27.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 20/6

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den tidligere undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1256/2008 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål, som tariferes under KN-kode ex 7306 30 41, ex 7306 30 49, ex 7306 30 72 og ex 7306 30 77, med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina (»Kina«), Rusland, Thailand og Ukraine (»de endelige antidumpingforanstaltninger«). Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på mellem 10,1 % og 90,6 %.

(2)

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb af de gældende endelige antidumpingforanstaltninger (3) modtog Kommissionen den 18. september 2013 en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Anmodningen blev indgivet af Defence Committee of the welded steel tubes industry of the European Union (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en stor del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af svejsede rør.

(3)

Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(4)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 19. december 2013 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2013 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(6)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, andre kendte EU-producenter, eksporterende producenter i Hviderusland, Kina, Rusland og Ukraine (»de pågældende lande«), ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere, som den vidste, var berørt af sagen, samt repræsentanterne for de pågældende lande om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(7)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(8)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina, Rusland og Ukraine anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen.

(9)

Kommissionen modtog i sidste ende ingen besvarelser af stikprøvespørgeskemaet fra eksporterende producenter i Kina. Der blev modtaget én besvarelse fra en eksporterende producent i Ukraine. Der blev modtaget tre besvarelser fra eksporterende producenter i Rusland. Kommissionen anså det derfor ikke for nødvendigt at anvende stikprøver for eksporterende producenter.

(10)

I betragtning af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen anførtes det i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøveudtagning i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en sådan, blev ovennævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da der ikke blev modtaget nogen besvarelser fra ikke forretningsmæssigt forbundne importører, blev der ikke udtaget nogen stikprøve af disse.

(11)

I betragtning af det store antal EU-producenter, der var involveret i proceduren, meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at den midlertidigt havde udtaget en stikprøve af EU-producenter for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17. Denne foreløbige udvælgelse fandt sted på grundlag af de oplysninger, der var tilgængelige for Kommissionen i indledningsfasen, og den var baseret på producenternes salgs- og produktionsmængde og geografiske placering i Unionen. Stikprøven svarede til den største repræsentative produktions- og salgsmængde, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, og tegnede sig for 52 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion og salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU. Derudover var stikprøven repræsentativ, hvad angår virksomhedernes geografiske placering, da den omfattede fire forskellige medlemsstater. EU-producenterne blev hørt om den mulige stikprøve på datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Da ingen andre producenter gav sig til kende, og da der ikke blev fremsat bemærkninger til stikprøven, blev stikprøven bekræftet.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade samt om Unionens interesser. I den forbindelse udsendte Kommissionen spørgeskemaer til de eksporterende producenter og EU-producenter, der indgik i stikprøven. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(13)

Den pågældende vare er svejsede rør af jern og ulegeret stål, med cirkulært tværsnit og med en udvendig diameter på 168,3 mm og derunder, undtagen rør af den art, der anvendes til olie- og gasledninger, af den art, der anvendes ved udvinding af olie og gas, præcisionsrør og rør forsynet med fittings til anvendelse til rørledninger til gas og væsker i civile luftfartøjer, som tariferes under KN-kode ex 7306 30 41, ex 7306 30 49, ex 7306 30 72 og ex 7306 30 77, med oprindelse i Hviderusland, Kina, Rusland og Ukraine.

(14)

Undersøgelsen har vist, at de forskellige typer af den pågældende vare alle har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og basalt set anvendes til samme formål.

(15)

Svejsede rør fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og svejsede rør fremstillet og solgt i de pågældende lande og referencelandet blev anset for i store træk at have de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål som svejsede rør fremstillet i de pågældende lande og solgt til eksport til Unionen. De anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(16)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers bortfald ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra de fire pågældende lande.

(17)

Alle de fire lande, som er omfattet af undersøgelsen, eksporterede ubetydelige mængder af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er derfor ikke sandsynlighed for fortsat dumping fra nogen af de fire lande, som er omfattet af undersøgelsen. Vurderingen var begrænset til sandsynligheden for fornyet dumping baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande. Ligesom i den tidligere undersøgelse blev der set bort fra eksport til Hviderusland.

(18)

Hviderusland og Kina anses ikke for at være lande med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). I den tidligere undersøgelse blev USA anvendt som referenceland med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. Det fremgik af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende USA som referenceland i denne udløbsundersøgelse som foreslået af ansøgeren.

(19)

Kommissionen modtog bemærkninger fra Mogilev og de hviderussiske myndigheder. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra interesserede parter i Kina.

(20)

De hviderussiske parter fremførte, at USA ikke var et passende valg på grund af en påstået forbindelse mellem den eneste samarbejdende amerikanske producent og EU-erhvervsgrenen.

(21)

De hviderussiske parter foreslog at anvende Rusland som referenceland, da den russiske stålindustri angiveligt skulle ligne den hviderussiske stålindustri på grund af deres fælles bånd til det tidligere Sovjetunionen.

(22)

I undersøgelsen blev det imidlertid fastslået, at naturgassens værdi ikke var ordentligt afspejlet i den eneste samarbejdende russiske producents produktionsomkostninger (se betragtning 69). Den pågældende russiske producent samarbejdede heller ikke i tilstrækkelig grad (se betragtning 61). Rusland blev derfor ikke anset for et passende valg.

(23)

Kommissionen udpegede også andre tredjelande med eksport af den pågældende vare til Unionen. Kommissionen kontaktede producenter i 14 kendte stålproducerende lande. Blandt disse lande kan nævnes Bosnien-Hercegovina, Brasilien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Sydafrika, Sydkorea og Taiwan.

(24)

Kommissionen så i sidste ende ingen tegn på samarbejdsvilje fra de amerikanske producenters side. Kommissionen modtog dog fuldstændige besvarelser af stikprøvespørgeskemaet fra producenter i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Sydafrika. Kommissionen fandt, at Sydafrika ville være det mest passende valg på grund af den sydafrikanske producents betragtelige salg på hjemmemarkedet.

(25)

Den største kendte producent i Hviderusland, OJSC Mogilev Metallurgical Works (»Mogilev«), samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Mogilev eksporterede dog ikke den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Oplysningerne om de sandsynlige priser ved eksport til Unionen var derfor baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande som angivet i betragtning 27.

(26)

Den normale værdi for Hviderusland blev fastsat pr. varetype for den samme vare på grundlag af priserne på hjemmemarkedet ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i normal handel i Sydafrika (referencelandet). I de tilfælde, hvor der ikke var noget salg af en varetype af den samme vare i normal handel, eller hvor en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet i Sydafrika, beregnede Kommissionen den normale værdi ved at tilføje salgs-, general- og administrationsomkostninger samt fortjeneste til produktionsomkostningerne for den samme vare.

(27)

Mogilev eksporterede ikke den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Den sandsynlige eksportpris blev derfor fastsat på grundlag af priserne ved salg til andre tredjelande.

(28)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden.

(29)

Der blev taget hensyn til forskelle i transportomkostninger, rabatter, afslag og handelsled, når dette var relevant.

(30)

På baggrund af ovenstående blev den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, fastsat til 28,4 %.

(31)

Mogilevs produktionslinjer blev anvendt til produktion af både svejsede rør og hule profiler (kun et mindre produktionstrin adskiller produktionen af de to varer). Mogilev fremstillede betydelige mængder af hule profiler og eksporterede dem bl.a. til Unionen, da der ikke er antidumpingtold på disse varer. Derudover fremstillede Mogilev svejsede rør med en diameter på over 168,3 mm (»store rør«), som ikke er underlagt antidumpingtold i Unionen.

(32)

På grundlag af det aktuelle varesortiment blev Mogilevs uudnyttede kapacitet beregnet til at være ca. 20 000 ton eller ca. 5 % af EU-forbruget.

(33)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således risiko for, at Mogilev vil sælge betydelige mængder af svejsede rør til EU-markedet til dumpingpriser.

(34)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Mogilev, at dens faktiske uudnyttede kapacitet er væsentlig lavere på grund af en flaskehals i den hydrauliske prøvning. Hydraulisk prøvning udgør dog kun et mindre trin i den overordnede produktion af den pågældende vare, og en sådan flaskehals kan derfor forholdsvis let fjernes. Argumentet om, at produktionsanlæggets uudnyttede kapacitet beror på flaskehalsen inden for udstyr til hydraulisk prøvning, kan derfor ikke godtages.

(35)

Som angivet i betragtning 31 er det i øjeblikket mere lukrativt for Mogilev at fremstille hule profiler, da disse ikke er underlagt antidumpingtold, mens svejsede rør er underlagt antidumpingtold i Unionen. I den nuværende undersøgelsesperiode var produktionen i høj grad koncentreret om varer, der ikke er underlagt antidumpingtold i Unionen, og som tegnede sig for størstedelen af de fremstillede varer. Uden foranstaltninger over for svejsede rør kan det forventes, at Mogilev vil fremstille et mere afbalanceret varesortiment og omlægge kapaciteten fra varer, som i øjeblikket ikke er underlagt foranstaltninger, til svejsede rør.

(36)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således en betydelig risiko for, at Mogilev i det mindste delvis vil omlægge produktionen fra varer, som i øjeblikket ikke er underlagt antidumpingtold, til svejsede rør til EU-markedet til dumpingpriser.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Mogilev, at den ikke umiddelbart havde til hensigt at omlægge varesortimentet fra hule profiler til svejsede rør, da virksomheden i flere år havde solgt langt flere hule profiler end svejsede rør, og der ikke ville være nogen grund til at ændre denne praksis.

(38)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at EU er Mogilevs største marked for hule profiler, og at Mogilev i øjeblikket ikke sælger svejsede rør på EU-markedet. Mogilev har ikke fremlagt beviser for, at andelen af salget af de forskellige varer til EU ikke vil ændre sig, hvis foranstaltningerne ophæves. Derfor fastholdes den konklusion, at Mogilev sandsynligvis vil fremstille et mere afbalanceret varesortiment og i det mindste delvis omlægge produktionen fra hule profiler til svejsede rør til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(39)

Som nævnt i betragtning 27 var der ingen eksport af den pågældende vare fra Hviderusland til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Sandsynligheden for, at der skal opstå omdirigering af handelen til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, vil således skulle baseres på følgende:

(40)

Hvis man sammenligner Mogilevs gennemsnitspriser ved salg til andre lande med priserne på EU-markedet, kan der konstateres et betydeligt underbudsniveau. Sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ligger underbudsniveauet på mellem 30-50 %. Mogilevs priser ligger også lavere end andre kilder til import til EU-markedet som f.eks. Indien og Tyrkiet.

(41)

EU-markedets sandsynlige tiltrækningskraft forstærkes også af det faktum, at Mogilev allerede har salgskanaler, som i øjeblikket anvendes til at sælge andre varer, men som også kunne anvendes til at sælge den pågældende vare, hvis foranstaltningerne ophæves.

(42)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der vil være en betydelig risiko for, at eksporten omdirigeres til EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne ophæves, eftersom EU-markedet er mere attraktivt set i forhold til priserne.

(43)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Mogilev, at den betydelige stigning i dens salg af svejsede rør på hjemmemarkedet og det russiske marked i den betragtede periode ikke var blevet ordentligt undersøgt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at stigningen i salgsmængderne på disse markeder er blevet bekræftet i forbindelse med undersøgelsen. I de bemærkninger, som Mogilev fremsatte efter fremlæggelsen af oplysninger, bekræftede den endvidere, at svejsede rør sælges til priser, der er lavere end de gældende markedspriser på EU-markedet. Det faktum, at salget af disse varer på både hjemmemarkedet og det russiske marked har været stadig stigende, hverken reducerer eller fjerner derfor risikoen for, at salget omdirigeres til EU-markedet på grund af de mere attraktive EU-priser. Mogilevs påstand afvises derfor.

(44)

Den til rådighed stående uudnyttede kapacitet i Hviderusland, risikoen for en omlægning af produktionen fra andre varer til den pågældende vare og det attraktive prisniveau på EU-markedet fører til den konklusion, at der er risiko for, at den hviderussiske dumpingeksport af den pågældende vare vil stige, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(45)

Som nævnt i betragtning 9 modtog Kommissionen ingen besvarelser fra Kina. På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De kinesiske myndigheder blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt i henhold til grundforordningens artikel 18 at træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(46)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet ud fra anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske eksportoplysninger) og Metal Bulletin.

(47)

Det manglende samarbejde havde indflydelse på sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen på forskellige varetyper. Det blev i medfør af grundforordningens artikel 18 anset for hensigtsmæssigt at fastsætte både den normale værdi og eksportprisen på et globalt grundlag, nemlig på basis af gennemsnitsværdier.

(48)

Den normale værdi for Kina blev fastsat på grundlag af gennemsnitsprisen på hjemmemarkedet ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i normal handel i Sydafrika (referencelandet).

(49)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, var det nødvendigt at basere eksportpriserne på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(50)

Kommissionen analyserede først statistikkerne fra Eurostat. De importerede mængder af varen fra Kina var dog ret begrænsede, og priserne blev derfor ikke anset for at være repræsentative. Den sandsynlige eksportpris blev derfor fastsat på grundlag af kinesiske handelsstatistikker over eksport til tredjelande.

(51)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden.

(52)

Der blev taget hensyn til forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, ikke-refusionsberettiget moms, eksportomkostninger samt rabatter og afslag, når dette var relevant.

(53)

På baggrund af ovenstående blev den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, fastsat til 39,3 %.

(54)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske producerende eksportørers side er følgende kilder blevet anvendt:

(55)

Den kinesiske industri for svejsede rør er kendt som værende langt den største i verden. Af Metal Bulletin fremgik, at den årlige produktion af svejsede rør var på ca. 35 mio. ton i 2012. Ansøgeren vurderede, at den kinesiske produktionskapacitet for svejsede rør langt overstiger 45 mio. ton om året. Den samlede uudnyttede kapacitet overstiger således 10 mio. ton, hvilket er 25 gange mere end det samlede formodede forbrug af svejsede rør i EU.

(56)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således en betydelig risiko for, at kinesiske eksporterende producenter vil sælge betydelige mængder af svejsede rør til EU-markedet til dumpingpriser.

(57)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er konklusionerne baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Risikoen for omdirigering af handelen til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, er således baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(58)

Af offentligt tilgængelige kilder som f.eks. Metal Bulletin fremgik det, at det kinesiske prisniveau ligger langt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 848 EUR/ton og de gennemsnitlige priser ved import til Unionen fra store eksporterende lande som f.eks. Indien og Tyrkiet. Sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ligger underbudsniveauet på mellem 30-50 %. Dette viser bestemt EU-markedets tiltrækningskraft og kinesernes evne til at konkurrere på prisen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(59)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der på grund af ovennævnte betydelige prisforskel vil være en betydelig risiko for omdirigering af handelen fra tredjelande med lavere priser til det mere lukrative EU-marked, hvis foranstaltningerne ophæves.

(60)

Den til rådighed stående uudnyttede kapacitet i Kina og det attraktive prisniveau på EU-markedet fører til den konklusion, at der er risiko for, at den kinesiske dumpingeksport af den pågældende vare vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(61)

To russiske eksporterende producenter, der tegner sig for ca. 75 % af den russiske produktion, og som indgav besvarelser af stikprøvespørgeskemaet, underrettede senere Kommissionen om, at de ikke havde til hensigt at besvare spørgeskemaet for eksporterende producenter. Kun en mindre producent uden eksport til Unionen og med ubetydelig eksport til andre lande samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaet og acceptere et kontrolbesøg. På grund af den betydelige mangel på samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De ikke samarbejdende russiske eksporterende producenter og de russiske myndigheder blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt i henhold til grundforordningens artikel 18 at træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(62)

Sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping blev vurderet ud fra anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. Eurostats handelsstatistikker over import, russiske eksportstatistikker og Metal Bulletin.

(63)

Den betydelige mangel på samarbejde havde indflydelse på sammenligningen mellem den normale værdi og eksportprisen på forskellige varetyper. Det blev i medfør af grundforordningens artikel 18 anset for hensigtsmæssigt at fastsætte både den normale værdi og eksportprisen på et globalt grundlag, nemlig på basis af gennemsnitsværdier.

(64)

Kommissionen bemærkede, at ifølge statistikkerne fra Eurostat havde der været nogen import af den pågældende vare fra Rusland. Mængderne havde dog været ret begrænsede, og priserne ved denne import blev derfor ikke anset for at være repræsentative. Oplysningerne om de sandsynlige priser ved eksport til Unionen var derfor baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande som angivet i betragtning 73.

(65)

Som nævnt i betragtning 61 blev Kommissionen på grund af den betydelige mangel på samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte den normale værdi på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Kommissionen anvendte i den forbindelse de oplysninger, der var blevet indgivet af den samarbejdende russiske producent.

(66)

Den normale værdi blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2, første punktum. Det blev først fastslået, om den samlede solgte mængde af den samme vare på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode var repræsentativ sammenlignet med det russiske eksportsalg til tredjelande. Salget på hjemmemarkedet blev fundet repræsentativt, hvis salgsmængderne af samme vare udgjorde 5 % eller mere af det russiske eksportsalg til tredjelande.

(67)

Det blev efterfølgende undersøgt, om samme vare solgtes i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af det rentable salg på hjemmemarkedet til uafhængige kunder for den pågældende varetype.

(68)

Med henblik på at udføre undersøgelsen vedrørende de normale handelsbetingelser blev der set nærmere på de gennemsnitlige produktionsomkostninger. Med hensyn til produktionsomkostningerne, herunder navnlig energiomkostningerne, blev det, for så vidt angår gas, undersøgt, om de gaspriser, som blev betalt af den eneste samarbejdende eksporterende producent, i tilstrækkelig grad afspejlede de omkostninger, der var forbundet med gasproduktionen og -distributionen.

(69)

Det blev konstateret, at de gaspriser på hjemmemarkedet, som de eksporterende producenter betalte, var på ca. 30 % af eksportprisen for naturgas fra Rusland. Alle foreliggende oplysninger tyder således på, at gaspriserne på det russiske hjemmemarked er reguleret og ligger langt under de markedspriser på russisk naturgas, der betales på ikke-regulerede eksportmarkeder. Da gasomkostningerne ikke i rimeligt omfang var afspejlet i den eksporterende producents optegnelser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5, måtte de justeres i overensstemmelse hermed. Da der ikke forelå tilstrækkeligt repræsentative, ikke-fordrejede gaspriser for det russiske hjemmemarked, fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt i medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 5, at basere justeringen på oplysninger fra andre repræsentative markeder. Den justerede pris var baseret på gennemsnitsprisen for russisk gas, når den blev solgt til eksport ved den tysk/tjekkiske grænse (Waidhaus), og justeret for lokale distributionsomkostninger. Waidhaus er knudepunktet for det russiske salg af gas til Unionen, som både er det største marked for russisk gas, og hvis priser i rimeligt omfang afspejler omkostningerne. Det kan derfor anses for at være et repræsentativt marked, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(70)

Til undersøgelsen vedrørende de normale handelsbetingelser anvendte Kommissionen følgelig de gennemsnitlige produktionsomkostninger efter justering for gasomkostningerne.

(71)

Den normale værdi blev således fastsat som gennemsnitsprisen for det rentable salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, eftersom mængden af rentabelt salg udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde.

(72)

Kommissionen blev på grund af den betydelige mangel på samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side nødt til at fastsætte eksportprisen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Oplysningerne fra den eneste samarbejdende russiske producent kunne ikke bruges, da denne producent ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen og kun eksporterede ubetydelige mængder til andre tredjelande.

(73)

Af denne grund og i betragtning af den ubetydelige eksport fra Rusland til Unionen blev den sandsynlige eksportpris fastsat på grundlag af russiske eksportstatistikker, herunder statistikker over eksporten til andre tredjelande. Eksporten til andre tredjelande omfattede betydelige mængder.

(74)

Eftersom den eneste samarbejdende russiske producent udelukkende fremstillede såkaldte »sorte rør« (dvs. ikke galvaniserede rør), blev der til fastsættelsen af eksportprisen kun anvendt oplysninger om sorte rør. Ifølge de russiske eksportstatistikker vedrører langt størstedelen af den russiske eksport også sorte rør.

(75)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den eneste samarbejdende russiske producent, at dennes eksportpriser burde have været anvendt, eftersom de tegner sig for mere end 10 % af dens samlede salg. Dette salg udgør imidlertid mindre end 2 % af den samlede eksport ifølge russiske eksportstatistikker. Derfor fastholdes den konklusion, at producentens eksportpriser ikke kan anvendes på grund af den ubetydelige eksporterede mængde.

(76)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden.

(77)

Der blev taget hensyn til forskelle i transportomkostninger, når dette var relevant.

(78)

På baggrund af ovenstående blev den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, fastsat til 38,7 %.

(79)

Ansøgeren vurderede, at den uudnyttede kapacitet for den pågældende vare i Rusland overstiger det samlede forbrug på EU-markedet. Ansøgeren baserede sit skøn på oplysninger offentliggjort i Metal Expert. Ansøgeren antog endvidere, at kapacitetsudnyttelsen var på 56 %, hvilket bekræftes af oplysningerne fra den samarbejdende producent.

(80)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således en betydelig risiko for, at russiske eksporterende producenter vil sælge betydelige mængder af svejsede rør til EU-markedet til dumpingpriser.

(81)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede de ikke samarbejdende russiske producenter, der er nævnt i betragtning 61, at Kommissionen havde set bort fra oplysninger, som disse producenter havde fremlagt om andre markeders, herunder det russiske markeds, angivelige tiltrækningskraft og uudnyttet kapacitet i Rusland.

(82)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplysningerne om uudnyttet kapacitet vedrørte et bredere varesortiment med bl.a. hule profiler og rør med stor diameter. Disse oplysninger er derfor mindre relevante end de af ansøgeren fremlagte oplysninger. Hertil kommer, at selv på grundlag af en kapacitetsudnyttelsesgrad på 60-70 % som påstået af de russiske producenter ville den deraf følgende uudnyttede kapacitet tegne sig for størstedelen af forbruget på EU-markedet.

(83)

Hvad angår de oplysninger, der er blevet fremlagt af de ikke samarbejdende russiske producenter vedrørende andre markeders, herunder det russiske markeds, angivelige tiltrækningskraft, skal det for det første bemærkes, at det ikke har været muligt at kontrollere disse oplysninger på grund af manglende samarbejde. For det andet er disse oplysninger i modstrid med de oplysninger, der er indhentet i forbindelse med undersøgelsen, jf. betragtning 84 og 86, og som bygger på officielle russiske eksportstatistikker, og som ikke er blevet anfægtet af de to ikke samarbejdende russiske producenter.

(84)

Ifølge russiske handelsstatistikker ligger den gennemsnitlige russiske eksportpris på 647 EUR/ton langt under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris på 848 EUR/ton og er på linje med de gennemsnitlige priser ved import til Unionen fra store eksporterende lande som f.eks. Indien og Tyrkiet.

(85)

Ifølge samme handelsstatistikker går 33 % af den russiske eksport til Aserbajdsjan, der er Ruslands vigtigste eksportmarked. Prisen ved salg til Aserbajdsjan er 586 EUR/ton, og denne pris ligger derfor væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspris på 848 EUR/ton og endda under priser, der opkræves af andre store eksportører til Unionen som f.eks. Indien eller Tyrkiet. Den russiske eksport til Aserbajdsjan svarer desuden til ca. 15 % af EU-forbruget. Der er derfor risiko for, at eksporten vil blive omdirigeret til EU, hvis foranstaltningerne ophæves.

(86)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er en betydelig risiko for omdirigering af handelen til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(87)

Den til rådighed stående uudnyttede kapacitet i Rusland og det attraktive prisniveau på EU-markedet fører til den konklusion, at der er risiko for, at den russiske dumpingeksport af den pågældende vare til Unionen vil stige, hvis de gældende foranstaltninger får lov til at udløbe.

(88)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at der vil være tale om forskelsbehandling, hvis de gældende foranstaltninger over for Rusland opretholdes, mens de gældende foranstaltninger over for Ukraine bringes til ophør (se nedenfor), da den uudnyttede kapacitet i Rusland og Ukraine angiveligt ligger på omtrent samme niveau.

(89)

Denne påstand understøttes ikke af konklusionerne af undersøgelsen, i henhold til hvilke der er betydelig uudnyttet kapacitet i Rusland svarende til i hvert fald størstedelen af forbruget på EU-markedet. Samtidig blev det i Ukraines tilfælde fastslået, at den til rådighed stående uudnyttede kapacitet til eksport til alle lande er begrænset. På grund af den betydelige forskel i den uudnyttede kapacitet afvises derfor påstanden om forskelsbehandling.

(90)

Kun en enkelt eksporterende producent i Ukraine, »Interpipe Group« (»Interpipe«), samarbejdede under undersøgelsen. Interpipe tegner sig for en betydelig del af den ukrainske produktion og for næsten hele den — meget begrænsede — ukrainske eksport til Unionen. Der er mindst fire kendte ukrainske producenter, som ikke samarbejder, men ifølge handelsstatistikkerne er deres eksport til Unionen ubetydelig.

(91)

I lyset af den ubetydelige ukrainske eksport til Unionen blev den sandsynlige eksportpris fastsat på grundlag af Interpipes priser ved salg til andre tredjelande som beskrevet i betragtning 17.

(92)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for den eneste samarbejdende eksporterende producent, Interpipe, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet er repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder på hjemmemarkedet udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den pågældende vare til andre tredjelande i den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag heraf var Interpipes samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(93)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport af Interpipe.

(94)

Kommissionen undersøgte herefter, om Interpipes salg på hjemmemarkedet for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Salget på hjemmemarkedet af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede salg på hjemmemarkedet af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den identiske eller sammenlignelige varetype. Kommissionen fastslog, at salget på hjemmemarkedet omfattede repræsentative mængder for så vidt angik de fleste af varetyperne.

(95)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(96)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(97)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(98)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor:

(99)

Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at den normale værdi blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode eller et vejet gennemsnit af udelukkende fortjenstgivende salg afhængigt af varetypen.

(100)

Når der ikke var noget salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller når en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(101)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til Interpipes produktionsomkostninger for samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(102)

Da der ikke havde været nogen betydelig eksport fra Ukraine til Unionen, blev den sandsynlige eksportpris fastsat på grundlag af Interpipes priser ved salg til andre tredjelande som beskrevet i betragtning 17, hvilket skete i betydelige mængder.

(103)

Interpipes samlede salg foregik direkte til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i tredjelande. Salgsprisen blev således fastsat på grundlag af de priser, der er betalt eller skal betales af disse uafhængige kunder.

(104)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på ab fabrik-basis. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden.

(105)

Der blev taget hensyn til forskelle i transport- og kreditomkostninger, når dette var relevant.

(106)

På baggrund af ovenstående var den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, 16 %.

(107)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at Kommissionen havde fastsat niveauet for fortsat dumping til 16 % for så vidt angår Ukraine. Denne påstand er imidlertid ubegrundet, da den synes at bygge på en misforståelse. Som nævnt i betragtning 17 var eksporten af den pågældende vare fra alle lande, herunder Ukraine, til Unionen ubetydelig i den nuværende undersøgelsesperiode. Ingen rimelige konklusioner kan derfor drages på grundlag af disse eksporterede mængder, og det blev i Ukraines tilfælde ikke fastslået, at der ville være sandsynlighed for fortsat dumping. Påstanden afvises derfor.

(108)

I den tidligere undersøgelse fastslog Kommissionen, at produktionskapaciteten i Ukraine oversteg 400 000 ton om året. Siden den tidligere undersøgelse er to af de kendte producenter, Lugansk Tube Plant og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant, der er en af faciliteterne i Interpipe Group, imidlertid holdt op med at fremstille svejsede rør. Da der ikke har været nogen bekræftede stigninger i Ukraines produktionskapacitet siden dette tidspunkt, er den nuværende kapacitet væsentligt lavere end under den tidligere undersøgelse.

(109)

Hvad angår udnyttelsen af den i betragtning 108 nævnte kapacitet har Interpipe vist sig at udnytte kapaciteten næsten fuldt ud i den nuværende undersøgelsesperiode, når man tager højde for produktionsanlæggets tekniske begrænsninger.

(110)

Et andet vigtigt aspekt er de ukrainske produktionsanlægs geografiske beliggenhed. Disse er hovedsagelig beliggende i det østlige Ukraine og er enten direkte eller indirekte berørt af den nuværende sikkerhedssituation i denne del af landet. Det er derfor usikkert, i hvor høj grad disse virksomheder vil kunne udnytte deres produktionskapacitet fuldt ud.

(111)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at en ikke ubetydelig del af den ukrainske produktion ligger uden for det område, der er berørt af den nuværende sikkerhedssituation. Det skal imidlertid bemærkes, at også virksomheder uden for dette område indirekte er berørt af sikkerhedssituationen, f.eks. gennem manglen på råvarer. Det konkluderes derfor, at størstedelen af de ukrainske produktionsanlæg enten direkte eller indirekte er berørt af den nuværende sikkerhedssituation. Påstanden afvises derfor.

(112)

Samtidig vil bygge- og anlægssektoren som følge af den særlige situation i Ukraine efter udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode kunne forventes at absorbere ekstra kapacitet på hjemmemarkedet, efter at sikkerhedssituationen er blevet normaliseret. Den samme vare anvendes også til bygge- og anlægsarbejde, f.eks. bærende konstruktioner, indhegninger, beskyttelsesanordninger og stilladser.

(113)

På grund af den reducerede produktionskapacitet og den forventede stigning i den indenlandske efterspørgsel konkluderes det, at den til rådighed stående uudnyttede kapacitet ved eksport til alle lande er begrænset.

(114)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at der er betydelig uudnyttet kapacitet i Ukraine. Disse påstande blev imidlertid ikke understøttet af dokumenterede oplysninger og blev derfor afvist.

(115)

Interesserede parter anførte endvidere, at Interpipe havde meddelt, at den ville øge sin eksport betydeligt — med ca. 60 % — til EU, hvilket er i modstrid med argumentet vedrørende den begrænsede uudnyttede kapacitet, som er til rådighed til eksport i Ukraine. Dette argument kan imidlertid ikke godtages. Interpipe henviser i sin meddelelse til virksomheden i almindelighed og ikke til den pågældende vare specifikt. Selv om det havde haft relevans for den pågældende vare, ville den betydelige forøgelse på ca. 60 % kun resultere i en EU-markedsandel på ca. 0,5 %, hvilket stadig anses for ubetydelig. Dette argument er derfor ikke i modstrid med den konklusion, at den til rådighed stående uudnyttede kapacitet til eksport til alle lande er begrænset.

(116)

De samme interesserede parter hævdede, at den uudnyttede kapacitet ikke bør indgå som et element i dumpinganalysen, eftersom kapacitetsudnyttelsen ikke anses for at være en relevant skadesindikator i skadesanalysen som nævnt i betragtning 139.

(117)

Denne påstand kan ikke godtages. Disse to vurderinger tjener ikke det samme formål. I skadesanalysen vurderes det, om en lav kapacitetsudnyttelse kan betragtes som et tegn på, at EU-erhvervsgrenen har lidt skade, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, når den resterende kapacitet kan anvendes til fremstilling af andre varer. I dumpinganalysen fokuseres der på den uudnyttede kapacitet, dvs. ledig kapacitet, som ikke anvendes til fremstilling af varer, og som derfor umiddelbart er til rådighed til fremstilling af den pågældende vare.

(118)

Den begrænsede til rådighed stående uudnyttede kapacitet i Ukraine og den begrænsede risiko for en omdirigering af dumpingeksporten fører til den konklusion, at der ikke er nogen risiko for, at den ukrainske dumpingeksport af den pågældende vare vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Det er derfor usandsynligt, at udløbet af antidumpingforanstaltningerne over for Ukraine vil føre til fornyet dumping i ikke ubetydelige mængder som omhandlet i grundforordningens artikel 5, stk. 7.

(119)

Den samme vare blev i den nuværende undersøgelsesperiode fremstillet af ca. 20 producenter i Unionen. Disse producenters produktion (fastsat på grundlag af oplysninger indsamlet hos de samarbejdende producenter og for de øvrige EU-producenters vedkommende fastsat på grundlag af oplysninger i anmodningen om en fornyet undersøgelse) anses derfor for at udgøre den samlede EU-produktion. Alle disse producenter udgør EU-erhvervsgrenen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(120)

Som forklaret i betragtning 11 blev der på grund af det store antal EU-producenter udtaget en stikprøve. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:

(121)

EU-forbruget blev beregnet på grundlag af EU-erhvervsgrenens egenproduktion beregnet til EU-markedet og oplysninger om importmængden til EU-markedet indhentet fra Eurostat-statistikkerne.

(122)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-forbruget med 28 %. EU-forbruget faldt med 6 % i 2011, med 8 procentpoint i 2012 og med yderligere 10 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Den faldende tendens kan delvis forklares ved en vis grad af teknisk substitution, idet der for vandrørs vedkommende er en tendens til at erstatte stålrør med alternative varer som f.eks. kobber, plastik eller rustfrit stål.

(123)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at EU-forbruget var sat alt for lavt. Disse parter har imidlertid ikke fremlagt nogen pålidelige beviser til støtte for denne påstand, som derfor ikke kan godtages.

(124)

Eftersom det i forbindelse med undersøgelsen blev fastslået, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping fra Ukraine (se betragtning 17 og 118), er den beskedne import fra dette land i det følgende ikke blevet analyseret sammen med importen fra de øvrige berørte lande.

(125)

For at foretage en vurdering af kumuleringen af importen fra Hviderusland, Kina og Rusland blev den individuelle situation for hvert af de tre lande undersøgt på baggrund af de betingelser, der er fastsat i grundforordningens artikel 3, stk. 4.

(126)

Med hensyn til mængderne og dumpingmargenerne og i betragtning af den ubetydelige import i den nuværende undersøgelsesperiode gennemførte Kommissionen en analyse af de fremtidige sandsynlige eksportmængder og dumpingmargener for hvert land, hvis foranstaltningerne ophæves. Heraf fremgik, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil mængderne sandsynligvis stige til niveauer over niveauerne i den nuværende undersøgelsesperiode og i hvert fald være over ubetydelighedstærskelen (se betragtning 33, 56 og 80). Kommissionen fastslog på tilsvarende vis, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil de sandsynlige dumpingmargener være betydelige (se betragtning 30, 53 og 78).

(127)

Hvad angår den gennemsnitlige importpris kan der ikke på baggrund af de ubetydelige importmængder drages nogen endelige konklusioner.

(128)

Det fremgik imidlertid også af undersøgelsen, at konkurrencevilkårene mellem de interesserede parter var ens. Undersøgelsen viste, at den pågældende vare importeret fra Hviderusland, Kina og Rusland samt den samme vare fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen i alt væsentligt havde samme fysiske og tekniske egenskaber.

(129)

På baggrund af ovenstående var alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, opfyldt for Hvideruslands, Kinas og Ruslands vedkommende. Importen fra disse tre lande blev derfor undersøgt kumulativt.

(130)

Importmængden for den pågældende vare fra Hviderusland, Kina og Rusland til Unionen faldt med 60 % fra ca. 7 000 ton i 2010 til ca. 2 900 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Importmængden steg med 31 % i 2011, før den faldt med 62 procentpoint i 2012 og med yderligere 28 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode.

(131)

De hviderussiske, kinesiske og russiske eksportørers tilsvarende markedsandel på EU-markedet faldt fra 1,3 % i 2010 til 0,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Nærmere bestemt steg markedsandelen fra 1,3 % i 2010 til 1,8 % i 2011, før den faldt til 1,1 % i 2012 og yderligere til 0,7 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(132)

Mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode steg den gennemsnitlige importpris for den pågældende vare med oprindelse i Hviderusland, Kina og Rusland med 11 %, fra 488 EUR/ton i 2010 til 528 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Nærmere beskrevet steg priserne med 9 % i 2011 og med 12 % i 2012, før de faldt med 10 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(133)

Det meget beskedne salg af den pågældende vare fra Kina og Rusland til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode kan ikke anvendes til at drage entydige konklusioner. Der blev derfor foretaget en sammenligning mellem priserne for den samme vare fremstillet og solgt af EU-erhvervsgrenen og priserne for den undersøgte vare fremstillet i Hviderusland, Kina og Rusland og solgt til resten af verden. Denne sammenligning viste, at der var tale om et betydeligt underbud.

(134)

Importen fra Tyrkiet og Indien steg i den betragtede periode. Markedsandelen for importen fra Ukraine lå på et meget lavt niveau. Markedsandelen for importen fra andre tredjelande var forholdsvis stabil i den betragtede periode.

(135)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede interesserede parter, at EU-erhvervsgrenens tab af markedsandel på 12 % næsten fuldstændig er blevet absorberet af den stigende markedsdel for Indien og Tyrkiet tilsammen, og at lavprisimport fra Indien og Tyrkiet sandsynligvis er hovedårsagen til, at EU-erhvervsgrenen befinder sig i en udsat situation. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med denne undersøgelse er at fastslå, hvorvidt ophævelsen af de gældende foranstaltninger over for de tre lande, for hvilke det er konstateret, at der er sandsynlighed for fornyet dumping, vil medføre, at EU-erhvervsgrenen lider fornyet skade. I forbindelse med undersøgelsen blev det bekræftet, at der forekom et betydeligt underbud hvad angik salget af varer fra Hviderusland, Kina og Rusland til resten af verden. Hvis foranstaltningerne ophæves, vil der derfor sandsynligvis igen forekomme dumpingeksport fra disse lande til EU, og EU-erhvervsgrenen vil følgelig lide forøget skade. Den omstændighed, at importen fra Tyrkiet og Indien kan være blevet forøget i den betragtede periode, er uden betydning for denne vurdering af sandsynligheden for fornyet dumping og skade.

(136)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(137)

Fra et niveau på ca. 437 000 ton i 2010 faldt EU-erhvervsgrenens produktion med 37 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt produktionen med 14 % i 2011, med 19 procentpoint i 2012 og med yderligere 4 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i produktionen hang sammen med et fald i forbruget, men blev mere udtalt på grund af stigende import fra Indien og Tyrkiet.

(138)

Produktionskapaciteten var på mere end 1 700 000 ton i 2010 og faldt med 16 % i den betragtede periode. Faldet skyldtes, at nogle EU-producenter havde reduceret antallet af daglige produktionsskift.

(139)

Kapacitetsudnyttelsen var på 25 % i 2010. Den faldt til 23 % i 2011, til 22 % i 2012 og yderligere til 19 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Den lave kapacitetsudnyttelsesgrad skyldes især, at varer, som ikke er omfattet af denne undersøgelse (hovedsagelig hule profiler), kan fremstilles på det samme produktionsudstyr som svejsede rør. Kapacitetsudnyttelsesgraden er derfor ikke nødvendigvis en relevant skadesindikator for den pågældende erhvervsgren.

(140)

EU-erhvervsgrenens salg af egenproduktion til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 16 % i 2011, med 21 procentpoint i 2012 og med yderligere 3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt salget i alt med ca. 40 %. Dette skyldtes faldet i forbruget og stigningen i importen fra Indien og Tyrkiet.

(141)

EU-erhvervsgrenen havde en markedsandel på 73 % i 2010. Den faldt til 65 % i 2011 og yderligere til 56 % i 2012, før den igen steg til 61 % i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt i alt med 12 procentpoint i den betragtede periode.

(142)

Mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode, da EU-forbruget faldt med 28 %, faldt salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen med 40 %. Dette resulterede i, at EU-erhvervsgrenen mistede en markedsandel på 12 procentpoint i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede derfor ingen vækst i den betragtede periode.

(143)

Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen faldt med 13 % i 2011, med 27 procentpoint i 2012 og med yderligere 3 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Generelt set faldt EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau med 43 % i den betragtede periode, dvs. fra mere end 1 600 personer til mindre end 1 000 personer.

(144)

Produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, der måles som output (i ton) pr. ansat pr. år, og hvis udgangspunkt var 264 ton pr. ansat, faldt først let med 2 % i 2011. Den steg yderligere med 14 procentpoint i 2012 og forblev stabil i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens produktivitet steg i alt med 12 % i løbet af den betragtede periode.

(145)

EU-erhvervsgrenens enhedspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder steg med 5 % i 2011 og med 1 % i 2012, før de faldt med 4 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Disse priser steg i alt med 2 % i den betragtede periode fra 833 EUR/ton til 848 EUR/ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(146)

Det blev i undersøgelsen fastslået, at der var sandsynlighed for fornyet dumping med betydelige margener, hvis størrelse ikke kan anses for ubetydelig for Hviderusland, Kina og Rusland.

(147)

Som nævnt ovenfor har Kommissionen ikke fundet det sandsynligt, at der vil ske fortsat eller fornyet dumping fra Ukraine.

(148)

De makroøkonomiske indikatorer, der er blevet gennemgået ovenfor, viser, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en udsat og sårbar situation, selv om antidumpingforanstaltningerne delvis har opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe EU-producenternes skade. I den betragtede periode faldt produktionsmængden med 37 %, salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU med 40 % og beskæftigelsen med 43 %. Derudover faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel på EU-markedet fra 73 % i 2010 til 61 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Der kunne således ikke konstateres en egentlig genrejsning efter tidligere dumping, og det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen fortsat er meget sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(149)

Slutlagrene for de stikprøveudtagne EU-producenter var næsten stabile indtil 2011. De steg med 14 procentpoint i 2012, før de faldt med 10 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Lagerniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode var dermed 5 % højere end i 2010.

(150)

I løbet af den betragtede periode faldt arbejdskraftomkostningerne med 29 %. Nærmere bestemt faldt de med 2 % i 2011, med 15 procentpoint i 2012 og med yderligere 12 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. Det samlede fald i den betragtede periode hænger sammen med faldet i beskæftigelsen.

(151)

I løbet af den betragtede periode steg arbejdskraftomkostningerne pr. ansat med 25 %. Der er formentlig tale om en midlertidig situation i forbindelse med afskedigelsesomkostningerne forårsaget af det betydelige fald i antallet af ansatte.

(152)

I den betragtede periode forbedredes rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven ved salg på EU-markedet, udtrykt som en procentdel af nettosalget, fra et tabsgivende niveau på mere end 7 % i 2010 til et fortjenstgivende niveau på næsten 1 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Nærmere bestemt blev tabet for EU-producenterne i stikprøven reduceret fra 7,3 % i 2010 til 5 % i 2011 og til 0,6 % i 2012, før rentabiliteten blev forbedret en smule til 0,8 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(153)

Den forøgede rentabilitet skyldes, at salgspriserne steg med 2 % i den betragtede periode, mens produktionsomkostningerne (hovedsagelig varmvalsede coils, som tegner sig for mere end 60 % af produktionsomkostningerne) faldt med 6 % i samme periode, samtidig med at de årlige arbejdskraftomkostninger faldt betydeligt. EU-producenterne i stikprøven har derfor været i stand til gradvis at anvende rentable priser over for deres kunder på EU-markedet.

(154)

Afkastet af investeringer udtrykt som fortjenesten i procent af nettoregnskabsværdien af investeringerne fulgte i det store hele tendensen i rentabiliteten. Det forbedredes fra et tabsgivende niveau på 19,2 % i 2010 til et tabsgivende niveau på 11,8 % i 2011 og yderligere til et fortjenstgivende niveau på 0,5 % i 2012 og et fortjenstgivende niveau på 4,3 % i den nuværende undersøgelsesperiode.

(155)

Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var på ca. – 44 mio. EUR i 2010. Den steg til ca. – 7 mio. EUR i 2011, til næsten 17 mio. EUR i 2012 og til ca. 20 mio. EUR i den nuværende undersøgelsesperiode. Ingen af EU-producenterne i stikprøven anførte, at de havde haft vanskeligt ved at tilvejebringe kapital. Forbedringen kan tilskrives reduktionen i produktions- og arbejdskraftomkostningerne samt en lille stigning i priserne.

(156)

De årlige investeringer i produktionen af samme vare, der var foretaget af EU-producenterne i stikprøven, faldt med 34 % i 2011, steg med 90 procentpoint i 2012 og faldt til sidst med 59 procentpoint i den nuværende undersøgelsesperiode. De investeringer, der var foretaget med henblik på vedligeholdelse og fornyelse af det eksisterende udstyr og ikke kapacitetsforøgelse, faldt med 3 % i den betragtede periode.

(157)

En række indikatorer, herunder især de finansielle indikatorer, forbedredes væsentligt i den betragtede periode. Rentabiliteten forbedredes fra et tabsgivende niveau på mere end 7 % til et fortjenstgivende niveau på 0,8 %, hvilket dog stadig ligger under målfortjenesten på 5 % fra den tidligere undersøgelse. Investeringsafkastet forbedredes fra et tabsgivende niveau på mere end 19 % til et fortjenstgivende niveau på mere end 4 %, og likviditeten forbedredes fra – 44 mio. EUR til 20 mio. EUR. Disse faktorer viser, at erhvervsgrenen var i stand til delvis at genrejse sig.

(158)

Nogle indikatorer viste imidlertid negative resultater mellem 2010 og den nuværende undersøgelsesperiode. Produktionsmængden faldt med 37 %, kapacitetsudnyttelsen faldt med 25 %, salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 40 %, EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt med 12 procentpoint, og beskæftigelsen faldt med 43 %.

(159)

Antidumpingforanstaltningerne har delvis opfyldt deres mål ved at fjerne noget af den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. EU-erhvervsgrenen er blevet lidt mere rentabel igen, men på bekostning af sin markedsandel på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen har været i stand til at forbedre sin finansielle situation ved at prioritere priserne og ikke mængderne. Det er derfor klart, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke fuldt ud har overvundet virkningerne af tidligere dumping og stadig er i en udsat situation og dermed er meget sårbar over for enhver fornyet dumpingimport.

(160)

Selv om EU-erhvervsgrenens udsatte situation blev anset for at være en væsentlig skade, ville dette ikke kunne tilskrives importen fra de pågældende lande. De tre pågældende lande (for Ukraines vedkommende blev det i forbindelse med undersøgelsen fastslået, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping) tegner sig for en kumulativ markedsandel på under 1 % på EU-markedet. Da der ikke har været noget pristryk fra de pågældende lande, har EU-erhvervsgrenen været i stand til at fastholde priserne på et niveau, der er tilstrækkeligt til at være rentabelt, omend væsentligt under målfortjenesten.

(161)

Ud fra ovenstående viser tendenserne, at antidumpingforanstaltningerne til dels har opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe EU-producenternes skade. Samtidig befinder erhvervsgrenen sig stadig i en meget udsat situation, hvilket fremgår af den negative udvikling i en række skadesindikatorer.

(162)

Som nævnt ovenfor har eksportørerne i hvert af de tre pågældende lande uudnyttet kapacitet og kan derfor på kort tid øge deres eksport. På grund af de mere fordelagtige priser på EU-markedet i forhold til visse tredjelandsmarkeder er det sandsynligt, at væsentlige mængder, der på nuværende tidspunkt eksporteres til disse lande, vil blive omdirigeret til EU-markedet, hvis antidumpingforanstaltningerne udløber. Stigningen i dumpingimporten til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser, vil formentlig øge pristrykket på EU-markedet, hvorved EU-erhvervsgrenens allerede udsatte situation vil blive forværret. En så markant udvikling blev allerede observeret i den tidligere undersøgelse, da markedsandelen for importen fra de tre lande til EU tredobledes på kun tre et halvt år, dvs. fra 6,2 % i 2004 til 18,7 % i NUP (1.7.2006-30.6.2007). De eksporterende producenter i Kina, Hviderusland og Rusland har således allerede vist, at de er i stand til hurtigt at øge eksportmængden til Unionen.

(163)

Ud fra ovenstående kan det således konkluderes, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne ophæves.

(164)

Eftersom det er blevet konkluderet, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping fra Ukraine, er det i dette tilfælde ikke nødvendigt at foretage en yderligere undersøgelse af sandsynligheden for fornyet skade.

(165)

Kommissionen undersøgte i henhold til grundforordningens artikel 21, om opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(166)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en meget udsat situation. Antidumpingforanstaltningerne har delvis opfyldt deres mål ved at fjerne noget af den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra de pågældende lande. EU-erhvervsgrenen er blevet lidt mere rentabel igen, men på bekostning af sin markedsandel på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen har været i stand til at forbedre sin finansielle situation ved at prioritere priserne og ikke mængderne på grund af de gældende foranstaltninger. Ophævelsen af foranstaltningerne vil øge pristrykket på EU-markedet og føre til tab igen. Det vil derfor være i EU-erhvervsgrenens interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

(167)

Kommissionen rettede henvendelse til mere end 100 ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere i Unionen for at søge samarbejde, men ingen af dem svarede. Dette kan forklares ved de meget begrænsede eksportmængder, som hvert af de pågældende lande havde til EU-markedet. Under alle omstændigheder er der intet grundlag for at antage, at importørerne eller brugerne ville blive udsat for uforholdsmæssigt store virkninger, hvis foranstaltningerne forlænges.

(168)

I lyset af ovennævnte konkluderes det således, at forlængelsen af foranstaltningerne næppe vil påvirke importørernes og brugernes situation i Unionen væsentligt.

(169)

EU-forbruget faldt med 28 % i den betragtede periode og var på ca. 400 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. EU-erhvervsgrenens kapacitet lå konstant over EU-efterspørgslen i den betragtede periode og var på næsten 1 500 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er tilstrækkelig konkurrence mellem EU-producenterne. Derudover har EU-erhvervsgrenen en kapacitetsudnyttelse på kun 19 % i den nuværende undersøgelsesperiode, da den fremstiller forskellige varer (den pågældende vare og andre varer som f.eks. hule profiler) på det samme produktionsudstyr. I tilfælde af øget efterspørgsel har EU-erhvervsgrenen derfor uudnyttet kapacitet til at øge sin produktion ved at ændre sit varesortiment. Importen fra andre tredjelande, som ikke er genstand for foranstaltninger, herunder især Indien og Tyrkiet, kan også dække en del af efterspørgslen.

(170)

Ud fra ovenstående kan det ikke konkluderes, at en opretholdelse af antidumpingforanstaltningerne med sandsynlighed vil føre til forsyningsproblemer på EU-markedet eller til en begrænsning af konkurrencen på EU-markedet.

(171)

Ovenstående tyder på, at de negative virkninger i forbindelse med en opretholdelse af foranstaltningerne sandsynligvis vil blive begrænsede og i hvert fald ikke uforholdsmæssige i forhold til fordelene ved en videreførelse af foranstaltningerne for EU-erhvervsgrenen.

(172)

Alle parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte fremlæggelse af oplysninger. Indlæg og bemærkninger blev, hvor det var berettiget, taget i betragtning.

(173)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse svejsede rør af jern og ulegeret stål, med oprindelse i Hviderusland, Folkerepublikken Kina og Rusland, bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Det skal erindres, at disse foranstaltninger består af værditold med forskellige satser.

(174)

For så vidt angår Ukraine bør foranstaltningerne ophæves og proceduren afsluttes, da det konkluderes, at der ikke er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping (se betragtning 17 og 118).

(175)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundne med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(176)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (5). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, der gør det muligt at påvise, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for virksomheden. Hvis virksomhedens navneændring ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for virksomheden, vil der blive offentliggjort en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(177)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —