løn udbetales ikke gennem ordninger eller metoder, der letter dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.
Med henblik på at identificere medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil som omhandlet i artikel 92, stk. 3, undtagen medarbejdere i investeringsselskaber, udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som fastlægger kriterierne for at definere følgende:
ledelsesmæssigt ansvar og kontrolfunktioner
væsentlig forretningsenhed og væsentlig indflydelse på den relevante forretningsenheds risikoprofil og
andre kategorier af medarbejdere, som ikke udtrykkeligt er omhandlet af artikel 92, stk. 3, hvis arbejde har indflydelse på instituttets risikoprofil, der forholdsmæssigt er lige så væsentlig som de medarbejderkategoriers indflydelse, der er omhandlet deri.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. december 2019.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Hvad angår reguleringsmæssige tekniske standarder for investeringsselskaber, finder de beføjelser, som er fastlagt i nærværende direktivs artikel 94, stk. 2, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 ( 17 ), fortsat anvendelse indtil den 26. juni 2021.
Uanset stk. 1 finder kravene i stk. 1, litra l) og m) og stk. 1, litra o), andet afsnit, ikke anvendelse på:
et institut, som ikke er et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis aktivers værdi i gennemsnit og på individuelt niveau i overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 er lig med eller lavere end 5 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår
en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en tredjedel af medarbejderens samlede årsløn.
Uanset stk. 3, litra a), kan en medlemsstat sænke eller forhøje den tærskel, der er nævnt heri, forudsat at:
det institut, som medlemsstaterne anvender denne bestemmelse på, ikke er et stort institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 146), i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvis tærsklen forhøjes:
instituttet opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, nr. 145), litra c), d) og e), i forordning (EU) nr. 575/2013, og
tærsklen ikke overstiger 15 mia. EUR.
det er hensigtsmæssigt at ændre tærsklen i overensstemmelse med dette stykke under hensyntagen til arten og omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter, dets interne organisation eller, hvis relevant, karakteristikaene for den koncern, som det tilhører.
Artikel 95
Aflønningsudvalg
Artikel 96
Websted om god selskabsledelse og aflønning
Institutter, der har et websted, forklarer der, hvorledes de opfylder kravene i artikel 88 til 95.
Artikel 97
Tilsynskontrol og vurdering
På grundlag af de tekniske kriterier, der er fastsat i artikel 98, kontrollerer de kompetente myndigheder de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne iværksætter for at efterleve dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og vurderer:
de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for,
▼M5 —————
de risici, som afsløres ved stresstest under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter
Når de kompetente myndigheder foretager den kontrol og vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvender de proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med de kriterier, som er oplyst i medfør af artikel 143, stk. 1, litra c).
Hvis de kompetente myndigheder anvender skræddersyede metoder i medfør af dette stykke, underretter de EBA. EBA overvåger tilsynspraksis og udsteder, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan lignende risikoprofiler skal vurderes med henblik på dette stykke, og sikre ensartet og forholdsmæssig anvendelse af metoder i hele Unionen, der er skræddersyet til lignende institutter.
Artikel 98
Tekniske kriterier for tilsynskontrol og vurdering
Ud over kreditrisiko, markedsrisiko og operationelle risici skal den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 97, mindst omfatte:
resultaterne af den stresstest, som institutterne foretager i overensstemmelse med artikel 177 i forordning (EU) nr. 575/2013 efter en intern ratingbaseret metode
institutternes eksponering for og forvaltning af koncentrationsrisiko, herunder deres overholdelse af kravene i fjerde del i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 81 i dette direktiv
soliditeten, egnetheden og gennemførelsen af de politikker og procedurer, som institutterne har indført til styring af restrisikoen, der er forbundet med brugen af anerkendte kreditrisikoreduktionsteknikker
hvorvidt instituttets kapitalgrundlag er tilstrækkeligt i forhold til de aktiver, som det har securitiseret, set i forhold til transaktionens økonomiske substans, herunder graden af risikooverførsel
institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser af alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner
virkningerne af risikospredning og den måde, hvorpå disse virkninger indgår i risikovurderingssystemet,
resultaterne af stresstest foretaget af institutter, som anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisikoen i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EU) nr. 575/2013
den geografiske placering af institutternes eksponeringer
instituttets forretningsmodel.
▼M5 —————
Tilsynsbeføjelserne udøves i mindst følgende tilfælde:
når der er tale om et institut, hvor den økonomiske værdi af dets kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 84, stk. 1, falder med mere end 15 % af dets kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter
når et institut oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som omhandlet i artikel 84, stk. 1, som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter.
Uanset andet afsnit har de kompetente myndigheder ikke pligt til at udøve tilsynsbeføjelser, hvis de på grundlag af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i dette stykke, finder, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Med henblik på dette stykke forstås ved »tilsynsbeføjelser« beføjelserne i artikel 104, stk. 1, eller beføjelsen til at angive andre modellerings- og parameterantagelser end dem, som EBA har identificeret i medfør af nærværende artikels stk. 5a, litra b), og som skal afspejles af institutterne i deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 84, stk. 1.
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende med henblik på stk. 5:
de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), og de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), som finder anvendelse på renter for hver valuta
på baggrund af internationalt vedtagne tilsynsmæssige standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregninger af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. stk. 5, andet afsnit, litra a), begrænset til:
behandlingen af instituttets eget kapitalgrundlag
medtagelse, sammensætning og diskontering af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner
på baggrund af internationalt vedtagne standarder de fælles modellerings- og parameterantagelser, bortset fra adfærdsmæssige antagelser, som institutterne skal afspejle i deres beregning af nettorenteindtægter, jf. stk. 5, andet afsnit, litra b), og som er begrænset til:
medtagelse og sammensætning af rentefølsomme pengestrømme, som stammer fra instituttets aktiver, passiver og ikkebalanceførte poster, herunder behandling af handelsmargener og andre spændkomponenter
anvendelse af dynamiske eller statiske balancemodeller og den deraf følgende behandling af amortiserede og forfaldne positioner
den periode, i hvilken fremtidige nettorenteindtægter måles
hvad der udgør en stor nedgang som omhandlet i stk. 5, andet afsnit, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 28. juni 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Med henblik på første afsnit skal EBA's vurdering mindst omfatte følgende:
udarbejdelse af en ensartet definition af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici. Sidstnævnte omfatter risici vedrørende nedskrivning af aktiver på grund af reguleringsmæssige ændringer
udarbejdelse af passende kvalitative og kvantitative kriterier for vurdering af indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters finansielle stabilitet på kort, mellemlang og lang sigt. Sådanne kriterier omfatter stresstestprocesser og scenarieanalyser for at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i scenarier med forskellige alvorlighedsgrader
ordninger, processer, mekanismer og strategier, som institutter skal indføre for at identificere, vurdere og styre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
analysemetoder og -redskaber til at vurdere indvirkningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici på institutters udlånsaktiviteter og aktiviteter vedrørende finansiel formidling.
EBA forelægger senest den 28. juni 2021 en rapport om sine resultater for Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.
På grundlag af resultaterne i rapporten kan EBA, hvis det er relevant, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, vedtage retningslinjer for ensartet medtagelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici i den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder gennemfører.
Artikel 99
Tilsynsprogram
De kompetente myndigheder fastlægger mindst én gang om året et tilsynsprogram for de institutter, som de fører tilsyn med. I et sådant program tages der hensyn til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 97. Programmet skal indeholde følgende:
en angivelse af, hvordan kompetente myndigheder agter at udføre deres opgaver og anvende deres ressourcer
en angivelse af, hvilke institutter der kan forventes at blive sat under skærpet tilsyn, og trufne foranstaltninger vedrørende indførelse af tilsyn som omhandlet i stk. 3
en plan for undersøgelser i lokaler, der anvendes af et institut, herunder også dets filialer og datterselskaber etableret i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 52, 119 og 122.
Tilsynsprogrammer skal omfatte følgende institutter:
institutter, for hvilke resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i artikel 98, stk. 1, litra a) og g), og artikel 100, eller resultatet af tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 97 viser betydelige risici for den aktuelle finansielle soliditet eller overtrædelser af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013
▼M5 —————
ethvert andet institut, for hvilke de kompetente myndigheder skønner det nødvendigt.
Når det anses for hensigtsmæssigt i henhold til artikel 97, træffes om nødvendigt navnlig følgende foranstaltninger:
en forøgelse af antallet eller hyppigheden af kontrolbesøg i instituttet
permanent tilstedeværelse af den kompetente myndighed i instituttet
øget eller hyppigere rapportering fra instituttet
øget eller hyppigere gennemgang af instituttets driftsplan, strategiplan eller forretningsplan
tematiske undersøgelser til overvågning af de specifikke risici, der kan tænkes at opstå.
Artikel 100
Stresstest som led i tilsynsprocessen
Artikel 101
Løbende tilsyn med tilladelsen til at anvende interne metoder
EBA udarbejder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der indeholder benchmark på grundlag af analysen.
De kompetente myndigheder tager hensyn til denne analyse og disse benchmark i forbindelse med tilsynet med de tilladelser, som de giver institutterne til at anvende interne metoder.
Artikel 102
Tilsynsforanstaltninger
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et institut på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at behandle relevante problemer i følgende tilfælde:
instituttet opfylder ikke kravene i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013
de kompetente myndigheder har dokumentation for, at instituttet sandsynligvis vil overtræde kravene i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013 inden for de følgende 12 måneder.
▼M5 —————
Artikel 104
Tilsynsbeføjelser
Med henblik på dette direktivs artikel 97, artikel 98, stk. 4 og 5, artikel 101, stk. 4, og artikel 102 samt anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder mindst beføjelse til:
at stille krav om, at institutterne har et yderligere kapitalgrundlag ud over de krav, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, på de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 104a
at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74, styrkes
at stille krav om, at institutterne fremlægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og fastsætte en frist for dens gennemførelse, herunder forbedringer af den pågældende plan med hensyn til anvendelsesområde og frist
at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene
at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts soliditet
at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres
at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindkomsten, når dette er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag
at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget
at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetaling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side
at stille krav om yderligere eller hyppigere rapportering, herunder rapportering om kapitalgrundlag, likviditet og gearing
at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsning af manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver
at stille yderligere oplysningskrav.
Med henblik på artikel 97-102 anses yderligere oplysninger, der kan kræves af institutter, for overlappende, såfremt de samme eller væsentligt de samme oplysninger på anden måde allerede er rapporteret til den kompetente myndighed eller kan udarbejdes af den kompetente myndighed.
Den kompetente myndighed må ikke kræve, at et institut rapporterer yderligere oplysninger, såfremt den tidligere har modtaget oplysningerne i et andet format eller en anden detaljeringsgrad, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den kompetente myndighed i at udarbejde oplysninger af samme kvalitet og pålidelighed som dem, der kan udarbejdes på grundlag af de yderligere oplysninger, som ellers ville blive rapporteret.
▼M5 —————
Artikel 104a
Krav om yderligere kapitalgrundlag
De kompetente myndigheder stiller krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og 101 konstaterer en af følgende situationer for et enkelt institut:
instituttet er eksponeret for risici eller risikoelementer, som ikke er omfattet eller ikke er tilstrækkeligt omfattet, jf. nærværende artikels stk. 2, af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, og i kapitel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 ( 18 )
instituttet opfylder ikke kravene i artikel 73 og 74 i dette direktiv eller i artikel 393 i forordning (EU) nr. 575/2013, og det er usandsynligt, at andre tilsynsforanstaltninger vil være tilstrækkelige til at sikre, at disse krav kan opfyldes inden for et passende tidsrum
reguleringerne, jf. artikel 98, stk. 4, anses for utilstrækkelige til at gøre det muligt for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår
den vurdering, der er udført i henhold til artikel 101, stk. 4, har afdækket, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den tilladte metode sandsynligvis medfører utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav
instituttet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau af yderligere kapitalgrundlag til at dække den vejledning, som er blevet meddelt i henhold til artikel 104b, stk. 3
andre institutspecifikke situationer, som af den kompetente myndighed anses for at give anledning til væsentlige tilsynsmæssige betænkeligheder.
De kompetente myndigheder stiller kun krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), for at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler en bestemt økonomisk udviklings og markedsudviklings indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil.
Med henblik på første afsnit vurderer de kompetente myndigheder under hensyntagen til det enkelte instituts risikoprofil de risici, som instituttet er eksponeret for, herunder:
institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som udtrykkeligt er udelukket fra eller ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402
institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
I det omfang risici eller risikoelementer er omfattet af overgangsbestemmelser eller overgangsordninger i dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013, anses de ikke for risici eller elementer af sådanne risici, som sandsynligvis undervurderes trods opfyldelse af de gældende krav i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Med henblik på første afsnit omfatter den kapital, der anses for passende, alle risici eller risikoelementer, der er udpeget som væsentlige ifølge den vurdering, der er fastsat i nærværende stykkes andet afsnit, og som ikke er omfattet af eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402.
Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan som minimum anses for væsentlige i de tilfælde, der er nævnt i artikel 98, stk. 5, medmindre de kompetente myndigheder ved foretagelsen af kontrollen og vurderingen når til den konklusion, at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig, og at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter.
Når et yderligere kapitalgrundlag kræves for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, fastsætter de kompetente myndigheder det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2 i nærværende artikel, og de relevante kapitalgrundlagskrav i tredje og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.
Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndighed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, med kapitalgrundlag, som opfylder følgende betingelser:
mindst tre fjerdedele af kravet om yderligere kapitalgrundlag opfyldes med kernekapital
mindst tre fjerdedele af den i litra a) omhandlede kernekapital består af egentlig kernekapital.
Instituttet skal opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, som den kompetente myndighed har pålagt i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, med kernekapital.
Uanset første og andet afsnit kan den kompetente myndighed pålægge instituttet at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag med en højere andel af kernekapital eller egentlig kernekapital efter behov og under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for instituttet.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013
det kombinerede bufferkrav
den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, der ikke er tilstrækkeligt dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013
gearingsgradbufferkravet, jf. artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013
den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 104b, stk. 3, når denne vejledning omhandler andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Artikel 104b
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
I henhold til dette tilsyn fastsætter de kompetente myndigheder for hvert institut det overordnede kapitalgrundlag, som de anser for passende.
Vejledningen om yderligere kapitalgrundlag er det kapitalgrundlag, der overstiger størrelsen af det relevante kapitalgrundlag, der kræves i medfør af tredje, fjerde og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, kapitel 2 i forordning (EU) 2017/2402, artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 128, stk. 6, i dette direktiv eller i medfør af artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013, alt efter hvad der er relevant, og som er nødvendigt for at nå op på det samlede kapitalgrundlag, som de kompetente myndigheder anser for passende, jf. nærværende artikels stk. 2.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde følgende:
kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013
det krav i artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for andre risici end risikoen for overdreven gearing, og det kombinerede bufferkrav.
Kapitalgrundlag, der anvendes til at opfylde den vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt i overensstemmelse med stk. 3 for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, må ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, det krav i nærværende direktivs artikel 104a, som de kompetente myndigheder har pålagt for at tage højde for risikoen for overdreven gearing, eller gearingsgradbufferkravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 104c
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag, som er meddelt institutterne i henhold til artikel 104b, stk. 3.
Artikel 105
Særlige likviditetskrav
Når de kompetente myndigheder på grundlag af den kontrol og vurdering, der foretages i overensstemmelse med afdeling III, skal fastlægge et passende niveau for likviditetskrav, vurderer de, om det er nødvendigt at indføre et specifikt likviditetskrav for at tage højde for de likviditetsrisici, som et institut er eller kan blive eksponeret for, under hensyntagen til følgende:
instituttets særlige forretningsmodel
institutternes ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i afdeling II, særlig artikel 86
resultaterne af den kontrol og vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 97
▼M5 —————
Særlig bør de kompetente myndigheder, uden at det berører artikel 67, overveje behovet for at anvende administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, herunder tilsynsafgifter, hvis størrelse i store træk står i forhold til forskellen mellem et instituts reelle likviditet og alle krav til likviditet og stabil finansiering, der er fastsat på nationalt plan eller EU-plan.
Artikel 106
Særlige krav til offentliggørelse
Medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at kræve, at institutterne:
offentliggør de oplysninger, der er nævnt i ottende del i forordning (EU) nr. 575/2013, mere end én gang om året og fastsætter frister for offentliggørelsen
benytter bestemte medier og steder til offentliggørelse af andre oplysninger end årsregnskaberne.
Artikel 107
Konsekvens med hensyn til tilsynskontrol, vurderinger og tilsynsforanstaltninger
De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:
virkemåden af deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 97
den metode, der anvendes som grundlag for de i artikel 98 og artikel 100, 101, 102, 104 og 105 omhandlede afgørelser om den proces, der er nævnt i litra a).
EBA vurderer oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. Det kan anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger til at gennemføre sin vurdering på en forholdsmæssig måde i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
For at øge graden af denne konvergens foretager EBA peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 108
Proces til vurdering af den interne kapital
De kompetente myndigheder kan undtage et kreditinstitut, der opfylder betingelserne i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, fra kravene i nærværende direktivs artikel 73.
Afstår de kompetente myndigheder fra at anvende de konsoliderede kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 15 i forordning (EU) nr. 575/2013, finder kravene i artikel 73 i dette direktiv anvendelse i hvert enkelt tilfælde.
▼M5 —————
Artikel 109
Institutternes ordninger, processer og mekanismer
Aflønningskravene i artikel 92, 94 og 95 finder ikke anvendelse på et konsolideret niveau i følgende tilfælde:
datterselskaber, der er etableret i Unionen, hvis de er omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter
datterselskaber, der er etableret i et tredjeland, såfremt de ville være omfattet af særlige aflønningskrav i overensstemmelse med andre EU-retsakter, hvis de var etableret i Unionen.
For at undgå omgåelse af reglerne i artikel 92, 94 og 95 sørger medlemsstaterne uanset nærværende artikels stk. 4 for, at kravene i artikel 92, 94 og 95 finder anvendelse på medarbejdere i datterselskaber, som ikke er omfattet af dette direktiv på individuelt niveau, hvis:
datterselskabet er enten et porteføljeadministrationsselskab eller et selskab, der leverer de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 2), 3), 4), 6) og 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, og
de pågældende medarbejdere har fået mandat til at udføre arbejde, der har direkte væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil eller virksomhed inden for koncernen.
Artikel 110
Kontrol og vurdering samt tilsynsforanstaltninger
▼M6 —————
KAPITEL 3
Tilsyn på konsolideret grundlag
Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette moderkreditinstitut i Unionen på individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesteringsselskabet i Unionen på individuelt niveau.
Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og mindst ét af dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.
Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen
den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere kreditinstitutter i koncernen
den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter.
Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.
Artikel 112
Den konsoliderende tilsynsmyndigheds koordinering af tilsynsaktiviteter
Ud over de forpligtelser, der følger af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, udfører den konsoliderende tilsynsmyndighed følgende opgaver:
koordinering af indsamlingen og formidlingen af relevante og væsentlige oplysninger i going concern-situationer og nødsituationer
planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i going concern-situationer, herunder i relation til de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel 3, i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder
planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder, og om nødvendigt med ESCB-centralbankerne, til forberedelse af nødsituationer og i sådanne nødsituationer, herunder i forbindelse med en negativ udvikling i institutter eller på de finansielle markeder, så vidt muligt under anvendelse af eksisterende kommunikationskanaler for at lette krisestyringen.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel.
Artikel 113
Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning:
om anvendelse af artikel 73 og 97 til at bestemme, om størrelsen af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og risikoprofil og det krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), på hver enhed i koncernen på konsolideret niveau
om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86, og behovet for institutspecifikke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105
om en eventuel vejledning om yderligere kapitalgrundlag som omhandlet i artikel 104b, stk. 3.
De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:
med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for koncernen i overensstemmelse med artikel 104a for de andre relevante kompetente myndigheder
med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af koncernens likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel 86 og 105
med henblik på denne artikels stk. 1, litra c), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for koncernen i overensstemmelse med artikel 104b.
Der skal også i de i nærværende artikels stk. 1 nævnte fælles beslutninger tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 73, 97, 104a og 104b.
De i stk. 1, litra a) og b), nævnte fælles beslutninger skal fremgå af dokumenter, der indeholder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.
Beslutningen om anvendelse af dette direktivs artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderkreditinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, på individuelt eller delkonsolideret niveau efter behørig hensyntagen til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af de i nærværende artikels stk. 2 nævnte frister har henvist sagen til EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder deres beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i nærværende artikels stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med nævnte forordning. EBA træffer beslutning inden for en måned efter modtagelsen af henvisningen til EBA. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EBA.
Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente myndigheder har givet udtryk for i de i stk. 2 nævnte perioder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinstituttet i Unionen.
Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og redegør for enhver væsentlig afvigelse derfra.
De i denne artikels stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes, når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, ajourføres én gang om året eller under ekstraordinære omstændigheder, hvis en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), og artikel 104b og 105. Under disse ekstraordinære omstændigheder kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 114
Oplysningskrav i nødsituationer
Hvis en ESCB-centralbank bliver bekendt med en situation som beskrevet i første afsnit, underretter den så hurtigt som praktisk muligt de i artikel 112 nævnte kompetente myndigheder og EBA.
Hvis det er muligt, anvender den kompetente myndighed og den myndighed, der er omhandlet i artikel 58, stk. 4, eksisterende kommunikationskanaler.
Artikel 115
Koordinerings- og samarbejdsordning
I henhold til disse ordninger kan yderligere opgaver overlades til den konsoliderende tilsynsmyndighed, og der kan fastlægges procedurer for beslutningsprocessen og samarbejdet med andre kompetente myndigheder.
Artikel 116
Tilsynskollegier
EBA bidrager til at fremme og overvåge, at de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers virkemåde er effektiv og konsekvent, i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA deltager derfor, i den udstrækning det er hensigtsmæssigt, og anses for at være den kompetente myndighed i så henseende.
Tilsynskollegierne fastsætter rammer for den konsoliderende tilsynsmyndigheds, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:
udveksling af oplysninger indbyrdes og med EBA i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010
opnåelse af enighed om frivillige mandater og frivillig delegering af ansvar, hvis det er relevant
fastlæggelse af tilsynsprogrammer som omhandlet i artikel 99 baseret på en risikovurdering af koncernen i overensstemmelse med artikel 97
forøgelse af effektiviteten af tilsynet ved at fjerne unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene, herunder i tilknytning til de i artikel 114 og artikel 117, stk. 2, nævnte informationskrav
konsekvent anvendelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på alle enheder i en koncern med forbehold af de valgmuligheder og skøn, der findes i EU-lovgivningen
anvendelse af artikel 112, stk. 1, litra c), under hensyntagen til det arbejde, der udføres i andre fora, der eventuelt er etableret på dette område.
EBA forelægger Kommissionen disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som er godkendt i henhold til artikel 21a, er etableret, kan deltage i det relevante tilsynskollegium.
I tilfælde af uenighed blandt kompetente myndigheder om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.
Artikel 117
Samarbejdsforpligtelser
De kompetente myndigheder samarbejder med EBA for så vidt angår dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
De kompetente myndigheder giver EBA alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013 og forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. s artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Oplysningerne omhandlet i første afsnit anses for væsentlige, hvis de på afgørende måde kan påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et institut eller finansieringsinstitut i en anden medlemsstat.
De konsoliderende tilsynsmyndigheder for moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen giver navnlig de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som fører tilsyn med datterselskaber af disse moderselskaber, alle relevante oplysninger. Ved afgørelsen af omfanget af de relevante oplysninger tages der hensyn til disse datterselskabers betydning i det finansielle system i de pågældende medlemsstater.
De væsentlige oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, omfatter navnlig følgende:
angivelse af koncernens juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende alle regulerede enheder, ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber og væsentlige filialer, der indgår i koncernen, moderselskaberne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 74, stk. 1, og artikel 109, stk. 2, samt af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i koncernen
procedurer for indsamling af oplysninger fra institutterne i en koncern og for kontrol af disse oplysninger
en negativ udvikling i institutterne eller i andre selskaber i en koncern, som vil kunne påvirke institutterne i alvorlig grad
væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af særlige kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 104 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 312, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
De kompetente myndigheder kan indbringe spørgsmål for EBA i følgende tilfælde:
hvis en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger
hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.
Uden at dette berører artikel 258 i TEUF, kan EBA handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.
De berørte kompetente myndigheder rådfører sig, inden de træffer afgørelse, med hinanden om følgende punkter, hvis en sådan afgørelse har indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:
ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i kreditinstitutter i en koncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse, og
væsentlige sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat, herunder indførelse af et specifikt kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 104 og indførelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 312, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed høres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).
En kompetent myndighed kan dog beslutte at undlade at høre andre kompetente myndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare. I så fald underretter den kompetente myndighed de øvrige kompetente myndigheder straks efter at have truffet sin afgørelse.
EBA kan på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende koordinering af tilsynsvirksomheden som omhandlet i denne artikel.
Artikel 118
Kontrol af oplysninger vedrørende enheder i andre medlemsstater
Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et institut, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, en accessorisk servicevirksomhed, et holdingselskab med blandet aktivitet eller et af de i artikel 125 eller artikel 119, stk. 3, omhandlede datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, efterkommer den inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage kontrollen, ved at lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage kontrollen eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, når den ikke selv foretager denne.
Artikel 119
Inddragelse af holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn
Artikel 120
Tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.
Artikel 121
Direktørers kvalifikationer
Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, til at varetage deres opgaver, idet der tages hensyn til finansielle holdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers særlige rolle.
Artikel 122
Anmodninger om oplysninger og kontrolbesøg
Artikel 123
Tilsyn
Artikel 124
Udveksling af oplysninger
Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor moderselskabet er beliggende, ikke selv udøver tilsyn på konsolideret grundlag i henhold til artikel 111, kan de for dette tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder opfordre dem til at anmode moderselskabet om de oplysninger, der er relevante for det konsoliderede tilsyn, og til at videregive dem til disse myndigheder.
Medlemsstaterne tillader ligeledes udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i artikel 122 nævnte oplysninger, dog således at indhentning eller besiddelse af oplysninger ikke indebærer, at de kompetente myndigheder udøver en tilsynsførende funktion over for holdingselskaber med blandede aktiviteter og de af deres datterselskaber, som ikke er kreditinstitutter, eller over for de i artikel 119, stk. 3, omhandlede datterselskaber.
Artikel 125
Samarbejde
Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed for en koncern med et blandet finansielt moderholdingselskab i medfør af dette direktivs artikel 111 er forskellig fra den koordinator, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF, samarbejder den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren med henblik på anvendelsen af nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret niveau. For at lette og etablere et effektivt samarbejde skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.
Artikel 126
Sanktioner
I overensstemmelse med kapitel 1, afdeling IV i nærværende afsnit, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har henblik på at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør, kan pålægges finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter eller deres reelle ledere for overtrædelse af de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af nærværende kapitel.
Artikel 127
Vurdering af tredjelandes konsoliderede tilsyn i forhold til det konsoliderede tilsyn i Unionen
Denne vurdering foretages af den kompetente myndighed, som ville være ansvarlig for tilsynet på konsolideret grundlag, hvis stk. 3 fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller en af de regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i Unionen, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige berørte kompetente myndigheder.
Den kompetente myndighed, der foretager den i stk. 1, første afsnit, omtalte vurdering, tager hensyn til alle sådanne retningslinjer. Med henblik herpå hører den kompetente myndighed EBA, inden der træffes afgørelse.
Den kompetente myndighed, der ville være ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, tilslutter sig disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder.
De kompetente myndigheder kan navnlig stille krav om, at der oprettes et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Unionen, og anvende bestemmelserne om tilsyn på konsolideret grundlag på det finansielle holdingselskabs konsoliderede stilling eller den konsoliderede stilling for institutterne i det blandede finansielle holdingselskab.
Tilsynsmetoderne udformes med henblik på opfyldelse af det konsoliderede tilsyns mål som fastsat i dette kapitel og indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.
KAPITEL 4
Kapitalbuffere
Artikel 128
Definitioner
I dette kapitel forstås ved:
|
1) |
"kapitalbevaringsbuffer" : det kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 129 |
|
2) |
"institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer" : det kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 130 |
|
3) |
"G-SII-buffer" : det kapitalgrundlag som det kræves, at der skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 4 |
|
4) |
"O-SII-buffer" : det kapitalgrundlag som det kan kræves, at der skal opretholdes i henhold til artikel 131, stk. 5. |
|
5) |
"systemisk buffer" : det kapitalgrundlag, som et institut pålægges eller kan pålægges at opretholde i henhold til artikel 133 |
|
6) |
"kombineret bufferkrav" : den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med følgende, alt efter hvad der er gældende:
a)
en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer
b)
en G-SII-buffer
c)
en O-SII-buffer
d)
en systemisk buffer |
|
7) |
"kontracyklisk buffersats" : den sats, som institutterne skal anvende til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i overensstemmelse med artikel 136 eller artikel 137 eller af en relevant tredjelandsmyndighed, alt efter hvad der er relevant |
|
8) |
"indenlandsk godkendt institut" : et institut, der er godkendt i en medlemsstat, for hvilket en særlig udpeget myndighed er ansvarlig for fastsættelsen af den kontracykliske buffersats |
|
9) |
"buffervejledning" : en referencebuffersats beregnet i henhold til artikel 135, stk. 1. |
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i nærværende artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde nogen af kravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, de krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges i dette direktivs artikel 104a til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing, og den vejledning, som er blevet meddelt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 104b, stk. 3, til at afhjælpe andre risici end risikoen for overdreven gearing.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde et af elementerne i deres kombinerede bufferkrav, til at opfylde de øvrige relevante elementer af deres kombinerede bufferkrav.
Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde det kombinerede bufferkrav i denne artikels stk. 1, nr. 6), til at opfylde de risikobaserede elementer af kravene i artikel 92a og 92b i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU.
▼M6 —————
Artikel 129
Krav om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer
▼M6 —————
Artikel 130
Krav om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer
▼M6 —————
Artikel 131
Globale og andre systemisk vigtige institutter
G-SII'er er:
en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller
et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen.
O-SII'er kan enten være et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, et moderinstitut i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat.
Metoden til identifikation af G-SII'er bygger på følgende kriterier:
koncernens størrelse
koncernens sammenkobling med det finansielle system
de leverede tjenesters eller den finansielle infrastrukturs substituerbarhed
koncernens kompleksitet
koncernens grænseoverskridende virksomhed, herunder grænseoverskridende virksomhed mellem medlemsstater og mellem en medlemsstat og et tredjeland.
Hver kategori gives samme vægtning og består af kvantificerbare indikatorer.
Metoden skal give et samlet tal for hver af de i stk. 1 omhandlede enheder, således at G-SII'er kan identificeres og anbringes i en underkategori, jf. stk. 9.
En supplerende metode til identifikation af G-SII'er bygger på følgende kriterier:
de kriterier, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, litra a)-d)
koncernens grænseoverskridende virksomhed, bortset fra koncernens virksomhed på tværs af deltagende medlemsstater, jf. artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 ( 19 ).
Hver kategori gives samme vægtning og består af kvantificerbare indikatorer. For de kategorier, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, litra a), skal indikatorerne være de samme som de tilsvarende indikatorer, der er fastsat i henhold til stk. 2.
Den supplerende identifikationsmetode skal for hver af de i stk. 1 omhandlede enheder, der vurderes, give et supplerende samlet tal, på grundlag af hvilket kompetente eller udpegede myndigheder kan træffe en af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 10, litra c).
O-SII'er identificeres i overensstemmelse med stk. 1. Den systemiske vigtighed vurderes på grundlag af mindst et af følgende kriterier:
størrelse
betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi
betydningen af grænseoverskridende aktiviteter
instituttets eller koncernens sammenkobling med det finansielle system.
EBA udsteder efter høring af ESRB senest den 1. januar 2015, i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, retningslinjer for kriterierne til fastlæggelse af betingelserne for anvendelse af dette stykke i forbindelse med vurderingen af O-SII'er. I disse retningslinjer tages der hensyn til internationale regler for nationale, systemisk vigtige institutter og til særlige EU-forhold og særlige nationale forhold.
Efter at have hørt ESRB aflægger EBA senest den 31. december 2020 rapport til Kommissionen om den hensigtsmæssige metode til udformning og kalibrering af O-SII-buffersatserne.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i nærværende artikels stk. 7 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt O-SII-bufferen anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Kommissionen vedtager senest tre måneder efter, at ESRB har fremsendt den i stk. 7 omhandlede underretning til Kommissionen, og under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at O-SII-bufferen ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, som bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed til at vedtage den foreslåede foranstaltning.
Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed pålægger opretholdelse af en O-SII-buffer, overholder den følgende:
en O-SII-buffer må ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion
en O-SII-buffer tages op til revision af den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed mindst en gang om året.
Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af O-SII-bufferen underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed ESRB en måned inden offentliggørelsen af den i stk. 5 omhandlede beslutning og ESRB tre måneder inden offentliggørelsen af den kompetente myndigheds eller den udpegede myndigheds i stk. 5a omhandlede beslutning. ESRB videresender straks sådanne underretninger til Kommissionen, EBA og de kompetente og udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater. Sådan underretning gør nærmere rede for:
begrundelsen for, at O-SII-bufferen anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil
en vurdering af den sandsynlige positive eller negative indvirkning af O-SII-bufferen på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed
den O-SII-buffersats, som medlemsstaten ønsker at fastsætte.
Såfremt et O-SII er et datterselskab af enten et G-SII eller et O-SII, der enten er et institut eller en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen og er underlagt en O-SII-buffer på konsolideret niveau, må den buffer, der gælder på individuelt eller delkonsolideret niveau for O-SII'et, ikke overstige det laveste af følgende, jf. dog artikel 133 og nærværende artikels stk. 5:
summen af den højeste af den G-SII- eller O-SII-buffersats, der finder anvendelse på koncernen på konsolideret niveau, og 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og
3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller den sats, som Kommissionen har godkendt til anvendelse på koncernen på konsolideret niveau i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5a.
Med forbehold af stk. 1 og 9 og ved anvendelse af de underkategorier og skæringstal, som er omhandlet i stk. 9, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed som led i en forsvarlig tilsynsvurdering:
flytte et G-SII fra en lavere underkategori til en højere underkategori
anbringe en enhed som omhandlet i stk. 1, der har et samlet tal som omhandlet i stk. 2, som er lavere end skæringstallet for den laveste underkategori, i denne underkategori eller i en højere underkategori, og derved udpege den som et G-SII
under hensyntagen til den fælles afviklingsmekanisme på grundlag af det supplerende samlede tal som omhandlet i stk. 2a flytte et G-SII fra en højere underkategori til en lavere underkategori.
▼M5 —————
Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed reviderer hvert år identifikationen af G-SII'er og O-SII'er og anbringelsen af G-SII'erne i de forskellige underkategorier og indberetter resultatet til det pågældende systemisk vigtige institut og til ESRB, som straks videresender resultaterne til Kommissionen og EBA. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed offentliggør den ajourførte liste over identificerede systemisk vigtige institutter og den underkategori, som hvert identificeret G-SII er anbragt i.
▼M5 —————
Såfremt summen af den systemiske buffersats som beregnet med henblik på artikel 133, stk. 10, 11 eller 12, og den O-SII-buffersats eller G-SII-buffersats, der finder anvendelse på samme institut, er mere end 5 %, finder proceduren i nærværende artikels stk. 5a anvendelse.
▼M5 —————
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
▼M5 —————
Artikel 133
Krav om at opretholde en systemisk buffer
Institutterne beregner den systemiske buffer som følger:
hvor:
BSR = den systemiske buffer
rT = den buffersats, der finder anvendelse på et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb
ET = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
i = indekset for undergruppen af eksponeringer som omhandlet i stk. 5
ri = den buffersats, der finder anvendelse på risikoeksponeringsbeløbet for undergruppen af eksponeringer i, og
Ei = et instituts samlede risikoeksponeringsbeløb for undergruppen af eksponeringer i beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
En systemisk buffer kan finde anvendelse på:
alle eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer
følgende sektoreksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, der fastsætter denne buffer:
alle detaileksponeringer over for fysiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed i beboelsesejendom
alle eksponeringer over for juridiske personer, for hvilke der er stillet sikkerhed ved pant i erhvervsejendom
alle eksponeringer over for juridiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. ii)
alle eksponeringer over for fysiske personer, bortset fra dem, der er angivet i nr. i)
alle eksponeringer, der befinder sig i andre medlemsstater, med forbehold af stk. 12 og 15
de sektoreksponeringer, der er identificeret i litra b), og som befinder sig i andre medlemsstater alene med det formål at kunne få anerkendt en buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134
eksponeringer, der befinder sig i tredjelande
undergrupper af enhver af de eksponeringskategorier, der er fastlagt i litra b).
Når den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed stiller krav om at opretholde en systemisk buffer, overholder den følgende:
Den systemiske buffer får ikke uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion
Den systemiske buffer skal tages op til revision af den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed mindst hvert andet år
Den systemiske buffer må ikke anvendes til at afhjælpe risici, som er omfattet af artikel 130 og 131.
Hvis det institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også myndighederne i denne medlemsstat.
Såfremt en systemisk buffersats anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, også ESRB. ESRB videresender straks en sådan underretning til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande.
En sådan underretning gør nærmere rede for:
de makroprudentielle eller systemiske risici i medlemsstaten
grundene til, at størrelsen af de makroprudentielle eller systemiske risici udgør en trussel mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske buffersats
begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og stå i rimeligt forhold hertil
en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed
den eller de systemiske buffersatser, som den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, agter at pålægge, og hvilke eksponeringer disse satser finder anvendelse på, samt hvilke institutter der er omfattet af disse satser
såfremt den systemiske buffersats finder anvendelse på alle eksponeringer, en begrundelse for, at myndigheden finder, at den systemiske buffer ikke er overlappende i forhold til den i artikel 131 omhandlede O-SII-buffers funktion.
Hvis beslutningen om at fastsætte den systemiske buffersats resulterer i en mindskelse eller ikke indebærer nogen ændring i forhold til den tidligere fastsatte buffersats, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, kun dette stykke.
Med henblik på dette stykke medregnes anerkendelsen af en systemisk buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 134, ikke i tærsklen på 3 %.
Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, følger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, i den medlemsstat, der fastsætter denne systemiske buffer, udtalelsen eller redegør for grundene til, at den ikke gør det.
Hvis et institut, som en eller flere systemiske buffersatser finder anvendelse på, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, anmoder den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed i den underretning, der fremsendes i henhold til stk. 9, om en henstilling fra Kommissionen og ESRB.
Kommissionen og ESRB afgiver hver især deres henstilling inden for seks uger efter modtagelsen af underretningen.
Hvis myndighederne for datterselskabet og for moderselskabet er uenige om den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser, der finder anvendelse på dette institut, og i tilfælde af en negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, henvise sagen til EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en systemisk buffersats eller systemiske buffersatser for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet en beslutning.
ESRB forelægger inden for seks uger efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 9 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om den systemiske buffer i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen som omhandlet i stk. 9 vedtager Kommissionen under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser ikke fører til uforholdsmæssige negative virkninger for hele eller dele af det finansielle system i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en retsakt, der bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, til at vedtage den foreslåede foranstaltning.
Hver kompetent myndighed eller den udpegede myndighed, alt efter hvad der er relevant, bekendtgør fastsættelsen eller genfastsættelsen af en eller flere systemiske buffersatser ved offentliggørelse på et relevant websted. Denne offentliggørelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser
de institutter, den systemiske buffer finder anvendelse på
de eksponeringer, den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser finder anvendelse på
en begrundelse for fastsættelse eller genfastsættelse af den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser
fra hvilken dato institutterne anvender fastsættelsen eller genfastsættelsen af den systemiske buffer, og
navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den systemiske buffer.
Hvis den offentliggørelse af oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, litra d), kan udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysninger ikke i offentliggørelsen.
Hvor anvendelsen af restriktionerne for udlodninger fører til en utilfredsstillende forbedring af instituttets egentlige kernekapital i lyset af den relevante systemiske risiko, kan de kompetente myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 64.
Artikel 134
Anerkendelse af en systemisk buffersats
Artikel 135
Vejledning fra ESRB om fastsættelse af kontracykliske buffersatser
ESRB kan i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 give de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 136, stk. 1, vejledning om fastsættelse af kontracykliske buffersatser, herunder:
principper, der kan tjene som rettesnor for de udpegede myndigheder i deres vurdering af en passende kontracyklisk buffersats, sikre, at myndighederne anvender en forsvarlig tilgang til relevante makroøkonomiske cyklusser, og fremme forsvarlig og konsekvent beslutningstagning i alle medlemsstaterne
generel vejledning om:
måling og beregning af afvigelsen af forholdet långivning/bruttonationalprodukt (BNP) fra langsigtede tendenser
beregning af buffervejledninger som krævet i henhold til artikel 136, stk. 2
vejledning om variabler, som angiver en ophobning af systemiske risici, der er forbundet med perioder med overdreven kreditvækst i det finansielle system, navnlig det relevante långivning-BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens, og om andre relevante faktorer, herunder behandling af den økonomiske udvikling i de individuelle sektorer i økonomien, der bør lægges til grund for de udpegede myndigheders beslutninger om den passende kontracykliske buffersats i artikel 136
vejledning om variabler, herunder kvalitative kriterier, som angiver, at bufferen bør fastholdes, reduceres eller helt bortfalde.
Artikel 136
Fastsættelse af kontracykliske buffersatser
De udpegede myndigheder beregner for hvert kvartal en buffervejledning som reference, der kan tjene som vejledning for dem ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats i overensstemmelse med stk. 3. Buffervejledningen afspejler på relevant vis kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlånsvækst i medlemsstaten og tager behørigt hensyn til særlige forhold i den nationale økonomi. Den baseres på långivning/BNP-forholdets afvigelse fra den langsigtede tendens, idet der blandt andet tages hensyn til:
en indikator for udlånsvæksten inden for den pågældende jurisdiktion og navnlig en indikator, der afspejler ændringerne i forholdet mellem långivningen i den pågældende medlemsstat og BNP
enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra b).
Hver udpeget myndighed vurderer kvartalsvis intensiteten af den cykliske systemiske risiko og hensigtsmæssigheden af den kontracykliske buffersats for sin medlemsstat og fastsætter eller justerer om nødvendigt den kontracykliske buffersats. I forbindelse hermed tager hver udpeget myndighed hensyn til:
den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2
enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a), c) og d), og enhver henstilling fremsat af ESRB om fastsættelsen af en buffersats
andre variabler, som den udpegede myndighed finder relevante med henblik på at håndtere cykliske systemiske risici.
Hver udpeget myndighed offentliggør kvartalsvis mindst følgende oplysninger på sit websted:
den gældende kontracykliske buffersats
det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens
den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2
en begrundelse for den pågældende buffersats
såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutter anvender denne forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
såfremt den i litra e) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse
såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.
De udpegede myndigheder tager alle rimelige skridt til at koordinere tidspunktet for denne offentliggørelse.
De udpegede myndigheder underretter ESRB om hver ændring af den kontracykliske buffersats og om de krævede oplysninger, jf. første afsnit, litra a)-g). ESRB offentliggør alle sådanne underretninger om buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sit websted.
Artikel 137
Anerkendelse af kontracykliske buffersatser på over 2,5 %
Såfremt en udpeget myndighed i henhold til stk. 1 i nærværende artikel anerkender en buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør den en meddelelse herom på sit websted. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
den gældende kontracykliske buffersats
den medlemsstat eller de tredjelande, som den finder anvendelse på
såfremt buffersatsen forhøjes, den dato, fra hvilken de godkendte institutter i den medlemsstat, hvor den udpegede myndighed befinder sig, skal anvende den pågældende forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
såfremt den i litra c) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.
Artikel 138
Henstilling fra ESRB om tredjelandes kontracykliske buffersatser
ESRB kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 rette en henstilling til de udpegede myndigheder om en passende kontracyklisk buffersats for eksponeringer mod det pågældende tredjeland, såfremt:
en kontracyklisk buffersats ikke er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland ("den relevante tredjelandsmyndighed"), hvor et eller flere institutter i Unionen har krediteksponeringer
ESRB finder, at en kontracyklisk buffersats, som er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte Unionens institutter mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land, eller en udpeget myndighed underretter ESRB om, at den mener, at buffersatsen ikke er tilstrækkelig til det formål.
Artikel 139
Udpegede myndigheders afgørelser om tredjelandes kontracykliske buffersatser
I de tilfælde, hvor en udpeget myndighed udøver beføjelsen i første afsnit, fastsætter den ikke en kontracyklisk buffersats, der ligger under det niveau, der er fastlagt af den relevante tredjelandsmyndighed, medmindre den pågældende buffersats er på over 2,5 % udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, i de institutter, der har krediteksponeringer i det pågældende tredjeland.
For at opnå sammenhæng i bufferfastsættelserne for tredjelande kan ESRB fremsætte henstillinger vedrørende disse fastsættelser.
De udpegede myndigheder offentliggør enhver fastsættelse af en kontracyklisk buffersats for et tredjeland i medfør af stk. 2 eller 3 på deres websteder sammen med følgende oplysninger:
den kontracykliske buffersats og det tredjeland, som den finder anvendelse på
en begrundelse for den pågældende buffersats
såfremt buffersatsen ligger over nul for første gang eller er forhøjet, den dato, fra hvilken institutterne skal anvende den forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer
såfremt den i litra c) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.
Artikel 140
Beregning af institutspecifik kontracykliske kapitalbuffersatser
Medlemsstaterne pålægger institutterne at beregne det vejede gennemsnit, der er omhandlet i første afsnit, på den måde, at de for hver gældende kontracyklisk buffersats anvender det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, der er beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II og IV, i forordning (EU) nr. 575/2013, som vedrører de relevante krediteksponeringer i det pågældende område, divideret med det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører alle de relevante krediteksponeringer.
Såfremt en udpeget myndighed i overensstemmelse med artikel 136, stk. 4, fastsætter en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i den pågældende udpegede myndigheds medlemsstat ("medlemsstat A"), med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, hvis det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:
indenlandsk godkendte institutter anvender den pågældende buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb.
institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender en kontracyklisk buffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 137, stk. 1.
institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender den kontracykliske buffersats, som den udpegede myndighed i medlemsstat A har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, har anerkendt buffersatsen i overensstemmelse med artikel 137.
Såfremt den kontracykliske buffersats, der er fastsat af den relevante tredjelandsmyndighed i et tredjeland, er på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i det pågældende tredjeland, med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, såfremt det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:
institutterne anvender en kontracyklisk buffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 137, stk. 1
institutterne anvender den kontracykliske buffersats, som den relevante tredjelandsmyndighed har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, har anerkendt buffersatsen i overensstemmelse med artikel 137.
Relevante krediteksponeringer omfatter alle andre eksponeringsklasser end dem, der er omhandlet i artikel 112, litra a)-f), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som er omfattet af:
kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i nævnte forordning
såfremt eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i nævnte forordning
såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5, i nævnte forordning.
For så vidt angår den beregning, der er fastsat i stk. 1, gælder følgende:
en kontracyklisk buffersats for en medlemsstat finder anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 136, stk. 7, litra e), eller artikel 137, stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes
en kontracyklisk buffersats for et tredjeland finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet meddelt af den relevante tredjelandsmyndighed, uanset om den pågældende myndighed kræver, at institutter, der er etableret i dette tredjeland, skal anvende ændringen inden for en kortere frist, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes, jf. dog litra c)
såfremt den udpegede myndighed i instituttets hjemland fastsætter den kontracykliske buffersats for et tredjeland i henhold til artikel 139, stk. 2 eller 3, eller anerkender den kontracykliske buffersats i et tredjeland i medfør af artikel 137, finder denne buffersats anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der er offentliggøres i overensstemmelse med artikel 139, stk. 5, litra c), eller artikel 137, stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes
en kontracyklisk buffersats finder anvendelse umiddelbart, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen reduceres.
For så vidt angår litra b) anses en ændring af den kontracykliske buffersats for et tredjeland for at være meddelt på den dato, hvor den offentliggøres af den relevante tredjelandsmyndighed i overensstemmelse med de gældende nationale regler.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 141
Restriktioner på udlodninger
Såfremt første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage følgende handlinger, før det har beregnet MUB:
foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav, eller
foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
ethvert foreløbigt overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c),
plus
ethvert overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling, som følger af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
minus
beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b), blev overført.
Faktoren bestemmes som følger:
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs første (dvs. nedre) kvartil, er faktoren 0
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4
såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing fastsat i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 92, stk. 3, befinder sig i det kombinerede bufferkravs fjerde (dvs. øvre) kvartil, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:
hvor:
Qn = den berørte kvartils ordenstal.
Såfremt et institut ikke opfylder det kombinerede bufferkrav og har til hensigt at udlodde overskud, der kan udloddes, eller foretage en handling som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), underretter det den kompetente myndighed og oplyser følgende:
størrelsen af den kapital, som instituttet opretholder, fordelt på:
egentlig kernekapital
hybrid kernekapital
supplerende kapital
størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang
MUB beregnet i overensstemmelse med stk. 4
størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som det har til hensigt at afsætte til:
udbyttebetalinger
køb af egne aktier
betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter
betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav.
For så vidt angår stk. 1 og 2 omfatter udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital følgende:
udbetaling af kontant udbytte
udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013
indløsning eller tilbagekøb, som et institut foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i nævnte forordning
tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a), i nævnte forordning
udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b)-e), i nævnte forordning.
Artikel 141a
Manglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav
Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav med henblik på artikel 141, når det ikke har kapitalgrundlag af den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at opfylde det kombinerede bufferkrav og hvert af følgende krav i:
artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)
artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet om yderligere kapitalgrundlag til afhjælpning af andre risici end risikoen for overdreven gearing i henhold til nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a).
Artikel 141b
Udlodningsrestriktion i tilfælde af manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet
Hvis første afsnit finder anvendelse, må instituttet ikke foretage nogen af følgende handlinger, før det har beregnet G-MUB:
foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital
indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte gearingsgradbufferkravet, eller
foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.
Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:
ethvert foreløbigt overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling vedrørende de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
plus
ethvert overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver udlodning af overskud eller enhver betaling vedrørende de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c)
minus
beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b), blev overført.
Den faktor, der er omhandlet i stk. 4, fastlægges som følger:
såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i første (dvs. nedre) kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0
såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i anden kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,2
såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i tredje kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,4
såfremt den kernekapital, som det pågældende institut opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kravene i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål beregnet i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 429, stk. 4, befinder sig i fjerde (dvs. øvre) kvartil af gearingsgradbufferkravet, er faktoren 0,6.
Den nedre og øvre grænse for hver kvartil i gearingsgradbufferkravet beregnes som følger:
hvor:
Qn = den berørte kvartils ordenstal.
Artikel 141c
Manglende opfyldelse af gearingsgradbufferkravet
Et institut anses for ikke at opfylde gearingsgradbufferkravet med henblik på nærværende direktivs artikel 141b, hvis det ikke har kernekapital af en størrelse, der er nødvendig til samtidig at opfylde kravet i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i nævnte forordning og i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), i forbindelse med risikoen for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkelig dækket af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 142
Kapitalbevaringsplan
►C2 De kompetente myndigheder udsteder kun sådanne tilladelser på grundlag af et instituts individuelle situation ◄ under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter.
Kapitalbevaringsplanen skal indeholde følgende:
overslag over indtægter og udgifter og en prognosticeret balance
foranstaltninger til at øge instituttets kapitalprocenter
en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede bufferkrav fuldt ud
oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at kunne foretage den vurdering, der er fastsat i stk. 3.
Hvis den kompetente myndighed ikke godkender kapitalbevaringsplanen i overensstemmelse med stk. 3, pålægger den en eller begge af følgende:
kræver, at instituttet øger kapitalgrundlaget til bestemte niveauer inden for bestemte perioder
udøver sine beføjelser i henhold til artikel 102og indfører strengere restriktioner for udlodninger end dem, der kræves i artikel 141.
AFSNIT VIII
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OPLYSNINGSPLIGT
Artikel 143
Generelle oplysningskrav
De kompetente myndigheder offentliggør følgende oplysninger:
ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for tilsynsmæssig regulering
måden, hvorpå de i EU-retten disponible valgmuligheder og skøn kan udøves
de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den kontrol og vurdering, der er omhandlet i artikel 97, herunder kriterierne for anvendelse af proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 97, stk. 4
uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende direktiv eller i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 102, stk. 1, litra a), og af administrative sanktioner, der pålægges i henhold til nærværende direktivs artikel 65.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 144
Specifikke oplysningskrav
Med henblik på femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 offentliggør de kompetente myndigheder følgende oplysninger:
de generelle kriterier og metoder, som de har indført for at kontrollere overholdelsen af artikel 405-409 i forordning (EU) nr. 575/2013
med forbehold af bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, en kortfattet beskrivelse af resultatet af den tilsynsmæssige kontrol og en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af manglende overholdelse af artikel 405-409 i forordning (EU) nr. 575/2013 konstateret på årsbasis.
En kompetent myndighed i en medlemsstat, som gør brug af valgmuligheden i artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør følgende oplysninger:
de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller lovbestemte hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland
sammenfattet for den pågældende medlemsstat:
for moderinstituttet i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag, som datterselskaber i et tredjeland besidder
for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag
for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 7, stk. 3, i nævnte forordning, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 92 i nævnte forordning (EU) nr. 575/2013.
De kompetente myndigheder, der gør brug af valgmuligheden i artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggør følgende:
de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller lovbestemte hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser
antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, og hvor mange af disse moderinstitutter, der har datterselskaber i et tredjeland
sammenfattet for den pågældende medlemsstat:
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, det samlede kapitalgrundlag i datterselskaber i et tredjeland
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag
for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 92 i nævnte forordning.
AFSNIT IX
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER
Artikel 145
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 148 vedrørende følgende:
præcisering af definitionerne fastsat i artikel 3 og 128 for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv
præcisering af definitionerne fastsat i artikel 4 og 128 for i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne
tilpasning af terminologien og definitionerne fastsat i artikel 3 til senere retsakter om institutter og hermed beslægtede områder
tilpasning af de i artikel 31, stk. 1 omhandlede beløb for at tage hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks i overensstemmelse med og på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i direktiv 2002/92/EF
udvidelse af indholdet af den i artikel 33 og 34 omhandlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne
identifikation af de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger som fastsat i artikel 50
tilpasning af bestemmelserne fastsat i artikel 76-88 og 98 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for regnskabsstandarder og -krav, som tager højde for EU-lovgivningen, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis
udsættelse af offentliggørelsesforpligtelsen i overensstemmelse med artikel 89, stk. 3, andet afsnit, såfremt Kommissionens rapport som omhandlet i nævnte stykkes første afsnit, påpeger væsentlige negative følger
tilpasning af de i artikel 23, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.
Artikel 146
Gennemførelsesretsakter
En ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og afsnit IV, under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område vedtages som ved en gennemførelsesretsakt i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 147, stk. 2.
Artikel 147
Det Europæiske Bankudvalg
Artikel 148
Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 149
Indsigelse mod de reguleringsmæssige tekniske standarder
Hvis Kommissionen i henhold til dette direktiv vedtager en reguleringsmæssig teknisk standard, som er identisk med det af EBA forelagte udkast til reguleringsmæssig teknisk standard, er fristen for indsigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets side mod den pågældende reguleringsmæssige tekniske standard på en måned fra datoen for Kommissionens underretning. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ kan denne periode forlænges med en måned. Uanset artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 kan fristen for indsigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets side mod den pågældende reguleringsmæssige tekniske standard om nødvendigt forlænges med yderligere en måned.
AFSNIT X
ÆNDRINGER AF DIREKTIV 2002/87/EF
Artikel 150
Ændringer af direktiv 2002/87/EF
I artikel 21a i direktiv 2002/87/EF foretages følgende ændringer:
I stk. 2, udgår litra a)
Stk. 3 erstattes af følgende:
ESA'erne forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest fem måneder inden anvendelsesdatoen i artikel 309, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010."
AFSNIT XI
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
KAPITEL 1
Overgangsbestemmelser om tilsyn med institutter, som udøver retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser
Artikel 151
Anvendelsesområde
Artikel 152
Indberetningskrav
Værtslandene kan til statistisk brug kræve, at alle de kreditinstitutter, der har en filial på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende værtslandes kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.
Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandene i henhold til artikel 156, kan de kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.
Artikel 153
Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet
Artikel 154
Retsbevarende foranstaltninger
Inden den i artikel 153 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indskyderes, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.
Kommissionen kan, efter at have hørt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.
Artikel 155
Ansvar
Artikel 156
Likviditetstilsyn
Værtslandene har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted.
Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandene det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i deres pengepolitik.
Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.
Artikel 157
Samarbejde om tilsyn
Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i institutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse institutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle de oplysninger, der vil kunne lette overvågningen af disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store eksponeringer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og interne kontrolmekanismer.
Artikel 158
Væsentlige filialer
Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:
filialen har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet
den betydning, som suspensionen eller ophøret af instituttets virksomhed sandsynligvis vil få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet
filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.
De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig.
Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.
De i andet og tredje afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder de fulde begrundelser og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.
Artikel 159
Kontrol på stedet
KAPITEL 1a
Overgangsbestemmelser vedrørende finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Artikel 159a
Overgangsbestemmelser vedrørende godkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber
Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, der allerede findes den 27. juni 2019, skal ansøge om godkendelse i henhold til artikel 21a senest den 28. juni 2021. Hvis et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ikke ansøger om godkendelse senest den 28. juni 2021, træffes passende foranstaltninger i henhold til artikel 21a, stk. 6.
I overgangsperioden som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 har de kompetente myndigheder alle de nødvendige tilsynsbeføjelser, som de tillægges i medfør af dette direktiv med hensyn til finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underlagt godkendelse i henhold til artikel 21a med henblik på konsolideret tilsyn.
KAPITEL 2
Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere
Artikel 160
Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere
I perioden fra 1. januar til 31. december 2016
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 0,625 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 0,625 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
I perioden fra 1. januar til 31. december 2017
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1,25 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,25 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
I perioden fra 1. januar til 31. december 2018
skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1,875 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013
skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,875 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.
KAPITEL 3
Afsluttende bestemmelser
Artikel 161
Gennemgang og rapport
Efter gennemgang forelægger Kommissionen inden den 30. juni 2016 i tæt samarbejde med EBA Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget af et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, om bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, idet der tages højde for den internationale udvikling, navnlig med hensyn til:
deres effektivitet, gennemførelse og håndhævelse, herunder en identifikation af de eventuelle huller, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af proportionalitetsprincippet på nævnte bestemmelser
virkningen af overholdelsen af princippet i artikel 94, stk. 1, litra g), for så vidt angår
konkurrenceevnen og det finansielle systems stabilitet og
alle medarbejdere, der reelt og fysisk arbejder i datterselskaber, som er etableret uden for EØS af moderinstitutter, der er etableret i EØS.
Ved denne gennemgang undersøges det navnlig, hvorvidt principperne i artikel 94, stk. 1, litra f), fortsat bør gælde for medarbejdere, der er omfattet af litra b), nr. ii) i første afsnit.
Artikel 162
Gennemførelse
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2014.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes underretning om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt ud at vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i nærværende direktiv, kan Kommissionen efter EBA's anmodning med henblik på udførelsen af dens opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse love og bestemmelser og dette direktiv.
Uanset stk. 1 i nærværende artikel finder artikel 131 anvendelse fra den 1. januar 2016. Medlemsstaterne gennemfører artikel 131, stk. 4 fra den 1. januar 2016 som følger:
25 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2016
50 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2017
75 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2018 og
100 % af den G-SII-buffer, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, i 2019.
Uanset stk. 2 i nærværende artikel finder artikel 133 anvendelse fra 1. januar 2014.
◄
Artikel 163
Ophævelse
Direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.
Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 og læses efter sammenligningstabellen i bilag II til nærværende direktiv og bilag IV til forordning (EU) nr. 575/2013.
Artikel 164
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 165
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF GENSIDIG ANERKENDELSE
At tage imod indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler
Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring med eller uden regres og finansiering af handelstransaktioner (herunder forfaitering)
Finansiel leasing
Betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 ( 20 )
Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (f.eks. rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af punkt 4
Garantier og tilsagn
Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:
pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.)
udenlandsk valuta
finansielle futures og options
valuta- og renteinstrumenter
værdipapirer
Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder
Låneformidling
Porteføljeforvaltning og -rådgivning
Opbevaring og forvaltning af værdipapirer
Kreditoplysninger
Boksudlejning
Udstedelse af elektroniske penge.
De tjenesteydelser og aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A og B direktiv 2004/39/EF er, når der henvises til de finansielle instrumenter, der er omhandlet i bilag I, afsnit C, i samme direktiv, omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i overensstemmelse med nærværende direktiv.
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Nærværende direktiv |
Direktiv 2006/48/EF |
Direktiv 2006/49/EF |
|
Artikel 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
|
|
Artikel 2, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 2, stk. 4 |
Artikel 1, stk. 2 |
|
|
Artikel 2, stk. 5 |
Artikel 2 |
|
|
Artikel 2, stk. 6 |
Artikel 1, stk. 3 |
|
|
Artikel 3 |
Artikel 4 |
|
|
Artikel 3, stk. 1, nr. 53 |
Artikel 4, nr. 49 |
|
|
Artikel 4, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 5 |
|
Artikel 35, stk. 1 |
|
Artikel 4, stk. 6 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 7 |
|
|
|
Artikel 4, stk. 8 |
|
|
|
Artikel 5 |
Artikel 128 |
|
|
Artikel 6 |
Artikel 42b, stk. 1 |
|
|
Artikel 7 |
Artikel 40, stk. 3 |
|
|
Artikel 8, stk. 1 |
Artikel 6, stk. 1 |
|
|
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 6, stk. 2 |
|
|
Artikel 8, stk. 3 |
Artikel 6, stk. 3 |
|
|
Artikel 8, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 9 |
Artikel 5 |
|
|
Artikel 10 |
Artikel 7 |
|
|
Artikel 11 |
Artikel 8 |
|
|
Artikel 12, stk. 1 |
Artikel 9, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 3 |
Artikel 9, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
Artikel 12, stk. 4 |
Artikel 9, stk. 2 |
|
|
Artikel 13, stk. 1 |
Artikel 11, stk. 1 |
|
|
Artikel 13, stk. 2 |
Artikel 11, stk. 2 |
|
|
Artikel 14, stk. 1 |
Artikel 12, stk. 1 |
|
|
Artikel 14, stk. 2 |
Artikel 12, stk. 2 |
|
|
Artikel 14, stk. 3 |
Artikel 12, stk. 3 |
|
|
Artikel 15 |
Artikel 13 |
|
|
Artikel 16, stk. 1 |
Artikel 15, stk. 1 |
|
|
Artikel 16, stk. 2 |
Artikel 15, stk. 2 |
|
|
Artikel 16, stk. 3 |
Artikel 15, stk. 3 |
|
|
Artikel 17 |
Artikel 16 |
|
|
Artikel 18 |
Artikel 17, stk. 1 |
|
|
Artikel 19 |
Artikel 18 |
|
|
Artikel 20, stk. 1 |
Artikel 14 |
|
|
Artikel 20, stk. 2 |
Artikel 14 |
|
|
Artikel 20, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 20, stk. 5 |
Artikel 17, stk. 2 |
|
|
Artikel 21 |
Artikel 3 |
|
|
Artikel 22, stk. 1 |
Artikel 19, stk. 1 |
|
|
Artikel 22, stk. 2 |
Artikel 19, stk. 2 |
|
|
Artikel 22, stk. 3 |
Artikel 19, stk. 3 |
|
|
Artikel 22, stk. 4 |
Artikel 19, stk. 4 |
|
|
Artikel 22, stk. 5 |
Artikel 19, stk. 5 |
|
|
Artikel 22, stk. 6 |
Artikel 19, stk. 6 |
|
|
Artikel 22, stk. 7 |
Artikel 19, stk. 7 |
|
|
Artikel 22, stk. 8 |
Artikel 19, stk. 8 |
|
|
Artikel 22, stk. 9 |
Artikel 19, stk. 9 |
|
|
Artikel 23, stk. 1 |
Artikel 19a, stk. 1 |
|
|
Artikel 23, stk. 2 |
Artikel 19a, stk. 2 |
|
|
Artikel 23, stk. 3 |
Artikel 19a, stk. 3 |
|
|
Artikel 23, stk. 4 |
Artikel 19a, stk. 4 |
|
|
Artikel 23, stk. 5 |
Artikel 19a, stk. 5 |
|
|
Artikel 24, stk. 1 |
Artikel 19b, stk. 1 |
|
|
Artikel 24, stk. 2 |
Artikel 19b, stk. 2 |
|
|
Artikel 25 |
Artikel 20 |
|
|
Artikel 26, stk. 1 |
Artikel 21, stk. 1 |
|
|
Artikel 26, stk. 2 |
Artikel 21, stk. 2 |
|
|
Artikel 27 |
Artikel 21, stk. 3 |
|
|
Artikel 28, stk. 1 |
|
Artikel 4 |
|
Artikel 28, stk. 2 |
|
Artikel 9 |
|
Artikel 29, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
|
Artikel 29, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
Artikel 29, stk. 3 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
|
Artikel 29, stk. 4 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
|
Artikel 30 |
|
Artikel 6 |
|
Artikel 31, stk. 1 |
|
Artikel 7 |
|
Artikel 31, stk. 2 |
|
Artikel 8 |
|
Artikel 32, stk. 1 |
|
Artikel 10, stk. 1 |
|
Artikel 32, stk. 2 |
|
Artikel 10, stk. 2 |
|
Artikel 32, stk. 3 |
|
Artikel 10, stk. 3 |
|
Artikel 32, stk. 4 |
|
Artikel 10, stk. 4 |
|
Artikel 32, stk. 5 |
|
Artikel 10, stk. 5 |
|
Artikel 33 |
Artikel 23 |
|
|
Artikel 34, stk. 1 |
Artikel 24, stk. 1 |
|
|
Artikel 34, stk. 2 |
Artikel 24, stk. 2 |
|
|
Artikel 34, stk. 3 |
Artikel 24, stk. 3 |
|
|
Artikel 35, stk. 1 |
Artikel 25, stk. 1 |
|
|
Artikel 35, stk. 2 |
Artikel 25, stk. 2 |
|
|
Artikel 35, stk. 3 |
Artikel 25, stk. 3 |
|
|
Artikel 35, stk. 4 |
Artikel 25, stk. 4 |
|
|
Artikel 35, stk. 5 |
Artikel 25, stk. 5 |
|
|
Artikel 35, stk. 6 |
Artikel 25, stk. 5 |
|
|
Artikel 35, stk. 7 |
Artikel 25, stk. 5 |
|
|
Artikel 36, stk. 1 |
Artikel 26, stk. 1 |
|
|
Artikel 36, stk. 2 |
Artikel 26, stk. 2 |
|
|
Artikel 36, stk. 3 |
Artikel 26, stk. 3 |
|
|
Artikel 36, stk. 4 |
Artikel 26, stk. 4 |
|
|
Artikel 36, stk. 5 |
Artikel 26, stk. 5 |
|
|
Artikel 36, stk. 6 |
Artikel 26, stk. 5 |
|
|
Artikel 36, stk. 7 |
Artikel 26, stk. 5 |
|
|
Artikel 37 |
Artikel 36 |
|
|
Artikel 38 |
Artikel 27 |
|
|
Artikel 39, stk. 1 |
Artikel 28, stk. 1 |
|
|
Artikel 39, stk. 2 |
Artikel 28, stk. 2 |
|
|
Artikel 39, stk. 3 |
Artikel 28, stk. 3 |
|
|
Artikel 39, stk. 4 |
Artikel 28, stk. 4 |
|
|
Artikel 39, stk. 5 |
Artikel 28, stk. 4 |
|
|
Artikel 39, stk. 6 |
Artikel 28, stk. 4 |
|
|
Artikel 40, stk. 1 |
Artikel 29, stk. 1 |
|
|
Artikel 40, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 40, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 41, stk. 1 |
Artikel 30, stk. 1 og 2 |
|
|
Artikel 41(2) |
|
|
|
Artikel 42 |
Artikel 32 |
|
|
Artikel 43, stk. 1 |
Artikel 33, stk. 1 |
|
|
Artikel 43, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 43, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 43, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 43, stk. 5 |
|
|
|
Artikel 44 |
Artikel 31 og 34 |
|
|
Artikel 45 |
Artikel 35 |
|
|
Artikel 46 |
Artikel 37 |
|
|
Artikel 47, stk. 1 |
Artikel 38, stk. 1 |
|
|
Artikel 47, stk. 2 |
Artikel 38, stk. 2 |
|
|
Artikel 47, stk. 3 |
Artikel 38, stk. 3 |
|
|
Artikel 48, stk. 1 |
Artikel 39, stk. 1 |
|
|
Artikel 48, stk. 2 |
Artikel 39, stk. 2 |
|
|
Artikel 48, stk. 3 |
Artikel 39, stk. 3 |
|
|
Artikel 48, stk. 4 |
Artikel 39, stk. 4 |
|
|
Artikel 49, stk. 1 |
Artikel 40, stk. 1 |
|
|
Artikel 49, stk. 2 |
Artikel 40, stk. 2 |
|
|
Artikel 49, stk. 3 |
Artikel 41, stk. 3, tredje afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 1 |
Artikel 42, første afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 50, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 50, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 50, stk. 5 |
Artikel 42, andet afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 6 |
Artikel 42, tredje og sjette afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 7 |
Artikel 42, fjerde og syvende afsnit |
|
|
Artikel 50, stk. 8 |
Artikel 42, femte afsnit |
|
|
Artikel 51, stk. 1 |
Artikel 42a, stk. 1 |
|
|
Artikel 51, stk. 2 |
Artikel 42a, stk. 2 |
|
|
Artikel 51, stk. 3 |
Artikel 42a, stk. 3 |
|
|
Artikel 51, stk. 4 |
Artikel 42a, stk. 3 |
|
|
Artikel 51, stk. 5 |
Artikel 42a, stk. 3 |
|
|
Artikel 51, stk. 6 |
|
|
|
Artikel 52, stk. 1 |
Artikel 43, stk. 1 |
|
|
Artikel 52, stk. 2 |
Artikel 43, stk. 2 |
|
|
Artikel 52, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 52, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 53, stk. 1 |
Artikel 44, stk. 1 |
|
|
Artikel 53, stk. 2 |
Artikel 44, stk. 2 |
|
|
Artikel 53, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 54 |
Artikel 45 |
|
|
Artikel 55 |
Artikel 46 |
|
|
Artikel 56 |
Artikel 47 |
|
|
Artikel 57, stk. 1 |
Artikel 48, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 57, stk. 2 |
Artikel 48, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 57, stk. 3 |
Artikel 48, stk. 2, første og andet afsnit |
|
|
Artikel 57, stk. 4 |
Artikel 48, stk. 2, tredje afsnit |
|
|
Artikel 57, stk. 5 |
Artikel 48, stk. 2, femte afsnit |
|
|
Artikel 57, stk. 6 |
Artikel 48, stk. 2, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 58 |
Artikel 49, første afsnit |
|
|
Artikel 58, stk. 2 |
Artikel 49, andet afsnit |
|
|
Artikel 58, stk. 3 |
Artikel 49, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 58, stk. 4 |
Artikel 49, femte afsnit |
|
|
Artikel 59, stk. 1 |
Artikel 50 |
|
|
Artikel 59, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 60 |
Artikel 51 |
|
|
Artikel 61, stk. 1 |
Artikel 52, første afsnit |
|
|
Artikel 61, stk. 2 |
Artikel 52, andet afsnit |
|
|
Artikel 62 |
|
|
|
Artikel 63, stk. 1 |
Artikel 53, stk. 1 |
|
|
Artikel 63, stk. 2 |
Artikel 53, stk. 2 |
|
|
Artikel 64 |
|
|
|
Artikel 65 |
|
|
|
Artikel 66 |
|
|
|
Artikel 67 |
|
|
|
Artikel 68 |
|
|
|
Artikel 69 |
|
|
|
Artikel 70 |
|
|
|
Artikel 71 |
|
|
|
Artikel 72 |
Artikel 55 |
|
|
Artikel 73 |
Artikel 123 |
|
|
Artikel 74, stk. 1 |
Artikel 22, stk. 1 |
|
|
Artikel 74, stk. 2 |
Artikel 22, stk. 2 |
|
|
Artikel 74, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 6 |
|
|
Artikel 74, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 75, stk. 1 |
Artikel 22, stk. 3 |
|
|
Artikel 75, stk. 2 |
Artikel 22, stk. 4 |
|
|
Artikel 75, stk. 3 |
Artikel 22, stk. 5 |
|
|
Artikel 76, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 2 |
|
|
Artikel 76, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 76, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 76, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 76, stk. 5 |
|
|
|
Artikel 77 |
|
|
|
Artikel 78 |
|
|
|
Artikel 79 |
Bilag V, pkt. 3, 4 og 5 |
|
|
Artikel 80 |
Bilag V, pkt. 6 |
|
|
Artikel 81 |
Bilag V, pkt. 7 |
|
|
Artikel 82, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 8 |
|
|
Artikel 82, stk. 2 |
Bilag V, pkt. 9 |
|
|
Artikel 83, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 10 |
|
|
Artikel 83, stk. 2 |
|
Bilag IV, pkt. 5 |
|
Artikel 83, stk. 3 |
|
Bilag I, pkt. 38 og 41 |
|
Artikel 84 |
Bilag V, pkt. 11 |
|
|
Artikel 85, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 12 |
|
|
Artikel 85, stk. 2 |
Bilag V, pkt. 13 |
|
|
Artikel 86, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 14 |
|
|
Artikel 86, stk. 2 |
Bilag V, pkt. 14a |
|
|
Artikel 86, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 86, stk. 4 |
Bilag V, pkt. 15 |
|
|
Artikel 86, stk. 5 |
Bilag V, pkt. 16 |
|
|
Artikel 86, stk. 6 |
Bilag V, pkt. 17 |
|
|
Artikel 86, stk. 7 |
Bilag V, pkt. 18 |
|
|
Artikel 86, stk. 8 |
Bilag V, pkt. 19 |
|
|
Artikel 86, stk. 9 |
Bilag V, pkt. 20 |
|
|
Artikel 86, stk. 10 |
Bilag V, pkt. 21 |
|
|
Artikel 86, stk. 11 |
Bilag V, pkt. 22 |
|
|
Artikel 87 |
|
|
|
Artikel 88, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 1 |
|
|
Artikel 88, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 89 |
|
|
|
Artikel 90 |
|
|
|
Artikel 91 |
|
|
|
Artikel 92, stk. 1 |
Bilag V, pkt. 23, andet afsnit |
|
|
Artikel 92, stk. 2, indledning |
Bilag V, pkt. 23, indledning |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra a) |
Bilag V, pkt. 23, litra a) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra b) |
Bilag V, pkt. 23, litra b) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra c) |
Bilag V, pkt. 23, litra c) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra d) |
Bilag V, pkt. 23, litra d) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra e) |
Bilag V, pkt. 23, litra e) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra f) |
Bilag V, pkt. 23, litra f) |
|
|
Artikel 92, stk. 2, litra g) |
|
|
|
Artikel 93 |
Bilag V, pkt. 23, litra k) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra a) |
Bilag V, pkt. 23, litra g) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra b) |
Bilag V, pkt. 23, litra h) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra c) |
Bilag V, pkt. 23, litra i) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra d) |
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra e) |
Bilag V, pkt. 23, litra j) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra f) |
Bilag V, pkt. 23, litra l) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra g) |
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra h) |
Bilag V, pkt. 23, litra m) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra i) |
|
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra j) |
Bilag V, pkt. 23, litra n) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra k) |
Bilag V, pkt. 23, litra n) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra l) |
Bilag V, pkt. 23, litra o) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra m) |
Bilag V, pkt. 23, litra p) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra n) |
Bilag V, pkt. 23, litra q) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra o) |
Bilag V, pkt. 23, litra r) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra p) |
Bilag V, pkt. 23, litra s) |
|
|
Artikel 94, stk. 1, litra q) |
Bilag V, pkt. 23, litra t) |
|
|
Artikel 94, stk. 2 |
Artikel 150, stk. 3, litra b) |
|
|
Artikel 95 |
Bilag V, pkt. 24 |
|
|
Artikel 96 |
|
|
|
Artikel 97, stk. 1 |
Artikel 124, stk. 1 |
|
|
Artikel 97, stk. 2 |
Artikel 124, stk. 2 |
|
|
Artikel 97, stk. 3 |
Artikel 124, stk. 3 |
|
|
Artikel 97, stk. 4 |
Artikel 124, stk. 4 |
|
|
Artikel 98, stk. 1 |
Bilag XI, pkt. 1 |
|
|
Artikel 98, stk. 2 |
Bilag XI, pkt. 1a |
|
|
Artikel 98, stk. 3 |
Bilag XI, pkt. 2 |
|
|
Artikel 98, stk. 4 |
Bilag XI, pkt. 3 |
|
|
Artikel 98, stk. 5 |
Artikel 124, stk. 5 |
|
|
Artikel 98, stk. 6 |
|
|
|
Artikel 98, stk. 7 |
|
|
|
Artikel 99 |
|
|
|
Artikel 100 |
|
|
|
Artikel 101 |
|
|
|
Artikel 102, stk. 1 |
Artikel 136, stk. 1 |
|
|
Artikel 102, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 103 |
|
|
|
Artikel 104 |
Artikel 136 |
|
|
Artikel 105 |
|
|
|
Artikel 106, stk. 1 |
Artikel 149 |
|
|
Artikel 106, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 107 |
|
|
|
Artikel 108, stk. 1, første afsnit |
Artikel 68, stk. 2 |
|
|
Artikel 108, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 3 |
|
|
Artikel 108, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
|
Artikel 108, stk. 2 |
Artikel 71, stk. 1 |
|
|
Artikel 108, stk. 3 |
Artikel 71, stk. 2 |
|
|
Artikel 108, stk. 4 |
Artikel 73, stk. 2 |
|
|
Artikel 109, stk. 1 |
Artikel 68, stk. 1 |
|
|
Artikel 109, stk. 2 |
Artikel 73, stk. 3 |
|
|
Artikel 109, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 110, stk. 1 |
Artikel 124, stk. 2 |
|
|
Artikel 110, stk. 2 |
Artikel 23 |
|
|
Artikel 111, stk. 1 |
Artikel 125, stk. 1 |
Artikel 2 |
|
Artikel 111, stk. 2 |
Artikel 125, stk. 2 |
Artikel 2 |
|
Artikel 111, stk. 3 |
Artikel 126, stk. 1 |
|
|
Artikel 111, stk. 4 |
Artikel 126, stk. 2 |
|
|
Artikel 111, stk. 5 |
Artikel 126, stk. 3 |
|
|
Artikel 111, stk. 6 |
Artikel 126, stk. 4 |
|
|
Artikel 112, stk. 1 |
Artikel 129, stk. 1, første afsnit |
|
|
Artikel 112, stk. 2 |
Artikel 129, stk. 1, andet afsnit |
|
|
Artikel 112, stk. 3 |
Artikel 129, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 1, litra a) |
Artikel 129, stk. 3, første afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 1, litra b) |
|
|
|
Artikel 113, stk. 2, litra a), første afsnit |
Artikel 129, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 2, litra b), første afsnit |
|
|
|
Artikel 113, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 129, stk. 3, andet afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 3, tredje afsnit |
Artikel 129, stk. 3, tredje afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 3 |
Artikel 129, stk. 3, fjerde til syvende afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 4 |
Artikel 129, stk. 3, ottende og niende afsnit |
|
|
Artikel 113, stk. 5 |
Artikel 129, stk. 3, tiende og ellevte afsnit |
|
|
Artikel 114 |
Artikel 130 |
|
|
Artikel 115 |
Artikel 131 |
|
|
Artikel 116, stk. 1 |
Artikel 131a, stk. 1, første til tredje afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 2 |
Artikel 131a, stk. 1, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 3 |
Artikel 131a, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 4 |
Artikel 131a, stk. 2, anden og tredje afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 5 |
Artikel 131a, stk. 2, fjerde og femte afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 6 |
Artikel 131a, stk. 2, sjette afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 7 |
Artikel 131a, stk. 2, syvende afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 8 |
Artikel 131a, stk. 2, ottende afsnit |
|
|
Artikel 116, stk. 9 |
Artikel 131a, stk. 2, niende afsnit |
|
|
Artikel 117, stk. 1 |
Artikel 132, stk. 1, første til sjette afsnit |
|
|
Artikel 117, stk. 2 |
Artikel 132, stk. 1, syvende og ottende afsnit |
|
|
Artikel 117, stk. 3 |
Artikel 132, stk. 2 |
|
|
Artikel 117, stk. 4 |
Artikel 132, stk. 3 |
|
|
Artikel 118 |
Artikel 141 |
|
|
Artikel 119, stk. 1 |
Artikel 127, stk. 1 |
|
|
Artikel 119, stk. 2 |
Artikel 127, stk. 2 |
|
|
Artikel 119, stk. 3 |
Artikel 127, stk. 3 |
|
|
Artikel 120 |
Artikel 72a |
|
|
Artikel 121 |
Artikel 135 |
|
|
Artikel 122 |
Artikel 137 |
|
|
Artikel 123, stk. 1 |
Artikel 138, stk. 1 |
|
|
Artikel 123, stk. 2 |
Artikel 138, stk. 2, første afsnit |
|
|
Artikel 124 |
Artikel 139 |
|
|
Artikel 125 |
Artikel 140 |
Artikel 2 |
|
Artikel 126 |
Artikel 142 |
|
|
Artikel 127 |
Artikel 143 |
|
|
Artikel 128 |
|
|
|
Artikel 129 |
|
|
|
Artikel 130 |
|
|
|
Artikel 131 |
|
|
|
Artikel 132 |
|
|
|
Artikel 133 |
|
|
|
Artikel 134 |
|
|
|
Artikel 135 |
|
|
|
Artikel 136 |
|
|
|
Artikel 137 |
|
|
|
Artikel 138 |
|
|
|
Artikel 139 |
|
|
|
Artikel 140 |
|
|
|
Artikel 141 |
|
|
|
Artikel 142 |
|
|
|
Artikel 143 |
Artikel 144 |
|
|
Artikel 144, stk. 1 |
Artikel 122a, stk. 9 |
|
|
Artikel 144, stk. 2 |
Artikel 69, stk. 4 |
|
|
Artikel 144, stk. 3 |
Artikel 70, stk. 4 |
|
|
Artikel 145 |
Artikel 150, stk. 1 |
|
|
Artikel 146 |
Artikel 150, stk. 1a |
|
|
Artikel 147, stk. 1 |
Artikel 151, stk. 1 |
|
|
Artikel 147, stk. 2 |
Artikel 151, stk. 2 |
|
|
Artikel 148, stk. 1 |
Artikel 151a, stk. 3 |
|
|
Artikel 148, stk. 2 |
Artikel 151a, stk. 1 |
|
|
Artikel 148, stk. 3 |
Artikel 151b |
|
|
Artikel 148, stk. 4 |
Artikel 151a, stk. 2 |
|
|
Artikel 148, stk. 5 |
Artikel 151c |
|
|
Artikel 149 |
|
|
|
Artikel 150 |
|
|
|
Artikel 151 |
|
|
|
Artikel 152 |
Artikel 29 |
|
|
Artikel 153 |
Artikel 30 |
|
|
Artikel 154 |
Artikel 33 |
|
|
Artikel 155 |
Artikel 40 |
|
|
Artikel 156 |
Artikel 41 |
|
|
Artikel 157 |
Artikel 42 |
|
|
Artikel 158 |
Artikel 42a |
|
|
Artikel 159 |
Artikel 43 |
|
|
Artikel 160 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 1 |
Artikel 156, sjette afsnit |
|
|
Artikel 161, stk. 2 |
Artikel 156, fjerde afsnit |
|
|
Artikel 161, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 4 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 5 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 6 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 7 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 8 |
|
|
|
Artikel 161, stk. 9 |
|
|
|
Artikel 162, stk. 1 |
|
|
|
Artikel 162, stk. 2 |
|
|
|
Artikel 162, stk. 3 |
|
|
|
Artikel 162, stk. 4 |
Artikel 157, stk. 1, tredje afsnit |
|
|
Artikel 162, stk. 5 |
|
|
|
Artikel 162, stk. 6 |
|
|
|
Artikel 163 |
Artikel 158 |
|
|
Artikel 164 |
Artikel 159 |
|
|
Artikel 165 |
Artikel 160 |
|
|
Bilag I |
Bilag I |
|
( 1 ) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
( 2 ) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
( 5 ) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.
( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).
( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
( 10 ) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
( 12 ) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
( 13 ) EUT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
( 14 ) EUT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
( 15 ) EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22.
( 16 ) Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 26).
( 17 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43).
( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).
( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
( 20 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).