Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R2375

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2375 af 29. november 2022 om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Bianco di Custoza«/»Custoza« (BOB))

    C/2022/8895

    EUT L 314 af 6.12.2022, p. 88–89 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/2375/oj

    6.12.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 314/88


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2375

    af 29. november 2022

    om godkendelse af en EU-ændring af produktspecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (»Bianco di Custoza«/»Custoza« (BOB))

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 af 17. oktober 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren, indsigelsesproceduren, restriktioner for anvendelsen, ændringer af produktspecifikationer, annullering af beskyttelsen og mærkning og præsentation (1), særlig artikel 15, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionen har behandlet den ansøgning om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Bianco di Custoza«/»Custoza«, der er indgivet af Italien efter artikel 105 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (2) sammenholdt med artikel 15 i delegeret forordning (EU) 2019/33. En af ændringerne er, at betegnelsen »Bianco di Custoza«/»Custoza« ændres til »Custoza«.

    (2)

    Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 97, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1308/2013 offentliggjort ansøgningen om godkendelse af EU-ændringen af produktspecifikationen i Den Europæiske Unions Tidende (3).

    (3)

    Kommissionen har ikke modtaget indsigelser i henhold til artikel 98 i forordning (EU) nr. 1308/2013.

    (4)

    EU-ændringen af produktspecifikationen bør derfor godkendes i overensstemmelse med artikel 99 i forordning (EU) nr. 1308/2013 sammenholdt med artikel 15, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2019/33 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den ændring af produktspecifikationen, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og som vedrører betegnelsen »Bianco di Custoza«/»Custoza« (BOB), godkendes.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2022.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Janusz WOJCIECHOWSKI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 9 af 11.1.2019, s. 2.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).

    (3)  EUT C 295 af 2.8.2022, s. 5.


    Top