This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02002D0187-20090604
Council Decision of 28 February 2002 setting up Eurojust with a view to reinforcing the fight against serious crime (2002/187/JHA)
Consolidated text: Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (2002/187/RIA)
Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (2002/187/RIA)
No longer in force
2002D0187 — DA — 04.06.2009 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS AFGØRELSE af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet (EFT L 063, 6.3.2002, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
L 245 |
44 |
29.9.2003 |
||
|
L 138 |
14 |
4.6.2009 |
||
RÅDETS AFGØRELSE
af 28. februar 2002
om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet
(2002/187/RIA)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c),
under henvisning til initiativ fra Forbundsrepublikken Tyskland samt initiativ fra Den Portugisiske Republik, Den Franske Republik, Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien ( 1 ),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ), og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Det er nødvendigt at forbedre det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne yderligere, især for så vidt angår bekæmpelse af grov kriminalitet, der ofte begås af organisationer, som opererer på tværs af grænserne. |
|
(2) |
En effektiv forbedring af det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne forudsætter, at der snarest muligt vedtages strukturelle foranstaltninger på EU-plan med henblik på at fremme en optimal samordning af medlemsstaternes efterforskning og retsforfølgning, der berører flere medlemsstaters område med fuld respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder. |
|
(3) |
For at styrke bekæmpelsen af grov organiseret kriminalitet har Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, navnlig i punkt 46 i konklusionerne, bestemt, at der skal oprettes en enhed (Eurojust) bestående af nationale offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende kompetence. |
|
(4) |
Ved denne afgørelse oprettes Eurojust-enheden som et EU-organ med status som juridisk person, hvis udgifter afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget, bortset fra udgifterne til lønninger og honorarer til de nationale medlemmer samt til de personer, der bistår dem, som afholdes af disses hjemland. |
|
(5) |
Målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ( 3 ), er også vigtige i forbindelse med Eurojust. Eurojusts kollegium bør vedtage de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger for at nå disse mål. Det bør tage fuldt hensyn til den følsomme karakter af Eurojusts aktiviteter i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning. I den henseende bør OLAF udelukkes fra adgang til dokumenter, akter, rapporter, noter eller oplysninger, uanset deres form, som opbevares eller udarbejdes i forbindelse med disse aktiviteter, hvad enten disse er i gang eller afsluttet, ligesom videregivelse til OLAF af sådanne dokumenter, akter, rapporter, noter eller oplysninger bør forbydes. |
|
(6) |
For at Eurojust kan gennemføre sine formål så effektivt som muligt bør den kunne udføre sine opgaver enten ved hjælp af et eller flere af de berørte nationale medlemmer eller som kollegium. |
|
(7) |
Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør kunne udveksle oplysninger med Eurojust efter nærmere retningslinjer, der tjener og tager hensyn til formålet med offentlig påtale. |
|
(8) |
Eurojusts beføjelser berører ikke Fællesskabets kompetence for så vidt angår beskyttelsen af dettes finansielle interesser og berører heller ikke eksisterende konventioner og aftaler, herunder navnlig den europæiske konvention om gensidig retshjælp i straffesager (Europarådet), undertegnet den 20. april 1959 i Strasbourg, samt konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater ( 4 ), vedtaget af Rådet den 29. maj 2000, og protokollen ( 5 ) hertil, der blev vedtaget den 16. oktober 2001. |
|
(9) |
Med henblik på at nå sine mål behandler Eurojust personoplysninger ved hjælp af elektronisk databehandling eller ved hjælp af strukturerede manuelle registre. Det er derfor nødvendigt at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer til det, som kræves i henhold til Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (Europarådet), undertegnet den 28. januar 1981 i Strasbourg, og de senere ændringer heraf, især den protokol, der har været åben for undertegnelse siden den 8. november 2001, så snart disse ændringer er gældende i forholdet mellem medlemsstaterne. |
|
(10) |
For at sikre, at behandlingen af personoplysninger i Eurojust-regi foregår korrekt, bør der oprettes en fælles kontrolinstans, der som følge af Eurojusts sammensætning bør bestå af dommere eller, hvis forfatningen eller det nationale system kræver det, af personer med tilsvarende funktion, der giver garanti for tilstrækkelig uafhængighed. De beføjelser, der er tillagt denne fælles kontrolinstans, bør ikke berøre de nationale retters beføjelser eller foregribe de søgsmål, der kan indbringes for dem. |
|
(11) |
For at sikre en harmonisk samordning mellem Unionens og Fællesskabets forskellige aktiviteter bør Kommissionen i henhold til traktatens artikel 29 og artikel 36, stk. 2, inddrages fuldt ud i Eurojusts arbejde med generelle spørgsmål og spørgsmål, der hører under Kommissionens beføjelser. Eurojusts forretningsorden bør angive de nærmere betingelser for Kommissionens deltagelse i Eurojusts arbejde på de områder, der hører under dens kompetence. |
|
(12) |
Der bør fastlægges bestemmelser, som sikrer, at Eurojust og Den Europæiske Politienhed (Europol) ( 6 ) etablerer og opretholder et tæt samarbejde. |
|
(13) |
Eurojust bør opretholde privilegerede forbindelser med det europæiske retlige netværk, der er oprettet ved fælles aktion 98/428/RIA ( 7 ). Med henblik herpå bør sekretariatet for det europæiske retlige netværk placeres i Eurojust-sekretariatet. |
|
(14) |
For at lette Eurojusts aktiviteter bør hver medlemsstat kunne udnævne eller udpege en eller flere nationale korrespondenter. |
|
(15) |
I det omfang det er påkrævet for udførelsen af Eurojusts opgaver, bør den ligeledes kunne etablere et samarbejde med tredjelande og indgå aftaler med henblik herpå, først og fremmest med de lande, der har ansøgt om tiltrædelse af Den Europæiske Union, og andre lande, som der er indgået arrangementer med. |
|
(16) |
Eftersom vedtagelsen af denne afgørelse gør det påkrævet, at der vedtages nye lovgivningsforanstaltninger i medlemsstaterne, bør der åbnes mulighed for visse overgangsbestemmelser. |
|
(17) |
I punkt 57 i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 er det fastsat, at så længe der ikke foreligger en samlet aftale om hjemstedet for visse agenturer, kan Eurojust påbegynde sine aktiviteter i Haag. |
|
(18) |
Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der er fastlagt i traktatens artikel 6, stk. 2, og som afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — |
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Oprettelse og juridisk person
Denne afgørelse opretter en enhed benævnt »Eurojust« som et EU-organ.
Eurojust har status som juridisk person.
Artikel 2
Sammensætningen af Eurojust
1. Hver medlemsstat udstationerer i overensstemmelse med sit retssystem et nationalt medlem af Eurojust, som er en offentlig anklager, en dommer eller en polititjenestemand med tilsvarende kompetence.
2. Medlemsstaterne sørger for løbende og effektivt at bidrage til realiseringen af Eurojusts mål som omhandlet i artikel 3. For at opfylde disse mål:
a) skal det nationale medlem have sit faste arbejdssted på Eurojusts hjemsted
b) skal hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en anden person som assisterende medlem. Stedfortræderen og det assisterende medlem kan have deres faste arbejdssted i Eurojust. Det nationale medlem kan lade sig bistå af flere stedfortrædere eller assisterende medlemmer, der om nødvendigt og med samtykke fra kollegiet kan have deres faste arbejdssted i Eurojust.
3. Det nationale medlem skal have en stilling, der giver den pågældende de beføjelser, der er omhandlet i denne afgørelse, således at han kan løse sine opgaver.
4. De nationale medlemmer, stedfortrædere og assisterende medlemmer er for så vidt angår deres status underlagt deres medlemsstaters nationale lovgivning.
5. Stedfortræderen skal opfylde kriterierne i stk. 1 og kunne handle på vegne af eller træde i stedet for det nationale medlem. Et assisterende medlem kan også handle på vegne af eller træde i stedet for det nationale medlem, hvis den pågældende opfylder kriterierne i stk. 1.
6. Eurojust kædes også sammen med et nationalt Eurojustkoordineringssystem i overensstemmelse med artikel 12.
7. Eurojust skal kunne udstationere forbindelsesretsembedsmænd i tredjelande i overensstemmelse med denne afgørelse.
8. Eurojust skal i overensstemmelse med denne afgørelse have et sekretariat under ledelse af en administrerende direktør.
Artikel 3
Mål
1. Som led i efterforskningen og retsforfølgningen af de i artikel 5 omhandlede grove lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater, især organiseret grov kriminalitet, er Eurojusts mål:
a) at fremme og forbedre koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder af efterforskningen og retsforfølgningen i medlemsstaterne under hensyn til enhver anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed og enhver oplysning fra et organ, der er kompetent i medfør af bestemmelser, der er vedtaget inden for traktaternes rammer
b) at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, især ved at gøre det lettere at yde ►M2 anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse ◄
c) at yde anden støtte til medlemsstaternes kompetente myndigheder med henblik på at gøre deres efterforskning og retsforfølgning mere effektiv.
2. Eurojust kan ligeledes, i overensstemmelse med denne afgørelse og på anmodning af en kompetent myndighed i en medlemsstat, yde støtte til efterforskning og retsforfølgning som vedrører denne ene medlemsstat og et tredjeland, hvis der er indgået en aftale med dette land om samarbejde i medfør af ►M2 artikel 26a, stk. 2 ◄ , eller hvis der i særlige tilfælde er en væsentlig interesse i, at Eurojust yder støtte.
3. Eurojust kan i overensstemmelse med denne afgørelse og på anmodning af enten en kompetent myndighed i en medlemsstat eller Kommissionen ligeledes yde støtte til efterforskning og retsforfølgning, som vedrører denne ene medlemsstat og Fællesskabet.
Artikel 4
Kompetence
1. Eurojusts generelle kompetenceområde omfatter:
a) de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, med hensyn til hvilke Europol til enhver tid har kompetence ( 8 ).
▼M2 —————
c) andre lovovertrædelser, der er begået i forbindelse med de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der er omhandlet ►M2 i litra a) ◄ .
2. Ved andre former for lovovertrædelser end de i stk. 1 omhandlede kan Eurojust desuden i overensstemmelse med sine mål og på anmodning af en kompetent myndighed i en medlemsstat medvirke til efterforskning og retsforfølgning.
Artikel 5
Eurojusts opgaver
1. Med henblik på at nå sine mål udfører Eurojust sine opgaver:
a) ved hjælp af et eller flere af de berørte nationale medlemmer, jf. artikel 6, eller
b) som et kollegium, jf. artikel 7:
i) såfremt dette ønskes af et eller flere nationale medlemmer, der er berørt af en sag, som behandles af Eurojust, eller
ii) i forbindelse med efterforskning eller retsforfølgning, som har konsekvenser på EU-plan, eller som kan berøre andre medlemsstater end dem, der er direkte involveret, eller
iii) hvis der er tale om et generelt spørgsmål om at realisere Eurojusts mål, eller
iv) hvis det på anden måde er fastsat i denne afgørelse.
2. Ved udførelsen af sine opgaver angiver Eurojust, om den handler ved hjælp af et eller flere af de nationale medlemmer i medfør af artikel 6 eller som et kollegium i medfør af artikel 7.
Artikel 5a
Koordineringsvagt
1. For at kunne udføre sine opgaver i hastesager opretter Eurojust en koordineringsvagt (OCC), der til enhver tid skal kunne modtage og behandle de anmodninger, der henvises til den. OCC skal kunne kontaktes døgnet rundt alle ugens dage gennem ét enkelt kontaktpunkt i Eurojust.
2. OCC skal være baseret på én repræsentant (OCC-repræsentanten) pr. medlemsstat, som kan være enten det nationale medlem, dennes stedfortræder eller et assisterende medlem med beføjelse til at træde i stedet for det nationale medlem. OCC-repræsentanten skal kunne handle døgnet rundt alle ugens dage.
3. Når det i hastesager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning eller en afgørelse om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, i en eller flere medlemsstater, kan den anmodende eller den udstedende kompetente myndighed fremsende den til OCC. OCC-kontaktpunktet sender den omgående til OCC-repræsentanten i den medlemsstat, der oprindeligt har fremsat anmodningen, samt, hvis den fremsendende eller den udstedende myndighed udtrykkeligt har anmodet herom, til OCC-repræsentanterne i de medlemsstater, på hvis område anmodningen skal fuldbyrdes. Disse OCC-repræsentanter handler hurtigst muligt for så vidt angår fuldbyrdelsen af anmodningen i deres medlemsstat, idet de udøver de opgaver og beføjelser, der tillægges dem i henhold til artikel 6 og artikel 9a-9f.
Artikel 6
Opgaver, som Eurojust udfører ved hjælp af sine nationale medlemmer
►M2 1. ◄ Når Eurojust handler ved hjælp af sine nationale medlemmer:
a) kan den, under angivelse af grundene hertil, anmode de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder om:
i) at indlede efterforskning eller retsforfølgning vedrørende konkrete forhold
ii) at acceptere, at en anden medlemsstat bedre er i stand til at indlede efterforskning eller retsforfølgning vedrørende konkrete forhold
iii) at foretage en koordinering mellem de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder
iv) at nedsætte et fælles efterforskningshold i overensstemmelse med de relevante samarbejdsinstrumenter
v) at meddele Eurojust de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver
vi) at træffe særlige efterforskningsmæssige foranstaltninger
vii) at træffe enhver anden foranstaltning, som er begrundet i hensynet til efterforskningen eller retsforfølgningen.
b) sikrer den, at de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder gensidigt underrettes om efterforskning og retsforfølgning, som Eurojust har kendskab til
c) bistår den efter anmodning medlemsstaternes kompetente myndigheder med at sikre den bedst mulige koordinering af efterforskningen og retsforfølgningen
d) yder den støtte med henblik på at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder
e) samarbejder den med og rådfører sig med det europæiske retlige netværk, herunder ved at anvende dets dokumentationsdatabase og bidrage til at forbedre den
f) yder den i de i artikel 3, stk. 2 og 3, omhandlede tilfælde og med kollegiets samtykke støtte til efterforskning og retsforfølgning, der vedrører kompetente myndigheder i en enkelt medlemsstat
▼M2 —————
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente nationale myndigheder uden unødig forsinkelse reagerer på anmodninger i henhold til denne artikel.
Artikel 7
Opgaver, som Eurojust udfører som et kollegium
►M2 1. ◄ Når Eurojust handler som et kollegium:
a) kan den i forbindelse med de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, rette en begrundet anmodning til de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder om:
i) at indlede efterforskning eller retsforfølgning vedrørende konkrete forhold
ii) at acceptere, at en anden medlemsstat bedre er i stand til at indlede efterforskning eller retsforfølgning vedrørende konkrete forhold
iii) at foretage en koordinering mellem de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder
iv) at nedsætte et fælles efterforskningshold i overensstemmelse med de relevante samarbejdsinstrumenter
v) at meddele Eurojust de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver
b) sikrer den gensidig underretning af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning, som Eurojust har kendskab til, og som har konsekvenser på EU-plan, eller som kan berøre andre medlemsstater end dem, der er direkte berørt
c) bistår den efter anmodning de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med at sikre den bedst mulige samordning af efterforskningen og retsforfølgningen
d) yder den støtte med henblik på at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder, navnlig på grundlag af Europols analyse
e) samarbejder og rådfører den sig med det europæiske retlige netværk, herunder ved at anvende dets dokumentationsdatabase og bidrage til at forbedre den
f) kan den yde støtte til Europol, navnlig ved at afgive udtalelser på grundlag af analyser, som den har foretaget
g) kan den yde logistisk støtte i de i litra a), c) og d), nævnte tilfælde. Den logistiske støtte kan omfatte hjælp til oversættelse, tolkning og tilrettelæggelse af koordineringsmøder.
2. Hvis to eller flere nationale medlemmer ikke kan blive enige om, hvordan en konflikt om retternes kompetence med hensyn til at indlede efterforskning eller retsforfølgning i henhold til artikel 6 og navnlig artikel 6, stk. 1, litra c), skal løses, anmodes kollegiet om at afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om sagen, forudsat at forholdet ikke har kunnet løses efter aftale mellem de pågældende kompetente nationale myndigheder. Kollegiets udtalelse fremsendes straks til de berørte medlemsstater. Dette stykke berører ikke stk. 1, litra a), nr. ii).
3. En kompetent myndighed kan uanset bestemmelserne i instrumenter, der er vedtaget af Den Europæiske Union vedrørende retligt samarbejde, indberette gentagne afslag på eller vanskeligheder med at fuldbyrde anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde til Eurojust, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, og anmode kollegiet om at afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om problemet, forudsat at det ikke har kunnet løses efter aftale mellem de kompetente nationale myndigheder eller ved de pågældende nationale medlemmers indgriben. Kollegiets udtalelse fremsendes straks til de berørte medlemsstater.
Artikel 8
Opfølgning af Eurojusts anmodninger og udtalelser
Hvis de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder beslutter ikke at efterkomme en anmodning som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), eller artikel 7, stk. 1, litra a), eller beslutter ikke at følge en skriftlig udtalelse som omhandlet i artikel 7, stk. 2 og 3, underretter de uden unødig forsinkelse Eurojust om deres beslutning og begrunder den. Hvis det ikke er muligt at begrunde et afslag på at efterkomme en anmodning, fordi dette ville skade væsentlige nationale sikkerhedsinteresser eller bringe personers sikkerhed i fare, kan medlemsstaternes kompetente myndigheder gøre operationelle grunde gældende.
Artikel 9
Nationale medlemmer
1. Varigheden af det nationale medlems embedsperiode er mindst fire år. Hjemlandet kan forlænge embedsperioden. Det nationale medlem afsættes ikke før embedsperiodens udløb uden underretning af Rådet forud for afsættelsen ledsaget af en begrundelse herfor. Hvis et nationalt medlem er formand eller næstformand for Eurojust, skal hans embedsperiode som medlem mindst være lang nok til, at han kan udføre sine opgaver som formand eller næstformand for hele den periode, han er valgt for.
2. Al udveksling af oplysninger mellem Eurojust og medlemsstaterne skal ske gennem det nationale medlem.
3. For at kunne realisere Eurojusts mål har et nationalt medlem mindst samme adgang til eller kan i det mindste få udleveret oplysninger fra følgende typer af registre i hans medlemsstat, som vedkommende alt efter tilfældet ville have haft i sin rolle som offentlig anklager, dommer eller polititjenestemand på nationalt plan:
a) strafferegistre
b) registre over anholdte
c) efterforskningsregistre
d) dna-registre
e) andre registre i hans medlemsstat, når vedkommende anser disse oplysninger for nødvendige for udførelsen af sine opgaver.
4. Et nationalt medlem kan kontakte sin medlemsstats kompetente myndigheder direkte.
Artikel 9a
Beføjelser, der er tillagt det nationale medlem på nationalt plan
1. Når et nationalt medlem udøver de beføjelser, der er omhandlet i artikel 9b, 9c og 9d, gør han dette i sin egenskab af kompetent national myndighed i overensstemmelse med national lovgivning og på de vilkår, der er fastsat i denne artikel og artikel 9b-9e. Et nationalt medlem skal under udførelsen af sine opgaver i relevante tilfælde oplyse, at han handler i overensstemmelse med de beføjelser, der er tillagt nationale medlemmer i medfør af denne artikel og artikel 9b, 9c og 9d.
2. Hver medlemsstat fastlægger arten og omfanget af de beføjelser, den tillægger sit nationale medlem med hensyn til retligt samarbejde i forbindelse med den pågældende medlemsstat. Hver medlemsstat tillægger dog mindst sit nationale medlem de beføjelser, der er beskrevet i artikel 9b samt, med forbehold af artikel 9e, de beføjelser, der er beskrevet i artikel 9c og 9d, som den pågældende alt efter tilfældet ville have i sin egenskab af dommer, offentlig anklager eller polititjenestemand på nationalt plan.
3. Når det nationale medlem udpeges, og om nødvendigt på ethvert andet tidspunkt, underretter medlemsstaten Eurojust og Generalsekretariatet for Rådet om sin afgørelse vedrørende gennemførelsen af stk. 2, således at sidstnævnte kan underrette de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne accepterer og anerkender de således tillagte beføjelser, i det omfang de er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser.
4. Hver medlemsstat fastlægger et nationalt medlems ret til at handle i forhold til udenlandske judicielle myndigheder i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, den har indgået.
Artikel 9b
Almindelige beføjelser
1. Nationale medlemmer har i deres egenskab af kompetente nationale myndigheder ret til at modtage, videregive, formidle, følge op på og levere supplerende oplysninger i forbindelse med fuldbyrdelsen af anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse. I forbindelse med udøvelse af beføjelser omhandlet i dette stykke underrettes den kompetente nationale myndighed straks.
2. Hvis en anmodning om retligt samarbejde kun er blevet fuldbyrdet delvis eller i utilstrækkeligt omfang har nationale medlemmer i deres egenskab af kompetente nationale myndigheder ret til at anmode den kompetente nationale myndighed i vedkommendes medlemsstat om supplerende foranstaltninger for at få anmodningen fuldbyrdet helt.
Artikel 9c
Beføjelser, der udøves med en kompetent national myndigheds godkendelse
1. De nationale medlemmer kan i deres egenskab af kompetente nationale myndigheder efter aftale med en kompetent national myndighed eller på dennes anmodning og fra sag til sag udøve følgende beføjelser:
a) De kan udstede og udføre anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse.
b) De kan fuldbyrde anmodninger og afgørelser i deres medlemsstat om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse.
c) De kan træffe bestemmelse om efterforskningsmæssige foranstaltninger i deres medlemsstat, der anses for at være nødvendige på et koordineringsmøde, som afholdes af Eurojust med henblik på at yde bistand til kompetente nationale myndigheder, der er berørt af en konkret efterforskning, og som kompetente nationale myndigheder, der er berørt af efterforskningen, anmodes om at deltage i.
d) De kan give tilladelse til og koordinere kontrollerede leverancer i deres medlemsstat.
2. De i denne artikel omhandlede beføjelser skal i princippet udøves af en kompetent national myndighed.
Artikel 9d
Beføjelser, der udøves i hastesager
I hastesager har nationale medlemmer i deres egenskab af kompetente nationale myndigheder, og for så vidt de ikke har mulighed for at finde frem til eller for at kontakte den kompetente nationale myndighed i tide, ret til:
a) at give tilladelse til og at koordinere kontrollerede leverancer i deres medlemsstat
b) at fuldbyrde en anmodning eller en afgørelse om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, i forhold til deres medlemsstat.
Så snart den kompetente nationale myndighed er identificeret eller kontaktet, underrettes den om udøvelsen af de beføjelser, der er omhandlet i denne artikel.
Artikel 9e
Anmodninger fra nationale medlemmer i tilfælde, hvor der ikke kan udøves beføjelser
1. Det nationale medlem har i sin egenskab af kompetent national myndighed mindst kompetence til at fremsætte et forslag til den myndighed, der har kompetence til at udøve de i artikel 9c og 9d omhandlede beføjelser, når det nationale medlem ikke kan tillægges sådanne beføjelser, fordi det er i modstrid med:
a) forfatningsretlige bestemmelser,
eller
b) grundlæggende aspekter af det strafferetlige system:
i) der vedrører kompetencefordelingen mellem politi, anklagere og dommere
ii) der vedrører den funktionelle opgavefordeling mellem retsforfølgende myndigheder,
eller
iii) der vedrører den pågældende medlemsstats forbundsstruktur.
2. Medlemsstaterne sikrer i de i stk. 1 omhandlede tilfælde, at den anmodning, som det nationale medlem har udstedt, behandles uden unødig forsinkelse af den kompetente nationale myndighed.
Artikel 9f
Nationale medlemmers deltagelse i fælles efterforskningshold
Nationale medlemmer har ret til at deltage i fælles efterforskningshold, herunder i deres oprettelse, i medfør af artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater eller Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold ( 9 ) i forbindelse med deres egen medlemsstat. Medlemsstaterne kan dog gøre det nationale medlems deltagelse afhængigt af den kompetente nationale myndigheds godkendelse. Nationale medlemmer eller deres stedfortrædende eller assisterende medlemmer skal opfordres til at deltage i alle fælles efterforskningshold, der involverer deres medlemsstat, og som Fællesskabet finansierer i henhold til de relevante finansielle instrumenter. Hver enkelt medlemsstat afgør, hvorvidt det nationale medlem deltager i det fælles efterforskningshold i egenskab af kompetent national myndighed eller på vegne af Eurojust.
Artikel 10
Kollegium
1. Kollegiet består af alle de nationale medlemmer. Hvert nationalt medlem har én stemme.
2. ►M2 Rådet godkender Eurojusts forretningsorden med kvalificeret flertal på forslag af kollegiet. Kollegiet vedtager sit forslag med to tredjedeles flertal efter høring af Den Fælles Kontrolinstans som omhandlet i artikel 23 vedrørende bestemmelserne om behandling af personoplysninger. ◄ De bestemmelser i forretningsordenen, der vedrører behandling af personoplysninger, kan godkendes særskilt af Rådet.
3. Kollegiet træffer afgørelse med to tredjedeles flertal, når det handler ►M2 i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), samt stk. 2 og 3 ◄ . Kollegiet træffer sine øvrige afgørelser i overensstemmelse med bestemmelserne i forretningsordenen.
Artikel 11
Kommissionens rolle
1. Kommissionen knyttes fuldt ud til arbejdet i Eurojust i overensstemmelse med traktatens artikel 36, stk. 2. Den deltager i dette arbejde på de områder, der hører under dens kompetence.
2. Som led i Eurojusts arbejde med at koordinere efterforskning og retsforfølgning kan Kommissionen anmodes om at stille sin ekspertise til rådighed.
3. Eurojust kan aftale de nødvendige praktiske bestemmelser med Kommissionen med henblik på at styrke samarbejdet mellem dem.
Artikel 12
Nationalt Eurojustkoordineringssystem
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere nationale Eurojustkorrespondenter.
2. Hver medlemsstat etablerer inden 4. juni 2011 et nationalt Eurojustkoordineringssystem for at sikre koordineringen af det arbejde, som udføres af:
a) de nationale Eurojustkorrespondenter
b) den nationale Eurojustkorrespondent på terrorismeområdet
c) den nationale korrespondent for Det Europæiske Retlige Netværk og indtil tre andre kontaktpunkter i Det Europæiske Retlige Netværk
d) nationale medlemmer eller kontaktpunkter i netværket vedrørende fælles efterforskningshold og de netværk, der er etableret ved Rådets afgørelse 2002/494/RIA af 13. juni 2002 om oprettelse af et europæisk net af kontaktpunkter vedrørende personer, som er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser ( 10 ), Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet ( 11 ) og ved Rådets afgørelse 2008/852/RIA af 24. oktober 2008 om et net af kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption ( 12 ).
3. De i stk. 1 og 2 omhandlede personer bibeholder deres stilling og status i henhold til national lovgivning.
4. De nationale Eurojustkorrespondenter er ansvarlige for det nationale Eurojustkoordineringssystems funktion. Udnævnes der flere Eurojustkorrespondenter, er en af dem ansvarlig for, at det nationale Eurojustkoordineringssystem fungerer.
5. Det nationale Eurojustkoordineringssystem fremmer i medlemsstaten udførelsen af Eurojusts opgaver, navnlig ved:
a) at sikre, at det sagsforvaltningssystem, der er omhandlet i artikel 16, modtager oplysninger vedrørende den pågældende medlemsstat på en effektiv og pålidelig måde
b) at bistå med at afgøre, om en sag skal behandles med bistand fra Eurojust eller fra Det Europæiske Retlige Netværk
c) at bistå det nationale medlem med at identificere de relevante myndigheder med henblik på fuldbyrdelse af anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse
d) at opretholde tætte forbindelser med den nationale Europolenhed.
6. For at nå de mål, der er nævnt i stk. 5, skal de personer, der er omhandlet i stk. 1 og stk. 2, litra a), b) og c), og kan de personer, der er omhandlet i stk. 2, litra d), forbindes med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med denne artikel og artikel 16, 16a, 16b og 18 samt Eurojusts forretningsorden. Forbindelsen til sagsforvaltningssystemet finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.
7. Intet i denne artikel skal forstås som værende til hinder for direkte kontakter mellem kompetente judicielle myndigheder i henhold til instrumenterne om retligt samarbejde, herunder artikel 6 i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Forbindelserne mellem det nationale medlem og nationale korrespondenter udelukker ikke, at det nationale medlem kan have direkte kontakt til sin medlemsstats kompetente myndigheder.
Artikel 13
Udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale medlemmer
1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder udveksler alle de oplysninger med Eurojust, der er nødvendige med henblik på udførelsen af Eurojusts opgaver i henhold til artikel 4 og 5 samt databeskyttelsesreglerne i denne afgørelse. Dette skal mindst omfatte de oplysninger, der omhandles i stk. 5, 6 og 7.
2. Fremsendelse af oplysninger til Eurojust fortolkes kun som en anmodning om bistand fra Eurojust i det pågældende tilfælde, hvis en kompetent myndighed præciserer dette.
3. De nationale medlemmer af Eurojust har beføjelse til uden forudgående tilladelse at udveksle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af Eurojusts opgaver, indbyrdes eller med de kompetente myndigheder i deres egen medlemsstat. Navnlig skal nationale medlemmer straks underrettes om en sag, der vedrører dem.
4. Denne artikel berører ikke andre forpligtelser vedrørende fremsendelse af oplysninger til Eurojust, herunder Rådets afgørelse 2005/671/RIA af 20. september 2005 om udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger ( 13 ).
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale medlemmer underrettes om oprettelsen af et fælles efterforskningshold, uanset om det sker i henhold til artikel 13 i konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater eller i henhold til rammeafgørelse 2002/465/RIA, og om resultaterne af disse holds arbejde.
6. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem snarest muligt underrettes om enhver sag, som mindst tre medlemsstater er direkte involveret i, og i forbindelse med hvilken der er sendt anmodninger eller afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, til mindst to medlemsstater, og
a) hvor den pågældende strafbare handling i den anmodende eller den udstedende medlemsstat kan medføre frihedsstraf eller forvaring af en maksimal varighed på mindst fem eller seks år (fastsættes af den pågældende medlemsstat) og er med på følgende liste:
i) menneskehandel
ii) seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
iii) narkotikahandel
iv) ulovlig handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil
v) korruption
vi) svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
vii) forfalskning af euroen
viii) hvidvaskning af penge
ix) angreb på informationssystemer,
eller
b) hvor der er konkrete indicier for, at en kriminel organisation er involveret,
eller
c) hvor der er tegn på, at sagen kan have en alvorlig grænseoverskridende dimension eller alvorlige konsekvenser på Den Europæiske Unions plan, eller at den kan berøre andre medlemsstater end dem, der er direkte involveret.
7. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale medlem underrettes om:
a) tilfælde, hvor der er opstået eller det er sandsynligt, at der vil opstå kompetencekonflikter
b) kontrollerede leverancer, som berører mindst tre stater, hvoraf mindst to er medlemsstater
c) gentagne vanskeligheder med eller afslag på at fuldbyrde anmodninger og afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse.
8. De nationale myndigheder er ikke forpligtet til i en given sag at videregive oplysninger, hvis videregivelsen:
a) skader væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, eller
b) bringer personers sikkerhed i fare.
9. Denne artikel berører ikke betingelserne i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem medlemsstater og tredjelande, herunder eventuelle betingelser, som tredjelande måtte have fastsat for anvendelsen af oplysninger, når de er videregivet.
10. Oplysninger, der videregives til Eurojust i henhold til stk. 5, 6 og 7, skal, hvor de foreligger, mindst indeholde oplysningstyperne på listen i bilaget.
11. De oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, videresendes til Eurojust på struktureret vis.
12. Senest 4. juni 2014 (13) udarbejder Kommissionen på grundlag af oplysninger fra Eurojust en rapport om gennemførelsen af denne artikel ledsaget af ethvert forslag, som den finder relevant, herunder med henblik på at overveje en ændring af stk. 5, 6 og 7 og af bilaget.
Artikel 13a
Oplysninger fra Eurojust til de kompetente nationale myndigheder
1. Eurojust giver de kompetente nationale myndigheder oplysninger og feedback om resultaterne af behandlingen af oplysninger, herunder om forbindelser til sager, som allerede er lagret i sagsforvaltningssystemet.
2. Når en kompetent national myndighed anmoder Eurojust om oplysninger, fremsender Eurojust endvidere disse inden for den frist, som denne myndighed har angivet.
Artikel 14
Behandling af personoplysninger
1. I det omfang det er nødvendigt, for at Eurojust kan nå sine mål, kan den inden for rammerne af sin kompetence og for at udføre sine opgaver behandle personoplysninger, enten ved hjælp af elektronisk databehandling eller ved hjælp af strukturerede manuelle registre.
2. Eurojust træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer til det, som kræves i henhold til Europarådets konvention af 28. januar 1981 og de senere ændringer deraf, som måtte gælde mellem medlemsstaterne.
3. De personoplysninger, Eurojust behandler, skal være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil de behandles. De skal desuden, under hensyn til de oplysninger, der indgives af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller andre partnere ►M2 i overensstemmelse med artikel 13, 26 og 26a ◄ , være nøjagtige og ajourførte. De personoplysninger, Eurojust behandler, skal behandles redeligt og lovligt.
▼M2 —————
Artikel 15
Restriktioner for behandling af personoplysninger
1. Ved databehandling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, må Eurojust kun behandle følgende oplysninger om personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning ►M2 mistænkes for at have begået eller deltaget i en strafbar handling, som henhører under Eurojusts kompetence, eller som er dømt for en sådan strafbar handling ◄ :
a) efternavn, pigenavn, fornavn og eventuelt kaldenavn eller påtaget navn
b) fødselsdato og fødested
c) nationalitet
d) køn
e) den berørte persons bopæl, erhverv og opholdssted
f) socialsikringsnummer, kørekortnummer, identitetsdokumentnummer og pasoplysninger
g) oplysninger vedrørende juridiske personer, hvis de omfatter oplysninger om identificerede eller identificerbare fysiske personer, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning
h) konti i banker og i andre finansieringsinstitutter
i) en beskrivelse af de påståede overtrædelser samt deres art, den dato hvor de blev begået, en strafferetlig beskrivelse af dem, og hvor langt efterforskningen er kommet
j) de faktiske forhold, der giver grund til at antage, at sagen har udløbere i udlandet
k) oplysninger om formodet medlemskab af en kriminel organisation
l) telefonnumre, e-mail-adresser og de data, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet ( 14 )
m) oplysninger i køretøjsregistre
n) dna-profiler, der er fastlagt på grundlag af den ikke-kodende del af dna, fotografier og fingeraftryk.
2. Ved databehandling i overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, kan Eurojust kun behandle følgende typer oplysninger om personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgivning, betragtes som vidner eller ofre i forbindelse med en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning for en eller flere af de former for kriminalitet og de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 4:
a) efternavn, pigenavn, fornavn og eventuelt kaldenavn eller påtaget navn
b) fødselsdato og fødested
c) nationalitet
d) køn
e) den berørte persons bopæl, erhverv og opholdssted
f) beskrivelse af de overtrædelser, der vedrører dem, samt deres art, den dato hvor de blev begået, en strafferetlig beskrivelse af dem, og hvor langt efterforskningen er kommet.
3. I undtagelsestilfælde kan Eurojust dog også i et begrænset tidsrum behandle andre personoplysninger vedrørende omstændighederne omkring en lovovertrædelse, såfremt de er af umiddelbar betydning for og indgår i den løbende efterforskning, som Eurojust hjælper med at koordinere, såfremt behandlingen af disse specifikke oplysninger er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 14 og 21.
Den databeskyttelsesansvarlige, der er omhandlet i artikel 17, underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Såfremt disse andre oplysninger vedrører vidner eller ofre som omhandlet i stk. 2, skal beslutningen om at behandle dem træffes af mindst to nationale medlemmer i fællesskab.
4. Manuel eller elektronisk databehandling af personoplysninger vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrørende helbredsforhold og seksualliv er kun tilladt, såfremt disse oplysninger er nødvendige for den relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust.
Den databeskyttelsesansvarlige underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Disse oplysninger må ikke behandles i den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1.
Såfremt disse andre oplysninger vedrører vidner eller ofre som omhandlet i stk. 2, skal beslutningen om at behandle dem træffes af kollegiet.
Artikel 16
Sagsforvaltningssystem, fortegnelse og midlertidige arbejdsdatabaser
1. I overensstemmelse med denne afgørelse opretter Eurojust et sagsforvaltningssystem, der består af midlertidige arbejdsdatabaser og en fortegnelse, der indeholder personoplysninger og ikke-personoplysninger.
2. Sagsforvaltningssystemet har til formål:
a) at støtte forvaltningen og koordineringen af efterforskning og retsforfølgning, hvor Eurojust yder bistand, navnlig ved sammenholdelse af oplysninger
b) at lette adgangen til oplysninger om igangværende efterforskning og retsforfølgning
c) at lette overvågningen af, at behandlingen af personoplysninger er lovlig og i overensstemmelse med denne afgørelse.
3. Sagsforvaltningssystemet kan, for så vidt det er foreneligt med databeskyttelsesreglerne i denne afgørelse, knyttes til det sikre telekommunikationsnet, der er omhandlet i artikel 9 i Rådets afgørelse 2008/976/RIA af 16. december 2008 om Det Europæiske Retlige Netværk ( 15 ).
4. Fortegnelsen skal indeholde henvisninger til de midlertidige arbejdsdatabaser, der behandles inden for rammerne af Eurojust, og må ikke indeholde andre personoplysninger end dem, der er nævnt i artikel 15, stk. 1, litra a)–i), k) og m), og artikel 15, stk. 2.
5. Under udøvelsen af deres opgaver kan de nationale medlemmer af Eurojust i overensstemmelse med denne afgørelse behandle oplysninger om de individuelle sager, de arbejder med, i en midlertidig arbejdsdatabase. De tillader, at den databeskyttelsesansvarlige får adgang til arbejdsdatabasen. Den databeskyttelsesansvarlige underrettes af det pågældende nationale medlem om åbningen af enhver ny midlertidig arbejdsdatabase, der indeholder personoplysninger.
6. I forbindelse med behandlingen af personoplysninger knyttet til en bestemt sag må Eurojust ikke oprette noget andet elektronisk register end sagsforvaltningssystemet.
Artikel 16a
De midlertidige arbejdsdatabasers og fortegnelsens funktion
1. Det pågældende nationale medlem åbner en midlertidig arbejdsdatabase for hver sag, vedkommende får fremsendt oplysninger om, for så vidt denne fremsendelse er i overensstemmelse med denne afgørelse eller med de instrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4. Det nationale medlem er ansvarligt for forvaltningen af de midlertidige arbejdsdatabaser, som vedkommende har åbnet.
2. Et nationalt medlem, der har åbnet en midlertidig arbejdsdatabase, beslutter fra sag til sag, om adgangen til den midlertidige arbejdsdatabase skal begrænses, eller om der skal gives hel eller delvis adgang til den, hvis det er nødvendigt, for at Eurojust kan udføre sine opgaver, for andre nationale medlemmer eller for autoriseret Eurojustpersonale.
3. Et nationalt medlem, der har åbnet en midlertidig arbejdsdatabase, beslutter, hvilke oplysninger i forbindelse med denne midlertidige arbejdsdatabase der skal indføres i fortegnelsen.
Artikel 16b
Adgang til sagsforvaltningssystemet på nationalt plan
1. De personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, har, i det omfang de er forbundet med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6, kun adgang til:
a) indekset, medmindre det nationale medlem, der har besluttet at indlæse oplysningerne i indekset, udtrykkeligt nægter adgang hertil
b) midlertidige arbejdsdatabaser, der er åbnet eller forvaltet af det nationale medlem fra deres medlemsstat
c) midlertidige arbejdsdatabaser, der er åbnet eller forvaltet af nationale medlemmer fra andre medlemsstater, og som det nationale medlem fra deres medlemsstat har fået adgang til, medmindre det nationale medlem, der har åbnet eller forvalter den midlertidige arbejdsdatabase, udtrykkeligt har afvist en sådan adgang.
2. Et nationalt medlem træffer inden for de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, afgørelse om, i hvilket omfang der gives adgang til de midlertidige arbejdsdatabaser i den pågældendes medlemsstat for de personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i det omfang de er forbundet med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6.
3. Hver medlemsstat træffer efter høring af sit nationale medlem afgørelse om, i hvilket omfang der gives adgang til fortegnelsen i denne medlemsstat for de personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i det omfang de er forbundet med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6. Medlemsstaterne underretter Eurojust og Generalsekretariatet for Rådet om deres afgørelse vedrørende gennemførelsen af dette stykke, således at sidstnævnte kan underrette de øvrige medlemsstater.
De personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, skal, i det omfang de er forbundet med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6, dog mindst have adgang til fortegnelsen, i det omfang det er nødvendigt for at få adgang til de midlertidige arbejdsdatabaser, som de har fået adgang til i overensstemmelse med denne artikels stk. 2.
4. Senest 4. juni 2013 aflægger Eurojust rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af stk. 3. Medlemsstaterne overvejer på grundlag af denne rapport, om det er hensigtsmæssigt at revidere omfanget af den adgang, de har givet i overensstemmelse med stk. 3.
Artikel 17
Databeskyttelsesansvarlig
1. Eurojust udpeger en af sine ansatte til at varetage hvervet som databeskyttelsesansvarlig. I denne egenskab refererer den pågældende direkte til kollegiet. Under udførelsen af sine opgaver, som omhandlet i denne artikel, ►M2 handler han uafhængigt ◄ .
2. Den databeskyttelsesansvarlige har navnlig følgende opgaver:
a) i fuld uafhængighed at sikre, at behandlingen af personoplysninger er lovlig og i overensstemmelse med denne afgørelse
b) i henhold til de bestemmelser, der fastlægges i forretningsordenen, at overvåge, at videregivelse og modtagelse af personoplysninger registreres skriftligt, især med henblik på anvendelsen af artikel 19, stk. 3, i overensstemmelse med de sikkerhedsbestemmelser, der er fastlagt i artikel 22
c) at sikre, at de berørte personer efter anmodning orienteres om deres rettigheder i henhold til denne afgørelse.
3. Under udførelsen af sine opgaver skal den databeskyttelsesansvarlige have adgang til alle de oplysninger, som behandles af Eurojust, og til alle Eurojusts lokaler.
4. Hvis den databeskyttelsesansvarlige konstaterer, at oplysninger er blevet behandlet på en måde, som efter hans skøn ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, skal han:
a) underrette kollegiet, der bekræfter modtagelsen af underretningen
b) forelægge sagen for den fælles kontrolinstans, såfremt kollegiet ikke inden for en rimelig frist har afhjulpet den manglende overensstemmelse for så vidt angår behandlingen.
Artikel 18
Autoriseret adgang til personoplysninger
Kun nationale medlemmer, deres stedfortrædere og deres assisterende medlemmer, jf. artikel 2, stk. 2, de personer, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, i det omfang de er forbundet med sagsforvaltningssystemet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 6, samt autoriseret Eurojustpersonale har adgang til de personoplysninger, der behandles af Eurojust med henblik på at nå Eurojusts mål og inden for de begrænsninger, der er fastsat i artikel 16, 16a og 16b.
Artikel 19
Ret til adgang til personoplysninger
1. Enhver har ret til at få adgang til personoplysninger om sig selv (egenacces), som Eurojust behandler, på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2. Enhver, der ønsker at gøre brug af sin ret til egenacces til personoplysninger lagret i Eurojust eller til at få dem kontrolleret i overensstemmelse med artikel 20, kan vederlagsfrit fremsætte anmodning herom i en medlemsstat efter eget valg til den myndighed, der er udpeget af denne stat, der straks henvender sig til Eurojust.
3. Den enkeltes ret til egenacces eller til at få personoplysningerne kontrolleret skal udøves i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser i den medlemsstat, hvor den pågældende har fremsat sin anmodning. Hvis Eurojust imidlertid kan fastslå, hvilken myndighed i en medlemsstat der har forelagt de pågældende oplysninger, kan denne kræve, at retten til egenacces udøves i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser i denne stat.
4. Egenacces nægtes, hvis:
a) den kan være til skade for en af Eurojusts aktiviteter
b) den kan være til skade for en national efterforskning, ►M2 ————— ◄
c) den kan være til skade for en tredjeparts rettigheder og frihedsrettigheder.
5. Afgørelsen om at tillade egenacces træffes under behørig hensyntagen til, i hvilken egenskab personerne fremsætter anmodningen, for så vidt angår de oplysninger, som er lagret i Eurojust.
6. De nationale medlemmer, som er berørt af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eurojust. Der foretages en fuldstændig behandling af anmodningen senest tre måneder efter modtagelsen. Såfremt de nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningen til kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.
7. Hvis egenacces nægtes, eller Eurojust ikke behandler personoplysninger vedrørende den person, der har fremsat anmodningen, underretter Eurojust den pågældende om, at den har foretaget kontrol, uden at anføre forhold, som kan afsløre, om den pågældende er registreret.
8. Hvis den person, der har fremsat anmodningen, ikke er tilfreds med det svar der gives, kan afgørelsen indbringes for den fælles kontrolinstans. Den fælles kontrolinstans fastslår, om den afgørelse, Eurojust har truffet, er i overensstemmelse med nærværende afgørelse.
9. Medlemsstaternes kompetente strafferetlige myndigheder høres af Eurojust, inden den træffer afgørelse. Disse myndigheder underrettes derefter gennem de berørte nationale medlemmer om afgørelsens indhold.
Artikel 20
Rettelse og slettelse af personoplysninger
1. I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, har enhver ret til at anmode Eurojust om at rette, blokere eller slette oplysninger vedrørende vedkommende selv, hvis de er ukorrekte eller ufuldstændige, eller hvis registrering eller opbevaring er i strid med denne afgørelse.
2. Eurojust underretter den pågældende, hvis der er foretaget en rettelse, blokering eller slettelse af de oplysninger, der vedrører ham. Hvis den pågældende ikke er tilfreds med Eurojusts svar, kan han indbringe sagen for den fælles kontrolinstans inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen af Eurojusts afgørelse.
3. Efter anmodning fra en medlemsstats kompetente myndigheder, dens nationale medlem eller dens nationale korrespondent, hvis en sådan findes, og på disses ansvar, retter eller sletter Eurojust i overensstemmelse med sin forretningsorden personoplysninger, som den behandler, og som den pågældende medlemsstat, dens nationale medlem eller dens nationale korrespondent har fremsendt eller indlæst. Medlemsstatens kompetente myndigheder og Eurojust, herunder det nationale medlem eller den nationale korrespondent, hvis en sådan findes, sikrer i den forbindelse, at principperne i artikel 14, stk. 2 og 3, samt i artikel 15, stk. 4, overholdes.
4. Hvis det viser sig, at personoplysninger, som Eurojust har behandlet, er fejlagtige eller ufuldstændige, eller at det strider mod denne afgørelses bestemmelser at indlæse og opbevare dem, skal Eurojust rette eller slette dem.
5. I de i stk. 3 og 4 omhandlede tilfælde skal leverandørerne og modtagerne af oplysningerne straks underrettes. Modtagerne skal derefter i henhold til de for dem gældende regler ligeledes rette, blokere eller slette oplysningerne i deres eget system.
Artikel 21
Frister for opbevaring af personoplysninger
1. Eurojust må ikke opbevare de personoplysninger, den behandler, længere end nødvendigt for, at den kan nå sine mål.
2. Personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, som behandles af Eurojust, må ikke opbevares længere end indtil ►M2 den første af følgende datoer ◄ :
a) datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen
aa) den dato, på hvilken personen blev frifundet, og afgørelsen blev endelig
b) tre år efter den dato, på hvilken retsafgørelsen har fået retskraft i den sidste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen
c) den dato, på hvilken Eurojust og de berørte medlemsstater har konstateret eller i fællesskab besluttet, at det ikke længere er nødvendigt, at efterforskningen og retsforfølgningen koordineres af Eurojust ►M2 medmindre der er pligt til at forelægge Eurojust disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6 og 7, eller med de instrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4 ◄
d) tre år efter den dato, på hvilken oplysningerne blev fremsendt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6 og 7, eller med de instrumenter, der er omhandlet i artikel 13, stk. 4.
3.
a) Overholdelsen af de ►M2 i stk. 2, litra a), b), c) og d) ◄ nævnte frister for opbevaring kontrolleres løbende ved hjælp af passende elektronisk databehandling. Under alle omstændigheder kontrolleres det hvert tredje år efter indlæsningen, om det fortsat er nødvendigt at opbevare oplysningerne.
b) Når en af de ►M2 i stk. 2, litra a), b), c) og d) ◄ nævnte frister udløber, kontrollerer Eurojust, om det er nødvendigt at opbevare oplysningerne længere, for at den kan nå sine mål, og den kan beslutte undtagelsesvis at opbevare oplysningerne indtil den efterfølgende kontrol. ►M2 Når forældelsesfristen for påtale er udløbet i alle de berørte medlemsstater, jf. stk. 2, litra a), må oplysninger imidlertid kun opbevares, hvis de er nødvendige, for at Eurojust kan yde bistand i henhold til denne afgørelse. ◄
c) Når oplysninger undtagelsesvis opbevares i henhold til litra b), kontrolleres det hvert tredje år, om det fortsat er nødvendigt at opbevare dem.
4. Hvis en sag omfatter ikke-elektronisk behandlede, ikke-strukturerede oplysninger, og fristen for opbevaring er udløbet for så vidt angår den seneste elektronisk behandlede oplysning i sagen, sendes hver af sagens akter tilbage til den myndighed, der har videregivet dem, og eventuelle kopier tilintetgøres.
5. Hvis Eurojust har koordineret en efterforskning eller retsforfølgning, underretter de berørte nationale medlemmer Eurojust og de øvrige berørte medlemsstater om alle retsafgørelser vedrørende sagen, som har fået retskraft, særlig med henblik på, at stk. 2, litra b), kan finde anvendelse.
Artikel 22
Datasikkerhed
1. Ved behandling af personoplysninger, der er omfattet af denne afgørelse, beskytter Eurojust og medlemsstaterne, i det omfang de er berørt af de oplysninger, Eurojust videregiver, disse personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab eller uautoriseret udbredelse, ændring og adgang eller enhver anden form for uautoriseret behandling.
2. Forretningsordenen fastlægger de tekniske foranstaltninger og de organisatoriske forholdsregler, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse for så vidt angår datasikkerhed, og navnlig foranstaltninger, der sikrer:
a) at uautoriserede personer ikke kan få adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af personoplysninger
b) at databærerne hverken kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer
c) at der ikke kan ske uautoriseret lagring af oplysninger, og at uautoriserede personer hverken kan få kendskab til, ændre eller slette lagrede personoplysninger
d) at edb-systemerne ikke via datatransmissionsanlæg kan benyttes af uautoriserede personer
e) at autoriserede personer ved anvendelse af et elektronisk databehandlingssystem kun kan få adgang til de oplysninger, hvortil de er adgangsberettigede
f) at det kan efterprøves og fastslås, til hvilke instanser personoplysninger videregives, såfremt der er tale om videregivelse
g) at det kan efterprøves og fastslås, hvilke personoplysninger der er indlæst i de elektroniske databehandlingssystemer, hvornår og af hvem
h) at personoplysninger under videregivelse eller ved overførsel af databærere hverken kan læses, kopieres, ændres eller slettes af uautoriserede personer.
Artikel 23
Den fælles kontrolinstans
1. Der oprettes en uafhængig fælles kontrolinstans, der som kollegium overvåger de ►M2 i artikel 14-22, 26, 26a og 27 ◄ omhandlede Eurojust-aktiviteter for at sikre, at behandlingen af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med denne afgørelse. Den fælles kontrolinstans har som led i udførelsen af sine opgaver fuld adgang til alle registre, hvor sådanne personoplysninger behandles. Eurojust giver den fælles kontrolinstans alle de oplysninger fra sådanne registre, som den måtte anmode om, og bistår på enhver anden måde kontrolinstansen under udførelsen af dens opgaver.
Den Fælles Kontrolinstans holder møde mindst en gang hvert halve år. Den træder desuden sammen senest tre måneder efter indgivelsen af en klage som omhandlet i artikel 19, stk. 8, eller senest tre måneder efter den dato, hvor en sag blev indbragt for den i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2. Den Fælles Kontrolinstans kan også indkaldes af formanden efter anmodning fra mindst to medlemsstater.
Med henblik på oprettelsen af den fælles kontrolinstans udpeger hver medlemsstat i overensstemmelse med sit retssystem en dommer, der ikke er medlem af Eurojust, eller, hvis forfatningen eller det nationale system kræver det, en person med en funktion, der giver vedkommende tilstrækkelig uafhængighed til at stå på den liste over dommere, der kan sidde i den fælles kontrolinstans som medlem eller ad hoc-dommer. Udpegelsen gælder for mindst ►M2 tre år ◄ . Udpegelsen tilbagekaldes efter de principper for tilbagekaldelse, der finder anvendelse i henhold til hjemlandets ret. Udpegelsen og tilbagekaldelsen af den meddeles Generalsekretariatet for Rådet og Eurojust.
2. Den fælles kontrolinstans består af tre faste medlemmer og af ad hoc-dommere, jf. stk. 4.
3. Den af en medlemsstat udpegede dommer bliver fast medlem efter at være blevet valgt af et plenarmøde mellem de personer, der er udpeget af medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 1; mandatets varighed er tre år. Hvert år vælges ét fast medlem af Den Fælles Kontrolinstans ved hemmelig afstemning. Formandskabet for Den Fælles Kontrolinstans varetages af det medlem, der befinder sig i sit tredje år af mandatperioden efter valgene. Faste medlemmer kan genvælges. Udpegede personer, der ønsker at stille op til valget, meddeler dette skriftligt til sekretariatet for Den Fælles Kontrolinstans ti dage inden det møde, hvor valget skal finde sted.
4. En eller flere ad hoc-dommere deltager desuden i behandlingen af klager vedrørende personoplysninger, der er indbragt af den stat, som har udpeget dem, men kun så længe klagen behandles.
4a. Den Fælles Kontrolinstans vedtager i sin forretningsorden de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre stk. 3 og 4.
5. Sammensætningen af den fælles kontrolinstans gælder uændret, så længe en klage er til behandling, selv om de faste medlemmers mandat er udløbet forinden i medfør af stk. 3.
6. Hvert medlem og hver ad hoc-dommer har én stemme. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
7. Den fælles kontrolinstans behandler de klager, der indbringes i overensstemmelse med artikel 19, stk. 8, og artikel 20, stk. 2, og foretager kontrol i overensstemmelse med stk. 1, første afsnit, i nærværende artikel. Hvis den fælles kontrolinstans finder, at en afgørelse truffet af Eurojust eller en databehandling foretaget af Eurojust ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, sendes sagen tilbage til Eurojust, som retter sig efter afgørelsen fra den fælles kontrolinstans.
8. Afgørelser truffet af den fælles kontrolinstans er endelige og bindende for Eurojust.
9. De personer, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til stk. 1, tredje afsnit, vedtager under forsæde af formanden for den fælles kontrolinstans en forretningsorden og et procesreglement, som med henblik på behandlingen af klager indeholder objektive kriterier for udpegelsen af instansens medlemmer.
10. Sekretariatsudgifterne afholdes over Eurojusts budget. Sekretariatet varetager sine funktioner uafhængigt inden for rammerne af Eurojust-sekretariatet. ►M2 Sekretariatet for Den Fælles Kontrolinstans kan trække på ekspertisen i det sekretariat, der er oprettet ved afgørelse 2000/641/RIA ( 16 ) ◄
11. Medlemmerne af den fælles kontrolinstans har tavshedspligt som omhandlet i artikel 25.
12. Den fælles kontrolinstans aflægger rapport til Rådet en gang om året.
Artikel 24
Ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af oplysninger
1. Eurojust er i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted, ansvarlig for enhver skade, der forvoldes en person, og som skyldes Eurojusts uautoriserede eller ukorrekte behandling af oplysninger.
2. Klager over Eurojust i medfør af bestemmelserne i stk. 1 om Eurojusts ansvar, indbringes for retterne i den medlemsstat, hvor Eurojust har sit hjemsted.
3. Enhver medlemsstat er i henhold til sin nationale lovgivning ansvarlig for enhver skade, der forvoldes en person, og som skyldes medlemsstatens uautoriserede eller ukorrekte behandling af oplysninger, som er videregivet til Eurojust.
Artikel 25
Tavshedspligt
1. De nationale medlemmer, deres stedfortrædere og deres assisterende medlemmer, jf. artikel 2, stk. 2, Eurojusts personale, nationale korrespondenter samt den databeskyttelsesansvarlige, har tavshedspligt, jf. dog artikel 2, stk. 4.
2. Tavshedspligten gælder alle personer og alle organer, der skal samarbejde med Eurojust.
3. Tavshedspligten gælder også efter ophøret af de i stk. 1 og 2 omhandlede personers tjenesteperiode, tjenestekontrakt eller virke.
4. Med forbehold af ►M2 artikel 2, stk. 4 ◄ , er alle oplysninger, som modtages af Eurojust, omfattet af tavshedspligt.
Artikel 25a
Samarbejde med Det Europæiske Retlige Netværk og andre af Den Europæiske Unions netværk, der deltager i strafferetligt samarbejde
1. Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk opretholder privilegerede forbindelser med hinanden, som bygger på samråd og komplementaritet, navnlig mellem det nationale medlem, Det Europæiske Retlige Netværks kontaktpunkter i samme medlemsstat og de nationale korrespondenter for Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk. For at sikre et effektivt samarbejde træffes følgende foranstaltninger:
a) De nationale medlemmer underretter fra sag til sag Det Europæiske Retlige Netværks kontaktpunkter om alle de sager, som de skønner, at netværket er bedre i stand til at behandle.
b) Sekretariatet for Det Europæiske Retlige Netværk indgår i Eurojusts personale. Det udgør en særskilt enhed heri. Det kan trække på de administrative ressourcer i Eurojust, der er nødvendige for udførelsen af Det Europæiske Retlige Netværks opgaver, herunder til at dække omkostningerne til netværkets plenarmøder. Hvis plenarmøderne holdes i Rådets lokaler i Bruxelles, kan omkostningerne kun omfatte rejseudgifter og udgifter til tolkning. Hvis plenarmøderne holdes i den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet, kan omkostningerne kun omfatte en del af de samlede omkostninger til mødet.
c) Det Europæiske Retlige Netværks kontaktpunkter kan fra sag til sag indbydes til at deltage i møder i Eurojust.
2. Uden at dette berører artikel 4, stk. 1, indgår sekretariatet for netværket vedrørende fælles efterforskningshold og det netværk, der er etableret ved afgørelse 2002/494/RIA, i Eurojusts personale. Disse sekretariater udgør særskilte enheder heri. De kan trække på de administrative ressourcer i Eurojust, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. Koordineringen mellem sekretariaterne varetages af Eurojust.
Dette stykke finder anvendelse på sekretariatet for ethvert nyt netværk, der etableres ved en rådsafgørelse, hvori det fastsættes, at Eurojust varetager sekretariatsfunktionen.
3. Det netværk, der er etableret ved afgørelse 2008/852/RIA, kan anmode om, at Eurojust sørger for et sekretariat til netværket. Hvis der fremsættes en sådan anmodning, finder stk. 2 anvendelse.
Artikel 26
Forbindelser med institutioner, organer og agenturer med tilknytning til Det Europæiske Fællesskab eller Den Europæiske Union
1. Hvis det er relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver, kan Eurojust oprette og opretholde et samarbejde med de institutioner, organer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber eller traktaten om Den Europæiske Union. Eurojust opretter og opretholder et samarbejde med mindst:
a) Europol
b) OLAF
c) Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
d) Rådet, især Det Fælles Situationscenter.
Eurojust opretter og opretholder også et samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere.
2. Eurojust kan indgå aftaler eller samarbejdsordninger med de enheder, der er nævnt i stk. 1. Sådanne aftaler eller samarbejdsordninger kan navnlig vedrøre udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, og udstationering af forbindelsesofficerer i Eurojust. Sådanne aftaler eller samarbejdsordninger kan kun indgås, efter at Eurojust har hørt Den Fælles Kontrolinstans for så vidt angår bestemmelserne om databeskyttelse, og efter godkendelse i Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Eurojust orienterer Rådet om eventuelle planer om at indlede sådanne forhandlinger, og Rådet kan drage de relevante konklusioner.
3. Inden ikrafttrædelsen af aftalen eller samarbejdsordningen som omhandlet i stk. 2 kan Eurojust direkte modtage og anvende oplysninger, herunder personoplysninger, fra de enheder, der er nævnt i stk. 1, hvis dette er nødvendigt for den lovformelige udførelse af dens opgaver, og kan direkte videregive oplysninger, herunder personoplysninger, til disse enheder, hvis dette er nødvendigt for den lovformelige udførelse af modtagerens opgaver og er i overensstemmelse med de databeskyttelsesregler, der er fastsat i denne afgørelse.
4. OLAF kan bidrage til Eurojusts arbejde med at koordinere efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers økonomiske interesser, enten på foranledning af Eurojust eller på anmodning af OLAF, hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder ikke modsætter sig en sådan deltagelse.
5. Medlemsstaterne påser i forbindelse med behovet for modtagelse og videregivelse af oplysninger mellem Eurojust og OLAF, at de nationale medlemmer af Eurojust kun betragtes som medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med forordning (EF) nr. 1073/99 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ( 17 ), jf. dog artikel 9. Udvekslingen af oplysninger mellem OLAF og de nationale medlemmer berører ikke de oplysninger, der skal indgives til andre kompetente myndigheder i henhold til de nævnte forordninger.
Artikel 26a
Forbindelser med tredjelande og organisationer
1. I det omfang det er relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver, kan Eurojust oprette og opretholde et samarbejde med de følgende enheder:
a) tredjelande
b) organisationer såsom:
i) internationale organisationer og de offentligretlige instanser, der henhører under dem
ii) andre offentligretlige institutioner, der er oprettet på grundlag af en konvention mellem to eller flere stater, og
iii) Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
2. Eurojust kan indgå aftaler med de enheder, der er nævnt i stk. 1. Sådanne aftaler kan navnlig vedrøre udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger, og udstationering af forbindelsesofficerer eller forbindelsesretsembedsmænd i Eurojust. Sådanne aftaler kan kun indgås, efter at Eurojust har hørt Den Fælles Kontrolinstans for så vidt angår bestemmelserne om databeskyttelse, og efter godkendelse i Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Eurojust orienterer Rådet om eventuelle planer om at indlede sådanne forhandlinger, og Rådet kan drage de relevante konklusioner.
3. Der kan kun indgås aftaler som omhandlet i stk. 2, der indeholder bestemmelser om udveksling af personoplysninger, hvis den pågældende enhed er omfattet af Europarådets konvention af 28. januar 1981, eller efter en vurdering, som bekræfter, at den pågældende enhed garanterer et passende databeskyttelsesniveau.
4. Aftaler som omhandlet i stk. 2 skal indeholde bestemmelser om overvågning af deres gennemførelse, herunder gennemførelsen af databeskyttelsesreglerne.
5. Inden ikrafttrædelsen de i stk. 2 omhandlede aftaler kan Eurojust direkte modtage oplysninger, herunder personoplysninger, hvis dette er nødvendigt for den lovformelige udførelse af dens opgaver.
6. Inden ikrafttrædelsen de i stk. 2 omhandlede aftaler kan Eurojust på betingelserne i artikel 27, stk. 1, direkte videregive oplysninger, bortset fra personoplysninger, til disse enheder, hvis dette er nødvendigt for den lovformelige udførelse af modtagerens opgaver.
7. Eurojust kan, på betingelserne i artikel 27, stk. 1, videregive personoplysninger til de enheder, der er omhandlet i stk. 1, hvis:
a) det er nødvendigt i de enkelte tilfælde for at forebygge eller bekæmpe kriminalitet, der henhører under Eurojusts kompetence, og
b) Eurojust har indgået en aftale som omhandlet i stk. 2 med den pågældende enhed, der er trådt i kraft og giver mulighed for videregivelse af sådanne oplysninger.
8. Såfremt de enheder, der er omhandlet i stk. 1, efterfølgende ikke opfylder betingelserne i stk. 3, eller såfremt der er overvejende sandsynlighed for, at disse betingelser ikke opfyldes, skal Eurojust omgående underrette Den Fælles Kontrolinstans og de berørte medlemsstater herom. Den Fælles Kontrolinstans kan forhindre yderligere udveksling af personoplysninger med de pågældende enheder, indtil den finder det godtgjort, at der er truffet passende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe dette forhold.
9. Selv om de betingelser, der er omhandlet i stk. 7, ikke er opfyldt, kan et nationalt medlem dog i sin egenskab af kompetent national myndighed og i overensstemmelse med bestemmelserne i vedkommendes nationale lovgivning undtagelsesvis og med det ene formål at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at afværge en overhængende, alvorlig fare for en person eller for den offentlige sikkerhed udveksle oplysninger, herunder personoplysninger. Det nationale medlem er ansvarligt for videregivelsens lovlighed. Det nationale medlem skal registrere videregivelsen af oplysninger og begrundelsen herfor. Der kan kun gives tilladelse til videregivelsen, hvis modtageren giver tilsagn om, at oplysningerne kun vil blive anvendt til det formål, hvortil de er blevet videregivet.
Artikel 27
Videregivelse af data
1. Det nationale medlem fra den medlemsstat, der har givet oplysninger, skal give sit samtykke til videregivelsen af disse oplysninger, inden Eurojust udveksler dem med de i artikel 26a omhandlede enheder. Det nationale medlem konsulterer medlemsstaternes kompetente myndigheder, når det er relevant.
2. Eurojust er ansvarlig for, at videregivelsen er lovlig. Eurojust skal registrere al videregivelse af data i henhold til artikel 26 og 26a og begrundelsen herfor. Der gives kun tilladelse til videregivelse, hvis modtageren giver tilsagn om, at oplysningerne kun vil blive anvendt til det formål, hvortil de er blevet videregivet.
Artikel 27a
Retsembedsmænd som forbindelsespersoner udstationeret i tredjelande
1. Med henblik på at lette det retlige samarbejde med tredjelande i sager, hvor Eurojust yder bistand i overensstemmelse med denne afgørelse, kan kollegiet udstationere retsembedsmænd som forbindelsespersoner i et tredjeland under forudsætning af, at der indgås en aftale med det pågældende tredjeland som omhandlet i artikel 26a. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, skal give sit samtykke, inden der indledes forhandlinger med et tredjeland. Eurojust orienterer Rådet om eventuelle planer om at indlede sådanne forhandlinger, og Rådet kan drage de relevante konklusioner.
2. Den i stk. 1 omhandlede forbindelsesretsembedsmand, skal have erfaring med at arbejde med Eurojust og have en passende viden om retligt samarbejde og om, hvordan Eurojust fungerer. Udstationeringen af en retsembedsmand som forbindelsesperson for Eurojust er betinget af, at forbindelsesretsembedsmanden og dennes medlemsstat giver deres forudgående samtykke.
3. Hvis den forbindelsesretsembedsmand, der udstationeres af Eurojust, udvælges blandt nationale medlemmer eller stedfortrædende eller assisterende medlemmer:
i) erstatter den pågældende medlemsstat vedkommende i dennes funktion som nationalt medlem eller stedfortrædende eller assisterende medlem
ii) mister den pågældende retten til at udøve de beføjelser, vedkommende har fået tildelt i overensstemmelse med artikel 9a-9e.
4. Kollegiet udarbejder regler om udstationeringen af retsembedsmænd som forbindelsespersoner og vedtager de fornødne gennemførelsesbestemmelser i denne henseende i samråd med Kommissionen, jf. dog artikel 110 i vedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 18 ).
5. De aktiviteter, der udføres af forbindelsesretsembedsmænd, som er udstationeret af Eurojust, er underlagt Den Fælles Kontrolinstans’ tilsyn. Forbindelsesretsembedsmændene aflægger rapport til kollegiet, der på passende vis i årsrapporten orienterer Europa-Parlamentet og Rådet om deres aktiviteter. Forbindelsesretsembedsmændene underretter de nationale medlemmer og de kompetente nationale myndigheder om alle sager, som vedrører deres medlemsstat.
6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og de forbindelsesretsembedsmænd, der er omhandlet i stk. 1, kan kontakte hinanden direkte. I så fald underretter forbindelsesretsembedsmanden det pågældende nationale medlem om disse kontakter.
7. De forbindelsesretsembedsmænd, der er omhandlet i stk. 1, forbindes med sagsforvaltningssystemet.
Artikel 27b
Anmodninger om retligt samarbejde til og fra tredjelande
1. Eurojust kan med samtykke fra de berørte medlemsstater koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde fra et tredjeland, såfremt disse anmodninger indgår i samme efterforskning og kræver fuldbyrdelse i mindst to medlemsstater. Anmodninger efter dette stykke kan også fremsendes til Eurojust af en kompetent national myndighed.
2. I hastetilfælde og i overensstemmelse med artikel 5a kan koordineringsvagten modtage og behandle anmodninger efter stk. 1 i denne artikel fra et tredjeland, som har indgået en samarbejdsaftale med Eurojust.
3. Uden at dette berører artikel 3, stk. 2, kan Eurojust også, hvis der fremsættes anmodninger om retligt samarbejde, der vedrører den samme efterforskning og kræver fuldbyrdelse i et tredjeland, lette det retlige samarbejde med dette tredjeland med samtykke fra de berørte medlemsstater.
4. Anmodninger efter stk. 1, 2 og 3 kan fremsendes gennem Eurojust, hvis det er foreneligt med de instrumenter, der gælder for forbindelsen mellem tredjelandet og Den Europæiske Union eller de pågældende medlemsstater.
Artikel 27c
Ansvar bortset fra ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af oplysninger
1. Eurojusts ansvar i kontraktforhold fastlægges efter den nationale lov, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt.
2. For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter Eurojust uanset et eventuelt ansvar efter artikel 24 enhver skade, som er forvoldt af Eurojusts kollegium eller ansatte under udøvelsen af deres hverv, for så vidt de kan tilskrives dem, uanset de forskellige procedurer for skadeserstatningskrav, der findes i henhold til medlemsstaternes lovgivning.
3. Stk. 2 finder også anvendelse på skader, som et nationalt medlem eller stedfortrædende eller assisterende medlem forvolder under udøvelsen af sit hverv. Når vedkommende handler på grundlag af beføjelser, som er tillagt ham i medfør af artikel 9a-9e, tilbagebetaler vedkommendes hjemland dog Eurojust de beløb, som Eurojust har betalt som erstatning for sådanne skader.
4. Skadelidte kan kræve, at Eurojust undlader at foretage en handling eller indstiller en allerede foretaget handling.
5. Spørgsmålet om, hvilke nationale domstole i de enkelte medlemsstater der har kompetence til at behandle tvister, hvori Eurojust har et ansvar i medfør af denne artikel, afgøres under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ( 19 ).
Artikel 28
Organisation og funktion
1. Kollegiet er ansvarligt for Eurojusts organisation og funktion.
2. Kollegiet vælger en formand blandt de nationale medlemmer og kan, hvis det skønner det nødvendigt, vælge højst to næstformænd. Resultatet af valget forelægges Rådet ►M2 der træffer afgørelse med kvalificeret flertal ◄ til godkendelse.
3. Formanden varetager sine funktioner på kollegiets vegne og under dets ansvar, idet han leder dets arbejde og fører tilsyn med den daglige ledelse, der varetages af den administrerende direktør. I forretningsordenen fastsættes de tilfælde, hvor hans afgørelser eller aktiviteter kræver forudgående tilladelse fra eller en redegørelse til kollegiet.
4. Formanden vælges for tre år. Han kan genvælges én gang. Den eller de eventuelle næstformænds embedsperiode fastsættes i henhold til forretningsordenen.
5. Eurojust bistås af et sekretariat, der ledes af den administrerende direktør.
6. Eurojust udøver i forholdet til sit personale de beføjelser, der er tillagt ansættelsesmyndigheden. Kollegiet vedtager passende gennemførelsesbestemmelser til dette stykke i overensstemmelse med forretningsordenen.
Artikel 29
Administrerende direktør
1. Den administrerende direktør for Eurojust udnævnes af kollegiet ►M2 med to tredjedeles flertal. ◄ Kollegiet nedsætter en udvælgelseskomité, som efter indkaldelse af ansøgninger opstiller en liste over kandidater, hvorefter kollegiet vælger den administrerende direktør ud fra denne liste. ►M2 Kommissionen har ret til at deltage i udvælgelsesprocessen og at sidde i udvælgelseskomitéen. ◄
2. Den administrerende direktør udnævnes for fem år. ►M2 Embedsperioden kan forlænges én gang, uden at det er nødvendigt at indkalde ansøgninger, forudsat at kollegiet beslutter dette med tre fjerdedeles flertal og udnævner den administrerende direktør med samme flertal. ◄
3. Den administrerende direktør er omfattet af de ordninger og forordninger, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
4. Den administrerende direktør arbejder under kollegiets og dets formands overordnede ansvar og handler i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3. Direktøren kan afsættes af kollegiet efter afgørelse truffet med to tredjedeles flertal.
5. Den administrerende direktør varetager under formandens overordnede ansvar den daglige ledelse af Eurojust og personaleforvaltningen. ►M2 Med henblik herpå er han ansvarlig for i samarbejde med kollegiet at indføre og gennemføre en effektiv overvågnings- og evalueringsprocedure vedrørende de resultater, Eurojusts administration opnår med hensyn til at realisere sine mål. Den administrerende direktør aflægger regelmæssigt rapport til kollegiet om resultaterne af denne overvågning. ◄
Artikel 30
Personale
1. Eurojusts personale er, navnlig for så vidt angår ansættelse og status, omfattet af de ordninger og forordninger, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
2. Europols personale ansættes efter de ordninger og forordninger, som er omhandlet i stk. 1, og under overholdelse af de kriterier, der er fastsat i artikel 27 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 ( 20 ), herunder om geografisk spredning. De har status som fastansatte, midlertidigt ansatte eller lokalt ansatte. På anmodning af den administrerende direktør og efter aftale med formanden på kollegiets vegne kan fællesskabsinstitutionerne udstationere EF-tjenestemænd i Eurojust som midlertidigt ansatte. Medlemsstaterne kan udstationere nationale eksperter i Eurojust ►M2 som også kan bistå det nationale medlem ◄ . ►M2 Kollegiet vedtager de nødvendige gennemførelsesbestemmelser vedrørende udstationerede nationale eksperter. ◄
3. Under kollegiets ansvar skal Eurojusts personale ved udførelsen af sine opgaver lade sig lede af Eurojusts mål og mandat og må ikke søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, myndighed eller organisation eller fra nogen person, som ikke er tilknyttet Eurojust ►M2 jf. dog artikel 25a, stk.1, litra c), og stk. 2 ◄ .
Artikel 31
Tolke- og oversættelsesbistand
1. Den officielle sprogordning i Unionen gælder for Eurojusts arbejde.
2. Den årlige rapport til Rådet, der er nævnt i artikel 32, stk. 1, andet afsnit, affattes på EU-institutionernes officielle sprog.
Artikel 32
►M2 Underretning af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ◄
1. Formanden forelægger hvert år på kollegiets vegne Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen af Eurojust, herunder budgetforvaltningen.
Med henblik herpå udarbejder kollegiet hvert år en rapport om Eurojusts virksomhed og om de kriminalpolitiske problemer i Unionen, der måtte være blevet påvist i kraft af Eurojusts virksomhed. I denne rapport kan Eurojust endvidere fremsætte forslag med henblik på at forbedre det strafferetlige samarbejde.
Formanden forelægger ligeledes enhver redegørelse eller oplysning, som Rådet måtte anmode om, vedrørende Eurojusts funktion.
2. Formandskabet for Rådet sender en gang om året Europa-Parlamentet en rapport om Eurojusts arbejde og vedrørende de aktiviteter, der varetages af den fælles kontrolinstans.
3. Kommissionen eller Rådet kan indhente udtalelse fra Eurojust om alle udkast til instrumenter, som er udarbejdet i henhold til afsnit VI i traktaten.
Artikel 33
Finansiering
1. Udgifterne til lønninger og honorarer til de nationale medlemmer, stedfortræderne og de assisterende medlemmer, jf. artikel 2, stk. 2, afholdes af deres hjemland.
2. Når nationale medlemmer, stedfortrædere og assisterende medlemmer handler som led i udførelsen af Eurojusts opgaver, betragtes de relevante udgifter i forbindelse med disse aktiviteter som aktionsudgifter som omhandlet i traktatens artikel 41, stk. 3.
Artikel 34
Budget
1. Der udarbejdes overslag over alle Eurojusts indtægter og udgifter for hvert regnskabsår, idet regnskabsåret følger kalenderåret. De opføres på Eurojusts budget, som omfatter den personaleoversigt, der forelægges for den budgetmyndighed, der er kompetent med hensyn til Den Europæiske Unions almindelige budget. I personaleoversigten, som vedrører faste eller midlertidige stillinger og indeholder oplysninger om de udstationerede nationale eksperter, præciseres antallet, lønklassen og kategorien af det personale, Eurojust beskæftiger i det pågældende regnskabsår.
2. Der er ligevægt mellem indtægter og udgifter på Eurojusts budget.
3. Eurojusts indtægter kan, ud over andre indtægter, omfatte et tilskud der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget.
4. Eurojusts udgifter omfatter bl.a. udgifter i forbindelse med tolkning og oversættelse, udgifter til sikkerhed, udgifter til administration og infrastruktur, drifts- og lejeudgifter, rejseudgifter for medlemmerne af Eurojust og dens personale samt udgifter til kontrakter med tredjeparter.
Artikel 35
Opstilling af budgettet
1. Kollegiet udarbejder hvert år på grundlag af et udkast fra den administrerende direktør et overslag over Eurojusts indtægter og udgifter for det kommende regnskabsår. Kollegiet fremsender senest den ►M2 10. februar ◄ dette overslag, der indeholder et udkast til stillingsfortegnelse, til Kommissionen. ►M2 Det Europæiske Retlige Netværk og de netværk, der er omhandlet i artikel 25a, stk. 2, underrettes om de dele, der vedrører deres sekretariaters aktiviteter, i god tid inden overslaget fremsendes til Kommissionen. ◄
2. På grundlag af overslaget foreslår Kommissionen i det foreløbige forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget det årlige tilskudsbeløb samt faste eller midlertidige stillinger og forelægger dette for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 272 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
3. Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til tilskud til Eurojust og fastlægger de faste eller midlertidige stillinger inden for rammerne af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
4. Inden regnskabsårets begyndelse vedtager Eurojusts kollegium budgettet, herunder stillingsfortegnelsen som fastlagt i artikel 34, stk. 1, tredje punktum, på grundlag af årlige tilskud og stillinger, som budgetmyndigheden har godkendt i overensstemmelse med stk. 3 i nærværende artikel, og tilpasser det efter de forskellige tilskud til Eurojust og midlerne fra andre kilder.
Artikel 36
Gennemførelse af budgettet og decharge
1. Den administrerende direktør er anvisningsberettiget og gennemfører Eurojusts budget. Han underretter kollegiet om gennemførelsen af budgettet.
2. ►M2 Eurojusts regnskabsfører sender senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten. ◄ Kommissionens regnskabsfører konsoliderer de foreløbige årsregnskaber for institutionerne og de decentraliserede organer i overensstemmelse med artikel 128 i den almindelige finansforordning.
3. Eurojust sender beretningen om budgetforvaltningen og den økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. marts det følgende år.
4. Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger til Eurojusts foreløbige årsregnskab opstiller den administrerende direktør i medfør af bestemmelserne i artikel 129 i den almindelige finansforordning på eget ansvar Eurojusts endelige årsregnskab og sender det til kollegiet med henblik på udtalelse.
5. Kollegiet afgiver udtalelse om Eurojusts endelige årsregnskab.
6. Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af kollegiets udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
7. Det endelige årsregnskab offentliggøres.
8. Den administrerende direktør sender senest den 30. september Revisionsretten et svar på dennes bemærkninger. Dette svar sendes tillige til kollegiet.
9. Den administrerende direktør forelægger, med referat til kollegiet og dets formand, efter anmodning Europa-Parlamentet, jf. artikel 146, stk. 3 i den almindelige finansforordning, enhver oplysning, der er nødvendig for en problemfri afvikling af dechargeproceduren for det pågældende regnskabsår.
10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den ►M2 15. maj ◄ i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret N.
Artikel 37
Finansielle bestemmelser for budgettet
1. De finansielle bestemmelser vedrørende Eurojusts budget vedtages med enstemmighed af kollegiet efter høring af Kommissionen. De kan kun afvige fra Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ( 21 ), hvis det er nødvendigt på grund af særlige forhold, der karakteriserer driften af Eurojust, og Kommissionen på forhånd giver sit samtykke.
Artikel 38
Kontrol
1. Det er den anvisningsberettigedes ansvar at indføre de interne kontrolsystemer og procedurer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.
2. Kollegiet udnævner en intern revisor, som i overensstemmelse med de relevante internationale normer navnlig skal sikre, at ordningerne og procedurerne for budgettets gennemførelse fungerer efter hensigten. Den interne revisor må hverken være anvisningsberettiget eller regnskabsfører. Kollegiet kan dog anmode Kommissionens interne revisor om at varetage dette hverv.
3. Revisoren aflægger rapport til Eurojust om sine resultater og henstillinger og forelægger Kommissionen en kopi heraf. Eurojust træffer efter gennemgang af revisorens rapporter de nødvendige foranstaltninger for at følge disse henstillinger.
4. Reglerne i forordning (EF) nr. 1073/1999 finder anvendelse på Eurojust. Kollegiet vedtager de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger.
Artikel 39
Aktindsigt
Kollegiet vedtager på forslag af den administrerende direktør regler for aktindsigt i Eurojusts dokumenter under hensyntagen til de principper og begrænsninger, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter ( 22 ).
Artikel 39a
EU-klassificerede oplysninger
Eurojust anvender de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, som er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter ( 23 ), i forbindelse med forvaltningen af EU-klassificerede oplysninger.
Artikel 40
Territorial anvendelse
Denne afgørelse finder anvendelse på Gibraltar, som repræsenteres af Det Forenede Kongeriges nationale medlem.
Artikel 41
Indberetning
1. Medlemsstaterne underretter Eurojust og Generalsekretariatet for Rådet om udnævnelsen af nationale medlemmer, stedfortrædere og assisterende medlemmer samt de i artikel 12, stk. 1 og 2, nævnte personer og om eventuelle ændringer med hensyn til udnævnelsen. Generalsekretariatet for Rådet fører en ajourført liste over disse personer og stiller deres navne og kontaktoplysninger til rådighed for alle medlemsstater og for Kommissionen.
2. Den endelige udnævnelse af et nationalt medlem kan ikke finde sted, før Generalsekretariatet for Rådet har modtaget de officielle underretninger, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 9a, stk. 3.
Artikel 41a
Evaluering
1. Inden 4. juni 2014 og derefter hvert femte år bestiller kollegiet en uafhængig ekstern evaluering af gennemførelsen af denne afgørelse samt de aktiviteter, som Eurojust har udført.
2. Hver evaluering skal indeholde en vurdering af konsekvenserne af denne afgørelse, Eurojusts resultater med hensyn til at realisere de mål, der er omhandlet i denne afgørelse, samt Eurojusts produktivitet og effektivitet. Kollegiet præciserer opgaven nærmere i samråd med Kommissionen.
3. Evalueringsrapporten skal indeholde evalueringens resultater og anbefalinger. Denne rapport fremsendes til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og offentliggøres.
Artikel 42
Gennemførelse
Medlemsstaterne bringer om nødvendigt deres nationale lovgivning i overensstemmelse med denne afgørelse snarest muligt og under alle omstændigheder senest den 6. september 2003.
Artikel 43
Virkning
Denne afgørelse har virkning fra dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende med forbehold af artikel 41. Fra denne dato ophører den midlertidige retlige samarbejdsenhed med at eksistere.
BILAG
Den i artikel 13, stk. 10, nævnte liste over de oplysningstyper, der, hvor de foreligger, mindst skal videresendes til Eurojust i henhold til artikel 13, stk. 5, 6 og 7
1. Med hensyn til de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 5:
a) de deltagende medlemsstater
b) de pågældende typer strafbare handlinger
c) datoen for aftalen om oprettelse af holdet
d) den planlagte varighed af indsættelsen af holdet, herunder ændringer af denne varighed
e) oplysninger om holdlederen for hver deltagende medlemsstat
f) kort oversigt over de fælles efterforskningsholds resultater.
2. Med hensyn til de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 6:
a) data til identifikation af den person, gruppe eller enhed, der er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning
b) de pågældende medlemsstater
c) den strafbare handling og de omstændigheder, der knytter sig til den
d) data vedrørende udstedte anmodninger eller afgørelser om retligt samarbejde, herunder om instrumenter, der gennemfører princippet om gensidig anerkendelse, herunder:
i) datoen for anmodningen
ii) den anmodende eller udstedende myndighed
iii) den anmodede eller fuldbyrdende myndighed
iv) anmodningens type (de ønskede foranstaltninger)
v) hvorvidt anmodningen er fuldbyrdet og hvis ikke af hvilke grunde.
3. Med hensyn til de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, litra a):
a) de pågældende medlemsstater og kompetente myndigheder
b) data til identifikation af den person, gruppe eller enhed, der er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning
c) den pågældende strafbare handling og de omstændigheder, der knytter sig til den.
4. Med hensyn til de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, litra b):
a) de pågældende medlemsstater og kompetente myndigheder
b) data til identifikation af den person, gruppe eller enhed, der er genstand for en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning
c) leveringstype
d) type strafbar handling, i forbindelse med hvilken den kontrollerede leverance er foretaget.
5. Med hensyn til de situationer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 7, litra c):
a) den anmodende eller udstedende stat
b) den anmodede eller fuldbyrdende stat
c) beskrivelse af vanskelighederne.
( 1 ) EFT C 206 af 19.7.2000, s. 1, og
EFT C 243 af 24.8.2000, s. 15.
( 2 ) EFT C 34 E af 7.2.2002, s. 347, og udtalelse af 29.11.2001 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
( 3 ) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
( 4 ) EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.
( 5 ) EFT C 326 af 26.11.2001, s. 2.
( 6 ) EFT C 316 af 27.11.1995, s. 1.
( 7 ) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.
( 8 ) Europols kompetence på tidspunktet for vedtagelsen af denne afgørelse er som anført i artikel 2, stk. 1, i konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen) (EFT C 316 af 27.11.1995, s. 2), som ændret ved 2003-protokollen (EUT C 2 af 6.1.2004, s. 1), og i bilaget til konventionen. Når Rådets afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol) træder i kraft, vil Eurojusts kompetence imidlertid være som anført i artikel 4, stk. 1, i den nævnte afgørelse og i bilaget til afgørelsen.
( 9 ) EUT L 162 af 20.6.2002, s. 1.
( 10 ) EFT L 167 af 26.6.2002, s. 1.
( 11 ) EUT L 332 af 18.12.2007, s. 103.
( 12 ) EUT L 301 af 12.11.2008, s. 38.
( 13 ) EUT L 253 af 29.9.2005, s. 22.
( 14 ) EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54.
( 15 ) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 130.
( 16 ) Rådets afgørelse 2000/641/RIA af 17. oktober 2000 om oprettelse af et sekretariat for de fælles tilsyns-/kontrolorganer vedrørende databeskyttelse, der er oprettet i henhold til konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed (Europolkonventionen), konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet og konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengenkonventionen) (EFT L 271 af 24.10.2000, s. 1).
( 17 ) EUT L 136 af 31.5.1999, s. 8.
( 18 ) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Den danske specialudgave, serie I, kapitel 1968(I), s. 30.
( 19 ) EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.
( 20 ) EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, EKSF, Euratom) nr. 2581/2001 (EFT L 345 af 29.12.2001, s. 1).
( 21 ) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72, med berigtigelse i EFT L 2 af 7.1.2003, s. 39.
( 22 ) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
( 23 ) EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.