61991J0169

++++

Frie varebevaegelser ° kvantitative restriktioner ° foranstaltninger med tilsvarende virkning ° bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen ° lovlighed

(EOEF-traktaten, art. 30)

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det heri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen.

Saadanne bestemmelser, som ikke har til formaal at regulere samhandelen, og som beroerer salget af saavel indenlandske som indfoerte varer, forfoelger et i faellesskabsretten anerkendt maal, da de afspejler en raekke valg i forbindelse med saerlige socio-kulturelle forhold paa nationalt eller regionalt plan, som det tilkommer medlemsstaterne at traeffe i overensstemmelse med de krav, der udspringer af faellesskabsretten, navnlig proportionalitetsprincippet. Med hensyn til sidstnaevnte princip fremstaar de restriktive virkninger paa samhandelen, som saadanne bestemmelser maatte have, ikke som uforholdsmaessige i forhold til det forfulgte maal.

1 Ved kendelse af 20. maj 1991 indgaaet til Domstolen den 1. juli 1991 har House of Lords i henhold til EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af EOEF-traktatens artikel 30.

2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under to sager anlagt af Council of the City of Stoke-on-Trent og Norwich City Council (herefter under ét benaevnt "kommunalbestyrelserne") mod B & Q plc (herefter benaevnt "B & Q")

3 I disse sager har de to paatalemyndigheder anklaget B & Q for overtraedelse af section 47 og 59 i Shops Act 1950, idet B & Q holdt sine detailforretninger aabne for kundebetjening om soendagen, uden at der var tale om saadan handel, som naevnes i det femte tillaeg til Shops Act 1950.

4 Det femte tillaeg til Shops Act 1950 angiver de varer, detailforretninger som en undtagelse maa saelge om soendagen. Der er navnlig tale om alkoholholdige drikkevarer, visse foedevarer, tobak, aviser og andre dagligvarer.

5 For House of Lords, for hvem sagerne verserer i sidste instans, blev klart, at parterne i hovedsagerne var uenige om fortolkningen af paa den ene side Domstolens dom af 23. november 1989 (sag C-145/88, B & Q, Sml. s. 3851) og paa den anden side dommene af 28. februar 1991 (sag C-312/89, Conforama, Sml. I, s. 997, og sag C-332/89, Marchandise, Sml. I, s. 1027).

6 I betragtning af tvisten om den korrekte fortolkning af ovennaevnte domme udsatte House of Lords sagerne og forelagde Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:

"1) Foelger det af Domstolens domme i sag C-312/89, Conforama, og sag C-332/89, Marchandise, at forbuddet i EOEF-traktatens artikel 30 ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser som dem, der omhandles i sag C-145/88, B & Q, og hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen med henblik paa salg til kunder af visse varer?

2) Saafremt spoergsmaal 1 besvares benaegtende: Er det uden videre klart ° uafhaengig af bevisfoerelse ° at de begraensninger for samhandelen inden for Faellesskabet, der maatte foelge af nationale bestemmelser som dem, der naevnes i spoergsmaal 1 ovenfor, ikke gaar ud over 'hvad der er karakteristisk for bestemmelser af denne art' , saaledes som dette udtryk anvendes i Domstolens dom i sag C-145/88?

3) Saafremt spoergsmaal 2 besvares benaegtende: Efter hvilke kriterier og paa grundlag af hvilke beviser, om noedvendigt, vedroerende de faktiske omstaendigheder m.m. skal den nationale domstol afgoere, hvorvidt de begraensninger for samhandelen inden for Faellesskabet, der maatte foelge af nationale bestemmelser som dem, der naevnes i spoergsmaal 1 ovenfor, gaar ud over 'hvad der er karakteristisk for bestemmelser af denne art' i den betydning, hvori dette udtryk anvendes i Domstolens dom i sag C-145/88?"

7 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, de i hovedsagen gaeldende retsforskrifter, retsforhandlingernes forloeb samt parternes skriftlige indlaeg henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Det foerste spoergsmaal

8 Den nationale domstols foerste spoergsmaal tilsigter at faa afklaret, om det foelger af Domstolens domme i Conforama- og Marchandise-sagerne, at forbuddet i traktatens artikel 30 ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser som de foreliggende. Disse bestemmelser var ogsaa genstand for Domstolens dom i ovennaevnte B & Q-sag.

9 Det bemaerkes, at Domstolen i de tre ovennaevnte domme udtalte, at de forskellige nationale bestemmelser, hvorefter forretninger ikke maa holdes aabne om soendagen, ikke havde til formaal at regulere samhandelen.

10 Det fremgik endvidere af disse domme, at saadanne bestemmelser faktisk kan have negative indvirkninger paa omsaetningen i visse forretninger, men at baade salg af indenlandske og importerede varer paavirkes. Det goeres derfor ikke herved vanskeligere at saelge varer, der er indfoert fra andre medlemsstater, end indenlandske varer.

11 Desuden fastslog Domstolen i de ovennaevnte domme, at de paagaeldende bestemmelser forfulgte et i faellesskabsretten anerkendt maal. Nationale bestemmelser, der begraenser forretningers aabning om soendagen, afspejler visse valg i forbindelse med saerlige socio-kulturelle forhold paa nationalt eller regionalt plan. Det tilkommer medlemsstaterne at traeffe disse valg i overensstemmelse med de krav, der udspringer af faellesskabsretten, navnlig proportionalitetsprincippet.

12 Med hensyn til dette princip anfoerte Domstolen i sin dom i ovennaevnte B & Q-sag, at saadanne regler ikke var forbudt efter traktatens artikel 30, hvis de restriktive virkninger for samhandelen inden for Faellesskabet, der maatte foelge heraf, ikke gik ud over, hvad der er karakteristisk for bestemmelser af denne art, og at spoergsmaalet, om virkningerne af disse bestemmelser faktisk holder sig inden for disse rammer, henhoerer under de faktiske omstaendigheder, som det tilkommer den nationale domstol at tage stilling til.

13 Imidlertid fandt Domstolen i dommene i Conforama- og Marchandise-sagerne det noedvendigt at fastslaa med hensyn til tilsvarende bestemmelser, at den restriktive virkning for handelen, der maatte foelge deraf, ikke fremstod som uforholdsmaessig i forhold til det forfulgte maal.

14 Domstolen fandt, at den raadede over alle de oplysninger, der var noedvendige for at traeffe afgoerelse om saadanne bestemmelsers forholdsmaessighed, og at den maatte goere dette, saaledes at de nationale domstole kunne bedoemme bestemmelsernes forenelighed med faellesskabsretten paa en ensartet maade, idet det ikke kan tillades, at en saadan bedoemmelse varierer, alt efter hvilken konstatering af faktum de enkelte domstole foretager i konkrete sager.

15 Vurderingen af, om nationale bestemmelser, der forfoelger et maal, som er berettiget efter faellesskabsretten, opfylder proportionalitetsbetingelsen, kraever en afvejning af den nationale interesse i, at maalet realiseres, over for faellesskabsinteressen i at sikre frie varebevaegelser. I denne henseende skal der ved efterproevelsen af, at de paagaeldende bestemmelsers restriktive virkninger for samhandelen inden for Faellesskabet ikke er mere vidtgaaende end noedvendigt for at naa det tilsigtede maal, laegges vaegt paa, om virkningerne er direkte, indirekte eller blot hypotetiske, og om virkningerne ikke vanskeliggoer afsaetningen af indfoerte produkter i hoejere grad end afsaetningen af indenlandske produkter.

16 Det var paa baggrund af disse betragtninger, at Domstolen i dommene i Conforama- og Marchandise-sagerne fastslog, at de restriktive virkninger for samhandelen af nationale bestemmelser, der forbyder beskaeftigelse af arbejdstagere om soendagen i visse detailvirksomheder, ikke er mere vidtgaaende end noedvendigt af hensyn til det tilsigtede maal. Af samme grunde skal Domstolen traeffe samme afgoerelse med hensyn til nationale bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen.

17 Det foerste spoergsmaal skal derfor besvares med, at traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det heri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen.

Det andet og tredje spoergsmaal

18 Under hensyn til besvarelsen af det foerste spoergsmaal er det ufornoedent at traeffe afgoerelse om det andet og tredje spoergsmaal.

Sagens omkostninger

19 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongerige og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, der er forelagt af House of Lords ved kendelse af 20. maj 1991, for ret:

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det heri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen.