Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0446

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/446 af 27. februar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Ligustrum delavayanum ogLigustrum japonicum med oprindelse i Det Forenede Kongerige og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af disse planter til plantning

C/2023/1500

EUT L 65 af 2.3.2023, p. 11–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/446/oj

2.3.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 65/11


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/446

af 27. februar 2023

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Ligustrum delavayanum ogLigustrum japonicum med oprindelse i Det Forenede Kongerige og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af disse planter til plantning

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42, stk. 4, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 (3) er der fastsat særlige regler om den procedure, der skal følges for at udarbejde risikovurderingen af højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter, jf. artikel 42, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031.

(3)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og en art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. Dette bilag omfatter slægten Ligustrum L.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (4) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, men for hvilke de plantesundhedsmæssige risici endnu ikke er vurderet fuldt ud. Det er fordi en eller flere skadegørere, som de pågældende planter er vært for, endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (5), men de opfylder muligvis kriterierne for opførelse efter en yderligere fuldstændig risikovurdering.

(5)

Den 3. december 2021 indgav Det Forenede Kongerige (6) en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af store topiære stedsegrønne planter af Ligustrum delavayanum podet på Ligustrum japonicum-grundstammer dyrket i potter, der er op til 20 år gamle, og som har en diameter på højst 18 cm nederst på stilken. Anmodningen var ledsaget af det relevante tekniske dossier.

(6)

Den 28. september 2022 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om risikovurderingen af planter til plantning af Ligustrum delavayanum og planter til plantning af Ligustrum japonicum i vækstmedium, der er op til tyve år gamle og har en diameter på højst 18 cm nederst på stammen, uanset om de er podede eller ej (»de relevante planter«) (7). Autoriteten identificerede Bemisia tabaci, Diaprepes abbreviatus, Epiphyas postvittana og Scirtothrips dorsalis som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter, og vurderede sandsynligheden for, at varen er fri for skadegørerne.

(7)

På grundlag af denne udtalelse anses den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af de relevante planter for at være reduceret til et acceptabelt niveau, forudsat at der træffes passende foranstaltninger til at imødegå risikoen for skadegørere i forbindelse med de pågældende planter, og at de tilsvarende særlige krav i bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 er opfyldt.

(8)

De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har beskrevet i det tekniske dossier, anses for tilstrækkelige til at reducere risikoen ved indførsel til Unionens område af de pågældende planter til et acceptabelt niveau. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område ved indførsel af de relevante planter.

(9)

De relevante planter bør derfor ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(10)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(11)

Bemisia tabaci er opført som en beskyttet zone-karantæneskadegører i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og Scirtothrips dorsalis er opført som en EU-karantæneskadegører i bilag II til nævnte gennemførelsesforordning.

(12)

Diaprepes abbreviatus er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og foranstaltningerne vedrørende denne skadegører er derfor baseret på dem, som Det Forenede Kongerige har beskrevet i dossieret. Når der foreligger en fuldstændig risikovurdering af den pågældende skadegører, vil det blive fastslået, om skadegøreren opfylder betingelserne for at blive opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 og de relevante planter i bilag VII til nævnte forordning sammen med de respektive foranstaltninger.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(14)

Epiphyas postvittana er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere. Skadegøreren forekommer i en række medlemsstater, og der anvendes ingen offentlige bekæmpelsesforanstaltninger. Desuden anses virkningen af skadegøreren i Unionen ikke for at være betydelig. Der er derfor ikke behov for importkrav med hensyn til denne skadegører.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. februar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 af 18. december 2018 om særlige regler om den procedure, der skal følges for at udarbejde den risikovurdering af højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter, jf. artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 7).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 af 21. august 2020 om de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 275 af 24.8.2020, s. 5).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1).

(6)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til samme protokol, omfatter henvisninger til Det Forenede Kongerige i dette bilag ikke Nordirland.

(7)  EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2022. Scientific Opinion on the commodity risk assessment of Ligustrum delavayanum topiary plants grafted on Ligustrum japonicum from the UK. EFSA Journal 2022;20(11):7593.


BILAG I

I tabellen i punkt 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, anden kolonne »Beskrivelse«, affattes rækken »Ligustrum L.« således:

» Ligustrum L., bortset fra op til 20 år gamle planter til plantning af Ligustrum delavayanum og Ligustrum japonicum i vækstmedium, med en diameter på højst 18 cm nederst på stilken, med oprindelse i Det Forenede Kongerige«.


BILAG II

I tabellen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 indsættes følgende efter »Juglans regia L., op til to år gamle barrodsplanter til plantning, som er frie for blade og med en diameter på højst 2 cm nederst på stilken.«:

Planter, planteprodukter og andre objekter

KN-kode

Oprindelsestredjelande

Foranstaltninger

»Ligustrum delavayanum og Ligustrum japonicum op til 20 år gamle planter til plantning i vækstmedium, med en diameter på højst 18 cm nederst på stilken, med oprindelse i Det Forenede Kongerige.

ex 0602 10 90

Det Forenede Kongerige

a)

Det er officielt konstateret, at

i.

planterne er frie for Diaprepes abbreviatus

ii.

produktionsanlægget er fundet frit for Diaprepes abbreviatus ved officielle inspektioner gennemført på passende tidspunkter siden starten af seneste vækstperiode, og

iii.

sendinger af planter umiddelbart forud for eksporten er blevet underkastet en officiel inspektion for forekomst af Diaprepes abbreviatus, og antallet af prøver med henblik på inspektion har gjort det muligt at påvise en angrebsgrad på mindst 1 % med et konfidensniveau på 99 %

b)

plantesundhedscertifikaterne for de pågældende planter inkluderer under overskriften »Tillægserklæring«:

i.

følgende erklæring: »Denne sending opfylder betingelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213« og

ii.

nærmere angivelse af de registrerede produktionsanlæg.«


Top