(1)

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets og Kommissionens afgørelse 2002/357/EF, EKSF (1) og trådte i kraft den 1. maj 2002.

(2)

Aftalen indeholder en protokol 3 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om metoder for administrativt samarbejde (»protokol 3«). I henhold til artikel 4 i protokol 3 kan Associeringsrådet, som er oprettet efter aftalens artikel 89, træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol 3.

(3)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»PEM-konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2013/94/EU (2) og trådte for Unionens vedkommende i kraft den 1. maj 2012. Den fastsætter bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante bilaterale frihandelsaftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter i PEM-konventionen, og som anvendes, uden at dette berører principperne i de nævnte bilaterale aftaler.

(4)

Efter vedtagelsen af Rådets afgørelse (EU) 2020/2067 (3) om den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet til ændringen af aftalen ved erstatningen af protokol 3, vedtog Associeringsrådet afgørelse nr. 1/2021 (4), som erstattede protokol nr. 3 med en ny tekst.

(5)

Protokol 3 indeholder på den ene side en dynamisk henvisning til PEM-konventionen, som gør PEM-konventionen anvendelig mellem Unionen og Jordan, og på den anden side de overgangsbestemmelser, der siden den 1. september 2021 har fundet anvendelse som et alternativ til oprindelsesreglerne fastsat i den nuværende PEM-konvention.

(6)

Som led i Unionens støtte til Jordan i forbindelse med den syriske flygtningekrise blev Unionen og Jordan i juli 2016 enige om midlertidigt at lempe oprindelsesreglerne for eksport af jordanske produkter til Unionen i henhold til aftalen.

(7)

Som følge heraf vedtog Associeringsudvalget EU-Jordan afgørelse nr. 1/2016 (5) for at ændre bestemmelserne i protokol 3 for så vidt angår definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og at supplere listen over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at visse produkter, der er fremstillet på Jordans område, og som er forbundet med skabelse af beskæftigelse til syriske flygtninge og jordanere, kan få oprindelsesstatus.

(8)

Associeringsudvalget EU-Jordan vedtog afgørelse nr. 1/2018 (6) for at ændre bestemmelserne i protokol 3 ved yderligere at lempe ordningen for oprindelsesregler og forlænge varigheden af den ordning, der blev indført ved afgørelse nr. 1/2016, indtil den 31. december 2030. Afgørelse nr. 1/2018 trådte i kraft den 4. december 2018.

(9)

For at sikre den fortsatte anvendelse af afgørelse nr. 1/2016 og nr. 1/2018 er det nødvendigt at knytte dem til de overgangsregler, der har fundet anvendelse siden den 1. september 2021. Dette kræver, at der vedtages en afgørelse om ændring af protokol 3 ved at tilføje et tillæg B dertil, således at anlæggene omhandlet i afgørelse nr. 1/2016 og nr. 1/2018 fortsat kan bestå. Associeringsrådet agter at vedtage en sådan ændringsafgørelse. Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet, bør derfor fastlægges for så vidt angår ændringen af protokol 3.

(10)

Anvendelsen af tillæg B til protokol 3 bør være ledsaget af passende overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Desuden bør det være muligt at suspendere anvendelsen af tillæg B til protokol 3, hvis betingelserne for dets anvendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis betingelserne for beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt.

(11)

For at sikre kontinuiteten i anvendelsen af afgørelse nr. 1/2016 og nr. 1/2018, herunder de deri fastsatte undtagelser, og dermed gøre det muligt for godkendte eksportører at undgå økonomiske tab i henhold til afgørelse nr. 1/2016 bør Associeringsrådets afgørelse indeholde en bestemmelse om tilbagevirkende kraft.

(12)

Unionens holdning i Associeringsrådet bør derfor baseres på udkastet til Associeringsrådets afgørelse —