Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61987CJ0382

    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. maj 1989.
    R. Buet og SARL Educational Business Services (EBS) mod Anklagemyndigheden.
    Anmodning om præjudiciel afgørelse: Cour d'appel de Paris - Frankrig.
    Forbud mod dørsalg - frie varebevægelser.
    Sag 382/87.

    Samling af Afgørelser 1989 -01235

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:1989:198

    61987J0382

    DOMSTOLENS DOM (FEMTE AFDELING) AF 16. MAJ 1989. - STRAFFESAG MOD R. BUET OG SARL EDUCATIONAL BUSINES SERVICES. - ANMODING OM PRAEJUDICEL AFGOERELSE INDGIVET AF COUR D'APPEL DE PARIS. - FORBUD MOD DOERSALG - FRIE VAREBEVAEGELSER. - SAG 382/87.

    Samling af Afgørelser 1989 side 01235


    Sammendrag
    Dommens præmisser
    Afgørelse om sagsomkostninger
    Afgørelse

    Nøgleord


    ++++

    Frie varebevaegelser - kvantitative restriktioner - foranstaltninger med tilsvarende virkning - forbud mod doersalg af undervisningsmateriale - begrundelse - forbrugerbeskyttelse

    ( EOEF-Traktaten, artikel 30 )

    Sammendrag


    Anvendelse paa indfoerte varer af et forbud mod doersalg af paedagogisk materiale i henhold til en national lovgivning om forbrugerbeskyttelse er ikke uforenelig med Traktatens artikel 30 . Et saadant forbud er nemlig ikke udtryk for et misforhold mellem maal og midler, idet det med foeje kan antages, at forbrugerne ved doersalg ikke er tilstraekkeligt beskyttet alene i kraft af en haeveadgang, men kun kan opnaa en saadan beskyttelse ved et totalt forbud mod doersalg .

    Dommens præmisser


    1 Ved dom af 27 . november 1987, indgaaet til Domstolen den 23 . december 1987, har cour d' appel de Paris i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 anmodet Domstolen om en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af Traktatens artikel 30 med henblik paa at kunne afgoere om, et forbud mod doersalg af paedagogisk materiale er foreneligt med denne traktatbestemmelse .

    2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en straffesag mod R . Buet, der leder det franske selskab Educational Business Services ( herefter benaevnt "EBS "). Dette selskabs repraesentanter henvender sig paa mulige kunders bopael for at saelge undervisningsmateriale til indlaering af engelsk . 90% af EBS' omsaetning beror paa denne form for virksomhed og resten paa salgsudstillinger .

    3 Ved tribunal de grande instance de Paris blev R . Buet idoemt faengselsstraf og en boede, og selskabet EBS blev kendt civilretligt ansvarlig for paa den naevnte maade at have overtraadt artikel 8 II i lov nr . 72-1137 af 22 . december 1972 om beskyttelse af forbrugerne mod doersalg og salg i hjemmet ( JORF af 23.12.1972, s . 13348 ), hvorefter doersalg af paedagogisk materiale er forbudt . Denne bestemmelse blev indfoert til supplering af forbuddet mod doersalg i form af afslutning af undervisningsaftaler, der findes i artikel 13 i lov nr . 71-556 af 12 . juli 1971 om oprettelse og drift af private institutioner, der giver fjernundervisning, samt undervisningsinstitutioners reklamering og doersalg ( JORF af 13.7.1971, s . 6907 ). En raekke af de naevnte institutioner havde nemlig forsoegt at omgaa dette forbud ved via doersalg at udbyde ikke undervisningsaftaler, men derimod paedagogisk materiale .

    4 R . Buet, selskabet EBS og anklagemyndigheden har anket dommen fra tribunal de première instance . R . Buet har for cour d' appel de Paris foerst og fremmest gjort gaeldende, at doersalg af paedagogisk materiale til indlaering af et fremmedsprog, der ikke indebaerer undervisningsmaessigt tilsyn fra saelgerens side, ikke er omfattet af forbuddet mod doersalg i artikel 8 II i naevnte lov nr . 72-1137 . Han har desuden gjort gaeldende, at anvendelsen i hans tilfaelde af forbuddet mod doersalg var i strid med Traktatens artikler 30 ff ., idet han herved blev tvunget til at opgive en saerlig effektiv salgsmetode, hvorved afsaetningen paa det franske marked af varer hidroerende fra en anden medlemsstat blev begraenset .

    5 Cour d' appel afviste R . Buets anbringende vedroerende forbuddets anvendelsesomraade, men besluttede dog at udsaette sagen og anmode Domstolen om en praejudiciel afgoerelse af spoergsmaalet, om forbuddet mod doersalg i artikel 13 i lov nr . 71-556 af 12 . juli 1971 og artikel 8 II i lov nr . 72-1137 af 22 . december 1972 er foreneligt med Traktatens artikel 30 .

    6 Vedroerende hovedsagens faktiske og retlige omstaendiggheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes skriftlige indlaeg for Domstolen, henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .

    a ) Spoergsmaalet, om der er tale om en hindring for de frie varebevaegelser

    7 Der skal i den forbindelse henvises til Domstolens dom af 15 . december 1982 ( Oosthoek, 286/81, Sml . s . 4575 ), hvorefter det ikke kan udelukkes, at den omstaendighed, at en erhvervsdrivende paa grund af en lovgivning er tvunget til enten at anvende forskellige reklamesystemer eller salgsfremmende metoder alt efter hvilken medlemsstat, det drejer sig om, eller til at opgive en metode, som vedkommende anser for saerlig effektiv, kan udgoere en hindring for importen, selv om en saadan lovgivning gaelder uden forskel for indenlandske og indfoerte varer .

    8 Dette gaelder saa meget mere, naar de paagaeldende bestemmelser beroever vedkommende erhvervsdrivende muligheden for at anvende ikke en reklameform, men en salgsmetode, hvorved han gennemfoerer naesten hele sit salg .

    9 Et forbud mod doersalg af undervisningsmateriale til indlaering af et fremmedsprog hidroerende fra en anden medlemsstat maa altsaa anses for en hindring for indfoersel .

    b ) Muligheden for at begrunde den paagaeldende hindring i hensynet til at beskytte forbrugerne

    10 Det fremgaar af Domstolens faste praksis ( se foerst og fremmest Domstolens dom af 20 . februar 1979, Rewe, 120/78, Sml . s . 649 ), at i mangel af en faelles ordning maa hindringer for frie varebevaegelser, der beror paa forskelle i de nationale lovgivninger, accepteres i det omfang, disse bestemmelser som gaeldende uden forskel for indenlandske og indfoerte varer er uomgaengeligt noedvendige af hensyn til forbrugerbeskyttelse og god handelsskik .

    11 Det er ubestridt, at Frankrig har vedtaget det omtvistede forbud mod doersalg med henblik paa at beskytte forbrugerne mod faren for uovervejede koeb . I Domstolens praksis er det dog ved flere lejligheder blevet fastslaaet ( bl.a . i dom af 14 . juli 1988, 3 Glocken, 407/85, Sml . s . 4233 ), at saadanne nationale bestemmelser skal staa i et rimeligt forhold til de tilstraebte maal, og at en medlemsstat har pligt til at anvende mindre indgribende midler, saafremt der herved kan naas de samme maal .

    12 I den forbindelse bemaerkes, at doersalg udsaetter den potentielle koeber for en fare for at foretage et uovervejet koeb . For at hindre dette er det normalt tilstraekkeligt at sikre koeberne retten til at haeve den aftale, som de har afsluttet i deres hjem .

    13 Det maa dog bemaerkes, at faren for et uovervejet koeb er saerlig stor, naar formaalet med doersalget er indgaaelse af en undervisningsaftale eller en aftale om salg af undervisningsmateriale . Den potentielle bruger tilhoerer ofte en personkreds, hvis uddannelse af den ene eller anden grund er utilstraekkelig, og som forsoeger at raade bod herpaa . Denne personkreds er derfor saerlig udsat, naar den konfronteres med saelgere af undervisningsmateriale, som forsoeger at overbevise dem om, at anvendelse af dette materiale vil sikre deres fremtidige erhvervsmuligheder . Det fremgaar i oevrigt af sagen, at den franske lovgivningsmagt vedtog det omtvistede forbud mod doersalg som foelge af adskillige klager over misbrug som f.eks . salg af foraeldede kurser .

    14 Det maa endelig understreges, at da undervisning ikke er et almindeligt forbrugsgode, bestaar der en risiko for, at et uovervejet koeb hos koeberen kan faa andre og mere varige skadelige virkninger end et blot oekonomisk tab . Det maa uafhaengigt af en stillingtagen til kvaliteten af det i naervaerende sag omtvistede undervisningsmateriale erkendes, at erhvervelse af materiale, som er uegnet eller af daarlig kvalitet, kan skade forbrugerens mulighed for at erhverve en ny uddannelse og dermed forbedre sin stilling paa arbejdsmarkedet .

    15 Paa denne baggrund er det tilladt en medlemsstats lovgiver at indtage det standpunkt, at forbrugerne ikke er tilstraekkelig beskyttet i kraft af en haeveadgang, men at det er noedvendigt at forbyde doersalg .

    16 I oevrigt bemaerkes, at det ved Raadets direktiv af 20 . december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgaaet uden for fast forretningssted ( EFT L 372, s . 31 ) er paalagt medlemsstaterne at sikre forbrugerne fortrydelsesret med hensyn til salgsaftaler indgaaet i hjemmet, og at staterne desuden ifoelge direktivets artikel 8 kan vedtage eller opretholde endnu gunstigere forbrugerbeskyttende bestemmelser paa det af direktivet omfattede omraade . Og i sidste betragtning til dette direktiv har Raadet udtrykkeligt anerkendt, at medlemsstaterne frit skal kunne opretholde eller indfoere fuldstaendigt eller delvist forbud mod indgaaelse af aftaler uden for fast forretningssted .

    17 Herefter maa det forelagte spoergsmaal besvares saaledes, at anvendelse paa indfoerte varer af et forbud mod doersalg af paedagogisk materiale, som det forbud der er fastsat i den franske lov om beskyttelse af forbrugerne mod doersalg og salg i hjemmet, ikke er uforenelig med Traktatens artikel 30 .

    Afgørelse om sagsomkostninger


    Sagens omkostninger

    18 De udgifter, der er afholdt af den franske og den danske regering samt af Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .

    Afgørelse


    Paa grundlag af disse praemisser

    kender

    DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )

    vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt den af cour d' appel de Paris ved dom af 27 . november 1987, for ret :

    Anvendelse paa indfoerte varer af et forbud mod doersalg af paedagogisk materiale, som det forbud der er fastsat i den franske lov om beskyttelse af forbrugerne mod doersalg og salg i hjemmet, er ikke uforenelig med Traktatens artikel 30 .

    Top