This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02014R0515-20181009
Regulation (EU) No 515/2014 of the European Parliament and of the Council of 16 April 2014 establishing, as part of the Internal Security Fund, the instrument for financial support for external borders and visa and repealing Decision No 574/2007/EC
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF
02014R0515 — DA — 09.10.2018 — 001.001
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 515/2014 af 16. april 2014 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 |
L 236 |
1 |
19.9.2018 |
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 515/2014
af 16. april 2014
om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
1. Ved denne forordning oprettes instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik (»instrumentet«) som en del af Fonden for Intern Sikkerhed (»fonden«).
Ved denne forordning sammen med forordning (EU) nr. 513/2014 oprettes fonden for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.
2. Ved denne forordning fastsættes:
a) målene med den finansielle støtte og de støtteberettigede aktioner
b) den overordnede ramme for gennemførelsen af støtteberettigede aktioner
c) de midler, der stilles til rådighed under instrumentet fra 1. januar 2014 til 31. december 2020, og fordelingen af dem
d) anvendelsesområdet for og formålet med de forskellige specifikke metoder til finansiering af udgifterne til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik.
3. Denne forordning indeholder bestemmelser om anvendelsen af reglerne i forordning (EU) nr. 514/2014.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
|
a) |
»ydre grænser« : medlemsstaternes landegrænser, herunder grænser ved indre vandveje (floder og søer), søgrænser samt lufthavne, søhavne og havne ved indre vandveje (floder og søer), der er omfattet af EU-rettens bestemmelser om passage af de ydre grænser, uanset om disse grænser er midlertidige eller ej |
|
b) |
»fælles EU-standarder« : ensartet og sammenhængende anvendelse af operationelle foranstaltninger for at opnå et højt og ensartet sikkerhedsniveau på grænsekontrol- og visumområdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 ( 1 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 ( 2 ), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 ( 3 ), forordning (EF) nr. 2007/2004, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 ( 4 ), Schengen-kataloget over kontrol ved de ydre grænser, den praktiske vejledning for grænsevagter, visumhåndbogen, Eurosur-håndbogen og eventuelle andre forordninger og retningslinjer vedrørende grænsekontrol og visa, som vedtages på EU-plan |
|
c) |
»midlertidige ydre grænser« : i) den fælles grænse mellem en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, og en medlemsstat, der i henhold til sin tiltrædelsesakt er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilken den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af den pågældende medlemsstat til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft ii) den fælles grænse mellem to medlemsstater, der i henhold til de respektive tiltrædelsesakter er forpligtet til at anvende Schengenreglerne fuldt ud, men for hvilke den relevante rådsafgørelse om bemyndigelse af de pågældende medlemsstater til at anvende disse regler fuldt ud endnu ikke er trådt i kraft. |
|
d) |
»grænseovergangssted« : et af de kompetente myndigheder godkendt overgangssted for passage af de ydre grænser som meddelt i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i forordning (EF) nr. 562/2006 |
|
e) |
»Schengenevaluerings- og overvågningsmekanisme« : kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne som fastsat i forordning (EU) nr. 1053/2013 |
|
f) |
»krisesituation« : en situation opstået på grund af et akut og ekstraordinært pres, hvor et stort eller uforholdsmæssigt højt antal tredjelandsstatsborgere passerer eller forventes at passere en eller flere medlemsstaters ydre grænse, samt enhver anden behørigt dokumenteret krisesituation, der kræver hurtig handling ved de ydre grænser |
|
g) |
»ydre grænseafsnit« : hele eller en del af en medlemsstats ydre land- eller søgrænse som defineret i national ret eller fastsat af det nationale koordinationscenter eller en anden ansvarlig national myndighed med henblik på gennemførelse af forordning (EU) nr. 1052/2013. |
Artikel 3
Mål
1. Det overordnede mål med instrumentet er at bidrage til et højt sikkerhedsniveau i Unionen og samtidig lette lovlig rejseaktivitet via et ensartet og højt niveau af kontrol ved de ydre grænser og en effektiv behandling af Schengen-visa i overensstemmelse med Unionens engagement i grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder.
2. Inden for det overordnede mål, der er fastsat i stk. 1, skal instrumentet — i overensstemmelse med prioriteterne i relevante EU-strategier, programmer, trusselsvurderinger og risikovurderinger — bidrage til følgende specifikke mål:
a) støtte til en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet, yde visumansøgere en service af høj kvalitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig indvandring
b) støtte til integreret grænseforvaltning, herunder ved fremme af yderligere harmonisering af grænseforvaltningsrelaterede foranstaltninger i overensstemmelse med fælles EU-standarder og ved informationsdeling mellem medlemsstater samt mellem medlemsstater og Frontex for at sikre såvel et ensartet og højt kontrol- og beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, herunder ved at bekæmpe ulovlig indvandring, som en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne og samtidig sikre adgang til international beskyttelse for personer, som har behov herfor, i overensstemmelse med de forpligtelser, medlemsstaterne har indgået med hensyn til menneskerettigheder, herunder princippet om non-refoulement.
Opfyldelsen af de specifikke mål for instrumentet skal vurderes i overensstemmelse med artikel 55, stk. 2, i forordning (EU) nr. 514/2014 ved hjælp af fælles indikatorer, jf. bilag IV til nærværende forordning, og programspecifikke indikatorer, der indgår i nationale programmer.
3. Som led i opnåelsen af målene i stk. 1 og 2 skal instrumentet bidrage til at nå følgende operationelle mål:
a) fremme af udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af politikker til sikring af, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og politikker for gennemførelsen af personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser
b) gradvis indførelse af et integreret forvaltningssystem for de ydre grænser baseret på solidaritet og ansvarlighed, navnlig ved hjælp af:
i) styrkelse af systemerne for kontrol og overvågning ved de ydre grænser og af myndighedssamarbejdet ved de ydre grænser mellem medlemsstaternes grænsekontrol-, told-, migrations- og asylmyndigheder og retshåndhævende myndigheder, herunder i området omkring søgrænserne
ii) foranstaltninger inden for territoriet vedrørende forvaltningen af ydre grænser og nødvendige ledsageforanstaltninger vedrørende dokumentsikkerhed, identitetshåndtering og indkøbt teknisk udstyrs interoperabilitet
iii) enhver anden foranstaltning, der ligeledes bidrager til at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved de ydre grænser i forbindelse med personbevægelser, herunder menneskehandel og menneskesmugling
c) fremme af udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold samt af forskellige former for konsulært samarbejde med henblik på at sikre en bedre konsulær dækning og harmonisering af praksis for visumudstedelse
d) oprettelse og drift af IT-systemer samt hertil knyttet kommunikationsinfrastruktur og -udstyr, der støtter den fælles visumpolitik, grænsekontrollen og -overvågningen ved de ydre grænser samt fuldt ud overholder databeskyttelseslovgivningen
e) styrkelse af situationsforståelse ved de ydre grænser og medlemsstaternes reaktionskapacitet
f) sikring af en effektiv og ensartet anvendelse af gældende EU-ret om grænser og visum, herunder at Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen fungerer effektivt
g) styrkelse af medlemsstaternes aktioner, som bidrager til en forstærkning af samarbejdet mellem medlemsstater, der opererer i tredjelande, for så vidt angår tilstrømning af tredjelandsstatsborgere til medlemsstaters område, herunder forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig indvandring, og samarbejdet med tredjelande herom, i fuld overensstemmelse med målene og principperne for Unionens optræden udadtil og dens humanitære politik.
4. Aktioner, der finansieres under instrumentet, skal gennemføres i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og respekt for menneskers værdighed. Aktionerne skal navnlig være i overensstemmelse med principperne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU-databeskyttelseslovgivning, den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, princippet om en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, retten til asyl og international beskyttelse, princippet om non-refoulement samt Unionens og medlemsstaternes internationale forpligtelser, der følger af de internationale instrumenter, som de har undertegnet, bl.a. Genève-konventionen om flygtninges retsstilling af 28. juli 1951 som suppleret med New York-protokollen af 31. januar 1967.
Medlemsstaterne skal navnlig, når de gennemfører aktioner, i størst muligt omfang sørge for, at udsatte personer, herunder især børn og uledsagede mindreårige, identificeres, modtager øjeblikkelig hjælp og overlades til tjenester, der kan yde dem den fornødne omsorg.
5. Medlemsstaterne skal i forbindelse med gennemførelsen af aktioner, der finansieres under dette instrument, som vedrører overvågning af søgrænser, være særligt opmærksomme på de forpligtelser, som de i henhold til international havret har til at yde bistand til personer i nød. Udstyr og systemer, som modtager støtte fra instrumentet, kan i den forbindelse anvendes til håndtering af eftersøgnings- og redningssituationer, som måtte opstå under en grænseovervågningsoperation til søs, og dermed bidrage til at beskytte og redde migranters liv.
6. Instrumentet skal også bidrage til finansiering af teknisk bistand på medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ.
Artikel 4
Støtteberettigede aktioner
1. Inden for målene i nærværende forordnings artikel 3, og i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014 og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer, jf. artikel 9 i nærværende forordning, støtter instrumentet aktioner iværksat i eller af medlemsstaterne, særlig følgende:
a) infrastruktur, bygninger og systemer, der er nødvendige ved grænseovergangssteder og for overvågning mellem grænseovergangssteder med henblik på at forhindre og bekæmpe ulovlig grænsepassage, ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet samt sikre glidende rejsestrømme
b) operativt udstyr samt transportmidler og kommunikationssystemer, der er nødvendige for effektiv og sikker grænsekontrol og opdagelse af personer
c) IT-og kommunikationssystemer til effektiv forvaltning af migrationsstrømme på tværs af grænserne, herunder investering i eksisterende og fremtidige systemer
d) infrastruktur, bygninger, kommunikations- og IT-systemer og operativt udstyr, der er nødvendigt for behandling af visumansøgninger og konsulært samarbejde samt andre aktioner til forbedring af kvaliteten af den service, som ydes visumansøgere
e) uddannelse i brug af det udstyr og de systemer, der er nævnt i litra b, c) og d), og fremme af standarder for forvaltning af høj kvalitet samt uddannelse af grænsevagter, herunder om fornødent i tredjelande, vedrørende udførelsen af deres overvågnings- rådgivnings- og kontrolopgaver i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning, herunder identifikation af ofre for menneskehandel og menneskesmugling
f) udstationering af indvandringsforbindelsesofficerer og dokumentrådgivere i tredjelande samt udveksling og udstationering af grænsevagter mellem medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et tredjeland
g) undersøgelser, uddannelse, pilotprojekter og andre aktioner med henblik på gradvis etablering af et integreret forvaltningssystem for de ydre grænser, jf. artikel 3, stk. 3, herunder aktioner med henblik på at fremme samarbejdet mellem myndigheder, enten inden for medlemsstater eller mellem medlemsstater, og aktioner vedrørende interoperabilitet og harmonisering af grænseforvaltningssystemer
h) undersøgelser, pilotprojekter og aktioner, der sigter mod at gennemføre de henstillinger, operationelle standarder og bedste praksisser, der er et resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-organer.
2. Inden for målene i nærværende forordnings artikel 3, og i lyset af resultatet af den politiske dialog, jf. artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014 og i overensstemmelse med målene for de nationale programmer, jf. artikel 9 i nærværende forordning, skal instrumentet støtte aktioner med relation til og i tredjelande, særlig:
a) informationssystemer, redskaber og udstyr til informationsudveksling mellem medlemsstater og tredjelande
b) aktioner vedrørende operationelt samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande, herunder fælles operationer
c) projekter i tredjelande, der har til formål at forbedre overvågningssystemer med henblik at sikre samarbejdet med Eurosur
d) undersøgelser, seminarer, workshops, konferencer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at bibringe tredjelande ad hoc teknisk og operationel ekspertise
e) undersøgelser, seminarer, workshops, konferencer, uddannelse, udstyr og pilotprojekter med henblik på at gennemføre specifikke anbefalinger, operationelle standarder og bedste praksis, der fremkommer som resultat af det operationelle samarbejde mellem medlemsstater og EU-organer i tredjelande.
Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil koordinering for så vidt angår aktioner i eller i forbindelse med tredjelande, jf. artikel 3, stk. 5, i forordning (EU) nr. 514/2014.
3. De i stk. 1, litra a), omhandlede aktioner er ikke støtteberettigede for så vidt angår midlertidige ydre grænser.
4. Aktionerne i forbindelse med midlertidig og ekstraordinær genindførelse af kontrol ved de indre grænser som omhandlet i Schengengrænsekodeksen er ikke støtteberettigede.
5. Aktioner, hvis eneste formål eller virkning er varekontrol, er ikke støtteberettigede.
KAPITEL II
FINANSIEL RAMME OG GENNEMFØRELSESRAMME
Artikel 5
Samlede midler og anvendelse
1. De samlede midler til gennemførelse af instrumentet fastsættes til 2 760 mio. EUR i løbende priser.
2. De årlige bevillinger godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for den flerårige finansielle ramme.
3. De samlede midler anvendes til følgende:
a) nationale programmer, jf. artikel 9 og 12
b) driftsstøtte inden for rammerne af de nationale programmer og på de betingelser, der er fastsat i artikel 10
c) den særlige transitordning, jf. artikel 11
d) EU-aktioner, jf. artikel 13
e) krisebistand, jf. artikel 14
f) gennemførelse af et program til etablering af IT-systemer, som støtter forvaltningen af migrationsstrømme på tværs af de ydre grænser på de betingelser, der er fastsat i artikel 15
g) teknisk bistand, jf. artikel 16.
4. Budgettet, som under instrumentet tildeles EU-aktioner, jf. artikel 13 i nærværende forordning, krisebistanden, jf. artikel 14 i nærværende forordning, og den tekniske bistand, jf. artikel 16, stk. 1, i nærværende forordning, skal gennemføres ved direkte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ( 5 ) og, hvor det er relevant, ved indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Budgettet, som tildeles de nationale programmer, jf. artikel 9, driftsstøtte, jf. artikel 10, og den særlige transitordning, jf. artikel 11, skal gennemføres ved delt forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Budgettet, som tildeles de lande, som er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, jf. nærværende artikels stk. 7, skal gennemføres ved indirekte forvaltning, jf. artikel 58, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012
Den eller de metoder, som skal anvendes ved gennemførelsen af budgettet for programmet for udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer, fastlægges i de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter, med forbehold af deres vedtagelse.
5. De samlede midler anvendes som følger:
a) 1 551 mio. EUR til medlemsstaternes nationale programmer
b) 791 mio. EUR til udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens ydre grænser, med forbehold af vedtagelsen af de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter
Såfremt dette beløb ikke tildeles eller udnyttes, omfordeler Kommissionen det ved hjælp af en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 17, til en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b) og c), samt nærværende stykkes litra d). Denne delegerede retsakt skal indeholde en vurdering af udviklingen i de relevante IT-systemer, herunder gennemførelsen af budgettet og forventede uudnyttede beløb. Omfordelingen kan finde sted efter vedtagelsen af den relevante lovgivningsmæssige retsakt eller i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 8.
c) 154 mio. EUR til den særlige transitordning
d) 264 mio. EUR til EU-aktioner, krisebistand og teknisk bistand på Kommissionens initiativ, hvoraf mindst 30 % skal anvendes til EU-aktioner.
6. De samlede disponible midler til instrumentet, jf. stk. 1, udgør sammen med de samlede midler til forordning (EU) nr. 513/2014 finansieringsrammen for fonden og udgør det primære referencebeløb for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure, jf. punkt 17 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning ( 6 ).
7. De lande, der er associeret i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, deltager i instrumentet i overensstemmelse med denne forordning.
Der indgås aftaler om disse landes finansielle bidrag til instrumentet og de supplerende regler, der er nødvendige for landenes deltagelse, herunder bestemmelser, som sikrer beskyttelse af Unionens finansielle interesser og Revisionsrettens revisionsbeføjelser.
De finansielle bidrag fra de pågældende lande skal lægges til de samlede disponible midler fra EU-budgettet som omhandlet i stk. 1.
Artikel 6
Midler til støtteberettigede aktioner i medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne tildeles et vejledende beløb på 1 551 mio. EUR fordelt som følger:
a) 1 276 mio. EUR som anført i bilag I
b) 147 mio. EUR på grundlag af den mekanisme, der er omhandlet i artikel 7
c) i forbindelse med midtvejsevalueringen, jf. artikel 8, og fra og med budgetåret 2018, 128 mio. EUR, de resterende disponible bevillinger i henhold til denne artikel eller et andet beløb som fastsat i henhold til stk. 2 på grundlag af risikoanalysen og midtvejsevalueringen.
2. Hver medlemsstat fordeler grundbeløbene til nationale programmer, jf. bilag I, på følgende måde:
a) mindst 10 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra a)
b) mindst 25 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra b)
c) mindst 5 % til aktioner vedrørende artikel 9, stk. 2, litra c), d), e) og f).
Medlemsstaterne kan afvige fra disse minimumsprocenter, forudsat at der i det nationale program gøres rede for, hvorfor tildeling af beløb under disse minimumssatser ikke bringer opnåelsen af det relevante mål i fare. Redegørelsen vil blive vurderet af Kommissionen i forbindelse med dens godkendelse af det nationale program som omhandlet i artikel 9, stk. 2.
3. Medlemsstaterne afsætter de midler til Eurosur, der er nødvendige for at sikre et velfungerende system.
3a. Under udviklingsfasen af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) modtager medlemsstaterne et supplerende beløb på 96,5 mio. EUR til grundbeløbet, som de fuldt ud anvender til finansiering af ETIAS for derved at sikre en hurtig og effektiv udvikling heraf overensstemmende med gennemførelsen af det centrale ETIAS-system som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 ( 7 ).
4. For korrekt at opfylde instrumentets mål i tilfælde af uforudsete eller nye omstændigheder og/eller for at sikre en effektiv gennemførelse af det budget, der er til rådighed under instrumentet, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at justere det vejledende beløb, der er fastsat i stk. 1, litra c), i nærværende artikel.
5. Medlemsstater, der tiltræder Unionen i perioden 2012-2020, kan ikke få del i de midler, der tildeles nationale programmer i henhold til instrumentet, så længe de er omfattet af et midlertidigt EU-instrument, som bidrager til støtteberettigede medlemsstaters finansiering af aktioner ved de nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengenreglerne om grænser, visum og kontrol ved de ydre grænser.
Artikel 7
Midler til specifikke aktioner
1. Medlemsstaterne kan ud over det beløb, som de tildeles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), modtage et ekstra beløb, forudsat at det er øremærket som sådan i det nationale program og skal anvendes til at gennemføre specifikke aktioner, jf. bilag II.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 med henblik på at revidere listen over specifikke aktioner i bilag II, hvis det skønnes nødvendigt, herunder i forbindelse med midtvejsevalueringen. På grundlag af de nye specifikke aktioner kan medlemsstaterne modtage ekstra beløb som fastsat i nærværende artikels stk. 1, med forbehold af disponible midler.
3. De ekstra beløb i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved individuelle finansieringsafgørelser, der godkender eller reviderer deres nationale program efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514./2014.
Artikel 8
Midler i forbindelse med midtvejsevalueringen
1. For at tildele det beløb, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, litra c), senest den 1. juni 2017 tager Kommissionen hensyn til medlemsstaternes byrder i forbindelse med grænseforvaltning, herunder eftersøgnings- og redningsaktiviteter, som måtte blive nødvendige under en grænseovervågningsoperation til søs, og vurderingsrapporter udfærdiget som led i Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen, og trusselsniveauerne ved de ydre grænser for perioden 2017-2020 samt de faktorer, der påvirkede sikkerhedssituationen ved de ydre grænser i 2014-2016. Beløbet fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af vægtningen af følgende grænsekategorier under hensyntagen til nærværende artikels stk. 6:
a) 45 % til ydre søgrænser
b) 38 % til ydre landgrænser
c) 17 % til lufthavne.
2. For så vidt angår de ydre sø- og landgrænser baseres beregningen af beløbet på de ydre grænseafsnits længde ganget med et trusselsniveau (minimum, normal, middel, høj) for hvert grænseafsnit som følger:
a) koefficienten 0,5 for minimum trussel
b) koefficienten 1 for normal trussel
c) koefficienten 3 for middel trussel
d) koefficienten 5 for høj trussel.
3. For så vidt angår lufthavne beregnes tildelingen til hver medlemsstat som følger:
a) 50 % på grundlag af det antal personer, der passerer de ydre grænser
b) 50 % på grundlag af det antal tredjelandsstatsborgere, der nægtes indrejse ved de ydre grænser.
4. I overensstemmelse med Frontex' risikoanalyse og i samråd med Frontex samt i relevant omfang med andre EU-organer fastlægger Kommissionen trusselsniveauerne for hvert af medlemsstaternes ydre grænseafsnit for perioden 2017-2020. Trusselsniveauerne baseres på følgende elementer:
a) grænseforvaltningsbyrden ved de ydre grænser
b) de faktorer, som påvirkede sikkerheden ved medlemsstaternes ydre grænser i perioden 2014-2016
c) ændringer i Unionens politikker, f.eks. på visumområdet
d) mulige fremtidige tendenser i migrationsstrømme og risici for ulovlige aktiviteter i relation til ulovlig passage af personer ved de ydre grænser, og
e) den sandsynlige politiske, økonomiske og sociale udvikling i tredjelande, navnlig nabolande.
Inden Kommissionen fremlægger sin rapport med fastlæggelse af trusselsniveauer, afholder den en drøftelse med medlemsstaterne.
5. For så vidt angår fordelingen af midler i henhold til stk. 1, gælder følgende:
a) den linje mellem områderne, der er omhandlet i artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 ( 8 ), men ikke søgrænsen nord for denne linje, tages i betragtning, selv om den ikke udgør en ydre landgrænse, så længe bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 10 om Cypern til tiltrædelsesakten af 2003 er gældende
b) ved udtrykket »ydre søgrænser« forstås de ydre grænser for medlemsstaternes søterritorium, som defineret i overensstemmelse med artikel 4-16 i De Forenede Nationers havretskonvention. I tilfælde, hvor der regelmæssigt er behov for operationer over store afstande for at forhindre ulovlig grænsepassage, forstås ved nævnte udtryk den ydre grænse for områder med højt trusselsniveau. Disse ydre grænser fastlægges under hensyntagen til de relevante data for disse operationer i 2014-2016, som de pågældende medlemsstater indgiver.
6. Desuden kan medlemsstaterne på opfordring af Kommissionen frem til den 1. juni 2017 modtage en ekstra tildeling, forudsat at den er øremærket som sådan i det nationale program og skal anvendes til at gennemføre specifikke aktioner, som fastlægges i lyset af Unionens prioriteter på det tidspunkt.
7. De ekstra beløb i henhold til denne artikel tildeles de berørte medlemsstater ved en individuel finansieringsafgørelse, der godkender eller reviderer deres nationale program i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.
Artikel 9
Nationale programmer
1. Det nationale program, der inden for rammerne af instrumentet skal udarbejdes under hensyn til resultatet af den politiske dialog, der er omhandlet i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, og det program, der skal udarbejdes i henhold til forordning (EU) nr. 513/2014, forelægges Kommissionen som ét nationalt program for fonden og i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014.
2. Inden for rammerne af de nationale programmer, der skal undersøges og godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 514/2014, skal medlemsstaterne i henhold til målene i nærværende forordnings artikel 3 og under hensyn til resultatet af den politikdialog, som er nævnt i artikel 13 i forordning (EU) nr. 514/2014, navnlig forfølge følgende mål:
a) udvikling af Eurosur i overensstemmelse med EU-retten og EU-retningslinjer
b) understøttelse og udvikling af den eksisterende kapacitet på nationalt plan inden for visumpolitik og forvaltning af de ydre grænser samt understøttelse og udvikling af foranstaltninger truffet inden for området for fri bevægelighed i relation til forvaltningen af ydre grænser, idet der især tages hensyn til nye teknologier, udviklinger og/eller standarder med relation til migrationsstrømme
c) støtte til videreudvikling af den forvaltning af migrationsstrømme, der udføres af medlemsstaternes konsulære og øvrige tjenester i tredjelande, herunder oprettelse af konsulære samarbejdsmekanismer for at lette lovlig rejseaktivitet i overensstemmelse med EU-retten eller den pågældende medlemsstats lovgivning, og forebygge ulovlig indvandring i Unionen.
d) styrkelse af integreret grænseforvaltning ved at afprøve og indføre nye redskaber, interoperable systemer og arbejdsmetoder med henblik på at styrke informationsudveksling inden for medlemsstaten eller at forbedre samarbejde mellem myndigheder
e) udvikling af projekter med henblik på sikring af en ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser i overensstemmelse med fælles EU-standarder og med sigte på at forøge interoperabiliteten af grænseforvaltningssystemer mellem medlemsstaterne
f) støtte til aktioner, efter høring af Frontex, der sigter mod en yderligere harmonisering af grænseforvaltningen og navnlig af den teknologiske kapacitet i overensstemmelse med fælles EU-standarder
g) sikring af en korrekt og ensartet anvendelse af gældende EU-ret vedrørende grænsekontrol og visum til imødegåelse af svagheder, der er konstateret på EU-plan og dokumenteret af resultater inden for rammerne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen
h) opbygning af kapaciteten til at imødegå kommende udfordringer, herunder nuværende og fremtidige trusler og pres ved de ydre grænser, navnlig under hensyntagen til risikoanalyser udført af relevante EU-organer.
3. Medlemsstaterne kan inden for deres nationale programmer og som led i forfølgelsen af målene i stk. 2 støtte aktioner i og vedrørende tredjelande, herunder via informationsdeling og operationelt samarbejde.
4. Kommissionen hører Frontex om de udkast til nationale programmer, som medlemsstaterne fremlægger, og navnlig om de aktiviteter heri, der skal modtage driftsstøtte, med henblik på at udbygge komplementariteten mellem Frontex' mission og medlemsstaternes opgaver inden for kontrol og overvågning af de ydre grænser samt for at sikre sammenhæng og undgå omkostningsineffektivitet.
Artikel 10
Driftsstøtte under medlemsstaternes nationale programmer
1. En medlemsstat kan anvende op til 40 % af det beløb, som inden for rammerne af instrumentet er tildelt dets nationale program, til at finansiere driftsstøtte til de offentlige myndigheder, der har ansvaret for at udføre sådanne opgaver og tjenester, som udgør offentlige tjenester for Unionen.
2. Der gives driftsstøtte, såfremt den pågældende medlemsstat opfylder følgende betingelser:
a) overholdelse af gældende EU-ret vedrørende grænser og visa
b) overholdelse af målene i det nationale program
c) overholdelse af fælles EU-standarder med henblik på at styrke koordinering mellem medlemsstaterne og undgå overlapning, fragmentering og omkostningsineffektivitet inden for grænsekontrol.
3. Med henblik herpå vurderer Kommissionen, inden den godkender de nationale programmer, udgangssituationen i de medlemsstater, som har angivet, at de agter at anmode om driftsstøtte under hensyntagen til Schengenevalueringsrapporterne, hvor dette er relevant.
Kommissionens resultater drøftes med den berørte medlemsstat.
Efter drøftelsen kan Kommissionens godkendelse af en medlemsstats budgetstøtte inden for rammerne af det nationale program gøres betinget af programmering og fuldførelse af en række aktioner, der har til formål at sikre, at de betingelser, der er fastsat i stk. 2, er opfyldt fuldt ud på tidspunktet for budgetstøtten.
4. Driftsstøtten skal koncentreres om konkrete opgaver og/eller tjenester og skal fokusere på målene som fastsat i bilag III. Den indebærer fuld refusion for afholdte udgifter ved udførelsen af de opgaver og/eller tjenester, der er fastsat i det nationale program, inden for de økonomiske rammer, som programmet og loftet i stk. 1 fastlægger.
5. Driftsstøtten er genstand for overvågning og informationsudveksling mellem Kommissionen og den berørte medlemsstat set i forhold til denne medlemsstats udgangssituation, de mål, der skal nås, og de indikatorer, der skal anvendes til at måle fremskridt.
6. Kommissionen fastsætter ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre praktiske foranstaltninger, som medlemsstaterne og Kommissionen måtte træffe for at efterleve denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.
Artikel 11
Driftsstøtte til den særlige transitordning
1. Instrumentet yder støtte til dækning af de mistede gebyrer for udstedelse af transitvisa og de yderligere omkostninger, der er afholdt ved gennemførelsen af Forenklet Transitdokument- og Forenklet Jernbanetransitdokument-ordningen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 693/2003 og forordning (EF) nr. 694/2003.
2. De midler, der tildeles Litauen i henhold til stk. 1, må ikke overstige 154 mio. EUR for perioden 2014-2020 og stilles til rådighed for Litauen i form af yderligere specifik driftsstøtte.
3. Med henblik på stk. 1 forstås ved yderligere omkostninger de omkostninger, der følger direkte af de specifikke krav i forbindelse med gennemførelsen af forvaltningen af den særlige transitordning, og som ikke opstår som følge af udstedelsen af transitvisa eller andre visa.
Følgende former for yderligere omkostninger kan finansieres:
a) infrastrukturinvesteringer
b) uddannelse af personale, der gennemfører den særlige transitordning
c) yderligere driftsomkostninger, herunder løn til personale, der specifikt beskæftiger sig med at gennemføre den særlige transitordning.
4. De mistede gebyrer, som er omhandlet i denne artikels stk. 1, beregnes på grundlag af visagebyrniveauet og gebyrfritagelser, der er fastsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til statsborgere i Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation ( 9 ), inden for den finansielle ramme, der er fastsat i denne artikels stk. 2.
5. Kommissionen og Litauen tager anvendelsen af denne artikel op til revision i tilfælde af ændringer med konsekvenser for den særlige transitordnings eksistens og/eller den måde, ordningen fungerer på.
6. Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter procedurer for indberetninger om anvendelsen af denne bestemmelse og andre finansielle og praktiske foranstaltninger i øvrigt, som Litauen og Kommissionen måtte træffe for at efterleve denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.
7. Med henblik på at sikre, at den særlige transitordning fungerer tilfredsstillende, kan Kommissionen indføre særlige ordninger for mellemliggende betalinger, som fraviger bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014.
Artikel 12
Programmering i overensstemmelse med resultaterne af Schengenevaluerings- og overvågningsmekanismen
Efter vedtagelsen af en Schengenevalueringsrapport i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1053/2013 undersøger den berørte medlemsstat sammen med Kommissionen og Frontex, hvordan der skal reageres på rapportens resultater, herunder eventuelle påviste mangler, og hvordan dens henstillinger skal efterkommes inden for rammerne af medlemsstatens nationale program.
Om nødvendigt reviderer medlemsstaten sit nationale program i overensstemmelse med artikel 14, stk. 9, i forordning (EU) nr. 514/2014 for at tage hensyn til rapportens resultater og henstillinger.
Finansieringen af korrigerende aktioner skal prioriteres. Den berørte medlemsstat foretager i samråd med Kommissionen og Frontex en omfordeling af midler i det nationale program, herunder midler til driftsstøtte, og/eller iværksætter eller tilpasser aktioner med henblik på at afhjælpe svaghederne i overensstemmelse med Schengenevalueringsrapportens resultater og henstillinger.
Artikel 13
EU-aktioner
1. På Kommissionens initiativ kan instrumentet anvendes til at finansiere tværnationale aktioner eller aktioner af særlig interesse for Unionen (»EU-aktioner«) vedrørende de generelle, specifikke og operationelle mål, der er omhandlet i artikel 3.
2. For at være berettiget til støtte skal EU-aktioner navnlig forfølge følgende mål:
a) at støtte forberedende aktiviteter, kontrolaktiviteter, administrative og tekniske aktiviteter, som kræves for at gennemføre politikker for de ydre grænser og visum, herunder at forbedre styringen af Schengenområdet gennem udvikling og gennemførelse af evalueringsmekanismen som fastsat ved forordning (EU) nr. 1053/2013 til kontrol af anvendelsen af Schengenreglerne og Schengengrænsekodeksen, navnlig rejseudgifterne for Kommissionens og medlemsstaternes eksperter, som deltager i besøg på stedet
b) at forbedre kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne og i tredjelande, gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker
c) at støtte udvikling af statistiske værktøjer, herunder fælles statistiske værktøjer, metoder og fælles indikatorer
d) at støtte og overvåge gennemførelsen af EU-retten og Unionens politiske mål i medlemsstaterne samt vurdere effektiviteten og virkningerne heraf, herunder med hensyn til respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, i det omfang de falder inden for instrumentets anvendelsesområde
e) at fremme netværkssamarbejde, gensidige læringsprocesser samt kortlægning og udbredelse af bedste praksis og innovative tilgange blandt forskellige berørte parter på EU-plan
f) at fremme projekter, der sigter mod harmonisering af og interoperabilitet i grænseforvaltningsrelaterede foranstaltninger i overensstemmelse med fælles EU-standarder med henblik på at udvikle et integreret europæisk grænseforvaltningssystem
g) at højne bevidstheden om EU-politikker og -mål hos berørte parter og i den brede offentlighed, herunder gennem koncernkommunikation om Unionens overordnede politiske prioriteter
h) at styrke de europæiske netværks evne til at vurdere, fremme, støtte og videreudvikle EU-politikker og -mål
i) at støtte særligt innovative projekter for udvikling af nye metoder og/eller teknologier, som kan overføres til andre medlemsstater, især projekter, som har til formål at afprøve og validere forskningsprojekter
j) at støtte aktioner i relation til tredjelande som omhandlet i artikel 4, stk. 2.
3. EU-aktioner gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EU) nr. 514/2014.
Artikel 14
Krisebistand
1. Instrumentet yder finansiel støtte med henblik på at dække akutte og specifikke behov i tilfælde af krisesituationer som defineret i artikel 2, litra f).
2. Krisebistand gennemføres i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i forordning (EU) nr. 514/2014.
Artikel 15
Oprettelse af et program for udvikling af IT-systemer
Programmet for udvikling af IT-systemer baseret på eksisterende og/eller nye IT-systemer gennemføres med forbehold for vedtagelsen af de lovgivningsmæssige EU-retsakter, hvori sådanne IT-systemer og deres kommunikationsinfrastruktur defineres, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen og kontrollen med rejsestrømme ved de ydre grænser gennem styrket grænsekontrol og hurtigere grænsepassage for lovligt rejsende. Der skal i relevant omfang søges synergier med eksisterende IT-systemer med henblik på at undgå dobbeltudgifter.
Fordelingen af det i artikel 5, stk. 5, litra b), anførte beløb skal foretages enten i de relevante lovgivningsmæssige EU-retsakter eller, i forlængelse af vedtagelsen af disse lovgivningsmæssige retsakter, ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 17.
Kommissionen orienterer Europa-Parlamentet og Rådet om fremskridtene i udviklingen af de pågældende IT-systemer mindst én gang om året, og når det i øvrigt er hensigtsmæssigt.
Artikel 16
Teknisk bistand
1. På Kommissionens initiativ og/eller vegne kan instrumentet yde op til 1,7 mio. EUR om året i teknisk bistand til fonden, jf. artikel 9 i forordning (EU) nr. 514/2014.
2. På en medlemsstats initiativ kan instrumentet finansiere tekniske bistandsaktiviteter, jf. artikel 20 i forordning (EU) nr. 514/2014. Det beløb, der afsættes til teknisk bistand, må for perioden 2014-2020 ikke overstige 5 % af det samlede beløb, der tildeles en medlemsstat, plus 500 000 EUR.
KAPITEL III
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 17
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra den den 21. maj 2014. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af syvårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for en periode på tre år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af syvårsperioden.
3. Den i artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 5, litra b), artikel 6, stk. 4, artikel 7, stk. 2, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 18
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af »udvalget vedrørende asyl-, migrations- og integrationsfonden og fonden for intern sikkerhed«, nedsat ved artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 19
Anvendelse af forordning (EU) nr. 514/2014
Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 514/2014 finder anvendelse på instrumentet.
Artikel 20
Ophævelse
Beslutning nr. 574/2007/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.
Artikel 21
Overgangsbestemmelser
1. Denne forordning er ikke til hinder for videreførelse eller ændring, herunder hel eller delvis annullering, af projekterne og årlige programmer indtil deres afslutning eller af støtte, som Kommissionen har godkendt på grundlag af beslutning nr. 574/2007/EF eller anden lovgivning, der gælder for støtten pr. 31. december 2013.
2. Når Kommissionen vedtager afgørelser om samfinansiering under instrumentet, tager den hensyn til de foranstaltninger, som er vedtaget på grundlag af beslutning nr. 574/2007/EF inden den 20. maj 2014, og som har finansielle virkninger i den periode, som samfinansieringen vedrører.
3. Forpligtelser, der er indgået i forbindelse med samfinansiering, som er godkendt af Kommissionen mellem den 1. januar 2011 og den 31. december 2014, og for hvilke de dokumenter, der er nødvendige for, at foranstaltningerne kan afsluttes, ikke er sendt til Kommissionen inden for fristen for fremlæggelse af den endelige rapport, frigøres automatisk af Kommissionen senest den 31. december 2017, hvilket giver anledning til tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.
4. Beløb, der vedrører foranstaltninger, som er suspenderet på grund af retsforfølgning eller administrativ klage med opsættende virkning, lades ude af betragtning ved beregningen af det beløb, som skal frigøres automatisk.
5. Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni 2015 Kommissionen en evalueringsrapport om resultaterne og virkningerne af de foranstaltninger, som samfinansieres i henhold til beslutning nr. 574/2007/EF, vedrørende perioden 2011-2013.
6. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2015 Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget den efterfølgende evalueringsrapport i henhold til beslutning nr. 574/2007/EF vedrørende perioden 2011 til 2013.
Artikel 22
Revision
Europa-Parlamentet og Rådet tager på grundlag af forslag fra Kommissionen denne forordning op til revision senest den 30. juni 2020.
Artikel 23
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
BILAG I
Beløb, der udgør grundlaget for medlemsstaternes nationale programmer (i EUR)
|
Medlemsstat/associeret stat |
Minimumsbeløb |
Fast del fordelt på grundlag af gennemsnittet for 2010-2012 |
% 2010-2012 med Kroatien |
I ALT |
|
AT |
5 000 000 |
9 162 727 |
0,828 % |
14 162 727 |
|
BE |
5 000 000 |
12 519 321 |
1,131 % |
17 519 321 |
|
BG |
5 000 000 |
35 366 130 |
3,196 % |
40 366 130 |
|
CH |
5 000 000 |
13 920 284 |
1,258 % |
18 920 284 |
|
CY |
15 000 000 |
19 507 030 |
1,763 % |
34 507 030 |
|
CZ |
5 000 000 |
9 381 484 |
0,848 % |
14 381 484 |
|
DE |
5 000 000 |
46 753 437 |
4,225 % |
51 753 437 |
|
DK |
5 000 000 |
5 322 133 |
0,481 % |
10 322 133 |
|
EE |
5 000 000 |
16 781 752 |
1,516 % |
21 781 752 |
|
ES |
5 000 000 |
190 366 875 |
17,201 % |
195 366 875 |
|
FI |
5 000 000 |
31 934 528 |
2,886 % |
36 934 528 |
|
FR |
5 000 000 |
79 999 342 |
7,229 % |
84 999 342 |
|
GR |
5 000 000 |
161 814 388 |
14,621 % |
166 814 388 |
|
HR |
4 285 714 |
31 324 057 |
2,830 % |
35 609 771 |
|
HU |
5 000 000 |
35 829 197 |
3,237 % |
40 829 197 |
|
IE |
|
|
|
|
|
IS |
5 000 000 |
326 980 |
0,030 % |
5 326 980 |
|
IT |
5 000 000 |
151 306 897 |
13,672 % |
156 306 897 |
|
LI |
5 000 000 |
0 |
0,000 % |
5 000 000 |
|
LT |
5 000 000 |
19 704 873 |
1,780 % |
24 704 873 |
|
LU |
5 000 000 |
400 129 |
0,036 % |
5 400 129 |
|
LV |
5 000 000 |
10 521 704 |
0,951 % |
15 521 704 |
|
MT |
15 000 000 |
38 098 597 |
3,442 % |
53 098 597 |
|
NL |
5 000 000 |
25 609 543 |
2,314 % |
30 609 543 |
|
NO |
5 000 000 |
9 317 819 |
0,842 % |
14 317 819 |
|
PL |
5 000 000 |
44 113 133 |
3,986 % |
49 113 133 |
|
PT |
5 000 000 |
13 900 023 |
1,256 % |
18 900 023 |
|
RO |
5 000 000 |
56 151 568 |
5,074 % |
61 151 568 |
|
SE |
5 000 000 |
6 518 706 |
0,589 % |
11 518 706 |
|
SI |
5 000 000 |
25 669 103 |
2,319 % |
30 669 103 |
|
SK |
5 000 000 |
5 092 525 |
0,460 % |
10 092 525 |
|
UK |
|
|
|
|
|
TOTAL |
169 285 714 |
1 106 714 286 |
100,00 % |
1 276 000 000 |
BILAG II
Fortegnelse over specifikke aktioner
1. Oprettelsen af konsulære samarbejdsmekanismer mellem mindst to medlemsstater, der giver stordriftsfordele i forbindelse med behandling af ansøgninger og udstedelse af visa på konsulaterne, i overensstemmelse med visumkodeksens principper om samarbejde, herunder fælles centre for visumansøgninger.
2. Indkøb af transportmidler og operativt udstyr, der anses for nødvendigt for afviklingen af fælles Frontex-operationer, og som skal stilles til rådighed for Frontex i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, andet og tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 2007/2004.
BILAG III
Mål for driftsstøtte inden for de nationale programmer
Mål 1: fremme af udviklingen og gennemførelsen af politikker, der skal sikre, at ingen personer uanset nationalitet kontrolleres ved passage af de indre grænser, og at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser
— operationer
— personaleomkostninger, herunder til uddannelse
— omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer
— opgradering/udskiftning af udstyr
— fast ejendom (afskrivning, renovering)
Mål 2: fremme af udviklingen og gennemførelsen af den fælles politik vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold, herunder konsulært samarbejde
— operationer
— personaleomkostninger, herunder til uddannelse
— omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer
— opgradering/udskiftning af udstyr
— fast ejendom (afskrivning, renovering)
Mål 3: etablering og drift af sikre IT-systemer, disses kommunikationsinfrastruktur og udstyr til forvaltning af migrationsstrømme på tværs af Unionens ydre grænser, herunder overvågning af disse
— operationel forvaltning af SIS, VIS og nye systemer, der skal oprettes
— personaleomkostninger, herunder til uddannelse
— omkostninger til tjenesteydelser, bl.a. vedligeholdelse og reparationer
— kommunikationsinfrastruktur og -sikkerhed samt forhold relateret til databeskyttelse
— opgradering/udskiftning af udstyr
— leje af sikrede lokaler og/eller renovering
BILAG IV
Liste over fælles indikatorer for måling af de specifikke mål
a) Støtte til en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet, sikre ligebehandling af tredjelandsstatsborgere og bekæmpe ulovlig indvandring.
i) Antal konsulære samarbejdsaktiviteter, der er udviklet med instrumentets hjælp
Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:
— samlokaliseringer
— fælles ansøgningscentre
— repræsentationer
— andet
ii) Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser, der har været afholdt, i aspekter relateret til den fælles visumpolitik med instrumentets hjælp
iii) Antal specialstillinger i tredjelande med støtte fra instrumentet
Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:
— indvandringsforbindelsesofficerer,
— andre
iv) Procentandel og antal af konsulater, som er oprettet eller opgraderes med instrumentets hjælp, set i forhold til det samlede antal konsulater
b) Støtte til grænseforvaltning, bl.a. via informationsdeling mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og Frontex, for at sikre dels et højt beskyttelsesniveau ved de ydre grænser, herunder gennem bekæmpelse af ulovlig indvandring, dels en gnidningsløs passage af de ydre grænser i overensstemmelse med Schengenreglerne.
i) Antal medarbejdere, der har modtaget uddannelse, og antal uddannelseskurser, der har været afholdt, i aspekter relateret til grænseforvaltning med instrumentets hjælp
ii) Antal infrastrukturer og hjælpemidler til grænsekontrol (kontrol og overvågning), der er oprettet eller opgraderet med instrumentets hjælp
Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:
— infrastruktur
— køretøjer samt luft- og søfartøjer
— udstyr
— andet.
iii) Antal grænseovergangssteder ved de ydre grænser med automatisk grænsekontrol (ABC) med støtte fra instrumentet i forhold til det samlede antal grænseovergangssteder
iv) Antal nationale grænseovervågningsinfrastrukturer, der er oprettet/udbygget i Eurosur-regi
Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:
— nationale koordinationscentre
— regionale koordinationscentre
— lokale koordinationscentre
— andre typer koordinationscentre
v) Antal hændelser indberettet af medlemsstaterne til det europæiske situationsbillede
Af hensyn til de årlige gennemførelsesrapporter, jf. artikel 54 i forordning (EU) nr. 514/2014 opdeles denne indikator yderligere i underkategorier såsom:
— ulovlig indvandring, herunder hændelser, hvor der var risiko for migranters liv
— grænseoverskridende kriminalitet
— krisesituationer.
( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 1).
( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 af 9. juli 2008 om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 60).
( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1931/2006 af 20. december 2006 om fastsættelse af regler for lokal grænsetrafik ved medlemsstaternes ydre landgrænser og om ændring af Schengen-konventionen (EUT L 405 af 30.12.2006, s. 1).
( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
( 6 ) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
( 8 ) Rådets forordning (EF) nr. 866/2004 af 29. april 2004 om en ordning i henhold til artikel 2 i protokol nr. 10 til tiltrædelsesakten (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 128).
( 9 ) EUT L 129 af 17.5.2007, s. 27.