(1)

For at sikre effektiv adgang til beredskabstjenester via alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« i medlemsstaterne vedtager Kommissionen i henhold til artikel 109, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/1972 delegerede retsakter, idet den første af disse retsakter vedtages senest den 21. december 2022. Disse delegerede retsakter skal supplere direktivets artikel 109, stk. 2, 5 og 6, om de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre forenelighed, interoperabilitet, kvalitet, pålidelighed og kontinuitet i alarmkommunikationer i Unionen med hensyn til løsninger for lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, adgang for slutbrugere med handicap og dirigering til den mest passende alarmcentral.

(2)

Alarmkommunikation er et vigtigt element i bestræbelserne på at opnå offentlig sikkerhed og sundhed. I mere end 30 år har EU-borgernes adgang til beredskabstjenester været baseret på det fælleseuropæiske alarmnummer 112. Dette bør fortsat være tilfældet i den digitale verden. Borgerne bør kunne drage fordel af omfattende og rettidig levering af kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at håndtere en nødsituation. Det høje konnektivitetsniveau, som er målet for Europas digitale omstilling, som afspejlet i afgørelsen om politikprogrammet for det digitale årti 2030 (2), medfører en teknologisk migration til rene IP-teknologier af elektroniske kommunikationstjenester, der anvendes af borgerne, navnlig af personer med handicap. Overgangen fra kredsløbskoblede til pakkekoblede teknologier i elektroniske kommunikationsnet udløser udbredelsen af taletjenester gennem IP Multimedia Subsystem-baserede faste og mobile styrede VoIP-teknologier såsom Voice over Long Term Evolution (VoLTE), Voice over New Radio (VoNR i 5G) og Voice over Wi-Fi (VoWiFi). Pakkekoblede teknologier muliggør også tekst- og videobaserede tjenester såsom tekst i realtid og totale konversationstjenester. Disse IP-baserede kommunikationstjenester kan ikke understøttes af de gamle kredsløbskoblede net såsom 2G- og 3G-net, der er ved at blive nedlagt. Der er derfor behov for også at migrere alarmkommunikation til pakkekoblede teknologier. Denne forordning har til formål at sørge for, at kvaliteten og pålideligheden af alarmkommunikationer sikres i denne forandringsproces.

(3)

Beredskabstjenesternes mål er at undgå, afbøde eller håndtere virkningerne af nødsituationer gennem nødforanstaltninger. Den tid, der er nødvendig for nødforanstaltninger, har en grundlæggende indvirkning på resultatet af nødsituationer. En effektiv nødindsats kræver hurtig mobilisering af de indsatsressourcer, der effektivt kan håndtere nødhændelsen, og hurtig ankomst til indsatsstedet.

(4)

Formålet med alarmkommunikation er at give slutbrugerne mulighed for at få adgang til beredskabstjenester, så de kan anmode om og modtage nødhjælp fra beredskabstjenesterne. Mens alarmkommunikationen etableres mellem slutbrugeren og alarmcentralen, bør det være den mest passende alarmcentrals rolle at behandle de modtagne oplysninger og videresende anmodningen til beredskabstjenesterne og dermed sikre adgang til beredskabstjenesterne. Afhængigt af den nationale organisering af alarmcentralsystemer og beredskabstjenester kan alarmcentraler og beredskabstjenester være overlappende eller selvstændige enheder.

(5)

For at muliggøre adgang til beredskabstjenester bør effektiv alarmkommunikation sikre både rettidig kommunikation mellem slutbrugeren og den mest hensigtsmæssige alarmcentral og rettidig tilrådighedsstillelse af kontekstuelle oplysninger, herunder lokaliseringsoplysninger om den kaldende part. De kontekstuelle oplysninger bidrager til beskrivelsen af nødhændelsen, f.eks. det fysiske miljø, de involverede personers tilstand og evner, hændelsens lokalisering osv. Tilgængeligheden og nøjagtigheden af kontekstuelle oplysninger gør det muligt rettidigt at udvælge de relevante indsatsressourcer og hurtigt ankomme til indsatsstedet, f.eks. når der er en nøjagtig lokalisering af den kaldende part til rådighed. Disse oplysninger kan overføres til beredskabstjenesterne via alarmkommunikation fra slutbrugeren eller automatisk fra slutbrugerens enhed eller netværket.

(6)

Lokalisering af den kaldende part er en af de vigtigste typer kontekstuelle oplysninger i forbindelse med alarmkommunikation, og det har stor betydning for dens effektivitet. Nøjagtigheden og pålideligheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part har betydning for den tid, der er nødvendig for at identificere indsatsstedet og beredskabstjenesternes ankomst til stedet.

(7)

I henhold til direktiv (EU) 2018/1972 skal de kompetente tilsynsmyndigheder fastsætte kriterierne for nøjagtigheden og pålideligheden af den kaldende parts lokalisering. Disse kriterier repræsenterer minimumsniveauerne for nøjagtighed og pålidelighed af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, som skal gennemføres på medlemsstatens område ved hjælp af netværksbaserede og mobilbaserede teknologier. I henhold til EU-Domstolens retspraksis (3) bør kriterierne, inden for rammerne af hvad der teknisk kan lade sige gøre, sikre at slutbrugerens position lokaliseres så pålideligt og nøjagtigt, som det er nødvendigt for, at beredskabstjenesterne på en hensigtsmæssig måde kan komme slutbrugeren til hjælp. Kombinationen af disse teknologier sikrer, at selv i tilfælde, hvor en lokaliseringsløsning baseret på den kaldende part ikke gør lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part tilgængelige for den mest passende alarmcentral, kan beredskabstjenesterne bruge netbaseret lokalisering for på en hensigtsmæssig måde at komme slutbrugeren til hjælp i overensstemmelse med kriterierne for nøjagtighed og pålidelighed for lokalisering af den kaldende part fastsat af medlemsstaterne. Kriterier for lokalisering af den kaldende part, som ikke gør det muligt at fastsætte minimumsniveauer for nøjagtighed og pålidelighed, kan føre til en gennemførelse, der ikke sikrer, at beredskabstjenesterne modtager lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, som de kan bruge effektivt. Det bør være op til medlemsstaterne at vurdere den kombinerede virkning af de teknisk mulige lokaliseringsløsninger om den kaldende part og fastsætte minimumskriterier for både nøjagtigheden og pålideligheden af lokaliseringen af den kaldende part, som, hvis de gennemføres, vil gøre det muligt for beredskabstjenesterne at gribe ind på en hensigtsmæssig måde. Nytten af nøjagtigheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part kan variere afhængigt af det område, hvorfra alarmkommunikationen udgår (f.eks. fra et byområde eller et landdistrikt), og kan afspejles i de fastsatte kriterier. For at sikre en harmoniseret tilgang i Unionen til fastsættelse af nøjagtigheds- og pålidelighedskriterier, der sikrer et minimumsniveau af kontekstuelle oplysninger, er det nødvendigt at definere de parametre, som de kompetente regulerende myndigheder bør tage hensyn til, når de fastsætter sådanne kriterier. Det er desuden vigtigt at minde om, at i henhold til princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union skal de kompetente tilsynsmyndigheder samarbejde indbyrdes, når de fastlægger kriterierne for nøjagtigheden og pålideligheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part, ved at høre Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) eller andre relevante fora, der er kompetente til at yde vejledning i denne henseende, for at sikre den fulde virkning af artikel 109, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/1972.

(8)

Nøjagtigheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part kan udtrykkes som en maksimal radius af søgeområdet for indsatsen, der vises til beredskabstjenesterne. Nødindsatstiderne kan reduceres betydeligt, når nøjagtige og pålidelige netværksbaserede lokaliseringsoplysninger fra den kaldende part fra mobiltelefonen er tilgængelige for den mest passende alarmcentral, navnlig når slutbrugere, der anmoder om hjælp, ikke er i stand til at angive, hvor de befinder sig. For faste net bør medlemsstaterne derfor angive de minimumsniveauer for nøjagtighed, der skal indføres på deres område, som lokaliseringsoplysninger om den kaldende part vedrørende nettermineringspunktets fysiske adresse, f.eks. ved henvisning til den konkrete gadeadresse, lejlighed, etage eller lignende oplysninger. For mobilnet bør minimumsnøjagtigheden udtrykkes i meter for at angive den maksimale radius af det horisontale søgeområde, der præsenteres for beredskabstjenesterne med henblik på indgriben. Hvis det er relevant og teknisk muligt, bør elevationskriteriet eller det vertikale nøjagtighedskriterium også udtrykkes i meter. Medlemsstaterne bør vurdere, om disse parametre kan anvendes på netuafhængige udbydere af nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, når disse anvendes i faste eller mobile net.

(9)

Pålideligheden af lokaliseringen af den kaldende part bør vedrøre to aspekter af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part: etableringen og overførslen. Pålideligheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part bør fastslås i henhold til de statistiske målinger, der viser den succesrate, hvormed den faktiske placering af den anordning, der frembringer alarmkommunikationen, svarer til det fysiske område, der er angivet på grundlag af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part. En alarmkommunikation bør udløse både netværksbaserede og mobilopkaldsbaserede lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, når disse er tilgængelige. Pålideligheden af lokaliseringsoplysningerne om den kaldende part for beredskabstjenesterne bør fastslås som en kombineret virkning af disse to teknologier. Pålideligheden af overførslen af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part bør udtrykkes som succesraten for den tekniske løsning til overførsel af lokaliseringsoplysninger om den kaldende part til den mest passende alarmcentral. Succesraten afhænger af nettets evne til at formidle oplysningerne, hvis der er tale om netbaseret lokalisering af den kaldende part, eller af interoperabiliteten mellem mobiltelefonen og netressourcerne med hensyn til overførslen i tilfælde af lokalisering af den kaldende part fra en mobiltelefon samt den mest passende alarmcentrals kapacitet til at modtage oplysningerne.

(10)

For at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge de kriterier for lokalisering af den kaldende part, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, bør medlemsstaterne rapportere om vedtagelsen af kriterierne og forklare, hvordan de har taget hensyn til de parametre, der er fastsat i denne forordning.

(11)

I henhold til direktiv (EU) 2018/1972 skal adgangen til beredskabstjenester via alarmkommunikation for slutbrugere med handicap svare til, hvad der gælder for andre slutbrugere. Ækvivalensprincippet indebærer, at slutbrugere med handicap bør kunne tilgå alarmtjenester via alarmkommunikation på en måde, der funktionelt svarer til den, som andre slutbrugere har adgang til beredskabstjenester på, navnlig ved at ringe til 112-nummeret via talebaserede tjenester. Da der ikke er nogen fælles forståelse af kravene om funktionel ækvivalens, bør der fastsættes krav, som svarer til de alarmkommunikationsfunktioner, der gælder for andre slutbrugere, navnlig talebaserede tjenester. Hvis medlemsstaterne af tekniske årsager ikke er i stand til at opfylde de funktionelle ækvivalenskrav, der er fastsat i denne forordning, bør de underrette Kommissionen om de specifikke grunde til, at dette ikke er muligt. Medlemsstaterne bør underrette Kommissionen, når den tekniske udformning af de krævede midler til adgang til beredskabstjenester ikke kræver eller tillader brugen af det fælleseuropæiske alarmnummer »112«, og om hvordan det sikres, at slutbrugere med handicap opnår samme eller større viden om disse adgangsmuligheder.

(12)

For at sætte Kommissionen i stand til at overvåge foreneligheden, kvaliteten, pålideligheden, interoperabiliteten og kontinuiteten af metoderne til adgang til beredskabstjenester for slutbrugere med handicap bør medlemsstaterne indberette, hvordan slutbrugere med handicap, herunder dem, der benytter roamingtjenester, kan få adgang til beredskabstjenester, der er påkrævet i deres jurisdiktion. Rapporten bør indeholde en første vurdering af, om de indberettede adgangsveje er i overensstemmelse med kravene om funktionel ækvivalens i overensstemmelse med denne forordning. Overgangen til rene IP-net vil gøre det muligt at indføre nye, tilgængelige kommunikationstjenester såsom tekst i realtid og totale konversationstjenester. Medlemsstaterne bør derfor indberette problemer med interoperabilitet, forenelighed og kontinuitet, der opstår i forbindelse med udrulning af sådanne tjenester, navnlig for roamingslutbrugere. For at opfylde deres forpligtelse i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/612 (4) til at aflægge rapport til BEREC om de metoder til adgang til beredskabstjenester, der er pålagt i deres medlemsstat, og som det er teknisk muligt at anvende af roamingkunder, bør de nationale tilsynsmyndigheder eller andre kompetente myndigheder, hvis det er relevant, fastlægge de tekniske årsager til den manglende tilgængelighed af alarmkommunikationstjenester for roamingslutbrugere, hvis disse tjenester er tilgængelige for indenlandske slutbrugere. Den første rapport samt de oplysninger, der fremlægges i de følgende år, vil sætte Kommissionen i stand til at vurdere behovet for at vedtage yderligere foranstaltninger, herunder standardiseringsmandater, for at løse sådanne problemer.

(13)

Alarmkommunikation og lokaliseringsoplysninger om den kaldende part skal sendes til den mest passende alarmcentral for at muliggøre en hensigtsmæssig besvarelse og håndtering af alarmkommunikationen. Det bør sikres, at alarmkommunikationer dirigeres effektivt, også i forbindelse med den teknologiske overgang fra kredsløbskoblet til pakkekoblet teknologi. Den mest passende alarmcentral fastlægges normalt af medlemsstaten på grundlag af en territorial kompetence til at håndtere alarmkommunikation eller kompetencen til at håndtere en bestemt type kommunikation, f.eks. en alarmcentral, der er udstyret til at håndtere tidstro tekst- eller tegnsprogskommunikation. De interpersonelle kommunikationstjenester, der leveres via pakkekoblede teknologier, der leverer tale, tekst — herunder tekst i realtid — og video kan dirigeres i det offentlige netværksdomæne eller i alarmcentralens domæne. Afhængigt af den nationale organisation af alarmcentraler kan det, mens alarmkommunikationen når frem til alarmcentralsystemet gennem de offentlige netværk, være nødvendigt med yderligere dirigering inden for alarmcentralområdet for at nå frem til den mest hensigtsmæssige alarmcentral. For at sikre adgang til effektiv alarmkommunikation til gavn for alle slutbrugere bør medlemsstaterne sikre rettidigheden af dirigeringen til den mest passende alarmcentral for alle typer alarmkommunikation og af de lokaliseringsoplysninger om den kaldende part, der er påkrævet på deres område.

(14)

Effektiviteten af adgangen til beredskabstjenester afhænger af rettidigheden af overførslen af kontekstuelle oplysninger til beredskabstjenesterne. Medlemsstaterne bør sikre, at den mest passende alarmcentral, som alarmkommunikationen sendes til, teknisk set er i stand til rettidigt at sende de kontekstuelle oplysninger til beredskabstjenesterne fra det tidspunkt, hvor alarmcentralen alarmerer disse tjenester. Ifølge den nationale organisation af alarmcentraler kan den mest passende alarmcentral vurdere anvendeligheden af kontekstuelle data og filtrere de oplysninger ud, der skal leveres til beredskabstjenesterne.

(15)

For at gøre det muligt for Kommissionen at overvåge effektiviteten af dirigeringen til den mest passende alarmcentral bør medlemsstaterne rapportere om udførelsen af dirigeringen af alarmkommunikationer til den mest passende alarmcentral med hensyn til rettidighed, herunder ved brug af tale-, tekst- eller videotjenester.

(16)

Sikring af gnidningsløs adgang til beredskabstjenester uden forhåndsregistrering for slutbrugere, herunder slutbrugere med handicap, der rejser i en anden medlemsstat, er muligvis ikke under en medlemsstats enekontrol og vil kræve overholdelse af fælles aftalte interoperabilitetskrav. Uden at det berører gennemførelsen af tekst i realtid og totale konversationstjenester i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (5), bør det være muligt at indføre adgang til beredskabstjenester via tale-, tekst- eller videotjenester med alarmkommunikation via mobilapplikationer. Mobilapplikationer kan gøre det muligt at overføre fyldige kontekstuelle data til den mest passende alarmcentral. Når en mobilapplikation er downloadet og installeret, kan slutbrugeren kommunikere med den mest passende alarmcentral i hele Unionen, hvis de fælles interoperabilitetskrav gør det muligt, og udbyderne af mobile applikationer og de nationale alarmcentralsystemer opfylder disse krav. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen i god tro om at identificere de fælles interoperabilitetskrav, hvis gennemførelse vil gøre det muligt at anvende sådanne alarmkommunikationer til den mest passende alarmcentral via mobilapplikationer i hele Unionen.

(17)

Alarmcentralsystemer, der er udviklet til at besvare og håndtere kredsløbskoblet kommunikation, er muligvis ikke i stand til at besvare, håndtere og behandle alle funktioner i alarmkommunikation, der initieres ved hjælp af pakkekoblet teknologi. For at sikre gennemsigtighed over for relevante interessenter, navnlig elektroniske kommunikationstjenester og netudbydere, samt for at sikre en sammenhængende og rettidig opgradering af alarmcentralsystemer på deres område bør medlemsstaterne udarbejde en køreplan for opgradering af deres alarmcentralsystemers kapacitet til at reagere på, håndtere og behandle alarmkommunikation, der leveres ved hjælp af pakkekoblede teknologier. Køreplanen bør indeholde den forventede tidsplan og dato for ibrugtagningen af nye metoder til adgang til beredskabstjenester med alarmkommunikation via pakkekoblede teknologier, hvad enten disse er tilvejebragt via hovednettet som nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester, eller de udrulles via en mobilapplikation. Køreplanen bør indeholde oplysninger om tidsplanen for opgraderingen af alarmcentralsystemernes kapacitet under hensyntagen til de forpligtelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2019/882, og de lovbestemte frister heri. Dette vedrører navnlig den mest passende alarmcentrals passende besvarelse af alarmkommunikationer til det fælleseuropæiske alarmnummer »112« ved hjælp af synkroniseret tale og tekst (herunder tekst i realtid) eller, hvis der leveres video, tale, tekst (herunder tekst i realtid) og video synkroniseret som total konversation. Hvis det er relevant, bør det forventede retlige mandat til at udrulle alarmkommunikation ved hjælp af pakkekoblede teknologier i henhold til national lovgivning angives. Køreplanen bør henvise til de mellemliggende milepæle, f.eks. offentlige høringer og interessenthøringer, lovgivningsmæssige foranstaltninger, interoperabilitet, kontinuitets- og pålidelighedstest, offentlige indkøb osv. Medlemsstaterne bør forelægge køreplanen for Kommissionen og give opdateringer om dens gennemførelse. Medlemsstaterne bør også rapportere om eventuelle interoperabilitets- og kontinuitetsproblemer i forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationstjenester, der anvendes til adgang til beredskabstjenester, for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere behovet for at vedtage yderligere foranstaltninger, herunder standardiseringsmandater, der kan afhjælpe sådanne flaskehalse.

(18)

En regelmæssig og struktureret indsamling af oplysninger fra medlemsstaterne om flere aspekter vedrørende effektiviteten af alarmkommunikation i Unionen er nødvendig for at sætte Kommissionen i stand til at overvåge deres gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 109 i direktiv (EU) 2018/1972 som suppleret ved denne forordning. Efter den første rapport, der er omhandlet i denne forordning, bør medlemsstaterne give Kommissionen de ajourførte oplysninger, som der anmodes om i forbindelse med hver dataindsamling, som Kommissionen tager initiativ til med henblik på at opfylde sin forpligtelse til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 109, stk. 4, i direktiv (EU) 2018/1972.

(19)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation blev hørt i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/1972 og afgav udtalelse den 14. oktober 2022.

(20)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse blev hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (6) og afgav udtalelse den 15. november 2022 —