This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 01993R0315-20090807
Council Regulation (EEC) No 315/93 of 8 February 1993 laying down Community procedures for contaminants in food
Consolidated text: Rådets forordning (EØF) n r. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler
Rådets forordning (EØF) n r. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler
1993R0315 — DA — 07.08.2009 — 002.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 037, 13.2.1993, p.1) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
No |
page |
date |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003 |
L 284 |
1 |
31.10.2003 |
|
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 596/2009 af 18. juni 2009 |
L 188 |
14 |
18.7.2009 |
|
RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 315/93
af 8. februar 1993
om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),
i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ), og
ud fra følgende betragtninger:Der bør vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;
indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes bestemmelser kan være til hinder for det fælles markeds funktion, hvorfor der bør fastsættes en procedure for vedtagelse af harmoniserede fællesskabsregler;
forurenende stoffer kan komme ind i levnedsmidler på alle stadier fra produktion til forbrug;
det er vigtigt af hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed at holde indholdet af disse forurenende stoffer på niveauer, som er toksikologisk acceptable;
en yderligere nedbringelse af indhold af sådanne stoffer skal ske, når dette kan gøres gennem god erhvervsmæssig praksis; iagttagelse af sådan praksis kan kontrolleres effektivt af de offentlige myndigheder takket være deres personales faglige uddannelse og erfaring;
denne forordning berører ikke anvendelsen af bestemmelser, der er fastsat som led i mere specifikke fællesskabsforskrifter;
for så vidt angår sundhedsbeskyttelse bør man i første række satse på at finde frem til en samlet strategi med hensyn til spørgsmålet om forurenende stoffer i levnedsmidler;
Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité, nedsat ved afgørelse 74/234/EØF ( 4 ), skal høres om alle spørgsmål, som kan få virkninger for den offentlige sundhed —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. Denne forordning vedrører forurenende stoffer i levnedsmidler.
Ved forurenende stof forstås ethvert stof, som ikke forsætligt er tilsat levnedsmidlet, men som er til stede heri som et restprodukt fra produktion (herunder behandling af afgrøder og husdyr samt efter veterinærmedicinsk behandling), pakning, emballering, transport eller oplagring af levnedsmidlet, eller som følge af forurening via miljøet. Fremmedlegemer såsom insektdele, dyrehår og andet er ikke omfattet af denne definition.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på forurenende stoffer, for hvilke der gælder mere specifiekke fællesskabsregler.
Så snart forordningen træder i kraft, offentliggør Kommissionen til orientering en liste over de i første afsnit nævnte regler i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne liste ajourføres i givet fald af Kommissionen.
3. Bestemmelserne for forurenende stoffer vedtages i overensstemmelse med denne forordning, bortset fra bestemmelserne i henhold til de regler, som er nævnt i stk. 2.
Artikel 2
1. Ingen levnedsmidler må markedsføres, når de indeholder et forurenende stof i et omfang, som ud fra hensynet til den offentlige sundhed og især på det toksikologiske plan er uacceptabelt.
2. Ydermere skal forurenende stoffer holdes på et niveau, der er så lavt, som det med rimelighed kan opnås gennem god praksis på alle de stadier, der er nævnt i artikel 1.
3. ►M2 For at beskytte den offentlige sundhed og i medfør af stk. 1 kan Kommissionen om fornødent fastsætte maksimumstolerancer for bestemte forurenende stoffer. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 8, stk. 3. I særligt hastende tilfælde kan Kommissionen bringe hasteproceduren i artikel 8, stk. 4, i anvendelse. ◄
Disse tolerancer skal vedtages i form af en ikke-udtømmende fællesskabsliste og kan indeholde:
— grænser for samme forurenende stof i forskellige levnedsmidler
— analysedetektionsgrænser
— angivelse af den metode for prøveudtagning og analyse, der skal anvendes.
Artikel 3
Vedtagelse af foranstaltninger, der kan indvirke på den offentlige sundhed, sker efter høring af Den Videnskabelige Levnedsmiddelkomité.
Artikel 4
1. Når en medlemsstat som et resultat af nye oplysninger eller en nyvurdering af eksisterende oplysninger har grund til mistanke om, at et forurenende stof i levnedsmidler, selv om det er i overensstemmelse med denne forordning eller med særforordninger, der er vedtaget i henhold til denne forordning, frembyder sundhedsfare, kan denne medlemsstat midlertidigt suspendere eller indskrænke anvendelsen af de pågældende bestemmelser på sit område. Den underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen herom og angiver begrundelsen for sin beslutning.
2. Kommissionen gennemgår hurtigst muligt de af den i stk. 1 nævnte medlemsstat angivne grunde i Den Stående Levnedsmiddelkomité, nedsat ved Rådets afgørelse 69/414/EØF ( 5 ), og afgiver straks udtalelse og træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at bekræfte, ændre eller ophæve den nationale foranstaltning efter forskriftsproceduren i artikel 8, stk. 2.
Artikel 5
1. Medlemsstaterne må ikke under henvisning til indholdet af forurenende stoffer i givne levnedsmidler forbyde, indskrænke eller hindre markedsføring af sådanne levnedsmidler, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning eller med særbestemmelser, der er vedtaget i medfør af denne forordning.
2. For så vidt der ikke er vedtaget fællesskabsbestemmelser vedrørende de maksimumstolerancer, som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, finder de nationale bestemmelser på området anvendelse under overholdelse af Traktatens bestemmelser.
3.
a) Opretholder en medlemsstat bestemmelserne i sin nationale lovgivning, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom inden seks måneder fra denne forordnings vedtagelse.
b) Finder en medlemsstat det nødvendigt at vedtage en ny lovgivning, underretter den Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de påtænkte foranstaltninger, samtidig med at den anfører, hvilke motiver der ligger til grund herfor. Kommissionen hører medlemsstaterne i Den Stående Levnedsmiddelkomité, såfremt den finder en høring formålstjenlig, eller såfremt en medlemsstat anmoder herom.
Medlemsstaten kan først træffe de påtænkte foranstaltninger tre måneder efter denne meddelelse, og forudsat at Kommissionen ikke har gjort indsigelse herimod.
I så tilfælde indleder Kommissionen, inden udløbet af den i andet afsnit nævnte frist, den i ►M2 artikel 8, stk. 2, ◄ omhandlede procedure med henblik på at afgøre, hvorvidt de påtænkte foranstaltninger kan iværksættes, om fornødent med passende ændringer.
Artikel 6
Kommissionen forelægger hvert år Den Stående Levnedsmiddelkomité en rapport om udviklingen i fællesskabslovgivningen som helhed, for så vidt angår forurenende stoffer.
Artikel 7
Fire år efter denne forordnings ikrafttræden forelægger Kommissionen Rådet en rapport om de indhøstede erfaringer i givet fald ledsaget af passende forslag.
Artikel 8
1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed nedsat ved artikel 58 i forordning (EF) nr. 178/2002 ( 6 ), i det følgende benævnt »komitéen«.
2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF ( 7 ), jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i Rådets afgørelse 1999/468/EF ( 8 ), jf. dennes artikel 8.
4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1, 2, 4 og 6, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Artikel 9
Denne forordning træder i kraft den 1. marts 1993.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
( 1 ) EFT nr. C 57 af 4. 3. 1992, s. 11.
( 2 ) EFT nr. C 129 af 20. 5. 1991, s. 104 og afgørelse af 20. 1. 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende.
( 3 ) EFT nr. C 223 af 31. 8. 1992, s. 24.
( 4 ) EFT nr. L 136 af 20. 5. 1974, s. 1.
( 5 ) EFT L 291 af 19.11.1969, s. 9.
( 6 ) EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.
( 7 ) Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
( 8 ) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.