(1)

Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige Det Europæiske Råd, at det havde til hensigt at udtræde af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom«) i overensstemmelse med artikel 50 i traktaten om den Europæiske Union, som finder anvendelse på Euratom i medfør af artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(2)

I overensstemmelse med artikel 50 i TEU forhandlede Den Europæiske Union med Det Forenede Kongerige om en aftale om de nærmere bestemmelser for dets udtræden under hensyn til rammen for dets fremtidige forbindelser med Unionen.

(3)

Den 25. november 2018 tilsluttede Det Europæiske Råd sig udkastet til aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) og godkendte den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (»den politiske erklæring«). Den 11. januar 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/274 (1) om undertegnelse af udtrædelsesaftalen (2).

(4)

I henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU ophører traktaterne med at finde anvendelse på den udtrædende stat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

(5)

Ved afgørelse (EU) 2019/476 (3) besluttede Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige i første omgang at forlænge fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 12. april 2019. Fristen blev yderligere forlænget til den 31. oktober 2019 ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige (4).

(6)

Efter at forhandlerne for Unionen og for Det Forenede Kongerige førte forhandlinger i september og oktober 2019, blev der opnået enighed om en revideret tekst til den protokol om Irland/Nordirland, der er knyttet til udtrædelsesaftalen, og om de fornødne tekniske tilpasninger af nævnte aftales artikel 184 og 185 samt om en revideret tekst til den politiske erklæring. Den 17. oktober 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig den ændrede udtrædelsesaftale og godkendte den reviderede tekst til den politiske erklæring. Den 21 oktober 2019 vedtog Rådet afgørelse (EU) 2019/1750 om ændring af afgørelse (EU) 2019/274 (5) om undertegnelse af udtrædelsesaftalen.

(7)

Den 19. oktober 2019 forelagde Det Forenede Kongerige en anmodning om en forlængelse af den frist, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, indtil den 31. januar 2020. I anmodningen udtales det, at hvis parterne kan ratificere udtrædelsesaftalen før den 31. januar 2020, foreslår regeringen, at fristen afkortes.

(8)

Det Forenede Kongeriges regering har fremsat den nødvendige lovgivning med henblik på at fortsætte ratificeringen af udtrædelsesaftalen. Den 21. oktober 2019 godkendte Rådet for Den Europæiske Union udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse af udtrædelsesaftalen og fremsendte den til Europa-Parlamentet med henblik på godkendelse. Unionen og Det Forenede Kongerige har endnu ikke afsluttet de interne procedurer, der er nødvendige for ratificeringen af udtrædelsesaftalen. I Det Forenede Kongerige drøftes det for øjeblikket, hvordan spørgsmålet om ratificeringen skal løses, og Det Forenede Kongeriges premierminister har anbefalet, at der afholdes parlamentsvalg.

(9)

Med henblik på at muliggøre, at ratifikationen af udtrædelsesaftalen færdigbehandles, er Det Europæiske Råd nået til enighed om en yderligere forlængelse indtil den 31. januar 2020.

(10)

Det Europæiske Råd minder om, at udtrædelsesaftalen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU, kan træde i kraft på en tidligere dato, hvis parterne afslutter deres respektive ratifikationsprocedurer inden udløbet af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. Således bør udtrædelsen finde sted den første dag i den måned, der følger efter afslutningen af ratifikationsprocedurerne, eller den 1. februar 2020, alt efter hvilket tidspunkt der indtræffer først.

(11)

Denne yderligere forlængelse må ikke underminere Unionens og dens institutioners normale funktion. Den vil endvidere betyde, at Det Forenede Kongerige indtil den nye udtrædelsesdato forbliver en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 50 i TEU, herunder forpligtelsen til at foreslå en kandidat til udnævnelse til medlem af Kommissionen. Der mindes om, at Det Forenede Kongerige har ret til at tilbagekalde sin meddelelse til enhver tid. Det Europæiske Råd minder om Det Forenede Kongeriges tilsagn om at handle på en konstruktiv og ansvarlig måde under hele forlængelsen af fristen i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde og forventer, at Det Forenede Kongerige opfylder dette tilsagn og denne traktatforpligtelse på en måde, der afspejler dets situation som en udtrædende medlemsstat. Med henblik herpå bistår Det Forenede Kongerige Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare, navnlig når det deltager i Unionens beslutningsprocesser.

(12)

De igangværende mandater, som varetages af de medlemmer af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, der er udpeget, udnævnt eller valgt i forbindelse med Det Forenede Kongeriges medlemsskab af Unionen, ophører, så snart traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige, dvs. på datoen for udtrædelsen.

(13)

Denne forlængelse udelukker enhver genåbning af udtrædelsesaftalen. Enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling fra Det Forenede Kongeriges side bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd og må ikke stå i vejen for dens gennemførelse. En sådan forlængelse kan ikke bruges til at indlede forhandlinger om de fremtidige forbindelser.

(14)

I henhold til artikel 50, stk. 4, i TEU har Det Forenede Kongerige ikke deltaget i Det Europæiske Råds drøftelser om denne afgørelse og dens vedtagelse. Som angivet i brevet fra Det Forenede Kongeriges premierminister af 28. oktober 2019 har det imidlertid i overensstemmelse med artikel 50, stk. 3, i TEU godkendt forlængelsen af den frist, der er omhandlet i den pågældende artikel, og denne afgørelse —