Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21997A1128(01)

Partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side - Protokol 1 om etablering af en kontaktgruppe vedrørende kul- og stålspørgsmål - Protokol 2 om gensidig administrativ bistand til korrekt anvendelse af toldlovgivningen - Slutakt - Fælles erklæringer - Brevvekslinger - Undertegnelsesprotokol

EFT L 327 af 28.11.1997, p. 3–69 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/04/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1997/800/oj

Related Council decision

21997A1128(01)

Partnerskabs- og samarbejdsaftale om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side - Protokol 1 om etablering af en kontaktgruppe vedrørende kul- og stålspørgsmål - Protokol 2 om gensidig administrativ bistand til korrekt anvendelse af toldlovgivningen - Slutakt - Fælles erklæringer - Brevvekslinger - Undertegnelsesprotokol

EF-Tidende nr. L 327 af 28/11/1997 s. 0003 - 0069


PARTNERSKABS- OG SAMARBEJDSAFTALE om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side

KONGERIGET BELGIEN

KONGERIGET DANMARK

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND

DEN HELLENSKE REPUBLIK

KONGERIGET SPANIEN

DEN FRANSKE REPUBLIK

IRLAND

DEN ITALIENSKE REPUBLIK

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG

KONGERIGET NEDERLANDENE

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

i det følgende benævnt »medlemsstater«, og

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

på den ene side, og

DEN RUSSISKE FØDERATION,

i det følgende benævnt »Rusland«,

på den anden side,

SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af de historiske bånd, der består mellem Fællesskabet, dets medlemsstater og Rusland, og af de fælles værdier, som de deler,

SOM ERKENDER, at Fællesskabet og Rusland ønsker at styrke disse bånd og oprette et partnerskab og samarbejde, der kan uddybe og udvide de forbindelser, der allerede er etableret mellem dem, særlig ved aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om handel og om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde, undertegnet den 18. december 1989, i det følgende benævnt »1989-aftalen«,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet og dets medlemsstater, der handler inden for rammerne af Den Europæiske Union, der er oprettet ved traktaten om Den Europæiske Union af 7. februar 1992, og Rusland har forpligtet sig til at styrke den politiske og økonomiske frihed, der udgør selve grundlaget for partnerskabet,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne har forpligtet sig til at fremme den internationale fred og sikkerhed og ligeledes en fredelig bilæggelse af tvister og at samarbejde herom inden for De Forenede Nationer og Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa og i andre fora,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet og dets medlemsstater og Rusland fast har forpligtet sig til fuldt ud at gennemføre alle principper og bestemmelser i slutakten fra Konferencen om Sikkerhed og Samarbejde i Europa (CSCE), slutdokumenterne fra opfølgningsmøderne i Madrid og Wien, dokumentet fra CSCE-konferencen i Bonn om økonomisk samarbejde, Paris-charteret for et nyt Europa og CSCE-dokumentet fra Helsingfors 1992, »Forandringens Udfordringer«,

SOM BEKRÆFTER Fællesskabets og dets medlemsstaters og Ruslands tilslutning til målene og principperne i det europæiske energicharter af 17. december 1991 og i erklæringen fra Luzern-konferencen i april 1993,

SOM ER OVERBEVIST OM den afgørende betydning af retssamfundet og respekten for menneskerettighederne, særlig mindretallenes rettigheder, etablering af et flerpartisystem med frie og demokratiske valg og en økonomisk liberalisering med henblik på indførelse af markedsøkonomi,

SOM MENER, at en fuldstændig gennemførelse af partnerskabet forudsætter, at Rusland fortsætter og fuldfører sine politiske og økonomiske reformer,

SOM ØNSKER at befordre den regionale samarbejdsproces mellem landene i det tidligere land Sovjetunionen på de af denne aftale omfattede områder for at fremme regionens velstand og stabilitet,

SOM ØNSKER at etablere og udvikle en regelmæssig politisk dialog om bilaterale og internationale spørgsmål af fælles interesse,

SOM NOTERER SIG, at Fællesskabet er rede til om nødvendigt at yde faglig bistand til gennemførelsen af økonomiske reformer i Rusland og til udviklingen af det økonomiske samarbejde,

SOM TAGER HENSYN TIL, at aftalen kan bidrage til at fremme en gradvis tilnærmelse mellem Rusland og et større samarbejdsområde i Europa og naboregionerne og Ruslands gradvise integration i det åbne internationale handelssystem,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne har forpligtet sig til at liberalisere handelen på grundlag af principperne i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, i det følgende benævnt »GATT«, son ændret ved Uruguay-rundehandelsforhandlingerne, og tager hensyn til oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen, i det følgende benævnt »WTO«,

SOM ERKENDER, at Rusland ikke længere er et statshandelsland, at det nu er et land med en økonomi under omstilling, og at et samarbejde mellem parterne under de former, der er fastlagt i denne aftale, vil bidrage til en fortsat udvikling i retning af markedsøkonomi,

SOM ER KLAR OVER behovet for at forbedre vilkårene for erhvervslivet og investeringer og vilkårene på områder som virksomhedsetablering, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapitalbevægelser,

SOM ER OVERBEVIST OM, at denne aftale vil skabe et nyt klima for de økonomiske forbindelser mellem parterne og især for udviklingen af handel og investeringer, som er af væsentlig betydning for den økonomiske omstrukturering og teknologiske modernisering,

SOM ØNSKER at etablere et nært samarbejde om miljøbeskyttelse under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed mellem parterne på dette område,

SOM TAGER HENSYN TIL, at parterne har til hensigt at udvikle deres samarbejde på rumforskningsområdet i betragtning af komplementariteten af deres aktiviteter på dette område,

SOM ØNSKER at fremme et kulturelt samarbejde og forbedre informationsstrømmen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Der oprettes et partnerskab mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Rusland på den anden side. Dette partnerskab har til formål:

- at skabe passende rammer for den politiske dialog mellem parterne, således at der kan udvikles nære forbindelser mellem dem på dette område

- at fremme handel og investeringer og harmoniske økonomiske forbindelser mellem parterne på basis af markedsøkonomiske principper og dermed befordre en bæredygtig udvikling hos parterne

- at styrke de politiske og økonomiske friheder

- at støtte Ruslands bestræbelser på at konsolidere demokratiet og at udvikle økonomien og fuldføre omstillingen til markedsøkonomi

- at skabe grundlag for økonomisk, socialt, finansielt og kulturelt samarbejde på basis af principperne om gensidig fordel, gensidigt ansvar og gensidig støtte

- at fremme aktiviteter af fælles interesse

- at skabe passende rammer for den gradvise integration mellem Rusland og et bredere samarbejdsområde i Europa

- at skabe de nødvendige betingelser for på et senere tidspunkt at oprette et frihandelsområde mellem Fællesskabet og Rusland omfattende i hovedsagen al varehandel mellem dem samt betingelser for fri etablering af virksomheder, fri grænseoverskridende handel med tjenesteydelser og frie kapitalbevægelser.

AFSNIT I ALMINDELIGE PRINCIPPER

Artikel 2

Respekt for de demokratiske principper og menneskerettighederne, som defineret bl.a. i Helsingfors-slutakten og Paris-charteret for et nyt Europa, underbygger parternes politik indadtil og udadtil og udgør et væsentligt element i partnerskabet og denne aftale.

Artikel 3

Parterne forpligter sig til at overveje en udbygning af de relevante afsnit i denne aftale, særlig afsnit III og artikel 53, såfremt omstændighederne tillader det, med henblik på oprettelse af et frihandelsområde mellem dem. Samarbejdsrådet kan rette henstillinger til parterne om en sådan udbygning. En sådan udbygning kan kun sættes i kraft ved en aftale mellem parterne i overensstemmelse med deres respektive procedurer. Parterne undersøger sammen i 1998, om omstændighederne tillader, at der indledes forhandlinger om oprettelse af et frihandelsområde.

Artikel 4

Parterne forpligter sig til efter fælles overenskomst sammen at undersøge de ændringer i enhver del af aftalen, som måtte vise sig hensigtsmæssige i betragtning af ændrede omstændigheder og især situationen som følge af Ruslands tiltrædelse af GATT/WTO. Den første undersøgelse foretages tre år efter aftalens ikrafttræden, eller når Rusland tiltræder GATT/WTO, hvis dette sker forinden.

Artikel 5

1. Den mestbegunstigelsesbehandling, Rusland indrømmer i henhold til denne aftale, finder ikke anvendelse i en overgangsperiode, der udløber fem år efter denne aftales ikrafttræden, hvad angår de fordele, der er defineret i bilag 1, og som Rusland indrømmer andre af de tidligere lande i Sovjetunionen. Denne periode kan om fornødent forlænges for specifikke sektorer efter fælles overenskomst mellem parterne.

2. For så vidt angår mestbegunstigelsesbehandling i henhold til afsnit III, udløber den i stk. 1 omhandlede overgangsperiode tre år efter aftalens ikrafttræden, eller når Rusland tiltræder GATT/WTO, hvis dette sker forinden.

AFSNIT II POLITISK DIALOG

Artikel 6

Mellem parterne etableres der en regelmæssig politisk dialog, som de agter at udvikle og intensivere. Den skal ledsage og konsolidere tilnærmelsen mellem Den Europæiske Union og Rusland, støtte de politiske og økonomiske forandringer, der foregår i Rusland, og bidrage til etablering af nye samarbejdsformer. Den politiske dialog skal:

- styrke Ruslands forbindelser med Den Europæiske Union. Den økonomiske konvergens, der opnås i kraft af denne aftale, vil føre til nærmere politiske forbindelser

- befordre en større overensstemmelse i holdningerne til internationale spørgsmål af fælles interesse og således øge sikkerheden og stabiliteten

- indebære, at parterne bestræber sig på at samarbejde om spørgsmål vedrørende overholdelse af principperne om demokrati og menneskerettighederne og om nødvendigt afholder konsultationer om spørgsmål i forbindelse med deres rette gennemførelse.

Artikel 7

1. Der afholdes møder, i princippet to gange om året, mellem formanden for Rådet for Den Europæiske Union og formanden for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og Ruslands præsident på den anden side.

2. På ministerplan finder den politiske dialog sted i det samarbejdsråd, der er nedsat ved artikel 90, og ved andre lejligheder efter fælles overenskomst, også med Den Europæiske Unions trojka.

Artikel 8

Parterne fastlægger andre procedurer og mekanismer for den politiske dialog især i følgende form:

- møder to gange om året på højt embedsmandsplan mellem Den Europæiske Unions trojka på den ene side og russiske embedsmænd på den anden side

- fuldstændig udnyttelse af diplomatiske kanaler

- alle andre fremgangsmåder, herunder eventuelt ekspertmøder, der kan bidrage til at konsolidere og udvikle denne dialog.

Artikel 9

Den politiske dialog på parlamentarikerplan finder sted i det parlamentariske samarbejdsudvalg, der nedsættes ved aftalens artikel 95.

AFSNIT III VAREHANDEL

Artikel 10

1. Parterne indrømmer hinanden den generelle mestbegunstigelsesbehandling i artikel I, stk. 1, i GATT.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for:

a) fordele, der indrømmes nabolande for at lette grænsetrafikken

b) fordele, der indrømmes med det sigte at oprette en toldunion eller et frihandelsområde eller i kraft af oprettelsen af en sådan union eller et sådant område. Ved »toldunion« og »frihandelsområde« forstås sådanne, som er beskrevet i artikel XXIV, stk. 8, i GATT, eller som er oprettet efter den fremgangsmåde, der er anført i samme GATT-artikels stk. 10

c) fordele, der indrømmes bestemte lande i overensstemmelse med GATT og andre internationale aftaler til gavn for udviklingslandene.

Artikel 11

1. Varer fra den ene parts område, der indføres i den anden parts område, pålægges ikke hverken direkte eller indirekte indenlandske skatter eller andre indenlandske afgifter af nogen art ud over dem, der direkte eller indirekte pålægges tilsvarende indenlandske varer.

2. Sådanne varer indrømmes desuden en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes tilsvarende varer af indenlandsk oprindelse under hensyn til alle love, administrative bestemmelser og forskrifter vedrørende deres indenlandske salg, udbydelse til salg, køb, transport, distribution eller anvendelse. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at der anvendes differentierede indenlandske transporttakster, som udelukkende skyldes hensynet til den økonomiske drift af transportmidlerne og ikke beror på varens nationalitet.

3. Artikel III, stk. 8, 9 og 10, i GATT finder tilsvarende anvendelse mellem parterne.

Artikel 12

1. Parterne er enige om, at princippet om transitfrihed er en væsentlig forudsætning for at nå denne aftales mål.

I den forbindelse sørger hver part for transitfrihed gennem sit område for varer med oprindelse eller bestemmelsessted i den anden parts toldområde.

2. Reglerne i artikel V, stk. 2, 3, 4 og 5, i GATT finder anvendelse mellem parterne.

Artikel 13

Følgende artikler i GATT finder med de nødvendige ændringer anvendelse mellem parterne:

1) Artikel VII, stk. 1, 2, 3, stk. 4, litra a), b) og d), og stk. 5

2) Artikel VIII

3) Artikel IX

4) Artikel X.

Artikel 14

Uden at det berører de rettigheder og forpligtelser, der følger af for begge parter bindende internationale konventioner om midlertidig indførsel af varer, indrømmer hver part desuden den anden part fritagelse for importafgifter og told på midlertidigt indførte varer i de tilfælde og efter de procedurer, der måtte være fastlagt i andre internationale konventioner på området, som den er bundet af, i overensstemmelse med dens lovgivning. Denne lovgivning anvendes på et mestbegunstigelsesgrundlag og er således genstand for de undtagelser, der er opregnet i artikel 10, stk. 2, i denne aftale. Der tages hensyn til de betingelser, hvorunder den pågældende part har accepteret forpligtelserne i medfør af sådanne konventioner.

Artikel 15

1. Varer med oprindelse i Rusland indføres i Fællesskabet uden kvantitative restriktioner, jf. dog bestemmelserne i artikel 17, 20 og 21 i denne aftale og bestemmelserne i artikel 77, 81, 244, 249 og 280 i akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltrædelse af Fællesskabet.

2. Varer med oprindelse i Fællesskabet indføres i Rusland uden kvantitative restriktioner, jf. dog bestemmelserne i denne aftales artikel 17, 20 og 21 og bilag 2.

Artikel 16

Indtil Rusland tiltræder GATT/WTO, afholder parterne konsultationer i Samarbejdsudvalget om deres importtoldpolitik, herunder ændringer i toldbeskyttelsen. Parterne skal i særdeleshed tilbyde hinanden sådanne konsultationer forud for en forhøjelse af toldbeskyttelsen.

Artikel 17

1. Såfremt en vare indføres i en parts område i så øgede mængder og under sådanne omstændigheder, at det forvolder eller kan forvolde væsentlig skade for de indenlandske producenter af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer, kan Fællesskabet eller Rusland, alt efter hvem af dem der er berørt, træffe passende foranstaltninger i overensstemmelse med nedenstående procedurer og betingelser.

2. Inden der træffes foranstaltninger eller, i de tilfælde hvor stk. 4 finder anvendelse, snarest muligt derefter, meddeler Fællesskabet respektive Rusland Samarbejdsudvalget alle fornødne oplysninger med henblik på, at der kan findes en for begge parter tilfredsstillende løsning. Parterne indleder straks konsultationer i Samarbejdsudvalget.

3. Hvis parterne på grundlag af konsultationerne ikke senest 30 dage efter sagens forelæggelse for Samarbejdsudvalget når til enighed om, hvilke foranstaltninger der skal træffes over for situationen, kan den part, der anmodede om konsultationerne, begrænse indførslen af de pågældende varer eller træffe andre formålstjenlige foranstaltninger i det omfang og tidsrum, der er nødvendigt for at forebygge eller afhjælpe skaden.

4. I kritiske situationer, hvor en forsinkelse ville medføre en skade, som vanskeligt kan genoprettes, kan parterne træffe foranstaltningerne inden konsultationerne under forudsætning af, at der tilbydes konsultationer straks efter, at foranstaltningerne er truffet.

5. Ved valget af foranstaltninger efter denne artikel skal parterne foretrække de foranstaltninger, der griber mindst forstyrrende ind i virkeliggørelsen af denne aftales mål.

6. Når en af parterne træffer en beskyttelsesforanstaltning i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser, kan den anden part frit afvige fra sine forpligtelser i henhold til dette afsnit over for førstnævnte part for handel, som i det væsentlige har samme værdi.

Der træffes ingen sådanne forholdsregler, før den anden part har tilbudt afholdelse af konsultationer, og heller ikke hvis der er opnået enighed mellem parterne inden 45 dage efter det tidspunkt, hvor sådanne konsultationer blev tilbudt.

7. Den ret til at afvige fra forpligtelserne, der er omhandlet i stk. 6, kan ikke udøves i de første tre år, hvor en beskyttelsesforanstaltning er i kraft, forudsat at beskyttelsesforanstaltningen er truffet som følge af en uomtvistelig stigning i importen, for en periode på højst fire år og i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser.

Artikel 18

Intet i dette afsnit, særlig artikel 17, skal være til hinder for eller på nogen måde berøre parternes mulighed for at træffe antidumpingforanstaltninger eller modforholdsregler i overensstemmelse med artikel VI i GATT, aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT, aftalen om fortolkning og anvendelse af artikel VI, XVI og XXIII i GATT eller dertil knyttet intern lovgivning.

I forbindelse med antidumping- eller subsidieundersøgelser indvilliger parterne hver især i at undersøge redegørelser fra den anden part og at underrette de pågældende berørte om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der vil blive lagt til grund for den endelige afgørelse. Inden der indføres en endelig antidumpingtold eller udligningstold, bestræber parterne sig så vidt muligt på at finde en konstruktiv løsning på problemet.

Artikel 19

Aftalen er ikke til hinder for forbud mod eller restriktioner for indførsel, udførsel eller transit af varer, som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed og liv, beskyttelse af naturressourcer, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret eller bestemmelser vedrørende guld og sølv. Sådanne forbud eller restriktioner må dog ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem parterne.

Artikel 20

Dette afsnit berører ikke bestemmelserne i aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om handel med tekstilvarer, der blev paraferet den 12. juni 1993, og som har været anvendt med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 1993. Desuden finder artikel 15 i nærværende aftale ikke anvendelse på handelen med tekstilvarer henhørende under kapitel 50-63 i den kombinerede nomenklatur.

Artikel 21

1. Handelen med varer henhørende under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab er omfattet af:

- bestemmelserne i dette afsnit, dog ikke artikel 15, og

- fra ikrafttrædelsen af aftalen om kvantitative arrangementer for samhandelen med EKSF-stålprodukter ligeledes af dennes bestemmelser.

2. Der nedsættes en kontaktgruppe vedrørende kul- og stålspørgsmål i henhold til protokol 1, der er knyttet til denne aftale.

Artikel 22 Handel med nukleare materialer

1. Handelen med nukleare materialer reguleres på grundlag af:

- bestemmelserne i denne aftale med undtagelse af artikel 15 og artikel 17, stk. 1 til 5, og stk. 7

- bestemmelserne i artikel 6, 7, 14, artikel 15, stk. 1, 2, stk. 3, første punktum, og stk. 4 og 5 i 1989-aftalen

- vedlagte brevveksling.

2. Uanset bestemmelserne i denne artikels stk. 1 er parterne enige om at tage alle nødvendige skridt for at nå til et arrangement for handelen med nukleare materialer inden den 1. januar 1997.

3. Indtil der er opnået enighed om et sådant arrangement, gælder bestemmelserne i denne artikel fortsat.

4. Der vil blive taget skridt til indgåelse af en aftale om nukleare sikkerhedsforanstaltninger, fysisk beskyttelse og administrativt samarbejde om overførsel af nukleare materialer. Indtil en sådan aftale træder i kraft, gælder parternes respektive lovgivning og deres internationale forpligtelser til ikke-spredning i forbindelse med overførsel af nukleare materialer.

5. Med henblik på anvendelsen af den i stk. 1 omhandlede ordning forstås ved:

- henvisningen i artikel 6 og artikel 15, stk. 5, i 1989-aftalen til »denne aftale«, den ordning, der er fastlagt ved stk. 1 i nærværende artikel

- henvisningen i artikel 17, stk. 6, i nærværende aftale til »denne artikel«, artikel 15 i 1989-aftalen

- henvisningen i artikel 6, 7, 14 og 15 i 1989-aftalen til de »kontraherende parter«, parterne i nærværende aftale

- henvisningen til Det Blandede Udvalg i artikel 15 i 1989-aftalen, det Samarbejdsudvalg, der er nedsat ved artikel 92 i nærværende aftale.

AFSNIT IV BESTEMMELSER VEDRØRENDE ERHVERVSLIV OG INVESTERINGER

KAPITEL I ARBEJDSKRAFTENS VILKÅR

Artikel 23

1. Under hensyntagen til de i de enkelte medlemsstater gældende love, betingelser og procedurer sikrer Fællesskabet og dets medlemsstater, at russiske statsborgere, der er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, ikke på grund af deres nationalitet forskelsbehandles i forhold til medlemsstatens egne statsborgere, for så vidt angår arbejdsvilkår, aflønning eller afskedigelse.

2. Rusland indrømmer på de betingelser og efter de retningslinjer, der gælder i Rusland, statsborgere fra en medlemsstat, der er lovligt beskæftiget på Ruslands område, den i stk. 1 omhandlede behandling.

Artikel 24 Samordning af social sikkerhed

Parterne indgår aftaler med henblik på:

1) under hensyntagen til de i de enkelte medlemsstater gældende betingelser og retningslinjer at fastsætte de nødvendige bestemmelser om samordning af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere af russisk nationalitet, der er lovligt beskæftiget på en medlemsstats område, og efter omstændighederne for deres familiemedlemmer. Disse bestemmelser skal især sikre:

- at alle forsikrings-, beskæftigelses- eller opholdsperioder, disse arbejdstagere har haft i de forskellige medlemsstater, lægges sammen for så vidt angår alders-, invaliditets- og dødsbetingede pensioner samt lægebehandling for disse arbejdstagere og efter omstændighederne for deres familiemedlemmer

- at pensioner betinget af alder, dødsfald, arbejdsulykker eller erhvervssygdomme eller af deraf følgende invaliditet, med undtagelse af de særlige ikke-bidragsbaserede ydelser, frit kan overføres til den sats, der anvendes efter lovgivningen i skyldnermedlemsstaten eller -staterne

- at de pågældende arbejdstagere efter omstændighederne modtager familieydelser for ovennævnte familiemedlemmer.

2) under hensyntagen til de i Rusland gældende betingelser og retningslinjer at fastsætte de nødvendige bestemmelser for, at arbejdstagere, der er statsborgere i en medlemsstat, og som er lovligt beskæftiget i Rusland, og medlemmer af deres familie, der er lovligt bosat der, indrømmes en behandling svarende til den, der er beskrevet i nr. 1), andet og tredje led.

Artikel 25

De foranstaltninger, der træffes ifølge artikel 24 i denne aftale, berører ikke rettigheder eller forpligtelser, der måtte følge af bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og Rusland, hvorved der er fastsat en gunstigere behandling af statsborgere fra medlemsstaterne eller Rusland.

Artikel 26

Samarbejdsrådet undersøger, hvorledes arbejdsvilkårene for erhvervsfolk kan forbedres i overensstemmelse med parternes internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne i henhold til dokumentet fra CSCE-konferencen i Bonn.

Artikel 27

Samarbejdsrådet fremsætter henstillinger om gennemførelsen af artikel 23 og 26 i denne aftale.

KAPITEL II BETINGELSER VEDRØRENDE ETABLERING OG DRIFT AF VIRKSOMHEDER

Artikel 28

1. Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Rusland på den anden side indrømmer i overensstemmelse med deres respektive love og administrative bestemmelser, for så vidt angår virksomheders etablering på deres område, hinanden en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer noget tredjelands virksomheder.

2. Uden at det berører forbeholdene i bilag 3, indrømmer Fællesskabet og dets medlemsstater i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser russiske virksomheders datterselskaber i Fællesskabet en behandling, for så vidt angår deres drift, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer andre fællesskabsvirksomheder eller, hvis den er gunstigere, den, de indrømmer fællesskabsvirksomheder, der er datterselskaber af noget tredjelands virksomheder.

3. Uden at det berører forbeholdene i bilag 4, indrømmer Rusland i overensstemmelse med sine love og administrative bestemmelser, for så vidt angår fællesskabsvirksomheders russiske datterselskaber, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, det indrømmer andre russiske virksomheder eller, hvis den er gunstigere, den, det indrømmer russiske virksomheder, der er datterselskaber af noget tredjelands virksomheder.

4. Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og Rusland på den anden side indrømmer i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser henholdsvis russiske og fællesskabsvirksomheders filialer en behandling, for så vidt angår deres drift, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer filialer af noget tredjelands virksomheder.

5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 må ikke bruges til omgåelse af en parts love og administrative bestemmelser om adgang til bestemte sektorer eller aktiviteter, for så vidt angår datterselskaber af den anden parts virksomheder etableret på den pågældende førstnævnte parts område.

Den i stk. 2 og 3 nævnte behandling indrømmes virksomheder, der er etableret i henholdsvis Fællesskabet og Rusland på denne aftales ikrafttrædelsesdato, og virksomheder, der etableres efter denne dato, fra tidspunktet for deres etablering.

Artikel 29

Bestemmelserne i artikel 28 i denne aftale anvendes sammen med følgende bestemmelser på de i bilag 6 omhandlede bank- og forsikringstjenesteydelser.

1. Hvad angår de banktjenesteydelser, der er omhandlet i del B i bilag 6, beskrives i del A i bilag 7 arten af den behandling, Rusland indrømmer i medfør af artikel 28, stk. 1, for så vidt angår etablering i form af oprettelse af datterselskaber alene, og i medfør af artikel 28, stk. 3.

Hvad angår de forsikringstjenesteydelser, der er omhandlet i del A, nr. 1 og 2, i bilag 6, beskrives arten af den behandling, Rusland indrømmer i medfør af artikel 28, stk. 1, i del B i bilag 7.

2. Uanset andre bestemmelser i denne aftale er der ikke noget til hinder for, at en part træffer foranstaltninger af forsigtighedsgrunde, herunder til beskyttelse af investorer, indskydere, policeindehavere eller personer, over for hvem en finansiel servicevirksomhed har en tillidsforpligtelse, eller for at sikre det finansielle systems integritet og stabilitet. Disse foranstaltninger må ikke anvendes som middel til at omgå en parts forpligtelser i henhold til denne aftale.

Intet i denne aftale må fortolkes således, at en part tvinges til at videregive oplysninger om enkeltkunders forhold eller regnskaber, eller oplysninger, som er fortrolige eller vedrører ejendomsforhold, og som er i offentlige organers besiddelse.

3. Uden at dette berører bestemmelserne i del A, nr. 1, litra d) og e), i bilag 7, må hverken Fællesskabet eller dets medlemsstater på den ene side eller Rusland på den anden side indføre nye forskrifter eller foranstaltninger, der kan bevirke eller forværre en forskelsbehandling i forhold til den bestående situation på tidspunktet for aftalens undertegnelse, hvad angår vilkårene for den anden parts virksomheders etablering på deres respektive områder i sammenligning med deres egne selskaber.

Parterne er enige om, at der ved udtrykket »forværre en forskelsbehandling« også forstås forværring af diskriminerende betingelser eller en udvidelse eller genindførelse heraf efter den indeværende anvendelsesperiode.

4. Med henblik på denne aftale anses med hensyn til bankvirksomhed en virksomhed for at være et russisk datterselskab af en fællesskabsvirksomhed, såfremt over 50 % af aktiekapitalen indehaves af en fællesskabsvirksomhed.

Artikel 30

I denne aftale forstås ved:

a) »etablering«: de i litra h) i denne artikel omhandlede fællesskabsvirksomheders og russiske virksomheders ret til at indlede erhvervsvirksomhed ved oprettelse af datterselskaber og filialer i henholdsvis Rusland eller Fællesskabet.

For så vidt angår de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 29, forstås ved »etablering« de i litra h) i nærværende artikel omhandlede fællesskabsvirksomheders og russiske virksomheders ret til at indlede erhvervsvirksomhed ved oprettelse af datterselskaber og filialer i henholdsvis Rusland eller Fællesskabet efter at have modtaget bevilling fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser hos hver af parterne

b) »datterselskab« af en virksomhed: en virksomhed, som faktisk kontrolleres af førstnævnte virksomhed

c) »erhvervsvirksomhed«: virksomhed inden for industri, handel og liberale erhverv, herunder finansielle tjenesteydelser

d) »filial« af en virksomhed: et forretningssted, der ikke har status som juridisk person, men som giver indtryk af varighed, som f.eks. en afdeling af et moderorgan, har en ledelse og er materielt udstyret til at indgå forretninger med tredjemand, således at sidstnævnte, skønt med kendskab til at der om nødvendigt vil være en juridisk forbindelse med moderorganet, der har sit hovedkontor i udlandet, ikke behøver at forhandle direkte med moderorganet, men kan afslutte forretninger på det forretningssted, der udgør afdelingen

e) »datterselskab i Fællesskabet« eller »russisk datterselskab«: henholdsvis en »fællesskabsvirksomhed« eller en »russisk virksomhed« som nedenfor defineret, som også er et datterselskab af henholdsvis en »russisk virksomhed« eller en »fællesskabsvirksomhed«

f) en statsborger i henholdsvis en medlemsstat eller i Rusland: en fysisk person, som er statsborger i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Rusland i overensstemmelse med deres respektive lovgivning

g) »drift«: udøvelse af erhvervsvirksomhed

For så vidt angår de finansielle tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 29, forstås ved »drift«: udøvelsen af al erhvervsvirksomhed, som tillades i henhold til den bevilling, selskabet har modtaget af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende love og administrative bestemmelser hos hver af parterne

h) henholdsvis en »fællesskabsvirksomhed« eller en »russisk virksomhed«: en virksomhed, der er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Ruslands lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedforretningssted er beliggende på henholdsvis Fællesskabets eller Ruslands område. Når en virksomhed, der er oprettet i overensstemmelse med henholdsvis en medlemsstats eller Ruslands lovgivning, alene har sit vedtægtsmæssige hjemsted på henholdsvis Fællesskabets eller Ruslands område, betragtes den dog som henholdsvis en fællesskabsvirksomhed eller en russisk virksomhed, såfremt dens drift har en reel og vedvarende forbindelse med økonomien i henholdsvis en af medlemsstaterne eller Rusland.

For så vidt angår international søtransport finder bestemmelserne i dette kapitel og kapitel III også anvendelse på rederier, der er etableret uden for Fællesskabet eller Rusland, og som kontrolleres af statsborgere i henholdsvis en medlemsstat eller Rusland, såfremt deres skibe er registreret i henholdsvis den pågældende medlemsstat eller Rusland i overensstemmelse med deres respektive lovgivning.

Med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse anses international søtransport for at omfatte intermodale transportforløb, der indbefatter en sørejse, uden at dette berører gældende nationalitetsrestriktioner vedrørende transport af gods og passagerer med anvendelse af andre transportformer

i) Med henblik på anvendelsen af artikel 29 og bilag 7, for så vidt angår de banktjenesteydelser, der er omhandlet i del B i bilag 6, forstås ved »russisk datterselskab« eller »datterselskab i Fællesskabet« som defineret i litra e): et datterselskab, som er en bank efter lovgivningen i henholdsvis Rusland eller en medlemsstat.

Med henblik på anvendelsen af artikel 29 og bilag 7, for så vidt angår de banktjenesteydelser, der er omhandlet i del B i bilag 6, forstås ved »fællesskabsvirksomhed« eller »russisk virksomhed« som defineret i litra h): en virksomhed, som er en bank efter lovgivningen i henholdsvis en medlemsstat eller Rusland.

Artikel 31

Uanset artikel 100 er bestemmelserne i dette afsnit ikke til hinder for, at hver part træffer de forholdsregler, der måtte være nødvendige for at forebygge, at dens foranstaltninger vedrørende tredjelandes adgang til dens marked omgås ved hjælp af denne aftales bestemmelser.

Artikel 32

1. Uanset bestemmelserne i kapitel I i dette afsnit har en fællesskabsvirksomhed eller en russisk virksomhed, der er etableret på henholdsvis Ruslands eller Fællesskabets område, ret til i overensstemmelse med etableringsværtslandets gældende lovgivning på henholdsvis Ruslands og Fællesskabets område at beskæftige eller i et datterselskab, en filial eller et joint venture at lade beskæftige ansatte, der er statsborgere i henholdsvis medlemsstaterne og Rusland, forudsat at disse ansatte er nøglepersonale som defineret i stk. 2, og at de udelukkende beskæftiges af virksomheder, datterselskaber, filialer eller joint ventures. Disse ansattes opholds- og arbejdstilladelser kan kun gælde for det tidsrum, denne beskæftigelse varer.

2. Som nøglepersonale i ovennævnte virksomheder, i det følgende benævnt »organisationer«, anses »virksomhedsinternt udstationerede«, som defineret i litra c), inden for nedennævnte kategorier, forudsat at organisationen er en juridisk person, og at de pågældende har været beskæftiget i den eller været partnere i den (på anden måde end som majoritetsaktionærer) i mindst det år, der går umiddelbart forud for en sådan udstationering:

a) personer i en overordnet stilling i en organisation, som primært forestår ledelsen af forretningsstedet (filial, datterselskab eller joint venture), og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende, herunder personer:

- der leder forretningsstedet eller en afdeling eller underafdeling af det

- der fører tilsyn og kontrol med andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejderes arbejde

- der personligt har beføjelse til at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse og afskedigelse eller andre personaledispositioner

b) personer, der arbejder i en organisation, og som besidder en viden ud over det sædvanlige af afgørende betydning for forretningsstedets service, forskningsudstyr, teknikker eller ledelse. I bedømmelsen af en sådan viden kan der ud over den for forretningsstedet specifikke viden indgå et højt kvalifikationsniveau med hensyn til en type arbejde eller aktivitet, der kræver specifik teknisk viden, herunder medlemskab af en anerkendt faggruppe

c) ved en »virksomhedsinternt udstationeret« forstås en fysisk person, der arbejder i en organisation på en parts område, og som i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed midlertidigt overflyttes til den anden parts område; den pågældende organisation skal have sit hovedforretningssted på en parts område, og overflytningen skal ske til et under denne organisation hørende forretningssted, der reelt udøver tilsvarende erhvervsvirksomhed på den anden parts område.

Artikel 33

Parterne anerkender betydningen af at indrømme hinanden national behandling med hensyn til deres virksomheders etablering og, i tilfælde hvor dette ikke er omtalt i denne aftale, drift på deres område og er enige om at overveje muligheden for at tage skridt i denne retning på et gensidigt tilfredsstillende grundlag og i lyset af henstillinger fra Samarbejdsrådet.

Artikel 34

1. Parterne bestræber sig af al magt på ikke at træffe foranstaltninger eller dispositioner, der gør etablerings- og driftsvilkårene for den anden parts virksomheder mere restriktive, end de var på dagen før datoen for undertegnelsen af aftalen.

2. Senest ved udgangen af det tredje år efter aftalens undertegnelse og siden hvert år undersøger parterne i Samarbejdsrådet:

- hvilke foranstaltninger hver af parterne har indført siden aftalens undertegnelse, som kan påvirke en parts virksomheders etablering og drift på den anden parts område, og som er omfattet af forpligtelserne i henhold til artikel 28, og

- hvorvidt parterne vil kunne indfri:

- forpligtelsen til ikke at træffe foranstaltninger eller handle på en sådan måde, at betingelserne for den anden parts virksomheders etablering og drift gøres mere restriktive, end de var på tidspunktet for undersøgelsen, i tilfælde der ikke allerede var forudset i aftalen, eller

- andre forpligtelser, der berører deres handlefrihed

på områder, der er aftalt mellem parterne i henseende til forpligtelserne i henhold til artikel 28.

Såfremt en af parterne efter en sådan undersøgelse skønner, at foranstaltninger truffet af den anden part siden aftalens undertegnelse resulterer i en situation, der er betydeligt mere restriktiv med hensyn til førstnævnte parts virksomheders etablering og drift på den anden parts område i forhold til situationen på tidspunktet for aftalens undertegnelse, kan førstnævnte part anmode den anden part om indledning af konsultationer. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i del A i bilag 8 anvendelse.

3. Med henblik på at realisere målene i denne artikel træffes de foranstaltninger, der er omhandlet i del B i bilag 8.

4. Denne artikels bestemmelser berører ikke bestemmelserne i artikel 51. For de i artikel 51 omhandlede situationer gælder udelukkende de i artikel 51 fastsatte bestemmelser med udelukkelse af alle andre.

Artikel 35

1. Bestemmelserne i artikel 28 gælder ikke for lufttransport, transport ad indre vandveje og søtransport.

2. For så vidt angår skibsagenturers aktiviteter, som omhandlet nedenfor vedrørende levering af tjenesteydelser inden for international søtransport, herunder intermodale transportforløb, der indbefatter en sørejse, tillader hver part dog i overensstemmelse med parternes respektive gældende love og administrative bestemmelser den anden parts virksomheder forretningsmæssig tilstedeværelse på sit område i form af datterselskaber eller filialer på etablerings- og driftsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, den indrømmer sine egne virksomheder eller, hvis de er gunstigere, dem, den indrømmer datterselskaber eller filialer af noget tredjelands virksomheder.

3. Disse aktiviteter omfatter:

a) markedsføring og salg af tjenesteydelser inden for søtransport og i relation dertil ved direkte kontakt med kunder, fra tilbudsgivning til fakturering

b) køb og videresalg af tjenesteydelser inden for transport og i relation dertil, herunder indenlandske transportydelser med enhver transportform, som er nødvendige for levering af en intermodal ydelse

c) udfærdigelse af transportdokumenter, tolddokumenter eller andre dokumenter vedrørende de transporterede varers oprindelse og beskaffenhed

d) formidling af forretningsmæssige oplysninger med et hvilket som helst middel, herunder edb-informationssystemer og elektronisk dataudveksling (med forbehold af ikke-diskriminerende restriktioner vedrørende telekommunikation)

e) etablering af forretningsforbindelser af enhver art med andre skibsagenturer

f) handling på virksomhedernes vegne, bl.a. organisering af skibsanløb eller overtagelse af gods, når det er påkrævet.

KAPITEL III GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEVERING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 36

Parterne indrømmer i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der gælder hos hver part, for de sektorer, der er opført i bilag 5 til denne aftale, hinanden en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer ethvert andet tredjeland, for så vidt angår betingelserne for fællesskabsvirksomheders eller russiske virksomheders grænseoverskridende levering af tjenesteydelser til henholdsvis Ruslands og Fællesskabets område.

Artikel 37

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 48 i denne aftale tillader parterne i de sektorer, der er opført i bilag 5 til denne aftale, midlertidig bevægelighed for fysiske personer, som repræsenterer en fællesskabsvirksomhed eller en russisk virksomhed, og som ønsker midlertidig indrejse med henblik på at forhandle om salg af grænseoverskridende tjenesteydelser eller indgå aftaler om salg af grænseoverskridende tjenesteydelser for denne virksomhed, forudsat at de pågældende repræsentanter ikke inddrages i direkte salg til offentligheden eller selv leverer tjenesteydelser.

Artikel 38

1. Hver part kan i de sektorer, der er opført i bilag 5, fastsætte betingelserne for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser på sit område. Har disse administrative bestemmelser almen gyldighed, skal de forvaltes på en rimelig, objektiv og upartisk måde.

2. Stk. 1 berører ikke bestemmelserne i artikel 36 og 50.

3. Senest ved udgangen af det tredje år efter aftalens undertegnelse undersøger parterne i Samarbejdsrådet:

- hvilke foranstaltninger hver af parterne har indført siden aftalens undertegnelse, som påvirker den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, der er omfattet af artikel 36, og

- hvorvidt parterne vil kunne indfri:

- forpligtelsen til ikke at træffe foranstaltninger eller handle på en sådan måde, at betingelserne for den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, der er omfattet af artikel 36, gøres mere restriktive, end de var på tidspunktet for undersøgelsen, eller

- andre forpligtelser, der berører deres handlefrihed

på områder, der er aftalt mellem parterne i henseende til forpligtelserne i henhold til artikel 36.

Såfremt en af parterne efter en sådan undersøgelse skønner, at foranstaltninger truffet af den anden part siden aftalens undertegnelse resulterer i en situation, der er betydeligt mere restriktiv med hensyn til den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser i henhold til artikel 36 i forhold til situationen på tidspunktet for aftalens undertegnelse, kan denne part anmode den anden part om indledning af konsultationer. I sådanne tilfælde finder bestemmelserne i del A i bilag 8 anvendelse.

4. Med henblik på at virkeliggøre målene i denne artikel træffes de foranstaltninger, der er omhandlet i del B i bilag 8.

5. Denne artikels bestemmelser berører ikke bestemmelserne i artikel 51. For de i artikel 51 omhandlede situationer gælder udelukkende de i artikel 51 fastsatte bestemmelser med udelukkelse af alle andre.

Artikel 39

1. For så vidt angår søtransport forpligter parterne sig til effektivt at anvende princippet om uhindret adgang til markedet og trafikken på et kommercielt grundlag.

a) Ovenstående bestemmelse berører ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers konvention om en adfærdskodeks for linjekonferencer, som gælder for parterne i denne aftale. Ikke-konferencelinjer kan frit operere i konkurrence med en konference, blot de overholder princippet om redelig konkurrence på et kommercielt grundlag.

b) Parterne bekræfter, at de tilslutter sig princippet om fri konkurrence som et væsentligt træk ved markedet for tør og flydende bulkfragt.

2. På grundlag af principperne i stk. 1:

a) anvender parterne fra denne aftales ikrafttræden i deres samhandel ingen lastfordelingsbestemmelser i bilaterale aftaler mellem nogen medlemsstat og det tidligere Sovjetunionen

b) indfører parterne ikke lastfordelingsaftaler i fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande om tør og flydende bulkfragt og linjefart. Dette udelukker dog ikke muligheden for sådanne arrangementer vedrørende linjefartgods under de ekstraordinære omstændigheder, hvor linjerederier fra en af parterne i denne aftale ellers ikke ville have nogen reel mulighed for at deltage i trafikken til og fra det pågældende tredjeland

c) afskaffer parterne ved denne aftales ikrafttræden alle ensidige foranstaltninger og administrative, tekniske og andre hindringer, der kan have diskriminerende virkninger for den frie udveksling af tjenesteydelser inden for international søtransport.

For så vidt angår adgang til havne, der er åbne for udenlandske skibe, og brug af disse havnes infrastruktur og hjælpetjenester for skibsfarten samt afgifter og gebyrer i forbindelse dermed, toldfaciliteter og tildeling af kajplads og laste- og lossefaciliteter, indrømmer hver part i øvrigt skibe, der benyttes til transport af gods, passagerer eller begge dele, og som fører den anden parts flag, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der gælder for dens egne skibe.

3. Parterne er enige om, at de efter denne aftales ikrafttræden og senest den 31. december 1996 vil føre forhandlinger om en gradvis åbning af hver parts indre vandveje for den anden parts statsborgere og rederier med henblik på fri udveksling af internationale sø- og flodtransporttjenesteydelser.

Artikel 40

Med henblik på at skabe gunstige vilkår for jernbanetransporten mellem parterne er der enighed om, at begge parter inden for rammerne af denne aftale og gennem bilaterale og multilaterale ordninger vil fremme:

- en lettelse af told- og andre klareringsprocedurer ved grænsen for gods og rullende materiel

- et samarbejde om tilvejebringelse af passende rullende materiel, der opfylder kravene i den internationale trafik

- en tilnærmelse af forskrifter og procedurer for den internationale transport

- beskyttelse og udvikling af den internationale passagertrafik mellem medlemsstaterne og Rusland.

Artikel 41

Samarbejdet skal sikre redelige, afbalancerede og konkurrencebetonede vilkår på markedet for satellitopsendelse og rumtransport baseret på sunde økonomiske faktorer, og der vil i særdeleshed blive taget skridt til at fremme forhandlinger om og gennemførelsen af multilaterale regler vedrørende den internationale handel med satellitopsendelses- og rumtransporttjenesteydelser.

Betingelserne for levering af satellitopsendelses- og rumtransporttjenesteydelser vil blive aftalt i overgangsperioden indtil år 2000.

Artikel 42

Parterne bestræber sig på i overensstemmelse med deres respektive lovgivning, praksis og betingelser at yde hinanden al mulig bistand i forbindelse med foranstaltninger, de hver især træffer til fremme af grænseoverskridende handel inden for mobilkommunikation via satellit på deres respektive områder. Parterne mødes i 1996 med henblik på at undersøge mulighederne for at indrømme hinanden mestbegunstigelsesbehandling for mobilkommunikationstjenesteydelser via satellit.

Artikel 43

Med henblik på at sikre en samordnet transportudvikling mellem parterne tilpasset deres handelsmæssige behov, kan parterne efter denne aftales ikrafttræden indgå særlige aftaler om betingelserne for gensidig markedsadgang og levering af tjenesteydelser inden for transportsektoren, i det omfang disse betingelser ikke allerede er behandlet i denne aftale. Sådanne aftaler kan gælde for en eller flere transportformer.

KAPITEL IV ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 44

For så vidt angår kapitel II og III og afsnit V, tages der ikke hensyn til en behandling, som Fællesskabet, dets medlemsstater eller Rusland indrømmer på grundlag af forpligtelser indgået ved økonomiske integrationsaftaler.

Artikel 45

Virksomheder, der kontrolleres og alene ejes af fællesskabsvirksomheder og russiske virksomheder i fællesskab, omfattes også af bestemmelserne i kapitel II og III i dette afsnit og bestemmelserne i afsnit V.

Artikel 46

1. Dette afsnits bestemmelser anvendes med forbehold af begrænsninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.

2. De finder ikke anvendelse på aktiviteter, der på den ene eller den anden parts område, selv lejlighedsvis, er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed.

Artikel 47

Samarbejdsrådet kan rette henstillinger om yderligere liberalisering af handelen med tjenesteydelser under hensyn til udviklingen i parternes sektorer for tjenesteydelser og parternes andre internationale forpligtelser, særlig i lyset af slutresultaterne af forhandlingerne om den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, i det følgende benævnt »GATS«.

Artikel 48

For så vidt angår dette afsnit, skal intet i aftalen hindre parterne i at anvende deres love og administrative bestemmelser vedrørende fysiske personers indrejse og ophold, arbejde, arbejdsvilkår og etablering samt levering af tjenesteydelser, forudsat at det ikke sker på en sådan måde, at en part derved helt eller delvis berøves de fordele, der tilkommer den i medfør af en given bestemmelse i aftalen. Denne bestemmelse berører ikke anvendelsen af artikel 46.

Artikel 49

1. Den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes efter bestemmelserne i dette afsnit eller afsnit V, finder ikke anvendelse på skattefordele, som parterne nu eller i fremtiden indrømmer på grundlag af dobbeltbeskatningsaftaler eller andre skatteordninger.

2. Intet i dette afsnit eller afsnit V skal fortolkes således, at parterne hindres i at træffe eller håndhæve foranstaltninger, der har til formål at forebygge skatteundgåelse eller -unddragelse efter skattebestemmelser i dobbeltbeskatningsaftaler og andre skatteordninger eller den indenlandske skattelovgivning.

3. Intet i dette afsnit eller afsnit V skal fortolkes således, at medlemsstaterne eller Rusland hindres i ved anvendelsen af de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning at sondre mellem skattepligtige, der ikke befinder sig i samme situation, specielt hvad angår deres bopælssted.

Artikel 50

Uden at det berører artikel 32 og 37, skal ingen bestemmelser i dette afsnits kapitel II, III og IV fortolkes som givende:

- statsborgere i henholdsvis medlemsstaterne eller Rusland ret til at indrejse eller opholde sig på henholdsvis Ruslands eller Fællesskabets område i nogen som helst egenskab og især som aktionær eller anpartshaver i en virksomhed eller leder eller ansat i en sådan eller leverandør eller modtager af tjenesteydelser

- russiske virksomheders datterselskaber eller filialer i Fællesskabet ret til på Fællesskabets område at beskæftige eller lade beskæftige russiske statsborgere

- fællesskabsvirksomheders datterselskaber eller filialer i Rusland ret til på Ruslands område at beskæftige eller lade beskæftige statsborgere fra medlemsstaterne

- russiske virksomheder eller russiske virksomheders datterselskaber eller filialer i Fællesskabet ret til at stille arbejdstagere, der er russiske statsborgere, til rådighed til at handle på vegne og under tilsyn af andre personer på grundlag af midlertidige ansættelseskontrakter

- fællesskabsvirksomheder eller fællesskabsvirksomheders datterselskaber eller filialer i Rusland ret til at stille arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, til rådighed til at handle på vegne og under tilsyn af andre personer på grundlag af midlertidige ansættelseskontrakter.

Artikel 51

1. Den behandling, parterne indrømmer hinanden, som omhandlet i denne artikel, kan fra dagen en måned forud for datoen for ikrafttrædelsen af de relevante forpligtelser i GATS, for så vidt angår sektorer eller foranstaltninger omfattet af GATS, i intet tilfælde være gunstigere end den, den pågældende førstnævnte part indrømmer efter GATS-bestemmelserne, hvilket gælder hver enkelt servicesektor, undersektor og tjenesteydelsesform.

2. Uden at dette berører automatikken i bestemmelserne i stk. 1, underretter den part, der har påtaget sig forpligtelser under GATS, den anden part om de relevante bestemmelser og om de tilpasninger af denne aftale, der følger deraf.

3. Inden for en måned efter modtagelsen af de i stk. 2 omhandlede oplysninger fra den part, der har påtaget sig forpligtelser under GATS, kan den anden part meddele førstnævnte part, at den agter at foretage tilpasninger af de forpligtelser, der følger af dette afsnit, og at foretage disse tilpasninger på følgende måde:

- hvor en servicesektor, undersektor eller tjenesteydelsesform er udelukket fra aftalens anvendelsesområde, eller hvor dette indskrænkes eller gøres til genstand for opfyldelse af betingelserne i stk. 1, kan den tilsvarende sektor, undersektor eller tjenesteydelsesform eller anvendelsesområdet på samme måde udelukkes eller indskrænkes eller gøres til genstand for opfyldelse af samme eller lignende betingelser.

4. De tilpasninger, der foretages af den anden part, skal føre til genskabelse af balancen i forpligtelserne mellem parterne.

5. Skønner en part, at de tilpasninger, der foretages i medfør af stk. 3, ikke fører til genskabelse af balance i forpligtelserne mellem parterne, kan denne part anmode den anden part om, at der inden for en frist på 30 dage indledes konsultationer med henblik på at finde en tilfredsstillende løsning ved hjælp af en anden passende tilpasning af dens forpligtelser i henhold til dette afsnit.

6. Er der ikke inden for fristen på 30 dage efter indledningen af konsultationer fundet nogen tilfredsstillende løsning, bringes proceduren i artikel 101 i anvendelse på anmodning af en af parterne.

AFSNIT V BETALINGER OG KAPITAL

Artikel 52

1. Parterne forpligter sig til i frit konvertibel valuta at tillade løbende betalinger mellem personer bosat i Fællesskabet og Rusland i forbindelse med bevægelser af varer, tjenesteydelser eller personer foretaget i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser.

2. Der sikres frie kapitalbevægelser mellem personer, der er bosat i Fællesskabet og i Rusland, i forbindelse med direkte investeringer i virksomheder oprettet i overensstemmelse med værtslandets lovgivning og direkte investeringer i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II i afsnit IV samt hjemtagelse af disse investeringer, herunder kompensationsbetalinger som følge af trufne foranstaltninger, såsom ekspropriering, nationalisering eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, og ethvert afkast deraf.

3. Bestemmelserne i stk. 2 forhindrer ikke Rusland i at anvende restriktioner for investeringer foretaget i udlandet af personer, der er bosat i Rusland. Parterne er enige om, at de fem år efter denne aftales ikrafttræden konsulterer hinanden med hensyn til opretholdelsen af disse restriktioner under hensyntagen til de relevante monetære, skattemæssige og finansielle betragtninger.

4. Overførsler i forbindelse med de i stk. 2 nævnte kapitalbevægelser sker på samme valutakursbetingelser som dem, der gælder for løbende transaktioner.

5. Uden at det berører stk. 6 og 7, må parterne efter en overgangsperiode på fem år efter denne aftales ikrafttræden ikke indføre nye restriktioner for kapitalbevægelser og løbende betalinger i relation dertil mellem personer bosat i Fællesskabet og Rusland, og de bestående ordninger kan heller ikke gøres mere restriktive. Restriktioner, der indføres i den i dette stykke, første punktum, nævnte overgangsperiode, berører imidlertid ikke parternes forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 2, 3, 4 og 9.

6. Efter ikrafttrædelsen af det i stk. 5 omtalte forbud kan henholdsvis Fællesskabet og Rusland, uden at det berører stk. 1 og 2, under særlige omstændigheder, når kapitalbevægelser mellem Fællesskabet og Rusland medfører eller kan medføre alvorlige vanskeligheder for valutakurspolitikken eller den monetære politik i Fællesskabet eller Rusland, træffe beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til kapitalbevægelser mellem Fællesskabet og Rusland i en periode på højst seks måneder, hvis sådanne foranstaltninger er absolut nødvendige.

7. Under henvisning til bestemmelserne i denne artikel kan Rusland, indtil den russiske valuta bliver fuldt konvertibel i den betydning, der fremgår af artikel VIII i vedtægten (Articles of Agreement) for Den Internationale Valutafond (IMF), anvende valutarestriktioner i forbindelse med ydelse eller optagelse af kort- og mellemfristede finansielle kreditter, for så vidt sådanne restriktioner pålægges Rusland som betingelse for ydelse af sådanne kreditter og er tilladt efter Ruslands status under IMF.

Rusland anvender disse restriktioner uden forskelsbehandling. De anvendes således, at de bringer færrest mulige forstyrrelser i denne aftale. Rusland underretter straks Samarbejdsrådet om indførelsen af sådanne foranstaltninger og om eventuelle ændringer deri.

8. Parterne konsulterer hinanden med henblik på at lette kapitalbevægelserne mellem Fællesskabet og Rusland for at fremme denne aftales mål. Parterne skal navnlig bestræbe sig på yderligere at liberalisere kapitalbevægelser i forbindelse med porteføljeinvesteringer og handelskreditter og kapitalbevægelser i forbindelse med finanslån og kreditter, der ydes personer bosat i Rusland af personer bosat i Fællesskabet. Samarbejdsrådet retter passende henstillinger herom inden for de første fem år efter denne aftales ikrafttræden.

9. Parterne indrømmer hinanden mestbegunstigelsesbehandling i relation til friheden til løbende betalinger og kapitalbevægelser og til betalingsmetoderne.

AFSNIT VI KONKURRENCE, BESKYTTELSE AF INTELLEKTUEL, INDUSTRIEL OG KOMMERCIEL EJENDOMSRET, LOVGIVNINGSSAMARBEJDE

Artikel 53 Konkurrence

1. Parterne er enige om at bestræbe sig på ved anvendelse af deres konkurrencelovgivning eller på anden måde at afhjælpe eller fjerne konkurrencebegrænsninger fra virksomheders side eller som følge af statsintervention, såfremt de kan berøre samhandelen mellem Fællesskabet og Rusland.

2. Til fremme af målene i stk. 1:

2.1. sikrer parterne, at de har og håndhæver en lovgivning om virksomheders begrænsning af konkurrencen inden for deres jurisdiktion

2.2. afstår parterne fra at yde eksportstøtte, der begunstiger visse virksomheder eller produktionen af andre varer end ikke-forædlede varer. Parterne erklærer sig også rede til fra det tredje år efter datoen for denne aftales ikrafttræden, for så vidt angår anden støtte, som fordrejer eller kan fordreje konkurrencen, i det omfang den berører samhandelen mellem Fællesskabet og Rusland, at indføre strenge discipliner, herunder også direkte forbud mod visse former for støtte. Disse støttekategorier og de derfor gældende discipliner fastlægges i fællesskab inden for en frist på tre år efter denne aftales ikrafttræden.

Giver en part på anmodning af den anden part oplysninger om sine statsstøtteordninger eller statsstøtte i bestemte enkelttilfælde

2.3. kan Rusland i en overgangsperiode, der udløber fem år efter aftalens ikrafttræden, træffe foranstaltninger, der er uforenelige med stk. 2.2, andet punktum, forudsat at sådanne foranstaltninger indføres og anvendes under de i bilag 9 beskrevne omstændigheder

2.4. erklærer parterne sig, for så vidt angår statsmonopoler af erhvervsmæssig karakter, rede til fra det tredje år efter datoen for denne aftales ikrafttræden at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling mellem deres statsborgere og virksomheder med hensyn til de vilkår, på hvilke varer indkøbes eller udbydes.

Erklærer parterne sig, for så vidt angår offentlige virksomheder eller virksomheder, som medlemsstaterne eller Rusland indrømmer enerettigheder, rede til fra det tredje år efter datoen for denne aftales ikrafttræden at sikre, at der ikke træffes eller opretholdes foranstaltninger, der fordrejer samhandelen mellem Fællesskabet og Rusland i et omfang, som strider mod parternes respektive interesser. Denne bestemmelse skal ikke hindre juridisk eller faktisk udførelse af de særlige opgaver, der påhviler disse virksomheder

2.5. den i stk. 2.2 og 2.4 fastsatte periode kan forlænges efter aftale mellem parterne.

3. På Fællesskabets eller Ruslands anmodning kan der i Samarbejdsudvalget afholdes konsultationer om de i stk. 1 og 2 omhandlede begrænsninger eller fordrejninger af konkurrencen og håndhævelsen af parternes konkurrenceregler, dog med de indskrænkninger, der måtte følge af lovgivning om videregivelse af oplysninger, fortrolighed og tavshedspligt. Konsultationerne kan også omfatte spørgsmål vedrørende fortolkningen af stk. 1 og 2.

4. Parten med erfaring i anvendelse af konkurrenceregler stiller sig velvilligt til efter anmodning, og i det omfang ressourcerne tillader det, at yde den anden part faglig bistand til formulering og gennemførelse af konkurrenceregler.

5. Ovenstående bestemmelser berører på ingen måde en parts ret til at træffe de fornødne foranstaltninger, særlig som nævnt i artikel 18, til imødegåelse af fordrejninger af samhandelen.

Artikel 54 Beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret

1. Parterne bekræfter i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel og bilag 10 den betydning, de tillægger en passende og effektiv beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder.

2. Parterne bekræfter den betydning, de tillægger forpligtelserne i henhold til følgende multilaterale konventioner:

- Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret (Stockholm-akten 1967, ændret i 1979)

- Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker (Stockholm-akten 1967, ændret i 1979)

- Nice-arrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker (Genève 1977, ændret i 1979)

- Budapest-traktaten om international anerkendelse af deponering af mikroorganismer i forbindelse med behandling af patentsager (1977, ændret i 1980)

- patentsamarbejdstraktaten (Washington 1970, ændret i 1979 og 1984)

- protokollen til Madrid-arrangementet om international registrering af varemærker (Madrid 1989).

3. Anvendelsen af bestemmelserne i denne artikel og bilag 10 tages af parterne op til fornyet undersøgelse med regelmæssige mellemrum i overensstemmelse med artikel 90. Opstår der problemer på området intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, der påvirker handelsvilkårene, afholdes der på anmodning af en af parterne hastende konsultationer, for at der kan findes en gensidigt tilfredsstillende løsning.

Artikel 55 Lovgivningssamarbejde

1. Parterne erkender, at tilnærmelse af lovgivningen er en vigtig forudsætning for en styrkelse af de økonomiske forbindelser mellem Rusland og Fællesskabet. Rusland bestræber sig på at sikre, at dets lovgivning gradvis bliver forenelig med Fællesskabets.

2. Tilnærmelsen af lovgivningen omfatter navnlig følgende områder: selskabslovgivning, banklovgivning, selskabsregnskaber og -beskatning, beskyttelse af arbejdstagere på arbejdspladsen, finansielle tjenesteydelser, konkurrenceregler, offentlige indkøb, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed og liv, miljø, forbrugerbeskyttelse, indirekte beskatning, toldlovgivning, tekniske forskrifter og standarder, det nukleare område og transport.

AFSNIT VII ØKONOMISK SAMARBEJDE

Artikel 56

1. Fællesskabet og Rusland befordrer et vidtgående økonomisk samarbejde med det sigte at bidrage til en udvidelse af deres respektive økonomier, til skabelse af et bæredygtigt internationalt økonomisk klima og til integration mellem Rusland og et bredere samarbejdsområde i Europa. Samarbejdet skal bidrage til at styrke og udvikle de økonomiske forbindelser til fordel for begge parter.

2. Ved udformningen af parternes politikker og andre foranstaltninger i relation til dette afsnit skal der særligt lægges vægt på fremme af økonomiske og sociale reformer og omstrukturering i Rusland, og der skal tages hensyn til bæredygtighed og en harmonisk social udvikling; der tages ligeledes fuldt ud hensyn til miljøet.

3. Samarbejdet omfatter bl.a.:

- udvikling af deres respektive industrier og transport

- opsøgning af nye forsyningskilder og nye markeder

- tilskyndelse til teknologisk og videnskabelig udvikling

- tilskyndelse til en stabil samfundsudvikling og udvikling af menneskelige ressourcer og lokal beskæftigelse

- fremme af det regionale samarbejde med sigte på en harmonisk og bæredygtig udvikling af det.

4. Parterne anser det for væsentligt, at de sideløbende med etableringen af indbyrdes partnerskabs- og samarbejdsforbindelser opretholder og udbygger samarbejdet med andre europæiske stater og med de andre lande i det tidligere Sovjetunionen med sigte på en harmonisk udvikling af regionen, og de bestræber sig bedst muligt på at fremme denne proces.

5. Det økonomiske samarbejde og andre former for samarbejde i henhold til denne aftale kan, så vidt det er muligt, støttes af Fællesskabet på grundlag af de relevante rådsforordninger om faglig bistand til landene i det tidligere Sovjetunionen under hensyntagen til de prioriteter, parterne er enige om. Der kan også ydes støtte på grundlag af eventuelle andre relevante fællesskabsinstrumenter.

Parterne er særlig opmærksomme på foranstaltninger, der kan befordre et samarbejde med de andre lande i det tidligere Sovjetunionen.

6. Dette afsnits bestemmelser berører ikke håndhævelsen af parternes konkurrenceregler og de specifikke konkurrencebestemmelser i denne aftale, der gælder for virksomhederne.

Artikel 57 Industrisamarbejde

1. Samarbejdet tager især sigte på at fremme følgende:

- udvikling af forretningsforbindelser mellem erhvervsvirksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder

- ledelsesforbedringer på virksomhedsplan

- privatiseringsprocessen som led i den økonomiske omstrukturering og styrkelse af den private sektor

- bestræbelser i både den offentlige og den private sektor på at omstrukturere og modernisere industrien i overgangsperioden indtil indførelsen af markedsøkonomi på vilkår, der kan sikre beskyttelse af miljøet og en bæredygtig udvikling heraf

- omstilling af forsvarsindustrierne

- udvikling af passende markedsbaserede handelsregler og -praksis, samt overførsel af knowhow.

2. I initiativer indenfor industrisamarbejdet tages der hensyn til de prioriteter, Fællesskabet og Rusland fastlægger. Målet skal navnlig være at fastlægge passende rammer for virksomhederne med henblik på at forbedre management-knowhow og skabe gennemsigtighed med hensyn til markeder og vilkårene for virksomhederne.

Artikel 58 Fremme og beskyttelse af investeringer

1. Under hensyntagen til Fællesskabets og medlemsstaternes respektive beføjelser og kompetence tager samarbejdet sigte på at skabe et gunstigt klima for såvel inden- som udenlandske investeringer især i kraft af bedre vilkår for beskyttelse af investeringer, overførsel af kapital og udveksling af information om investeringsmuligheder.

2. I dette samarbejde stiles der især mod:

- indgåelse, om nødvendigt, mellem medlemsstaterne og Rusland af aftaler om fremme og beskyttelse af investeringer

- indgåelse, om nødvendigt, mellem medlemsstaterne og Rusland af dobbeltbeskatningsaftaler

- udveksling af information om investeringsmuligheder bl.a. ved afholdelse af messer, udstillinger, handelsuger og andre arrangementer

- udveksling af information om love, administrative bestemmelser og administrativ praksis på investeringsområdet.

Artikel 59 Offentlige indkøb

Parterne samarbejder om at skabe forudsætninger for, at offentlige indkøbsaftaler indgås på åbne og konkurrenceprægede vilkår, især på basis af udbud.

Artikel 60 Standarder og overensstemmelsesvurdering, forbrugerbeskyttelse

1. Parterne træffer inden for rammerne af deres kompetence og i overensstemmelse med deres lovgivning foranstaltninger til at nedbringe forskellene mellem parterne på områderne metrologi, standardisering og certificering ved at tilskynde til brug af internationalt godkendte instrumenter på disse områder.

Parterne arbejder på ovennævnte områder nært sammen med de relevante europæiske og andre internationale organisationer.

Parterne ansporer navnlig til praktisk samvirke mellem deres respektive organisationer, indledningsvis med sigte på indledning af forhandling om aftaler om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurderingsvirksomhed.

2. Parterne indleder et nært samarbejde med henblik på at gøre deres respektive forbrugerbeskyttelsessystemer forenelige.

Samarbejdet skal navnlig sigte mod at etablere permanente systemer for gensidig underretning om farlige produkter, forbedring af forbrugeroplysningen, specielt med hensyn til de tilbudte produkters og tjenesteydelsers pris og beskaffenhed, udvekslinger mellem repræsentanter for forbrugerinteresser og øget overensstemmelse mellem forbrugerbeskyttelsespolitikkerne.

Artikel 61 Minedrift og råstoffer

1. Parterne samarbejder med henblik på at befordre udviklingen inden for minedrift og råstoffer. Opmærksomheden rettes særlig mod et samarbejde inden for non-ferrometaller.

2. Samarbejdet koncentreres især om følgende områder:

- udveksling af information om alle anliggender af interesse for parterne vedrørende udviklingen i minedriftssektoren og råstofsektoren, herunder handelsanliggender

- vedtagelse og gennemførelse af lovgivning vedrørende miljøbeskyttelse

- uddannelse.

3. Parterne tager med regelmæssige mellemrum dette samarbejde op til fornyet overvejelse i et særligt udvalg eller organ, der nedsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 93.

4. Denne artikels bestemmelser berører ikke artikler, der mere specifikt vedrører råstoffer, navnlig artikel 21, 65 og 66.

Artikel 62 Videnskab og teknologi

1. Parterne fremmer det bilaterale samarbejde inden for civil videnskabelig forskning og teknologisk udvikling på basis af gensidige fordele og, afhængigt af de disponible ressourcer, passende adgang til deres respektive programmer under forudsætning af en tilstrækkelig effektiv beskyttelse af den intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsret.

2. Det videnskabelige og teknologiske samarbejde omfatter:

- udveksling af videnskabelig og teknisk information

- fælles aktiviteter inden for videnskabelig forskning og teknologisk udvikling

- uddannelsesaktiviteter og mobilitetsprogrammer for videnskabsmænd, forskere og teknikere beskæftiget med videnskabelig forskning og teknologisk udvikling hos begge parter.

Når samarbejdet tager form af uddannelsesaktiviteter, gennemføres det efter bestemmelserne i artikel 63.

Ved gennemførelsen af sådanne samarbejdsaktiviteter lægges der særlig vægt på omplacering af videnskabsmænd, ingeniører, forskere og teknikere, der er eller har været beskæftiget inden for forskning i eller produktion af masseødelæggelsesvåben.

3. Samarbejdet gennemføres på grundlag af særlige aftaler, der forhandles og indgås i overensstemmelse med de af hver af partnerne fastsatte procedurer, og som bl.a. indeholder hensigtsmæssige bestemmelser om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.

Artikel 63 Uddannelse

1. Parterne samarbejder om at højne det almindelige uddannelsesniveau og det erhvervsfaglige kvalifikationsniveau i både den offentlige og den private sektor.

2. Samarbejdet rettes specielt mod følgende områder:

- modernisering af systemerne for højere uddannelse i Rusland

- uddannelse af ledere i den offentlige og den private sektor og højtstående embedsmænd på prioriterede områder efter nærmere fastlæggelse

- samarbejde mellem universiteter og mellem universiteter og virksomheder

- mobilitet for lærere, akademikere, yngre videnskabsmænd og forskere, administratorer og unge

- fremme af undervisningen i europæiske forhold ved egnede institutioner

- undervisning i Fællesskabets og Ruslands sprog

- videregående uddannelse af konferencetolke

- uddannelse af journalister

- udveksling af undervisningsmetoder og fremme af brugen af moderne undervisningsprogrammer og tekniske faciliteter

- udvikling af fjernundervisning og nye uddannelsesteknologier

- uddannelse af undervisere.

3. En parts eventuelle deltagelse i den anden parts relevante uddannelsesprogrammer kan overvejes i overensstemmelse med deres respektive procedurer, og er det hensigtsmæssigt, fastlægges der så institutionelle rammer og planer for samarbejdet med udgangspunkt i Ruslands deltagelse i Fællesskabets TEMPUS-program.

Artikel 64 Landbrug og agroindustri

Samarbejdet på dette område skal tage sigte på modernisering, omstrukturering og privatisering af landbruget og agroindustrien i Rusland på vilkår, der sikrer, at miljøet respekteres. Dette samarbejde skal bl.a. foregå ved udvikling af private bedrifter og distributionskanaler, oplagringsmetoder, markedsføring og ledelse, modernisering af infrastrukturen i landdistrikter og forbedring af den fysiske planlægning i landbruget, forbedring af produktiviteten, kvaliteten og effektiviteten og overførsel af teknologi og knowhow. Parterne sigter på at skabe overensstemmelse mellem deres sundheds- og plantesundhedsstandarder.

Artikel 65 Energi

1. Samarbejdet finder sted efter markedsøkonomiens og det europæiske energicharters principper og på baggrund af den gradvis tiltagende integration af energimarkederne i Europa.

2. Samarbejdet omfatter bl.a. følgende områder:

- forbedring af energiforsyningens kvalitet og sikkerhed på en økonomisk og miljømæssigt forsvarlig måde

- formulering af energipolitik

- forbedring af forvaltningen og reguleringen af energisektoren i overensstemmelse med markedsøkonomi

- tilvejebringelse af en række institutionelle, juridiske, skattemæssige og andre betingelser, der er nødvendige for at fremme handelen og investeringerne på energiområdet

- fremme af energibesparelser og energieffektivitet

- modernisering af energiinfrastrukturen, herunder sammenkobling af gasforsynings- og elnet

- energiproduktionens, -forsyningens og -forbrugets miljøvirkninger med det sigte at forebygge eller mindske de miljøskader, der opstår som følge af disse aktiviteter

- energiteknologiske forbedringer inden for forsyning og slutbrug for de forskellige energiformer

- ledelsesmæssig og teknisk uddannelse i energisektoren.

Artikel 66 Den nukleare sektor

Under hensyntagen til Fællesskabets og dets medlemsstaters respektive beføjelser og kompetence foregår det civile samarbejde inden for den nukleare sektor bl.a. ved implementering af to aftaler om termonuklear fusion og om nuklear sikkerhed, der skal indgås mellem parterne.

Artikel 67 Rumfart

Med forbehold af artikel 41 fremmer parterne, hvor det er hensigtsmæssigt, et langsigtet samarbejde inden for civil rumforskning, udvikling og kommercielle anvendelser. Parterne lægger særlig vægt på initiativer, der på basis af gensidig fordel medfører, at deres respektive rumfartsaktiviteter fuldt ud supplerer hinanden.

Artikel 68 Byggeri

Parterne samarbejder indenfor byggeindustrien, særlig på de områder, der er omfattet af artikel 55, 57, 60, 62, 63 og 77 i denne aftale.

Samarbejdet sigter bl.a. på at modernisere og omstrukturere byggesektoren i Rusland i overensstemmelse med de markedsøkonomiske principper og under behørig hensyntagen til sundheds-, sikkerheds- og miljøaspekterne.

Artikel 69 Miljø

1. Under hensyn til det europæiske energicharter og erklæringen fra Luzern-konferencen i 1993 udvikler og styrker parterne deres samarbejde om miljøet og menneskers sundhed.

2. Samarbejdet rettes mod bekæmpelse af miljøforringelsen og især:

- effektiv overvågning af forureningsniveauer og vurdering af miljøet; informationssystem vedrørende miljøsituationen

- bekæmpelse af lokal, regional og grænseoverskridende luft- og vandforurening

- økologisk genopretning

- bæredygtig, effektiv og miljøvenlig produktion og anvendelse af energi; industrianlægs sikkerhed

- klassificering og sikker håndtering af kemiske stoffer

- vandkvalitet

- nedbringelse, genanvendelse og sikker bortskaffelse af affald; gennemførelse af Basel-konventionen

- landbrugets indvirkning på miljøet, erosion og kemisk forurening

- beskyttelse af skove

- bevarelse af den biologiske mangfoldighed, fredede områder og bæredygtig udnyttelse og forvaltning af biologiske ressourcer

- fysisk planlægning, herunder byggeri og byplanlægning

- brug af økonomiske og fiskale instrumenter

- globale klimaændringer

- miljøoplysning og -bevidsthed

- gennemførelse af Espoo-konventionen om vurdering af miljøvirkninger i en grænseoverskridende sammenhæng.

3. Samarbejdet finder især sted ved:

- katastrofeplanlægning og andre nødsituationer

- udveksling af information og eksperter, herunder inden for overførsel af renere teknologi og sikker og miljømæssigt forsvarlig anvendelse af bioteknologi

- fælles forskningsaktiviteter

- forbedring af lovgivningen i retning af Fællesskabets standarder

- samarbejde på regionalt plan, herunder samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Miljøagentur, der er oprettet af Fællesskabet, og på internationalt plan

- udvikling af strategier, især vedrørende globale og klimamæssige spørgsmål og også med henblik på fremme af en bæredygtig udvikling

- undersøgelser af miljøvirkninger.

Artikel 70 Transport

Parterne udvikler og styrker deres samarbejde på transportområdet.

Samarbejdet rettes bl.a. mod omstrukturering og modernisering af transportsystemerne og -nettene i Rusland og, hvor det er hensigtsmæssigt, udvikling og sikring af transportsystemernes kompatibilitet i forbindelse med skabelse af et mere globalt transportsystem.

Samarbejdet omfatter bl.a.:

- modernisering af forvaltning og drift inden for vejtransport, jernbaner, havne og lufthavne

- modernisering og udvikling af infrastrukturen for jernbaner, indre vandveje, veje, havne, lufthavne og luftnavigation, herunder modernisering af hovedruter af fælles interesse og transeuropæiske forbindelser inden for disse transportformer

- fremme og udvikling af multimodal transport

- fremme af fælles forsknings- og udviklingsprogrammer

- forberedelse af de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for politikformulering og -gennemførelse, herunder privatisering af transportsektoren.

Artikel 71 Postvæsen og telekommunikation

1. Parterne udvider og styrker samarbejdet på dette område med sigte på en gradvis integration på det tekniske plan af deres respektive telekommunikations- og postbesørgelsesnet. Med henblik herpå iværksætter de navnlig følgende foranstaltninger:

- udveksling af information om politikken for telekommunikation og postbesørgelse og tv- og radiospredning

- udveksling af teknisk og anden information, uddannelse og rådgivningsaktioner

- overførsel af teknologi og knowhow

- udarbejdelse og gennemførelse af fælles projekter foretaget af passende organer fra begge parter

- fremme af nye kommunikationsfaciliteter, i første række til dækning af behovene i handelsinstitutioner og det offentlige

- fremme af europæiske tekniske standarder, certificeringssystemer og forskriftsmetoder

- samarbejde om at garantere kommunikation i krisesituationer, gensidig konsultation om udarbejdelse af retningslinjer for operatørsamarbejde i katastrofesituationer osv.

2. Disse aktiviteter skal bl.a. koncentreres om følgende prioriterede områder:

- udvikling og modernisering af en integreret telesektor i Rusland inden for rammerne af markedsreformer og skabelse af et passende forskriftsgrundlag

- modernisering af Ruslands telekommunikationsnet og integrering heraf i teknisk henseende i europæiske og verdensomspændende net

- samarbejde om udvikling af systemer for informationsudveksling og dataoverførsel mellem organisationer i Fællesskabet og Rusland

- teknisk integration af transeuropæiske telenet

- modernisering af Ruslands postvæsen og tv- og radiospredningstjenester, herunder de retlige og forskriftsmæssige aspekter

- ledelse af tjenesterne indenfor telekommunikation, postvæsen, tv- og radiospredning i parternes ændrede økonomiske miljø, herunder bl.a. organisationsstrukturer, strategi og planlægning, takstpolitik, indkøbsprincipper.

Artikel 72 Finansielle tjenesteydelser

Parterne samarbejder med sigte på at skabe og udvikle passende rammer for bank- og forsikringsvæsen og andre finansielle tjenesteydelser i Rusland afpasset efter behovene i en markedsøkonomi.

Samarbejdet tager sigte på:

- udvikling af regnskabsstandarder, der egner sig til en fri markedsøkonomi, og som er forenelige med medlemsstaternes standarder

- omstrukturering af bank-, forsikrings- og finanssystemet

- forbedring af tilsynet med og reguleringen af bank-, forsikrings- og finanssektoren

- udvikling af kompatible revisionssystemer

- udveksling af information om parternes gældende lovgivning eller lovgivning under udarbejdelse

- modernisering af infrastruktur til forretningsbanker og private banker.

Artikel 73 Regionaludvikling

Parterne styrker deres indbyrdes samarbejde om regionaludvikling og fysisk planlægning.

De fremmer de nationale, regionale og lokale myndigheders udveksling af information om regionalpolitik og fysisk planlægningspolitik og om metoder til formulering af regionalpolitik med særlig vægt på udvikling af ugunstigt stillede områder.

De tilskynder også til direkte kontakter mellem de respektive regioner og offentlige institutioner, der er ansvarlige for planlægningen af regionaludviklingen, med henblik på bl.a. udveksling af information om metoder og midler til fremme af regionaludviklingen.

Artikel 74 Samarbejde på det sociale område

1. Med hensyn til sundhed og sikkerhed udvikler parterne et indbyrdes samarbejde med det formål at højne beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Samarbejdet omfatter navnlig:

- uddannelse i sundheds- og sikkerhedsspørgsmål med særligt henblik på højrisiko-aktivitetssektorer

- udvikling og fremme af forebyggende foranstaltninger til bekæmpelse af erhvervssygdomme og andre arbejdsrelaterede lidelser

- forebyggelse af større ulykkesrisici og håndtering af giftige kemikalier

- forskning med henblik på udbygning af videnbasen vedrørende arbejdsmiljø og arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

2. For så vidt angår beskæftigelse, omfatter samarbejdet navnlig faglig bistand med henblik på:

- optimering af arbejdsmarkedet

- modernisering af arbejdsformidlings- og erhvervsvejledningstjenester

- planlægning og styring af omstruktureringsprogrammer

- fremme af beskæftigelsesskabelsen på lokalt plan

- udveksling af information om programmer for fleksibel beskæftigelse, herunder programmer, der fremmer selvstændig virksomhed og iværksætterånden.

3. Parterne lægger særlig vægt på samarbejde inden for social beskyttelse, herunder bl.a. samarbejde om planlægning og gennemførelse af reformer af den sociale beskyttelse i Rusland.

Disse reformer skal tage sigte på, at der i Rusland udvikles beskyttelsesmetoder, som hører naturligt sammen med markedsøkonomi, og skal omfatte socialsikring i alle henseender.

Samarbejdet skal også omfatte faglig bistand til udvikling af socialsikringsinstitutioner med sigte på at befordre en gradvis overgang til et system bestående af en kombination af former for beskyttelse baseret på bidrag og sociale ydelser, samt til relevante ikke-statslige organisationer, der yder social beskyttelse.

Artikel 75 Turisme

Parterne øger og udvikler deres indbyrdes samarbejde, som omfatter:

- lettelse af turismen

- samarbejde mellem officielle turistorganisationer

- forøgelse af informationsstrømmen

- overførsel af knowhow

- undersøgelse af mulighederne for fælles aktiviteter.

Artikel 76 Små og mellemstore virksomheder

1. Parterne bestræber sig på at udvikle og styrke små og mellemstore virksomheder og fremmer samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder i Fællesskabet og Rusland.

2. Parterne tilskynder til udvikling af information og knowhow bl.a. på følgende områder:

- de nødvendige lovmæssige, administrative, tekniske, skattemæssige, finansielle og andre betingelser for oprettelse og udvidelse af små og mellemstore virksomheder og for grænseoverskridende samarbejde

- levering af de specialiserede tjenesteydelser, som de små og mellemstore virksomheder har brug for, såsom lederuddannelse og uddannelse i markedsføring, regnskabsvæsen, kvalitetskontrol og oprettelse og styrkelse af organer til at levere disse tjenesteydelser

- oprettelse af vedvarende og stabile forbindelser mellem operatører i Fællesskabet og Rusland for at forbedre informationsstrømmen til små og mellemstore virksomheder og forbedre samarbejdet over grænserne, bl.a. gennem adgang til og drift af Business Cooperation Network og Euro-Info-Correspondence Centres, forudsat at de nødvendige betingelser i forbindelse med disse netværk er opfyldt.

Parterne samarbejder nært med henblik på at sikre, at de nødvendige betingelser for adgang til netværkerne er opfyldt.

Artikel 77 Kommunikation, datamatik og informationsinfrastruktur

1. Parterne støtter udviklingen af moderne informationsbehandlingsmetoder, herunder medierne. De tager passende skridt til at stimulere en effektiv gensidig udveksling af information. De prioriterer programmer, der sigter på at give den brede offentlighed grundlæggende information om Fællesskabet og give fagfolk, bl.a. erhvervskredse, specialiseret information.

2. Parterne gør den nødvendige indsats for at udvide og styrke samarbejdet med henblik på at oprette en passende informationsinfrastruktur. I dette øjemed iværksætter de navnlig følgende foranstaltninger:

- udveksling af information om politik for oprettelse af informationsinfrastrukturer, herunder forskriftspolitik

- udforskning af mulighederne for fælles projekter om forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, og om oprettelse af en informationsinfrastruktur, der er tilpasset behovene i en markedsøkonomi, idet der tages hensyn til russiske virksomheders omstillingsmuligheder og den russiske interesse i datamatisering, og idet der åbnes mulighed for interoperabilitet med Fællesskabets informationsinfrastrukturer

- udvikling af fælles programmer for uddannelse af specialister i informationsteknologi og informationstjenesteydelser

- fremme af europæiske tekniske standarder, certificeringssystemer og forskriftsmetoder.

Artikel 78 Told

1. Formålet med samarbejdet er at sikre kompatibilitet mellem parternes toldsystemer.

2. Samarbejdet omfatter især følgende:

- udveksling af information

- forbedring af arbejdsmetoder

- harmonisering og forenkling af toldprocedurer i forbindelse med de varer, der handles mellem parterne

- sammenkobling af Fællesskabets og Ruslands transitordninger

- bistand til indførelse og administration af moderne toldinformationssystemer, herunder edb-systemer på toldkontrolsteder

- gensidig bistand og fælles aktioner i forbindelse med varer med dobbelt anvendelsesformål og varer, der er genstand for ikke-toldmæssige begrænsninger

- afholdelse af seminarer og uddannelseskurser.

Der ydes om fornødent faglig bistand.

3. Uden at det berører det yderligere samarbejde omhandlet i denne aftale, særlig artikel 82 og 84, ydes den gensidige bistand mellem parternes administrative myndigheder i toldspørgsmål efter bestemmelserne i protokol 2.

Artikel 79 Statistisk samarbejde

1. Samarbejdet tager sigte på en yderligere udvikling af effektive statistiske systemer og informationsmæssig og programteknologisk kompatibilitet for statistiske data, der hurtigt kan levere pålidelige statistikker til støtte for og overvågning af det økonomiske samarbejde mellem parterne og den økonomiske reformproces i Rusland og desuden bidrage til udvikling af det private initiativ i Rusland.

2. Parterne samarbejder især om:

- at fremme udviklingen af et effektivt statistisk system i Rusland, og særlig at fastlægge passende institutionelle rammer

- at højne uddannelsesstandarderne for og erhvervskompetencen hos det statistiske personale

- at foretage en harmonisering med internationale og især Fællesskabets metoder, standarder og klassifikationer

- at levere passende mikro- og makroøkonomiske data til erhvervsdrivende i den private og den offentlige sektor

- at sikre datafortroligheden

- at udveksle statistiske oplysninger og med henblik herpå at opbygge og/eller gøre passende brug af databaser.

Artikel 80 Økonomi

Parterne letter den økonomiske reformproces og samordningen af den økonomiske politik ved at samarbejde om en bedre forståelse af de grundlæggende elementer i deres respektive økonomier og om formulering og gennemførelse af økonomisk politik under markedsøkonomi.

Parterne

- udveksler information om de makroøkonomiske resultater og udsigter og om udviklingsstrategier

- analyserer økonomiske spørgsmål af fælles interesse, herunder understøtning af økonomisk politik og gennemførelsesinstrumenter

- fremmer et bredt samarbejde mellem økonomer og højtstående embedsmænd for derved at fremskynde overførslen af knowhow til formulering af økonomisk politik og sikre en vid udbredelse af resultaterne af den for denne politik relevante forskning.

Artikel 81 Hvidvaskning af penge

1. Parterne er enige om nødvendigheden af at gøre en indsats for og samarbejde om at forhindre, at deres finansielle systemer benyttes til hvidvaskning af indtægter fra kriminelle aktiviteter i almindelighed og narkotikakriminalitet i særdeleshed.

2. Samarbejdet på dette område omfatter administrativ og faglig bistand med henblik på at fastlægge egnede standarder til at modvirke hvidvaskning af penge svarende til dem, der er vedtaget i Fællesskabet og internationale fora på dette område, herunder Financial Action Task Force (FATF).

Artikel 82 Narkotika

Parterne samarbejder om at øge effektiviteten og gennemslagskraften af politik og foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig produktion af og forsyning og handel med narkotika og psykotrope stoffer, herunder forebyggelse af omdirigering af kemiske prækursorer, samt om fremme af forebyggelse og formindskelse af efterspørgslen efter narkotika. Samarbejdet på dette område baseres på gensidige konsultationer og snæver samordning mellem parterne om målene og indsatsen på de forskellige felter, der vedrører narkotika, og skal bl.a. omfatte udveksling af uddannelsesprogrammer og, når det er muligt, faglig bistand fra Fællesskabet.

Artikel 83 Samarbejde om regulering af kapitalbevægelser og betalinger i Rusland

Med forbehold af artikel 52 samarbejder parterne, i erkendelse af behovet for at det russiske valutamarked kan fungere og udvikle sig stabilt, om oprettelse af et effektivt system for regulering af kapitalbevægelser og betalinger i Rusland.

Under henvisning til medlemsstaternes og Fællesskabets erfaringer, kompetence og respektive muligheder skal samarbejdet på dette område med faglig bistand fra Fællesskabet bl.a. omfatte:

- etablering af forbindelser mellem de kompetente myndigheder i Fællesskabet og dets medlemsstater og i Rusland

- løbende informationsudveksling

- støtte til udvikling af passende forskrifter.

For at sikre en optimal udnyttelse af de disponible ressourcer sikrer parterne en nær koordinering med foranstaltninger, der træffes af andre lande og internationale organisationer.

AFSNIT VIII SAMARBEJDE OM FOREBYGGELSE AF ULOVLIGE AKTIVITETER

Artikel 84

Parterne indleder et samarbejde med sigte på at forebygge ulovlige aktiviteter såsom:

- ulovlig indvandring og ulovligt ophold af fysiske personer af parternes nationalitet på deres respektive områder under hensyn til princippet om genindrejse og dermed forbunden praksis

- ulovlige aktiviteter på det økonomiske område, herunder korruption

- ulovlige transaktioner med forskellige produkter, herunder industriaffald

- forfalskninger

- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

Samarbejdet på ovennævnte områder baseres på indbyrdes konsultation og et nært samvirke, og der vil blive ydet faglig bistand på følgende områder:

- udarbejdelse af national lovgivning vedrørende forebyggelse af ulovlige aktiviteter

- oprettelse af informationscentre

- effektivisering af de institutioner, der beskæftiger sig med forebyggelse af ulovlige aktiviteter

- personaleuddannelse og opbygning af efterforskningsinfrastrukturer

- fastlæggelse af gensidigt acceptable foranstaltninger til at forebygge ulovlige aktiviteter.

AFSNIT IX KULTURELT SAMARBEJDE

Artikel 85

1. Parterne forpligter sig til at fremme det kulturelle samarbejde med sigte på at styrke de bestående forbindelser mellem deres befolkninger og tilskynde til tilegnelse af gensidigt kendskab til deres respektive sprog og kulturer under overholdelse af princippet om skaberfrihed og gensidig adgang til kulturværdier.

2. Samarbejdet omfatter navnlig følgende områder:

- udveksling af information og erfaringer inden for bevarelse og beskyttelse af monumenter og seværdigheder (den arkitektoniske arv)

- kulturudvekslinger mellem institutioner, kunstnere og andre, der arbejder på det kulturelle område

- oversættelse af litterære værker.

3. Samarbejdsrådet kan rette henstillinger om gennemførelsen af denne artikel.

AFSNIT X FINANSIELT SAMARBEJDE

Artikel 86

Med henblik på virkeliggørelse af målene i denne aftale, særlig i afsnit VI og VII, stiller Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 87, 88 og 89 midlertidig finansiel bistand til rådighed for Rusland i form af faglig bistand, der ydes som gavebistand, til fremme af den økonomiske omstilling i Rusland.

Artikel 87

Denne finansielle bistand ydes inden for rammerne af Tacis-programmet efter Fællesskabets rådsforordning herom.

Artikel 88

Målene og områderne for Fællesskabets finansielle bistand fastlægges i et vejledende program, der afspejler de vedtagne prioriteter, og som aftales mellem parterne under hensyntagen til Ruslands behov, sektormæssige opsugningsevne og reformfremskridt. Parterne underretter Samarbejdsrådet derom.

Artikel 89

For at opnå den bedst mulige udnyttelse af de disponible midler sikrer parterne, at Fællesskabets faglige bistand ydes i snæver samordning med de tilsvarende bidrag fra andre kilder, som medlemsstaterne, andre lande og internationale organisationer, såsom Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

AFSNIT XI INSTITUTIONELLE, ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 90

Der nedsættes et samarbejdsråd, som skal føre tilsyn med gennemførelsen af denne aftale. Det træder sammen på ministerplan en gang om året, og når omstændighederne kræver det. Det undersøger alle større spørgsmål, der opstår inden for rammerne af aftalen, og andre bilaterale eller internationale spørgsmål af fælles interesse for virkeliggørelsen af denne aftales mål. Samarbejdsrådet kan også fremsætte formålstjenlige henstillinger efter aftale mellem parternes repræsentanter i Samarbejdsrådet.

Artikel 91

1. Samarbejdsrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union og medlemmer af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og medlemmer af regeringen for Den Russiske Føderation på den anden side.

2. Samarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

3. Formandshvervet i Samarbejdsrådet varetages på skift af en repræsentant for Fællesskabet og et medlem af regeringen for Den Russiske Føderation.

Artikel 92

1. Samarbejdsrådet bistås i varetagelsen af sine opgaver af et samarbejdsudvalg, der består af repræsentanter for medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanter for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber på den ene side og repræsentanter for regeringen for Den Russiske Føderation på den anden side, normalt på højt embedsmandsplan. Formandshvervet i Samarbejdsudvalget varetages på skift af en repræsentant for Fællesskabet og en repræsentant for regeringen for Den Russiske Føderation.

Samarbejdsrådet fastsætter i sin forretningsorden Samarbejdsudvalgets opgaver, som omfatter forberedelse af Samarbejdsrådets møder og de opgaver, der er omhandlet i artikel 16, 17 og 53 og i bilag 2, samt Samarbejdsudvalgets funktionsmåde.

2. Samarbejdsrådet kan uddelegere enhver af sine beføjelser til Samarbejdsudvalget, der varetager arbejdet mellem Samarbejdsrådets møder.

Artikel 93

Samarbejdsrådet kan beslutte at nedsætte særlige udvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af dets opgaver og fastlægger sådanne udvalgs eller arbejdsgruppers sammensætning, opgaver og funktionsmåde.

Artikel 94

Ved undersøgelse af spørgsmål, der inden for rammerne af denne aftale måtte opstå vedrørende en bestemmelse, der omhandler en artikel i GATT, tager Samarbejdsrådet i videst muligt omfang hensyn til, hvorledes de kontraherende parter i GATT normalt fortolker den pågældende GATT-artikel.

Artikel 95

Der nedsættes et parlamentarisk samarbejdsudvalg. Det træder sammen med mellemrum, som det selv fastsætter.

Artikel 96

1. Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg består af medlemmer af Europa-Parlamentet på den ene side og medlemmer af Den Russiske Føderations forbundsforsamling på den anden side.

2. Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg fastsætter selv sin forretningsorden.

3. Formandshvervet i Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg varetages på skift af henholdsvis et medlem af Europa-Parlamentet og et medlem af Den Russiske Føderations forbundsforsamling ifølge de bestemmelser, der fastsættes i dets forretningsorden.

Artikel 97

Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg kan anmode om relevante oplysninger vedrørende denne aftales gennemførelse fra Samarbejdsrådet, som så skal forelægge udvalget de ønskede oplysninger.

Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg underrettes om Samarbejdsrådets henstillinger.

Det Parlamentariske Samarbejdsudvalg kan rette henstillinger til Samarbejdsrådet.

Artikel 98

1. Inden for denne aftales anvendelsesområde forpligter hver af parterne sig til at sikre, at fysiske og juridiske personer fra den anden part uden forskelsbehandling i forhold til deres egne statsborgere har adgang til parternes kompetente domstole og administrative organer for at kunne forsvare deres individuelle rettigheder og ejendomsrettigheder, herunder intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.

2. Inden for deres respektive beføjelser:

- fremmer parterne anvendelse af voldgift til bilæggelse af tvister, der opstår i forbindelse med handels- og samarbejdsoverenskomster indgået af økonomiske beslutningstagere fra Fællesskabet og Rusland

- er parterne enige om, at når en tvist indbringes for voldgift, kan hver af tvistens parter, medmindre andet er fastsat i reglerne for det af parterne valgte voldgiftsforum, vælge sin egen voldgiftsmand af en hvilken som helst nationalitet, og at den foresiddende tredje voldgiftsmand eller enevoldgiftsmanden kan være en statsborger i et tredjeland

- anbefaler parterne deres økonomiske beslutningstagere, at de efter fælles overenskomst vælger, hvilken lovgivning der skal gælde for deres kontrakter

- tilskynder parterne til anvendelse af de voldgiftsregler, der er udarbejdet af De Forenede Nationers Kommission for International Handelsret (UNCITRAL), og til voldgift ved et forum i en stat, der har undertegnet konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, udfærdiget i New York den 10. juni 1958.

Artikel 99

Intet i denne aftale hindrer en part i at træffe foranstaltninger:

1) som den finder nødvendige for at beskytte sine væsentlige sikkerhedsinteresser:

a) mod udbredelse af oplysninger, der kan skade dens væsentlige sikkerhedsinteresser

b) vedrørende fissile materialer eller materialer, hvoraf de er udledt

c) vedrørende produktion af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel eller forskning, udvikling og produktion, der er uundværlig i forsvarsøjemed, såfremt foranstaltningerne ikke ændrer konkurrencevilkårene for de varer, der ikke er beregnet til specifikt militært formål

d) i tilfælde af alvorlige interne forstyrrelser, som påvirker opretholdelsen af lov og orden, under krig eller alvorlige internationale spændinger, som udgør en krigstrussel, eller for at opfylde forpligtelser, den har påtaget sig med henblik på bevarelse af fred og international sikkerhed, eller

2) som den finder nødvendige for at opfylde sine internationale forpligtelser og tilsagn eller autonome foranstaltninger truffet på linje med sådanne almindeligt accepterede internationale forpligtelser og tilsagn vedrørende kontrol af industrivarer og -teknologi med dobbelt anvendelse.

Artikel 100

1. Inden for de områder, aftalen omfatter, og med forbehold af særlige bestemmelser heri:

- må de ordninger, som Rusland anvender over for Fællesskabet, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem medlemsstaterne, deres statsborgere eller deres virksomheder eller firmaer

- må de ordninger, som Fællesskabet anvender over for Rusland, ikke føre til nogen form for forskelsbehandling mellem russiske statsborgere eller virksomheder.

2. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke parternes ret til at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning på skattepligtige, som ikke befinder sig i samme situation, særlig med hensyn til bopæl.

Artikel 101

1. Enhver af parterne kan indbringe en hvilken som helst tvist vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af denne aftale for Samarbejdsrådet.

2. Samarbejdsrådet kan bilægge tvisten ved en henstilling.

3. Er det ikke muligt at bilægge tvisten efter stk. 2, kan en af parterne meddele den anden, at den har udpeget en forligsmand; den anden part skal så inden to måneder udpege endnu en forligsmand. Ved anvendelsen af denne procedure betragtes Fællesskabet og dets medlemsstater som en enkelt part i tvisten.

Samarbejdsrådet udpeger en tredje forligsmand.

Forligsmændenes henstillinger vedtages ved flertalsafgørelse. Sådanne henstillinger er ikke bindende for parterne.

4. Samarbejdsrådet kan fastlægge procedureregler for tvistbilæggelse.

Artikel 102

Parterne er enige om på anmodning af en af dem straks gennem passende kanaler at konsultere hinanden med henblik på drøftelse af ethvert spørgsmål vedrørende fortolkningen eller gennemførelsen af denne aftale og andre relevante aspekter af forbindelserne mellem dem.

Denne artikels bestemmelser berører på ingen måde artikel 17, 18, 101 og 107.

Artikel 103

Der kan ikke i medfør af aftalen indrømmes Rusland en gunstigere behandling end den, medlemsstaterne indrømmer hinanden.

Artikel 104

I denne aftale forstås ved »parter« på den ene side Fællesskabet eller medlemsstaterne eller Fællesskabet og dets medlemsstater, alt efter deres respektive beføjelser, og på den anden side Rusland.

Artikel 105

For så vidt spørgsmål, der er omhandlet i denne aftale, også er omhandlet i energicharter-traktaten og protokollerne dertil, finder denne traktat og disse protokoller fra deres ikrafttræden anvendelse på de pågældende spørgsmål, dog kun i det deri fastsatte omfang.

Artikel 106

Denne aftale indgås indledningsvis for en periode på ti år. Den fornyes automatisk år for år, såfremt ingen af parterne giver den anden part skriftlig meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før aftalens udløb.

Artikel 107

1. Parterne træffer de fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til aftalen. De drager omsorg for, at aftalens mål virkeliggøres.

2. Såfremt en part finder, at den anden part har misligholdt en forpligtelse i henhold til aftalen, kan den træffe passende foranstaltninger. Forinden meddeler den, bortset fra i særligt hastende tilfælde, Samarbejdsrådet alle nødvendige oplysninger til en grundig undersøgelse af situationen med henblik på at nå frem til en for parterne acceptabel løsning.

Ved valget af disse foranstaltninger skal de, der medfører færrest forstyrrelser i aftalen, foretrækkes. Samarbejdsrådet underrettes straks om foranstaltningerne, hvis den anden part anmoder derom.

Artikel 108

Bilag 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 og protokol 1 og 2 udgør en integrerende del af denne aftale.

Artikel 109

Indtil enkeltpersoner og virksomheder har opnået tilsvarende rettigheder i medfør af denne aftale, berører aftalen ikke de rettigheder, de er sikret i kraft af bestående aftaler, der er bindende for på den ene side en eller flere medlemsstater og på den anden side Rusland, undtagen på områder, der henhører under Fællesskabets kompetence, hvilket ikke berører medlemsstaternes forpligtelser efter denne aftale på områder, der henhører under deres kompetence.

Artikel 110

Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab finder anvendelse, og på de i disse traktater fastsatte betingelser, og på den anden side for Ruslands område.

Artikel 111

Denne aftale er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, tysk og russisk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Artikel 112

Parterne godkender denne aftale efter deres egne procedurer.

Denne aftale træder i kraft den første dag i den anden måned efter den dato, på hvilken parterne underretter hinanden om, at de procedurer, der er nævnt i stk. 1, er afsluttet.

Denne aftale afløser ved sin ikrafttræden, for så vidt angår forbindelserne mellem Fællesskabet og Rusland, aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker om handel og om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde, undertegnet den 18. december 1989 i Bruxelles, jf. dog artikel 22, stk. 1, 3 og 5.

Hecho en Corfú, el veinticuatro de junio de mil novecientos noventa y cuatro.

Udfærdiget i Corfu den fireogtyvende juni nitten hundrede og fireoghalvfems.

Geschehen zu Korfu am vierundzwanzigsten Juni neunzehnhundertvierundneunzig.

¸ãéíå óôçí ÊÝñêõñá, óôéò åßêïóé ôÝóóåñéò Éïõíßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ôÝóóåñá.

Done at Corfu on the twenty-fourth day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-four.

Fait à Corfou, le vingt-quatre juin mil neuf cent quatre-vingt-quatorze.

Fatto a Corfù, addì ventiquattro giugno millenovecentonovantaquattro.

Gedaan te Korfoe, de vierentwintigste juni negentienhonderd vierennegentig.

Feito em Corfu, em vinte e quatro de Junho de mil novecentos e noventa e quatro.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le Royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

På Kongeriget Danmarks vegne

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí ÅëëçíéêÞ Äçìïêñáôßá

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per la Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pela República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por las Comunidades Europeas

For De Europæiske Fællesskaber

Für die Europäischen Gemeinschaften

Ãéá ôéò ÅõñùðáúêÝò Êïéíüôçôåò

For the European Communities

Pour les Communautés européennes

Per le Comunità europee

Voor de Europese Gemeenschappen

Pelas Comunidades Europeias

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

BILAG 1

VEJLEDENDE OVERSIGT OVER FORDELE, SOM RUSLAND INDRØMMER LANDENE I DET TIDLIGERE SOVJETUNIONEN PÅ DE OMRÅDER, DER ER OMFATTET AF DENNE AFTALE (Januar 1994)

Fordelene indrømmes bilateralt på grundlag af de respektive aftaler eller anerkendt praksis. De omfatter bl.a.:

1. Import- og eksportafgifter

Der anvendes ingen importafgifter.

Der anvendes ingen eksportafgifter for varer, der leveres i henhold til årlige bilaterale mellemstatslige handels- og samarbejdsarrangementer inden for den nomenklatur og de mængder, der er fastsat heri, og som betragtes som »eksport til opfyldelse af føderalstatslige behov« som defineret i den relevante russiske lovgivning.

Der anvendes ingen moms for import.

Der anvendes ingen punktafgifter for import.

2. Tildeling af kvoter og bevillingsprocedurer

Eksportkvoter for leverancer af russiske produkter i henhold til årlige bilaterale mellemstatslige handels- og samarbejdsaftaler åbnes på samme måde som for »leverancer til opfyldelse af føderalstatslige behov«.

3. Særlige betingelser for enhver form for aktiviteter i bank- og finanssektoren (herunder etablering og drift), kapitalbevægelser og løbende betalinger, adgang til værdipapirer osv.

4. Prissystem vedrørende russisk eksport af visse slags råvarer og halvfabrikata (kul, råolie, naturgas, raffinerede olieprodukter)

Priserne fastlægges på grundlag af de tilsvarende gennemsnitspriser på verdensmarkedet omregnet til rubler eller den respektive nationale valuta til den kurs, Ruslands centralbank noterer den 15. dag i måneden forud for eksportmåneden.

5. Betingelser for transport og transit

For så vidt angår lande i Samfundet af Uafhængige Stater, der er parter i den multilaterale aftale »om principper og betingelser for forbindelser på transportområdet«, og/eller i henhold til bilaterale arrangementer for transport og transit anvendes der gensidigt ingen afgifter eller gebyrer for transport og fortoldning af varer (inklusive varer i transit) og transit af køretøjer.

6. Kommunikationstjenester, herunder post-, kurér- og teletjenester samt audiovisuelle og andre tjenester

7. Adgang til informationssystemer og databaser

BILAG 2

UNDTAGELSER FRA BESTEMMELSERNE I ARTIKEL 15 (KVANTITATIVE RESTRIKTIONER)

1. Som undtagelse fra bestemmelserne i artikel 15 kan Rusland træffe særlige foranstaltninger i form af kvantitative restriktioner, forudsat at de anvendes uden forskelsbehandling efter bestemmelserne i artikel XIII i GATT. Disse foranstaltninger kan først træffes efter udgangen af det første kalenderår efter aftalens undertegnelse.

2. Disse foranstaltninger kan kun træffes under de omstændigheder, der er anført i bilag 9.

3. Den samlede værdi af importen af de varer, der underlægges disse foranstaltninger, må ikke overstige følgende andele af den samlede import af varer med oprindelse i Fællesskabet:

- 10 % i det andet og tredje kalenderår efter aftalens undertegnelse

- 5 % i det fjerde og femte kalenderår efter aftalens undertegnelse

- 3 % herefter, indtil Ruslands tiltrædelse af GATT/WTO.

Ovennævnte andele fastlægges på grundlag af værdien af Ruslands import af varer med oprindelse i Fællesskabet i det sidste år forud for indførelsen af kvantitative restriktioner, for hvilket der foreligger statistikker.

Disse bestemmelser må ikke omgås gennem øget toldmæssig beskyttelse for så vidt angår de pågældende importerede varer.

4. Disse foranstaltninger må ikke anvendes efter Ruslands tiltrædelse af GATT/WTO, medmindre andet er bestemt i protokollen for Ruslands tiltrædelse af GATT/WTO.

5. Rusland underretter Samarbejdsudvalget om enhver foranstaltning, det måtte have til hensigt at træffe i medfør af bestemmelserne i dette bilag, og på anmodning af Fællesskabet afholdes der, inden foranstaltningerne træffes, konsultationer i Samarbejdsudvalget om disse foranstaltninger og de sektorer, de vedrører.

BILAG 3

FÆLLESSKABETS FORBEHOLD I HENHOLD TIL ARTIKEL 28, STK. 2

Minedrift

I nogle medlemsstater vil ikke-fællesskabskontrollerede virksomheder skulle have en koncession for så vidt angår minedrifts- og råstofrettigheder.

Fiskeri

Medmindre andet er bestemt, er adgang til og udnyttelse af de biologiske ressourcer og fiskebankerne i farvande, der henhører under medlemsstaternes suverænitet eller jurisdiktion, forbeholdt fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag, og som er registreret på Fællesskabets område.

Køb af fast ejendom

I nogle medlemsstater gælder der restriktioner for køb af fast ejendom.

Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder radio

National behandling hvad angår produktion og distribution, herunder tv- og radiospredning og andre former for transmission til offentligheden, kan være forbeholdt audiovisuelle værker, der opfylder visse oprindelseskriterier.

Teletjenester, herunder mobil- og satellittjenester

Forbeholdte tjenesteydelser

I nogle medlemsstater er markedsadgangen med hensyn til komplementære tjenester og infrastrukturer underlagt restriktioner.

Liberale erhverv

Ydelser forbeholdt fysiske personer, der er statsborgere i medlemsstaterne. Sådanne personer kan under visse omstændigheder oprette selskaber.

Landbrug

I nogle medlemsstater anvendes der ikke national behandling for ikke-fællesskabskontrollerede virksomheder, der ønsker at drive landbrug. Ikke-fællesskabskontrollerede virksomheders erhvervelse af vinmarker kan kun ske efter anmeldelse eller, om fornødent, tilladelse.

Nyhedstjenester

I nogle medlemsstater er der begrænsninger for udenlandsk deltagelse i forlagsvirksomheder og radio- og tv-selskaber.

BILAG 4

RUSLANDS FORBEHOLD I HENHOLD TIL ARTIKEL 28, STK. 3

Udnyttelse af undergrund og naturressourcer, herunder minedrift

1. For så vidt angår ikke-russiskkontrollerede virksomheder kan der kræves koncession til udvinding af visse malme og metaller.

2. Visse særlige licitationer vedrørende udnyttelse af undergrund og naturressourcer, der er bestemt for små virksomheder eller forsvarsvirksomheder under militær omstilling, kan være lukkede for ikke-russiskkontrollerede virksomheder.

Fiskeri

For at drive fiskeri er en tilladelse fra det respektive offentlige organ nødvendig.

Køb og formidling af fast ejendom

a) Ikke-russiskkontrollerede virksomheder kan ikke erhverve jord. Disse virksomheder kan dog lease jord for en periode på ikke over 49 år.

b) Som undtagelse fra litra a) kan ikke-russiskkontrollerede virksomheder erhverve jord i de tilfælde, hvor disse virksomheder anerkendes som køberne i overensstemmelse med Den Russiske Føderations lov om privatisering af statslige og kommunale virksomheder i Den Russiske Føderation og andre relevante forskrifter og bestemmelser, herunder betingelserne i privatiseringsprogrammer:

- som led i privatiseringen af statslige og kommunale virksomheder i form af udbud og licitation for kommerciel investering

- som led i udvidelsen og den yderligere opbygning af virksomheder i form af udbud og auktion for kommerciel investering.

Telekommunikation

Teletjenester, herunder mobil- og satellittjenester, opbygning, installation, drift og vedligeholdelse af kommunikationsanordninger, er underlagt restriktioner.

Massemedietjenester

Der er begrænsninger for udenlandsk deltagelse i massemedieselskaber.

Erhvervsaktiviteter

Visse erhvervsaktiviteter er lukkede, begrænsede eller underlagt særlige betingelser for så vidt angår fysiske personer, der ikke er russiske statsborgere.

Leasing af føderal ejendom

Leasing af føderal ejendom, hvis værdi overstiger 100 millioner rubler, til virksomheder med udenlandsk deltagelse foretages med tilladelse fra den statslige myndighed, der er beføjet til at forvalte sådan ejendom. Dette maksimumsbeløb vil blive hævet og udtrykt i konvertibel valuta.

BILAG 5

GRÆNSEOVERSKRIDENDE LEVERING AF TJENESTEYDELSER LISTE OVER TJENESTEYDELSER, FOR HVILKE PARTERNE INDRØMMER MESTBEGUNSTIGELSESBEHANDLING

a) Berørte sektorer i overensstemmelse med De Forenede Nationers foreløbige Central Product Classification (CPC)

Konsulentbistand vedrørende regnskabsmæssige undersøgelser: under CPC 86212 bortset fra »revisionstjenester«

Konsulentbistand vedrørende bogholderitjenester: CPC 86220

Ingeniørtjenester: CPC 8672

Integrerede ingeniørtjenester: CPC 8673

Arkitektoniske rådgivnings- og prædesigntjenester: CPC 86711

Arkitektoniske tjenester vedrørende byplanlægning og landskab: CPC 8674

Edb og dertil knyttede tjenester:

Konsulentbistand i forbindelse med installation af computerhardware: CPC 841

Tjenesteydelser vedrørende anvendelse af software: CPC 842

Databasetjenester: CPC 844

Reklame: CPC 871

Markeds- og opinionsundersøgelser: CPC 864

Managementkonsulent-bistand: CPC 866

Tjenesteydelser vedrørende tekniske prøver og analyser: CPC 8676

Rådgivning og konsulentbistand vedrørende landbrug, jagt og skovbrug

Rådgivning og konsulentbistand vedrørende fiskeri

Rådgivning og konsulentbistand vedrørende minedrift

Trykkeri- og forlagsvirksomhed: CPC 88442

Konferencetjenester

Oversættelsestjenester: CPC 87905

Boligindretningstjenester: CPC 87907

Telekommunikation:

Specialtjenester, herunder (men ikke udelukkende) elektronisk post, voice mail, online-information og databasesøgning, databehandling, EDI, kode- og protokolkonvertering

Pakke- og kredsløbskoblede datatjenester

Bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede ingeniørtjenester: undersøgelser på stedet: CPC 5111

Franchising: CPC 8929

Voksenundervisning pr. korrespondance under CPC 924

Nyheds- og pressetjenester: CPC 962

Udlejnings-/leasingstjenester uden operatører i forbindelse med andet transportudstyr (CPC 83101: personvogne, 83102: godstransportkøretøjer, 83105) og andet maskinel og udstyr (CPC 83106, 83107, 83108, 83109)

Kommissionær- og engroshandelstjenester i forbindelse med import og eksport (under CPC 621 og 622)

Forskning i og udvikling af software

Genforsikring og retrocession samt tjenesteydelser i tilknytning til forsikring, såsom rådgivning, aktuarbistand, risikovurdering og skaderegulering

Forsikring af risici i forbindelse med:

i) søtransport og kommerciel luftfart samt opsendelse og fragt i rummet (inklusive satellitter) med en sådan forsikring, at den dækker et af eller alle følgende tilfælde: de transporterede personer, de varer, der eksporteres eller importeres, det køretøj, der transporterer varerne, og ethvert ansvar i forbindelse hermed

ii) varer i international transit, og

iii) ulykkes- og sygeforsikring og personlig ansvarsforsikring for motorkøretøjer i tilfælde af grænseoverskridende bevægelser.

b) Databehandlingstjenester: CPC 843

Tilvejebringelse og overførsel af finansiel information og finansiel databehandling (jf. litra B, nr. 11 og 12, i bilag 6).

For så vidt angår tjenesteydelser opført under litra b) anvendes mestbegunstigelsesbehandling i henhold til artikel 38 uden anvendelse af del A i bilag 8.

BILAG 6

DEFINITIONER I FORBINDELSE MED FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

En finansiel tjenesteydelse er enhver tjenesteydelse af finansiel art, der tilbydes af en af parternes finansielle servicevirksomheder. Finansielle tjenesteydelser omfatter følgende aktiviteter:

A. Alle former for forsikringsydelser og dermed beslægtede tjenesteydelser

1. Direkte forsikring (inklusive co-assurance):

i) livsforsikring

ii) andre former for forsikring.

2. Genforsikring og retrocession.

3. Forsikringsmægling.

4. Tjenesteydelser i tilknytning til forsikring, såsom rådgivning, aktuarbistand, risikovurdering og skaderegulering.

B. Bankmæssige og andre finansielle tjenesteydelser (eksklusive forsikring)

1. Modtagelse af indskud og andre midler, som kan kræves tilbagebetalt, fra offentligheden.

2. Alle former for udlån, herunder forbrugerkredit, hypotekkredit, factoring og finansiering af kommercielle transaktioner.

3. Finansiel leasing.

4. Alle tjenesteydelser i tilknytning til betalings- og pengeoverførsel, herunder kreditkort, betalingskort, rejsechecks og bankanvisninger.

5. Garantier og engagementer.

6. Handel for egen regning eller for kunders regning, enten på fondsbørsen, uden for fondsbørsen eller på anden måde, med følgende papirer:

a) pengemarkedspapirer (herunder checks, veksler, indlånsbeviser osv.)

b) udenlandsk valuta

c) afledte produkter, herunder, men ikke begrænset til, terminsforretninger og optioner

d) kurs- og rentearbitragepapirer, herunder produkter som swaps, aftaler om terminskurser osv.

e) omsættelige værdipapirer

f) andre negotiable dokumenter og finansielle aktiver, herunder guld- og sølvbarrer.

7. Deltagelse i emissioner af enhver art af værdipapirer, herunder emissionsgarantier og placering som agent (enten offentligt eller privat) og servicevirksomhed i tilknytning til sådanne emissioner.

8. Låneformidling på pengemarkedet.

9. Investeringspleje, såsom likviditets- og porteføljeforvaltning, alle former for kollektiv investeringspleje, administration af pensionsfonde, forvaring og forvaltning af betroede midler.

10. Afregning og clearing i forbindelse med finansielle aktiver, herunder værdipapirer, afledte produkter og andre negotiable dokumenter.

11. Andre finansielle servicevirksomheders tilvejebringelse og overførsel af finansielle oplysninger samt programmel til finansiel databehandling og dermed beslægtet programmel.

12. Rådgivning og formidling samt andre medfølgende finansielle tjenesteydelser i forbindelse med de under nr. 1-11 nævnte aktiviteter, herunder kreditvurdering og -analyse, undersøgelser og rådgivning i tilknytning til investeringer og porteføljer, rådgivning om erhvervelser og om omstrukturering af virksomheder samt virksomhedsanalyse.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af definitionen af finansielle tjenesteydelser:

a) aktiviteter udført af centralbanker eller enhver anden offentlig institution med et penge- eller valutakurspolitisk sigte

b) aktiviteter udført af centralbanker, statslige organer eller offentlige institutioner på regeringens vegne eller med dennes garanti, undtagen hvor disse aktiviteter kan udføres af finansielle servicevirksomheder i konkurrence med sådanne offentlige organer

c) aktiviteter, der indgår i lovfæstede sociale sikringsordninger eller pensionsordninger, undtagen hvor disse aktiviteter kan udføres af finansielle servicevirksomheder i konkurrence med offentlige organer eller private institutioner.

BILAG 7

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

A. Hvad angår de banktjenesteydelser, der er omhandlet i litra B i bilag 6, forstås ved indrømmelse af mestbegunstigelsesbehandling i medfør af artikel 28, stk. 1, for så vidt angår etablering i form af oprettelse af et datterselskab alene (hvorved etablering i form af oprettelse af en filial udelukkes), og Ruslands indrømmelse af national behandling i medfør af artikel 28, stk. 3, en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, Rusland indrømmer sine egne virksomheder, med følgende undtagelser.

1. Rusland forbeholder sig ret til:

a) over for russiske datterselskaber og filialer af fællesskabsvirksomheder at fortsætte med at anvende det loft til begrænsning af den samlede andel af udenlandsk kapital i det russiske banksystem, der gælder på datoen for aftalens undertegnelse

b) over for russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder at stille et højere krav om minimumskapital end det, der stilles til dets egne virksomheder, såfremt dette minimumskapitalkrav ikke sættes op i forhold til det, der gælder på datoen for aftalens undertegnelse, før der anvendes national behandling for så vidt angår kravet om mindstekapital

c) at begrænse antallet af filialer af russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder

d) at sætte et minimumsniveau på ikke over 55 000 ECU for kontosaldi for hver fysisk person med russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder

e) at forbyde russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder at foretage transaktioner med aktier og instrumenter, der kan konverteres til aktier i russiske aktieselskaber

f) at forbyde russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder at foretage transaktioner med personer, der er bosat i Rusland.

2. Undtagelserne i nr. 1 finder kun anvendelse på følgende betingelser:

i) såfremt de gælder for datterselskaber af samtlige landes virksomheder, og

ii) for så vidt angår de undtagelser, der er omhandlet i nr. 1, litra c), d) og e):

a) indtil udløbet af en periode på højst fem år fra aftalens undertegnelse for de undtagelser, der er nævnt under litra c) og d), og på tre år for de undtagelser, der er nævnt under litra e), og

b) såfremt den andel af aktiekapitalen i det russiske datterselskab af fællesskabsvirksomheden, der ejes af russiske statsborgere eller virksomheder, ikke overstiger halvtreds procent (50 %), og

c) såfremt der er tale om russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder, som er etableret efter disse undtagelsers ikrafttræden

iii) for så vidt angår de undtagelser, der er omhandlet i nr. 1, litra f), indtil den 1. januar 1996, og kun hvis der er tale om russiske datterselskaber af fællesskabsvirksomheder, der er etableret efter den 15. november 1993, eller som ikke har startet deres transaktioner med personer, der er bosat i Rusland, før den 15. november 1993.

3. a) Efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for aftalens undertegnelse undersøger Rusland muligheden for:

i) at hæve det loft til begrænsning af den samlede andel af udenlandsk kapital i det russiske banksystem, der gælder på datoen for undertegnelsen af denne aftale, som anført under nr. 1, litra a), under hensyntagen til alle de relevante monetære, skattemæssige, finansielle og betalingsbalancemæssige aspekter og til situationen i det russiske banksystem

ii) at nedsætte det minimumskapitalkrav, der er nævnt under nr. 1, litra b), under hensyntagen til alle de relevante monetære, skattemæssige, finansielle og betalingsbalancemæssige aspekter og til situationen i det russiske banksystem.

b) Efter udløbet af en periode på tre år fra datoen for undertegnelsen af denne aftale undersøger Rusland muligheden for at lempe de restriktioner, der er nævnt under nr. 1, litra c) og d), under hensyntagen til alle de relevante monetære, skattemæssige, finansielle og betalingsbalancemæssige aspekter og til situationen i det russiske banksystem.

B. Hvad angår de forsikringstjenesteydelser, der er omhandlet i litra A, nr. 1 og 2, i bilag 6, er den mestbegunstigelsesbehandling, der indrømmes i medfør af artikel 28, stk. 1, for så vidt angår etablering i form af oprettelse af et datterselskab alene, der tillades for forsikringsvirksomhed, fastlagt i lovgivningen og de administrative bestemmelser, der gælder i Rusland på etableringsdatoen, idet der tages hensyn til følgende betingelser:

1. Ved udløbet af en periode på højst fem år efter aftalens undertegnelse ophæver Rusland grænsen på 49 % for maksimal udenlandsk aktieportefølje af virksomhedskapitalen.

2. I overgangsperioden på fem år er ophævelsen af grænsen for maksimal udenlandsk aktieportefølje ikke til hinder for, at Rusland kan indføre foranstaltninger i forbindelse med meddelelse af bevilling til fællesskabsvirksomheder inden for visse forsikringsklasser. Disse foranstaltninger kan kun træffes i forbindelse med enten obligatoriske sociale forsikringsordninger, offentlige indkøb eller de årsager, der er beskrevet i artikel 29, stk. 2, og må ikke annullere eller væsentligt svække virkningerne af ophævelsen af grænsen på 49 % for maksimal udenlandsk aktieportefølje.

BILAG 8

BESTEMMELSER VEDRØRENDE ARTIKEL 34 OG 38

Del A

Konsultationerne påbegyndes senest 30 dage efter, at den første part har anmodet herom. De afholdes med henblik på at nå til forståelse om:

- den anden parts tilbagetrækning af de foranstaltninger, som har ført til den betydeligt mere restriktive situation, eller

- tilpasninger af begge parters forpligtelser, eller

- tilpasninger, der skal foretages af den første part for at kompensere for den mere restriktive situation, som den anden part har skabt.

Hvis der ikke er opnået enighed senest 60 dage efter den første parts anmodning om konsultationer, kan den første part foretage passende kompensationstilpasninger af sine forpligtelser. Disse tilpasninger foretages i den udstrækning og for den tid, der er nødvendig for at tage hensyn til den af den anden part skabte betydeligt mere restriktive situation. Der gives prioritet til de foranstaltninger, som griber mindst forstyrrende ind i aftalens funktion. De rettigheder, som de erhvervsdrivende i medfør af aftalen har erhvervet på det tidspunkt, hvor der foretages sådanne tilpasninger, berøres heller ikke af nævnte tilpasninger.

Del B

1. Under hensyntagen til partnerskabet og samarbejdet underretter Ruslands regering i en overgangsperiode på tre år efter aftalens undertegnelse Fællesskabet om sine hensigter om at forelægge nye love eller vedtage nye administrative bestemmelser, der kan gøre vilkårene for etablering eller drift af russiske datterselskaber og filialer af fællesskabsvirksomheder mere restriktive, end de var på dagen før datoen for undertegnelsen af aftalen. Fællesskabet kan anmode Rusland om at meddele det udkastene til sådanne love eller administrative bestemmelser og om at indlede konsultationer om de pågældende udkast.

2. I de tilfælde, hvor nye love eller administrative bestemmelser, der indføres i Rusland i den i nr. 1 omhandlede overgangsperiode, gør driftsvilkårene for russiske datterselskaber og filialer af fællesskabsvirksomheder mere restriktive, end de var på dagen for aftalens undertegnelse, finder de pågældende love eller bestemmelser ikke anvendelse på de datterselskaber og filialer, der allerede var etableret i Rusland på tidspunktet for de relevante retsakters ikrafttræden, indtil udløbet af en periode på tre år fra denne ikrafttræden.

BILAG 9

OVERGANGSPERIODE FOR KONKURRENCEBESTEMMELSER OG FOR INDFØRELSEN AF KVANTITATIVE RESTRIKTIONER

Ved de omstændigheder, der henvises til i artikel 53, stk. 2.3, og i bilag 2, nr. 2, forstås omstændigheder vedrørende russiske økonomiske sektorer, som

- er under omstrukturering, eller

- står over for alvorlige vanskeligheder, specielt når vanskelighederne medfører store sociale problemer i Rusland, eller

- står over for en eliminering eller en drastisk reduktion af de samlede markedsandele, som russiske virksomheder eller statsborgere har i en bestemt sektor eller industri i Rusland, eller

- er industrier i deres vorden i Rusland.

BILAG 10

BESKYTTELSE AF INTELLEKTUEL, INDUSTRIEL OG KOMMERCIEL EJENDOMSRET OMHANDLET I ARTIKEL 54

1. Rusland fortsætter med at forbedre beskyttelsen af intellektuelle, industrielle og kommercielle ejendomsrettigheder med henblik på ved udgangen af det femte år efter aftalens ikrafttræden at opnå et beskyttelsesniveau, der svarer til Fællesskabets niveau, herunder effektive midler til at håndhæve sådanne rettigheder.

2. Ved udgangen af det femte år efter aftalens ikrafttræden tiltræder Rusland de multilaterale konventioner om intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, som medlemsstaterne er parter i, eller som reelt anvendes af medlemsstaterne, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i disse konventioner:

- Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Paris-akten 1971)

- Den internationale konvention om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom 1961)

- Den internationale konvention om beskyttelse af plantenyheder (UPOV) (Genève-akten 1978).

3. Samarbejdsrådet kan henstille, at nr. 2 i dette bilag finder anvendelse på andre multilaterale konventioner.

4. Fra denne aftales ikrafttræden indrømmer Rusland, for så vidt angår anerkendelse og beskyttelse af intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret, fællesskabsvirksomheder og -statsborgere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, det indrømmer noget tredjeland i henhold til bilaterale aftaler.

5. Bestemmelserne i nr. 4 finder ikke anvendelse på fordele, som Rusland indrømmer tredjelande på et reelt gensidigt grundlag, og heller ikke fordele, som Rusland indrømmer andre lande i det tidligere Sovjetunionen.

PROTOKOL 1 om etablering af en kontaktgruppe vedrørende kul- og stålspørgsmål

1. Der nedsættes en kontaktgruppe mellem parterne. Gruppen består af repræsentanter for Fællesskabet og for Rusland.

2. Kontaktgruppen udveksler oplysninger om kul- og stålindustriens situation i begge områder og om deres samhandel, særlig med henblik på at indkredse de problemer, der måtte opstå.

3. Kontaktgruppen undersøger også kul- og stålindustriens situation på verdensplan, herunder udviklingen i den internationale handel.

4. Kontaktgruppen udveksler alle nyttige oplysninger om strukturen i de pågældende industrier, udviklingen i produktionskapacitet, den videnskabelige og forskningsmæssige udvikling på relevante områder og udviklingen i beskæftigelsen. Gruppen behandler også forurenings- og andre miljøproblemer.

5. Kontaktgruppen undersøger endvidere udviklingen i den faglige bistand mellem parterne, herunder bistand til finansiel, kommerciel og teknisk forvaltning.

6. Kontaktgruppen udveksler alle relevante oplysninger om, hvilke holdninger parterne har indtaget eller vil indtage i de relevante internationale organisationer og fora.

7. Kontaktgruppen kan udvides med repræsentanter for industrierne, hvis og når begge parter er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at de er til stede og/eller deltager i møderne.

8. Kontaktgruppen træder sammen to gange om året, skiftevis på hver parts område.

9. Formandskabet i kontaktgruppen varetages på skift af en repræsentant for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og af en repræsentant for regeringen for Den Russiske Føderation.

PROTOKOL 2 om gensidig administrativ bistand til korrekt anvendelse af toldlovgivningen

Artikel 1 Definitioner

I denne protokol forstås ved

a) »toldlovgivning«: gældende bestemmelser på parternes område for indførsel, udførsel og forsendelse af varer og henførsel heraf under en hvilken som helst toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger vedtaget af parterne

b) »told«: told og alle andre afgifter, skatter, gebyrer og andre beløb, der pålægges og opkræves på parternes område i medfør af toldlovgivningen, men ikke sådanne gebyrer og beløb, hvis størrelse nogenlunde svarer til omkostningerne i forbindelse med de ydede tjenester

c) »bistandssøgende myndighed«: en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en part til dette formål, og som fremsætter anmodningen om bistand i toldspørgsmål

d) »bistandssøgte myndighed«: en kompetent administrativ myndighed, som er udpeget af en part til dette formål, og som modtager anmodningen om bistand i toldspørgsmål

e) »overtrædelse«: enhver overtrædelse af toldlovgivningen samt ethvert forsøg på overtrædelse af denne lovgivning.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1. Inden for rammerne af deres kompetence yder parterne på den måde og på de betingelser, der er fastsat i denne protokol, hinanden bistand med henblik på at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, særlig ved at forebygge, påvise og undersøge overtrædelser af denne lovgivning.

2. Bistand i toldspørgsmål i henhold til denne protokol ydes af enhver administrativ myndighed hos parterne, som er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne protokol. Dette berører ikke reglerne for gensidig bistand i strafferetlige anliggender. Det omfatter heller ikke oplysninger, herunder dokumenter, der er indhentet ved anvendelse af beføjelser, som udøves på retsmyndighedens anmodning, medmindre de pågældende myndigheder er enige om det.

Artikel 3 Bistand efter anmodning

1. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed meddeler den bistandssøgte myndighed denne alle sådanne oplysninger, som gør det muligt for den bistandssøgende myndighed at sikre, at toldlovgivningen anvendes korrekt, herunder påviste eller planlagte transaktioner, som er, synes at være eller vil kunne være en overtrædelse af denne lovgivning.

2. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed oplyser den bistandssøgte myndighed, hvorvidt varer, der udføres fra en af parternes område, er blevet behørigt indført på den anden parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under.

3. På anmodning fra den bistandssøgende myndighed træffer den bistandssøgte myndighed de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der udøves overvågning af:

a) fysiske eller juridiske personer, om hvem der er rimelig grund til at antage, at de overtræder eller har overtrådt toldlovgivningen

b) steder, hvor der er oparbejdet varelagre på en måde, der giver rimelig grund til at antage, at de er bestemt til transaktioner, som er i modstrid med den anden parts toldlovgivning

c) varebevægelser, om hvilke det er oplyst, at de muligvis kan give anledning til en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen

d) transportmidler, om hvilke der er rimelig grund til at antage, at de er blevet benyttet, benyttes eller vil blive benyttet i forbindelse med overtrædelse af toldlovgivningen.

Artikel 4 Uanmodet bistand

Inden for rammerne af deres kompetence yder parterne uden forudgående anmodning hinanden bistand, hvis de skønner, at det er nødvendigt for den korrekte anvendelse af toldlovgivningen, særlig når de kommer i besiddelse af oplysninger vedrørende:

- påviste eller planlagte transaktioner, som er, synes at være eller vil kunne være en overtrædelse af denne lovgivning

- nye midler eller metoder, der er anvendt til at gennemføre sådanne transaktioner

- varer, som vides at være genstand for en væsentlig overtrædelse af toldlovgivningen vedrørende indførsel, udførsel, forsendelse eller enhver anden toldprocedure.

Artikel 5 Bistandsanmodningernes form og indhold

1. Anmodninger i henhold til denne protokol fremsættes skriftligt. Den nødvendige dokumentation til efterkommelse af sådanne anmodninger skal vedlægges anmodningen. Om fornødent kan mundtlige anmodninger accepteres, når hastende omstændigheder kræver det, men de skal omgående bekræftes skriftligt.

2. Anmodninger i henhold til denne artikels stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger:

a) den bistandssøgende myndigheds navn

b) den ønskede foranstaltning

c) formålet med og begrundelse for anmodningen

d) love, regler og andre relevante retsinstrumenter

e) så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de fysiske eller juridiske personer, der er målet for undersøgelserne

f) et sammendrag af sagsomstændighederne.

3. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog.

4. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, kan den begæres korrigeret eller suppleret; anmodninger om forsigtighedsforanstaltninger kan dog fremsættes.

Artikel 6 Efterkommelse af anmodningerne

1. Anmodninger om bistand efterkommes i overensstemmelse med gældende love, regler og andre retsinstrumenter hos den part, som anmodningen rettes til.

2. Med henblik på at imødekomme bistandsanmodningen skal den bistandssøgte myndighed inden for rammerne af sin kompetence og sine disponible ressourcer, som om den handlede på egne vegne eller på anmodning fra andre myndigheder hos samme part, meddele de oplysninger, den allerede er i besiddelse af, og foretage passende undersøgelser eller lade dem foretage.

3. Behørigt bemyndigede tjenestemænd fra en part kan efter aftale med den anden part og på de af denne fastsatte betingelser hos den bistandssøgte myndighed eller en anden myndighed, som den bistandssøgte myndighed har ansvaret for, indhente sådanne oplysninger vedrørende overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for med henblik på anvendelsen af denne protokol.

4. Efter aftale med den anden part og på de af denne fastsatte betingelser kan tjenestemænd fra en part i særlige tilfælde være til stede ved undersøgelser, der foretages på førstnævntes område.

5. Hvor tjenestemænd fra en part på de i henhold til denne protokol fastsatte betingelser er til stede ved undersøgelser, der foretages på den anden parts område, skal de til enhver tid kunne bevise, at de arbejder i embeds medfør. De må hverken bære uniform eller våben.

Artikel 7 Form for meddelelse af oplysninger

1. Inden for de betingelser og grænser, der er fastsat i denne protokol, meddeler parterne hinanden oplysninger i form af dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, rapporter og lignende.

2. Originale fortegnelser og dokumenter sendes kun efter anmodning i tilfælde, hvor bekræftede kopier ikke er tilstrækkelige. De pågældende fortegnelser og dokumenter returneres ved første lejlighed.

3. De i stk. 1 omhandlede dokumenter kan erstattes af edb-oplysninger præsenteret i en hvilken som helst form til samme formål. Alle relevante oplysninger om materialets anvendelse indgives efter anmodning.

Artikel 8 Undtagelser fra pligten til at yde bistand

1. Parterne kan afslå at yde den i denne protokol fastsatte bistand, når en sådan bistand delvis eller på visse vilkår og betingelser

a) ville stride mod suverænitet, offentlig orden, sikkerhed eller andre væsentlige interesser, eller

b) krænker produktions- og forretningshemmeligheden eller tavshedspligten.

2. Når den bistandssøgende myndighed anmoder om bistand, som den ikke selv ville være i stand til at yde, hvis den blev anmodet derom af en anden part, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, hvorledes den vil reagere på en sådan anmodning.

3. Hvis bistand nægtes eller afslås, meddeles beslutningen herom og grundene hertil straks skriftligt den bistandssøgende myndighed.

Artikel 9 Tavshedspligt

1. De oplysninger, der, i hvilken form det end sker, meddeles i medfør af denne protokol, er fortrolige. De er omfattet af tavshedspligt og nyder samme beskyttelse som tilsvarende oplysninger efter lovgivningen hos den part, som modtager dem, og de tilsvarende bestemmelser, der gælder for Fællesskabets institutioner.

2. Personoplysninger sendes ikke, hvis der er rimelig grund til at antage, at overførslen eller anvendelsen af de sendte oplysninger vil stride mod de grundlæggende retsprincipper hos en af parterne, og særlig hvis den pågældende person ville lide skade med hensyn til grundlæggende menneskerettigheder. Efter anmodning skal den modtagende part underrette den meddelende part om anvendelsen af de oplysninger, der er givet, og om de opnåede resultater.

3. Personoplysninger må kun sendes til toldmyndighederne og, i tilfælde af at de skal bruges ved retsforfølgning, til den offentlige anklager eller retsmyndighederne. Sådanne oplysninger må kun meddeles andre personer og myndigheder efter forudgående tilladelse fra den meddelende myndighed.

4. Den meddelende part kontrollerer nøjagtigheden af de oplysninger, der skal overføres. Hvis det viser sig, at de meddelte oplysninger er unøjagtige eller skal slettes, skal den modtagende part straks have meddelelse herom. Denne har pligt til at rette oplysningerne eller slette dem.

5. Med forbehold af tilfælde af almen interesse, kan den pågældende på anmodning modtage oplysning om datalagre og formålet med denne lagring.

Artikel 10 Anvendelse af oplysninger

1. Indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i denne protokol fastsatte formål og må hos en part kun anvendes til andre formål med forudgående skriftligt samtykke fra den administrative myndighed, som har meddelt dem, med de af denne myndighed eventuelt fastsatte begrænsninger.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for anvendelse af oplysninger i retssager eller administrative procedurer, som efterfølgende indledes på grund af manglende overholdelse af toldlovgivningen.

3. Parterne kan i deres retsbøger, rapporter og vidneerklæringer og i retssager for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet, og dokumenter, der er fremlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne protokol.

Artikel 11 Eksperter og vidner

En tjenestemand hos en bistandssøgt myndighed kan bemyndiges til inden for de i bemyndigelsen fastsatte grænser at møde som ekspert eller vidne i retssager eller administrative procedurer vedrørende spørgsmål omfattet af denne protokol i en anden parts jurisdiktion og fremlægge sådanne genstande, dokumenter eller bekræftede kopier deraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. I anmodningen om fremmøde skal det specifikt angives, om hvilket spørgsmål og i hvilken egenskab tjenestemanden vil blive afhørt.

Artikel 12 Bistandsudgifter

Parterne afstår fra alle krav på hinanden om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af denne protokol, undtagen i givet fald udgifter til eksperter og vidner og til tolke og oversættere, som ikke henhører under offentlige myndigheder.

Artikel 13 Gennemførelse

1. Forvaltningen af denne protokol varetages af de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og, i givet fald, toldmyndighederne i medlemsstaterne på den ene side og de centrale toldmyndigheder i Rusland på den anden side. De træffer afgørelse om alle praktiske foranstaltninger og arrangementer, der er nødvendige for protokollens anvendelse, og tager hensyn til reglerne vedrørende beskyttelse af data. De kan rette henstillinger til Samarbejdsrådet om ændringer, som de skønner bør foretages i protokollen.

2. Parterne konsulterer hinanden og holder derefter hinanden underrettet om de detaljerede gennemførelsesregler, som vedtages i overensstemmelse med denne protokols bestemmelser.

Artikel 14 Komplementaritet

1. Denne protokol skal supplere og ikke hindre anvendelsen af eventuelle aftaler om gensidig bistand, som er indgået eller måtte blive indgået mellem en eller flere af medlemsstaterne og Rusland. Den er heller ikke til hinder for en mere vidtgående gensidig bistand i henhold til sådanne aftaler, der er eller måtte blive indgået.

2. Disse aftaler berører ikke Fællesskabets bestemmelser om meddelelse mellem Kommissionens kompetente tjenestegrene og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger indhentet i toldspørgsmål, som kunne være af interesse for Fællesskabet, jf. dog artikel 10.

SLUTAKT

De befuldmægtigede for

KONGERIGET BELGIEN,

KONGERIGET DANMARK,

FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

DEN HELLENSKE REPUBLIK,

KONGERIGET SPANIEN,

DEN FRANSKE REPUBLIK,

IRLAND,

DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG,

KONGERIGET NEDERLANDENE,

DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

som er kontraherende parter i traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, traktaten om oprettelse af DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og traktaten om oprettelsen af DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB,

i det følgende benævnt »medlemsstaterne«, og for

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, DET EUROPÆISKE KUL- OG STÅLFÆLLESSKAB og DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB, i det følgende benævnt »Fællesskabet«,

på den ene side, og

den befuldmægtigede for DEN RUSSISKE FØDERATION, i det følgende benævnt »Rusland«,

på den anden side,

forsamlet i Korfu den 24. juni nitten hundrede og fireoghalvfems med henblik på undertegnelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side, i det følgende benævnt »partnerskabs- og samarbejdsaftalen«, har vedtaget følgende tekster:

Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med de dertil knyttede bilag og følgende protokoller:

Protokol 1 om etablering af en kontaktgruppe vedrørende kul- og stålspørgsmål

Protokol 2 om gensidig administrativ bistand til korrekt anvendelse af toldlovgivningen.

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og for Fællesskabet og den befuldmægtigede for Rusland har vedtaget teksten til de fælles erklæringer, som er anført nedenfor, og som er knyttet til denne slutakt:

Fælles erklæring vedrørende aftalens afsnit III og artikel 94

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 10

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 12

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 17

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 18

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 22, stk. 1, andet led

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 24

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 26, 32 og 37

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 28

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 29, stk. 3

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 30

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 30, litra a) og g)

Fælles erklæring vedrørende begrebet »kontrol« i aftalens artikel 30, litra b), og artikel 45

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 30, litra h), tredje afsnit

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 31

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 34, stk. 1

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 34 og 38

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 35

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 39, stk. 2, litra c), andet afsnit, om åbne havne

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 39, stk. 2, litra c), andet afsnit, om fartøjer under tredjelandsflag

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 44

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 46, stk. 2

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 48

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 52

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 53, stk. 2.2

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 54

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 99

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 101

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 107

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 107, stk. 2

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 2 og 107

Fælles erklæring vedrørende aftalens artikel 112

Fælles erklæring vedrørende artikel 6 i protokol 2.

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og for Fællesskabet og den befuldmægtigede for Den Russiske Føderation har også taget følgende brevvekslinger, som er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Brevveksling vedrørende aftalens artikel 22

Brevveksling vedrørende aftalens artikel 52.

Den befuldmægtigede for Den Russiske Føderation har taget de erklæringer, som er anført nedenfor, og som er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Fællesskabets erklæring vedrørende aftalens artikel 36

Fællesskabets erklæring vedrørende aftalens artikel 54.

De befuldmægtigede for medlemsstaterne og for Fællesskabet har taget den erklæring, som er anført nedenfor, og som er knyttet til denne slutakt, til efterretning:

Ruslands erklæring vedrørende aftalens artikel 36.

Hecho en Corfú, el veinticuatro de junio de mil novecientos noventa y cuatro.

Udfærdiget i Corfu den fireogtyvende juni nitten hundrede og fireoghalvfems.

Geschehen zu Korfu am vierundzwanzigsten Juni neunzehnhundertvierundneunzig.

¸ãéíå óôçí ÊÝñêõñá, óôéò åßêïóé ôÝóóåñéò Éïõíßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá ôÝóóåñá.

Done at Corfu on the twenty-fourth day of June in the year one thousand nine hundred and ninety-four.

Fait à Corfou, le vingt-quatre juin mil neuf cent quatre-vingt-quatorze.

Fatto a Corfù, addì ventiquattro giugno millenovecentonovantaquattro.

Gedaan te Korfoe, de vierentwintigste juni negentienhonderd vierennegentig.

Feito em Corfu, em vinte e quatro de Junho de mil novecentos e noventa e quatro.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le Royaume de Belgique

Voor het Koninkrijk België

Für das Königreich Belgien

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

På Kongeriget Danmarks vegne

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Für die Bundesrepublik Deutschland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Ãéá ôçí ÅëëçíéêÞ Äçìïêñáôßá

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por el Reino de España

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour la République française

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Thar cheann Na hÉireann

For Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Per la Repubblica italiana

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pour le Grand-Duché de Luxembourg

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Voor het Koninkrijk der Nederlanden

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Pela República Portuguesa

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

For the United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Por las Comunidades Europeas

For De Europæiske Fællesskaber

Für die Europäischen Gemeinschaften

Ãéá ôéò ÅõñùðáúêÝò Êïéíüôçôåò

For the European Communities

Pour les Communautés européennes

Per le Comunità europee

Voor de Europese Gemeenschappen

Pelas Comunidades Europeias

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Fælles erklæring vedrørende afsnit III og artikel 94

Med henblik på anvendelse af afsnit III og artikel 94 forstås ved GATT den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel undertegnet i Genève i 1947 med ændringer som anvendt på tidspunktet for denne aftales undertegnelse, medmindre parterne aftaler andet i det Samarbejdsråd, der er nedsat i henhold til artikel 90.

Fælles erklæring vedrørende artikel 10

Parterne er enige om, at bestemmelserne i artikel 10, stk. 1, ikke gælder for betingelserne for indførsel af varer til Ruslands område i forbindelse med finansielle lån og kreditter, der ydes til udviklings- og humanitære formål, faglig og humanitær bistand og andre lignende arrangementer indgået mellem Rusland og tredjelande eller internationale organisationer, for så vidt sådanne lande eller internationale organisationer kræver særlig behandling for sådan indførsel.

Fælles erklæring vedrørende artikel 12

Artikel 12 i afsnit III om varehandel omhandler spørgsmålet om transit. Det er parternes opfattelse, at artikel 12 udelukkende omhandler transitfrihed for varer. Dette svarer til almindelig GATT-praksis. Spørgsmålet om transit kan eventuelt tages op under de fremtidige forhandlinger om transportaftaler som omhandlet i artikel 43.

Fælles erklæring vedrørende artikel 17

Fællesskabet og Rusland erklærer, at der ikke på grundlag af beskyttelsesklausulens tekst (artikel 17) indrømmes GATT-beskyttelsesbehandling.

Fælles erklæring vedrørende artikel 18

Det er intentionen, at bestemmelserne i artikel 18 og i nedenstående afsnit hverken skal eller må forsinke, hæmme eller hindre de procedurer, der er fastsat i hver af parternes lovgivning om antidumping- og subsidieundersøgelser.

Parterne er enige om, at der generelt, uanset deres egen lovgivning og praksis, ved fastsættelsen af en normal værdi skal tages behørigt hensyn til de foreliggende kendsgerninger i hvert enkelt tilfælde, når de berørte producenter kan påvise, at der foreligger naturlige komparative fordele med hensyn til faktorer som adgang til råstoffer, produktionsproces, produktionens beliggenhed i nærheden af kunderne og særlige egenskaber ved varen.

Fælles erklæring vedrørende artikel 22, stk. 1, andet led

Med hensyn til Fællesskabet omfatter de i artikel 6 i 1989-aftalen omhandlede love og forskrifter bl.a. traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og gennemførelsesforordninger dertil, særlig bestemmelserne i de tekster, som fastsætter rettigheder, beføjelser og ansvar for Euratoms Forsyningsagentur og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Fælles erklæring vedrørende artikel 24

Det aftales, at udtrykket »familiemedlemmer« defineres i overensstemmelse med det berørte værtslands nationale lovgivning.

Fælles erklæring vedrørende artikel 26, 32 og 37

Parterne skal sikre, at udstedelse af visa og opholdstilladelser i overensstemmelse med love og forskrifter i henholdsvis medlemsstaterne og Rusland foregår på en måde, der er i overensstemmelse med principperne i slutdokumentet fra CSCE-konferencen i Bonn, særlig med henblik på at sikre en hurtig indrejse og lette ophold og bevægelsesfrihed for forretningsfolk i medlemsstaterne og Rusland. Dette gælder navnlig for det i artikel 32 omhandlede nøglepersonale og for de i artikel 37 omhandlede sælgere af grænseoverskridende tjenesteydelser, og skal sikre, at de administrative procedurer hverken eliminerer eller begrænser parternes fordele i henhold til de pågældende artikler i aftalen.

Parterne er enige om, at rettidig indgåelse af genindrejseaftaler mellem medlemsstaterne og Rusland er et vigtigt element i denne forbindelse.

Samarbejdsrådet vil tage udviklingen på disse områder op til fornyet undersøgelse med regelmæssige mellemrum.

Fælles erklæring vedrørende artikel 28

Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 50 og 51 er parterne enige om, at udtrykket »i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser« i artikel 28, stk. 1 og 4, betyder, at parterne hver især kan fastsætte regler om etablering af virksomheder gennem oprettelse af datterselskaber og filialer som omhandlet i artikel 30 og om drift af filialer, forudsat at disse regler ikke skaber nye forbehold, som resulterer i en behandling, der er mindre gunstig end den, de indrømmer noget tredjelands virksomheder eller filialer.

Uden at det berører forbeholdene i bilag 3 og 4 og bestemmelserne i artikel 50 og 51, er parterne enige om, at udtrykket »i overensstemmelse med deres love og administrative bestemmelser« i artikel 28, stk. 2 og 3, betyder, at parterne hver især kan fastsætte regler om drift af virksomheder på deres område, forudsat at disse regler ikke, hvad angår drift af den anden parts virksomheder, skaber nye forbehold, som resulterer i en behandling, der er mindre gunstig end den, de indrømmer deres egne virksomheder, eller, hvis den er bedre, den de indrømmer datterselskaber af noget tredjelands virksomheder.

Fælles erklæring vedrørende artikel 29, stk. 3

Parterne bekræfter, at intet i artikel 29, stk, 3, er til hinder for, at Rusland kan vedtage nye forskrifter eller foranstaltninger, der kan bevirke eller forværre en forskelsbehandling i forhold til den bestående situation på tidspunktet for aftalens undertegnelse hvad angår vilkårene for etablering af virksomheder fra lande uden for Fællesskabet på Ruslands område i sammenligning med dets egne selskaber.

Fælles erklæring vedrørende artikel 30

Parterne bekræfter, at det er vigtigt at sikre, at udstedelsen af de i artikel 30, litra a) og g), omhandlede bevillinger

- sker på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier, såsom kompetence og evne til at udføre tjenesteydelsen

- ikke er mere tyngende end nødvendigt for at sikre tjenesteydelsens kvalitet

- ikke i sig selv udgør en begrænsning for levering af den pågældende tjenesteydelse.

Fælles erklæring vedrørende artikel 30, litra a) og g)

Artikel 30, litra a), andet afsnit, og litra g), andet afsnit, tager hensyn til den særlige adgang til levering af finansielle tjenesteydelser som aftalt inden for rammerne af denne aftale og berører ikke definitionen af »etablering« og »drift«, som den gælder for finansielle tjenesteydelser til andre formål end anvendelsen af denne aftale.

Fælles erklæring vedrørende begrebet »kontrol« i artikel 30, litra b), og artikel 45

1. Parterne bekræfter, at de er indforstået med, at spørgsmålet om kontrol (bestemmende indflydelse) må afhænge af de faktiske forhold i det enkelte tilfælde.

2. En virksomhed vil f.eks. blive betragtet som værende »kontrolleret« af en anden virksomhed og dermed som et datterselskab af denne anden virksomhed, hvis

- den anden virksomhed direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne, eller

- den anden virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i det administrative organ, ledelsesorganet eller det tilsynsførende organ, og samtidig er aktionær eller anpartshaver i datterselskabet.

3. Begge parter er af den opfattelse, at kriterierne i nr. 2 ikke er udtømmende.

Fælles erklæring vedrørende artikel 30, litra h), tredje afsnit

Under hensyn til de eksisterende restriktioner vedrørende transport af gods og passagerer med anvendelse af landtransportformer er parterne enige om, at udtrykket »intermodale transportforløb, der indbefatter en sørejse« betyder tilrettelæggelse af sådanne transportformer, indtil de pågældende restriktioner er ophævet.

Fælles erklæring vedrørende artikel 31

I henhold til artikel 31 kan parterne træffe foranstaltninger, der skal hindre, at et tredjelands virksomhed omgår parternes foranstaltninger vedrørende etablering af virksomheder fra det pågældende tredjeland på deres respektive områder ved hjælp af denne aftales bestemmelser.

Fælles erklæring vedrørende artikel 34, stk. 1

Under hensyn til Ruslands forklaringer over for Fællesskabet om, at den behandling, der indrømmes russiske datterselskaber og filialer af fællesskabsvirksomheder i visse henseender og visse sektorer er gunstigere end den behandling, der indrømmes russiske virksomheder generelt, dvs. national behandling, er parterne enige om, at hvis Rusland træffer foranstaltninger til at bringe behandlingen af russiske datterselskaber og filialer af udenlandske virksomheder på linje med national behandling, kan dette ikke betragtes som en overtrædelse af Ruslands forpligtelse til at gøre sit bedste, som omhandlet i artikel 34, stk. 1.

Fælles erklæring vedrørende artikel 34 og 38

Parterne er enige om, at hvis en af parterne finder, at den anden part ikke har fortolket udtrykket »betydeligt mere restriktiv« i artikel 34, stk. 2, og artikel 38, stk. 3, korrekt, kan den pågældende part gribe til anvendelse af procedurerne i artikel 101.

Fælles erklæring vedrørende artikel 35

Parterne er enige om, at de i artikel 35, stk. 3, litra a) og b), omhandlede aktiviteter ikke omfatter virksomhed som transportør.

Fælles erklæring vedrørende artikel 39, stk. 2, litra c), andet afsnit, om åbne havne

På grundlag af den russiske parts oplysninger om havne, der er åbne for udenlandske skibe, noterer Fællesskabet, at Rusland agter at fortsætte sine bestræbelser for at øge antallet af havne, der er åbne for udenlandske skibe. Den russiske part noterer sig også Fællesskabets politik med at holde alle havne, der er åbne for international handel, åbne for udenlandske skibe. Parterne finder, at omfanget af, hvor åbne havne er for udenlandske skibe, er et væsentligt led i vurderingen af de nødvendige betingelser for fri levering af tjenesteydelser inden for international søtransport. De vil derfor mindst hvert andet år foretage en ny undersøgelse af situationen vedrørende havne, der er åbne for udenlandske skibe, ved konsultationer i Samarbejdsrådet. Hvis der opstår alvorlige vanskeligheder i forbindelse med at holde en havn åben for udenlandske skibe, underretter den part, på hvis område den pågældende havn er beliggende, den anden part herom; på anmodning af denne afholdes der konsultationer for at sikre, at eventuelle foranstaltninger, der træffes, kommer til at berøre den frie levering af tjenesteydelser inden for international søtransport så lidt som muligt.

Fælles erklæring vedrørende artikel 39, stk. 2, litra c), andet afsnit, om fartøjer under tredjelands flag

Parterne er enige om, at de fem år efter datoen for denne aftales ikrafttræden vil overveje muligheden for at anvende bestemmelserne i artikel 39, stk. 2, litra c), andet afsnit, på skibe, der fører et tredjelands flag, og som drives af rederier eller statsborgere fra henholdsvis en medlemsstat eller Rusland.

Fælles erklæring vedrørende artikel 44

Med henblik på anvendelse af denne aftale er en økonomisk integrationsaftale en aftale i overensstemmelse med principperne i artikel V i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS). Med hensyn til aspekter i denne aftale vedrørende andre områder end tjenesteydelser er en økonomisk integrationsaftale en aftale i overensstemmelse med principperne i artikel XXIV i GATT om oprettelse af frihandelsområder eller toldunioner.

Fælles erklæring vedrørende artikel 46, stk. 2

Parterne bekræfter, at de er indforstået med, at spørgsmålet, om aktiviteter er forbundet, selv lejlighedsvis, med udøvelse af officiel myndighed på deres respektive områder, afhænger af omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. En undersøgelse i hvert enkelt tilfælde af, hvorvidt sådanne aktiviteter er forbundet med

- retten til at anvende fysiske hindringer, eller

- udøvelse af retsfunktioner, eller

- retten til ensidigt at indføre bindende forskrifter,

vil bidrage til at bestemme svaret på sådanne spørgsmål.

Fælles erklæring vedrørende artikel 48

Den omstændighed alene, at der stilles visumkrav til fysiske personer fra visse parter og ikke til fysiske personer fra andre, anses ikke for at eliminere eller begrænse fordelene i henhold til en særlig forpligtelse.

Fælles erklæring vedrørende artikel 52 (Definitioner)

»Løbende betalinger«

»Løbende betalinger« er betalinger i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser eller personbevægelser foretaget i overensstemmelse med normal international forretningspraksis og omfatter ikke arrangementer, som materielt set udgør en kombination af en løbende betaling og en kapitaltransaktion, såsom udsættelse af betalinger og forskud, og som betyder omgåelse af parternes respektive lovgivninger på området.

Denne definition udelukker ikke, at Rusland kan anvende eller indføre forskrifter, som fastsætter, at sådanne betalinger skal foregå gennem de russiske banker, der har modtaget de respektive bevillinger fra den russiske centralbank til at gennemføre sådanne transaktioner i frit konvertible valutaer.

»Direkte investeringer«

»Direkte investeringer« er investeringer med henblik på at etablere varige økonomiske forbindelser med en virksomhed, såsom investeringer, der giver mulighed for effektiv indflydelse på forvaltningen af virksomheden i det pågældende land af personer, som ikke har bopæl der, eller i udlandet af personer, som har bopæl der, ved hjælp af:

1) oprettelse eller udvidelse af en fuldt ejet virksomhed, et datterselskab eller en filial, erhvervelse af fuld ejendomsret til en eksisterende virksomhed

2) deltagelse i en ny eller eksisterende virksomhed

3) et lån på fem år eller derover.

»Frit konvertibel valuta«

En »frit konvertibel valuta« er en valuta, der af Den Internationale Valutafond betragtes som sådan.

Fælles erklæring vedrørende artikel 53, stk. 2.2

»Ikke-forædlede varer« er varer, der er defineret som sådanne i henhold til GATT.

Fælles erklæring vedrørende artikel 54

Parterne er enige om, at for så vidt angår aftalen, omfatter intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret især ophavsret, herunder ophavsret til edb-programmer, og beslægtede rettigheder, rettigheder vedrørende patenter, industrielt design, geografiske betegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser, varemærker og servicemærker, integrerede kredsløbs topografi samt beskyttelse mod illoyal konkurrence, som omhandlet i artikel 10a i Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, og beskyttelse af fortrolig information om knowhow.

Fælles erklæring vedrørende artikel 99

Parterne er enige om, at de ikke træffer de i artikel 99 fastsatte foranstaltninger med det formål at fordreje konkurrencevilkårene på relevante markeder og således beskytte deres egen produktion.

Fælles erklæring vedrørende artikel 101

Parterne anmoder Samarbejdsrådet om straks at undersøge, hvilke procedureregler der kunne være nyttige for bilæggelse af tvister i henhold til denne aftale.

Fælles erklæring vedrørende artikel 107

Parterne er ved fælles overenskomst enige om, at der med henblik på en korrekt fortolkning og anvendelsen i praksis ved udtrykket »særligt hastende tilfælde« i aftalens artikel 107 skal forstås tilfælde, hvor en af parterne har gjort sig skyldig i et væsentligt brud på aftalen. Et væsentligt brud på aftalen består i

a) forkastelse af aftalen uden hjemmel i de almindelige folkeretlige regler, eller

b) krænkelse af de væsentlige elementer i aftalen omhandlet i artikel 2.

Fælles erklæring vedrørende artikel 107, stk. 2

Parterne er enige om, at »passende foranstaltninger« omhandlet i artikel 107, stk. 2, er foranstaltninger truffet i overensstemmelse med folkeretten.

Hvis en part træffer en foranstaltning i et »særligt hastende tilfælde« som omhandlet i artikel 107, stk. 2, kan den anden part benytte sig af proceduren i artikel 101.

Fælles erklæring vedrørende artikel 2 og 107

Parterne erklærer, at indføjelsen i aftalen af henvisningen til respekten for menneskerettighederne udgør et væsentligt element i aftalen, og henvisningen til særligt hastende tilfælde hidrører fra

- Fællesskabets politik vedrørende menneskerettigheder i overensstemmelse med Rådets erklæring af 11. maj 1992, hvorefter en sådan henvisning skal indføjes i samarbejds- og associeringsaftaler mellem Fællesskabet og dets CSCE-partnere, samt

- Ruslands politik på dette område, og

- begge parters tilslutning til de relevante forpligtelser, særlig fra Helsingfors-slutakten og Paris-charteret for et Nyt Europa.

Fælles erklæring vedrørende artikel 112

Parterne bekræfter, at selv om nærværende aftale træder i stedet for aftalen af 18. december 1989 for så vidt angår forbindelserne mellem parterne, foregriber den ikke eller berører ikke på anden måde de foranstaltninger, der er truffet inden nærværende aftales ikrafttræden, eller aftaler, der er indgået mellem parterne inden den pågældende dato i overensstemmelse med 1989-aftalen, og dette på de betingelser og for den anvendelsesperiode, der er fastsat i sådanne foranstaltninger eller aftaler.

Fælles erklæring vedrørende artikel 6 i protokol 2

1. Parterne er enige om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at bistå hinanden som fastsat i denne protokol og uden forsinkelse ved følgende varebevægelser:

a) våben, ammunition, sprængstoffer og anordninger til sprængstoffer

b) kunstgenstande og antikviteter, som er af betydelig historisk, kulturel eller arkæologisk værdi for en af parterne

c) giftige varer samt stoffer, der er farlige for miljøet og den offentlige sundhed

d) følsomme og strategiske varer, der er undergivet ikke-toldmæssige begrænsninger i overensstemmelse med de lister, parterne er enige om.

2. Parterne er enige om, at de, hvis det er tilladt i henhold til grundprincipperne i deres respektive retssystemer, træffer de nødvendige foranstaltninger til passende anvendelse af kontrolleret levering på grundlag af gensidigt aftalte gennemførelsesbestemmelser, som de vedtager i henhold til procedurerne i denne protokol.

3. Parterne er enige om i overensstemmelse med deres respektive lovgivninger at træffe alle nødvendige foranstaltninger til:

- at udstede alle dokumenter

- at notificere alle beslutninger og afgørelser,

som henhører under denne protokols anvendelsesområde, til en modtager, der er bosat eller etableret på deres respektive områder på grundlag af gensidigt aftalte gennemførelsesbestemmelser, som de vedtager i henhold til procedurerne i denne protokol. I dette tilfælde finder artikel 5, stk. 3, anvendelse.

4. Parterne er enige om, at når den bistandssøgte myndighed ikke kan handle på egen hånd, skal den administrative afdeling, til hvilken denne myndighed har sendt anmodningen, handle på samme betingelser, som gælder for den bistandssøgte myndighed.

BREVVEKSLING vedrørende artikel 22

A. Brev fra Rusland

Hr. . . .,

Formålet med dette brev er at bekræfte, at vi er nået frem til følgende forståelse vedrørende handelen med nukleare materialer som omhandlet i artikel 22 i den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som undertegnedes dags dato.

Rusland har til hensigt at handle som en stabil, pålidelig og langvarig leverandør af nukleare materialer til Fællesskabet, og Fællesskabet anerkender denne intention. Den russiske regering noterer sig, at Fællesskabet specielt i forbindelse med sin forsyningspolitik på det nukleare område anser Rusland for en særlig forsyningskilde, adskilt fra andre leverandører.

For at undgå vanskeligheder i samhandelen afholder parterne regelmæssigt eller efter anmodning konsultationer om udviklingen i handelen med nukleare materialer mellem Rusland og Fællesskabet. Disse konsultationer omfatter en fortsat, regelmæssig dialog om udvikling af og perspektiver for markedet.

Konsultationerne afholdes inden for rammerne af artikel 92.

Som omhandlet i artikel 13 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen gennemføres de i artikel 6 i 1989-aftalen omhandlede forskrifter på en ensartet, upartisk og retfærdig måde.

Jeg henviser til vort gensidig ønske om med alle mulige midler at lette den igangværende nukleare nedrustning. Vi er blevet enige om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at føre konsultationer med alle berørte lande, hvis det viser sig, at gennemførelsen af relevante bi- og multilaterale aftaler forårsager eller truer med at forårsage væsentlig skade for parternes muligheder.

Jeg foreslår, at dette brev og Deres svar udgør en formel aftale mellem os.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Den Russiske Føderation

B. Brev fra Fællesskabet

Hr. . . .,

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

»Formålet med dette brev er at bekræfte, at vi er nået frem til følgende forståelse vedrørende handelen med nukleare materialer som omhandlet i artikel 22 i den partnerskabs- og samarbejdsaftale, som undertegnedes dags dato.

Rusland har til hensigt at handle som en stabil, pålidelig og langvarig leverandør af nukleare materialer til Fællesskabet, og Fællesskabet anerkender denne intention. Den russiske regering noterer sig, at Fællesskabet specielt i forbindelse med sin forsyningspolitik på det nukleare område anser Rusland for en særlig forsyningskilde, adskilt fra andre leverandører.

For at undgå vanskeligheder i samhandelen afholder parterne regelmæssigt eller efter anmodning konsultationer om udviklingen i handelen med nukleare materialer mellem Rusland og Fællesskabet. Disse konsultationer omfatter en fortsat, regelmæssig dialog om udvikling af og perspektiver for markedet.

Konsultationerne afholdes inden for rammerne af artikel 92.

Som omhandlet i artikel 13 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen gennemføres de i artikel 6 i 1989-aftalen omhandlede forskrifter på en ensartet, upartisk og retfærdig måde.

Jeg henviser til vort gensidig ønske om med alle mulige midler at lette den igangværende nukleare nedrustning. Vi er blevet enige om at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at føre konsultationer med alle berørte lande, hvis det viser sig, at gennemførelsen af relevante bi- og multilaterale aftaler forårsager eller truer med at forårsage væsentlig skade for parternes muligheder.

Jeg foreslår, at dette brev og Deres svar udgør en formel aftale mellem os.«

Jeg skal hermed bekræfte, at Deres brev og mit svar udgør en formel aftale mellem os.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af De Europæiske Fællesskaber

BREVVEKSLING vedrørende artikel 52

A. Brev fra Rusland

Hr. . . .,

Under henvisning til artikel 52 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal jeg bekræfte, at intet i denne artikel skal fortolkes som en begrænsning af fællesskabsstatsborgeres mulighed for overførsel til udlandet af investeringer i Rusland foretaget af fællesskabsstatsborgere, herunder kompensationsbetalinger som følge af trufne foranstaltninger som ekspropriering, nationalisering eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, og ethvert afkast deraf.

Jeg foreslår, at dette brev og Deres svar udgør en formel aftale mellem os.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Den Russiske Føderation

B. Brev fra Fællesskabet

Hr. . . .,

Jeg anerkender hermed modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

»Under henvisning til artikel 52 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal jeg bekræfte, at intet i denne artikel skal fortolkes som en begrænsning af fællesskabsstatsborgeres mulighed for overførsel til udlandet af investeringer i Rusland foretaget af fællesskabsstatsborgere, herunder kompensationsbetalinger som følge af trufne foranstaltninger som ekspropriering, nationalisering eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, og ethvert afkast deraf.

Jeg foreslår, at dette brev og Deres svar udgør en formel aftale mellem os.«

Jeg skal hermed bekræfte, at Deres brev og mit svar udgør en formel aftale mellem os.

Modtag, hr. . . ., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

På vegne af De Europæiske Fællesskaber

Fællesskabets erklæring vedrørende artikel 36

Fællesskabet erklærer, at grænseoverskridende levering af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 36 ikke indebærer flytning af leverandøren af tjenesteydelsen til den parts område, som tjenesteydelsen er bestemt til, og heller ikke flytning af modtageren af tjenesteydelsen til den parts område, hvorfra tjenesteydelsen kommer.

Fællesskabets erklæring vedrørende artikel 54

Aftalens bestemmelser berører ikke Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters kompetence i spørgsmål vedrørende intellektuel, industriel og kommerciel ejendomsret.

Ruslands erklæring vedrørende artikel 36

Ruslands erklærer, at udtrykket »leverandør« i Fællesskabets erklæring vedrørende artikel 36 ikke skal betragtes som omfattende fysiske personer, der repræsenterer en fællesskabsvirksomhed eller en russisk virksomhed, og som ønsker midlertidig indrejse med henblik på at forhandle om salg af grænseoverskridende tjenesteydelser eller indgå aftaler om salg af grænseoverskridende tjenesteydelser for den pågældende virksomhed.

Undertegnelsesprotokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Den Russiske Føderation

De befuldmægtigede for Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Den Portugisiske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Det Europæiske Fællesskab, Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab og de befuldmægtigede for Den Russiske Føderation undertegnede den 24. juni 1994 i Korfu partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater og Den Russiske Føderation.

Ved den lejlighed fremsatte Den Franske Republik følgende erklæring:

»Den Franske Republik bemærker, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Den Russiske Føderation ikke finder anvendelse på de oversøiske lande og territorier, der er associeret med Det Europæiske Fællesskab i medfør af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.«

Denne erklæring er blevet forelagt Den Russiske Føderation, der ikke har fremsat nogen indvendinger.

Denne protokol offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Top