Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 02011R0492-20210801

    Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (kodifikation) (EØS-relevant tekst)EØS-relevant tekst.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/492/2021-08-01

    02011R0492 — DA — 01.08.2021 — 004.001


    Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

    ►B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 492/2011

    af 5. april 2011

    om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

    (kodifikation)

    (EØS-relevant tekst)

    (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1)

    Ændret ved:

     

     

    Tidende

      nr.

    side

    dato

    ►M1

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2016/589 af 13. april 2016

      L 107

    1

    22.4.2016

    ►M2

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019

      L 186

    21

    11.7.2019




    ▼B

    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 492/2011

    af 5. april 2011

    om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen

    (kodifikation)

    (EØS-relevant tekst)



    KAPITEL I

    BESKÆFTIGELSE, LIGEBEHANDLING OG ARBEJDSTAGERENS FAMILIE



    AFSNIT 1

    Adgang til beskæftigelse

    Artikel 1

    1.  
    Enhver statsborger i en medlemsstat har uanset bopæl ret til at tage og udøve lønnet beskæftigelse på en anden medlemsstats område i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der gælder for arbejdstagere, der er statsborgere i denne stat.
    2.  
    Han har på en anden medlemsstats område navnlig samme fortrinsstilling som statsborgere i denne stat med hensyn til adgangen til ledige stillinger.

    Artikel 2

    Enhver statsborger i en medlemsstat og enhver arbejdsgiver, der udøver virksomhed på en medlemsstats område, kan i overensstemmelse med de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser udveksle tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, indgå arbejdsaftaler og bringe dem til udførelse under forudsætning af, at det ikke medfører forskelsbehandling.

    Artikel 3

    1.  

    Inden for rammerne af denne forordning finder de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser eller administrativ praksis i en medlemsstat ikke anvendelse:

    a) 

    som for udenlandske arbejdstagere begrænser eller gør tilbud og ansøgninger om beskæftigelse, adgang til beskæftigelse og udøvelse heraf afhængig af betingelser, der ikke gælder for indenlandske arbejdstagere, eller

    b) 

    som, skønt de gælder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig har til formål eller bevirker, at statsborgere fra de øvrige medlemsstater udelukkes fra den tilbudte beskæftigelse.

    Første afsnit gælder ikke for så vidt angår sprogkundskaber, der kræves af hensyn til den tilbudte stillings særlige karakter.

    2.  

    Under de i stk. 1, første afsnit, nævnte bestemmelser eller praksis hører især sådanne, som i en medlemsstat:

    a) 

    obligatorisk foreskriver en særlig fremgangsmåde ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft

    b) 

    begrænser eller indskrænker offentliggørelse af stillingstilbud i pressen eller på anden måde eller gør den afhængig af andre betingelser end dem, der gælder for en arbejdsgiver, der udøver sin virksomhed på denne stats område

    c) 

    gør adgang til beskæftigelse afhængig af betingelser, der vedrører registrering hos arbejdsformidlingen, eller som hindrer ansættelse ved stillingstilbud lydende på navn, for så vidt personer, som ikke er bosat på denne medlemsstats område, berøres heraf.

    Artikel 4

    1.  
    De administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der i medlemsstaterne begrænser beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, i antal eller procent, i virksomheder, i erhvervsgrene, i regioner eller på nationalt plan, finder ikke anvendelse på statsborgere fra de øvrige medlemsstater.
    2.  
    Såfremt ydelse af begunstigelser til virksomheder i en medlemsstat er betinget af beskæftigelse af en minimumsprocent indenlandske arbejdstagere, betragtes statsborgere fra de øvrige medlemsstater med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ( 1 ) som indenlandske arbejdstagere.

    Artikel 5

    En statsborger i en medlemsstat, der søger beskæftigelse i en anden medlemsstat, skal dér have samme bistand som den, arbejdsformidlingen i denne stat yder egne statsborgere, der søger beskæftigelse.

    Artikel 6

    1.  
    Antagelse af en statsborger i en medlemsstat til beskæftigelse i en anden medlemsstat må ikke på grund af nationalitet være betinget af andre krav til helbredstilstand, fagkundskab eller andet end sådanne, der stilles til arbejdstagere, som er statsborgere i den anden medlemsstat og ønsker at have samme beskæftigelse.
    2.  
    En statsborger i en medlemsstat, der fra en arbejdsgiver i en anden medlemsstat end den, hvori han er statsborger, har modtaget et stillingstilbud lydende på navn, kan underkastes en prøve om faglige kvalifikationer, såfremt arbejdsgiveren ved afgivelsen af sit stillingstilbud udtrykkeligt har forlangt en sådan prøve.



    AFSNIT 2

    Udøvelse af beskæftigelse og ligebehandling

    Artikel 7

    1.  
    En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandske arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.
    2.  
    Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.
    3.  
    Arbejdstageren har samme ret til på samme vilkår som indenlandske arbejdstagere at deltage i uddannelse i faglige uddannelsesinstitutioner, omskolings- og revalideringscentre.
    4.  
    Enhver bestemmelse i kollektive eller individuelle overenskomster eller andre kollektive aftaler om adgang til beskæftigelse, aflønning og alle andre arbejds- og afskedigelsesvilkår er retligt ugyldig, hvis den fastsætter eller tillader diskriminerende betingelser for arbejdstagere, der er statsborgere i andre medlemsstater.

    Artikel 8

    En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har ret til ligebehandling med hensyn til medlemskab af fagforeninger og udøvelse af fagforeningsrettigheder, herunder valgret samt adgang til administrative eller ledende stillinger i en fagforening. Han kan udelukkes fra deltagelse i administration af offentligretlige organer og fra udøvelse af offentligretlige hverv. Han er endvidere valgbar til organer, der repræsenterer arbejdstagerne i virksomhederne.

    Stk. 1 berører ikke de ved lovgivning fastsatte bestemmelser, som i visse medlemsstater giver arbejdstagere fra andre medlemsstater mere omfattende rettigheder.

    Artikel 9

    1.  
    En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat og er beskæftiget på en anden medlemsstats område, har samme rettigheder og fordele som indenlandske arbejdstagere med hensyn til bolig, herunder til erhvervelse af ejendomsret til den fornødne bolig.
    2.  
    En arbejdstager, som omhandlet i stk. 1, kan i det område, hvor han er beskæftiget, med samme ret som indenlandske arbejdstagere, lade sig opføre på lister for boligsøgende, hvor sådanne lister føres, og således opnå de heraf følgende rettigheder og fordele.

    Arbejdstagerens familie, der er forblevet i hjemlandet, betragtes i denne henseende som bosat i dette område, for så vidt en tilsvarende formodning gælder for indenlandske arbejdstagere.



    AFSNIT 3

    Arbejdstagerens familie

    Artikel 10

    Såfremt en statsborger i en medlemsstat er eller har været beskæftiget på en anden medlemsstats område, har hans børn, hvis de er bosat på denne medlemsstats område, adgang til almindelig undervisning, lærlingeuddannelse og faglig uddannelse på samme vilkår som statsborgere i denne stat.

    Medlemsstaterne skal fremme bestræbelser, der gør det muligt for disse børn på de bedst mulige vilkår at følge undervisningen.



    KAPITEL II

    FORMIDLING OG UDLIGNING AF TILBUD OG ANSØGNINGER OM BESKÆFTIGELSE



    AFSNIT 1

    Samarbejdet mellem medlemsstaterne og med Kommissionen

    ▼M1 —————

    ▼B



    AFSNIT 2

    Udligningsordning

    Artikel 13

    ▼M1 —————

    ▼B



    AFSNIT 3

    Regulerende foranstaltninger til fremme af ligevægten på arbejdsmarkedet

    ▼M1 —————

    ▼B



    AFSNIT 4

    Det Europæiske Koordineringsbureau

    ▼M1 —————

    ▼B



    KAPITEL III

    ORGANER, DER SKAL SIKRE SNÆVERT SAMARBEJDE MELLEM MEDLEMSSTATERNE MED HENSYN TIL ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED OG BESKÆFTIGELSE



    AFSNIT 1

    Det rådgivende udvalg

    Artikel 21

    Det rådgivende udvalg har til opgave at bistå Kommissionen i undersøgelse af spørgsmål, der rejses i forbindelse med gennemførelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og foranstaltninger, som træffes i forbindelse med dens anvendelse med hensyn til arbejdskraftens frie bevægelighed og beskæftigelse.

    Artikel 22

    Det rådgivende udvalg har navnlig til opgave:

    a) 

    at undersøge spørgsmål om den frie bevægelighed og beskæftigelsen inden for rammerne af nationale arbejdsmarkedspolitikker med henblik på en koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik på EU-plan, der skal bidrage til en udvikling af økonomierne samt en bedre ligevægt på arbejdsmarkedet

    b) 

    i almindelighed at undersøge virkningerne af anvendelsen af denne forordning og eventuelle supplerende bestemmelser

    c) 

    eventuelt at forelægge Kommissionen begrundede forslag til ændring af denne forordning

    d) 

    efter anmodning fra Kommissionen eller på eget initiativ at afgive begrundede udtalelser om generelle eller principielle spørgsmål, navnlig om udveksling af oplysninger om udviklingen på arbejdsmarkedet, om arbejdstagernes vandringer mellem medlemsstaterne, om programmer eller foranstaltninger, der er egnet til at fremme erhvervsvejledning og faglig uddannelse til fordel for den frie bevægelighed og beskæftigelsesmulighederne, samt om enhver form for bistand til arbejdstagerne og deres familie, herunder social bistand og indlogering af arbejdstagerne.

    Artikel 23

    1.  
    Det rådgivende udvalg består af seks medlemmer for hver medlemsstat, heraf to regeringsrepræsentanter, to repræsentanter for arbejdstagerorganisationerne og to for arbejdsgiverorganisationerne.
    2.  
    For hver af de i stk. 1 nævnte grupper udpeges en suppleant for hver medlemsstat.
    3.  
    Medlemmer og suppleanter udnævnes for en periode af to år. Genudnævnelse kan finde sted.

    Efter udløbet af deres hverv fungerer medlemmer og suppleanter, indtil en efterfølger er udpeget, eller dette er fornyet.

    Artikel 24

    Medlemmer af og suppleanter til det rådgivende udvalg udnævnes af Rådet, som ved valget af repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer tilstræber ligelig repræsentation for de forskellige berørte sektorer af erhvervslivet.

    Til orientering offentliggør Rådet en fortegnelse over medlemmer og suppleanter i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 25

    Formandsposten for det rådgivende udvalg beklædes af et medlem af Kommissionen eller dennes stedfortræder. Formanden deltager ikke i afstemninger. Udvalget træder sammen mindst to gange om året. Det indkaldes af formanden på dennes initiativ, eller når mindst 1/3 af medlemmerne anmoder herom.

    Sekretariatsopgaverne varetages af Kommissionens tjenestegrene.

    Artikel 26

    Formanden kan som observatører eller sagkyndige til møder indbyde personer eller repræsentanter for organer, der har omfattende erfaring vedrørende beskæftigelsesområdet og arbejdstagernes vandringer. Formanden kan tilkalde sagkyndig bistand.

    ▼M2

    Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 ( 2 ) deltager i det rådgivende udvalgs møder som observatør og bidrager med teknisk bistand og ekspertise i det relevante omfang.

    ▼B

    Artikel 27

    1.  
    Det rådgivende udvalg er beslutningsdygtigt, når 2/3 af medlemmerne er til stede.
    2.  
    Udtalelserne, der skal være begrundede, vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer; såfremt mindretallet begærer det, skal de ledsages af en redegørelse for mindretallets synspunkter.

    Artikel 28

    Det rådgivende udvalg fastsætter sin arbejdsgang i en forretningsorden, der træder i kraft, når Rådet efter udtalelse fra Kommissionen har godkendt denne. Ikrafttrædelsen af eventuelle ændringer, som udvalget beslutter at foretage heri, sker efter samme procedure.



    AFSNIT 2

    Det faglige udvalg

    ▼M2 —————

    ▼B



    KAPITEL IV

    AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

    ▼M2

    Artikel 35

    De forretningsordener, der gjaldt for det rådgivende udvalg den 8. november 1968, forbliver i kraft.

    ▼B

    Artikel 36

    1.  
    Denne forordning berører ikke bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab om adgang til kvalificeret beskæftigelse inden for atomenergiområdet eller bestemmelserne om denne traktats anvendelse.

    Denne forordning omfatter dog den gruppe af arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som nævnes i første afsnit, for så vidt der ikke er fastsat regler om deres retsstilling i de nævnte traktater eller bestemmelser.

    2.  
    Denne forordning berører ikke de bestemmelser, som er vedtaget i medfør af artikel 48 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
    3.  
    Denne forordning vedrører ikke sådanne forpligtelser for medlemsstaterne, der hidrører fra særlige forbindelser eller fremtidige overenskomster med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd, som bestod den 8. november 1968, eller der hidrører fra de overenskomster, der var gældende den 8. november 1968, med visse ikke-europæiske lande eller territorier, der er begrundet i institutionelle bånd.

    Arbejdstagere fra disse lande eller territorier, som i overensstemmelse med denne bestemmelse har lønnet beskæftigelse inden for en af disse medlemsstaters område, kan ikke på de øvrige medlemsstaters område, påberåbe sig denne forordnings bestemmelser.

    Artikel 37

    Medlemsstaterne meddeler i tiden mellem datoen for undertegnelsen og ikrafttrædelsen af de mellem dem indgåede aftaler, konventioner eller overenskomster, der vedrører arbejdsmarkedsområder, til orientering Kommissionen ordlyden af disse.

    ▼M1 —————

    ▼M2

    Artikel 39

    Administrationsudgifterne for det rådgivende udvalg opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget under Kommissionens sektion.

    ▼B

    Artikel 40

    Denne forordning gælder for medlemsstaterne og deres statsborgere med forbehold af artikel 2 og 3.

    Artikel 41

    Forordning (EØF) nr. 1612/68 ophæves.

    Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

    Artikel 42

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




    BILAG I

    OPHÆVET FORORDNING MED OVERSIGT OVER ÆNDRINGER



    Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68

    (EFT L 257 af 19.10.1968, s. 2)

     

    Rådets forordning (EØF) nr. 312/76

    (EFT L 39 af 14.2.1976, s. 2)

     

    Rådets forordning (EØF) nr. 2434/92

    (EFT L 245 af 26.8.1992, s. 1)

     

    Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/38/EF

    (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).

    Udelukkende artikel 38, stk. 1




    BILAG II

    Sammenligningstabel



    Forordning (EØF) nr. 1612/68

    Nærværende forordning

    Første del

    Kapitel I

    Afsnit I

    Afsnit 1

    Artikel 1

    Artikel 1

    Artikel 2

    Artikel 2

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit, første led

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra a)

    Artikel 3, stk. 1 første afsnit, andet led

    Artikel 3, stk. 1, første afsnit, litra b)

    Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 3, stk. 1, andet afsnit

    Artikel 3, stk. 2

    Artikel 3, stk. 2

    Artikel 4

    Artikel 4

    Artikel 5

    Artikel 5

    Artikel 6

    Artikel 6

    Afsnit II

    Afsnit 2

    Artikel 7

    Artikel 7

    Artikel 8, stk. 1

    Artikel 8

    Artikel 9

    Artikel 9

    Afsnit III

    Afsnit 3

    Artikel 12

    Artikel 10

    Anden del

    Kapitel II

    Afsnit I

    Afsnit 1

    Artikel 13

    Artikel 11

    Artikel 14

    Artikel 12

    Afsnit II

    Afsnit 2

    Artikel 15

    Artikel 13

    Artikel 16

    Artikel 14

    Artikel 17

    Artikel 15

    Artikel 18

    Artikel 16

    Afsnit III

    Afsnit 3

    Artikel 19

    Artikel 17

    Afsnit IV

    Afsnit 4

    Artikel 21

    Artikel 18

    Artikel 22

    Artikel 19

    Artikel 23

    Artikel 20

    Tredje del

    Kapitel III

    Afsnit I

    Afsnit 1

    Artikel 24

    Artikel 21

    Artikel 25

    Artikel 22

    Artikel 26

    Artikel 23

    Artikel 27

    Artikel 24

    Artikel 28

    Artikel 25

    Artikel 29

    Artikel 26

    Artikel 30

    Artikel 27

    Artikel 31

    Artikel 28

    Afsnit II

    Afsnit 2

    Artikel 32

    Artikel 29

    Artikel 33

    Artikel 30

    Artikel 34

    Artikel 31

    Artikel 35

    Artikel 32

    Artikel 36

    Artikel 33

    Artikel 37

    Artikel 34

    Fjerde del

    Kapitel IV

    Afsnit I

    Artikel 38

    Artikel 39

    Artikel 35

    Artikel 40

    Artikel 41

    Afsnit II

    Artikel 42, stk. 1

    Artikel 36, stk. 1

    Artikel 42, stk. 2

    Artikel 36, stk. 2

    Artikel 42, stk. 3, første afsnit, første og andet led

    Artikel 36, stk. 3, første afsnit

    Artikel 42, stk. 3, andet afsnit

    Artikel 36, stk. 3, andet afsnit

    Artikel 43

    Artikel 37

    Artikel 44

    Artikel 38

    Artikel 45

    Artikel 46

    Artikel 39

    Artikel 47

    Artikel 40

    Artikel 41

    Artikel 48

    Artikel 42

    Bilag I

    Bilag II



    ( 1 ) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

    ( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1149 af 20. juni 2019 om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004, (EU) nr. 492/2011 og (EU) 2016/589 og om ophævelse af afgørelse (EU) 2016/344 (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 21).

    Top