1.   Denne forordning finder anvendelse på internationale og indenlandske jernbanerejser og - tjenester i hele Unionen udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU (10).

2.   Medlemsstaterne kan fritage tjenester, der udelukkende drives med historisk eller turistmæssigt formål, fra anvendelsen af denne forordning. Denne fritagelse finder ikke anvendelse i forhold til artikel 13 og 14.

3.   Fritagelser indrømmet i henhold til artikel 2, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1371/2007 før den 6. juni 2021 forbliver gyldige indtil den dato, hvor nævnte fritagelser udløber. Fritagelser indrømmet i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1371/2007 før den 6. juni 2021 forbliver gyldige indtil den 7. juni 2023.

4.   Inden udløbet af en fritagelse for indenlandsk personbefordring med jernbane, der er indrømmet i henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1371/2007, kan medlemsstaterne fritage sådan indenlandsk personbefordring med jernbane fra anvendelsen af nærværende forordnings artikel 15, 17 og 19, artikel 20, stk. 2, litra a) og b), og artikel 30, stk. 2, for en yderligere periode på højst fem år.

5.   Medlemsstaterne kan indtil den 7. juni 2030 fastsætte, at artikel 10 ikke finder anvendelse, hvis det teknisk ikke er muligt for en infrastrukturforvalter at distribuere realtidsdata i den i artikel 10, stk. 1, anvendte betydning til enhver jernbanevirksomhed, billetudsteder, rejsebureau eller stationsleder. Medlemsstaterne revurderer mindst hvert andet år, i hvilket omfang det teknisk er muligt at distribuere sådanne data.

6.   Medmindre andet fremgår af stk. 8 må medlemsstaterne fritage følgende tjenester fra anvendelsen af denne forordning:

7.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser, der indrømmes i medfør af stk. 2, 4, 5 og 6, og redegør for grundene til disse fritagelser.

8.   Fritagelser, der indrømmes i medfør af stk. 6, litra a), finder ikke anvendelse på artikel 5, 11, 13, 14, 21, 22, 27 og 28.

Hvis disse fritagelser vedrører regional personbefordring med jernbane, finder de heller ikke anvendelse på artikel 6 og 12, artikel 18, stk. 3, eller kapitel V.

Uanset dette stykkes andet afsnit kan fritagelser vedrørende regional personbefordring med jernbane fra anvendelsen af artikel 12, stk. 1, og artikel 18, stk. 3, finde anvendelse indtil den 7. juni 2028.

1.   Med forbehold af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 3, har passagererne ret til at tage cykler med om bord på toget, og der kan efter omstændighederne opkræves en rimelig betaling.

I tog, hvor der kræves pladsreservation, skal det være muligt at reservere plads til at medtage en cykel.

Hvor en passager har foretaget en reservation til en cykelplads og medtagelsen af cyklen afvises uden behørig begrundelse, har passageren ret til omlægning af rejsen eller refusion i overensstemmelse med artikel 18, kompensation i henhold til artikel 19 og assistance i henhold til artikel 20, stk. 2.

2.   Hvis der findes afmærkede pladser til cykler om bord på toget, anbringer passagererne deres cykler på sådanne pladser. Hvis sådanne pladser ikke findes, holder passagererne deres cykler under opsyn og træffer alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at deres cykler ikke er til fare eller skade for andre passagerer, mobilitetsudstyr, bagage eller jernbanedriften.

3.   Jernbanevirksomheder kan begrænse passagerernes ret til at tage cykler med om bord på toget af sikkerheds- eller driftshensyn, navnlig som følge af kapacitetsbegrænsninger, der gælder i spidsbelastningsperioder, eller hvis det rullende materiel ikke tillader det. Jernbanevirksomheder kan også begrænse medtagning af cykler på grundlag af deres vægt og dimensioner. De offentliggør på deres officielle websteder deres betingelser for transport af cykler, herunder ajourførte oplysninger om kapacitet, ved hjælp af den trafiktelematik, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 454/2011.

4.   Når der indledes udbudsprocedurer for nyt rullende materiel, eller når der udføres en større opgradering af eksisterende rullende materiel, der medfører et behov for en ny køretøjsomsætningstilladelse i henhold til artikel 21, stk. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (12), sikrer jernbanevirksomhederne, at de togsammensætninger, hvori det rullende materiel anvendes, er udstyret med et passende antal pladser til cykler. Dette afsnit finder ikke anvendelse på spisevogne, sovevogne eller liggevogne.

Jernbanevirksomhederne fastsætter et passende antal pladser til cykler under hensyntagen til størrelsen af togsammensætningen, typen af tjeneste og efterspørgslen efter transport af cykler. Det passende antal pladser til cykler fastlægges i de i stk. 5 omhandlede planer. Hvis ikke der foreligger sådanne planer, eller hvis der i disse planer ikke er fastlagt et sådant antal, skal hver togsammensætning have mindst fire pladser til cykler.

Medlemsstaterne kan for visse typer af tjenester fastsætte et antal, der er højere end fire, som det mindste passende antal, hvorefter dette antal finder anvendelse i stedet for det, der er fastlagt i henhold til andet afsnit.

5.   Jernbanevirksomheder kan udarbejde og holde planer ajour for, hvordan transport af cykler kan øges og forbedres, og om andre løsninger, der tilskynder til kombineret brug af jernbaner og cykler.

De kompetente myndigheder som defineret i artikel 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 (13), kan udarbejde sådanne planer til tjenester, der udbydes inden for rammerne af kontrakter om offentlig tjeneste. Medlemsstaterne kan kræve, at sådanne planer udarbejdes af de kompetente myndigheder eller jernbanevirksomheder, der driver virksomhed på deres område.

6.   De i stk. 5 omhandlede planer udarbejdes efter høring af offentligheden og relevante repræsentative organisationer. Planerne offentliggøres på jernbanevirksomhedens eller den kompetente myndigheds websted, hvor det er relevant.

1.   Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke ved en undtagelsesbestemmelse eller begrænsende klausul i befordringskontrakten. Ethvert kontraktvilkår, der direkte eller indirekte går ud på at fravige, fastsætte undtagelser fra eller begrænse de rettigheder, der følger af denne forordning, er ikke bindende for passageren.

2.   Jernbanevirksomheder, rejsebureauer eller billetudstedere kan tilbyde kontraktvilkår, der er gunstigere for passageren end betingelserne i denne forordning.

1.   Jernbanevirksomheder, rejsebureauer og billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter på vegne af en eller flere jernbanevirksomheder, giver på anmodning, som minimum passageren de oplysninger, der er angivet i bilag II, del I, vedrørende de rejser, for hvilke den pågældende jernbanevirksomhed tilbyder en befordringskontrakt.

2.   Jernbanevirksomheder og, hvor dette er muligt, billetudstedere og rejsebureauer giver under rejsen som minimum passageren de oplysninger, der er angivet i bilag II, del II. Hvis en stationsleder har sådanne oplysninger, giver vedkommende også oplysningerne til passageren.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger gives i det mest hensigtsmæssige format, om muligt på grundlag af rejseoplysninger i realtid, bl.a. ved at udnytte passende kommunikationsteknologier. Der tages i denne forbindelse særligt hensyn til at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/882 og forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1300/2014.

1.   Infrastrukturforvaltere distribuerer realtidsdata vedrørende togankomst og - afgang til jernbanevirksomheder, billetudstedere, rejsebureauer og stationsledere.

2.   Jernbanevirksomheder giver som minimum andre jernbanevirksomheder, billetudstedere og rejsebureauer, der sælger deres tjenester, adgang til de rejseoplysninger, der er angivet i bilag II, del I og II, og til de operationer vedrørende reservationssystemer, der er omhandlet i bilag II, del III.

3.   Oplysningerne distribueres, og adgang gives uden forskelsbehandling og uden unødig forsinkelse. En engangsanmodning skal være tilstrækkelig til at opnå kontinuerlig adgang til oplysninger. Infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder, der er forpligtet til at give adgang til oplysninger i henhold til stk. 1 og 2, kan anmode om, at der indgås en kontrakt eller en anden ordning, på hvis grundlag der distribueres eller gives adgang til oplysninger.

Vilkårene og betingelserne for enhver kontrakt eller enhver ordning for anvendelse af oplysningerne må ikke i unødigt omfang begrænse mulighederne for genanvendelse af oplysningerne eller udnyttes til at begrænse konkurrencen.

Jernbanevirksomheder kan af andre jernbanevirksomheder, rejsebureauer og billetudstedere kræve en fair, rimelig og forholdsmæssig økonomisk kompensation for de omkostninger, der er forbundet med at give adgang, og infrastrukturforvaltere kan kræve kompensation i henhold til gældende regler.

4.   Oplysninger distribueres, og adgang gives ved hjælp af passende tekniske midler, såsom applikationsprogrammeringsgrænseflader.

5.   I det omfang de oplysninger, der er omfattet af stk. 1 eller 2, gives i henhold til andre EU-retsakter, navnlig Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1926 (14), anses de tilsvarende forpligtelser i henhold til denne artikel for opfyldt.

1.   Jernbanevirksomheder, billetudstedere og rejsebureauer tilbyder billetter, og når sådanne forefindes, gennemgående billetter og reservationer.

2.   Uden at det berører stk. 3 og 4 sælger jernbanevirksomheder som minimum, enten direkte eller via billetudstedere eller rejsebureauer, billetter til passagererne på en af følgende salgsmåder:

De kompetente myndigheder som defineret i artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1370/2007 kan pålægge jernbanevirksomheder at udbyde billetter til tjenester, der udbydes inden for rammerne af kontrakter om offentlig tjeneste, på mere end én salgsmåde.

3.   Er der intet billetkontor og ingen billetautomat på afgangsstationen, informeres passagerer på stationen om:

4.   Hvis der hverken forefindes et billetkontor eller en tilgængelig billetautomat på afgangsstationen eller andre tilgængelige måder, hvorpå der kan købes billet på forhånd, har personer med handicap lov til at købe billetter i toget uden ekstra omkostninger. Jernbanevirksomheder kan begrænse eller nægte denne ret af berettigede hensyn til sikkerheden eller obligatorisk togreservation.

Hvis der ikke er personale om bord på toget, rådgiver jernbanevirksomheden personer med handicap om, hvorvidt en billet skal købes, og gør dem bekendt med, hvordan billetten skal købes.

Medlemsstaterne kan tillade jernbanevirksomheder at kræve, at personer med handicap anerkendes som sådanne i overensstemmelse med den relevante nationale lovgivning og praksis i deres bopælsland.

Medlemsstaterne kan udvide den i første afsnit omhandlede rettighed til alle passagerer. Hvis medlemsstaterne anvender denne mulighed, underretter de Kommissionen herom. Den Europæiske Unions Jernbaneagentur offentliggør oplysningerne på sit websted vedrørende gennemførelse af forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1300/2014.

1.   Hvis personbefordring med jernbane over langdistance eller regional personbefordring med jernbane drives af en enkelt jernbanevirksomhed, tilbyder denne virksomhed en gennemgående billet til disse tjenester. For så vidt angår anden personbefordring med jernbane træffer jernbanevirksomhederne alle rimelige foranstaltninger til at tilbyde gennemgående billetter og samarbejder indbyrdes herom.

I første afsnit forstås ved »enkelt jernbanevirksomhed« også alle jernbanevirksomheder, som enten ejes 100 % af den samme ejer, eller som er dattervirksomheder, der ejes 100 % af en af de involverede jernbanevirksomheder.

2.   For rejser, der omfatter en eller flere forbindelser, oplyses passageren forud for køb af en eller flere billetter om, hvorvidt denne eller disse billetter udgør en gennemgående billet.

3.   For rejser, der omfatter en eller flere forbindelser, udgør en eller flere billetter, der købes i en enkelt handelstransaktion hos en jernbanevirksomhed, en gennemgående billet, og jernbanevirksomheden er ansvarlig i overensstemmelse med artikel 18, 19 og 20, hvis passageren ikke når en eller flere forbindelser.

4.   Hvis en eller flere billetter købes i en enkelt handelstransaktion, og billetudstederen eller rejsebureauet på eget initiativ har kombineret billetterne, er den billetudsteder eller det rejsebureau, der har solgt billetten eller billetterne, ansvarlig for at refundere det samlede beløb, der er betalt i transaktionen for billetten eller billetterne, og derudover for at betale en kompensation svarende til 75 % af beløbet, hvis passageren ikke når en eller flere forbindelser.

Retten til refusion eller til kompensation, der er nævnt i første afsnit, berører ikke gældende national ret, hvorved passagerer indrømmes yderligere kompensation for skade.

5.   Ansvaret i stk. 3 og 4 gælder ikke, hvis det er angivet på billetterne eller på et andet dokument eller elektronisk på en sådan måde, at passageren kan genskabe oplysningerne til fremtidig reference, at billetterne udgør særskilte befordringskontrakter, og passageren er blevet oplyst herom forud for købet.

6.   Bevisbyrden for, at passageren fik den i denne artikel omhandlede oplysning, påhviler jernbanevirksomheden, rejsebureauet eller billetudstederen, der solgte billetten eller billetterne.

7.   Billetudstederne eller rejsebureauerne er ansvarlige for at behandle passagerens ansøgninger og eventuelle klager i henhold til stk. 4. Den refusion og kompensation, der er omhandlet i stk. 4, betales senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen.

1.   Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade, foretager jernbanevirksomheden som omhandlet i bilag I, artikel 26, stk. 5, uden unødig forsinkelse og senest 15 dage efter, at den kompensationsberettigede person er blevet identificeret, sådanne forskudsudbetalinger, som måtte være nødvendige til dækning af øjeblikkelige økonomiske behov på et grundlag, der er proportionelt med den lidte skade.

2.   Uden at det berører stk. 1 må en forskudsudbetaling ved dødsfald ikke være under 21 000 EUR for hver passager.

3.   Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af ansvar og kan modregnes i et eventuelt efterfølgende beløb, som udbetales på grundlag af denne forordning, men tilbagebetales kun i de tilfælde, hvor skaden skyldes passagerens uagtsomhed eller egen skyld, eller hvis den person, som modtog forskudsudbetalingen, ikke var den kompensationsberettigede person.

1.   Når det med rimelighed forventes, enten ved afgang eller i tilfælde af en ikkeopnået tilslutningsforbindelse eller en aflysning, at ankomsten til det endelige bestemmelsessted i henhold til befordringskontrakten vil blive mindst 60 minutter forsinket, giver den jernbanevirksomhed, der driver den forsinkede eller aflyste forbindelse, omgående passageren valget mellem en af følgende muligheder og træffer de fornødne ordninger:

2.   Når omlægningen af rejsen på tilsvarende vilkår med henblik på stk. 1, litra b) og c), udføres af den samme jernbanevirksomhed, eller en anden jernbanevirksomhed får til opgave at foretage omlægningen af rejsen, må dette ikke medføre yderligere omkostninger for passageren. Dette krav gælder også, når omlægningen af rejsen omfatter befordring på en højere befordringsklasse og med alternative transportmidler. Jernbanevirksomheder træffer rimelige foranstaltninger for at undgå yderligere tilslutningsforbindelser og sikre, at forsinkelsen i den samlede rejsetid bliver så kort som mulig. Passagerer må ikke nedklassificeres til befordringsfaciliteter af en lavere kategori, medmindre sådanne faciliteter er eneste disponible mulighed for omlægning af en rejse.

3.   Uden at det berører kravene i stk. 2 kan jernbanevirksomheden på passagerens anmodning indvillige i, at passageren indgår kontrakter med andre leverandører af transporttjenester, som giver passageren mulighed for at nå det endelige bestemmelsessted på tilsvarende vilkår, hvorefter jernbanevirksomheden refunderer passageren de af vedkommende afholdte udgifter.

Hvis de tilgængelige muligheder for omlægning ikke meddeles passageren inden for 100 minutter efter den forsinkede eller aflyste tjenestes eller den ikkeopnåede tilslutningsforbindelses planlagte afgangstidspunkt, har passageren ret til at indgå en sådan kontrakt med andre udbydere af offentlige transporttjenester med jernbane, turistbus eller bus. Jernbanevirksomheden refunderer passageren de af vedkommende afholdte nødvendige, passende og rimelige omkostninger.

Dette stykke berører ikke nationale love og administrative bestemmelser, der giver passagerer gunstigere omlægningsvilkår.

4.   Transporttjenesteydere sørger ved omlægning af rejser for, at der med den alternative tjeneste, der tilbydes, tilvejebringes en sammenlignelig assistance og tilgængelighed for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Transporttjenesteydere kan ved omlægning af rejser tilbyde personer med handicap og personer med nedsat mobilitet alternative tjenester, der passer til deres behov og adskiller sig fra dem, der tilbydes andre passagerer.

5.   Den i stk. 1, litra a), og i stk. 3 omhandlede refusion udbetales senest 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen. Medlemsstaterne kan kræve, at jernbanevirksomhederne accepterer at modtage sådanne ansøgninger gennem bestemte kommunikationsmidler, forudsat at ansøgningen ikke giver anledning til forskelsbehandling. Refusionen kan være i form af værdikuponer og/eller leveringen af andre tjenesteydelser, forudsat at betingelserne for nævnte værdikuponer og/eller tjenesteydelser er tilstrækkeligt fleksible, navnlig med hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet, og at passageren indvilliger i at acceptere nævnte værdikuponer og/eller tjenesteydelser. Refusionen af billetprisen kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer, udgifter til telefon eller frimærker.

6.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en fælles formular for refusionsanmodninger i henhold til denne forordning den 7. juni 2023. Denne fælles formular udarbejdes i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

7.   Passagerer har ret til at indgive anmodninger ved hjælp af den fælles formular, der er omhandlet i stk. 6. Jernbanevirksomheder må ikke afvise en anmodning om refusion alene med den begrundelse, at passageren ikke har anvendt denne formular. Hvis en anmodning ikke er tilstrækkelig præcis, anmoder jernbanevirksomheden passageren om at præcisere anmodningen og bistår passageren hermed.

1.   En passager, som må imødese en forsinkelse, er uden at miste retten til befordring berettiget til kompensation fra jernbanevirksomheden for forsinkelse mellem det på billetten eller den gennemgående billet anførte afgangssted og endelige bestemmelsessted, som ikke har medført refusion i henhold til artikel 18. Minimumskompensationen for forsinkelse er som følger:

2.   Stk. 1 finder også anvendelse for passagerer, der har abonnementskort eller periodekort. Hvis disse passagerer rammes af gentagne forsinkelser eller aflysninger i abonnementskortets eller periodekortets gyldighedsperiode, er de berettigede til passende kompensation i overensstemmelse med jernbanevirksomhedens kompensationsordninger. Disse ordninger angiver kriterierne for bestemmelse af forsinkelse og beregning af kompensation. Forekommer forsinkelser på under 60 minutter gentagne gange i abonnementskortets eller periodekortets gyldighedsperiode, kan forsinkelserne kumuleres, og passagererne kan ydes kompensation i overensstemmelse med jernbanevirksomhedens kompensationsordninger.

3.   Uden det berører stk. 2, beregnes kompensation for forsinkelse i forhold til den fulde pris, passageren faktisk har betalt for den forsinkede tjeneste. Når befordringskontrakten gælder en returrejse, beregnes kompensationen for forsinkelse på enten ud- eller returrejsen i forhold til den pris, der er angivet for den pågældende strækning af rejsen på billetten. Hvis prisen på rejsens enkelte strækninger ikke er angivet, beregnes kompensationen i forhold til halvdelen af billettens pris. På samme måde beregnes prisen for en forsinket tjeneste ydet i en hvilken som helst anden form for befordringskontrakt, der berettiger passageren til at rejse i to eller flere efterfølgende etaper, i forhold til den fulde pris.

4.   Ved beregningen af forsinkelsen tages der ikke hensyn til en forsinkelse, som jernbanevirksomheden kan påvise er opstået uden for Unionen.

5.   Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der fastlægger en fælles formular for kompensationsanmodninger i henhold til denne forordning, senest den 7. juni 2023. Nævnte fælles formular udarbejdes i et format, der er tilgængeligt for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Nævnte gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

6.   Medlemsstaterne kan kræve, at jernbanevirksomheder accepterer at modtage ansøgninger om kompensation gennem bestemte kommunikationsmidler, forudsat at ansøgningen ikke giver anledning til forskelsbehandling. Passagerer har ret til at indgive anmodninger ved hjælp af den fælles formular, der er omhandlet i stk. 5. Jernbanevirksomheder må ikke afvise en anmodning om kompensation alene med den begrundelse, at passageren ikke har anvendt denne formular. Hvis en anmodning ikke er tilstrækkelig præcis, anmoder jernbanevirksomheden passageren om at præcisere anmodningen og bistår passageren hermed.

7.   Kompensationen for billetprisen betales senest én måned efter indgivelse af kompensationsansøgningen. Kompensationen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible, navnlig med hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet. Kompensationen udbetales kontant på passagerens anmodning.

8.   Kompensationen for billetprisen kan ikke reduceres ved fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer, udgifter til telefon eller frimærker. Jernbanevirksomheder kan indføre en minimumsgrænse, hvorunder kompensation ikke udbetales. Denne grænse må ikke være over 4 EUR pr. billet.

9.   Passagerer har ikke ret til kompensation, hvis de blev underrettet om forsinkelsen før køb af billetten, eller hvis forsinkelsen på grund af fortsættelse på en anden forbindelse eller omlægning af rejsen fortsat er på under end 60 minutter.

10.   En jernbanevirksomhed er ikke forpligtet til at betale kompensation, hvis den kan godtgøre, at forsinkelsen, den ikkeopnåede tilslutningsforbindelse eller aflysningen er direkte forårsaget af eller uløseligt forbundet med:

Strejker blandt jernbanevirksomhedens personale, handlinger eller undladelser fra en anden virksomheds side, som bruger samme jernbaneinfrastruktur, og handlinger eller undladelser fra infrastrukturforvalteres og stationslederes side er ikke omfattet af undtagelsen i første afsnit, litra c).

1.   Ved forsinkelser ved ankomst eller afgang eller aflysning af en tjeneste underretter jernbanevirksomheden eller stationslederen passagererne om situationen og forbindelsens eller erstatningsforbindelsens forventede afgangs- og ankomsttidspunkt, så snart sådanne oplysninger foreligger. Når billetudstedere og rejsebureauer har sådanne oplysninger, underretter de også passageren.

2.   Hvis den i stk. 1 omhandlede forsinkelse er på mindst 60 minutter eller tjenesten er aflyst, tilbyder den jernbanevirksomhed, der driver den forsinkede eller aflyste tjeneste, vederlagsfrit passagererne følgende:

3.   Hvis jernbaneforbindelsen bliver afbrudt og ikke kan fortsætte eller ikke kan fortsætte inden for et rimeligt tidsrum, tilbyder jernbanevirksomheden snarest muligt passagererne alternative transporttjenester og træffer de fornødne foranstaltninger.

4.   Jernbanevirksomheder oplyser berørte passagerer om, hvordan de anmoder om bekræftelse på, at toget er forsinket, at forsinkelsen har ført til en ikkeopnået tilslutningsforbindelse, eller at toget er aflyst. Denne bekræftelse finder også anvendelse i forbindelse med de i artikel 19 fastsatte bestemmelser.

5.   Når stk. 1-4 finder anvendelse, er jernbanevirksomheden især opmærksom på behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet samt på behovene hos eventuelle ledsagere og hjælpehunde.

6.   Hvis der indføres beredskabsplaner i henhold til artikel 13a, stk. 3, i direktiv 2012/34/EU, koordinerer jernbanevirksomhederne med stationslederen og infrastrukturforvalteren, for at forberede dem på muligheden for større afbrydelser og lange forsinkelser, der fører til, at et betydeligt antal passagerer strander på stationen. Sådanne beredskabsplaner omfatter varslings- og informationssystemers tilgængelighedskrav.

1.   Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer under aktiv inddragelse af repræsentative organisationer og, hvis det er relevant, repræsentanter for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, at der findes eller fastsættes ikkeforskelsbehandlende adgangsregler for befordring af personer med handicap, herunder deres personlige hjælpere, der er anerkendt som sådan i overensstemmelse med national praksis og personer med nedsat mobilitet. De pågældende regler tager hensyn til de aftaler, der er omhandlet i punkt 4.4.3 i bilaget til forordning (EU) nr. 1300/2014, navnlig hvad angår den enhed, der er ansvarlig for at yde assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

2.   Reservationer og billetter tilbydes personer med handicap og personer med nedsat mobilitet uden ekstra omkostninger. En jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau kan ikke nægte at acceptere en reservation eller at udstede en billet til en person med handicap eller en person med nedsat mobilitet eller kræve, at denne ledsages af en anden person, medmindre dette er strengt nødvendigt for at overholde de i stk. 1 omhandlede adgangsregler.

1.   På anmodning oplyser en stationsleder, en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, også i tilgængelige formater i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1300/2014 og direktiv (EU) 2019/882, om stationens og tilknyttede faciliteters samt jernbanetjenesternes tilgængelighed og om adgangsbetingelser til rullende materiel i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 21, stk. 1, og oplyser personer med handicap og personer med nedsat mobilitet om faciliteter om bord.

2.   Når en jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau gør brug af undtagelserne i artikel 21, stk. 2, meddeler den eller det på anmodning skriftligt den pågældende person med handicap eller person med nedsat mobilitet sin begrundelse herfor inden for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsat. Jernbanevirksomheden, billetudstederen eller rejsebureauet træffer rimelige foranstaltninger for at foreslå den pågældende person en acceptabel alternativ befordring under hensyntagen til dennes tilgængelighedsbehov.

3.   På ubemandede stationer sikrer jernbanevirksomheden og stationslederen, at der er let adgang til oplysninger, også i tilgængelige formater i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1300/2014 og direktiv (EU) 2019/882, og især at de vises i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 21, stk. 1, for så vidt angår de nærmest liggende bemandede stationer, og for så vidt angår direkte tilgængelig assistance for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

1.   Personer med handicap eller personer med nedsat mobilitet assisteres på følgende vis:

2.   De regler, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, fastsætter ordningerne for udøvelsen af de rettigheder, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.

1.   Hvis jernbanevirksomheder og stationsledere forårsager bortkommelse eller beskadigelse af mobilitetsudstyr, herunder kørestole og hjælpeanordninger, eller tab af eller skade på hjælpehunde, der benyttes af personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, er de være ansvarlige for tabet, beskadigelsen eller kvæstelsen og yder kompensation uden unødig forsinkelse. Denne kompensation består af:

2.   Når stk. 1 finder anvendelse, træffer jernbanevirksomheder og stationsledere hurtigt alle rimelige foranstaltninger for straks at stille nødvendig midlertidig mobilitetsudstyr eller hjælpeanordninger til rådighed. Personen med handicap eller personen med nedsat mobilitet har lov til at beholde de pågældende midlertidige hjælpemidler eller hjælpeanordninger, indtil den i stk. 1 omhandlede kompensation er udbetalt.

1.   Jernbanevirksomheder og stationsledere sørger for, at alt personale, herunder nyansat personale, som i deres daglige arbejde yder direkte assistance til personer med handicap og personer med nedsat mobilitet, modtager handicaprelateret uddannelse for at have viden om, hvordan de imødekommer behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

De tilbyder også alt det personale, der arbejder på stationen eller i togene og har direkte kontakt med de rejsende, uddannelse og regelmæssige genopfriskningskurser med henblik på at øge kendskabet til behovene hos personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

2.   Jernbanevirksomheder og stationsledere kan acceptere deltagelse af ansatte med handicap i den i stk. 1 omhandlede uddannelse og kan overveje deltagelse af passagerer med handicap og passagerer med nedsat mobilitet og/eller organisationer, der repræsenterer dem.

1.   Hver jernbanevirksomhed og stationsleder på en station, hvor der håndteres mere end 10 000 passagerer pr. dag som årsgennemsnit, indfører en klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af denne forordning, inden for deres respektive ansvarsområder. De gør deres kontaktoplysninger og arbejdssprog bredt kendt for passagererne. Denne mekanisme finder ikke anvendelse på kapitel III.

2.   Efter mekanismerne i stk. 1 kan passagererne indgive en klage til en hvilken som helst jernbanevirksomhed eller stationsleder vedrørende deres respektive ansvarsområder. Sådan en klage indgives inden tre måneder efter den hændelse, som klagen vedrører. Modtageren giver inden for én måned efter, at klagen er modtaget, enten et begrundet svar eller, i begrundede tilfælde, underretter passageren om, at vedkommende vil få svar inden for en periode på højst tre måneder fra modtagelsen af klagen. Jernbanevirksomheder og stationsledere opbevarer data, der er nødvendige for at vurdere klagen, under hele klagebehandlingsproceduren, herunder de klagebehandlingsprocedurer, der er omhandlet i artikel 33 og 34, og stiller nævnte data til rådighed for nationale håndhævelsesorganer efter disses anmodning.

3.   Nærmere oplysninger om klagebehandlingsproceduren er offentligt tilgængelige, også for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet. Disse oplysninger stilles efter anmodning som minimum til rådighed på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor jernbanevirksomheden driver virksomhed.

4.   Jernbanevirksomheden oplyser i den rapport, der er omhandlet i artikel 29, stk. 2, om antallet og arten af modtagne og af behandlede klager, besvarelsestiden og de eventuelle foretagne forbedringstiltag.

1.   Jernbanevirksomhederne fastsætter servicekvalitetsstandarder og indfører et kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af servicekvaliteten. Servicekvalitetsstandarderne omfatter som minimum punkterne i bilag III.

2.   Jernbanevirksomhederne overvåger deres eget præstationsniveau på grundlag af servicekvalitetsstandarderne. De offentliggør en rapport om deres servicekvalitetsniveau på deres websted senest den 30. juni 2023 og hvert andet år derefter. Sådanne rapporter gøres også tilgængelige på Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs websted.

3.   Stationslederne fastsætter servicekvalitetsstandarder på grundlag af de relevante punkter i bilag III. De overvåger deres niveau i henhold til disse standarder og giver på anmodning de nationale offentlige myndigheder adgang til oplysningerne om deres niveau.

1.   Når jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og rejsebureauer sælger billetter til befordring med jernbane, oplyser de passagererne om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning. Med henblik på at opfylde dette oplysningskrav kan de anvende et sammendrag af bestemmelserne i denne forordning, som Kommissionen udarbejder på Unionens officielle sprog og stiller til rådighed for dem. De giver nævnte oplysninger enten på papir, i elektronisk form eller på anden måde, herunder i tilgængelige formater i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/882 og i forordning (EU) nr. 1300/2014. De angiver, hvor sådanne oplysninger kan findes i tilfælde af aflysning, ikkeopnået tilslutningsforbindelse eller en lang forsinkelse.

2.   Jernbanevirksomheder og stationsledere oplyser på passende vis passagererne, også i tilgængelige formater i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/882 og forordning (EU) nr. 1300/2014, på stationen, i toget og på deres websted om deres rettigheder og forpligtelser i henhold til denne forordning og om kontaktoplysninger for det eller de organer, der er udpeget af medlemsstaterne, i henhold til artikel 31.

1.   Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere organer, som skal være ansvarligt/e for håndhævelsen af denne forordning. Ethvert organ træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.

2.   Ethvert organ skal med hensyn til dets organisation, finansiering, retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer, tildelingsorganer eller jernbanevirksomheder.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det eller de organer, som udpeges i overensstemmelse med denne artikel, og om dets eller deres respektive ansvarsområder. Kommissionen og de udpegede organer offentliggør disse oplysninger på deres websteder.

4.   De i dette kapitel omhandlede håndhævelsesforpligtelser vedrørende stationsledere og infrastrukturforvaltere gælder ikke for Cypern og Malta, så længe der ikke er noget jernbanenet på deres respektive områder, og vedrørende jernbanevirksomheder ej heller, så længe ingen jernbanevirksomheder har fået licens af en licensudstedende myndighed, som er udpeget af Cypern eller Malta i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1.

1.   De nationale håndhævelsesorganer overvåger nøje, at nærværende forordning, og ligeledes forordning (EU) nr. 454/2011 og (EU) nr. 1300/2014, i det omfang der henvises til dem i nærværende forordning, efterleves, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at passagerernes rettigheder respekteres.

2.   Med henblik på stk. 1 stiller jernbanevirksomheder, stationsledere, infrastrukturforvaltere samt billetudstedere og rejsebureauer de relevante dokumenter og oplysninger til rådighed for de nationale håndhævelsesorganer efter disses anmodning uden unødig forsinkelse og i alle tilfælde inden for en måned fra modtagelsen af anmodningen. I komplekse sager kan det nationale håndhævelsesorgan forlænge denne frist til højst tre måneder fra modtagelsen af anmodningen. De nationale håndhævelsesorganer tager ved varetagelsen af deres funktioner hensyn til de oplysninger, som de får forelagt af det organ, der er udpeget i henhold til artikel 33 med henblik på klagebehandling, hvis dette er et andet organ. De kan også træffe beslutninger om håndhævelsesforanstaltninger på grundlag af individuelle klager, der er videregivet af et sådant organ.

3.   De nationale håndhævelsesorganer offentliggør hvert andet år rapporter med statistikker om deres aktiviteter, og herunder anvendte sanktioner, senest den 30. juni i det følgende kalenderår. Disse rapporter gøres tilgængelige på Den Europæiske Unions Jernbaneagenturs websted.

4.   Jernbanevirksomhederne giver deres kontaktoplysninger til det eller de nationale håndhævelsesorganer i de medlemsstater, hvori de driver virksomhed.

1.   Uden at det berører forbrugeres rettigheder til at søge alternativ regres i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU (15) kan passageren efter at have klaget forgæves til jernbanevirksomheden eller stationslederen i henhold til artikel 28 klage til det nationale håndhævelsesorgan eller ethvert andet organ, som er udpeget efter nærværende artikels stk. 2, inden for tre måneder fra modtagelsen af oplysningen om, at den oprindelige klage er blevet afvist. Hvis der ikke modtages svar inden for tre måneder fra fremsættelsen af den oprindelige klage, har passageren ret til at klage til det nationale håndhævelsesorgan eller ethvert andet organ, som er udpeget efter nærværende artikels stk. 2. Om nødvendigt oplyser organet klageren om dennes ret til at klage til organer for alternativ tvistbilæggelse med henblik på at søge individuel regres.

2.   Enhver passager kan klage over påstået overtrædelse af denne forordning enten til det nationale håndhævelsesorgan eller til ethvert andet organ, som er udpeget af en medlemsstat til formålet.

3.   Det nationale håndhævelsesorgan eller ethvert andet organ, der er udpeget i henhold til stk. 2, anerkender modtagelsen af klagen inden to uger fra modtagelsen heraf. Klagebehandlingsproceduren må højst vare tre måneder fra oprettelsen af klagesagen. I komplicerede sager kan nævnte organ forlænge denne frist til seks måneder. I dette tilfælde underretter det passageren om årsagerne til fristforlængelsen og om, hvor lang tid der forventes at være brug for til at afslutte proceduren. Sådanne sager må kun vare længere end seks måneder, hvis der rejses retsligt krav. Er organet tillige et organ for alternativ tvistbilæggelse som fastsat i direktiv 2013/11/EU, gives der forrang til de frister, som er fastsat i dette direktiv.

Klagebehandlingsproceduren gøres tilgængelig for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet.

4.   Passagerers klager over en hændelse, der berører en jernbanevirksomhed, behandles af det nationale håndhævelsesorgan eller ethvert andet organ, der er udpeget i henhold til stk. 2 i den medlemsstat, der har tildelt denne virksomheds licens.

5.   Vedrører en klage påståede overtrædelser begået af stationsledere eller infrastrukturforvaltere, behandles klagen af det nationale håndhævelsesorgan eller ethvert andet organ, der er udpeget i henhold til stk. 2 i den medlemsstat, på hvis område hændelsen indtraf.

6.   Inden for rammerne af deres samarbejde efter artikel 34 kan de nationale håndhævelsesorganer fravige denne artikels stk. 4 eller 5, eller dem begge, når dette af berettigede årsager, navnlig i forbindelse med sprog eller bopæl, er i passagerens interesse.

1.   Er der udpeget forskellige organer i henhold til artikel 31 og 33, etableres der rapporteringsordninger for at sikre, at disse udveksler oplysninger indbyrdes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, for derigennem at bistå det nationale håndhævelsesorgan med at udføre sine tilsyns- og håndhævelsesopgaver, og således at klagebehandlingsorganet, der er udpeget i henhold til artikel 33, kan indhente de fornødne oplysninger til at undersøge individuelle klager.

2.   Nationale håndhævelsesorganer udveksler oplysninger om deres arbejde, beslutningstagningsprincipper og praksis med henblik på samordning. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.

3.   I komplekse sager, såsom dem med flere klager eller en række operatører, rejser på tværs af landegrænser eller ulykker i en anden medlemsstat end den, der har udstedt jernbanevirksomhedens licens, og især i tilfælde, hvor det er uklart, hvilket nationalt håndhævelsesorgan der har kompetencen, eller hvor det vil lette eller fremskynde løsningen af klagesagen, samarbejder de nationale håndhævelsesorganer om at udpege et ledende organ, der fungerer som et fælles kontaktpunkt for passagerer. Alle berørte nationale håndhævelsesorganer samarbejder om at lette løsningen af klagesagen, herunder ved at udveksle oplysninger, bistå med oversættelse af dokumenter og fremskaffe oplysninger om omstændighederne ved indtrufne hændelser. Passagererne oplyses om, hvilket organ der fungerer som ledende organ.

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

2.   Inden for rammerne af samarbejdet efter artikel 34 kan det nationale håndhævelsesorgan, der er kompetent i henseende til artikel 33, stk. 4 eller 5, efter anmodning fra det nationale håndhævelsesorgan, der behandler klagen, undersøge den pågældende overtrædelse af denne forordning, som dette organ har afdækket, og pålægge sanktioner, hvis dette er nødvendigt.

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 36, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 6. juni 2021. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 36 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 36 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

Artikel 3

Definitioner

I disse fælles regler forstås ved:

Artikel 6

Kontrakt om befordring

Artikel 7

Rejsehjemmel

Artikel 8

Betaling og tilbagebetaling af prisen for befordring

Artikel 9

Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring

Artikel 10

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter.

Artikel 11

Aflysning og forsinkelse af tog. Svigtende forbindelse

Operatøren skal i givet fald påtegne rejsehjemmelen om, at toget er aflyst, eller at forbindelsen ikke blev nået.

Artikel 12

Genstande og dyr, der kan medtages

Artikel 13

Kontrol

Artikel 14

Opfyldelse af administrative forskrifter

Passageren skal overholde de af told- og andre administrative myndigheder krævede formaliteter, i forbindelse med sin befordring, af medbragte genstande (håndbagage, indskrevet rejsegods, køretøjer herunder deres last) og dyr. Passageren skal overvære undersøgelsen af disse genstande, medmindre love og regler i den enkelte stat gør undtagelser herfra.

Artikel 15

Opsyn

Det påhviler passageren at føre opsyn med den håndbagage og de dyr, denne medbringer.

Artikel 16

Forsendelse af rejsegods

Artikel 17

Bagagebevis

Artikel 18

Indskrivning og befordring

Artikel 19

Betaling af prisen for befordring af rejsegods

Medmindre anden aftale er indgået mellem passageren og operatøren, skal prisen for befordringen af rejsegodset erlægges ved indskrivningen.

Artikel 20

Mærkning af rejsegods

Passageren skal på hver kolli på et let synligt sted og tilstrækkelig tydeligt, og så det ikke kan udviskes, angive:

Artikel 21

Rådighed over rejsegods

Artikel 22

Udlevering

Artikel 23

Befordringsbetingelser

De særlige bestemmelser vedrørende befordring af køretøjer, indeholdt i de almindelige befordringsbetingelser, fastsætter i særlig grad betingelser vedrørende adgang til befordring, indskrivning, lastning og befordring, losning og udlevering samt passagerens forpligtelser.

Artikel 24

Befordringsbevis

Artikel 25

Gældende retsregler

Med forbehold af de bestemmelser, der er nævnt i nærværende kapitel, gælder de bestemmelser, der er nævnt i kapitel III angående befordring af rejsegods, for befordring af køretøjer.

Artikel 26

Grundlag for ansvar

Artikel 27

Erstatning ved død

Artikel 28

Erstatning ved tilskadekomst

Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden krænkelse af dennes legemlige eller åndelige førlighed omfatter skadeserstatningen:

Artikel 29

Erstatning for andre former for legemsbeskadigelse

Det afgøres efter national ret, om og i hvilket omfang operatøren skal yde erstatning for andre former for legemsbeskadigelse end dem, der er omfattet af artikel 27 og 28.

Artikel 30

Erstatningens form og størrelse ved død eller tilskadekomst

Artikel 31

Andre transportmidler

Artikel 32

Ansvar i tilfælde af aflysning af tog, forsinkelse eller svigtende forbindelse

Artikel 33

Ansvar

Artikel 34

Begrænsning af skadeserstatning i tilfælde af tab af eller skade på genstande

Når operatøren er ansvarlig i medfør af artikel 33, stk. 1, skal denne betale erstatning op til et beløb på 1 400 regningsenheder til hver passager.

Artikel 35

Fritagelse for ansvar

Operatøren er ikke ansvarlig i forhold til passageren for skader, der skyldes, at passageren ikke overholder forskrifter fra told- og andre administrative myndigheder.

Artikel 36

Grundlag for ansvar

Artikel 37

Bevisbyrde

Artikel 38

Efterfølgende operatører

Når en befordring, der er genstand for en enkelt befordringskontrakt, udføres af flere på hinanden efterfølgende operatører, som tager ansvaret for rejsegodset med bagagebeviset eller køretøjet med befordringsbeviset, er disse, hvad angår befordringen af rejsegodset eller af køretøjerne part i befordringskontrakten i overensstemmelse med de kontraktmæssige betingelser på bagagebeviset eller på befordringsbeviset og er forpligtede i forhold til disse dokumenter. I så tilfælde er hver enkelt operatør ansvarlig for udførelsen af befordringen på den samlede strækning til udleveringen.

Artikel 39

Stedfortrædende operatør

Artikel 40

Formodning om tab af rejsegods

Artikel 41

Erstatning ved tab

Artikel 42

Erstatning ved beskadigelse

Artikel 43

Erstatning ved forsinket levering

Artikel 44

Erstatning ved forsinkelse

Artikel 45

Erstatning ved tab

Ved helt eller delvist tab af et køretøj beregnes den erstatning, som for det påviste tab skal betales til rettighedshaveren, efter køretøjets normale handelsværdi. Denne værdi kan ikke være på over 8 000 regningsenheder. En påhængsvogn med eller uden last betragtes som et selvstændigt køretøj.

Artikel 46

Ansvar i forbindelse med andre genstande

Artikel 47

Gældende retsregler

Med forbehold for bestemmelserne i nærværende afsnit, gælder bestemmelserne om ansvar i forhold til rejsegods i del 2 for køretøjer.

Artikel 48

Bortfald af ret til påberåbelse af begrænset ansvar

Begrænsning af ansvar, sådan som det er fastsat i nærværende fælles regler, samt de bestemmelser, der findes i national lovgivning, der begrænser skadeserstatningernes størrelse til et bestemt beløb, gælder ikke, hvis det kan bevises, at skaden er opstået på grund af en handling eller en undladelse fra operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.

Artikel 49

Omregningskurs og renter

Artikel 50

Ansvar i tilfælde af atomuheld

Operatøren er fritaget for det ansvar, som påhviler denne efter de fælles regler, når skaden er forårsaget af et atomuheld, og den, der driver atomanlægget, eller en med denne ligestillet person efter en stats love og forskrifter om ansvar på kerneenergiens område hæfter for sådanne skader.

Artikel 51

Personer som operatøren er ansvarlig for

Operatøren er ansvarlig for sit personale og andre personer, som denne benytter til at udføre befordringen, når dette personale eller disse personer udøver deres hverv. Infrastrukturforvalterne af de strækninger, hvor befordringen foregår, betragtes som personer, som operatøren benytter for at få udført befordringen.

Artikel 52

Andre klagemuligheder

Artikel 53

Særlige principper i forbindelse med ansvar

Passageren er ansvarlig i forhold til operatøren for enhver skade:

medmindre passageren beviser, at skaden er forårsaget af forhold, som en ansvarsbevidst passager, trods anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet afværge. Denne bestemmelse påvirker ikke det ansvar, der påhviler operatøren i medfør af artikel 26 og artikel 33, stk. 1.

Artikel 54

Konstatering af delvis tab eller skade

Artikel 55

Klager

Artikel 56

Operatører mod hvilke der kan anlægges søgsmål

Artikel 58

Bortfald af krav i tilfælde af passagerers død og tilskadekomst

Artikel 59

Bortfald af krav hidrørende fra befordring af rejsegods

Artikel 60

Forældelse af krav

Artikel 61

Afregning mellem operatørerne

Artikel 62

Regresret

Artikel 63

Fremgangsmåde ved regres

Artikel 64

Overenskomster om regres

Operatørerne kan frit aftale bestemmelser indbyrdes, der afviger fra artikel 61 og 62.