(1)

I henhold til artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (2) kan bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, og som vedrører de foranstaltninger, der finansieres under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EFGL), jf. artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 (3), fremføres til det følgende regnskabsår. En sådan fremførsel begrænses til 2 % af de oprindelige bevillinger, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og må ikke overstige det beløb for tilpasningen af de direkte betalinger, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (4), der blev anvendt det foregående regnskabsår.

(2)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116 er der for regnskabsåret 2022 stadig bevillinger, der er fremført i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, første afsnit, litra d), i forordning (EU, Euratom) 2018/1046, til rådighed, og de samlede bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, udgør mere end 0,2 % af det årlige loft for EGFL-udgifter.

(3)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 4 i forordning (EU) 2021/2116 finder godtgørelsen kun anvendelse på slutmodtagere i de medlemsstater, hvor der i det foregående regnskabsår blev anvendt finansiel disciplin (5).

(4)

I henhold til artikel 1, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/951 (6) finder finansiel disciplin anvendelse på direkte betalinger for kalenderåret 2021 med henblik på at etablere en krisereserve. Krisereserven er blevet delvist trukket på i regnskabsåret 2022 med et beløb på 350 mio. EUR ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/467 (7), hvilket betyder, at der er 147,3 mio. EUR til rådighed. På baggrund af gennemførelsen af EGFL-bevillingerne for 2022 under delt forvaltning for perioden 16. oktober 2021 til 15. oktober 2022 samt en anslået gennemførelse under direkte forvaltning fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2022 forbliver de yderligere bevillinger, som der ikke er indgået forpligtelser for, desuden i EGFL-budgettet for 2022.

(5)

På baggrund af medlemsstaternes udgiftsanmeldelser for perioden 16. oktober 2021 til 15. oktober 2022 beløber den nedsættelse som følge af finansiel disciplin, som medlemsstaterne faktisk har gennemført i regnskabsåret 2022, sig til 495,6 mio. EUR.

(6)

Nedsættelsen som følge af anvendelse af finansiel disciplin gennemført i regnskabsåret 2022, udgør omfatter uudnyttede bevillinger på 485,2 mio. EUR; dette beløb ligger inden for grænsen på 2 % af de oprindelige bevillinger, som vedrører de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1306/2013, og kan efter Kommissionens afgørelse overføres til regnskabsåret 2023, jf. artikel 12, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046.

(7)

For at sikre, at godtgørelsen til slutmodtagerne af uudnyttede bevillinger som følge af anvendelsen af finansiel disciplin står i et rimeligt forhold til tilpasningen som følge af finansiel disciplin, bør Kommissionen fastsætte de beløb, der er til rådighed for medlemsstaterne til godtgørelsen.

(8)

De beløb, der fastsættes ved denne forordning, er derfor endelige og gælder, uden at det berører anvendelsen af nedsættelser, jf. artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, eventuelle andre korrektioner, som der tages højde for i afgørelsen om månedlige betalinger vedrørende de udgifter, som afholdes af medlemsstaternes betalingsorganer for oktober 2022, jf. artikel 18, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013, samt eventuelle nedsættelser og supplerende betalinger, der foretages i henhold til samme forordnings artikel 18, stk. 4, eller eventuelle afgørelser, der træffes inden for rammerne af regnskabsafslutningsproceduren.

(9)

I henhold til artikel 12, stk. 2, indledningen, i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 kan de bevillinger, der ikke er indgået forpligtelser for, kun fremføres til det følgende regnskabsår. Kommissionen bør derfor fastsætte fristerne for, hvornår medlemsstaternes udgifter til godtgørelsen, jf. artikel 17, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, er støtteberettigede, idet der tages hensyn til regnskabsåret for landbruget, som er fastlagt i artikel 35 i samme forordning.

(10)

Forordning (EU) 2021/2116 anvendes fra den 1. januar 2023, jf. nævnte forordnings artikel 106. Nærværende forordning bør derfor anvendes fra samme dato —