EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.9.2017

COM(2017) 542 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Et stærkere integreret tilsyn for at styrke kapitalsmarkedsunionen og den finansielle integration i et miljø under forandring

1.    Indledning

Finansiel integration er et centralt element i det indre marked og Den Økonomiske og Monetære Union, der giver betydelige økonomiske fordele for euroområdet og EU som helhed. Efter et tilbageskridt på grund af den finansielle krise har den finansielle integration i EU været stigende siden 2011 1 . EU-investorerne har øget deres aktivbeholdninger på tværs af grænserne. Investeringerne inden for EU i gældsinstrumenter og egenkapital steg med 2 bio. EUR mellem 2006 og 2015. Prisbaserede indikatorer for finansiel integration viser, at konvergensen som helhed blev næsten fordoblet i samme periode 2 .  Efterhånden som EU's økonomi bliver bedre og bedre, er det på den baggrund vigtigt at udnytte dette momentum og komme videre med de nødvendige skridt til at styrke den finansielle integration i EU.

Betydningen af kapitalmarkedsunionen og et stærkere indre marked blev understreget af Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i hans tale om Unionens tilstand den 13. september 2017 3 . Det Europæiske Råd 4 og Europa-Parlamentet 5 har også gentagne gange opfordret til fuldførelsen af kapitalmarkedsunionen.

Det indre marked for finansielle tjenesteydelser fremmer beskæftigelse, vækst og investeringer i alle EU's medlemsstater ved mere effektivt at kanalisere opsparede midler til de mest produktive anvendelsesformål. Hvis markederne virkelig integreres, kan sparere og investorer opnå højere afkast, samtidig med at forbrugere og virksomheder kan få bedre finansieringsbetingelser — baseret på et mere fuldstændigt og konkurrencedygtigt udbud af finansielle instrumenter. Den finansielle integration kan navnlig give et yderligere løft til en vellykket gennemførelse af investeringsplanen for Europa ved at imødegå investeringsunderskuddet i EU og samtidig lette overgangen til en mere ressourceeffektiv lavemissionsøkonomi.

Fortsat finansiel integration er også af afgørende betydning for at styrke Den Økonomiske og Monetære Union. Dybe og likvide markeder øger modstandskraften over for negative chok og fremmer i væsentlig grad privat risikodeling på tværs af grænserne og reducerer samtidig behovet for offentlig risikodeling. Med de fem formænds rapport om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union og nyere oplæg fra Kommissionen om en dybere økonomisk og monetær union er der i det øjemed blevet opfordret til at fuldføre den finansielle union — med både en bankunion og en kapitalmarkedsunion — senest i 2019, således at euroens integritet sikres, og funktionsmåden for euroområdet og EU som helhed forbedres. Alle disse fordele ved integration fremmes gennem de nye muligheder som følge af den teknologiske udvikling i den finansielle sektor (fintech). Netop fintech vil komme til at spille en central rolle i udformningen af fremtidens finansielle sektor i EU ved at lette adgangen til finansielle tjenesteydelser, forbedre den operationelle effektivitet og udvide valgmulighederne. Samtidig rejser den teknologiske udvikling også spørgsmål vedrørende cybersikkerhed og betalingssikkerhed, som der bør tages hånd om på passende vis.

På denne baggrund er det en prioritet for Juncker-Kommissionen hurtigt at fuldføre bankunionen og have alle byggestenene til en kapitalmarkedsunion på plads senest i 2019.

For at opnå dette skal EU have som en prioritet at styrke og integrere sine tilsynsmæssige rammer. Et stærkt og stadig mere integreret finansielt tilsyn vil spille en vigtig rolle i indsatsen for at opnå de fordele og tackle de udfordringer, der er forbundet med den yderligere integration af finansielle markeder i EU, udviklingen af finansielle teknologier og den finansielle sektors rolle med hensyn til at støtte en bæredygtig økonomisk udvikling. I midtvejsevalueringen af kapitalmarkedsunionen 6 varslede Kommissionen derfor forslag om et styrket tilsyn som en første prioritet for at fremskynde integrationen af markederne. De lovgivningsmæssige forslag, der ledsager denne meddelelse, omhandler de næste skridt, som EU nu skal tage hurtigt for at styrke sine tilsynsmæssige rammer.

2.    Et mere integreret tilsyn med henblik på at fremme kapitalmarkedsunionen og den finansielle integration

Fremskridt i den finansielle integration forudsætter primært af to grunde en mere integreret EU-tilsynsramme.

-For det første er det lettere at udøve finansielle aktiviteter på tværs af grænserne, hvis de pågældende aktiviteter er reguleret og omfattet af tilsyn på konsekvent måde i alle medlemsstaterne. Udbydere af finansielle produkter drager fordel af lige vilkår i hele det indre marked, og tjenesteudbydere kan udvide deres produktudbud og nyde godt af stordriftsfordele. Brugere af finansielle produkter og tjenesteydelser — forbrugere og virksomheder — kan drage fordel af et bredere udbud uden betænkeligheder ved forbrugerbeskyttelsen eller markedets integritet.

-For det andet øger finansiel integration — uanset alle fordelene — også mulighederne for afsmittende virkninger mellem medlemsstaterne i tilfælde af negative chok, hvilket vi mærkede under finanskrisen. Utilstrækkeligt tilsyn i én medlemsstat kan derfor også være en kilde til risiko for deltagere på det finansielle marked og forbrugere i andre medlemsstater. Derudover er der risiko for, at markedsdeltagerne aktivt udnytter sådanne forskelle i tilsyn med henblik på at øge deres profit på kort sigt 7 .

Med oprettelsen af Det Europæiske Finanstilsynssystem i 2010-2011 er EU's tilsynsmæssige rammer blevet væsentligt styrket som reaktion på finanskrisen. Det Europæiske Finanstilsynssystem omfatter såvel mikrotilsyn, der koordineres af de tre europæiske tilsynsmyndigheder, som makrotilsyn, som koordineres af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. I november 2014 blev den fælles tilsynsmekanisme operationel, og den er nu ansvarlig for tilsynet med store og systemisk vigtige banker i lande, der deltager i bankunionen. Arbejdet vedrørende afvikling af banker i bankunionen er overdraget til et nyt europæisk organ, Den Fælles Afviklingsinstans. De fremskridt, der er gjort i løbet af de 10 år efter udbruddet af efterkrigstidens værste finansielle krise, er markante. EU's tilsynsmæssige ramme er imidlertid stadig under opbygning, og der er behov for en yderligere styrkelse i lyset af de nye udfordringer, der er knyttet til den igangværende proces med finansiel integration både i EU og på globalt plan. Mere specifikt øger Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU behovet for et mere integreret tilsyn i EU27 og for en revurdering af de tilsynsmæssige forbindelser med tredjelande med henblik på at sikre en forsvarlig styring af alle risici i den finansielle sektor.

Banksektoren er allerede omfattet af den fælles tilsynsmekanismes konsekvente tilsyn inden for bankunionen, som 19 medlemsstater deltager i. Det geografiske anvendelsesområde for den fælles tilsynsmekanisme vil blive udvidet, efterhånden som yderligere medlemsstater kommer med i bankunionen. Det er imidlertid vigtigt, at den fælles tilsynsmekanisme opererer under en sammenhængende tilsynsmæssig ramme for EU som helhed. Dette vil sikre lige vilkår for de medlemsstater, der deltager i bankunionen, og de medlemsstater, der ikke deltager, og det vil bidrage til at medlemsstater, der ikke deltager i bankunionen, i fremtiden på en gnidningsløs måde kommer til at deltage. Med henblik herpå bør Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle med hensyn til at fremme tilsynsmæssig konvergens i EU's banksektor styrkes.

Med nogle få undtagelser foregår tilsynet med EU's kapitalmarkeder på nationalt plan. I de fem formænds rapport blev der peget på en fælles europæisk kapitalmarkedstilsynsførende som et langsigtet mål, og ifølge oplægget om en dybere økonomisk og monetær union burde de første skridt hen imod dette mål træffes inden for rammerne af denne revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem. Da kapitalmarkedsunionen vil føre til yderligere finansiel integration, er det af afgørende betydning at styrke de europæiske tilsynsmyndigheders evne til at sikre et konsekvent tilsyn og en ensartet håndhævelse af det fælles regelsæt. Dette vil understøtte velfungerende kapitalmarkeder ved at mindske hindringer for investeringer på tværs af grænserne, forenkle erhvervsmiljøet og nedbringe omkostninger til regeloverholdes, der skyldes forskelligartet gennemførelse af bestemmelserne, for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne. Fra en investors synsvinkel bidrager konsekvent tilsyn og ensartet håndhævelse af reglerne til at forbedre investorbeskyttelsen og opbygge tilliden til kapitalmarkederne.

Desuden kan direkte tilsyn ved Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i høj grad bidrage til at sikre konsekvent tilsyn, og det udgør det første konkrete skridt hen imod en fælles europæisk kapitalmarkedstilsynsførende. I denne sammenhæng har Parlamentet også understreget, at de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer bør spille en afgørende rolle i at undgå overdreven risikotagning og ustabilitet på de finansielle markeder, og det understregede, at en stærk kapitalmarkedsunion er nødt til at være ledsaget af skarp overvågning på EU-plan og på nationalt plan 8 .

EU's forsikrings- og pensionsmarkeder giver EU-borgerne mulighed for at afbøde risici, planlægge deres pensionering og spare op til alderdommen, men har også potentiale til at fremme investeringer på tværs af grænserne i en kapitalmarkedsunion. Selv om det forekommer hensigtsmæssigt indtil videre at lade tilsynet på nationalt plan følge de nye Solvens II-regler, skal yderligere konvergens af tilsynspraksis sikres og intensiveres under ledelse af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for at adressere eventuelle betænkeligheder og praktiske problemer vedrørende divergerende anvendelse af reglerne fra de nationale tilsynsmyndigheders side.

Som led i EU's bestræbelser for yderligere at integrere de finansielle markeder, bliver makroprudentiel overvågning, dvs. overvågning af risici for det finansielle systems stabilitet som helhed, endnu mere vigtig. Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici er, baseret på sin brede medlemsskare, herunder nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder og EU-institutionerne, nødt til at spille en endnu større rolle i fremtiden, støttet af en forbedret ledelsesstruktur for at sikre hurtigere procedurer.

Det er vigtigt, at skridt hen imod en styrket tilsynsordning skal gælde for de finansielle markeder i alle medlemsstaterne, således at alle medlemsstater kan få gavn af mere integrerede finansielle markeder, samtidig med at der opretholdes lige vilkår i hele EU.

På denne baggrund foreslår Kommissionen nu lovgivningsmæssige foranstaltninger til styrkelse af de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici. Forslagene bygger på mere end seks års erfaringer og på bidragene fra Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, Rådet og en offentlig høring, der resulterede i mere end 200 svar, og en intensiv dialog med alle berørte parter.

3.    Hovedelementerne i en styrket tilsynsramme

Intensiveret tilsynsmæssig konvergens

En styrkelse af koordineringsbeføjelserne vil sikre konvergens i den måde, hvorpå de nationale myndigheder fører tilsyn med den finansielle sektor, og bane vejen for yderligere skridt i retning af en fælles tilsynsmyndighed, især hvad angår kapitalmarkederne. De europæiske tilsynsmyndigheder har allerede med synlige resultater bidraget til et mere konvergerende og effektivt finansielt tilsyn, f.eks. ved at udforme retningslinjer til de nationale tilsynsmyndigheder, mægle i uoverensstemmelser mellem nationale tilsynsmyndigheder og foretage peer reviews af nationale myndigheder. Det er imidlertid en forudsætning, at forbedringer på dette område styrker de europæiske tilsynsmyndigheder evne til at sikre et konsekvent tilsyn og en ensartet håndhævelse af det fælles regelsæt. Dagens forslag styrker de europæiske tilsynsmyndigheders rolle med hensyn til koordinering af de nationale myndigheders aktiviteter på følgende punkter:

-De europæiske tilsynsmyndigheders nuværende beføjelser til at sikre tilsynsmæssig konvergens vil blive styrket, f.eks. gennem uafhængige vurderinger af de nationale myndigheders aktiviteter, en ny rolle i fastsættelsen af prioriteter for EU som helhed om tilsyn og tidlig indgriben i tilfælde af en eventuel tilsynsarbitrage.

-Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed vil modtage data direkte fra markedsdeltagerne med henblik på opbygning af en stor markedsekspertise, bedre anvendelse af sine tilsynsbeføjelser og sikring af lige vilkår i hele EU. Desuden får Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed en styrket koordinerende rolle for at etablere sig som undersøgelsesmæssigt knudepunkt for markedsmisbrugssager med et grænseoverskridende element.

-Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger får en større rolle i koordineringen af godkendelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers interne modeller for risikomåling med henblik på at undgå risikoen for divergerende standarder og resultater.

-Sideløbende med disse foranstaltninger foreslår Kommissionen, at de europæiske tilsynsmyndigheders procedurer for udstedelse af retningslinjer og anbefalinger vil blive styrket for at afspejle vigtigheden af sådanne instrumenter. Dette imødekommer en fast opfordring fra mange interessenter. Med henblik herpå vil det blive krævet af de europæiske tilsynsmyndigheder, at de foretager en cost-benefit-analyse, og de relevante interessegrupper får ret til at bede om indgreb fra Kommissionens side, hvis de mener, at instrumenterne rækker ud over de beføjelser, de europæiske tilsynsmyndigheder har i henhold til EU-retten.

Et solidt grundlag for ledelse og finansiering af de europæiske tilsynsmyndigheder

For at opfylde deres kommissorier og sikre tilsynsmæssig konvergens i EU skal de europæiske tilsynsmyndigheder være udstyret med en solid ledelsesstruktur. På den ene side er det hensigtsmæssigt at fastholde den vigtige rolle, som de nationale myndigheder har, idet de fortsat vil fastlægge den overordnede kurs og træffe afgørelse om reguleringsmæssige spørgsmål. På den anden side bør de europæiske tilsynsmyndigheder også have en uafhængig direktion med fuldtidsmedlemmer, som sikrer effektive, upartiske og EU-orienterede beslutninger med hensyn til samordningen af tilsynspraksis.

Foreslået ny ledelsesstruktur

Dagens forslag sikrer endvidere, at Parlamentet og Rådet kan give de europæiske tilsynsmyndigheder de nødvendige budgetmidler i lyset af deres nye opgaver og ansvarsområder. De nationale erfaringer viser, at et element af offentlig finansiering kan være nyttigt for tilsynsmyndighedernes funktion og derfor bør bibeholdes, men det er ikke desto mindre hensigtsmæssigt at sikre mere diversificerede kilder til finansiering af de europæiske tilsynsmyndigheder. Erhvervslivet og markedsdeltagerne, som får størst direkte gavn af den tilsynsmæssige konvergens, der fremmes af de europæiske tilsynsmyndigheder, bør spille en langt større rolle i finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder. Bidragene bør være rimelige og stå i forhold til de fordele, de berørte dele af erhvervslivet og markedsdeltagerne kan drage af det arbejde, der udføres af de europæiske tilsynsmyndigheder.

Ændringer af finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder

Hen imod en fælles europæisk kapitalmarkedstilsynsførende

Direkte tilsyn på EU-plan er i mange tilfælde det mest effektive middel til at sikre tilsynsmæssig konvergens og derved fjerne hindringer for aktiviteter på tværs af grænserne og mulighederne for regelarbitrage. Imidlertid har Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for øjeblikket kun direkte tilsyn med et meget begrænset antal markedsoperatører og aktiviteter, nemlig kreditvurderingsbureauer og transaktionsregistre. Kommissionen har allerede for nylig foreslået en mere integreret europæisk tilsynsmekanisme for centrale modparter 9 og en stærk rolle for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger i forbindelse med godkendelsen af det nyligt foreslåede paneuropæiske personlige pensionsprodukt 10 . En udvidelse af det direkte tilsyn til andre områder kan derfor yde et vigtigt bidrag til kapitalmarkedsunionen. Samtidig skal der tages hensyn til nærhedsprincippet og de nationale myndigheders fortsatte rolle f.eks. inden for forbrugerbeskyttelse.

På dette grundlag foreslår Kommissionen at udvide de direkte tilsynsbeføjelser til også at omfatte udvalgte nye kapitalmarkedssektorer. Disse områder er blevet udvalgt på grundlag af det omfang, hvori direkte tilsyn kan mindske hindringer på tværs af grænserne og fremme yderligere markedsintegration, hvilke effektivitetsgevinster der kan opnås ved at opbygge specialiseret ekspertise på EU-plan, og/eller den tekniske gennemførlighed af direkte tilsyn (for eksempel i hvilket omfang sektorer reguleres ved lovgivning, der finder direkte anvendelse, dvs. forordninger i modsætning til direktiver). De nye områder, for hvilke der foreslås direkte tilsyn fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, er anført i tabellen nedenfor i kursiv:

Disse forslag vil blive yderligere suppleret af Kommissionens kommende lovgivningsmæssige forslag om en revision af den tilsynsmæssige behandling af investeringsselskaber. Som led i denne revision har Kommissionen til hensigt at foreslå at bringe den reguleringsmæssige og tilsynsmæssige behandling af visse store investeringsselskaber på linje med den, der gælder for store kreditinstitutter. Dette vil bl.a. sikre, at virksomheder, der er etableret i de medlemsstater, der deltager i bankunionen, kan blive underlagt Den Europæiske Centralbanks tilsyn i dens egenskab af tilsynsinstans, den fælles tilsynsmekanisme.

Et mere effektivt makrotilsyn

Kommissionen foreslår målrettede ændringer med henblik på at styrke effektiviteten af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) for dermed at styrke den makroprudentielle koordinering og sætte Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici bedre i stand til at udføre sine opgaver. Kommissionen foreslår bl.a. at videreføre den nuværende ordning, nemlig at ESRB's formandskab varetages af Den Europæiske Centralbanks formand, mens der samtidig sker en styrkelse af stillingen som leder af sekretariatet. Endelig ændrer forslaget ESRB's organisation for at tage hensyn til de seneste ændringer i EU's institutionelle rammer, især med hensyn til oprettelsen af bankunionen.

4.    Integrering af bæredygtig finansiering i det finansielle tilsyn

EU skal fortsat styrke sit globale lederskab ved at få finansverdenen til at arbejde hen imod de mål, der er fastsat i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og Sendairammen for katastrofeforebyggelse. I betragtning af omfanget af de investeringer, der er nødvendige for at bringe EU's økonomi i retning af kulstoffattige, ressourceeffektive og risikotjekkede investeringer og mere bæredygtig vækst i de kommende årtier, er det nødvendigt at mobilisere og omdirigere privat kapital til mere bæredygtige investeringer. Dette forudsætter en omfattende, dybtgående nytænkning af den nuværende finansielle ramme og en tilgang med forskellige risiko-/afkastprofiler for kapitalmarkeder og investorer.

Kommissionen vil i begyndelsen af 2018 fremlægge en ambitiøs handlingsplan for bæredygtig finansiering med reguleringsmæssige foranstaltninger.

Ekspertgruppen på højt niveau vedrørende bæredygtig finansiering, som Kommissionen har nedsat, påpegede i sin statusrapport, at risici vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse — f.eks. hidtil usete og voksende klimarelaterede risici — endnu ikke er ordentligt integreret i de finansielle risikovurderingsprocesser, og at den aktuelle evaluering af de europæiske tilsynsmyndigheder giver en glimrende mulighed for at præcisere og styrke deres rolle i forbindelse med vurdering af risici vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse med henblik på at sikre stabiliteten på lang sigt af Europas finansielle sektor til gavn for en bæredygtig økonomi som helhed. De europæiske tilsynsmyndigheder kan således spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en reguleringsmæssig og tilsynsmæssig ramme, som understøtter mobiliseringen af private kapitalstrømme og styrer dem i retning af bæredygtige investeringer og samtidig sikrer finansiel stabilitet.

Som et første skridt i retning af en mere samlet strategi, kræver de forslag, som ledsager denne meddelelse, specifikt, at de europæiske tilsynsmyndigheder tager hensyn til spørgsmål vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, der opstår inden for rammerne af deres mandat. Dette vil for eksempel gøre det muligt for myndighederne at overvåge, hvorledes finansieringsinstitutter identificerer, indberetter og håndterer risici vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, og dermed styrker den finansielle levedygtighed og stabilitet. De europæiske tilsynsmyndigheder kan også give vejledning om, hvordan bæredygtighedshensyn effektivt kan indarbejdes i relevant EU-lovgivning på det finansielle område og fremme en sammenhængende gennemførelse af disse regler efter vedtagelsen.

5.    Tilpasning af de tilsynsmæssige rammer med henblik på at udnytte fintechs potentiale

Fintech vil komme til at spille en central rolle i udformningen af fremtidens finansielle sektor i EU ved at lette adgangen til finansielle tjenesteydelser, tilbyde nye metoder til investering i selskaber, forbedre den operationelle effektivitet og udvide valgmulighederne. Anvendelse af digitale teknologier forandrer den finansielle sektor, idet der frembringes fordele for forbrugerne, virksomhedernes adgang til finansiering forbedres, og nystartede fintech-virksomheder får store muligheder for at opskalere. Innovationshastigheden inden for de finansielle tjenesteydelser er steget betydeligt i de seneste år. Ved udviklingen af den finansielle union skal den finansielle innovations muligheder udnyttes fuldt ud, men der opstår også nye risici, som skal håndteres.

Den regulering og det tilsyn, bankunionen og kapitalmarkedsunionen er baseret på, skal foregå på en teknologineutral og forholdsmæssig måde og give mulighed for innovation og yderligere teknologisk udvikling og fremme et integreret marked for digitale finansielle tjenesteydelser som led i EU's digitale indre marked uden begrænsninger med hensyn til stordriftsfordele og anvendelsesområde.

De finansielle tjenesteydelser bliver mere teknologi- og dataafhængige, og derfor skal regulerings- og tilsynsmyndighederne være fortrolige med disse teknologier for at fremme en konsekvent tilgang til både fordele og potentielle risici og for at fremme en sund konkurrence.

Nye metoder udgør en udfordring for tilsynsmyndighederne, eftersom nye teknologier og alternative forretningsmodeller og -tjenester giver anledning til komplekse regulerings- og tilsynsmæssige spørgsmål. Det er af stor betydning at sætte tilsynsmyndighederne i stand til at indhøste viden fra arbejde med innovative virksomheder og lære om nye teknologier og forretningsmodeller. Det er ligeledes vigtigt, at de nationale regulerings- og tilsynsmyndigheder på tværs af medlemsstaterne koordinerer deres reaktioner for at undgå at skabe hindringer for et integreret marked for digitale finansielle tjenesteydelser.

Efter Kommissionens offentlige høring om fintech 11 vil den i begyndelsen af 2018 fremlægge en EU-handlingsplan, der fastsætter, hvilke nærmere foranstaltninger der skal træffes for at håndtere disse udfordringer og bane vej for et integreret marked for digitale finansielle tjenesteydelser.

Som et første skridt i denne retning skal EU's integrerede tilsynsmæssige rammer tilpasses for at tage hensyn til den nye udvikling. De forslag, som ledsager denne meddelelse, forudsætter, at de europæiske tilsynsmyndigheder tager hensyn til alle problemstillinger vedrørende innovation og teknologisk udvikling under udførelsen af deres opgaver.

En anden udfordring, der tages i betragtning i forslagene, vedrører nationale instrumenter og redskaber til teknologisk innovation såsom innovationsknudepunkter eller "sandkasser", der er etableret af de nationale tilsynsmyndigheder. Ifølge forslagene får de europæiske tilsynsmyndigheder til opgave at fremme tilsynsmæssig konvergens, med særligt henblik på innovation og teknologier, gennem udveksling af oplysninger og bedste praksis samt retningslinjer og anbefalinger, når det er relevant. Myndighederne vil f.eks. blive opfordret til at fremme teknologiske færdigheder hos alle nationale tilsynsmyndigheder sammen med informationsdeling om cybertrusler, hændelser og angreb.

Teknologiafhængighed øger også bekymringerne vedrørende cybersikkerhed. Sikkerheden og den operationelle integritet for de finansielle tjenesteydelser og udbyderne heraf forandrer sig hurtigt og kræver en mere koordineret reaktion fra europæisk regulering og tilsyn.

Via en mere koordineret tilgang til cybersikkerhed og modstandsdygtighed vil de europæiske tilsynsmyndigheder også bidrage til at øge sikkerheden og integriteten i den europæiske finansielle sektor. Den rolle, som informationsudvekslings- og analysecentre har, er særligt vigtig for at skabe den nødvendige tillid til udveksling af oplysninger om trusler mod cybersikkerheden mellem finansielle tjenester og den offentlige sektor.

6.    Konklusion

Da Europas økonomiske genopretning nu har fået en mere stabil kurs, er tiden inde til at udnytte den nuværende mulighed, så EU tilpasser sine strukturer for at gøre Den Økonomiske og Monetære Union mere bæredygtig på lang sigt og styrke det indre marked. En tættere finansiel integration er et centralt element i den forbindelse og vil medføre betydelige fordele for Den Europæiske Union, dens borgere og dens virksomheder. Ud over den igangværende integrationsproces skal den finansielle sektor tilpasse sig forandringer i forbindelse med teknologiske fremskridt og fuldt ud påtage sig sin rolle for at sikre en mere bæredygtig vej for investeringer og den økonomiske udvikling.

EU-tilsynets kvalitet og konvergens vil være afgørende for at opnå fordelene og håndtere udfordringerne i forbindelse med denne udvikling i den finansielle sektor. De lovgivningsmæssige forslag, der fremlægges i dag sammen med denne meddelelse, omfatter konkrete foranstaltninger med henblik på at fremskynde tilsynsmæssig konvergens på tværs af alle markedssegmenter og i retning af et centraliseret og fælles tilsyn på kapitalmarkederne. Forslagene udgør desuden det første lovgivningsmæssige skridt til yderligere at styrke EU's førerposition inden for bæredygtig investering og finansiering og til at håndtere de muligheder og udfordringer, som fintech giver.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til som en prioritet at drøfte og nå til enighed om disse forslag for at sikre, at de træder i kraft inden afslutningen af den nuværende valgperiode i 2019. Samtidig vil Kommissionen fortsætte sin tætte dialog med alle relevante interessenter på dette vigtige område.

(1)

     Se Europa-Kommissionen (2017), arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, Economic Analysis accompanying the Communication on Capital Markets Union Mid-term Review, kapitel 1, s. 11, Europa-Kommissionen (2017), European Financial Integration and Stability Review, maj, s. 18, Den Europæiske Centralbank (2017), Financial Integration in Europe, s. 3 (fintech-indikatorer).

(2)

     Kilde: ECB's indikatorer for finansiel integration.

(3)

     https://ec.europa.eu/commission/state-union-2017_da.

(4)

     Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 22.-23. juni 2017.

(5)

     Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion ( 2015/2634 (RSP) ), 9.7.2015.

(6)

Meddelelse fra Kommissionen om midtvejsrevisionen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen (COM(2017) 292 final).

(7)

Risikoen for såkaldt "regelarbitrage" er af særlig interesse på dette tidspunkt med Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU, hvilket tilskynder den finansielle sektor til at omstrukturere sin tilstedeværelse i EU og flytte visse aktiviteter.

(8)

     Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion ( 2015/2634 (RSP) ), 9.7.2015.

(9)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår de procedurer og myndigheder, der er involveret i meddelelse af tilladelse til CCP'er, og krav vedrørende anerkendelse af tredjelands-CCP'er (COM(2017) 331 final).

(10)

Forslag til forordning om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (COM(2017) 343 final).

(11)

     https://ec.europa.eu/info/finance-consultations-2017-fintech_en.