Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0278

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/278 af 23. februar 2018 om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 1305/2014 for så vidt angår meddelelsesstrukturen, modellerne for data og meddelelser, driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder og om vedtagelse af en IT-standard for kommunikationsdelen af den fælles grænseflade

    C/2018/1019

    EUT L 54 af 24.2.2018, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/278/oj

    24.2.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 54/11


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/278

    af 23. februar 2018

    om ændring af bilaget til forordning (EU) nr. 1305/2014 for så vidt angår meddelelsesstrukturen, modellerne for data og meddelelser, driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder og om vedtagelse af en IT-standard for kommunikationsdelen af den fælles grænseflade

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 5, stk. 11, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (2) skal det Europæiske Unions Jernbaneagentur (»agenturet«) rette henstillinger til Kommissionen om de tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI'erne) og revisionen af disse i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2016/797 og sikre, at TSI'erne er tilpasset de tekniske fremskridt, markedsudviklingen og de samfundsmæssige krav.

    (2)

    Den 23. september 2017 anmodede Kommissionen agenturet om at udstede en henstilling, jf. artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797, om revision af de tekniske specifikationer for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (»TAF TSI«).

    (3)

    Den 18. oktober 2017 udstedte agenturet en henstilling om TAF TSI med henblik på at ajourføre TAF TSI-meddelelsernes struktur, modellerne for data og meddelelser, driftsdatabasen for vogne og intermodale enheder (Wagon and Intermodal Unit Operating Database, WIMO) og vedtage en IT-standard for kommunikationsdelen af den fælles grænseflade. Disse ændringer er blevet foretaget for at få bugt med den hidtidige proprietære logik og gøre det muligt at indføre dette redskab på en hurtig og billig måde til gavn for TAF TSI's brugere. Referencefilerne er tilsvarende blevet revideret.

    (4)

    Bestemmelserne i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 (3) om TAF TSI bør ændres med henblik på at fastlægge arkitekturstrukturen for den fælles grænseflade i overensstemmelse med ovennævnte meddelelsers struktur.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EU) nr. 1305/2014 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2018.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EF) nr. 881/2004 (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006 (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 438).


    BILAG

    Tillæg I til bilaget til forordning (EU) nr. 1305/2014 affattes således:

    »

    Tillæg I

    Liste over tekniske dokumenter

    Nr.

    Reference

    Titel

    Version

    Dato

    1

    ERA-TD-100

    TAF TSI — ANNEX A.5:FIGURES AND SEQUENCE DIAGRAMS OF THE TAF TSI MESSAGES

    2.1

    10.2.2015

    2

    ERA-TD-101

    TAF TSI — Annex D.2: Appendix A (Wagon/ILU Trip Planning)

    2.0

    17.10.2013

    3

    ERA-TD-102

    TAF TSI — Annex D.2: Appendix B — Wagon and Intermodal Unit Operating Database (WIMO)

    2.1

    10.2.2015

    4

    ERA-TD-103

    TAF TSI — Annex D.2: Appendix C — Reference Files

    2.1

    10.2.2015

    5

    ERA-TD-104

    TAF TSI — Annex D.2: Appendix E — Common Interface

    2.2

    23.2.2017

    6

    ERA-TD-105

    TAF TSI — Annex D.2: Appendix F — TAF TSI Data and Message Model

    2.2

    23.2.2017

    «

    Top