EUR-Lex Prístup k právu Európskej únie

Späť na domovskú stránku portálu EUR-Lex

Tento dokument je výňatok z webového sídla EUR-Lex

Dokument 32018R1863

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2018/1863 af 28. november 2018 om gennemførelse af artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

ST/14465/2018/INIT

EUT L 304 af 29.11.2018, s. 1 – 2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Právny stav dokumentu Účinné

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/1863/oj

29.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/1863

af 28. november 2018

om gennemførelse af artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2016/44 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2016/44 af 18. januar 2016 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen og om ophævelse af forordning (EU) nr. 204/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 18. januar 2016 forordning (EU) 2016/44.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1970 (2011), tilføjede den 16. november 2018 én person til listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag II til forordning (EU) 2016/44 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) 2016/44 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2018.

På Rådets vegne

J. BOGNER-STRAUSS

Formand


(1)  EUT L 12 af 19.1.2016, s. 1.


BILAG

Følgende person tilføjes til listen i bilag II til forordning (EU) 2016/44:

»28.

Navn 1: Salah 2: Badi 3: ikke oplyst 4: ikke oplyst

Titel: ikke oplyst Stilling: Højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somoodfront, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade Fødselsdato: ikke oplyst Fødested: ikke oplyst Alias af god kvalitet: ikke oplyst Alias af mindre god kvalitet: ikke oplyst Nationalitet: ikke oplyst Pasnummer: ikke oplyst Nationalt identifikationsnummer: ikke oplyst Adresse: ikke oplyst Opført på listen den 16. november Andre oplysninger: Opført på listen i henhold til punkt 15 og 17 i resolution 1970 (rejseforbud, indefrysning af aktiver).

Opført på listen i henhold til punkt 22, litra a), i resolution 1970 (2011); punkt 4, litra a), i resolution 2174 (2014) og punkt 11, litra a), i resolution 2213 (2015).

Supplerende oplysninger:

Salah Badi har til stadighed forsøgt at underminere en politisk løsning i Libyen gennem sin støtte til væbnet modstand. Open source-bevismateriale bekræfter, at Salah Badi er en højtstående chef for den væbnede anti-GNA Al-Somood front, alias Fakhr eller »Libyens stolthed« og Misratan Al Marsa Central Shield brigade.

Han har spillet en ledende rolle i de nylige kampe i Tripoli, der begyndte den 27. august 2018, hvor mindst 115 personer mistede livet, de fleste af dem civile. UNSMIL henviste specifikt til styrker under hans kommando, da den opfordrede alle parter i kampen til at standse alle voldshandlinger (og mindede dem om, at det ifølge humanitær folkeret er forbudt at angribe civile og civile anlæg).

I slutningen af 2016 og 2017 ledede Salah Badi anti-GNA-militser i angreb på Tripoli i gentagne forsøg på at fjerne GNA's magt og genindføre Khalifa Ghwells ikkeanerkendte »nationale redningsregering«. Den 21. februar 2017 optrådte Badi ved siden af kampvogne i en YouTubevideo optaget foran Rixos hotel i Tripoli og truede med at konfrontere den ikkeanerkendte nationale samlingsregering. Den 26. og 27. maj 2017 angreb styrker fra Fakhr Libya (»Libyens stolthed«) under ledelse af Salah Badi steder i Tripoli, herunder Abu Sleem-området og vejen til lufthavnen. Ifølge oplysninger i medierne, bekræftet af sociale medier, sagde, anvendte Badis styrker kampvogne og tungt artilleri i angrebet.«


Začiatok