Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0254

    Rådets afgørelse (FUSP) 2020/254 af 25. februar 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/907 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien

    ST/5958/2020/INIT

    EUT L 54I af 26.2.2020, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/02/2021

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/254/oj

    26.2.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    LI 54/11


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/254

    af 25. februar 2020

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/907 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 33 og artikel 31, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 13. november 2017 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2017/2071 (1) om udnævnelse af Toivo KLAAR til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sydkaukasus og krisen i Georgien.

    (2)

    Den 25. juni 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/907 (2) om forlængelse af mandatet for EUSR for Sydkaukasus og krisen i Georgien. EUSR's mandat udløber den 29. februar 2020.

    (3)

    Mandatet for EUSR for Sydkaukasus og krisen i Georgien bør forlænges med endnu en periode på 12 måneder, og der bør fastsættes et nyt finansielt referencegrundlag for perioden fra den 1. marts 2020 til den 28. februar 2021.

    (4)

    EUSR for Sydkaukasus og krisen i Georgien vil skulle gennemføre mandatet under forhold, der muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Afgørelse (FUSP) 2018/907 ændres således:

    1)

    Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    Den Europæiske Unions særlige repræsentant

    Mandatet for Toivo KLAAR som Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sydkaukasus og krisen i Georgien forlænges indtil den 28. februar 2021. Rådet kan beslutte, at EUSR's mandat afsluttes tidligere på grundlag af en vurdering fra Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).«

    2)

    I artikel 5, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

    »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat for perioden fra den 1. marts 2020 til den 28. februar 2021 udgør 2 900 000 EUR.«

    3)

    I artikel 14 tilføjes følgende stykke:

    »EUSR's endelige samlede rapport om gennemførelsen af mandatet forelægges senest den 30. november 2020.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 1. marts 2020.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar. 2020.

    På Rådets vegne

    A. METELKO-ZGOMBIĆ

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2071 af 13. november 2017 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (EUT L 295 af 14.11.2017, s. 55).

    (2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/907 af 25. juni 2018 om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien (EUT L 161 af 26.6.2018, s. 27).


    Top