Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 22010A0319(01)

Frivillig partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ghana om retshåndhævelse på skovbrugsområdet, god forvaltningspraksis og handel med træprodukter til Fællesskabet

EUT L 70 af 19.3.2010, p. 3–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document Date of entry into force unknown (pending notification) or not yet in force.

Related Council decision

22010A0319(01)

Frivillig partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ghana om retshåndhævelse på skovbrugsområdet, god forvaltningspraksis og handel med træprodukter til Fællesskabet

EU-Tidende nr. L 070 af 19/03/2010 s. 0003 - 0075


Frivillig partnerskabsaftale

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ghana om retshåndhævelse på skovbrugsområdet, god forvaltningspraksis og handel med træprodukter til Fællesskabet

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

i det følgende benævnt "Fællesskabet", og

REPUBLIKKEN GHANA

i det følgende benævnt "Ghana",

i det følgende under ét benævnt "parterne",

SOM TAGER I BETRAGTNING, at der er et tæt samarbejde mellem Fællesskabet og Ghana, særlig i forbindelse med partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou (Benin) den 23. juni 2000 [1], i det følgende benævnt "Cotonouaftalen",

SOM NOTERER SIG meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en EU-handlingsplan for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT) som et første skridt til at afhjælpe det påtrængende problem med ulovlig skovhugst og dermed forbunden handel,

SOM HENVISER TIL den ikke-juridisk bindende autoritative erklæring om principper for en global enighed om forvaltning, bevarelse og bæredygtig udvikling af alle slags skove fra 1992 og til FN's generalforsamlings seneste vedtagelse af et ikke juridisk bindende instrument for alle typer skov [2],

SOM ER KLAR OVER vigtigheden af principperne i Rio-erklæringen fra 1992 i forbindelse med sikring af bæredygtig forvaltning på skovbrugsområdet, navnlig princip 10 om vigtigheden af folkeoplysning og befolkningens deltagelse i miljøspørgsmål og princip 22 om den vitale rolle, oprindelige folk og andre lokalsamfund spiller i miljøforvaltning og miljøudvikling,

SOM TAGER HENSYN TIL Ghanas 1994-politik for skov og plante- og dyreliv, som sigter på bevaring og bæredygtig udvikling af nationens skove og plante- og dyreliv for at opretholde miljøkvalitet og en vedvarende strøm af fordele til gavn for alle dele af samfundet [3],

SOM HENVISER TIL Yaoundéministererklæringen om retshåndhævelse og god forvaltningspraksis på skovbrugsområdet af 16. oktober 2003,

SOM HENVISER til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter, herefter benævnt "CITES", navnlig til kravet om, at eksporttilladelser udstedt af parterne i CITES for arter i konventionens liste I, II eller III kun kan udstedes under visse betingelser, herunder betingelsen om, at sådanne arter ikke er fremskaffet i strid med eksportlandets love til beskyttelse af fauna og flora,

SOM HAR BESLUTTET, at parterne skal tilstræbe at minimere eventuelle negative virkninger for oprindelige folk, lokalsamfund og fattige mennesker, som kan være en direkte konsekvens af denne aftales gennemførelse,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne tillægger de udviklingsmål, der er opnået enighed om på internationalt plan, og FN's millenniumudviklingsmål, stor betydning,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne tillægger principperne og reglerne for de multilaterale handelsordninger, navnlig rettigheder og forpligtelser i GATT 1994 og andre multilaterale aftaler om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), samt behovet for at anvende dem på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde, stor betydning,

SOM HENVISER TIL Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab [4],

SOM ANERKENDER, at Ghanas garantiordning for lovlighed er udarbejdet for at sikre, at al eksport af træ er lovlig,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Formål

Formålet med denne aftale, som er i overensstemmelse med parternes fælles ønske om en bæredygtig forvaltning af alle typer skov, er at skabe retsregler, som har til formål at sikre, at al import til Fællesskabet fra Ghana af træprodukter, som er omfattet af denne aftale, er lovligt fremstillet, og derved fremme handel med træprodukter. Derudover giver denne aftale et grundlag for dialog og samarbejde mellem parterne for at fremme den fuldstændige gennemførelse af denne aftale og forbedre retshåndhævelsen og forvaltningen på skovbrugsområdet.

Artikel 2

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a) "indførsel i Fællesskabet" : overgang til fri omsætning i Fællesskabet af træprodukter som defineret i artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks [5], og som ikke kan betegnes som værende uden erhvervsmæssig karakter, som fastlagt i artikel 1, nr. 6), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks [6]

b) "eksport" : fysisk udførsel af træprodukter fra enhver del af Ghanas geografiske område

c) "træprodukter" : produkter som anført i bilag I

d) "HS-kode" : en sekscifret kode som anført i det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som blev oprettet ved Verdenstoldorganisationens internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem

e) "FLEGT-licens" : en licens, som attesterer, at en forsendelse er lovligt fremstillet. En FLEGT-licens kan være papirbaseret eller elektronisk

f) "licensudstedende myndighed" : den myndighed, som Ghana har udpeget til at udstede og validere FLEGT-licenser

g) "kompetente myndigheder" : de myndigheder, som EU-medlemsstaterne har udpeget til at modtage, godkende og kontrollere FLEGT-licenser

h) "forsendelse" : en mængde træprodukter, som er omfattet af en FLEGT-licens og afsendt fra Ghana af en afsender eller speditør, og som ved toldkontrollen i Fællesskabet angives til overgang til fri omsætning

i) "lovligt produceret træ" : træprodukter, der er fældet eller importeret og produceret i overensstemmelse med den i bilag II anførte lovgivning.

FLEGT-LICENSORDNING

Artikel 3

FLEGT-licensordning

1. En "licensordning for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet", i det følgende benævnt "FLEGT-licensordningen", indføres hermed mellem aftaleparterne. Den fastsætter en række procedurer og krav, der ved hjælp af FLEGT-licenser har til formål at kontrollere og attestere, at træprodukter, der sendes til Fællesskabet er lovligt produceret. I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 accepterer Fællesskabet kun sådanne forsendelser fra Ghana til indførsel i Fællesskabet, hvis de er omfattet af FLEGT-licenser.

2. FLEGT-licensordningen gælder træprodukterne i bilag IA. Træprodukterne i bilag IB må ikke eksporteres fra Ghana.

3. Parterne er enige om at træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre FLEGT-licensordningen og i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 4

Licensudstedende myndighed

1. Ghana udpeger en licensudstedende myndighed. Ghana meddeler Europa-Kommissionen kontaktoplysningerne for sin licensudstedende myndighed. Begge parter stiller disse oplysninger til rådighed for offentligheden.

2. Den licensudstedende myndighed kontrollerer, at træprodukter er lovligt produceret i overensstemmelse med den i bilag II identificerede lovgivning. Den licensudstedende myndighed udsteder FLEGT-licenser for forsendelser af lovligt producerede træprodukter, der skal eksporteres til Fællesskabet.

3. Den licensudstedende myndighed udsteder ikke FLEGT-licenser for træprodukter, som består af eller omfatter træprodukter, der er indført til Ghana fra et tredjeland i en form, som ifølge loven i det pågældende tredjeland ikke må eksporteres, eller for hvilke der foreligger bevis for, at de pågældende træprodukter er blevet produceret i strid med loven i det land, hvor træerne blev fældet.

4. Den licensudstedende myndighed ajourfører og offentliggør sine procedurer for udstedelse af FLEGT-licenser. Den licensudstedende myndighed fører ligeledes registre over alle forsendelser, som er omfattet af FLEGT-licenser, og stiller i overensstemmelse med national lovgivning vedrørende databeskyttelse disse registre til rådighed med henblik på uafhængig kontrol, alt imens eksportørens forretningshemmeligheder holdes fortroligt.

Artikel 5

EU's kompetente myndigheder

1. Europa-Kommissionen meddeler Ghana kontaktoplysningerne for EU-medlemsstaternes kompetente myndighed.

2. De kompetente myndigheder kontrollerer, at hver forsendelse er omfattet af en gyldig FLEGT-licens, inden forsendelsen overgår til fri omsætning i Fællesskabet. Forsendelsens overgang til fri omsætning kan suspenderes og forsendelsen kan tilbageholdes, hvis der hersker tvivl om FLEGT-licensens gyldighed. Procedurerne for overgangen til fri omsætning i Fællesskabet af forsendelser, der er omfattet af en FLEGT-licens, er beskrevet i bilag III.

3. De kompetente myndigheder tillader ikke, at træprodukter i bilag IB overgår til fri omsætning.

4. De kompetente myndigheder ajourfører og offentliggør årligt en opgørelse over modtagne FLEGT-licenser.

5. I henhold til national lovgivning om databeskyttelse giver de kompetente myndigheder personer eller organer, der er udpeget af Ghana som uafhængige inspektører, adgang til relevante dokumenter og data.

6. Fællesskabets kompetente myndigheder træffer ikke foranstaltningerne i stk. 2, for forsendelser af træprodukter fremstillet af arter anført i listerne i tillæggene til konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), da disse er omfattet af bestemmelserne om kontrol i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed [7]. FLEGT-licensordningen er ikke desto mindre garanti for, at disse produkter kommer fra lovlig fældning.

Artikel 6

FLEGT-licenser

1. FLEGT-licenser udstedes af den licensudstedende myndighed som attestation for, at træprodukterne er lovligt produceret.

2. FLEGT-licensen udformes og udfyldes på engelsk.

3. Parterne kan efter aftale indføre elektroniske systemer til udstedelse, overdragelse og modtagelse af FLEGT-licenser.

4. Procedurerne for at udstede FLEGT-licenser og de tekniske specifikationer findes i bilag IV.

Artikel 7

Definition af lovligt produceret træ

Til brug for denne aftale er "lovligt produceret træ" defineret i bilag II. Definitionen anfører Ghanas nationale og subnationale lovgivning, som skal overholdes for at træprodukter kan være omfattet af FLEGT-licenser. Den beskriver også, hvilken dokumentation, herunder kriterier og indikatorer, der tjener som bevis for, at den pågældende lovgivning overholdes.

Artikel 8

Kontrol af lovligt produceret træ

1. Ghana skal indføre et system eller systemer til at kontrollere, at træprodukter til forsendelse er lovligt produceret, og at kun forsendelser, som er blevet kontrolleret som værende sådanne, eksporteres til Fællesskabet. Kontrolsystemet bør omfatte kontrol med lovligheden for at garantere, at træprodukter til eksport til Fællesskabet er lovligt produceret, og at der ikke udstedes FLEGT-licenser for forsendelser af træ, som ikke er lovligt produceret eller som er af ukendt oprindelse. Systemet skal også omfatte procedurer til at sikre, at træ af ulovlig eller ukendt oprindelse ikke kommer ind i forsyningskæden.

2. Systemet til kontrol af, at forsendelser af træprodukter er lovligt produceret, findes i bilag V.

Artikel 9

Konsultationer om gyldigheden af licenser

1. Hvis der opstår tvivl om licensers gyldighed, kan den pågældende kompetente myndighed anmode den licensudstedende myndighed om yderligere oplysninger og søge at få spørgsmålet yderligere afklaret. Hvis den kompetente myndighed ikke får svar inden for 21 kalenderdage, skal den kompetente myndighed handle i overensstemmelse med gældende national lovgivning og ikke acceptere licensen. Hvis det, når der er fremkommet yderligere oplysninger, og efter nærmere undersøgelse fastslås, at oplysningerne i licensen ikke svarer til forsendelsen, skal den kompetente myndighed handle i overensstemmelse med gældende national lovgivning og ikke acceptere licensen.

2. Hvis der opstår vedvarende uenighed eller vanskeligheder i forbindelse med konsultationer vedrørende FLEGT-licenser, kan sagen henvises til den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme.

Artikel 10

Uafhængig kontrol

1. Ghana benytter en uafhængig inspektør i samråd med Fællesskabet med henblik på de i bilag VI anførte opgaver.

2. Den uafhængige inspektør skal være en enhed, som ikke har interessekonflikter på grund af organisatoriske eller kommercielle forbindelser med Fællesskabet eller med Ghanas lovgivende myndigheder i skovbrugssektoren, dets licensudstedende myndighed, organer, der benyttes af dets licensudstedende myndighed til at kontrollere lovligt produceret træ, eller kommercielle operatører i skovbrugssektoren.

3. Den uafhængige inspektør arbejder i overensstemmelse med en dokumenteret ledelsesstruktur og med offentligt tilgængelige politikker og procedurer, der opfylder internationalt anerkendt bedste praksis fastlagt ved ISO 17021 (krav til organer, der foretager overensstemmelsesvurdering) og ISO 19011 (retningslinjer for auditprocedurer) eller tilsvarende standarder.

4. Den uafhængige inspektør henviser klager over sit arbejde til den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme.

5. Den uafhængige inspektør udarbejder regelmæssigt fuldstændige rapporter og sammenfattende rapporter som anført i bilag VI.

6. Parterne letter den uafhængige inspektørs arbejde, herunder ved at sikre, at inspektøren har adgang til de oplysninger på begge parters territorier, der måtte være nødvendige for at udføre opgaven. Parterne kan dog i overensstemmelse med deres nationale lovgivning om databeskyttelse tilbageholde oplysninger, som de ikke har ret til at videregive.

Artikel 11

Uregelmæssigheder

Parterne underretter hinanden, hvis de har mistanke om eller har fundet bevis for omgåelse af eller uregelmæssigheder i FLEGT-licensordningen, herunder i forbindelse med følgende:

a) omgåelse af handelsbestemmelser, herunder ved omdirigering af handel fra Ghana til Fællesskabet via et tredjeland, hvis der er grund til at antage, at dette sker for at undgå licensordningen

b) FLEGT-licenser, der udstedes for træprodukter, som omfatter import af mistænkelige kilder fra tredjelande eller

c) svindel i forbindelse med opnåelse eller brug af FLEGT-licenser.

Artikel 12

Begyndelsesdato for FLEGT-licensordningen

1. Parterne giver gennem den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme hinanden besked, når de mener at have truffet de fornødne forberedelser til, at FLEGT-licensordningen kan blive fuldt ud operationel.

2. Gennem den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme bestiller parterne en uafhængig vurdering af ordningen, som foretages på grundlag af kriterierne i bilag VII. Vurderingen afgør, om den garanti for lovlighed, der ligger til grund for FLEGT-licensordningen, jf. bilag V, opfylder sin funktion tilfredsstillende, og om systemerne i Fællesskabet til at modtage, kontrollere og acceptere FLEGT-licenser, jf. artikel 5 og bilag III, er indført i Fællesskabet.

3. På grundlag af den fælles overvågnings- og revisionsmekanismes henstillinger når parterne til enighed om en dato for, hvornår FLEGT-licensordningen fuldt ud skal tages i brug.

4. Parterne tager stilling til henstillingen og tilkendegiver skriftligt over for hinanden, at de kan tilslutte sig henstillingen.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 13

Anvendelsen af FLEGT-licensordningen på træprodukter, som ikke eksporteres til Fællesskabet

1. Ghana bestræber sig på at kontrollere lovligheden af træ, der sælges på hjemmemarkedet, og af importeret træ ved så vidt muligt at benytte de ordninger, der er udviklet med henblik på denne aftales gennemførelse.

2. Til støtte herfor fremmer Fællesskabet om muligt og i dialog med de berørte parter brugen af de ordninger, der er udviklet med henblik på denne aftales gennemførelse.

Artikel 14

Plan for aftalens gennemførelse

1. Parterne indvilliger i gennemførelsesplanen anført i bilag VIII.

2. Parterne vurderer gennem den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme fremskridt i gennemførelsen på grundlag af planen i bilag VIII.

Artikel 15

Støtteforanstaltninger

1. Parterne er enige om, at det for at behandle de bagvedliggende årsager og drivkraften bag ulovlig skovhugst er nødvendigt at træffe supplerende foranstaltninger til at styrke forvaltningen af og regelsættet for sektoren. Navnlig for at håndtere udfordringerne i form af stigende indenlandsk efterspørgsel og behovet for at forny industriens maskinel for at forblive konkurrencedygtig skal Ghana tilstræbe at træffe foranstaltningerne beskrevet i bilag IX og II.

2. Parterne har fastslået, der på områderne i bilag IX er behov for tekniske og finansielle ressourcer til at gennemføre denne aftale.

3. Tilvejebringelsen af sådanne ressourcer skal ske efter procedurerne for fællesskabsbistand omhandlet i Cotonouaftalen og i aftalerne vedrørende EU-medlemsstaternes bilaterale bistand til Ghana.

4. Parterne sikrer, at de foranstaltninger, der gennemføres i medfør af denne aftale, koordineres med gældende og fremtidige relevante udviklingsprogrammer og -initiativer.

Artikel 16

Interessenters inddragelse i aftalens gennemførelse

1. Ghana tilstræber så vidt muligt at anspore til høring af interesserenter under denne aftales gennemførelse.

2. Ghana fremmer hensigtsmæssige strategier, metoder og programmer i samråd med relevante interessenter under aftalens gennemførelsen i overensstemmelse med sit princip om medindflydelse i forvaltningen og beskyttelsen af skovressourcer og ressourcer i form af vilde dyr og planter.

3. Fællesskabet konsulterer regelmæssigt interessenter om gennemførelsen af denne aftale under hensyntagen til sine forpligtelser i henhold til Århuskonventionen fra 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Artikel 17

Sociale sikkerhedsforanstaltninger

1. For at mindske eventuelle skadelige virkninger er parterne enige om at søge en bedre forståelse af levebrødet for potentielt berørte oprindelige folk og lokalsamfund, samt af træindustrien, herunder dem, der deltager i ulovlig skovning.

2. Parterne holder øje med virkningerne af denne aftale på disse samfund og andre aktører angivet i stk. 1 og tager rimelige skridt til at mindske eventuelle skadelige virkninger. Parterne kan aftale supplerende foranstaltninger for at mindske skadelige virkninger.

Artikel 18

Markedsincitamenter

Fællesskabet vil under hensyn til sine internationale forpligtelser tilstræbe at fremme fordelagtig adgang til dets marked for træprodukter, der er omfattet af denne aftale. Sådanne bestræbelser omfatter:

a) fremme af offentlige og private indkøbspolitikker, som anerkender indsatsen for at sikre en forsyning af lovligt fældede træprodukter og

b) salgsfremme af produkter omfattet af FLEGT-licenser til det europæiske marked for træ.

Artikel 19

Fælles overvågnings- og revisionsmekanisme

1. Parterne etablerer en fælles mekanisme for at fremme overvågningen og revisionen af denne aftale, i denne aftale benævnt den "fælles overvågnings- og revisionsmekanisme" (JMRM). JMRM udgøres af periodiske missioner, som foretages af parterne i fællesskab.

2. Hver part udpeger sine repræsentanter. Sammensætningen af JMRM respekterer principperne om lighed og paritet.

3. JMRM behandler ethvert spørgsmål vedrørende effektiv gennemførelse af aftalen gennem dialog og udveksling af oplysninger mellem parterne. JMRM skal navnlig:

a) anbefale en dato for, hvornår FLEGT-licensordningen bør være fuldt ud operationel

b) gennemgå rapporter fra den uafhængige inspektør og eventuelle klager over driften af FLEGT-licensordningen på en af parternes territorium

c) om nødvendigt overvåge foranstaltninger, som er truffet for at løse problemer, som er blevet påpeget af den uafhængige inspektør

d) vurdere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger af denne aftale i overensstemmelse med relevant god praksis og kriterier, som parterne aftaler, og behandle eventuelle spørgsmål, der måtte blive rejst som følge af vurderingen

e) behandle problemer, som rejses af en af parterne, og så vidt muligt forsøge at løse eventuelle konflikter, der måtte opstå

f) give hensigtsmæssige henstillinger vedrørende nødvendig kapacitetsopbygning med henblik på en god gennemførelse af aftalen

g) gennemgå udviklingen i politikker for offentlige indkøb

h) følge og aflægge rapport om markedssituationen med regelmæssige mellemrum, idet der bestilles undersøgelser efter behov og gives henstillinger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på grundlag af markedsanalyserapporter

i) revidere og nå til enighed om årlige rapporter om status over gennemførelsen og

j) regelmæssigt offentliggøre sammenfattende rapporter baseret på den uafhængige inspektørs resultater, som forklaret i bilag VI.

4. JMRM:

a) mødes mindst en gang om året på en dato, som parterne har aftalt

b) fastlægger sammen dagsorden og kommissorium for fælles foranstaltninger

c) fastsætter sin egen forretningsorden

d) leder sine møder enten på skift ved repræsentanter for hver part eller ved en ordning med delt formandskab og

e) nedsætter om nødvendigt arbejdsgrupper eller andre hjælpeorganer for arbejdsområder, der kræver særlig ekspertise.

Artikel 20

Rapportering og offentliggørelse af oplysninger

1. Parterne sikrer, at JMRM's arbejde foregår så åbent som muligt, og at rapporter og memorandaer som følge af missioner udarbejdes i fællesskab, distribueres til parterne og offentliggøres.

2. JMRM foretager regelmæssigt fælles missioner for at se, hvor effektiv aftalen er, og hvilke virkninger den har, på grundlag af de til rådighed værende oplysninger. JMRM registrerer Ghanas indsats for at skabe åbenhed bl.a. ved at offentliggøre til rådighed værende oplysninger om fældningsrettigheder, udpegede fældningsområder, fældningsplaner, gebyrer for fældningsrettigheder og fældningsrelaterede udgifter samt oplysninger om aftaler om socialt ansvar og tildeling af erstatning for høstskader.

3. På grundlag af oplysninger fra parterne offentliggør JMRM hvert år en rapport. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

a) mængden af træprodukter, som eksporteres til Fællesskabet under FLEGT-licensordningen, med relevante HS-koder

b) antallet af FLEGT-licenser udstedt af Ghana

c) status over opfyldelsen af målene og de foranstaltninger i aftalen, for hvilke der er fastsat en frist, samt oplysninger om anliggender vedrørende aftalens gennemførelse

d) foranstaltninger, der skal forhindre ulovligt producerede træprodukter i at blive eksporteret til markeder uden for Fællesskabet eller i at blive solgt på hjemmemarkedet

e) foranstaltninger, der skal forhindre import af ulovligt producerede træprodukter og sikre FLEGT-licensordningens integritet

f) mængden af træprodukter, som er indført i Fællesskabet efter FLEGT-licensordningen, efter relevant HS-kode og efter EU-medlemsstat, hvortil indførslen til Fællesskabet skete

g) antallet af FLEGT-licenser, som Fællesskabet har modtaget

h) antallet af sager og mængden af træprodukter, hvor artikel 9, stk. 1, er blevet anvendt.

Artikel 21

Meddelelse om aftalens gennemførelse

1. Følgende repræsentanter for parterne er ansvarlige for officielle meddelelse vedrørende aftalens gennemførelse:

For Ghana: | For Fællesskabet: |

Minister for Landområder, Skovbrug og Miner | Delegationslederen, EF i Ghana |

2. Parterne meddeler rettidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige for aftalens gennemførelse.

Artikel 22

Fortrolige oplysninger

1. Hver part indvilliger, i det omfang det kræves i henhold til dets lovgivning, i at bevare fortrolige oplysninger, der udveksles som led i denne aftale, som fortrolige. Ingen part offentliggør, eller tillader sine myndigheder at offentliggøre oplysninger, der er udvekslet som led i denne aftale, og som udgør forretningshemmeligheder eller fortrolige kommercielle oplysninger.

2. Med forbehold af stk. 1 anses følgende oplysninger ikke for fortrolige:

a) antallet og typen af FLEGT-licenser, der udstedes af Ghana og modtages af Fællesskabet, og mængden af træprodukter, der eksporteres fra Ghana og modtages af Fællesskabet, og som er omfattet af sådanne licenser

b) navn og adresse på licensindehaveren og på importøren.

Artikel 23

Territorial anvendelse

Denne aftale gælder på den ene side på det område, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, på de vilkår, der er fastsat i nævnte traktat, og på den anden side på Ghanas område.

Artikel 24

Tvistbilæggelse

1. Parterne søger at bilægge eventuelle tvister vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale ved omgående konsultationer.

2. Hvis en tvist ikke er blevet bilagt ved hjælp af konsultationer inden for to måneder regnet fra datoen for den oprindelige anmodning om konsultationer, kan en part indbringe tvisten for JMRM, som skal tilstræbe at bilægge tvisten. JMRM forsynes med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage en grundig undersøgelse af sagen med henblik på at finde en acceptabel løsning. Til dette formål undersøger JMRM alle muligheder for at sikre aftalens fortsatte korrekte gennemførelse.

3. Hvis JMRM ikke er i stand til at bilægge tvisten inden for to måneder, kan parterne i fællesskab anmode om tredjeparts mellemkomst eller mægling.

4. Hvis det ikke lykkes at bilægge tvisten i henhold til stk. 3, kan hver af parterne meddele den anden part, at den har udpeget en voldgiftsmand; den anden part skal derefter udpege en anden voldgiftsmand inden for en frist på 30 kalenderdage efter udpegelsen af den første voldgiftsmand. Parterne udpeger i fællesskab i en tredje voldgiftsmand inden for en frist på to måneder efter udpegelsen af den anden voldgiftsmand.

5. Voldgiftsmandens afgørelser træffes ved flertal inden seks måneder efter udpegelsen af den tredje voldgiftsmand.

6. Voldgiftskendelsen er bindende for parterne og kan ikke ankes.

7. JMRM fastsætter procedurerne for voldgift.

Artikel 25

Suspension

1. Hver part kan suspendere anvendelsen af denne aftale. Beslutningen om at suspendere og begrundelsen for denne beslutning meddeles den anden part skriftligt.

2. Aftalens bestemmelser ophører med at gælde 30 kalenderdage efter, at en sådan meddelelse er afgivet.

3. Anvendelsen af aftalen genoptages 30 kalenderdage efter, at den part, der har suspenderet dens anvendelse, meddeler den anden part, at årsagerne til suspensionen ikke længere gør sig gældende.

Artikel 26

Ændringer

1. Hver part, som ønsker at ændre aftalen, forelægger forslaget mindst tre måneder før det næste møde i JMRM. JMRM drøfter forslaget, og hvis der opnås enighed, afgiver den en henstilling. Hver part tager stilling til henstillingen og godkender den i overensstemmelse med sine egne procedurer, forudsat at der opnås enighed.

2. Eventuelle ændringer, som således godkendes af begge parter, træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne meddeler hinanden, at de i denne forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

3. JMRM kan vedtage ændringer til denne aftales bilag.

4. Meddelelse af ændringer sendes til depositarerne for denne aftale.

Artikel 27

Varighed og forlængelse

Denne aftale gælder i en periode på ti år og forlænges med en periode på fem år ad gangen, medmindre en part gør indsigelse mod forlængelsen ved at give den anden part skriftlig meddelelse herom mindst et år inden aftalens udløb.

Artikel 28

Opsigelse

Uanset artikel 27 kan hver part opsige aftalen ved meddelelse herom til den anden part. Aftalen ophører med at finde anvendelse tolv måneder efter datoen for denne meddelelse.

Artikel 29

Bilag

Bilagene til denne aftale udgør en integrerende del heraf.

Artikel 30

Autentiske tekster

Aftalen udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelser i fortolkningen går den engelske tekst forud for de andre sprogudgaver.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Aftalen træder i kraft den første dag i måneden efter den dato, på hvilken parterne skriftligt meddeler hinanden, at de i denne forbindelse nødvendige procedurer er afsluttet.

2. Meddelelse sendes til generalsekretæren for Rådet for Den Europæiske Union og til Ghanas udenrigsministerium, som begge er depositarer for denne aftale.

Съставено в Брюксел на двадесети ноември две хиляди и девета година

Hecho en Bruselas, el veinte de noviembre de dos mil nueve.

V Bruselu dne dvacátého listopadu dva tisíce devět.

Udfærdiget i Bruxelles den tyvende november to tusind og ni.

Geschehen zu Brüssel am zwanzigsten November zweitausendneun.

Kahe tuhande üheksanda aasta novembrikuu kahekümnendal päeval Brüsselis.

'Εγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι Νοεμβρίου δύο χιλιάδες εννιά.

Done at Brussels on the twentieth day of November in the year two thousand and nine.

Fait à Bruxelles, le vingt novembre deux mille neuf.

Fatto a Bruxelles, addì venti novembre duemilanove.

Briselē, divi tūkstoši devītā gada divdesmitajā novembrī.

Priimta du tūkstančiai devintų metų lapkričio dvidešimtą dieną Briuselyje

Kelt Brüsszelben, a kétezer-kilencedik év november havának huszadik napján.

Magħmul fi Brussell, fl- għoxrin jum ta’ Novembru tas-sena elfejn u disgħa.

Gedaan te Brussel, de twintigste november tweeduizend negen.

Sporządzono w Brukseli dnia dwudziestego listopada roku dwa tysiące dziewiątego.

Feito em Bruxelas, em vinte de Novembro de dois mil e nove.

Încheiat la Bruxelles, la douăzeci noiembrie două mii nouă.

V Bruseli dňa dvadsiateho novembra dvetisícdeväť.

V Bruslju, dne dvajsetega novembra leta dva tisoč devet.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenä päivänä marraskuuta vuonna kaksituhattayhdeksän.

Som skedde i Bryssel den tjugonde november tjugohundranio.

За Европейската общност

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenství

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

Az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Pentru Comunitatea Europeană

Za Európske spoločenstvo

Za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

För Europeiska gemenskapen

+++++ TIFF +++++

За Република Гана

Por la República de Ghana

Za Ghanskou republiku

For Republikken Ghana

Für die Republik Ghana

Ghana Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατίας της Γκάνας

For the Republic of Ghana

Pour la République du Ghana

Per la Repubblica del Ghana

Ganas Republikas vārdā

Ganos Respublikos vardu

A Ghánai Köztársaság részéről

Għar-Repubblika tal-Gana

Voor de Republiek Ghana

W imieniu Republiki Ghany

Pela República do Gana

Pentru Republica Ghana

Za Ghanskú republiku

Za Republiko Gano

Ghanaa tasavallan puolesta

För Republiken Ghanas vägnar

+++++ TIFF +++++

[1] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

[2] A/RES 62/98 af 31.1.2008.

[3] Ghanas 1994-politik for skove og plante- og dyreliv.

[4] EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1.

[5] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

[6] EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

[7] EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1.

--------------------------------------------------

LISTE OVER BILAG

Bilag I | IA Produkter, der er omfattet af FLEGT-licensordningen IB Produkter, der ikke er omfattet af FLEGT-licensordningen |

Bilag II | Lovgivning, der skal tages i betragtning ved afgørelsen om, hvorvidt forsendelsen af træ er lovlig, dokumentation, der skal benyttes som bevis for overholdelse af reglerne og planer om skovpolitik og reform af lovgivning |

Bilag III | Fællesskabsprocedurer for import, herunder kontrol af licenser |

Bilag IV | Specifikationer for FLEGT-licenser |

Bilag V | Garantiordning for lovlighed, herunder proceduren for udstedelse af FLEGT-licenser (træsporingssystem, kontrol, udstedelse af licenser og uafhængig kontrol) |

Bilag VI | Kommissorium for uafhængig kontrol |

Bilag VII | Kriterier for vurdering af garantiordningen for lovlighed |

Bilag VIII | Plan for aftalens gennemførelse |

Bilag IX | Støtteforanstaltninger til gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale |

--------------------------------------------------

BILAG I

BILAG IA

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ OG TRÆPRODUKTER, DER ER OMFATTET AF DEN FRIVILLIGE PARTNERSKABSAFTALE

HS-KODER | VAREBESKRIVELSE |

440349 | Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider (ubearbejdet teak). |

440610 440690 | Jernbane- og sporvejssveller af træ. |

440710 440725 440726 440727 440728 440729 440799 | Træ, savet eller tilhugget i længderetningen, skåret eller skrællet, høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende. |

440810 440831 440839 440890 | Plader til fineringsarbejde (også skåret). |

440921 440929 | Træ (herunder ikke-sammensatte parketstaver), profileret (pløjet, notet, falset, rejfet, kelet eller lignende) i hele længden på en eller flere kanter, ender eller overflader, også høvlet, slebet eller samlet ende-til-ende. |

441210 441231 441232 441239 441294 441299 | Krydsfinér, finerede plader og lignende laminerede træprodukter. |

441810 441820 441850 441860 441871 441872 441879 441900 | Snedker- og tømrerarbejder af træ til bygningsbrug, herunder lamelplader (celleplader) af træ, sammensatte gulvbrædder og tagspån ("shingles" og "shakes"), af træ. |

442010 | Indlagt træ og træmosaik; æsker, skrin og etuier til smykker eller bestik samt lignende varer af træ; statuetter og andre dekorationsgenstande af træ; boligudstyr af træ, ikke henhørende under kapitel 94. |

940151 940159 | Siddemøbler, undtagen varer henhørende under pos. 9402. |

BILAG IB

HARMONISEREDE VAREKODER FOR TRÆ, DER IKKE MÅ EKSPORTERES

HS-KODER | VAREBESKRIVELSE |

440349 | Træ, ubearbejdet eller afbarket, afgrenet eller groft tildannet på to eller fire sider (ingen stammer, med undtagelse af teak, må eksporteres). |

--------------------------------------------------

BILAG II

DEFINITION AF LOVLIGHED MED HENBLIK PÅ UDSTEDELSE AF FLEGT-EKSPORTLICENS OG JURIDISK REFORMPROCES

1. Forord

Efter krav i den frivillige partnerskabsaftale har Ghana gennem konsultation af interessenter udviklet en retlig standard til understøtning af denne aftales gennemførelse. Den retlige standard er knyttet til garantiordningen for lovlighed ved hjælp af legalitetstabellen. Dette dokument indeholder den juridiske definition, legalitetstabellen og et resumé af relevante love og regler for skovsektoren, og det beskriver de processer, hvorved Ghana vil reformere og konsolidere lovgivningen inden for skovsektoren.

2. Juridisk definition med henvisninger

For et produkt, der indeholder træ fra kilder i Ghana, kan der udstedes en licens, som giver ret til at sælge produktet i Ghana eller til at eksportere det fra Ghana:

a) når kilde og ejerskab beror på en fældningstilladelse:

i) træet er fra lovlige kilder [1], og de pågældende grupper og ejere har givet deres samtykke til fældningen af ressourcen [2]

ii) skovhuggeren på fældningstidspunktet havde en gyldig træudnyttelseskontrakt (TUC) udstedt af ministeriet for landområder, skovbrug og miner og ratificeret af parlamentet efter den foreskrevne udbudsprocedure [3]

iii) skovhuggeren på fældningstidspunktet havde en gyldig træbjærgningstilladelse (SP) udstedt af Skovkommissionen [4] eller

iv) skovhuggeren opfyldte skovdriftsprocedurer og -standarder foreskrevet ved lov [5]

v) skovhuggeren på fældningstidspunktet var blevet indrømmet et andet landområde [6] med henblik på tømmerrettigheder.

b) I tilfælde hvor kilde og ejerskab beror på et købscertifikat (COP):

i) købscertifikatet blev udstedt i henhold til en domstolsafgørelse om konfiskation af træet [7]

ii) træet blev efterladt og solgt af skovstyrelsen i overensstemmelse med procedurer foreskrevet ved lov [8]

c) træet hele tiden blev transporteret i overensstemmelse med lovpligtige standarder [9]

d) træet blev forarbejdet i overensstemmelse med standarder foreskrevet ved lov [10] og

e) alle sælgere/eksportører har gyldig licens eller tilladelse til at sælge træ [11]

f) der på salgs- eller eksporttidspunktet ikke var ubetalte påløbne afgifter, renter eller skatter foreskrevet ved lov, som skulle betales til staten [12] og

g) skovhuggeren på salgs- eller eksporttidspunktet overholdt alle forpligtelser i henhold til aftaler om socialt ansvar [13].

3. Legalitetstabel

Ved afgørelsen af, hvorvidt træ fra kilder i Ghana opfylder kravene i definitionen af "lovligt træ" ovenfor, anvendes principperne og kriterierne i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: Principper og kriterier for den retlige standard

PRINCIP 1 | Trækilde: Træ fra lovlige kilder, og de berørte personer, grupper og ejere har skriftligt givet samtykke til, at jorden gøres til genstand for tildeling af tømmerrettigheder. |

KRITERIUM 1.1 | For træudnyttelseskontrakter (TUC) i reservater omfatter udarbejdelsen af skovforvaltningsplanen en strategisk plan Afgrænsning af TUC Inventering inden fældning (i reservater, uden for reservater og i plantager) Skriftligt samtykke fra berørte personer, grupper eller ejere. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | LI. 1649 DEL 1: Procedure for tildeling af tømmerrettigheder; underdel 1 — identifikation af jord, hvortil det er hensigtsmæssigt at give tømmerrettigheder Proceduremanual Sektion A — Strategisk planlægning (skovreservater) Proceduremanual Sektion B — Driftsplanlægning (skovreservater) Instruktionsark B2 operationel planlægningsmetode (afgrænsning i reservater) Proceduremanual Sektion C — Træproduktion i skovreservater Proceduremanual Sektion F — Kontrolleret træproduktion uden for reservater 2.1 (ii) Identifikation af TUC-områder og 3.7 (C) (afgrænsning uden for reservater) F3.2 Konsultationsproces (skriftligt samtykke) Proceduremanual [14] — Bæredygtig træproduktion i reservater (sektion C) Tilsyn med beholdning og allokering af udbytte (sektion D) og kontrolleret træproduktion uden for reservater (sektion F). |

PRINCIP 1 | Trækilde: Træ fra lovlige kilder, og de berørte personer, grupper og ejere har skriftligt givet samtykke til, at jorden gøres til genstand for tildeling af tømmerrettigheder. |

KRITERIUM 1.2 | Skriftligt samtykke fra jordejere, personer eller grupper |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Lov 547: Træressourceforvaltningsloven sektion 4, undersektion 2(d) LI 1649: Del 1 procedure for tildeling af tømmerrettigheder, underdel 1: kontrol på stedet 2 (d); Underdel II Procedure vedrørende landområder, som ikke er offentligt ejet jord eller eksisterende skovreservater Proceduremanual Sektion F (kontrolleret træproduktion uden for reservater) F3.2 — konsultationsproces Proceduremanual Sektion F, F5.0: Afslutning (godkendelse). |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.1 | TUC for naturlig skov og plantager Kvalificering af skovhuggere til tildeling af TUC af TREC. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/andre referencer | LI 1721:Del II: Procedure for udbud om tildeling af tømmerrettigheder Q; LI 1649: Betingelser i TUC (sektion 14 Lov 547: ratifikation af parlamentet (sektion 9). |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.2 | Bjærgningstilladelse [15] Udstedelse af bjærgningstilladelse. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Forskrift om procedure for bjærgning af træ (Lov 547 sektion 18g); bjærgning af træprodukter LI 1649 Sektion 38. |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.3 | Konfiskeret træ Tilladelse for behørigt auktioneret konfiskeret træ er udstedt. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Overtrædelser — Lov 547 sektion 17(3); og bjærgning og bortskaffelse af efterladte træprodukter (LI 1649 sektion 37). |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.1 | Tilsyn med beholdning (herunder kontrol af områder uden for reservater forud for fældning) blev udført i overensstemmelse med skovhugstmanualen. Skovhugstplan. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Skovhugstmanual (sektion 10 i lov 547). Ved "skovhugstmanual" forstås en række regler, der skal være rettesnor for skovhuggere i udførelsen af deres arbejde, jf. i lov 547 (sektion 20). Proceduremanual sektion D (Tilsyn med beholdning og allokering af udbytte). |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder (LI 1649). |

KRITERIUM 3.2 | Skovhugst blev udført i overensstemmelse med fældningskrav i områder udpeget til træproduktion. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Procedure vedrørende skovhugst (f.eks. fældningsplan) — LI 1649 sektion 17; Proceduremanual sektion E — Udarbejdelse af fældningsplaner for skovreservater; Proceduremanual Sektion F — kontrolleret træproduktion uden for reservater (Instruktionsark F4.3 — den årlige fældningsplan); Andre kilder til træproduktion (f.eks. beplantning, bjærgning af træ under vand) som specificeret i kontraktbetingelserne, skovhugstmanual sektion 3 (skovhugststandarder og -specifikationer). |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.3 | Tømmerstokke blev korrekt målt og registreret. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Proceduremanual sektion C — Registrerings-, rapporterings- og revisionsprocedurer C5.0. Proceduremanual sektion F, Registrerings- og rapporteringsprocedurer F5.0. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.4 | Det fældede træ svarede til de arter og mængder eller det antal, der var tilladt i TUC- eller bjærgningstilladelsen. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | LI 1649 Sektion 23 — Måling af træ; Manualen for mærkning af træ, tillæg 5: Trækontrolformularer (TIF & LIF). |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.5 | Kævler og tømmerstokke var mærket og nummereret i overensstemmelse med skovhugstmanualen. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | LI 1649 Sektion 20; Mærkning og nummerering af træ, tømmerstokke og træprodukter; Skovhugstmanual Sektion 3: Skovhugststandarder og -specifikationer (træmærkning). |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.6 | Skovhuggeren gennemførte og overholdt den relevante aftale om socialt ansvar. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Sektion 14 af LI 1721; Skovhugstmanual, sektion 3 — adfærdskodeks (i reservater), som anerkender andre brugeres rettigheder og udviser respekt for kulturelle normer, såsom tabu-dage, og adfærdskodeks (uden for reservater), som anerkender andre brugeres rettigheder og udviser respekt for landbrug osv., sektion 4.1 — overvågning af skovhugst (vurdering af socialt ansvar); 4.2 — Straffe. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.7 | Der blev betalt erstatning til berørte landmænd for eventuelle høstskader. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Skovhugstmanual, sektion 4.2 (Straffe). |

PRINCIP 4 | Transport Træet blev hele tiden transporteret i overensstemmelse med lovpligtige standarder. |

KRITERIUM 4.1 | Træet blev transporteret med officiel dokumentation med nærmere oplysninger om dets oprindelse svarende til den fysiske identifikation af træet. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Skovhugstmanual Sektion 3: Skovhugststandarder og trækontrol tillæg 5. |

PRINCIP 4 | Transport Træet blev hele tiden transporteret i overensstemmelse med lovpligtige standarder. |

KRITERIUM 4.2 | Træet blev transporteret inden for de foreskrevne tidsrum. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Procedure vedrørende skovhugst (Godkendte perioder for skovhugst og transport af træprodukter): LI 1649 Sektion 18. |

PRINCIP 5 | Forarbejdning |

KRITERIUM 5.1 | Træforarbejdningsvirksomheder har gyldige licenser og er registreret hos skovstyrelsen og har opfyldt alle lovens krav. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Lov 571 sektion 2. |

PRINCIP 5 | Forarbejdning |

KRITERIUM 5.2 | Praksis vedrørende arbejdsmarkedsforhold opfylder lovens krav. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Sundhed på arbejdspladsen, arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø: Lov 651 arbejdsmarkedsloven Sektion 118-124; LI 1833: Lov om sundhed og beskæftigelse (sektion 18-20) og funktionærarbejde og fabriksarbejde. |

PRINCIP 6 | Handel Alle sælgere/eksportører har gyldig licens eller tilladelse til at sælge træ. |

KRITERIUM 6.1 | Eksportører har tilladelse fra skovstyrelsen. |

KONTROL | Gyldig eksportlicens. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Lov 571 sektion 2 (i) kontrol og registrering af kontrakter om salg af træprodukter og de produkter fra skove og vilde dyr og planter, som kommissionen har tilladt. |

PRINCIP 6 | Handel Alle sælgere/eksportører har gyldig licens eller tilladelse til at sælge træ. |

KRITERIUM 6.2 | Nationale sælgere er registreret hos skovstyrelsen. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Lov 571 Sektion 2 (ii) etablering af procedurer til sporing af tømmer, træ og vilde dyr og planter. TVD reviderer rapporter om udbud af træprodukter på hjemmemarkedet. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.1 | Skovhuggeren skyldte ikke fældningsafgift eller andre afgifter, som betales af skovhuggere i Ghana. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Procedure vedrørende skovhugst (betaling af fældningsafgift) — LI 1649 sektion 25. TVD reviderer rapporter om afstemning af kapitalstrømme. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.2 | Skovhuggeren skyldte ikke betaling for leje af jord. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Træafgifter og leje af jord omfattet af kontrakten — LI 1649 DEL V Sektion 27. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.3 | Eksportøren skyldte ikke eksportafgifter. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Eksportafgifter: Ændringslov 493 sektion 4 om træer og tømmer. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.4 | Hverken skovhugger eller eksportør skyldte selskabsskat. |

Vejledende noter om relevant lovgivning/forskrifter | Indkomstskat (indkomst fra en virksomhed): Lov 592 sektion 7. |

4. Gældende love og forskrifter i Ghana

Definitionen af "lovligt træ" repræsenterer en række love inden for det overordnede regelsæt om fældning, forarbejdning og eksport af træ i Ghana. Gennem konsultation af flere aktører er man nået til enighed om, at kontrollen af, at disse love overholdes, er en forudsætning for at udstede en FLEGT-licens. De gældende love og forskrifter i Ghana, hvorfra definitionen er uddraget, omfatter:

FORFATNINGSMÆSSIGE BESTEMMELSER, 1992

1. Artikel 258 indfører en arealforvaltningskommission og fastlægger kommissionens opgaver.

2. Artikel 267, stk. 1, overdrager såkaldt stammeland til de relevante stammers varetægt i overensstemmelse med traditionel skik og brug.

3. Artikel 226 begrænser de rettigheder og interesser i jord, som kan gives til personer, der ikke er statsborgere i Ghana.

4. Artikel 267, stk. 2, etablerer kontoret for administration af stammeland og fastlægger dets opgaver.

5. Artikel 267, stk. 6, fastsætter udbetalingsformlen for stammelandsindkomst.

6. Artikel 268 kræver parlamentets ratifikation af aftaler vedrørende tildeling af en ret eller koncession til udnyttelse af naturressourcer.

7. Artikel 269 etablerer kommissioner for naturressourcer [skovstyrelsen], som er "ansvarlige for reguleringen og forvaltningen af udnyttelsen af de pågældende naturressourcer og for koordineringen af de dertil hørende politikker".

8. Artikel 295 indeholder en definition af stammeland.

PRIMÆR RET

9. Skovbeskyttelsesdekret af 1974 (N.R.C.D. 234) — Denne lov definerede lovovertrædelser vedrørende skove samt foreskrevne sanktioner eller straffe for sådanne lovovertrædelser.

10. Ændringslov om skovbeskyttelse af 1986 (P.N.D.C.L. 142) — Denne lov øgede straffen/bøden for lovovertrædelser vedrørende skove.

11. Lov om skove (kap. 157) — Denne lov indeholdt retningslinjer for etablering af skovreservater og beskyttelse af skove og andre tilknyttede emner.

12. Dekret om træer og tømmer af 1974 (N.R.C.D. 273) — Dette dekret fastlagde retningslinjer for deltagelse i skovhugstindustrien/træindustrien og fastlagde betalingen af afgifter samt sanktioner for manglende overholdelse af retningslinjer for deltagelse og for eksport af uforarbejdet tømmer.

13. Ændringslov om træer og tømmer af 1994 (lov 493) — Denne lov øgede afgifter og bøder og indførte eksportafgift for lufttørret træ.

14. Lov om forvaltning af træressourcer af 1997 (lov 547) — denne ophævede koncessionsloven af 1962 (lov 124) og tildelte tømmerrettigheder på en måde, der sikrer bæredygtig forvaltning og udnyttelse af træressourcer.

15. Lov om skovstyrelsen af 1999 (lov 571) — Denne lov ophævede lov 453 og genindfører skovstyrelsen som et delvist selvstændigt organ og henfører under dens kompetence de kontorer i skovbrugssektoren, som forestår beskyttelsen, udviklingen, forvaltningen og reguleringen af skovressourcer og vilde dyr og planter.

16. Lov om fonden til udvikling af skovplantager af 2000 (lov 583) — Denne lov konsoliderede fonden til en fond for forbedring af skove og fastlagde etableringen af en fond, der skal yde økonomisk bistand, og forvaltningen af sådanne fonde til udvikling af privatejede kommercielle skovplantager i landet.

17. Skovbeskyttelseslov (ændringslov) af 2002 (lov 624) — Denne lov ophævede ændringsloven om skovbeskyttelse af 1986 (PNDCL. 142), hævede bøderne for lovovertrædelse vedrørende skov og indførte fælles ansvar for sagsanlæg og retsforfølgelse af lovovertrædelser vedrørende skove.

18. Ændringslov om fonden til udvikling af skovplantager af 2002 (lov 623) — Denne lov ændrede lov 583 for at give plantageejere i såvel den offentlige som i den private sektor mulighed for at deltage i udviklingen af skovplantager.

19. Ændringslov om forvaltning af træressourcer af 2002 (lov 617) — Denne lov ændrede lov 547 for at udelukke jord med private skovplantager fra dens anvendelsesområde, for at sikre maksimal varighed af og maksimalt loft for tømmerrettigheder og skabe incitament og fordele for investorer i skovindustrien og sektoren for vilde dyr og planter.

20. Lov om fabrikker, kontorer og butikker af 1970 (lov 238) — Denne lov foreskriver registrering af fabrikker samt velfærd og sikkerhed for fabriksansatte og andre ansatte.

21. Lov om socialsikring af 1991 (PNDCL. 247 — Denne lov etablerer en trustfond, som skal yde arbejdstagerne social beskyttelse.

22. Lov om skatteindtægter af 2000 (lov 592) — Denne lov vedrører beskatning af personer og andre enheder.

23. Lov om merværdiafgift af 1998 (lov 546) — Denne lov vedrører indførelse af moms på bestemte transaktioner og aktiviteter.

24. Dekret om økonomisk beskyttelse af planter af 1979 (AFRCD. 47) — Denne lov forbyder tildeling af tømmerrettigheder i kakaobrug.

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

25. LI. 1679 Forskrifter om forvaltning af træressourcer af 1988 — Denne forskrift indeholder retningslinjer om tildeling og forvaltning af træressourcer.

26. LI 1721 – Ændringsforskrifter om forvaltning af træressourcer af 2003. Denne forskrift fastsatte grundlaget for udbud i forbindelse med tildeling af træressourcer.

5. Politisk og lovgivningsmæssig reform af skovsektoren

Ghana er klar over, at der bør ske en gennemgribende reform af bestemmelserne i gældende lovgivning, som ligger til grund for den juridiske definition, for at afhjælpe eksisterende mangelfuldheder og løse påtrængende problemstillinger i sektoren, der krænker principperne for god forvaltning. Ghana ønsker derfor at tilkendegive sin hensigt om at gennemføre juridiske og politiske reformer med udgangspunkt i ønsket om god skovforvaltning. Det forventes, at sådanne juridiske reformer kan afsluttes inden for de kommende fem år.

Der bør gennemføres politiske og juridiske reformer på følgende områder:

- Indledning af en proces for at ændre opsparings- og overgangsbestemmelserne i lov 547 med hensyn til omlægning af eksisterende kontrakter om leje/koncessioner til træudnyttelseskontrakter og dertil hørende betaling af trærettighedsafgifter

- Anlægning af plantager og skovhugst

- Træforarbejdning og normfastsættelse for træindustrien

- Import af råvarer (træ)

- Udvikling af hjemmemarkedet:

a) (små og mellemstore virksomheder)

b) ressourceallokering

c) standardisering af trækomponenter i bygge- og anlægsbranchen

d) indførelse af politikker for offentlige indkøb.

- Institutionelle ordninger og skovkontrolprocesser:

a) trækontrolenhed

b) styrelsesråd

c) uafhængig kontrol

d) stregkoder.

- Tildeling af træressourcer, der er under vand (Volta-søen)

- Sundheds- og sikkerhedskrav for skovarbejdere

- En klar tilkendegivelse af mål for ressourceforvaltningen — offentlig interesse i opretholdelse af biodiversiteten, landbefolkningens eksistensgrundlag, bæredygtig industrialisering og kulturel udvikling. Identifikation og udbedring af manglende konsekvens i gældende lovgivning for skovbruget, som vedrører definitionen af lovligt træ (f.eks. udstedelse af bjærgningstilladelser for jord omfattet af en træudnyttelseskontrakt)

- Bekræftelse af lokale skovbesiddelser og af forskellige interessenters rettigheder, navnlig landmænd i forskellige former for skov, og afklaring af lokale (herunder traditionelle) og nationale institutioners respektive spillerum inden for skovforvaltning med henblik på at:

a) bevare skove

b) udvikle og udnytte skove (både træ og ressourcer, som ikke er træ).

- Investeringsregulering:

a) incitamenter, regulering, skatte- og overskudsdeling for andre produkter fra skove end træ (herunder turist- og miljøtjenester)

b) incitamenter, regulering, skatte- og overskudsdelingsordninger for udvindingsinvesteringer

c) incitamenter, regulering, skatte- og overskudsdelingsordninger for genbeplantning af skove

d) incitamenter, regulering, skatte- og overskudsdelingsordninger for plantager og

e) incitamenter, regulering, skatte- og overskudsdelingsordninger for forarbejdning.

6. Gennemførelse

Ghana regner med at gå fra de gældende retlige standarder til de fremtidige retlige standarder ved en totrinsreformproces for at tage fat på overflødig, usammenhængende og inkonsekvent lovgivning og også indføre nye love til gennemførelse af nye politikker:

- Ændringer af områder, som ikke forudsætter en omfattende juridisk reform vil blive gennemført ved administrative bestemmelser inden for et år efter indgåelse af en frivillig partnerskabsaftale

- Ændringer, som forudsætter omfattende konsultationer, inddragelse af eksperter og større politisk overvejelse vedrørende f.eks. spørgsmål om god forvaltningspraksis, inddragelse af interessenter, overskudsdeling osv. forventes at tage 3-5 år.

[1] Lov 547, sektion 4, LI 1649 forskrift 1 & 2.

[2] LI 1649 forskrift 2-8.

[3] Lov 547, sektion 1, 7, 8 og 9 og LI 1721 forskrift 9-13.

[4] LI 1649 S 38.

[5] Lov 547, sektion 18(d) & LI 1649 forskrift 16-20.

[6] Lov 547, sektion 15 (1) c, d, e.

[7] Sektion 17 (3), lov 547 og sektion 37, LI 1649.

[8] S37 af L.I 1649.

[9] LI 1649 forskrift 18.

[10] Lov om fabrikskontorer og butikker (lov 328) og arbejdslov (lov 651).

[11] Lov 571, sektion 2 (i) og ii).

[12] Lov 547 S8 (e) & (f), LI 1649 S 21, 27.

[13] Sektion 14 LI 1721.

[14] Proceduremanualernes juridiske status: Proceduremanualerne er resultatet af krav i sektion 18 i Træforvaltningslov 547 og ledsager træressourceforvaltningsreglement LI 1649 sektion 14, som er ophævet af træressourceforvaltningslov (ændring) LI 1721, sektion 14, som fastsætter betingelserne for TUC.

[15] Skovstyrelsen usteder en tilladelse, som er underlagt de deri specificerede betingelser vedrørende bjærgning af træer fra landområder, som skal udstykkes til vejanlæg, bebyggelse eller landbrugsdrift.

--------------------------------------------------

BILAG III

BETINGELSER FOR OVERGANGEN TIL FRI OMSÆTNING I FÆLLESSKABET AF TRÆPRODUKTER, DER ER EKSPORTERET FRA ET PARTNERLAND OG OMFATTET AF EN FLEGT-LICENS

Artikel 1

1. FLEGT-licensen, i det følgende benævnt "licens", indsendes til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den af licensen omfattede forsendelse angives til overgang til fri omsætning.

2. Den i stk. 1 omtalte kompetente myndighed underretter i overensstemmelse med de gældende nationale procedurer straks toldmyndighederne om godkendelsen af licensen.

3. En licens anses for ugyldig, hvis datoen for dens indsendelse er senere end den udløbsdato, der er angivet i licensen.

4. En licens, der er indgivet, før den deraf omfattede forsendelse er ankommet, kan godkendes, hvis licensen overholder kravene i bilag IV til aftalen, og yderligere kontrol i henhold til artikel 3, stk. 1, ikke skønnes nødvendig.

5. Såfremt yderligere oplysninger om licensen eller forsendelsen er nødvendig, jf. artikel 3 og 4, kan licensen først godkendes efter, at oplysningerne om licensens gyldighed er indgivet.

6. Omkostninger i forbindelse med kontrollen påhviler importøren, medmindre andet er fastsat i medlemsstatens nationale lovgivning.

Artikel 2

1. Sletning eller rettelser i en licens accepteres ikke, medmindre sådanne sletninger eller rettelser er valideret af den licensudstedende myndighed.

2. Forlængelse af gyldigheden af en licens accepteres ikke, medmindre den er valideret af den licensudstedende myndighed.

3. Duplikat- eller erstatningslicenser accepteres ikke, medmindre de er udstedt og valideret af den licensudstedende myndighed.

4. En licens accepteres ikke, hvis det, eventuelt efter afgivelse af yderligere oplysninger i henhold til artikel 3 eller yderligere kontrol i henhold til artikel 4, fastslås, at licensen ikke svarer til forsendelsen.

Artikel 3

1. Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt en licens eller en duplikat- eller erstatningslicens kan accepteres, kan de kompetente myndigheder anmode den licensudstedende myndighed i partnerlandet om yderligere oplysninger.

2. En kopi af den pågældende licens eller af duplikat- eller erstatningslicensen kan fremsendes sammen med anmodningen.

Artikel 4

1. Hvis det vurderes, at yderligere kontrol af forsendelsen er nødvendig, før de kompetente myndigheder kan afgøre, om en licens kan accepteres, kan der gennemføres kontrol af, hvorvidt den pågældende forsendelse er i overensstemmelse med oplysningerne i licensen og med oplysningerne om den respektive licens, som findes hos den licensudstedende myndighed.

2. Hvis mængden eller vægten af træprodukterne i den forsendelse, der angives til overgang til fri omsætning, ikke afviger mere end 10 % fra den mængde eller vægt, der er angivet i den tilsvarende licens, anses forsendelsen for at være i overensstemmelse med oplysningerne i licensen, for så vidt angår mængde og vægt.

Artikel 5

1. Der skal henvises til det licensnummer, som omfatter de træprodukter, der er underlagt toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning, i rubrik 44 i det administrative enhedsdokument, som anvendes til denne angivelse.

Hvis toldangivelsen foretages på edb, angives henvisningen i den relevante rubrik.

2. Træprodukter må først overgå til fri omsætning, når proceduren i artikel 1, stk. 2, er gennemført.

--------------------------------------------------

BILAG IV

Betingelser vedrørende udstedelse af og specifikationer for FLEGT-licenser

Krav vedrørende FLEGT-licenser

Artikel 1

1. En FLEGT-licens kan være papirbaseret eller elektronisk.

2. Både papirbaserede og elektroniske licenser skal indeholde de oplysninger, som fremgår af tillæg 1 i overensstemmelse med de vejledende bemærkninger i tillæg 2.

Artikel 2

1. FLEGT-licensen bliver gyldig på udstedelsesdatoen.

2. FLEGT-licensen er gyldig i højst tre måneder. Udløbsdatoen skal fremgå af licensen.

3. Efter udløbsdatoen betragtes licensen som ugyldig. Den licensudstedende myndighed kan beslutte at forlænge gyldighedsperioden med en måned. Den licensudstedende myndighed retter og validerer i så fald den nye udløbsdato.

4. En FLEGT-licens ophører med at være gyldig og sendes tilbage til den licensudstedende myndighed, hvis de deraf omfattede træprodukter er blevet ødelagt.

Krav vedrørende papirbaserede FLEGT-licenser

Artikel 3

Papirbaserede licenser skal svare til formatet i tillæg 1.

Artikel 4

1. Papirstørrelsen er standard A4. Papiret har vandmærker, der viser skovstyrelsens logo, som er præget på papiret ud over seglet.

2. Farven på det anvendte papir er som følger:

a) Hvidt til formular nr. 1, "Original"

b) Gul til formular 2, "EU-toldmyndighedens eksemplar"

c) Grøn til formular 3, "Træindustriens udviklingsafdelings eksemplar"

d) Lyserød til formular 4, "Ghanas toldmyndigheds (CEPS) eksemplar"

e) Blå til formular 5, "Det Europæiske Fællesskabs kompetente myndigheds eksemplar".

Artikel 5

1. Licensansøgningerne udfyldes på skrivemaskine eller computer. De kan om nødvendigt udfyldes i hånden.

2. Den licensudstedende myndighed benytter til afstempling et metalstempel, fortrinsvis af stål. Den licensudstedende myndigheds stempel kan dog erstattes af et reliefstempel kombineret med bogstaver og tal fremstillet ved perforering. De tildelte mængder anføres af den licensudstedende myndighed ved hjælp af uforfalskelige midler, der gør det umuligt at tilføje tal eller yderligere angivelser.

3. Formularen må ikke indeholde sletninger eller rettelser, medmindre disse sletninger eller rettelser er valideret ved den licensudstedende myndigheds stempel og underskrift.

4. Licenserne trykkes og udfyldes på engelsk.

Artikel 6

1. Licensen udfærdiges i fem eksemplarer og udstedes til ansøgeren.

2. Første eksemplar mærket "Original" gives efter at være blevet udfyldt, underskrevet og stemplet af den licensudstedende myndighed til ansøgeren til indgivelse til den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat, hvori den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning.

3. Andet eksemplar "EU-toldmyndighedens eksemplar" gives efter at være blevet udfyldt, underskrevet og stemplet af den licensudstedende myndighed til ansøgeren til indgivelse til toldmyndigheden i den EU-medlemsstat, hvori den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning.

4. Tredje eksemplar mærket "Træindustriens udviklingsafdelings eksemplar" opbevares efter at være blevet udfyldt, underskrevet og stemplet af den licensudstedende myndighed med henblik på registret og fremtidig kontrol af udstedte licenser.

5. Fjerde eksemplar "Ghanas toldmyndigheds (CEPS) eksemplar" gives efter at være blevet udfyldt, underskrevet og stemplet af den licensudstedende myndighed til ansøgeren til indgivelse til toldmyndighederne i Ghana, til hvem den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til lastning ombord på fartøjet.

6. Femte eksemplar "Det Europæiske Fællesskabs kompetente myndigheds eksemplar" gives efter at være blevet udfyldt, underskrevet og stemplet af den licensudstedende myndighed til ansøgeren til indgivelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvori den forsendelse, der er omfattet af licensen, angives til overgang til fri omsætning (Dette eksemplar er nødvendigt, hvis den kompetente myndighed i medlemsstaten ikke er den samme som toldmyndigheden).

Tab, tyveri eller ødelæggelse af FLEGT-licenser

Artikel 7

1. I tilfælde af tab, tyveri eller ødelæggelse af "Original" eller "EU-toldmyndighedens eksemplar" kan importøren eller dennes bemyndigede repræsentant anmode den licensudstedende myndighed om et erstatningseksemplar på grundlag af det dokument, vedkommende har i sin besiddelse.

2. I tilfælde af tab, tyveri eller ødelæggelse af både "Original" og "EU-toldmyndighedens eksemplar" kan importøren eller dennes bemyndigede repræsentant anmode den licensudstedende myndighed om et erstatningseksemplar for begge.

3. Den licensudstedende myndighed udsteder erstatningseksemplaret/erstatningseksemplarerne inden for en måned efter modtagelse af importørens anmodning.

4. Erstatningseksemplarerne indeholder de oplysninger og bemærkninger, der var anført på den licens, de erstatter, herunder licensnummeret.

Erstatningslicensen mærkes "Erstatningslicens".

5. Hvis erstatningslicensen går tabt, stjæles, ødelægges eller udløber, udstedes ingen yderligere erstatningslicens.

6. Findes den tabte eller stjålne licens igen, må den ikke benyttes, men skal returneres til den licensudstedende myndighed.

Tvivl om licensens gyldighed

Artikel 8

1. Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt en licens eller et erstatningseksemplar heraf er gyldig, bør de kompetente myndigheder anmode den licensudstedende myndighed om yderligere oplysninger.

2. Den licensudstedende myndighed kan om nødvendigt anmode de kompetente myndigheder om at sende en kopi af den pågældende licens eller erstatning.

3. Hvis den licensudstedende myndighed skønner det nødvendigt, trækker den licensen tilbage og udsteder et korrigeret eksemplar, hvis ægthed bekræftes med stempelmærket "Duplikat", og sender det til den kompetente myndighed.

4. Hvis gyldigheden af licensen bekræftes, meddeler den licensudstedende myndighed straks den kompetente myndighed dette, gerne elektronisk.

De returnerede eksemplarer stemples som godkendelse/bekræftelse med mærket "Godkendt den".

5. Hvis den pågældende licens ikke er gyldig, meddeler den licensudstedende myndighed straks den kompetente myndighed dette, gerne elektronisk.

Tekniske specifikationer med hensyn til en elektronisk FLEGT-licens

Artikel 9

1. FLEGT-licensen kan udstedes og behandles ved hjælp af it-systemer.

2. I EU-medlemsstater, som ikke er forbundet til it-systemet, stilles papirbaserede licenser til rådighed.

--------------------------------------------------

TILLÆG

1. Licensformular.

2. Vejledende bemærkninger.

--------------------------------------------------

Tillæg 1

FLEGT-licensformular

Ghana emblem

ORIGINAL

1

1

1 Udstedende myndighed

Navn

Adresse

2 Importør

3 FLEGT-licensnummer

4 Udløbsdato

5 Eksportland

7 Transportmiddel

6 ISO-kode

8 Licenstager (navn og adresse)

9 Trævarernes handelsbetegnelse

10 HS-position

11 Almindelige eller videnskabelige navne

12 Lande, hvor træet blev fældet

13 ISO-koder

14 Mængde (m3)

15 Nettovægt (kg)

16 Antal enheder

17 Særlige mærker

18 Den udstedende myndigheds underskrift og stempel

Sted og dato

+++++ TIFF +++++

Ghanas emblem

KOPI TIL TOLDMYNDIGHED

2

2

1 Udstedende myndighed

Navn

Adresse

2 Importør

3 FLEGT-licensnummer

4 Udløbsdato

5 Eksportland

7 Transportmiddel

6 ISO-kode

8 Licenstager (navn og adresse)

9 Trævarernes handelsbetegnelse

10 HS-position

11 Almindelige eller videnskabelige navne

12 Lande, hvor træet blev fældet

13 ISO-koder

14 Mængde (m3)

15 Nettovægt (kg)

16 Antal enheder

17 Særlige mærker

18 Den udstedende myndigheds underskrift og stempel

Sted og dato

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

Tillæg 2

Vejledende bemærkninger

Generelt:

- Udfyldes med blokbogstaver.

- ISO-koder henviser til den internationale standardkode for landene på to bogstaver.

Rubrik 1 | Udstedende myndighed | Angiv den licensudstedende myndigheds navn og adresse. |

Rubrik 2 | Importør | Navn og adresse på importøren. |

Rubrik 3 | FLEGT-licensnummer | Angiv udstedelsesnummer. |

Rubrik 4 | Udløbsdato | Licensens gyldighedsperiode. |

Rubrik 5 | Eksportland | Henvisning til det partnerland, hvorfra træprodukterne blev eksporteret til EU. |

Rubrik 6 | ISO-kode | Angiv tocifret kode for det i rubrik 5 angivne partnerland. |

Rubrik 7 | Transportmiddel | Angiv transportmidlet ved eksportstedet. |

Rubrik 8 | Licenstager | Angiv eksportørens navn og adresse. |

Rubrik 9 | Varebetegnelse | Angiv træproduktets/træprodukternes handelsbetegnelse(r). |

Rubrik 10 | HS-position og -beskrivelse | Angiv sekscifret varekode i henhold til det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. |

Rubrik 11 | Almindelige eller videnskabelige betegnelser | Angiv den almindelige eller videnskabelige betegnelse for den træart, der er anvendt i produktet. Hvis der er anvendt mere end én art i en kompositvare, bruges en separat linje. Kan udelades for en kompositvare eller komponent, som indeholder flere arter, hvis identitet ikke længere er klar (f.eks. spånplader). |

Rubrik 12 | Lande, hvor træet blev fældet | Angiv de lande, hvor de i rubrik 10 angivne træarter blev fældet. Ved kompositvarer angives alle oprindelseslande. Kan udelades for en kompositvare eller komponent, som indeholder flere arter, hvis identitet ikke længere er klar (f.eks. spånplader). |

Rubrik 13 | ISO-koder | Angiv ISO-kode for de i rubrik 12 angivne lande. Kan udelades for en kompositvare eller komponent, som indeholder flere arter, hvis identitet ikke længere er klar (f.eks. spånplader). |

Rubrik 14 | Mængde (m3) | Angiv samlet mængde i m3. Kan udelades, medmindre de i rubrik 15 nævnte oplysninger er udeladt. |

Rubrik 15 | Nettovægt | Angiv samlet vægt i kg. Denne defineres som træprodukternes nettovægt uden container eller eventuel emballage bortset fra klodser, afstandsstykker, mærkater osv. Kan udelades, medmindre de i rubrik 15 nævnte oplysninger er udeladt. |

Rubrik 16 | Antal enheder | Angiv antal enheder, såfremt det er den bedste måde at kvantificere et forarbejdet produkt på. Kan udelades. |

Rubrik 17 | Særlige mærker | Angiv eventuelle særlige mærker, f.eks. partinummer eller konnossementnummer. Kan udelades. |

Rubrik 18 | Den udstedende myndigheds underskrift og stempel | Rubrikken underskrives af den bemyndigede embedsmand og stemples med den licensudstedende myndigheds officielle stempel. Desuden angives sted og dato. |

--------------------------------------------------

BILAG V

GARANTIORDNINGEN FOR LOVLIGHED (LAS)

1. Indledning

Ifølge aftalen vil Ghana indføre en garantiordning for lovlighed (LAS), som baseres på tilslutning til den juridiske definition (bilag II til aftalen). Den juridiske definition beskriver betingelserne for, hvornår et produkt, der indeholder træ fra kilder i Ghana, og/eller som er forarbejdet i Ghana, kan blive omfattet af en licens, som giver ret til at sælge det i Ghana eller eksportere det fra Ghana. Med henblik på denne aftale omfatter licensen alle produkter, der eksporteres til EU. De omfattede produkter er beskrevet i bilag I i aftalen. Ved hjælp af et træsporingssystem (WTS) vil man kunne overvåge hele forsyningskæden samt kontrollere og indberette, om der er overensstemmelse med den juridiske definition. Træsporingssystemet er beskrevet i tillæg 1-10. For at kunne vurdere, om retsstandarden overholdes, findes der i kontrolprocedurerne en tabel, hvor definitionen af lovligt træ sammenholdes med gennemførelsen af principperne og kriterierne.

Der skal som led i LAS oprettes en kontrolenhed. Denne enhed hedder Trævalideringsenheden (TVD). TVD varetager kontrolopgaver. Det indebærer afstemning af data, der er genereret i hele kæden af leverandører af træprodukter, der er bestemt til såvel eksport- som hjemmemarked. TVD skal også måle træforsendelsers overholdelse af den retlige standard. Formålet med kontrollen og tilsynet med overholdelse er at gøre TVD i stand til at kontrollere, om procedurerne i den retlige standard er blevet overholdt. TVD vil med henblik på kontrolfunktionen arbejde med data, der er baseret på oplysninger og godkendelser fra den ansvarlige lovgivende afdeling/enhed i skovstyrelsen. TVD vil i vid udstrækning forestå kontrol og validering af processen på kritiske kontrolpunkter (fældning, transport, forarbejdning og eksport). TVD vil desuden kontrollere og validere procedurer og resultater i divisionerne. TVD er beskrevet i dokumentet. Figuren nedenfor er en skematisk fremstilling af forbindelserne mellem aktørerne i LAS.

+++++ TIFF +++++

I den nye struktur vil forstvæsenet (Forest Service Division) fortsat regulere og forvalte kontrolinterventionerne i forsyningskæden fra tilsyn med beholdning og skovhugst til det punkt, hvor trætransporten begynder. Træindustriens udviklingsafdeling (TIDD) under skovstyrelsen er udpeget til licensudstedende myndighed under LAS. TIDD udsteder FLEGT-licenser sammen med eksporttilladelser, efter at det har afstemt eksportørernes ansøgninger om eksporttilladelser med TVD's data. Der udstedes FLEGT-licenser for EU-markedet og eksporttilladelser for markeder uden for EU. Begge udstedes dog via LAS, og der vil derfor i begge tilfælde pr. definition være tale om lovligt træ.

Der vil blive udarbejdet mere detaljerede procedurer og forvaltningssystemer i løbet af design- og pilotfasen for LAS. Det nye LAS vil bygge på eksisterende strukturer og systemer og skal tilstræbe at afhjælpe de mangler, der er konstateret i det papirbaserede system. Dette dokument beskriver de mål og principper, der er retningsgivende for udviklingen af nye strukturer og systemer [1].

Uafhængig kontrol og indberetning som led i LAS

Der vil kunne foretages ekstern kontrol af hele LAS af en uafhængig inspektør (IM). Formålet med at benytte en uafhængig inspektør er at påpege svagheder og anbefale systemændringer af LAS (kommissoriet for den uafhængige inspektør er tilknyttet som bilag VI til aftalen).

2. Træsporingssystemet

Denne aftale sikrer, at træprodukter kan spores fra eksporten tilbage til skoven. I tilfælde af produkter af træ, der er fældet i et andet land, vil systemet sikre sporbarhed fra indgangsstedet til forarbejdningen, hvorpå følger samme forløb som for træ, der er fældet i Ghana.

Kontrol med træstrømme forudsætter identifikation af kritiske kontrolpunkter på forskellige steder i forsyningskæden og kontrol af de stader og processer, som kan påvirke aktivets tilstand, efterhånden som det kommer gennem kæden. Første kontrolpunkt er indsamling af data fra skovinventering forud for fældning. Dette indebærer kortlægning af stående træer ved hjælp af GPS-teknologi, indsamling af specifikke metriske data, såsom arter, og lasermåling af stående træer, der er udpeget til fældning for nøjagtigt at afgøre de stående træers volumen. Der bør være mulighed for at offentliggøre oplysninger, der indsamles som led i skovinventeringen, online og benytte dem til at få udstedt årlige træfældningstilladelser. Disse oplysninger udgør første kontrolpunkt i forsyningskæden, hvorfra strømmen af træ overvåges.

Næste kontrolpunkt (dvs. når der sker en hændelse, som påvirker aktivets status) vil være træfældningen. På dette tidspunkt vil der igen blive indsamlet data. Denne proces vil fortsætte gennem alle operationer i forbindelser med skovhugst og forarbejdning, idet der vil blive ført kontrol med træet, efterhånden som det forarbejdes og går igennem forsyningskæden, og der vil blive indsamlet data ved hver af de enkelte kontrolpunkter. Træsporingssystemet vil indsamle data ved alle kontrolpunkter i forsyningskæden, behandle de indsamlede data og automatisk sammenholde dem med oplysninger om tidligere kontrolpunkter og derved kunne påpege fejl eller anomalier i dataene.

Vigtige kontrolpunkter

Med henblik på sporing og kontrol af træstrømme har man udpeget og beskrevet følgende vigtige kontrolpunkter i forsyningskæden:

i) Trækilde

ii) Tildeling af tømmerrettigheder

iii) Skovinventering

iv) Træfældning og tømmerstokproduktion

v) Revision efter fældning

vi) Trætransport og kontrol

vii) Konfiskeret træ

viii) Træimport

ix) Tømmerstokkes ankomst til forarbejdningsvirksomheder

x) Forarbejdning af tømmerstokke

xi) Forarbejdet træ

xii) Eksport af forarbejdet træ

1. Trækilde og tildeling af rettigheder

Træprodukter fra Ghana vil stamme fra lovligt udpegede områder og blive tildelt i overensstemmelse med loven. Sådanne produkter kommer fra bestemte områder som skovreservater, plantager, områder uden for reservater eller skove under vand. Tømmerrettigheder vil tilsvarende kunne opnås i form af træudnyttelseskontrakter (TUC), bjærgningstilladelser og tilladelser til at fælde træer i plantager i overensstemmelse med bestemmelserne i den retlige standard, navnlig vedrørende princip 1 og 2. Kontrollen starter derfor fra inventeringen af træ i disse udpegede områder. Tildelingen af rettigheder til udnyttelse (TUC) reguleres af procedurer, og udbuddene er offentlige. Fortegnelsen over udbudsvindere er offentlig. Procedurerne for at tildele TUC findes på skovstyrelsens websted. Derudover vil offentlige sammenfattende rapporter om alle andre indehavere af træudnyttelsesrettigheder (bjærgningstilladelser og tilladelser til at udnytte træ under vand) blive anført som følge af kontrolprocessen for at øge gennemsigtigheden.

Kontrollen af træstrømme forvaltes af Træindustriens udviklingsafdeling (TIDD) og forstvæsenet (FSD) med en vis grad af kvalitetskontrol vedrørende påtegning af udbytte og revision efter fældning fra supportcentret for ressourceforvaltning (RMSC) under skovstyrelsen. Data fra hvert kontrolpunkt sammenholdes af TVD med den foregående række af oplysninger for at sikre sporbarhed.

De kritiske kontrolpunkter vedrører bestemmelserne i den juridiske definition i bilag II til aftalen. De er derfor knyttet til principperne og kriterierne (som anført i parentes). Som back-up for det elektroniske system vil der blive anvendt et papirbaseret system for det tilfælde, at det elektroniske system ikke skulle være tilgængeligt.

2. Skovinventering (vedrører princip 3, kriterium 3.1)

Skovinventeringen styres hovedsagelig af forstvæsenet. Påtegningen af udbyttet foretages af supportcentret for ressourceforvaltning. Skovinventeringen resulterer i første omgang i et skovkort. Opgørelsen/kortet over udbytte er afledt af skovkortet. Det påtegnede/godkendte udbytte er det endelige resultat, som benyttes til at styre fældningen i skoven. Alle dokumenterede resultater af denne proces sendes til trævalideringsenheden (TVD) for at blive kontrolleret. Håndholdte dataopsamlingsanordninger anvendes til at indsamle data på stedet. Dataene overføres ved dagens afslutning til computerne i Forstvæsenets distriktskontorer. Fra distriktskontoret sendes dataene til den centrale database. TVD's centrale database indeholder fortegnelser over godkendt udbytte, som vil blive sammenholdt med oplysninger om træ (data om fældet træ) og tømmerstokke (tømmerstokdata). Der findes et detaljeret kort over skovinventeringsprocessen i tillæg 1.

Tilladelse til fældning håndhæves ved udstedelsen af fældningstilladelser i form af et administrativt direktiv fra forstvæsenet (FSD), som ledsager påtegnet udbytte. Det påtegnede udbytte angiver listen over og beliggenheden af alle træer, der skal fældes. Fortegnelsen over fældningstilladelser omfatter derfor det påtegnede udbytte og det ledsagende administrative direktiv fra FSD.

3. Træfældning og tømmerstokproduktion (vedrører princip 3, kriterium 3.3)

Forstvæsenet (FSD) foretager mest kontrol i forbindelse med fældning og tømmerstokproduktion. På grundlag af skovinventeringen og databasen over udbytte tildeler forstvæsenet producenten de mærker, der skal på træstubbe og tømmerstokke. Disse mærker sætter producenten på de træstubbe og tømmerstokke, der er produceret af det fældede træ. Forstvæsenet indsamler data om fældet træ på trædataformularen (TIF). Der bruges håndholdte dataanordninger til at løse denne opgave. Tilladelsen til at transportere træ fra fældningsstedet gives, når forstvæsenet har udstedt et certifikat for måling og transport af træ (LMCC) for hvert vognlæs. Dette certifikat bygger på en sammenligning og afstemning af tømmerstokdata (LIF), som producenten har registreret. Kopier af trædata, tømmerstokdata og transportdata videregives til trævalideringsenheden (TVD) til afstemning. Der findes en detaljeret beskrivelse af denne proces i oversigten i tillæg 2.

Certifikater for måling og transport af træ fra plantager (PLMCC) udstedes af forstvæsenet. I tilfælde af træ under vand mærkes tømmerstokkene ud over malingsmærket med en fortløbende stregkode i en bestemt farve for at vise kontraktholderens tømmerstokkeantal. Tømmerstokdataformularerne udfyldes af forstvæsenet på træfældningsstedet og angiver oprindelsessted eller afdelingsnummer, stammemærke, distriktsmærke og ejendomsmærke.

4. Revision efter fældning (vedrører princip 3, kriterium 3.2)

Revision efter fældning udføres af supportcentret for ressourceforvaltning (RMSC) i overensstemmelse med fældningsplanen for at sikre, at fældning i området er afsluttet. Den officielle dato for åbning og lukning af området angives i den centrale database med henblik på afstemning. Formålet med revision efter fældning er at sikre, at operatøren har overholdt fældningsplanen og efterladt området i god stand. Der er også mulighed for at kontrollere kvaliteten af tilsynet med beholdningen. Det vil navnlig blive kontrolleret:

- at skovinventeringen var fuldstændig, og at trædiametrene blev korrekt målt

- at producenten kun har taget de træer, der var på udbyttelisten

- at antallet, arten og størrelsen af de angivne tømmerstokke svarer til de træer, der blev fældet

- at der ikke forekom unødig beskadigelse af træ.

Den rapport, der udarbejdes på grundlag af revisionen efter fældning, stilles til rådighed for forstvæsenets distriktskontor, dets regionalkontor, dets hovedkontor og for skovstyrelsens hovedkontor. Trævalideringsenheden (TVD) får en kopi til afstemningsbrug. TVD tager stikprøvekontrol af kontrollen efter fældning. Tillæg III viser en oversigt over revision efter fældning.

5. Trætransport og kontrol (vedrører princip 4, kriterium 4.1)

Træindustriens udviklingsafdeling (TIDD) foretager uanmeldt vejkontrol af vognladninger. Den uanmeldte kontrol foretages som supplement til den faste kontrol. Ved kontrol af trætransport sammenholdes certifikatet for måling og transport af træ (LMCC) med vognladningen. Den specifikke kontrol sikrer også, at alt træ er mærket, at der ikke er genbrugte formularer, og at træets oprindelse svarer til lastbilens rute, lastbilens ID og forsendelsens/lastbilens bestemmelsessted. Rapporterne fra TIDD's rutinemæssige kontrol registreres med håndholdte anordninger og overføres til TVD's database med henblik på afstemning. Tillæg IV viser forløbet for kontrol af trætransport.

6. Konfiskeret træ (vedrører princip 2, kriterium 2.3)

Træ, der konfiskeres af skovstyrelsen må kun sælges efter retsafgørelse ved offentlig auktion. Efter auktionen får udbudsvinderen et købscertifikat af forstvæsenet. Certifikatet registreres i den centrale database. Alle skovprodukter, der sælges på auktion, mærkes. Det samlede auktionssalg og skyldige betalinger dokumenteres i en salgsrapport fra skovstyrelsen og indføres i den centrale database. En oversigt over forløbet fremgår af tillæg V.

7. Importeret træ (vedrører princip 4, kriterium 4.1)

Tømmerstokke og andet træ, der indføres med henblik på forarbejdning, skal deklareres til toldvæsenet (CEPS) ved hjælp af GCNet-platformen til TIDD. Alle indkomne forsendelser angives til TIDD og til TVD. Eksportdokumentation anvendes til at kontrollere tømmerstokke fra udlandet. TIDD måler tømmerstokkene og mærker hver enkelt i havnen. Andre produkter, såsom opskåret træ til omarbejdning, mærkes også. TIDD udsteder importcertifikater for måling og transport af træ (ILMCC) for de tømmerstokke, der skal til lokale forarbejdningsanlæg. Tømmerstokkene lades på lastbiler og ledsages af ILMCC til de lokale forarbejdningsanlæg. De opgivne data svarer til de data, der opgives for tømmerstokke fældet i skovene og videregives til TVD. For hver importeret tømmerstok eller træprodukt registreres nummeret på mærket, arten, længden og diameteren i hver ende. For hver ladning registreres LMCC, importørens ID, oprindelsesland, bestemmelsessted, forarbejdningsvirksomhedens ID, lastbilens ID, samt chaufføren og ejeren af køretøjet. Træet følger dernæst en forsyningskæde svarende til den for træ fældet i Ghana. Forløbet fremgår af tillæg VI.

8. Tømmerstokkes ankomst til forarbejdningsvirksomheden (vedrører princip 5)

Producenten udarbejder en daglig angivelse, når tømmerstokkene ankommer til forarbejdningsvirksomheden. Angivelserne oplyser for alle forsendelser sted, dato/tidspunkt, LMCC-formularnummer og lastbilens ID. Store virksomheder med store råtræslagre skal angive sted for hver tømmerstok på området, når disse læsses af. Denne opgørelse ændres hver gang tømmerstokkene flyttes. TIDD's kontrol sikrer, at alle tømmerstokke er mærket, og at oplysningerne på mærket svarer til, hvad der er deklareret. Der skal også føres fortegnelser over omarbejdede tømmerstokke, og disse skal opgives. Data indhentet ved tømmerstokkenes ankomst på forarbejdningsvirksomheden stilles til rådighed for TVD. Disse data sammenholdes med tømmerstokdataformularerne (LIF) og certifikatet for måling og transport af træ (LMCC). Tillæg VII viser forløbet for tømmerstokke, der ankommer til forarbejdningsvirksomheden.

9. Forarbejdning af tømmerstokke — opgørelser over de enkelte skift - (vedrører princip 5)

Når et skiftehold har afsluttet sit skift, udarbejder savværket/forarbejdningsvirksomheden en angivelse af listen over de tømmerstokke og træstykker, der blev forarbejdet i løbet af skiftet. Der gives følgende oplysninger: dato, forarbejdningsvirksomhedens ID, nummer på tømmerstokmærket, mængde af forarbejdet træ og de dertil hørende forarbejdningskontraktnumre. Systemet skal kunne tælle de trædele, der kommer fra hvert stykke tømmer, således at alle stykker træ i en bestemt samling af træ kan identificeres. Omregningskoefficienter afhænger af diameter, art, kvalitet osv. af det anvendte træ, og dette vigtige element i træsporingssystemet, som muliggør en effektiv afstemning, skal udvikles yderligere i pilotfasen. TIDD-inspektører fører tilsyn med dataindsamlingsprocessen for at sikre, at fortegnelserne føres korrekt og nøjagtigt. Stikprøvekontrol og dagen/skiftet, hvor kontrollen foretages, registreres, så resultaterne kan sammenholdes med de dage, hvor der ikke er inspektører tilstede. Opgørelser over produktionen i løbet af et skift, som indgives af producenten, indføres i den centrale database med henblik på afstemning. Dette omfatter månedlige opgørelser over forarbejdede tømmerstokke og træprodukter. Tillæg VIII viser forretningsgangen for forarbejdning af træ.

10. Forarbejdet træ (vedrører princip 5)

Bundter af forarbejdet træ mærkes som forarbejdet træ, når de er færdige. TIDD-inspektører foretager kontrol, inden ladningerne lades i containere/lastbiler. Hver lastbil har et nummereret fragtbrev. Data for hvert bundt forarbejdet træ omfatter mærkenummer, type, art, volumen, antal stykker, kontraktnummer, bestemmelsessted, fragtnummer og lister over tømmerstokke, som udgør bundtet. Den kontrol, der foretages af TIDD, sikrer, at de givne data passer til lastbilens konkrete last. Opgørelser stilles til rådighed for TVD, således at der kan foretages en afstemning af kontrollen af forarbejdet træ og angivelserne. Dette viser, om producenterne angiver deres produktion korrekt. Månedlige rapporter stilles til rådighed for skovstyrelsen og hovedkontoret i TIDD. Tillæg IX viser forløbet for forarbejdet træ.

11. Eksport af forarbejdede træbundter (vedrører princip 5)

For at kunne eksportere forarbejdede træbundter skal eksportøren indgive en eksportanmodning (i elektronisk format), som indeholder oplysninger om kontraktnummer for det forarbejdede træ, købers ID, bestemmelsesstedets ID, forsendelsesdato og navn på skib. Fortegnelserne indgives manuelt som back-up for det elektroniske system. De består af en liste over numrene på de forarbejdede træbundter og viser produkttype, mængde, art, grad osv. samt oplysninger om salgskontrakt, køber mv. Den centrale database modtager listen over bundtnumrene og giver en rapport over disse træbundters forløb, som viser hvornår og hvor forarbejdningen fandt sted, identifikationsnummer for tømmerstokkene og trækildernes lokalisering, hvornår og hvor trækilden blev fældet (et digitalt kort over trækilder bør findes på nettet) samt resultaterne af FC's/TVD's stikprøvekontrol (afvigelser i volumen og arter). Stikprøvekontrol henviser til TVD's stikprøvekontrol i forbindelse med revision efter fældning. Hvis der ikke konstateres uoverensstemmelser, får TIDD grønt lys til at udstede FLEGT-licenser.

Nærmere oplysninger om de eksporttilladelser, der udstedes for produkter, findes i databasen (udsteders navn, certifikatnummer, mængde, art, produkttype, udstedelsesdato, eksportør, køber osv.). Når kontrakten godkendes, indsætter TIDD de relevante oplysninger i systemet: kontraktnummer, købers ID (oversøisk), forarbejdningsvirksomhedens ID, volumen/dimension der skal leveres (efter art og produkt). Nærmere oplysninger om eksportforløbet for træbundter fremgår af tillæg X.

Tabel 1 på næste side er en summarisk beskrivelse af procedurerne til at spore træ fra skovinventering til fældning, opskæring, forarbejdning til primære og sekundære produkter og eksport.

Tabel 1: Dataafstemning i løbet af forarbejdningen

Aktivitet | Resultat | Datakilde | Afstemning | Nøgledata |

Inventering | Liste/kort over beholdning | FC/privat | | Beholdningsnr., art, lokalitetsmærke, ejendomsmærke. |

↓ |

Udvælgelse af udbytte | Liste/kort over udbytte | FC | | Beholdningsnr., art, lokalitetsmærke, ejendomsmærke. |

↓ |

Påtegning af udbytte | Liste/kort over udbytte | RMSC | Liste over beholdning, liste over udbytte | Beholdningsnr., art, lokalitetsmærke, ejendomsmærke. |

↓ |

Kontrol efter fældning | Liste over fældet træ (TIF) | RMSC/TVD | Liste over udbytte, TIF | Beholdningsnr., træmærkenr. |

Producerede og transporterede tømmerstokke | Tømmerstokdata (LIF) (angivelse), LMCC | FSD/Tømmerstokproducent | TIF, LIF, LMCC | Nummer på tømmerstokmærke, LMCC. |

↓ |

Vejkontrol af tømmerstokke | Tømmerstokdata (kontrol) | TIDD (HHC) | LMCC og lastbilens ladning | Tømmerstokmærke, LMCC-nummer, køretøjets ID |

↓ |

Råtræslager | Ankomst af tømmerstokke | Primær forarbejdning TIDD | sammenholdt med angivelse af tømmerstokke, LMCC, køretøjets ID | Tømmerstokmærke, LMCC, køretøjets ID |

↓ |

Konverterede tømmerstokke | Konvertering af tømmerstokke | Primær forarbejdning | Forarbejdede tømmerstokke, output i vol./art | Nummer på tømmerstokmærke Kontraktnr. |

↓ |

Transport af forarbejdet træ | Data for forarbejdet træ (angivelse) | Primær forarbejdning | Sammenholdt med konverterede tømmerstokke | Nummer på tømmerstokmærke. Mærkenr. for primært forarbejdet træ, kontraktnr. |

↓ |

Kontrol af forarbejdet træ | Data for forarbejdet træ (kontrol) | TIDD (HHC) | Sammenholdt med angivelse af forarbejdet træ | Mærkenr. for primært forarbejdet træ. |

↓ |

Eksport af forarbejdet træ | Ankomst af forarbejdet træ (havn) | Eksportør | Sammenholdt med angivet fragtbrevsnr. | Mærkenr. for primært forarbejdet træ. Eksportnr. |

Eller … ankomst til sekundært savværk | Forarbejdet træ Ankomst | Sekundær forarbejdning | Sammenholdt med angivelse af primært forarbejdet træ | Mærkenr. for primært forarbejdet træ. Kontraktnr. |

↓ |

Transport af sekundært forarbejdet træ | Data for forarbejdet træ (angivelse) | Sekundær forarbejdning | Sammenholdt med angivelse af primært forarbejdet konverteret træ | Mærkenr. for sekundært forarbejdet træ. |

↓ |

Kontrol af sekundært forarbejdet træ | Data for forarbejdet træ (kontrol) | TIDD (HHC) | Sammenholdt med angivelse af sekundært forarbejdet træ | Mærkenr. for sekundært forarbejdet træ. |

↓ |

Eksport af sekundært forarbejdet træ | Ankomst af forarbejdet træ (havn) | Eksportør TIDD/TVD | Fuldstændig redegørelse | Mærkenr. for sekundært forarbejdet træ. Eksportnr. |

3. Kontrolprocedure

Dette afsnit fastlægger definitionen af lovlighed i forhold til gennemførelsen af principperne og kriterierne. Der gives en beskrivelse af de procedurer, som de pågældende agenturer skal gennemføre. Tabel 2 beskriver kontrolprocedurerne i skovstyrelsens ansvarlige afdelinger. Resultaterne af kontrolprocedurerne efterprøves i overensstemmelse med protokoller, som skal udarbejdes i pilotfasen af garantiordningen for lovlighed. De nærmere mekanismer til at afhjælpe de tilfælde af manglende overholdelse, der konstateres i løbet af kontrollen, vil blive udviklet i pilotfasen på grundlag af gældende procedurer og regler for retshåndhævelse.

Kontrolmetoder, som specificerer hyppighed, prøveudtagningsmetoder, procedurer i marken og indsamling af objektivt bevismateriale, vil blive behandlet i TVD's proceduremanual. Følgende tabel tager udgangspunkt i definitionen af lovligt træ i bilag II til aftalen.

Tabel 2: Kontrolprocedurer sammenholdt med principper og kriterier

PRINCIP 1 | Trækilde: Træ fra bestemte kilder, hvor de berørte personer, grupper og ejere skriftligt har givet samtykke til, at der indrømmes tømmerrettigheder til jorden. |

KRITERIUM 1.1 | For træudnyttelseskontrakter (TUC) i reservater omfatter udarbejdelsen af skovforvaltningsplanen en strategisk plan Afgrænsning af TUC Inventering inden fældning (i reservater, uden for reservater og i plantager) Skriftligt samtykke fra de berørte personer, grupper eller ejere. |

ANSVAR | FSD ansvarlig for strategisk og operationel planlægning af TUC i reservater. RMSC — kvalitetskontrol af inventering, påtegning af udbytteTIDD kontrollerer importdokumentation for importerede træprodukter og udarbejder rapporter. |

PROCEDURE | I reservater Strategiske forvaltningsplaner etablering af planlægningsgrupperstatus over den foreliggende situation på grundlag af foreliggende oplysningerforeløbig områdeinddelingundersøgelser af stedetforeløbig forvaltningsplan for hvert områdeudarbejdelse af et foreløbigt udkast til forvaltningsplanformel gennemgang af arbejdsudkastet foretages af ressourceejernerevision af arbejdsudkastetlokal godkendelse af udkastet til planenudkastet til plan sendes til gennemgang og godkendelse på nationalt planden endelige plan offentliggøres og cirkuleresder udarbejdes et kort oversigt over planen.Afgrænsning af TUC Anbringelse af skelpæle af FSDRydning af grænser af FSD.Skriftligt samtykke Der opsættes meddelelser på kontorerne i distriktforsamlingen, det traditionelle råd og områdeenhed i det område, hvor den pågældende jord hører til, i 21 dage. Berørte personer, grupper eller ejere gør opmærksom på deres interesser og tilkendegiver skriftligt over for FC, at de indvilliger i, at der indrømmes tømmerrettigheder til jorden. |

Skovinventering FC foretager skovinventering for SMV. Større virksomheder foretager skovinventering i områder omfattet af deres TUCKvalitetskontrol af skovinventering og godkendelse er FC's ansvar (RMSC)der udarbejdes elektronisk en liste og et kort over udbytte, hvilket er FC's og virksomhedens fælles ansvarKontrol og påtegning af det foreslåede udbytte foretages af FC (RMSC)RMSC indgiver kopier af godkendt udbytte til FSD, TIDD og TVD. Virksomhedens kopi af udbytte sendes via FSD med et følgebrev, der indeholder FC's regler for skovhugstRMSC godkender og registrerer udbyttet i den centrale database (nøgleelement i træsporingssystemet)FSD godkender og registrerer udbyttet i databasen. |

Uden for reservater Operationel plan og skovinventering Godkendelse og eventuel ændring af udkastet til den operationelle plan for TUC (F-FSD)Kontraktholderens foreløbige udvælgelse af træer (virksomhed)Kontrol inden fældning ved at foretage GPS-pejlinger af alle træer, der skal fældes uden for reservat (FC-FSD)Registrering af parametre (FC-FSD)Udvælgelse og godkendelse af udbytte (FC-FSD)Forberedelse af årlig plan for skovhugstFSD videregiver kopi af godkendt udbytte til virksomheden og TVDFSD registrerer godkendt udbytte i den centrale database.Afgrænsning Kontrol på stedet af utildelt jord af FSDGrænser trækkes så vidt muligt der, hvor der ikke hersker tvivl om ejendomsret over jorden, og hvor der er naturlig afgrænsning (floder, veje osv.)Identifikation af områder, der skal udelukkes, og fastsættelse af grænser af FSDOptegning af grænser på et kort understøttet af en beskrivelse af grænserne af FSD.Skriftligt samtykke Konsultation af lokalsamfund, distriktslederen eller dennes bemyndigede repræsentantKontrol på stedet af det potentielle fældningsareal med jordejernes samtykke. |

Plantager Inventering af alle træer, der kan fældes (FC-FSD)Skøn over stående træers volumen (FC-FSD)Betaling af kontraktholder (VIRKSOMHED)Udstedelse af indgangstilladelse (FC-FSD)FSD giver kopi af indgangstilladelse til virksomheden og TVDFSD registrerer nærmere oplysninger på indgangstilladelsen om den anslåede volumen af de stående træer i den centrale database.Afgrænsning Alle plantager i skovreservater har fået deres grænser kortlagt af FC FSD's plantageenheder i distriktet markerer grænser (f.eks. ved rydning eller med oliemaling) Træ under vand Forud fastsat afdelingsnummer (FC-FSD/VIRKSOMHED). Importeret træ Virksomhed sikrer, at importeret træ angives ved hjælp af CEPS GCNet platform til TIDDAlle indkomne forsendelser angives til TIDDFC-TIDD sikrer, at alt importeret træ stammer fra lovlige kilder i oprindelseslandet og er ledsaget af den fornødne dokumentation. Dette sker ved kontrol af importdokumentation. |

RESULTAT | I reservater SkovforvaltningsdokumenterSkovkortSkovtilsynsrapporter, skovinventering og data om udbytteKort over skovtyper (vigtige habitater, genetisk vigtige områder, områder med biodiversitet af global betydning og de såkaldte "Coarse grained protection areas", som er store sammenhængende beskyttelsesområder)Forvaltningsplan for reservatet.Uden for reservater Operationel planTUC-kortSkovinventeringsrapport uden for reservatFældningskontrolformular CO2Fældningstilladelsesformular CO3/godkendelsesskrivelse.Plantager PlantagekortSkovinventeringsrapportBetalingskvitteringIndgangstilladelse.Træ under vand Rapport over afdeling.Importeret træ Angivelse til toldvæsenet af importeret træ (GCNet-rapport); importøridentifikation, oprindelsesland osv. |

PRINCIP 1 | Trækilde: Træ fra bestemte kilder, hvor de berørte personer, grupper og ejere skriftligt har givet samtykke til, at der indrømmes tømmerrettigheder til jorden. |

KRITERIUM 1.2 | Samtykke fra jordejere/personer/grupper. |

ANSVAR | FC-FSD kontrollerer offentlige meddelelser via kvartalsrapporter fra distriktskontorerne. |

PROCEDURE | I reservater Samtykke indgår i forvaltningsplanen for reservatet (FC-FSD).Uden for reservater Jordejere og berørte landmænd, som er identificeret via distriktsforsamlingen, det traditionelle råd, områdeenheden, skovdistriktskontoret som led i konsultationsprocessenNedsættelse af lovpligtige grupper til at foretage kontrol på stedet (FC-FSD)Tvister om jordbesiddelse løses ved voldgift (FC-FSD)Lokale interessenter (f.eks. jordejere eller berørte landmænd) har givet skriftligt samtykke til, at træer fældes. |

RESULTAT | Offentliggørelse af meddelelser på distriktsplanSkriftligt samtykkeReferater af konsultationerRegistrering af voldgiftssager. |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.1 | TUC for naturlig skov og plantager Kvalificering af skovhuggere af TREC. |

ANSVAR | MLFM, TREC & FC. |

PROCEDURE | Skovhuggere deltager i udbudsprocedureSkovstyrelsen henstiller til MLFM at tildele en TUC til skovhuggereSkovhuggere opfylder alle betingelser i ministeriet meddelelse om antagelse af buddet i henhold til loven. Dette omfatter sikret samtykke fra berørte personer, grupper eller jordejereMinisteriet udformer TUC i det foreskrevne formatParlamentet ratificerer TUC (med undtagelse af TUC til plantager). |

RESULTAT | Præ-kvalifikationsrapport fra TRECSkriftligt samtykkeUdbudsrapport fra TRECFC underretter MLFM om overholdelseTUCTUC og Parlamentsreferat (undtagen TUC til plantager). |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.2 | Bjærgningstilladelse [2] Udstedelse af bjærgningstilladelse. |

ANSVAR | FC-HQ. |

PROCEDURE | Virksomhed ansøger hos FCFSD fører kontrol og indgiver en rapport til chefen for FC om begrundelsen for, at kommercielle træer i et bestemt område skal bjærgesFC udsteder bjærgningstilladelseFSD indfører de nærmere oplysninger om bjærgningstilladelse i den centrale database. |

RESULTAT | Ansøgers ansøgningFSD's kontrolrapportBjærgningstilladelse. |

PRINCIP 2 | Tildeling af tømmerrettigheder Skovhuggeren har en TUC udstedt af ministeriet og ratificeret af parlamentet efter den nærmere angivne udbudsprocedure, eller skovhuggeren har en bjærgningstilladelse udstedt af skovstyrelsen. |

KRITERIUM 2.3 | Konfiskeret træ. |

ANSVAR | FC-FSD. |

PROCEDURE | FC afgør, at der foreligger en lovovertrædelse, og retten giver tilladelse til salget af det konfiskerede træproduktKøbscertifikat udstedt til køber i henhold til lov; retmæssig proces for auktion af konfiskeret træ følges. |

RESULTAT | RetsafgørelseKøbscertifikatSalgsrapport fra FC. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.1 | Tilsyn med beholdning (herunder kontrol af områder uden for reservater forud for fældning) blev udført i overensstemmelse med skovhugstmanualen. Udarbejdelse af skovhugstplan. |

ANSVAR | FC-FSD (godkender skovhugstplan indgivet af virksomheder)RMSC (kontrollerer, at det tildelte udbytte svarer til kravene i proceduremanualen). |

PROCEDURE | Tilsyn med beholdning Henviser til proceduren under kriterium 1.1. Skovhugstplan (skovreservater) Færdiggørelse af den godkendte skovhugstplan for området, som omfatter: en generel beskrivelse af områdeten foreslået start- og slutdato for skovhugstanlæg af vej/sporsamlet nødvendig længde af udslæbningsspormålfast kort (≥ 1:10 000), hvor følgende er angivet:beskyttede områder, som skal udelukkes fra træproduktionalle vandløbplacering af eksisterende og nye spor, der skal anlæggestømmerdepoter. |

| Skovhugstplan (uden for reservater) detaljeret beskrivelse af skovhugstområdet med markering af afgrænsningerneoversigt over antallet af træer, som efter aftale må fældes ifølge formular CO2 for kontrol inden fældninganlæg af vej/sporsamlet nødvendig længde af udslæbningsspormålfast kort (≥ 1:25 000), hvor følgende er angivet:beskyttede områder, som skal udelukkes fra træproduktionalle vandløbplacering af eksisterende og nye spor, der skal anlæggesAftaleplaner med berørte landmænd/lokalsamfund i løber af anlæggelsen af spor. |

| Fældning: I skovreservater registrerer den tilsynsførende træparametreOperatøren registrerer træparametre uden for reservaterTrædata angives på trædataformular (TIF)Stregkodenummer scannesTrækævler mærkesTræer skæres i mindre stykker. |

RESULTAT | SkovhugstplanRapport over beholdningstilsynRapport over kontrol inden fældningKort over beholdningLister over udbytteKort over udbytte |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder (LI 1649). |

KRITERIUM 3.2 | Skovhugst blev udført i overensstemmelse med fældningskrav i områder udpeget til træproduktion. |

ANSVAR | FC-FSD (kontrollerer virksomheders skovhugst, kontrollerer nummerering og mærkning af trækævler, kontrollerer miljøkonsekvenser i overensstemmelse med skovhugstmanual (f.eks. bræmmer osv.)RMSC (fører kontrol med beholdningstilsynet). |

PROCEDURE | Skovhugger meddeler distriktskontoret, at fældningen i et område er afsluttet. FSD foretager en detaljeret og fuldstændig kontrol af det pågældende område efter fældningen. FSD kontrollerer, at virksomheden har overholdt de standarder/specifikationer for fældning, der er anført i skovhugstmanualen. I de tilfælde, hvor det er virksomheden, der fører tilsyn med beholdningen, kontrollerer RMSC, at tilsynet er korrekt. Skovhugger (virksomhed) kontrollerer, at alle trækævler bærer et nummereret mærke. Både FSD og virksomhed sikrer, at alle træer, der er opført i udbyttelisten, er blevet fjernet, og at alle gebyrer, royalties og erstatninger er betalt: Virksomhed sikrer, at råtræslagre er blevet ryddet, således at kompakteret jord kan løsnesVirksomhed sikrer, at al affald fjernes fra stedetAlle vandløb renses for affaldDet sikres, at alle adgangsveje og udslæbningsspor følger de aftalte linjer, og at der er tilstrækkeligt drænGod praksis for fældning følgesFSD sikrer, at alle relevante data indsamles ved hjælp af håndholdte computere med henblik på videresendelse til TVD. |

| Miljøkrav Virksomhed sikrer følgende: Tilstopning af vandløb undgås for at forhindre vandforureningSkovhugst er ikke tilladt inden for en bræmme på 25 meter på begge sider af et vandløb og på 50 meter på begge sider af en flodRygning er ikke tilladt i perioder med stor brandfare, medmindre det sker på en vej, der er ryddet for brændbart materialeSkovhugst, herunder fældning, udslæbning, anlægning af veje og trælagre, er ikke tilladt i et beskyttet områdeTræer klassificeret som Black Star (art af stor international interesse og med bevaringsværdi) må under ingen omstændigheder fældes; der kræves særlig tilladelse fra RMSC ved specielle arter. |

RESULTAT | Revisionsrapport efter fældning fra RMSCCertifikat, der angiver lukning af området. |

PRINCIP | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.3 | Tømmerstokke blev korrekt målt og registreret. |

ANSVAR | FC-FSD (kontrollerer angivelserne på LIF og mærkningen af tømmerstokke og kævler)TIDD (foretager stikprøver af målene på tømmerstokke ved kontrolpunkter). |

PROCEDURE | FSD's tilsynsførende foretager fuld opmåling af fældede træerTræparametre registreres på trædataformularen (TIF)Skovhugger (virksomhed) registrerer tømmerstokparametre, herunder mærkets nummer, på tømmerstokdataformularen (LIF)FC-TVD giver mærker til FC-FSD og virksomheden på grundlag af tilladt udbytteFSD krydstjekker TIF-data med LIF fra virksomhedFSD kontrollerer tømmerstokdata og mærkets nummer. |

RESULTAT | TIF og LIF. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.4 | Det fældede træ svarede til de arter og mængder eller det antal, der var tilladt i TUC- eller bjærgningstilladelsen. |

ANSVAR | FC-FSD (kontrollerer de arter og den volumen, der er angivet på TIF og LIF, sammenholder fældede træer med udbytte). |

PROCEDURE | Producenten registrerer tømmerstokdata, herunder mærkets nummer, antallet af tømmerstokke fra træet, dimensioner (længde plus diameter i hver ende), art, nummeret på træets mærke, træbeholdningsnummer, på LIFFC og virksomhed kontrollerer, at alle er trækævler er mærket og nummereret og har et mærke i den rigtige farveFSD krydstjekker TIF-data med LIF fra virksomhedFSD kontrollerer tømmerstokdata og mærkets nummer. |

RESULTAT | UdbytteTIF og LIF. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.5 | Kævler og tømmerstokke var mærket og nummereret i overensstemmelse med skovhugstmanualen. |

ANSVAR | FC-FSD (kontrollerer mærkning)TIDD (kontrollerer mærkning af tømmerstokke ved kontrolpunkter). |

PROCEDURE | FC og virksomhed sikrer, at: alle kævler er mærket og nummereretalle tømmerstokke skal være mærket med:artskode, lokalitetsmærke, kontrakthavers trænummer, som er fortløbende og starter med 1 (dvs. antal træer, der er fældet siden virksomhedens ejendomsmærke blev registreret)tømmerstoknummer, som er nummeret på den tømmerstok, der stammer fra træet; Tømmerstok nummer 1 er rodkævlenvirksomhedens ejendomsmærke.Tømmerstokke fra skovreservater skal være mærket med:reservatkode, afdelingsnummer og tilsynsnummer.Tømmerstokke, der ikke er fra reservater, mærkes "OFR"Trækævler/tømmerstokke har korrekt farvekode. |

RESULTAT | Mærkede kævler og tømmerstokke. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.6 | Skovhuggeren gennemførte og overholdt den relevante aftale om socialt ansvar. |

ANSVAR | FC-FSD kontrollerer, at aftaler om socialt ansvar overholdes. |

PROCEDURE | FC-FSD sikrer, at skovhuggeren indgår en aftale om socialt ansvar med de lokalsamfund, der ejer jorden, og at den udgør en integrerende del af TUC, og at betingelserne er bindende for begge parterVirksomhed deponerer aftalen om socialt ansvar hos FCFC-FSD rapporterer om overholdelse af aftalen om socialt ansvarLokalsamfund, som ejer jord, respekterer skovhuggers ret til at drive virksomhed i TUC-området |

RESULTAT | Aftale om socialt ansvar; FSD rapporterer om overholdelse. |

PRINCIP 3 | Skovhugst Skovhuggeren overholdt lovpligtige skovhugstprocedurer og -standarder. |

KRITERIUM 3.7 | Der blev betalt erstatning til berørte landmænd for eventuelle høstskader. |

ANSVAR | FC-FSD kontrollerer erstatningsgrad og betaling. |

PROCEDURE | FSD foretager en skadesvurdering, jf. skovhugstmanualFSD sikre, at skovhugger (virksomhed) betaler den nødvendige erstatning for beskadiget høst. |

RESULTAT | Skadesvurdering, erstatningsrapport og betalingskvittering. |

PRINCIP 4. | Transport Træet blev hele tiden transporteret i overensstemmelse med lovpligtige standarder. |

KRITERIUM 4.1 | Træet blev transporteret med officiel dokumentation med nærmere oplysninger om dets oprindelse svarende til den fysiske identifikation af træet. |

ANSVAR | TIDD (kontrollerer LMCC/PLMCC/ILMCC og indgiver data til TVD). |

PROCEDURE | Virksomhed anmoder FC-FSD om LMCC/PLMCCFC-FSD sammenholder TIF med tømmerangivelser (LIF & tømmerstokmærke)FC-FSC udsteder LMCC/PLMCC for lastbilens rute til bestemmelsessted (savværk)FC-TIDD foretager vejkontrol på bestemte kontrolsteder og TIDD-inspektører foretager uanmeldt stikprøvekontrol af lastbilers ladning, dvs. LMCC/PLMCC sammenholdes med tømmer på lastbilen (kontrol kan omfatte ejendomsmærke, lokalitetsmærke, tilsynsnummer, køretøjets ID, bestemmelsessted osv.)FC-TIDD kontrollerer og indhenter LMCC/PLMCC-data på bestemte kontrolsteder ved hjælp af håndholdte computere og videresender data til TVD's centrale databaseVed ankomst til savværket indføres data om tømmerstokke i værkets logbog.Transport (importeret træ) TIDD måler tømmerstokker og mærker hver tømmerstok/bundt i havnenTømmerstokke, der skal til lokale forarbejdningsvirksomheder, læsse på lastbiler, TIDD udsteder ILMCCDe opgivne data svarer til de data, der opgives for træ fældet i skovene og videregives til TVD. Dette omfatter nummeret på mærket, arten, længden og diameteren i hver ende. For hver ladning registreres LIF, importørens ID, oprindelsesland, bestemmelsessted, forarbejdningsvirksomhedens ID, lastbilens ID, samt chaufføren og ejeren af køretøjet. |

RESULTAT | LMCC/PLMCC,ILMCC, fragtbrev, detaljer om træ anført i savværkets logbog. |

PRINCIP 4 | Transport Træet blev hele tiden transporteret i overensstemmelse med lovpligtige standarder. |

KRITERIUM 4.2 | Træet blev transporteret inden for de foreskrevne tidsrum. |

ANSVAR | FC-TIDD (kontrol af lastbilens rute). |

PROCEDURE | FC-TIDD & FC-FSD sikrer, at træet transporteres mellem kl. 6.00 og kl. 18.00 på en hverdag, medmindre andet er blevet godkendt ved en anmodning til den ansvarlige. |

RESULTAT | LMCC/PLMCC/ILMCC. |

PRINCIP 5 | Forarbejdning |

KRITERIUM 5.1 | Træforædlingsanlæg har gyldige licenser og er registreret hos skovstyrelsen og har opfyldt alle juridiske krav. |

ANSVAR | FC-TIDD (kontrollerer dokumenter fra virksomhed, kontrollerer kilden til virksomhedens råtræ). |

PROCEDURE | Nye virksomheder: Virksomhed indgiver en ansøgning til FC om, at den ønsker at starte en tømmervirksomhedFC-TIDD kontrollerer de nødvendige dokumenter (forretningsplan og gennemførlighedsanalyse, herunder kilde til råtræ)FC-TIDD registrerer virksomheden og udsteder certifikat, hvis alle krav er opfyldt.Eksisterende virksomheder Virksomhed indgiver årligt en ansøgning til FC om fornyelse af licensenFC-TIDD kontrollerer de nødvendige dokumenter (virksomhedens ID og tilladelse til at starte virksomhed, som fås fra Kontoret for virksomhedsregistrering, skatteligning fra skattevæsenet og Fornyelse af ejendomsmærke fra FC-FSD)FC-TIDD fornyer certifikat, hvis alle krav er opfyldt. |

RESULTAT | Gyldigt certifikat/gyldig licens. |

PRINCIP 5 | Forarbejdning |

KRITERIUM 5.2 | Praksis vedrørende arbejdsmarkedsforhold opfylder lovens krav. |

ANSVAR | TIDD (kontrollerer arbejds-, sundheds- og sikkerhedskrav)Fabrikstilsynskontoret (arbejdsministeriet). |

PROCEDURE | Virksomhed sikrer at: alle ansatte arbejder under tilstrækkelige sikkerheds- og sundhedsforholdansatte får de nødvendige oplysninger, instruktioner og uddannelse i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsender træffes sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte ansatte i tilfælde af brandman forebygger ulykker og helbredsskader, som skyldes eller er forbundet med udførelsen af arbejdet, ved at begrænse risikoen for farer forbundet med arbejdsmiljøetalle ansatte er omfattet af en arbejdsskadeforsikringarbejdsministeriet foretager kontrol og/eller henstiller til arbejdsgiver at træffe de fornødne afhjælpende foranstaltninger for at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen |

RESULTAT | Arbejdsinstruktioner, uddannelse, forsikring og registrering af ulykker. |

PRINCIP 6 | Handel Alle sælgere/eksportører har gyldig licens eller tilladelse til at sælge træ. |

KRITERIUM 6.1 | Eksportører har tilladelse fra skovstyrelsen. |

ANSVAR | FC-TIDD. |

PROCEDURE | Køber anmoder om kontrolEksportør indgiver skatteligningsattestTIDD udfærdiger kontrolrapportTIDD sammenholder dataFC-TIDD sammenholder input og outputForud for eksporten indgiver eksportøren elektronisk eller på papir en anmodning om et kontraktregistreringsnummer for den pågældende eksport af forarbejdet træ; Processen for godkendelse af kontrakten er som følger:På tidspunktet for eksporten indfører TIDD i TVD's databasesystem nærmere oplysninger, såsom forarbejdningsvirksomhedens ID, kontraktnummer, købers ID, volumen og dimensioner, som skal leveres, efter art, produkt-id, osv.TIDD udfærdiger rapporter om den månedlige eksport af forarbejdede træprodukter for hver producent eller eksportørBundternes mærke indlæses i TVD's centrale database, og der udarbejdes en rapport, som ved stikprøver af bundter viser træets forløb, hvor og hvornår forarbejdningen fandt sted, tømmerstokkenes mærke og mærket og lokalisering for de pågældende trækilder, hvor og hvornår trækilderne blev fældet osv.Hvis sammenholdningen af dataene giver et tilfredsstillende resultat, udsteder TVD en kontrolrapport til TIDD. TIDD udsteder eksportlicens/FLEGT-licensTIDD overfører data til toldvæsenet (CEPS), hvorpå fartøjet kan lastes med sendingen.CEPS frigiver til eksport. |

RESULTAT | Købers registreringsattestFC's attest/licens til at drive virksomhedFC-TIDD godkender salgskontraktCLCSkatteligningsattest, produktkontrolrapport, CLC og toldklarering. |

PRINCIP 6 | Handel Alle sælgere/eksportører har gyldig licens eller tilladelse til at sælge træ. |

KRITERIUM 6.2 | Nationale sælgere er registreret hos skovstyrelsen. |

ANSVAR | FC-TIDD (kontrollerer ansøgninger om registrering fra nationale sælgere, kontrollerer salgssteder, kontrollerer sælgeres køb fra savværker). |

PROCEDURE | Sælger anmoder om kontrolSælger indgiver skatteligningsattestFC-TIDD udfærdiger kontrolrapportFC-TIDD sammenholder dataFC-TIDD sammenholder input og outputTIDD vil fremover udfærdige rapporter om den månedlige levering til hjemmemarkedet af forarbejdede træprodukter for hver producent. |

RESULTAT | Sælger har gyldig FC-registreringslicensFC-attest/FC-licens til at drive virksomhedProduktkontrolrapportMomsregistreringsattestIndkomstskatteligningsattest. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.1 | Skovhuggeren skyldte ikke fældningsafgift eller andre afgifter, som betales af skovhuggere i Ghana. |

ANSVAR | TIDD (kontrollerer betaling af træafgift og andre afgifter forud for udstedelse af FLEGT-licens)FC-FSD (kontrollerer betaling af træafgift forud for fornyelse af ejendomsmærke)TREC (kontrollerer betaling af træafgift forud for prækvalifikationen af tilbudsgivere ved udbud) |

PROCEDURE | Tilsynsførende udfærdiger ugentlige faktureringsrapporter på grundlag af TIF. Skovdistriktsrevisoren udfærdiger regning til kontraktholder. Der indgives hver uge kontoopgørelse. FC-FSD udfærdiger rapporter om analyser af royalty-regninger baseret på hver producents træproduktion. TIDD sammenholder pengestrømme. Dette omfatter for eksportører: TræafgiftGodkendt valutakontrolformular A2 fra Ghanas centralbankBevis for betaling af veksler. |

RESULTAT | Kontraktholders regning, betalingskvittering, valutakontrolformular A2 og veksler. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.2 | Skovhuggeren skyldte ikke betaling for leje af jord. |

ANSVAR | FC-FSD (kontrollere betaling for leje af jord). |

PROCEDURE | FC-FSD sender kontraktholder månedlige oversigter. |

RESULTAT | FSD's månedlige oversigt til kontraktholder, betalingskvitteringer. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.3 | Eksportøren skyldte ikke eksportafgifter. |

ANSVAR | - TIDD (kontrollerer betaling af eksportafgift for registrering og udstedelse af FLEGT-licenser). |

PROCEDURE | Eksportør forelægger eksportdokumentationTIDD fastlægger, hvilke arter, der betales afgift afEksportør betalerFC-TIDD udsteder tilladelseFC-TIDD udfærdiger kvartalsrapporter til MLFM, MFEP og Accountant General. |

RESULTAT | Betalingskvitteringer og FC-TIDD's kvartalsrapporter. |

PRINCIP 7 | Skattemæssige forpligtelser Hverken skovhugger eller sælger skyldte på salgs- eller eksporttidspunktet lovpligtige afgifter eller lovpligtig leje eller skat. |

KRITERIUM 7.4 | Hverken skovhugger eller eksportør skyldte selskabsskat. |

ANSVAR | FSD (kontrollerer betaling af indkomstskat forud for registrering af ejendomsmærke og tildeling af ressourcer)TIDD (kontrollerer indkomstskat forud for registreringen af eksportører/nationale sælgere af træprodukter). |

PROCEDURE | Eksportør eller sælger forelægger attest for indkomstskatteligning i forbindelse med registrering eller fornyelse af ejendomsmærke i TIDD eller fornyelse af attest. |

RESULTAT | Skatteligningsattest og betalingskvitteringer. |

4. Licensprocedure

TIDD vil som den udpegede licensudstedende myndighed være ansvarlig for at udstede licenser for alle forsendelser. TIDD er afhængig af oplysninger fra TVD, som bekræfter, at den pågældende forsendelse overholder relevant lovgivning. De nærmere procedurer for administration og udstedelse af licenser vil blive udarbejdet i løbet af pilotfasen, og de vil bygge på TIDD's eksisterende procedurer for udstedelse af tilladelser. Systemet vil gøre det muligt for TIDD at udstede licenser for de enkelte forsendelser for træprodukter til eksport, der er omfattet af definitionen af lovlighed. Tabel 1 indeholder data, der skal afstemmes i løbet af processen, og tabel 2 indeholder kontrolprocedurer.

På driftsniveau foretager TIDD følgende afstemning: kontrol af dokumentation, herunder produktionserklæringer og -tilladelser, kontrol på stedet for at sikre overholdelse af den dokumenterede opgørelse, sporing af træ og træprodukter fra kilde til eksport, kontrol af royalty og andre betalinger og stikprøvekontrol på fældningsstedet samt af lastbiler og forarbejdningsvirksomheder. Denne kontrol underbygges af TVD's godkendelse med henblik på udstedelse af FLEGT-licenser. Dette vil blive yderligere udviklet i pilotfasen.

Den FLEGT-licensudstedende myndighed har adgang til afstemte data på forskellige tidspunkter i kontrolkæden for at kunne udstede licenser. TVD vil foretage stikprøvekontrol af de licenser, som myndigheden har udstedt, for at sikre, at alle eksportforsendelser opfylder lovkravene til træfældningskilde, transport, forarbejdning, handel og finansielle/skattemæssige forpligtelser.

5. Trævalideringsenheden (TVD)

1. Indledning

Ved gennemførelse af legalitetssikringssystemet er det vigtigt, at principperne om uafhængighed, gennemsigtighed og troværdighed respekteres. Til det formål vil der blive oprettet en trævalideringsenhed (TVD), som skal udføre følgende opgaver:

i) Kontrol af de aktiviteter, der udføres af aktører i skovsektoren. I den forbindelse vil enheden gøre status over gennemførelsen af den kontrol, der er lovpligtig og indeholdt i definitionen af lovlighed. TVD anvender kontrolprocedurerne beskrevet i tabel 2 som ramme for udførelsen af kontrolopgaverne

ii) Sammenholdning af data indhentet ved kontrol på stedet inden for sektoren med henblik på at kunne udstede systembaserede licenser.

Der vil blive søgt om teknisk bistand til at etablere TVD's forvaltningssystemer og kontrolprotokoller, samt til at skabe grundlag for at fastslå troværdigheden af garantiordningen for lovlighed. Dette vil også tjene som grundlag for kapacitetsopbygning.

2. Institutionel struktur og personale

TVD vil blive oprettet som enhed under FC og have til huse i hovedkvarteret. Sekretariatet for den frivillige partnerskabsaftale vil være kernen i den nye TVD og vil blive ledet af en direktør, der udpeges ved et ansættelsesforløb på grundlag af udvælgelsesprøver. For at anspore til en ny arbejdskultur vil TVD i vidt omfang ansætte personale til ledige stillinger i pilotfasen. En lignende fremgangsmåde vil blive anvendt efter pilotfasen, når systemet er fuldt ud funktionsdygtigt. Nøglepersonale til TVD skal have en videregående uddannelse med solid baggrund inden for IKT, skovbrug, træteknologi og styring af forsyningskæden. TVD's nøglefunktioner omfatter indberetning af overtrædelser og anbefalinger til, hvordan LAS og relevante retsregler kan forbedres, til Ministeriet for landområder, skovbrug og miner via den øverst ansvarlige. For at sikre TVD's beføjelser vil ovenstående ministerium indføre et lovgivningsinstrument (LI) som led i første reformfase.

For at sikre fastholdelse af veluddannet personale vil direktøren blive pålagt at udarbejde et uddannelsesprogram for ansatte i TVD. Derved sikres, at TVD-ansattes faglige kompetence løbende ajourføres, således at de hele tiden kan forvalte systemet.

For at sikre uafhængighed og troværdighed vil der blive nedsat et trævalideringsråd (TVC), som skal føre tilsyn med TVD. Rådet skal sikre, at TVD drives på en gennemsigtig og uafhængig måde. Rådet vil bestå af, men ikke begrænse sig til, følgende forskellige aktører:

i) Retsvæsenet

ii) Minister for Landområder, Skovbrug og Miner

iii) Toldvæsenet

iv) Politiet

v) Civilsamfundet

vi) Chefen for FC

vii) Erhvervslivet

viii) Direktøren for TVD som ex-officio-medlem

Rådet ledes af chefen for FC. Ledere af FC's kontorer kan blive inviteret til at deltage, hvis et spørgsmål vedrører deres område.

3. Forbindelser med eksisterende institutioner

TVD's interaktion som revisor med de eksisterende afdelinger/enheder i FC er beskrevet nærmere i oversigterne over de forskellige opgaver og forløb i tillæg 1-10. De eksisterende afdelinger og enheder vil fortsat udføre deres opgaver, men TVD får rollen som inspektør. TVD og TVC refererer til MLFM gennem skovstyrelsen.

4. Finansiering

Ghanas regering vil søge ekstern bistand under etableringen af TVD til at bistå med den tekniske udformning og til at dække de investeringsomkostninger, der er forbundet med etableringen af TVD og dets vigtigste opgaver. På længere sigt forventer Ghanas regering, at afgifter/lejeudgifter fra træsektoren vil dække de udgifter, der er forbundet med TVD's drift og forskriftsmæssig kontrol af træfældning.

Det overordnede budget for gennemførelse af TVD dækker følgende områder:

- udgifter til sporingssystemet

- udgifter til at søge teknisk bistand gennem den godkendte inspektør

- logistik og udstyr til TVD og krav til andre afdelinger om at gennemføre LAS

- udgifter til uddannelse af personalet i TVD og personalet i de tjenester i FC, som er vigtige for gennemførelsen af systemet

- Startomkostninger til erhvervslivet for at sikre basal it-teknologi til drift af systemet.

5. Klageprocedure

Klager over TVD i forbindelse med udstedelsen af kontroldatasæt (dvs. bekræftelsen ved afslutningen af afstemnings- og kontrolprocessen, som gør det muligt at udstede FLEGT-licenser) modtages af TVC. Formålet med klageproceduren er at give krænkede parter en mulighed for at søge oprejsning og fremme offentlighedens tillid til kontrolsystemet. TVC udpeger derfor et hold af dommere ledet af en advokat, der er kvalificeret til at blive dommer i højesteret.

[1] Der blev foretaget en uafhængig gennemgang for at vurdere dette forslag i august 2008. Der blev i den forbindelse konstateret nogle problemer, som begge parter var enige om kunne vurderes bedre, når først systemet var i drift. Disse problemer vil også blive behandlet i design- og pilotfasen for LAS.

[2] Skovstyrelsen udsteder en tilladelse, som er underlagt de deri specificerede betingelser vedrørende bjærgning af træer fra landområder, som skal udstykkes til vejanlæg, bebyggelse eller landbrugsdrift.

--------------------------------------------------

Tillæg 1-10 — WTS beskrivende diagrammer

Appendix I: Stock Enumeration — On-Reserve

+++++ TIFF +++++

Appendix II: Tree Felling & Log Production

+++++ TIFF +++++

Appendix III: Post Harvest Audit

+++++ TIFF +++++

Appendix IV: Log Transport & Inspections

+++++ TIFF +++++

Appendix V: Confiscated Timber

+++++ TIFF +++++

Appendix VI: Log Imports

+++++ TIFF +++++

Appendix VII: Log Arrival at Processing Plant

+++++ TIFF +++++

Appendix VIII: Log Processing

+++++ TIFF +++++

Appendix IX: Processed Wood

+++++ TIFF +++++

Appendix X: Export of Processed Wood Bundles

+++++ TIFF +++++

--------------------------------------------------

FORKORTELSER

CEO | Chief Executive Officer |

CEPS | Customs Excise & Preventive Services (Toldvæsenet) |

CLC | Certificate of Legal Compliance |

CoC | Chain of Cutody |

CoP | Certificate of Purchase (Købscertifikat) |

DCE | District Chief Executive (Distriktsleder) |

DfID | Departement for International Development |

DFO | District Forest Office |

EU | European Union (Den Europæiske Union) |

FC | Forestry Commission (Skovstyrelsen) |

FLEGT | Forest Law Enforcement, Governance and Trade |

FMP | Forest Management Plan |

FMU | Forest Management Unit |

Form CO2 | Formular CO2 |

Form CO3 | Formular CO3 |

FR | Forest Reserve (Skovreservat) |

FSC | Forest Stewardship Council |

FSD | Forest Service Division (Forstvæsenet) |

GCNet | Ghana Community Network Services Ltd. |

GFTN | Global Forest & Trade Network |

GIS | Geographic Information System |

GPS | Global Positioning System |

GSBA | Globally Significant Biodiversity Area |

HHC | Handheld Computer |

HQ | Headquarters (Hovedkontor) |

ICT | Information and Communication Technology (Informations- og kommunikationsteknologi — IKT) |

ID | Identifikation/identity (som anvendt i it-systemer) |

ILMCC | Import Log Measurement and Conveyance Certificate (importcertifikat for måling og transport af træ) |

IM | Independent Monitor (Uafhængig inspektør) |

LAS | Legality Assurance System (Legalitetssikringsssystem) |

LI | Legislative Instrument (Lovgivningsinstrument) |

LIC | Lumber Inspection Certificate |

LIF | Log Information Form (Tømmerstokdataformular) |

LMCC | Log Measurement and Conveyance Certificate (Certifikat for måling og transport af træ) |

LSE | Large Scale Enterprise |

MoFEP | Ministry of Finance and Economic Planning |

MLFM | Ministry of Lands, Forestry and Mines (Ministeriet for landområder, skovbrug og miner) |

NGO | Non-Governmental Organisation |

NTFP | Non-Timber Forest Product |

OASL | Office of Administrator of Stool Lands |

OFR | Off Forest Reserve (Skov uden for reservat) |

PC | Personal Computer |

PEFC | Programme for the Endorsement of Forest Certification |

PLMCC | Plantation Log Measurement and Conveyance Certificate (Certifikat for måling og transport af træ fra plantager) |

PPC | Plantation Production Certificate |

PW | Processed Wood (Forarbejdet træ) |

RFID | Radio Frequency Identification Device |

RFO | Regional Forest Office |

RMSC | Resource Management Support Centre (Supportcentret for ressourceforvaltning) |

RS | Range Supervisor (Tilsynsførende) |

SME | Small & Medium Scale Enterprise (Små og mellemstore virksomheder) |

SP | Salvage Permit (Bjærgningstilladelse) |

SRA | System Requirement Analysis |

TIDD | Timber Industry Development Division (Træindustriens udviklingsafdeling) |

TIF | Tree Information Form (Trædataformular) |

TO | Technical Officer |

TREC | Timber Rights Evaluation Committee |

TSP | Temporary Sample Plot |

TUC | Timber Utilisation Contract (Træudnyttelseskontrakt) |

TUP | Timber Utilisation Permit |

TVD | Timber Validation Department (Trævalideringsenhed) |

VAT | Value Added Tax (moms) |

VIC | Veneer Inspection Certificate |

VLC | Verification of Legal Compliance |

VLTP | Validation of Legal Timber Programme |

VPA | Voluntary Partnership Agreement (frivillig partnerskabsaftale) |

WTS | Wood Tracking System (Træsporingssystem) |

--------------------------------------------------

BILAG VI

KOMMISSORIUM FOR UAFHÆNGIG KONTROL

I forbindelse med gennemførelsen af partnerskabsaftalen mellem Ghana og EU skal Ghana i samråd med EU udpege en uafhængig inspektør (IM) med henblik på kontrol af gennemførelsen af de relevante procedurer og kontrolforanstaltninger, navnlig dem, der vedrører garantiordningen for lovlighed (LAS). Den uafhængige kontrol har til formål at give alle interesserede parter, herunder JMRM, sikkerhed for, at LAS fungerer effektivt, og dermed sikre troværdigheden af licenser, som er udstedt i medfør af aftalen.

1. Den uafhængige inspektørs vigtigste opgaver

Den uafhængige inspektørs vigtigste opgaver er følgende:

- at vurdere, om LAS gennemføres korrekt og virker effektivt

- at foretage undersøgelser af det relevante arbejde i skovreguleringskontorerne i alle led inden for skovbrug, industri og forsyningskæde, herunder krydstjekke med de oplysninger, som EU's kompetente myndigheder råder over

- at identificere og dokumentere systemfejl og vurdere, om korrigerende foranstaltninger er blevet anbefalet og truffet af reguleringskontorer for at afhjælpe manglende overholdelse og systemfejl

- at vurdere, om de korrigerende foranstaltninger er effektive

- at vurdere om de datastyringssystemer, der understøtter LAS og udstedelsen af FLEGT-licenser, er hensigtsmæssige

- at vurdere om de produktions- og handelsstatistikker, der offentliggøres vedrørende FLEGT, er fuldstændige og nøjagtige; at vurdere om licenskontrolprocedurerne ved indførsel i EU er effektive

- at indberette resultater.

2. Metode

Den uafhængige inspektør skal have offentligt tilgængelige og dokumenterede procedurer for, hvordan han foretager kontrol, vurderer kontrolobservationer og udarbejder rapporter:

- Kontrolprocedurerne skal opfylde internationalt godkendt bedste praksis, såsom dem der findes i ISO 17021 og ISO 19011 eller tilsvarende

- Den uafhængige inspektør udarbejder en kontrolplan for kontraktperioden med datoer for, hvornår rapportudkastene vil foreligge

- Den uafhængige inspektørs metode skal bygge på dokumentation

- Revisionen udføres hver sjette måned i det første år og derefter årligt

- De dokumenterede procedurer giver retningslinjer for stikprøvekontrol af dokumenter, fortegnelser og operationer, som aftales med den ordregivende myndighed

- De dokumenterede procedurer omfatter bestemmelser om brug af oplysninger fra berørte parter, som ikke nødvendigvis er direkte involveret i gennemførelsen af LAS

- Alle kontrolobservationer skal være dokumenterede

- Kontrollen skal fastlægge, om alle aspekter af LAS fungerer efter hensigten og navnlig identificere systemfejl, som underbygges af den manglende overholdelse (manglende overensstemmelse), der er konstateret, og vurdere reguleringskontorernes anmodninger om afhjælpende foranstaltninger og overholdelsen af disse

- Kontrolrapporterne skal indeholde alle relevante oplysninger om kontrolprogrammet og kontrolresultaterne. Der gives i de dokumenterede procedurer et omrids af kontrolrapporterne og de sammenfattende rapporter

- Parterne sikrer, at den uafhængige inspektør har fri adgang til relevante informationer, medmindre disse er klassificerede "restricted", samt til det personale, der er involveret i gennemførelsen af LAS, og disses kontrolaktiviteter, til de relevante aktiviteter i skoven i træforsyningskæden, til forarbejdningsanlæg og til de steder, hvorfra træ eksporteres og importeres.

3. Forudsætninger

Den uafhængige inspektør er en upartisk og uafhængig organisation, der har dokumenteret kompetence inden for revision og skovsektoren. Erfaring med skovsektoren i Ghana eller i andre lande, der producerer tropisk træ, vil være en fordel:

- Den uafhængige inspektør må ikke være direkte involveret i skovforvaltning, træforarbejdning, træhandel eller kontrol med skovsektoren i Ghana eller EU

- Kommercielle tjenesteudbydere, som er ansat af Ghanas regering til at yde andre tjenester som støtte for forvaltning og regulering af skovsektoren kan ikke komme i betragtning

- Den uafhængige inspektør skal have et internt kvalitetsstyringssystem, der opfylder ISO 17021-kravet eller tilsvarende

- Den uafhængige inspektør og de ansatte, som skal foretage kontrolopgaver, skal have en dokumenteret baggrund i revision af skovforvaltning, træforarbejdningsindustrien og tilknyttede kontroller af forsyningskæden

- Hvis den uafhængige inspektør ikke er en ghanesisk registreret organisation, skal den ansætte en sådan organisation som lokal partner og

- den skal udvikle kapaciteten i den pågældende organisation, således at denne inden for en i kontrakten fastsat periode kan foretage den uafhængige kontrol.

4. Den uafhængige inspektørs rapportering

Den uafhængige inspektørs rapporter skal omfatte: i) en fuld rapport til parterne, som indeholder alle relevante oplysninger om kontrolprogrammet og om, hvordan LAS og FLEGT-licenserne fungerer og ii) en offentligt tilgængeligt sammenfattende rapport baseret på den fulde rapport og resumé af de vigtigste resultater og konstaterede systemfejl.

Den uafhængige inspektør rapporterer i første omgang til den ordregivende myndighed (Ministeriet for Landområder, Skovbrug og Miner) og efter 30 dage, hvor den ordregivende myndighed kan fremsætte bemærkninger til rapportens korrekthed, sendes der kopier af rapporten til begge parter gennem JMRM.

Den uafhængige inspektør kan af JMRM blive bedt om at give yderligere afklarende oplysninger.

Den uafhængige inspektør udarbejder en endelig rapport, som tager højde for og anfører eventuelle afklarende oplysninger fra parterne til rapportudkastet.

5. Institutionelle ordninger

Ghana ansætter den uafhængige inspektør i samråd med EU på grundlag af dokumenterede og gennemsigtige udvælgelsesprocedurer.

Den uafhængige inspektørs rapporter og eventuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger vil blive drøftet af den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme (JMRM).

JMRM udarbejder og offentliggør sammenfattende rapporter af den uafhængige inspektørs resultater.

Den uafhængige inspektør rapporterer til Ghanas regering, som er ansvarlig for:

- at gennemgå rapportudkast og tilføje eventuelle kommentarer for at sikre, at de er korrekte og klare, og gennem JMRM anmode om, at EU gennemgår rapportudkastene og tilføjer eventuelle kommentarer

- at træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på grundlag af kontrolrapporternes resultater, navnlig foranstaltninger til at afhjælpe systemfejl i LAS og problemer med at gennemføre de afhjælpende foranstaltninger, som forskellige reguleringskontorer har anmodet om

- at underrette den uafhængige inspektør og interessenter om eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som træffes på grundlag af kontrolrapporter

--------------------------------------------------

BILAG VII

KRITERIER FOR VURDERING AF DEN OPERATIONELLE GARANTIORDNING FOR LOVLIGHEDEN I GHANA

Partnerskabsaftalen mellem EU og Ghana om FLEGT (FLEGT-PA), indeholder bestemmelser om udviklingen og gennemførelsen af en garantiordning for lovligheden (LAS) for at sikre, at alle træprodukter, der er anført i aftalen, og som eksporteres fra Ghana til EU, er lovligt fremstillet. LAS bør omfatte: en definition af lovligt fremstillet træ, som beskriver de love, der skal være overholdt for at få udstedt licens, Forsyningskædekontrol for at spore træ fra skovdrift til eksportsted, kontrolprocedurer for at sikre og dokumentere overholdelse af alle dele af definitionen af lovligt træ og kontrol af forsyningskæden, Licensprocedurer og udstedelse af FLEGT-licenser, og uafhængig kontrol for at sikre, at systemet fungerer som planlagt.

Fællesskabets forventninger med hensyn til LAS er beskrevet i en række orienterende noter, der er udarbejdet af en ekspertgruppe indkaldt af Europa-Kommissionen (EC) [1].

Vurderingskriterier

Inden licensordningen gøres fuldt ud operationel, vil LAS blive underlagt en uafhængig teknisk vurdering, for hvilken kommissoriet vil blive aftalt mellem parterne og den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme. Disse vurderingskriterier beskriver, hvad LAS forventes at resultere i, og vil danne grundlag for kommissoriet for evalueringen. Vurderingen har til formål at:

i) gennemgå systembeskrivelsen med særlig fokus for eventuelle revisioner, som er foretaget efter, at FLEGT-PA blev undertegnet, og

ii) undersøge, hvordan systemet virker i praksis.

Afsnit 1: Definition af lovlighed

Lovligt fremstillet træ skal være defineret på grundlag af de gældende love i Ghana. Definitionen skal være utvetydig, objektivt kontrollerbar, mulig at anvende i praksis og skal som minimum omfatte de love, der omhandler:

Fældningsrettigheder : Tildeling af juridiske rettigheder til at fælde træ inden for juridisk optegnede grænser.

Skovdrift : Overholdelse af lovkrav til forvaltning af skove, herunder overholdelse af relevant lovgivning vedrørende miljø og arbejdskraft.

Gebyrer og afgifter : Overholdelse af lovkrav vedrørende afgifter, import, royalties og gebyrer, som direkte vedrører træfældning og fældningsrettigheder.

Andre brugere : Respekt for andre parters lovfæstede jordbesiddelsesret eller brugsret og andre ressourcer, som kan blive påvirket af træfældningsrettigheder, hvis sådanne andre rettigheder eksisterer.

Handel og told : Overholdelse af lovkrav til handel og toldprocedurer.

Er det tydeligt, hvilket juridisk instrument understøtter de enkelte dele af definitionen?

Er de kriterier og indikatorer, der anvendes til at kontrollere, om de enkelte dele af definitionen overholdes, specificerede?

Er kriterierne/indikatorerne utvetydige, objektive og praktisk anvendelige?

Identificerer indikatorerne og kriterierne tydeligt de forskellige aktørers roller og ansvar, og vurderer kontrollen de forskellige aktørers indsats?

Omfatter legalitetsdefinitionen de vigtigste områder af gældende lovgivning, som er anført ovenfor, og hvis ikke, hvorfor er visse områder af lovgivningen udeladt?

Blev alle hovedområder af gældende lovgivning taget i betragtning under udarbejdelse af definitionen ved inddragelse af interessenter?

Indeholder systemet til kontrol af lovlighed de vigtigste juridiske bestemmelser, der blev identificeret under drøftelserne med interessenterne?

Er definitionen af lovlighed og tabellen over håndhævelse blevet ændret siden indgåelsen af FLEGT-PA? Er der udarbejdet indikatorer og kriterier til at sikre kontrol af disse ændringer?

Afsnit 2: Kontrol af forsyningskæden

Systemer til kontrol af forsyningskæden skal give høj sikkerhed for, at træprodukter kan spores gennem forsyningskæden fra fældningsstedet eller stedet for lovlig import til eksportstedet. Det vil ikke altid være nødvendigt at opretholde fysisk sporing af en tømmerstok, et læs tømmerstokke eller et træprodukt fra det sted, hvorfra det eksporteres til oprindelsesskoven, men det er altid nødvendigt mellem skoven og det første sted, hvorfra træet blandes (f.eks. et tømmerlager eller en forarbejdningsvirksomhed).

2.1. Brugsrettigheder: Der er en klar afgrænsning af områder, hvortil der er tildelt skovressourcerettigheder og en klar identifikation af indehaverne af disse rettigheder.

Sikrer kontrolsystemet, at der kun kommer træ fra et skovområde, hvortil der er gyldige og lovlige brugsrettigheder, ind i forsyningskæden?

Sikrer kontrolsystemet, at virksomheder, som udfører skovhugst, har de rette brugsrettigheder til det pågældende skovområde?

Er procedurerne for at tildele brugsrettigheder og oplysningerne om tildelte brugsrettigheder og indehaverne af disse rettigheder offentligt tilgængelige?

2.2. Systemer til kontrol af forsyningskæden: Der er effektive mekanismer til at spore træ gennem forsyningskæden fra det sted, hvor det fældes, til det sted, hvorfra det eksporteres.

Fremgangsmåden til at identificere materiale kan variere og vil formodentlig være alt fra brugen af mærkning af de enkelte stykker til garanti i form af dokumentation, der ledsager et læs eller et parti. Den valgte metode bør afspejle materialets type og værdi samt risikoen for, at det blandes med ulovligt træ eller træ, der ikke er kontrolleret.

Er alle forskellige forsyningskæder identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

Er alle faser i forsyningskæden identificeret og beskrevet i kontrolsystemet?

Er der fastlagt og dokumenteret metoder til a) at identificere produktoprindelse og b) forhindre, at materiale blandes med materiale fra ukendte kilder i følgende faser af forsyningskæden?

- træ i skoven

- transport

- mellemliggende opbevaring

- ankomst ved primære forarbejdningsanlæg

- forarbejdningsanlæg

- mellemliggende opbevaring

- transport

- ankomst ved eksportsted.

Hvilke organisationer har ansvar for kontrollen af træstrømme? Råder de over de fornødne menneskelige ressourcer og andre ressourcer til at udføre kontrollen?

2.3. Mængder: Der er robuste og effektive mekanismer til at måle og registrere mængden af træ eller træprodukter i hver fase af forsyningskæden, herunder pålidelige skøn, som forud for fældningen med tilstrækkelig nøjagtighed kan måle mængden af træ på hvert fældningssted.

Giver kontrolsystemet kvantitative data om input og output i følgende faser af forsyningskæden?

- træer på rod

- tømmerstokke i skoven

- transporteret og lagret træ

- træ, der ankommer til virksomhed for primær forarbejdning

- træ på forarbejdningsanlæg

- materiale på eksportsted

Hvilke organisationer er ansvarlige for at indlægge kvantitative data i kontrolsystemet? Hvordan kontrolleres kvaliteten af dataene?

2.4. Afstemning: Alle data registreres på en sådan måde, at de hurtigt kan afstemmes med de forudgående og efterfølgende faser i kæden. Der foretages en pålidelig afstemning i hele forsyningskæden.

Registreres alle data på en sådan måde, at det er muligt hurtigt at afstemme mængder med de forudgående og efterfølgende faser i kæden?

Er der udarbejdet metoder til at vurdere overensstemmelse mellem input af råvarer og output af forarbejdede produkter på savværker og andre virksomheder?

Er det muligt at afstemme efter individuelle produkter eller partier af træprodukter gennem hele forsyningskæden?

Hvilke informationssystemer og teknologier anvendes til lagring og afstemning af data og til rapportering? Findes der robuste systemer til at sikre dataene?

Hvilken organisation er ansvarlig for afstemning af dataene? Råder den over de fornødne menneskelige ressourcer og andre ressourcer til at udføre dataforvaltningsopgaverne?

Hvilke oplysninger om forsyningskædekontrol offentliggøres? Hvordan får interesserede parter adgang til disse oplysninger?

2.5. Blanding af lovligt kontrolleret træ med andet godkendt træ: Hvis det tillades at blande tømmerstokke eller træ fra kontrollerede lovlige kilder med tømmerstokke eller træ fra andre kilder, foretages der tilstrækkelig kontrol til at udelukke materiale fra ukendte kilder eller materiale, som er fældet uden lovpligtige fældningsrettigheder.

Tillader kontrolsystemet at blande kontrolleret træ med andet godkendt træ (f.eks. med importeret træ eller træ, der stammer fra et skovområde, hvortil der klart er givet lovlige fældningsrettigheder, men som ikke er omfattet af den fulde kontrolproces)?

Hvilke kontrolforanstaltninger gælder disse tilfælde? Sikrer kontrollen f.eks. at det output, som det påstås er kontrolleret, ikke overstiger kontrolleret input i hver fase?

2.6. Importerede træprodukter: Der findes passende kontrolforanstaltninger til at sikre, at importerede træprodukter er lovligt importeret.

Hvordan dokumenteres lovlig import af træ og træprodukter?

Hvilken dokumentation kræves for at bevise, at importerede produkter stammer fra træer, der er lovligt fældet i et tredjeland?

Identificerer LAS importeret træ og importerede træprodukter gennem hele forsyningskæden?

Hvis der benyttes importeret træ, kan landet, hvor fældningen har fundet sted, identificeres på FLEGT-licensen, herunder landet hvorfra stammer dele, der indgår i sammensatte produkter?

Afsnit 3: Kontrol

Kontrol indebærer hensigtsmæssige tjek for at sikre, at træet er lovligt. Kontrollen skal være tilstrækkelig solid og effektiv til at sikre, at enhver form for tilsidesættelse af krav enten i skoven eller i løbet af forsyningskæden påpeges, og at der hurtigt træffes foranstaltninger til at afhjælpe dette.

3.1. Organisation: Kontrol foretages af staten eller af en organisation, som er uafhængig, eller en kombination heraf, som har tilstrækkelige ressourcer, styringssystemer, faglært og uddannet personale, samt solide og effektive mekanismer til at kontrollere interessekonflikter.

Har regeringen udpeget et eller flere organer til at varetage kontrolfunktionen? Er mandatet (og tilknyttede ansvarsopgaver) tydeligt og offentligt tilgængeligt?

Har kontrolorganet tilstrækkelige ressourcer til at foretage kontrol af legalitetsdefinitionen og af systemerne til at kontrollere træforsyningskæden?

Har kontrolorganet et dokumenteret styringssystem som:

- sikrer, at personalet i kontrolorganet har den nødvendige fagkundskab/erfaring?

- anvender intern kontrol/tilsyn?

- omfatter mekanismer til at kontrollere interessekonflikter?

- sikrer, at systemet er gennemsigtigt?

- fastlægger og anvender kontrolmetoder?

3.2. Kontrol sammenholdt med legalitetsdefinitionen: Der er en klar definition af, hvad der skal kontrolleres. Kontrolmetoden er dokumenteret og sikrer, at processen er systematisk, gennemsigtig, bygger på bevismateriale, foretages med regelmæssige mellemrum og omhandler alt, hvad der er omfattet af definitionen.

Dækker kontrolmetoden alle elementer af legalitetsdefinitionen og omfatter den test af, om der er overensstemmelse med alle specificerede indikatorer?

Kræver kontrollen?

- kontrol af driftsopgørelser og arbejde i felten (også uanmeldt)

- indhentning af oplysninger fra eksterne interesserede parter

- vedligeholdelse af kontrolopgørelser, som gør det muligt for interne revisorer og uafhængige inspektører at kontrollere.

Er de institutionelle roller og ansvarsområder tydeligt fastlagt og anvendt?

Er sammenholdningen af kontrolresultater og legalitetsdefinitionen gjort offentligt tilgængelig? Hvordan får interesserede parter adgang til disse oplysninger?

3.3. Kontrol af systemer til kontrol af forsyningskæden: Der er en klar ramme for, hvad der skal kontrolleres, som dækker hele forsyningskæden fra fældning til eksport. Kontrolmetoden er dokumenteret og sikrer, at processen er systematisk, bygger på bevismateriale, foretages med regelmæssige mellemrum, omhandler alt inden for rammen og omfatter regelmæssig og hurtig afstemning af data i hver fase af forsyningskæden

Dækker kontrolmetoden fuldt ud tjek af forsyningskædekontrollen? Er dette tydeligt angivet i kontrolmetoden?

Hvilken dokumentation kan benyttes til at påvise anvendelsen af kontrol af forsyningskædekontrollen?

Er de institutionelle roller og ansvarsområder tydeligt fastlagt og anvendt?

Er kontrolresultaterne af forsyningskædekontrollen offentligt tilgængelige? Hvordan får interesserede parter adgang til disse oplysninger?

3.4. Manglende overholdelse: Er der en effektiv og velfungerende mekanisme til at anmode om og håndhæve hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger, hvis man konstaterer manglende overholdelse?

Definerer kontrolsystemet ovenstående krav?

Er der udviklet mekanismer til at afhjælpe manglende overholdelse og anvendes de i praksis?

Findes der gode opgørelser over den manglende overholdelse, der konstateres, og over de korrigerende foranstaltninger, der træffes? Vurderes det, om de korrigerende foranstaltninger er effektive?

Hvilke oplysninger om manglende overholdelse offentliggøres?

Afsnit 4: Licensudstedelse

Ghana har udpeget en licensmyndighed, som har det overordnede ansvar for at udstede FLEGT-licenser. FLEGT-licenserne udstedes på grundlag af enten individuelle forsendelser eller godkendte markedsaktører.

4.1. Organisation:

Hvilket organ har ansvar for at udstede FLEGT-licenser?

Er den udstedende myndigheds og dens personales rolle med hensyn til udstedelsen af FLEGT-licenser klar og offentlig tilgængelig?

Er der fastlagt krav til kompetencer og etableret intern kontrol af personalet i den licensudstedende myndighed?

Har det licensudstedende organ tilstrækkelige ressourcer til at udføre sine opgaver?

4.2. Udstedelse af licenser:

Har det licensudstedende organ dokumenterede procedurer for udstedelse af licenser? Er disse offentligt tilgængelige, herunder oplysninger om eventuelle gebyrer, der skal betales?

Hvilket bevis er der for, at disse procedurer anvendes korrekt i praksis?

Findes der dækkende opgørelser over udstedte licenser og afviste licensanmodninger? Fremgår det tydeligt af opgørelserne, på hvilket grundlag licenserne er udstedt?

4.3. Licenser for forsendelser

Dækker licensen individuelle forsendelser?

Påvises lovligheden af en eksportforsendelse ved hjælp af statens kontrol- og sporingssystemer?

Er kravene til udstedelse af licenser tydeligt angivet og tilgængelige for eksportøren?

Hvilke oplysninger om udstedte licenser offentliggøres?

Afsnit 5: Principper om procedurer for uafhængig kontrol

Uafhængig kontrol (IM) er en opgave, der er uafhængig af Ghanas skovreguleringsorganer. Den uafhængige kontrol skal gøre FLEGT-licensordningen troværdig ved at kontrollere, at alle Ghanas LAS fungerer efter hensigten.

5.1. Institutionelle ordninger

5.1.1. Udpegelse af en myndighed: Ghana har formelt godkendt den uafhængige kontrolfunktion, og den fungerer på effektiv og gennemsigtig vis

5.1.2. Uafhængighed af andre dele af LAS: Der er en klar adskillelse mellem organisationer og individer, der er involveret i forvaltningen eller reguleringen af skovressourcerne og dem, der er involveret i den uafhængige kontrol.

Har staten dokumenterede krav til inspektørens uafhængighed? Kræves det, at de organisationer eller enkeltpersoner, der har kommerciel interesse i eller spiller en institutionel rolle i Ghanas skovsektor, udelukkes fra at udføre den uafhængige kontrol?

5.1.3. Udpegelse af den uafhængige inspektør: Den uafhængige inspektør udpeges ved en gennemsigtig procedure, og der er klare og offentligt tilgængelige regler for funktionen

Har regeringen offentliggjort kommissoriet for den uafhængige inspektør?

Har staten dokumenteret procedurerne for udpegelse af den uafhængige inspektør og gjort dem offentligt tilgængelige?

5.1.4. Etablering af en klageordning: Der er en ordning for behandling af klager og tvister, som skyldes uafhængig kontrol. Denne ordning benyttes til at behandle klager over forvaltningen af licensordningen.

Findes der en dokumenteret klageordning, som er tilgængelig for alle interesserede parter?

Er det klart, hvordan klager modtages, dokumenteres, bringes videre (om nødvendigt) og besvares?

5.2. Uafhængig inspektør

5.2.1. Organisatoriske og tekniske krav: Den uafhængige inspektør er uafhængig af andre dele af legalitetssikringssystemet og arbejder i overensstemmelse med en dokumenteret forvaltningsstruktur, en politik og procedurer, der opfylder internationalt anerkendt bedste praksis.

Arbejder den uafhængige inspektør i overensstemmelse med et dokumenteret forvaltningssystem, der opfylder kravene i ISO Guide 62, 65 eller tilsvarende standarder?

5.2.2. Overvågningsmetode: Den uafhængige inspektørs metode er dokumenteret og foretages med nærmere angivne intervaller

Specificeres det i den uafhængige inspektørs metode, at alle resultater skal bygge på objektivt bevismateriale om, hvordan LAS fungerer?

Specificeres det i den uafhængige inspektørs metode, med hvilke minimumsintervaller hver del af LAS vil blive kontrolleret?

5.2.3. Omfanget af kontrol: Den uafhængige inspektør arbejder i overensstemmelse med kommissoriet, som tydeligt specificerer, hvad der skal kontrolleres, og som omfatter alle aftalte krav for udstedelsen af FLEGT-licenser.

Omfatter den uafhængige inspektørs metode alle elementer af LAS og specificerer den de vigtigste effektivitetstest?

5.2.4. Rapporteringskrav: Rapporterer den uafhængige inspektør regelmæssigt til den fælles overvågnings- og revisionsmekanisme om integriteten af garantiordningen for lovlighed, herunder om tilfælde af manglende overholdelse, og om hvilke korrigerende foranstaltninger der bør træffes for at afhjælpe dem?

Fremgår det af den uafhængige inspektørs kommissorium, hvilke krav der gælder til rapportering, og hvor hyppigt denne skal finde sted?

[1] http://ec.europa.eu/development/policies/9interventionareas/environment/forest/flegt_briefing_notes_en.cfm

--------------------------------------------------

BILAG VIII

PLAN FOR GENNEMFØRELSEN AF AFTALEN

| | År [1] 1 | År 2 | År 3 |

Nr. | Milepæle | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | 5. kvartal | 6. kvartal | 7. kvartal | 8. kvartal | 9. kvartal | 10. kvartal | 11. kvartal | 12. kvartal |

1 | Kapacitetsopbygning | | | | | | | | | | | | |

2 | Oplysning om den frivillige partnerskabsaftale | | | | | | | | | | | | |

3 | WTS-leverandør er valgt | | | | | | | | | | | | |

4 | Administrative bestemmelser er udstedt | | | | | | | | | | | | |

5 | TVD er etableret | | | | | | | | | | | | |

6 | Pilotudgave af LAS sættes iværk | | | | | | | | | | | | |

7 | LAS-pilotudgave revideres | | | | | | | | | | | | |

8 | LAS er gennemført på nationalt plan | | | | | | | | | | | | |

9 | Reklame for FLEGT-produkter begynder | | | | | | | | | | | | |

10 | Produkter med FLEGT-licens eksporteres | | | | | | | | | | | | |

11 | EU klar til at importere FLEGT-produkter | | | | | | | | | | | | |

12 | Uafhængig inspektør er udpeget | | | | | | | | | | | | |

13 | Indførelse af indkøbspolitik | | | | | | | | | | | | |

14 | Fremme af kontrolleret lovligt træ på hjemmemarkedet | | | | | | | | | | | | |

15 | Lovgivning på skovområdet er revideret og konsolideret | | | | | | | | | | | | Måned 48 |

[1] År 1 starter, når aftalen er undertegnet.

--------------------------------------------------

BILAG IX

STØTTEFORANSTALTNINGER TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN FRIVILLIGE PARTNERSKABSAFTALE

Omstrukturering af industrien og udvidelse af plantager kommer til at spille en vigtig rolle for etablering af Ghanas vision om en bæredygtig skovbrugssektor. Omstrukturering af industrien forudsætter kapacitetsopbygning i brancheorganisationer og træindustriens uddannelsescenter og rekapitalisering og omlægning af produktionsudstyr i træforarbejdningsindustrien til støtte for den videre forarbejdning. Udvidelsen af plantager forudsætter jordreformer, udvikling af overskudsdelingsordninger og betydelige investeringer, men vil udover at øge hjemmemarkedets udbud også øge mulighederne for aktiviteter i tilknytning til mekanismen for bæredygtig udvikling.

Gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, som vil skabe de rette vilkår for disse investeringer, kræver støtteforanstaltninger til udvikling af en legalitetssikringsordning, lovgivningsreformer, handelsfremme og tilhørende kapacitetsudbygning samt foranstaltninger rettet mod hjemmemarkedet. De støtteforanstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af den frivillige partnerskabsaftale, er sammenfattet nedenfor.

1. Udvikling af LAS

1.1. Kapacitetsopbygning i

1.1.1. Forstvæsenet

1.1.2. Træindustriens udviklingsafdeling

1.1.3. Centret for forvaltning af skovressourcer

1.1.4. IKT-infrastruktur til støtte for træindustriens forbindelse til træsporingssystemet

1.2. Uafhængig kontrol

1.3. Etablering af TVD/TVC

1.4. MLFM (JMRM)

2. Andre krav om kapacitetsopbygning

2.1. Andre organer med tilknytning til den frivillige partnerskabsaftale (CEPS, statsadvokaturen, MoFEP)

2.2. Civilsamfundet

2.3. Brancheorganisationer

3. Lovgivningsreformer

3.1. Udstedelse af administrative bestemmelser

3.2. Revision og konsolidering af lovgivning på skovområdet

4. Handelsfremme

4.1. Fremme af FLEGT-licenser

4.2. Fremme af kontrollerede lovlige produkter

4.3. Fremme af en indkøbspolitik i Ghana

5. Hjemmemarkedet

5.1. Fremme af reguleringen af hjemmemarkedet

5.2. Fremme af alternative indtjeningsmuligheder

5.3. Udvikling af forarbejdning af gummitræer og bambus

5.4. Fremme af forarbejdning og anvendelse af mindre anvendte arter (LUS)

--------------------------------------------------

Top