Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 42017X1446

    Regulativ nr. 103 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger til motordrevne køretøjer [2017/1446]

    EUT L 207 af 10.8.2017, p. 30–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/1446/oj

    10.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 207/30


    Kun de originale UN/ECE-tekster har retlig virkning i henhold til folkeretten. Dette regulativs nuværende status og ikrafttrædelsesdato bør kontrolleres i den seneste version af FN/ECE's statusdokument TRANS/WP.29/343/, der findes på adressen:

    http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp29wgs/wp29gen/wp29fdocstts.html

    Regulativ nr. 103 fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) — Ensartede forskrifter for godkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger til motordrevne køretøjer [2017/1446]

    Omfattende al gældende tekst frem til:

    Supplement 4 til den oprindelige udgave af regulativet — ikrafttrædelsesdato: 10. juni 2014

    INDHOLDSFORTEGNELSE

    REGULATIV

    1.

    Anvendelsesområde

    2.

    Definitioner

    3.

    Ansøgning om godkendelse

    4.

    Godkendelse

    5.

    Krav

    6.

    Ændring af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype og udvidelse af godkendelsen

    7.

    Produktionens overensstemmelse

    8.

    Sanktioner i tilfælde af produktionens manglende overensstemmelse

    9.

    Endeligt ophør af produktionen

    10.

    Navne og adresser på de tekniske tjenester, der er ansvarlige for udførelse af godkendelsesprøvningerne, og på de typegodkendende myndigheder

    11.

    Dokumenter

    Tillæg — Oplysningsskema nr. … vedrørende typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger

    BILAG

    1.

    Meddelelse om godkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af godkendelse eller endeligt ophør af produktionen af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i henhold til FN/ECE-regulativ nr. 103

    2.

    Eksempler på udformning af godkendelsesmærker

    1.   ANVENDELSESOMRÅDE

    Dette regulativ vedrører typegodkendelse af forureningsbegrænsende anordninger som separate tekniske enheder til montering på en eller flere typer motorkøretøjer i klasser, der er omfattet af anvendelsesområdet for den hertil knyttede udgave af regulativ nr. 83 som udskiftningsdele.

    Katalysatorer og partikelfiltre betragtes i forbindelse med dette regulativ som forureningsbegrænsende anordninger.

    2.   DEFINITIONER

    I dette regulativ forstås ved:

    2.1.

    »original forureningsbegrænsende anordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, som er omfattet af køretøjets typegodkendelse, og hvis typer er angivet i dokumentationen i tilknytning til bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (1).

    2.2.

    »forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, der kan godkendes efter dette regulativ, bortset fra dem, som er defineret i punkt 2.1 ovenfor.

    2.3.

    »original forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning eller en kombination af sådanne anordninger, hvis type er angivet i dokumenterne vedrørende bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (1), men som af indehaveren af motorkøretøjets typegodkendelse udbydes på markedet som separate tekniske enheder.

    2.4.

    »type forureningsbegrænsende anordning«: katalysatorer og partikelfiltre, som på følgende væsentlige punkter ikke adskiller sig fra hinanden:

    a)

    antal substrater, struktur og materiale

    b)

    hver substrats aktivitetstype

    c)

    volumen, forhold mellem frontalareal og substratlængde

    d)

    indhold af katalysatormateriale

    e)

    katalysatormaterialeforhold

    f)

    celletæthed

    g)

    dimensioner og form

    h)

    termisk beskyttelse.

    2.5.

    »køretøjstype«

    Se punkt 2.1 i FN/ECE-regulativ nr. 83.

    2.6.

    »godkendelse af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: godkendelse af en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning beregnet til montering som udskiftningsdel på en eller flere bestemte køretøjstyper, hvad angår begrænsning af emissionerne af forurenende stoffer, støjniveauet og indvirkning på køretøjets præstationer og, i givet fald, egendiagnosesystemet (OBD).

    2.7.

    »forringet forureningsbegrænsende udskiftningsanordning«: en forureningsbegrænsende anordning, som er ældet eller kunstigt forringet i et sådant omfang, at den opfylder forskrifterne i punkt 1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83.

    2.8.

    »periodisk regenererende system«: katalysatorer, partikelfiltre eller andre forureningsbegrænsende anordninger, der kræver en periodisk regenereringsproces efter mindre end 4 000 km normal køretøjsdrift.

    3.   ANSØGNING OM GODKENDELSE

    3.1.   Ansøgning om godkendelse af en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning indgives af fabrikanten eller dennes bemyndigede repræsentant.

    3.2.   For hver type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, som søges typegodkendt, skal ansøgningen ledsages af følgende dokumenter i tre eksemplarer:

    3.2.1.   Tegninger af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, som specielt viser alle karakteristika omhandlet i punkt 2.3 i dette regulativ.

    3.2.2.   Beskrivelse af den køretøjstype eller de køretøjstyper, som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til. Nummer og/eller symboler, som karakteriserer motor- og køretøjstype(r), skal angives.

    3.2.3.   Beskrivelse og tegninger, som viser den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings placering i forhold til motorens udstødningsmanifold(er).

    3.2.4.   Tegninger, som angiver den påtænkte placering af godkendelsesmærket.

    3.2.5.   Angivelse af om den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til at være kompatibel med OBD-forskrifter.

    3.2.6.   Tillægget indeholder en model for oplysningsskemaet.

    3.3.   Til den tekniske tjeneste, som forestår godkendelsesprøvningen, skal ansøgeren indlevere:

    3.3.1.

    Køretøj(er) af en type, som er godkendt efter FN/ECE-regulativ nr. 83, udstyret med en ny, original forureningsbegrænsende anordning. Dette (disse) køretøj(er) udvælges af ansøgeren med den tekniske tjenestes godkendelse. Det (de) skal være i overensstemmelse med kravene i punkt 3.1 i bilag 4 eller punkt 3.2 i bilag 4a til FN/ECE-regulativ nr. 83, alt efter hvilke af disse der var i kraft på tidspunktet for godkendelse af køretøjet.

    På prøvningskøretøjet(-erne) må der ikke forekomme fejl i systemet til forureningsbegrænsning; eventuelle stærkt slidte eller dårligt fungerende dele, som medfører utilfredsstillende emission, skal repareres eller udskiftes. Prøvningskøretøjet(-erne) skal være korrekt trimmet og indstillet efter fabrikantens specifikationer før emissionsprøvningen.

    3.3.2.

    Et prøveeksemplar af den pågældende type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Denne prøve skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med ansøgerens firmanavn eller mærke og dennes handelsbetegnelse.

    3.3.3.

    Et ekstra prøveeksemplar af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, når den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til at blive monteret i et køretøj, der er udstyret med et OBD-system. Denne prøve skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med ansøgerens firmanavn eller mærke og dennes handelsbetegnelse. Den skal være forringet som defineret i punkt 2.7 ovenfor.

    4.   GODKENDELSE

    4.1.   Hvis den forureningsbegrænsende anordning, der er indleveret til godkendelse efter dette regulativ, opfylder forskrifterne i punkt 5 nedenfor, meddeles godkendelse af den pågældende type forureningsbegrænsende anordning.

    4.2.   Originale forureningsbegrænsende anordninger af en type som angivet i bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (2), og som er beregnet til montering på et køretøj, som det relevante typegodkendelsesdokument vedrører, behøver ikke godkendes efter dette regulativ, hvis de opfylder forskrifterne i punkt 4.2.1 og 4.2.2.

    4.2.1.   Mærkning

    Originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal mindst mærkes med følgende oplysninger:

    4.2.1.1.   Køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke.

    4.2.1.2.   Den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i de oplysninger, der er nævnt i punkt 4.2.3.

    4.2.2.   Dokumenter

    Originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger skal ledsages af følgende oplysninger:

    4.2.2.1.   Køretøjsfabrikantens firmanavn eller -mærke.

    4.2.2.2.   Den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og identifikationsnummer som anført i de oplysninger, der er nævnt i punkt 4.2.3.

    4.2.2.3.   De køretøjer, for hvilke den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er af en type som angivet i bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83 (3), som i givet fald har en mærkning, der angiver, om den originalemonterede forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er egnet til montering på et køretøj udstyret med et OBD-system

    4.2.2.4.   Monteringsanvisninger, hvis disse er nødvendige.

    4.2.2.5.   Disse oplysninger skal gives:

    a)

    i form af en trykt vejledning vedlagt den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning

    b)

    på den emballage, som den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning sælges i, eller

    c)

    på enhver anden egnet måde.

    Under alle omstændigheder skal oplysningerne findes i det produktkatalog, som køretøjsfabrikanten leverer til bilforhandlerne.

    4.2.3.   Køretøjsfabrikanten stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for den tekniske tjeneste og/eller godkendende myndighed i elektronisk form med link mellem de relevante identifikationsnumre og typegodkendelsesdokumentationen.

    Disse oplysninger skal omfatte:

    a)

    køretøjsfabrikat(er) og køretøjstype(r)

    b)

    den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat(er) og type(r)

    c)

    den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings identifikationsnummer(-re)

    d)

    den eller de relevante køretøjstypers typegodkendelsesnummer(-re).

    4.3.   Hver godkendt type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning tildeles et godkendelsesnummer. De første to cifre (på nuværende tidspunkt 00 for regulativet i dets oprindelige version) angiver den ændringsserie, som omfatter de seneste væsentlige tekniske ændringer af regulativet på godkendelsestidspunktet. En kontraherende part må ikke tildele samme nummer til to forskellige typer forureningsbegrænsende udskiftningsanordning. Samme typegodkendelsesnummer kan omfatte brugen af den pågældende type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning på en række forskellige køretøjstyper.

    4.4.   Hvis ansøgeren af typegodkendelsen over for den typegodkendende myndighed eller den tekniske tjeneste kan godtgøre, at den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er af en type som angivet i bilag 2 til ændringsserie 05 (eller senere ændringsserier) til FN/ECE-regulativ nr. 83, er udstedelse af typegodkendelsattesten ikke betinget af efterprøvning af overensstemmelsen med de i punkt 5 angivne krav.

    4.5.   Meddelelse om godkendelse, udvidelse af godkendelse eller afslag på godkendelse af en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning efter dette regulativ skal fremsendes til de kontraherende parter i overenskomsten, der anvender dette regulativ, ved hjælp af en formular, der er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

    4.6.   Forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, som er i overensstemmelse med en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der er godkendt i henhold til dette regulativ, skal på et let synligt og let tilgængeligt sted, som angives på godkendelsesblanketten, være påført et internationalt godkendelsesmærke bestående af følgende:

    4.6.1.

    en cirkel, der omgiver bogstavet »E« efterfulgt af kendingsnummeret for det land, der har meddelt godkendelsen (4)

    4.6.2.

    I nærheden af den i punkt 4.6.1 foreskrevne cirkel, nummeret på dette regulativ, efterfulgt af bogstavet »R«, en tankestreg og godkendelsesnummeret.

    4.7.   Hvis den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er i overensstemmelse med en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der i henhold til et eller flere andre regulativer, som danner bilag til overenskomsten i den stat, der har meddelt godkendelse i henhold til dette regulativ, behøver det i punkt 4.6.1 beskrevne symbol ikke gentages. I så tilfælde skal regulativet og godkendelsesnumrene samt de ekstra symboler for alle de regulativer, som godkendelsen er udstedt efter i det land, hvor godkendelsen er udstedt i henhold til dette regulativ, placeres i lodrette kolonner til højre for det symbol, der er beskrevet i punkt 4.6.1.

    4.8.   Godkendelsesmærket skal være uudsletteligt og let læseligt, også når den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er monteret på køretøjet.

    4.9.   Bilag 2 til dette regulativ indeholder eksempler på sammensætning af godkendelsesmærker.

    5.   KRAV

    5.1.   Generelle krav

    5.1.1.   Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være konstrueret, udformet og kunne monteres således, at den sætter køretøjet i stand til at opfylde de bestemmelser i de regulativer, som det oprindeligt var i overensstemmelse med, og således, at emissionerne af forurenende stoffer effektivt begrænses i hele køretøjets normale levetid ved normal anvendelse.

    5.1.2.   Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være monteret i nøjagtig samme position som den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, og placeringen af lambdasonden(-sonderne) og eventuelle andre sonder i udstødningssystemet må ikke være ændret.

    5.1.3.   Hvis den originale forureningsbegrænsende anordning indbefatter varmeafskærmning, skal den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning være forsynet med tilsvarende afskærmning.

    5.1.4.   Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være holdbar, dvs. være konstrueret, udformet og kunne monteres således, at den opnår rimelig bestandighed mod den tærings- og oxidationspåvirkning, som den er udsat for ved køretøjets driftsbetingelser.

    5.2.   Forskrifter vedrørende emissioner

    Det/de i punkt 3.3.1 i dette bilag angivne køretøj(er), som er udstyret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning af den ansøgte type, underkastes en type I-prøvning under betingelserne angivet i de hertil svarende bilag til regulativ nr. 83, med henblik på at sammenholde dens præstationer med den originale forureningsbegrænsende anordning efter nedenstående fremgangsmåde.

    5.2.1.   Fastlæggelse af sammenligningsgrundlaget

    Køretøjet(-erne) skal være monteret med en ny, original forureningsbegrænsende anordning (se punkt 3.3.1), som skal være tilkørt med 12 cyklusser med kørsel uden for byområder (type I-prøvning, del 2). Efter denne forkonditionering anbringes køretøjerne i et rum, hvor temperaturen holdes relativt konstant mellem 293 og 303 K (20 og 30 °C). Denne konditionering skal ske i mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen. Derefter gennemføres tre udstødningsgasprøver af type I.

    5.2.2.   Udstødningsgasprøvning med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning

    Den originale katalysator på prøvningskøretøjet(-køretøjerne) erstattes af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning (se punkt 3.3.2), som skal være tilkørt med 12 cyklusser med kørsel uden for byområder (type I-prøve, del 2). Efter denne forkonditionering anbringes køretøjerne i et rum, hvor temperaturen holdes relativt konstant mellem 293 og 303 K (20 og 30 °C). Denne konditionering skal ske i mindst seks timer, og under alle omstændigheder indtil temperaturen i motorolie og evt. kølevæske kun afviger med ± 2 K fra rumtemperaturen. Derefter gennemføres tre udstødningsgasprøver af type I.

    5.2.3.   Evaluering af emissionen af forurenende stoffer fra køretøjer udstyret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger.

    Prøvningskøretøjet(-køretøjerne) med original forureningsbegrænsende anordning skal opfylde grænseværdierne i henhold til typegodkendelsen af køretøjet(-erne), herunder — i givet fald — de forringelsesfaktorer, som er anvendt ved typegodkendelse af køretøjet (køretøjerne).

    Forskrifterne vedrørende emissioner fra køretøjet(-erne) monteret med forureningsbegrænsende udskiftningsanordning anses for opfyldt, hvis resultaterne for hvert af de forurenende stoffer omfattet af bestemmelserne (CO, HC, NOx og partikler) opfylder følgende betingelser:

    1)

    M ≤ 0,85S + 0,4G

    2)

    M ≤ G

    hvor:

    M

    :

    gennemsnitsværdien af emissionerne af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) opnået ved de tre type I-prøver med forurenende udskiftningsanordning.

    S

    :

    gennemsnitsværdien af emissionerne af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) opnået ved de tre type I-prøvninger med den originale forureningsbegrænsende anordning.

    G

    :

    grænseværdien for emission af ét forurenende stof (CO, HC, NOx eller partikler) eller summen af to forurenende stoffer (HC + NOx) i henhold til køretøjets(-ernes) typegodkendelse:

    i)

    eventuelt divideret med de multiplikative forringelsesfaktorer, som er bestemt i henhold til punkt 5.4 nedenfor

    ii)

    eventuelt minus de additive forringelsesfaktorer, som er bestemt i henhold til punkt 5.4 nedenfor.

    Såfremt godkendelse søges til forskellige køretøjstyper fra samme køretøjsfabrikant, og såfremt disse forskellige typer køretøjer har samme type original forureningsbegrænsende anordning, kan type I-prøvningen begrænses til mindst to køretøjer, som udvælges efter aftale med den tekniske tjeneste, som er ansvarlig for godkendelsen.

    5.2.4.   For forureningsbegrænsende anordninger, der er beregnet til montering på køretøjer, der er typegodkendt efter ændringsserie 07 til regulativ nr. 83, skal de regulerede forurenende stoffer, der er omhandlet i punkt 5.2.3 i dette regulativ, anses for at være alle de forurenende stoffer, der er anført i punkt 5.3.1.4 i ændringsserie 07 til regulativ nr. 83.

    5.3.   Forskrifter for støj og køretøjets præstationer

    Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal opfylde de tekniske forskrifter i regulativ nr. 59. Som alternativ til måling af modtryk som foreskrevet i regulativ nr. 59 kan kontrol af køretøjets præstationer finde sted ved måling af den maksimale optagne effekt på chassisdynamometer ved en hastighed svarende til motorens maksimaleffekt. Den værdi, der er bestemt under atmosfæriske standardbetingelser med den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning som foreskrevet i regulativ nr. 85, må ikke være mere end 5 % lavere end den, der er bestemt med den originale forureningsbegrænsende anordning.

    5.4.   Forskrifter vedrørende holdbarhed

    Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal opfylde forskrifterne i punkt 5.3.6 i regulativ nr. 83.

    5.4.1.   For så vidt angår forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, der er beregnet til montering på køretøjer, der er typegodkendt efter ændringsserie 07 til regulativ nr. 83, anvendes kravene til holdbarhed og de tilknyttede forringelsesfaktorer i punkt 5.3.6 i ændringsserie 07 til regulativ nr. 83.

    5.5.   Krav vedrørende OBD-kompatibilitet (finder kun anvendelse på forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, som er bestemt til montering på køretøjer udstyret med OBD-system)

    Godtgørelse af OBD-systemets kompatibilitet kræves kun, når den originale forureningsbegrænsende anordning er overvåget i den originale konfiguration.

    5.5.1.   Den forureningsbegrænsende anordnings kompatibilitet med OBD-systemet skal godtgøres efter metoderne beskrevet i ændringsserie 05, 06 eller 07 (5) til regulativ nr. 83, bilag 11, tillæg 1.

    5.5.2.   Bestemmelserne i ændringsserie 05, 06 eller 07 (5) til regulativ nr. 83, bilag 11, tillæg 1, vedrørende andre komponenter end forureningsbegrænsende anordninger, finder ikke anvendelse.

    5.5.3.   Fabrikanter, der producerer til eftermarkedet, kan benytte de samme metoder til forkonditionering og prøvning, som er benyttet ved den oprindelige typegodkendelse. I så fald skal de tekniske tjenester på anmodning og uden forskelsbehandling levere tillægget til den typegodkendelsesmeddelelse, som indeholder oplysninger om antal og type forkonditioneringscyklusser og den type prøvningscyklus, som producenten af originaludstyret har anvendt ved OBD-prøvning af den forureningsbegrænsende anordning.

    5.5.4.   For at efterprøve den korrekte montering og funktion af alle andre komponenter, som overvåges af OBD-systemet, må OBD-systemet ikke angive nogen fejlfunktion og må ikke indeholde nogen gemte fejlkoder, før den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning monteres. Til dette formål kan der anvendes en vurdering af OBD-systemets tilstand ved afslutningen af prøverne, således som det er beskrevet i punkt 5.2.1.

    5.5.5.   Fejlindikatoren (MI: se henvisning i punkt 2.5 i bilag 11 til ændringsserie 05 eller senere til regulativ nr. 83) må ikke aktiveres under den i punkt 5.2.2 påkrævede tilkøring af køretøjet.

    5.5.6.   For køretøjer med styret tænding, hvis de THC- og NMHC-emissioner, der måles ved demonstrationsprøvningen af en ny original forureningsbegrænsende anordning i henhold til punkt 5.2.1 dette regulativ, er højere end de værdier, der måles ved typegodkendelse af køretøjet, skal OBD-grænseværdierne forøges med denne forskel. OBD-grænseværdierne er fastsat i punkt 3.3.2 i bilag 11 til regulativ nr. 83.

    5.5.7.   De reviderede OBD-grænseværdier finder anvendelse ved prøvninger af OBD-kompatibilitet som fastsat i punkt 5.5 til 5.5.5 i nærværende regulativ. Dette gælder navnlig, når overskridelsen i punkt 1 i tillæg 1 til bilag 11 til FN/ECE-regulativ nr. 83 finder anvendelse.

    5.6.   Forskrifter for udskiftning af periodisk regenererende udskiftningssystemer

    5.6.1.   Forskrifter vedrørende emissioner

    5.6.1.1.   Det/de køretøj(-er) i punkt 3.3.1 i dette regulativ, der er udstyret med periodisk regenererende udskiftningssystem af den type, for hvilken der anmodes om typegodkendelse, underkastes de prøvninger, der er beskrevet i punkt 3 i bilag 13 til FN/ECE-regulativ nr. 83, for at sammenholde deres egenskaber med det samme køretøj, udstyret med det originale periodisk regenererende system.

    5.6.2.   Fastlæggelse af sammenligningsgrundlaget

    5.6.2.1.   Køretøjet skal være udstyret med et nyt original periodisk regenererende system. Dette systems emissionsegenskaber bestemmes ifølge den prøvningsprocedure, der er fastsat i punkt 3 i bilag 13 til regulativ nr. 83.

    5.6.2.2.   Godkendelsesmyndigheden skal på anmodning af den fabrikant, der ansøger om godkendelse af udskiftningskomponenten, uden forskelsbehandling stille de oplysninger til rådighed, der er omhandlet i punkt 3.2.12.2.1.11.1 og 3.2.12.2.6.4.1 i oplysningsskemaet i bilag 1 til regulativ nr. 83, for hvert køretøj, der prøves.

    5.6.3.   Udstødningsgasprøvning af et periodisk regenererende udskiftningssystem.

    5.6.3.1.   Det originale periodisk regenererende system i prøvningskøretøjet(-erne) skal udskiftes med det periodisk regenererende udskiftningssystem. Dette systems emissionsegenskaber bestemmes ifølge den prøvningsprocedure, der er fastsat i punkt 3 i bilag 13 til regulativ nr. 83.

    5.6.3.2.   For at bestemme D-faktoren for det periodisk regenererende udskiftningssystem, anvendes en af de prøvebænksmetoder, der er omhandlet i punkt 3 i bilag 13 til FN/ECE-regulativ nr. 83.

    5.6.4.   Andre forskrifter

    Kravene i punkt 5.2.3, 5.3, 5.4 og 5.5 i dette regulativ finder anvendelse på periodisk regenererende udskiftningssystemer. I disse punkter skal »katalysator« læses som »periodisk regenererende system«.

    6.   ÆNDRING AF DEN FORURENINGSBEGRÆNSENDE UDSKIFTNINGSANORDNINGSTYPE OG UDVIDELSE AF GODKENDELSEN

    Enhver ændring af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype skal anmeldes til den typegodkendende myndighed, som har godkendt den pågældende type forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype.

    Denne myndighed kan da enten:

    a)

    skønne, at de foretagne ændringer næppe vil have mærkbar ugunstig virkning, og at den forureningsbegrænsende udskiftningsanordningstype stadig opfylder forskrifterne, eller

    b)

    kræve en yderligere prøvningsrapport for nogle eller alle de i punkt 5 i dette regulativ beskrevne prøver fra den tekniske tjeneste, som forestår prøvningen.

    Bekræftelse eller nægtelse af godkendelse, med angivelse af ændringen, meddeles de kontraherende parter, som anvender dette regulativ, via den ovenfor i punkt 4.3 anførte procedure.

    Den kompetente myndighed, som udsteder udvidelse af godkendelse, tildeler et fortløbende nummer til hver meddelelsesformular, som udfærdiges vedrørende en sådan udvidelse.

    7.   PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

    Procedurerne til sikring af produktionens overensstemmelse skal opfylde bestemmelserne i overenskomstens tillæg 2 (E/ECE/324-E/ECE/TRANS/505/Rev.2), idet følgende forskrifter finder anvendelse:

    7.1.   Forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, som er godkendt efter dette regulativ, skal være fremstillet således, at de er i overensstemmelse med den godkendte type, idet de opfylder forskrifterne i punkt 2.3 i dette regulativ. De skal opfylde forskrifterne i punkt 5 og, når det er relevant, opfylde de prøvningsforskrifter, der er angivet i dette regulativ.

    7.2.   Den godkendende myndighed kan udføre enhver kontrol og prøvning, der er foreskrevet i dette regulativ. Specielt kan de i punkt 5.2 i dette regulativ beskrevne prøver (vedrørende emissioner) udføres. I så tilfælde kan indehaveren af godkendelsen anmode om, at man som sammenligningsgrundlag i stedet for den originale forureningsbegrænsende anordning anvender den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, som er anvendt ved typegodkendelsesprøvningen (eller et andet prøveeksemplar, som er godtgjort at være i overensstemmelse med den godkendte type). De emissionsværdier, som måles med den undersøgte prøve, må da i gennemsnit højst være 15 % over de gennemsnitsværdier, som er målt med den prøve, som anvendes som sammenligningsgrundlag.

    8.   SANKTIONER I TILFÆLDE AF PRODUKTIONENS MANGLENDE OVERENSSTEMMELSE

    8.1.   Den godkendelse, som er meddelt for en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning i henhold til dette regulativ, kan inddrages, hvis forskrifterne i punkt 7 ovenfor ikke er opfyldt.

    8.2.   Hvis en kontraherende part, som anvender dette regulativ, inddrager en godkendelse, som den tidligere har meddelt, skal den straks underrette de øvrige kontraherende parter, der anvender dette regulativ, herom ved hjælp af en anmeldelsesformular, som er i overensstemmelse med modellen i bilag 1 til dette regulativ.

    9.   ENDELIGT OPHØR AF PRODUKTIONEN

    Hvis indehaveren af godkendelsen ophører fuldstændigt med at producere en type forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der er godkendt i henhold til dette regulativ, underretter han den myndighed, der har meddelt godkendelsen, herom. Efter modtagelse af den pågældende meddelelse underretter myndigheden de andre parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, ved hjælp af en meddelelse, der svarer til modellen i bilag 1 til dette regulativ.

    10.   NAVNE OG ADRESSER PÅ DE TEKNISKE TJENESTER, DER ER ANSVARLIGE FOR UDFØRELSE AF GODKENDELSESPRØVNINGERNE, OG PÅ DE TYPEGODKENDENDE MYNDIGHEDER

    De kontraherende parter i overenskomsten, som anvender dette regulativ, meddeler De Forenede Nationers sekretariat navnene og adresserne på de tekniske tjenester, som udfører typegodkendelsesprøvninger, og på de typegodkendende myndigheder, som meddeler typegodkendelser, og hvortil meddelelser om typegodkendelse eller udvidelse, nægtelse eller inddragelse af typegodkendelse, der er udstedt i andre lande, skal sendes.

    11.   DOKUMENTER

    11.1.   Hver forureningsbegrænsende udskiftningsanordning skal være mærket tydeligt og uudsletteligt med fabrikantens navn og handelsbetegnelse samt følgende oplysninger:

    11.1.1.

    De køretøjer (med angivelse af produktionsår), som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er godkendt til, herunder, hvis det er relevant, en mærkning, som angiver, om den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er egnet til montering på et køretøj med et OBD-system.

    11.1.2.

    Monteringsanvisninger, hvis disse er nødvendige.

    11.2.   Disse oplysninger skal gives:

    a)

    i form af en trykt vejledning vedlagt den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning eller

    b)

    på den emballage, som den originale forureningsbegrænsende udskiftningsanordning sælges i, eller

    c)

    på enhver anden egnet måde.

    Disse oplysninger skal under alle omstændigheder være tilgængelige i det produktkatalog, som fabrikanten af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning distribuerer til forhandlere.


    (1)  Bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 06, ændres derfor — punkt 3.2.12.2.1 i bilag 1 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 07.

    (2)  Bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 06, ændres derfor — punkt 3.2.12.2.1 i bilag 1 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 07.

    (3)  Bilag 2 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 06, ændres derfor — punkt 3.2.12.2.1 i bilag 1 til FN/ECE-regulativ nr. 83, ændringsserie 07.

    (4)  Kendingsnumrene for de kontraherende parter i 1958-overenskomsten er angivet i bilag 3 til den konsoliderede resolution om køretøjers konstruktion (R.E.3), Dokument TRANS/WP.29/78/Rev.2.

    (5)  Dette er afhængigt af, hvilken ændringsserie der var i kraft på tidspunktet for godkendelse af køretøjet.


    TILLÆG

    Oplysningsskema nr. … vedrørende typegodkendelse af forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger

    Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkeligt detaljerede. Eventuelle fotografier skal være tilstrækkelig detaljerede.

    Hvis systemerne, komponenterne eller de separate tekniske enheder er elektronisk styrede, skal der fremlægges oplysninger om deres funktion.

    1.   GENERELT

    1.1.   Fabrikat (fabrikantens handelsbetegnelse):

    1.2.   Type:

    1.2.1.   Evt. handelsnavn(e):

    1.5.   Fabrikantens navn og adresse:

    1.7.   For komponenter og separate tekniske enheder, EF-godkendelsesmærkets anbringelsessted og fastgørelsesmåde:

    1.8.   Adresse(r) på samlefabrik(ker):

    2.   BESKRIVELSE AF ANORDNINGEN

    2.1.   Den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings fabrikat og type:

    2.2.   Tegninger af den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, der navnlig beskriver alle de egenskaber, som er angivet i punkt 2.3 til 2.3.2 i dette tillæg:

    2.3.   Beskrivelse af den/de køretøjstype(r), som den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning er beregnet til:

    2.3.1.

    Tal og/eller symbol(er) til identifikation af motor- og køretøjstype(r):

    2.3.2.

    Er den forureningsbegrænsende udskiftningsanordning beregnet til at være kompatibel med OBD-kravene? Ja/Nej (det ikke gældende streges ud).

    Beskrivelse og tegninger, som viser den forureningsbegrænsende udskiftningsanordnings placering i forhold til motorens udstødningsmanifold(er).


    BILAG 1

    Image Tekst af billedet Image Tekst af billedet

    BILAG 2

    EKSEMPLER PÅ UDFORMNING AF GODKENDELSESMÆRKER

    MODEL A

    (Se punkt 4.6 i dette regulativ)

    Image

    Ovenstående EF-typegodkendelsesmærke, som er påført en komponent i en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, viser, at den pågældende type er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 103 under godkendelsesnummer 001234. De første to cifre i godkendelsesnummeret angiver, at godkendelsen er udstedt i overensstemmelse med forskrifterne i regulativ nr. 103 i den oprindelige form.

    MODEL B

    (Se punkt 4.7 i dette regulativ)

    Image

    Ovenstående EF-typegodkendelsesmærke, som er påført en komponent i en forureningsbegrænsende udskiftningsanordning, viser, at den pågældende type er godkendt i Nederlandene (E 4) i henhold til regulativ nr. 103 og 59 (1).

    De første to cifre i godkendelsesnumrene angiver, at regulativ nr. 103 og 59 forelå i deres oprindelige udformning på den dato, da disse godkendelser meddeltes.


    (1)  Det andet nummer er kun givet som eksempel.


    Top