61989J0312

++++

Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - nationale bestemmelser om soendagshviletid for arbejdstagere i detailhandelssektoren - lovlighed

(EOEF-Traktaten, art. 30)

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det deri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om forbud mod beskaeftigelse af arbejdstagere i detailforretninger om soendagen.

Saadanne bestemmelser, som ikke har til formaal at regulere samhandelen, og som beroerer salget af saavel indenlandske som indfoerte varer, forfoelger et i faellesskabsretten anerkendt maal, da de afspejler en raekke politiske og oekonomiske valg, idet de har til formaal at sikre, at arbejds- og hviletiden tilpasses de saerlige sociokulturelle forhold paa nationalt eller regionalt plan. De restriktive virkninger paa samhandelen, som saadanne bestemmelser maatte have, fremstaar ikke som uforholdsmaessige i forhold til det forfulgte maal.

1 Ved kendelse af 5. oktober 1989 indgaaet til Domstolen den 11. oktober s.aa. har praesidenten for Tribunal de grande instance de Saint-Quentin i en sag om foreloebige forholdsregler i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Traktatens artikel 30 og 36 for at kunne afgoere, om nationale bestemmelser om forbud mod at beskaeftige arbejdstagere om soendagen er forenelige med disse traktatbestemmelser.

2 Artikel L.221-2, L.221-4 og L.221-5 i den franske code du travail (lov om arbejdsretlige forhold mv.), bestemmer, at der skal gives arbejdstageren en sammenhaengende ugentlig hvileperiode paa mindst 24 timer, der skal falde paa en soendag.

3 Under henvisning til, at selskaberne SIDEF-Conforama, Arts et meubles og JIMA om soendagen holder deres forretninger aabne og lader deres ansatte arbejde, har fagforeningen Union départementale des syndicats CGT de l' Aisne indgivet en begaering til Tribunal de grande instance de Saint-Quentin om, at der som foreloebige forholdsregler nedlaegges forbud mod, at selskaberne holder aabent om soendagen, og at de idoemmes tvangsboeder, indtil forbuddet overholdes.

4 Praesidenten for Tribunal de grande instance de Saint-Quentin, der skal traeffe afgoerelse om begaeringen om foreloebige forholdsregler, har afsagt kendelse om forelaeggelse af foelgende to spoergsmaal for Domstolen:

"Omfatter begrebet 'foranstaltninger med tilsvarende virkning' som kvantitative indfoerselsrestriktioner, jf. Traktatens artikel 30, et generelt forbud mod beskaeftigelse om soendagen af arbejdstagere i en branche som moebelbranchen, naar henses til,

- at denne branche i vidt omfang forhandler importerede varer, bl.a. hidroerende fra EOEF-medlemsstater

- at virksomhederne inden for denne branche har en betydelig del af deres omsaetning om soendagen i det tilfaelde, hvor de har taget initiativet til at tilsidesaette de nationale retsregler

- at soendagslukning kan foere til et betydeligt fald i omsaetningen og foelgelig i importen fra Faellesskabets medlemsstater, og

- at der ikke i samtlige medlemsstater bestaar en forpligtelse til at laegge arbejdstagernes ugentlige hvileperiode paa en soendag?

Saafremt spoergsmaalet besvares bekraeftende, kan de for denne branche saerlige kendetegn da antages at opfylde kriterierne i Traktatens artikel 36?"

5 Vedroerende den retlige baggrund og de faktiske omstaendigheder i hovedsagen samt retsforhandlingernes forloeb og de skriftlige indlaeg for Domstolen henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

6 Indledningsvis bemaerkes, at skoent det ikke tilkommer Domstolen inden for rammerne af Traktatens artikel 177 at udtale sig om en national bestemmelses forenelighed med Traktaten, har den derimod kompetence til at forsyne den nationale ret med alle de fortolkningselementer vedroerende faellesskabsretten, som kan saette denne i stand til at tage stilling til denne forenelighed med henblik paa afgoerelsen af den sag, som verserer for den.

Foerste spoergsmaal

7 Med det foerste spoergsmaal oensker den nationale ret afgjort, om bestemmelser om forbud mod at beskaeftige arbejdstagere om soendagen, navnlig i en branche som detailsalg af moebler, udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner efter Traktatens artikel 30.

8 Det bemaerkes for det foerste, at nationale bestemmelser, som forbyder beskaeftigelse af arbejdstagere om soendagen i en branche som detailsalg af moebler, ikke har til formaal at regulere samhandelen. De kan dog have restriktive virkninger for de frie varebevaegelser. Selv om det er lidet sandsynligt, at lukning af visse kategorier af forretninger om soendagen foranlediger forbrugerne til definitivt at opgive at koebe varer, som kan faas de andre dage i ugen, staar det dog fast, at det paagaeldende forbud kan have negative foelger for afsaetningens omfang og foelgelig for indfoerslerne.

9 Det maa dernaest konstateres, at bestemmelser af denne art beroerer saavel salget af indenlandske varer som af indfoerte varer. Principielt goeres det derfor ikke herved vanskeligere at saelge varer, der er indfoert fra andre medlemsstater end indenlandske varer (jf. Domstolens dom af 23.11.1989, sag C-145/88, Torfaen Borough Council mod B & Q PLC, Sml. s. 3851).

10 I denne dom har Domstolen vedroerende lignende nationale bestemmelser, hvorefter detailforretninger ikke maa holdes aabne om soendagen, i det vaesentlige fastslaaet, at et saadant forbud kun er foreneligt med Traktatens grundsaetning om frie varebevaegelser, saafremt de af forbuddet foelgende hindringer for samhandelen inden for Faellesskabet ikke er mere vidtgaaende end noedvendigt af hensyn til gennemfoerelsen af det tilsigtede maal, der maa vaere begrundet i henhold til faellesskabsretten.

11 Under disse omstaendigheder maa det for det foerste konstateres, at bestemmelser som de paagaeldende forfoelger et i faellesskabsretten anerkendt maal. Domstolen har allerede i den naevnte dom af 23. november 1989 antaget, at nationale bestemmelser om aabningstiderne for detailhandelen, afspejler en raekke politiske og oekonomiske valg, idet de har til formaal at sikre, at arbejds- og hviletiden tilpasses de saerlige sociokulturelle forhold paa nationalt eller regionalt plan, som det paa faellesskabsrettens nuvaerende udviklingstrin tilkommer medlemsstaterne at tage hensyn til.

12 For det andet bemaerkes, at de restriktive virkninger paa samhandelen, som saadanne bestemmelser maatte have, ikke fremstaar som uforholdsmaessige i forhold til det forfulgte maal.

13 Det stillede spoergsmaal skal derfor besvares med, at Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det deri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om forbud mod beskaeftigelse af arbejdstagere om soendagen.

Andet spoergsmaal

14 Naar henses til besvarelsen af det foerste spoergsmaal, findes det ufornoedent at besvare det andet spoergsmaal.

Sagens omkostninger

15 De udgifter, der er afholdt af den franske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.

Paa grundlag af disse praemisser

kender

DOMSTOLEN

vedroerende de spoergsmaal, som praesidenten for Tribunal de grande instance de Saint-Quentin har forelagt ved kendelse af 5. oktober 1989, for ret:

Traktatens artikel 30 skal fortolkes saaledes, at det deri fastsatte forbud ikke finder anvendelse paa nationale bestemmelser om forbud mod beskaeftigelse af arbejdstagere om soendagen.