This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D2304
Commission Implementing Decision (EU) 2017/2304 of 12 December 2017 concerning certain interim protective measures in relation to highly pathogenic avian influenza of subtype H5 in the Netherlands (notified under document C(2017) 8719) (Text with EEA relevance. )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2304 af 12. december 2017 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Nederlandene (meddelt under nummer C(2017) 8719) (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2304 af 12. december 2017 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Nederlandene (meddelt under nummer C(2017) 8719) (EØS-relevant tekst. )
C/2017/8719
EUT L 329 af 13.12.2017, p. 61–64
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/12/2017; ophævet ved 32017D2412
13.12.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 329/61 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/2304
af 12. december 2017
om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5 i Nederlandene
(meddelt under nummer C(2017) 8719)
(Kun den nederlandske udgave er autentisk)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3,
under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen kan have alvorlige konsekvenser for fjerkræopdrættets rentabilitet. |
(2) |
Man finder hovedsagelig aviær influenza hos fugle, men infektionen kan under visse omstændigheder også forekomme hos mennesker, om end risikoen generelt er meget lille. |
(3) |
Ved udbrud af aviær influenza er der risiko for, at sygdomsagenset spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Det kan således sprede sig fra én medlemsstat til andre medlemsstater eller til tredjelande via handel med levende fugle eller produkter heraf. |
(4) |
Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af højpatogen aviær influenza. |
(5) |
Nederlandene har underrettet Kommissionen om et udbrud af højpatogen aviær influenza af subtype H5 på en bedrift i provinsen Flevoland i landet, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab, og straks truffet de foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner. |
(6) |
Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Nederlandene og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, som landets kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra den bedrift, hvor det bekræftede udbrud er konstateret. |
(7) |
For at hindre unødige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i Nederlandene i forhold til højpatogen aviær influenza, på EU-plan. |
(8) |
De beskyttelses- og overvågningszoner i Nederlandene, hvor de ved direktiv 2005/94/EF fastsatte dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor, i afventning af det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, angives i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes. |
(9) |
Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Nederlandene påser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet i del A og B i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse anvendes indtil den 10. januar 2018.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Nederlandene.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.
(2) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.
(3) Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).
BILAG
DEL A
Beskyttelseszone, jf. artikel 1:
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Navn |
||||||||||||||||||||
NL |
Nederlandene |
Område: Biddinghuizen
|
DEL B
Overvågningszone, jf. artikel 1:
ISO-landekode |
Medlemsstat |
Navn |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NL |
Nederlandene |
Område: Biddinghuizen
|