21.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/75

(1)

Medlemsstaterne har siden 2011 suspenderet overførslen af ansøgere om international beskyttelse til Grækenland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 (1) (herefter »Dublinforordningen«), efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol havde afsagt to domme (2), der påviste systemiske mangler i det græske asylsystem, som medfører en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, der er tillagt ansøgere om international beskyttelse, der overføres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (3) fra medlemsstaterne til Grækenland.

(2)

Siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde dom i sag M.S.S. mod Belgien og Grækenland i 2011, har Europarådets Ministerkomité fulgt situationen i Grækenland på grundlag af de statusrapporter, som Grækenland skal fremlægge som bevis for dommens fuldbyrdelse, og på grundlag af dokumentation fra NGO'er og internationale organisationer såsom FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der opererer i Grækenland.

(3)

Som følge af M.S.S.-dommen har Grækenland forpligtet sig til at reformere sit asylsystem på grundlag af en national handlingsplan om reform af asylsystemet og migrationsstyringen, der blev fremlagt i august 2010 og ændret i januar 2013 (herefter »den græske handlingsplan«). Den 1. oktober 2015 fremlagde Grækenland en køreplan for gennemførelsen af omfordelingsordningen og oprettelsen af hotspotcentre for Rådet, hvori landet skitserer en række foranstaltninger, der skal prioriteres for at sikre gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger på området asyl og modtagelse, som endnu ikke er gennemført.

(4)

Samtidig sætter den nuværende flygtninge- og migrationskrise fortsat det græske asyl- og migrationssystem under pres, da Grækenland er det land, hvor flest flygtninge og migranter, der ankommer via den østlige Middelhavsrute, først indrejser. Mellem januar og den 12. september 2016 ankom der 165 202 irregulære migranter til Grækenland (4). Selv om erklæringen mellem EU og Tyrkiet (5) har ført til et betydeligt fald i antallet af personer, der hver dag ankommer til Grækenland fra Tyrkiet (6), har den samtidig pålagt Grækenland et nyt ansvar. Situationen i Grækenland har endvidere også ændret sig betydeligt, efter at Vestbalkanruten reelt er lukket, hvilket forhindrer tredjelandsstatsborgere i at fortsætte rejsen. Som følge heraf er ca. 60 528 irregulære tredjelandsstatsborgere strandet i Grækenland (7). Samtidig er omfordelingsordningen endnu ikke blevet fuldt gennemført af medlemsstaterne og har derfor kun delvist lettet det pres, Grækenland oplever (8).

(5)

Den 10. februar 2016 rettede Kommissionen den første henstilling til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen (herefter »den første henstilling«) (9). Den 15. juni 2016 rettede Kommissionen den anden henstilling til Den Hellenske Republik om de hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til Dublinforordningen (herefter »den anden henstilling«) (10). I henstillingerne blev det konkluderet, at situationen i Grækenland fortsat har behov for betydelige forbedringer, inden Kommissionen kan foretage en yderligere vurdering af, om overførslerne til Grækenland eventuelt skal genoptages i henhold til Dublinforordningen.

(6)

Den 14. juli 2016 modtog Kommissionen fra Grækenland et generelt overblik over situationen for asylansøgere i Grækenland og fremskridtene i forhold til de udestående spørgsmål, som blev afdækket i den anden henstilling.

(7)

De græske myndigheder har modtaget 28 752 asylansøgninger indgivet fra den 1. januar til den 18. september 2016. Den 1. september 2016 informerede Grækenland Kommissionen om den vellykkede afslutning af den såkaldte forudregistrering, som blev indledt den 8. juni 2016 (11). Formålet hermed var at registrere alle de irregulære tredjelandsstatsborgere, som var ankommet til Grækenland inden den 20. marts 2016, og som ønskede at søge om international beskyttelse, men som endnu ikke var blevet kanaliseret ind i asylproceduren af de græske myndigheder. Ifølge de foreliggende oplysninger (12) har de græske myndigheder forudregistreret 27 592 personer på fastlandet i juni og juli 2016 som asylansøgere, som endnu ikke har indgivet deres ansøgning. Siden den 1. september 2016 er processen med at indgive disse ansøgninger påbegyndt. Yderligere 15 253 personer blev forudregistreret på øerne fra den 20. marts til den 18. september 2016, hvoraf 6 298 nu har indgivet en asylansøgning.

(8)

I et brev af 19. september 2016 gav Grækenland Kommissionen yderligere oplysninger om den seneste situation for asylansøgere i Grækenland og om de fremskridt, der var gjort med at reformere landets asylsystem. Grækenland udtrykte også bekymring over udsigterne til en mulig genoptagelse af Dublinoverførslerne i lyset af de mange migranter, som aktuelt er strandet i Grækenland, hvoraf de fleste nu er blevet kanaliseret ind i asylproceduren, og de ændringer, som landet står over for med hensyn til at gennemføre erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Grækenland påpegede ligeledes, at antallet af omfordelinger fra Grækenland til andre medlemsstater fortsat er meget lavere end det antal, som blev fastsat i beslutningerne om omfordeling.

(9)

Kommissionen har bemærket, at Grækenland har gjort fremskridt med den nationale lovgivning for at sikre, at de nye retlige bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede direktiv 2013/32/EU (13) om asylprocedurer og nogle af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede direktiv 2013/33/EU (14) om modtagelsesforhold er blevet gennemført i national lovgivning. Det græske parlament vedtog den 3. april 2016 en ny lov (lov 4375/2016), men ikke alle bestemmelser heri er trådt i kraft (15). Den 22. juni 2016 godkendte parlamentet en ændring til lov 4375/2016 som bl.a. ændrede sammensætningen af appeludvalgene og asylansøgeres ret til en mundtlig høring (lov 4399/2016) (16). Den 31. august 2016 vedtog det græske parlament endvidere en lov om flygtningebørn i skolealderen, som er bosat i Grækenland (lov 4415/2016) (17).

(10)

Efter vedtagelsen af de to henstillinger har Grækenland i høj grad øget sin samlede modtagelseskapacitet for både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse. Ifølge de daglige oplysninger, som blev frigivet af de græske myndigheder den 14. september 2016, er der 62 987 ledige pladser i midlertidige modtagelsesfaciliteter for både irregulære migranter og ansøgere om international beskyttelse i Grækenland. (18) Den 14. juli 2016 informerede Grækenland Kommissionen om, at den var »i stand til at tilbyde husly, mad og alle basale ydelser til langt størstedelen af de irregulære migranter og asylansøgere, som er strandet i Grækenland«, og at landet arbejder på at »tilbyde en passende levestandard til alle flygtninge«.

(11)

Grækenland gav den 14. juli endvidere oplysninger om planen om at øge antallet af indlogeringspladser til sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Hensigten var at oprette 700 flere pladser inden sommerens udgang ud over de 622 pladser, som var tilgængelige i juli, samt bruge særskilte pladser på de nuværende steder med støtte fra EU, indtil der findes nye steder til uledsagede mindreårige. Dette mål blev imidlertid ikke nået: Den 19. september 2016 informerede Grækenland Kommissionen om, at der er 891 ledige pladser i krisecentre til uledsagede mindreårige. Disse faciliteter er på nuværende tidspunkt fyldt, og på ventelisten står der 1 487 uledsagede mindreårige, som har behov for at blive indlogeret i passende faciliteter (19). Der gøres således kun langsomt fremskridt på dette område, og det er klart, at Grækenland skal intensivere sine bestræbelser for at sikre, at der findes et passende antal modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige, ligesom efterspørgslen efter sådanne faciliteter skal imødekommes.

(12)

Endvidere er der alvorlige udfordringer med hensyn til nye ankomster til de ægæiske øer. Den maksimale modtagelseskapacitet er fortsat 7 450, mens det samlede antal registrerede migranter på øerne var 13 863 pr. 27. september 2016. Den langsommere — om end kontinuerlige — tilstrømning af nye migranter medfører bekymringer om sikkerhed og hygiejne samt uhensigtsmæssige forhold for sårbare grupper.

(13)

Endvidere er størstedelen af faciliteterne i Grækenland kun midlertidige faciliteter, og nogle tilbyder kun de mest basale modtagelsesforhold for dem, som bor der, som mad, vand, sanitet og grundlæggende lægebehandling. Selv om det kan være tilstrækkeligt i en meget kort periode, indtil personerne kan flyttes til bedre faciliteter, ligger forholdene i visse faciliteter stadig langt fra de krav, der er fastsat i direktiv 2013/33/EU om modtagelsesforhold for personer, der ansøger om international beskyttelse.

(14)

I januar 2016 blev der undertegnet en delegationsaftale om i alt 80 mio. EUR mellem Kommissionen og UNHCR med henblik på at oprette 20 000 pladser i åbne indlogeringsfaciliteter (lejelejligheder, hotelvouchere og familieværtsprogrammer) hovedsageligt til gavn for personer, der ansøger om international beskyttelse, og som kan blive genstand for omfordeling (20). Delegeringsaftalen blev revideret i juli 2016 med det formål at lade indlogeringsfaciliteten omfatte muligheden for at etablere pladser på omfordelingssteder, som forvaltes af UNHCR, og for at præcisere i teksten, at målgruppen for indlogeringsfaciliteten ikke kun omfatter omfordelingskandidater, men også andre asylansøgere. Siden juni er antallet af ledige indlogeringspladser steget betydeligt (med omkring 5 600). Ud af de 20 000 pladser, der i december 2015 blev tildelt omfordelingsansøgere under UNHCR's udlejningsordning, var der pr. 19. september 12 045 ledige pladser, herunder 3 404 pladser i hoteller/hele bygninger, 6 559 pladser i lejligheder, 385 pladser hos værtsfamilier og 507 pladser i særlige centre for uledsagede mindreårige (21).

(15)

Det følger af ovenstående, at Grækenland skal fortsætte sine fremskridt med hensyn til et etablere tilstrækkelige og passende permanente åbne modtagelsesfaciliteter for asylansøgere, som er af passende standard. Ifølge oplysningerne fra Grækenland i et brev af 25. august anslås den samlede planlagte kapacitet for de 39 permanente faciliteter på fastlandet at være omkring 32 700 pladser. I brevet af 19. september bekræftede Grækenland, at disse nye faciliteter, der opfylder kravet om værdige levevilkår ifølge EU's standarder, er blevet identificeret og vil blive nyistandsat fuldt ud. Det er vigtigt at gennemføre disse planer som hasteforanstaltninger, og da nogle midlertidige faciliteter vil blive omdannet til permanente faciliteter, fastholdes ligeledes en tilstrækkelig kapacitet med hensyn til midlertidige faciliteter for at imødekomme eventuel manglende kapacitet som følge af uventet tilstrømning. Endvidere er det, som det blev anmodet om i den anden henstilling, nødvendigt, at de græske myndigheder giver mere præcise oplysninger om modtagelseskapaciteten og en omfattende og løbende ajourført behovsvurdering med hensyn til den samlede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet.

(16)

Der er konstateret betydelige forbedringer, hvad angår oprettelsen af regionale asylkontorer. Grækenlands lovgivning indeholder bestemmelser om oprettelse af asylkontorer i regionerne Attika, Thessaloníki, Thrakien, Epirus, Thessalien, Vestgrækenland, Kreta, Lésvos, Khíos, Sámos, Leros og Rhodos (22). Direktøren for asyltjenesten besluttede, at det også er muligt at oprette selvstændige asylenheder for at dække asyltjenestens stadig større behov. Indtil nu er otte regionale kontorer blevet operationelle i regionerne Attika, Thrakien, Thessaloníki, Lésvos, Sámos og Rhodos. Derudover er der blevet oprettet to supplerende asylenheder på Khíos og Kos, så der i alt er fem asylenheder. Som loven foreskriver, tages yderligere tre regionale asylkontorer i drift i regionerne Kos, Epirus (Ioannina), Kreta (Heraklio) og Thessalien (Volos). Derudover skal asylenheden i Vestgrækenland (Patra) opgraderes til et regionalt asylkontor. Der er også blevet oprettet en omfordelingsenhed i Alimos, som har været operationel siden den 26. september 2016.

(17)

De græske myndigheder meddelte i deres rapporter Kommissionen, at de var ved at rekruttere mere personale til asyltjenesten for at øge dens kapacitet til at behandle ansøgninger. Ifølge oplysningerne af 14. juli 2016 var der på det tidspunkt 350 medarbejdere i asyltjenesten, hvilket er dobbelt så mange som i 2015. En tredjedel er fastansat, hvilket finansieres via forskellige EU- og EØS-finansieringskilder. Det græske parlament har godkendt yderligere 300 faste stillinger, hvortil der skal rekrutteres personale de kommende måneder. Det kommer oven i det personale med tidsbegrænset ansættelse, som UNHCR har rekrutteret, og medlemsstaternes eksperter, der er udsendt via EASO til den græske asyltjeneste i et fast tidsrum.

(18)

For at håndtere de asylansøgninger, som er indgivet af de nyligt forudregistrerede asylansøgere, planlægger asyltjenesten fra midten af september til midten af november gradvist at rekruttere 177 nye medarbejdere for at øge indlogerings- og behandlingskapaciteten: 56 medarbejdere skal registrere de ansøgere, som er berettigede til omfordeling, 25 medarbejdere skal registrere ansøgninger, der hører ind under Dublinforordningen, syv medarbejdere skal behandle de åbenbart grundløse sager i en fremskyndet procedure, 60 medarbejdere skal registrere og behandle ansøgninger om international beskyttelse efter den almindelige procedure, og 29 medarbejdere skal løse forskellige administrative og statistiske opgaver.

(19)

I lyset af den ganske betydelige stigning i antallet af asylansøgere, som kanaliseres ind i asylproceduren i Grækenland, er det klart, at det aktuelle og planlagte personaleniveau for asyltjenesten stadig er langt under det, der er nødvendigt for at behandle den aktuelle og sandsynlige kommende arbejdsbelastning på tilstrækkelig vis, navnlig fordi Grækenland i juli antydede, at undersøgelsen af de indgivne ansøgninger kunne tage op til tre år. De græske myndigheder anførte i et brev af 14. juli 2016, at det ikke er muligt at udvide personalet hurtigere på grund af manglen på mere erfarent personale til at uddanne, vejlede og overvåge det nye personale. Det vil dog være vigtigt at sikre, at asyltjenesten styrkes yderligere med væsentligt mere personale og væsentligt flere materielle ressourcer, så den er i stand til at behandle det stigende antal asylansøgninger. Med henblik herpå bør der foretages en omfattende behovsanalyse, der løbende ajourføres, og som tager hensyn til det antal uafgjorte asylansøgninger, som det er sandsynligt, at den græske asyltjeneste skal behandle på et hvilket som helst tidspunkt, og det antal medarbejdere, der kræves eller sandsynligvis vil være påkrævet for at behandle disse ansøgninger. Dette vil ikke kun gøre det muligt at vurdere de nødvendige menneskelige ressourcer til asyltjenesten, men også at vurdere, hvordan Kommissionen, dens agenturer og også medlemsstaterne bedst kan hjælpe Grækenland med at behandle disse ansøgninger på kortere tid.

(20)

I overensstemmelse med M.S.S.-dommen skal asylansøgere have adgang til at klage over en negativ afgørelse vedrørende deres krav. Der er gjort store fremskridt i denne henseende. Klagemyndigheden og klageudvalgene blev oprettet ved lov 4375/2016, som blev vedtaget i april 2016. Der bør oprettes et passende antal klageudvalg, så klagemyndigheden kan være fuldt funktionsdygtig i slutningen af 2016.

(21)

Den nyligt vedtagne lov 4399/2016 etablerer nye klageudvalg. De er ansvarlige for at undersøge alle klager over afgørelser truffet af den græske asyltjeneste, som er indgivet pr. 24. juni 2016. Klageudvalgene fokuserer primært på sager indgivet på de græske øer for at bidrage til gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet. De nye klageudvalg udstedte deres første afgørelser i midten af august. Der er i øjeblikket fem af disse. Lov 4399/2016 ændrede også strukturen af disse udvalg, som nu består af tre medlemmer: to dommere fra den administrative domstol og én græsk statsborger med relevant baggrund og erfaring til at blive fremsat af UNHCR eller det nationale menneskerettighedsudvalg.

(22)

Det gamle udvalg til afvikling af efterslæbet af klagesager, som blev oprettet for at behandle Grækenlands efterslæb af sager, havde oprindeligt fået et supplerende mandat til ud over de omfattende klager over afgørelser truffet i første instans at høre klager over afgørelser baseret på antagelighedsgrunde som led i erklæringen mellem EU og Tyrkiet. Oprettelsen af yderligere klageudvalg i juni burde lette byrden for de 20 udvalg til afvikling af efterslæbet af klager og give dem mulighed for at fremskynde behandlingen af efterslæbet af klagesager.

(23)

Der er sket større fremskridt med afviklingen af efterslæbet af asylsager under »den gamle procedure«, der blev reguleret ved præsidentielt dekret 114/2010. Det nuværende efterslæb er pr. 21. september 2016 på ca. 8 075 sager (et fald fra i alt ca. 51 000 sager, der blev anset som værende en del af efterslæbet i begyndelsen af 2013, og ca. 13 975 sager i juni 2016). De græske myndigheder har udstedt tilladelser af humanitære årsager til personer, hvis asylansøgning har ventet på at blive behandlet i lang tid, og som vil kunne få en opholdstilladelse af humanitære eller andre ekstraordinære grunde i henhold til den græske lov 4375/2016. Opholdstilladelser udstedes for et tidsrum på to år og kan forlænges (23). De giver modtagerne de samme rettigheder og fordele, som personer, der har fået subsidiær beskyttelsesstatus i Grækenland (24), og disse personer anses derefter ikke længere som asylansøgere. En del af efterslæbet af klager undersøges imidlertid med hensyn til deres substans. Trods de store fremskridt siden den første henstilling bør Grækenland i den henseende fortsætte med at afvikle efterslæbet af uafgjorte klagesager og sikre, at ansøgere med en uafgjort klagesag får mulighed for at udøve deres ret til effektive retsmidler.

(24)

I lyset af den væsentlige stigning i antallet af ansøgninger, der er indgivet i Grækenland siden gennemførelsen af erklæringen mellem EU og Tyrkiet, er det endnu vigtigere at råde over en fuldt bemandet klagemyndighed, der er i stand til at behandle den forventede betydelige stigning i antallet af klager. Der bør ligeledes gennemføres en løbende behovsvurdering på grundlag af antallet af verserende klager i de forskellige klageorganer, som sandsynligvis vil blive behandlet af disse.

(25)

Den nye lov (lov 4375/2016) indeholder også bestemmelser om gratis retshjælp til ansøgere i klagefasen. Alle foranstaltninger til gennemførelsen af denne lov er imidlertid endnu ikke truffet i praksis. Den 9. september 2016 blev der vedtaget en ministeriel afgørelse om gennemførelse af bestemmelsen om retshjælp i henhold til lov 4375/2016, og ifølge de græske myndigheder bør der, efter afgørelsen er truffet, træffes alle nødvendige foranstaltninger for hurtigt at yde gratis retshjælp til alle ansøgere i ansøgningsfasen i Grækenland. Finansieringen til gennemførelsen af gratis juridisk bistand er sikret gennem de nationale programmer under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF). Derudover blev der inden for rammerne af AMIF's nødhjælpsfinansiering tildelt et beløb på 30 mio. EUR til UNHCR via en støtteaftale (25). UNHCR bruger bl.a. disse midler til at ydre gratis juridisk bistand til ansøgere om international beskyttelse i klagefasen frem til begyndelsen af 2017, hvor de græske myndigheder forventes at have indført deres egen ordning for gratis retshjælp. Den 19. september informerede Grækenland Kommissionen om, at listen over advokater, som skal føres af asyltjenesten, vil blive oprettet i starten af 2017. Grækenland bør træffe de nødvendige foranstaltninger for straks at sikre retten til gratis retshjælp under asylproceduren.

(26)

Den nye lov 4375/2016 indeholder bestemmelser om et nyt direktorat for modtagelse og et direktorat for social integration, som begge skal omfatte specialiserede afdelinger for modtagelse og integration af uledsagede mindreårige i ministeriet for indre anliggender og administrativ genopbygning, bl.a. ved at stille en repræsentant til rådighed for dem. Til trods herfor er det stadig nødvendigt, at de græske myndigheder vedtager gennemførelsesforanstaltninger for i praksis at sikre uledsagede mindreårige passende proceduremæssige garantier og modtagelsesforhold. Den græske regering har allerede vedtaget et ministerielt dekret om aldersvurdering af uledsagede mindreårige, som ansøger om asyl (26), men mangler at vedtage endnu et præsidentielt dekret, der skal indeholde bestemmelser vedrørende et effektivt værgemålssystem.

(27)

NGO'er har udtrykt bekymring om, at mange børn i Grækenland ikke har adgang til uddannelse. I august 2016 blev der gjort fremskridt i denne henseende med vedtagelsen af lov 4415/2016, som bl.a. har til formål at sikre psykosocial støtte og uddannelse til børn af asylansøgere samt en smidig integration i det græske uddannelsessystem for dem, som ønsker at blive i Grækenland efter en forberedende overgangsperiode. Det er vigtigt, at denne rammelovgivning hurtigst muligt gennemføres effektivt og fuldt ud. Endvidere er situationen for uledsagede mindreårige ifølge visse NGO'er generelt usikker, og nogle mener, at der stadig er børn, der bliver tilbageholdt i længere perioder under overfyldte og uhygiejniske forhold uden en repræsentant eller adgang til retshjælp, indtil der kan findes passende indlogering til dem (27). Som anført i betragtning 11 er manglen på passende indlogering til mindreårige et vigtigt problem, som fortsat skal løses hurtigst muligt.

(28)

Europa-Kommissionen har ydet betydelige finansielle midler til Grækenland for at støtte landet i dets bestræbelser for at bringe asylforvaltningssystemet i overensstemmelse med EU-standarderne. Siden begyndelsen af 2015 er der blevet ydet mere end 352 mio. EUR i nødhjælp via fondene på området indre anliggender (AMIF og Fonden for Intern sikkerhed (ISF)) til Grækenland enten direkte til de græske myndigheder eller via EU's agenturer og internationale organisationer, der arbejder i Grækenland. Af dette beløb blev omkring 90 mio. EUR tildelt de græske myndigheder direkte i juli 2016 for at styrke deres kapacitet til at forbedre levevilkårene og yde primære sundhedsydelser i flygtningecentre samt tilbyde migranterne modtagelses- og sundhedsydelser. Der ydes ligeledes omfattende midler (ca. 198 mio. EUR), som skal dække migranternes og flygtningenes grundlæggende humanitære behov, til de humanitære partnerorganisationer gennem det nyligt oprettede nødhjælpsinstrument. Disse midler er med til at gennemføre den beredskabsplan, som er udviklet sammen med Kommissionen, de græske myndigheder og relevante interessenter for at klare den nuværende humanitære situation i marken og gennemføre erklæringen mellem EU og Tyrkiet.

(29)

Nødhjælpen kommer oven i de 509 mio. EUR, der er afsat til Grækenland i perioden 2014-2020 via landets nationale programmer inden for rammerne af AMIF og ISF, hvilket gør Grækenland til det EU-land, der modtager flest midler fra fonde på området indre anliggender.

(30)

Grækenland bør sikre, at disse finansielle midler fuldt ud og straks anvendes på den mest effektive måde. Med henblik herpå bør den igangværende revision af Grækenlands nationale programmer inden for rammerne af fondene på området indre anliggender (AMIF og ISF) med henblik på at tilpasse dem til de nye prioriteter hurtigt afsluttes. Revisionen af AMIF's nationale program er næsten fuldendt, idet der fortsat er nogle få udestående spørgsmål, som skal behandles inden godkendelsesprocessen, som ventes at blive iværksat meget snart. Hvad angår revisionen af ISF's nationale program, som er mindre avanceret, bør en revideret udgave af programmet straks sendes til Kommissionen med henblik på formel høring. Med hensyn til den myndighed, som er ansvarlig for forvaltningen af de midler, som er blevet overført fra ministeriet for indre anliggende og administrativ genopbygning til ministeriet for økonomi, udvikling og turisme, bør Grækenland nu straks informere om, at den nye ansvarlige myndighed er blevet udpeget i overensstemmelse med kravene i retsgrundlaget.

(31)

Som det erkendes i Kommissionens meddelelse af 4. marts 2016 med titlen »Tilbage til Schengen« (28), er det at sikre et fuldt fungerende Dublinsystem en nødvendig del af de bredere bestræbelser for at stabilisere asyl-, migrations- og grænsepolitikken. Disse bestræbelser bør føre til en tilbagevenden til et normalt fungerende Schengenområde. Det er derfor vigtigt, at Grækenland behandler de udestående foranstaltninger i denne henstilling som hasteforanstaltninger. Samtidig bør ændringen af Dublinreglerne som foreslået af Kommissionen (29) på grundlag af målet om solidaritet og en ligelig fordeling af byrden mellem medlemsstaterne prioriteres. Forhandlingerne om dette forslag er endnu ikke afsluttet.

(32)

Regelmæssige rapporter fra Grækenland om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af disse foranstaltninger, samt andre relevante elementer, herunder alle kommende oplysninger fra UNHCR og andre relevante organisationer, vil være vigtige for at foretage en præcis vurdering af, om forholdene tillader, at medlemsstaterne genoptager individuelle overførsler til Grækenland i henhold til Dublinforordningen, idet det erindres, at omfanget af overførslerne og de kategorier af personer, der skal overføres, skal svare til de specifikke fremskridt, der gøres. Grækenland bør fremsende en ajourført rapport inden den 31. oktober 2016 som fastsat i henstillingen.

(33)

Kommissionen anerkender det store fremskridt, som Grækenland har gjort bistået af Kommissionen, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), medlemsstaterne og internationale og ikke-statslige organisationer (NGO'er) for at forbedre den måde, hvorpå det græske asylsystem fungerer, siden vedtagelsen af de to henstillinger. Grækenland har gjort store bestræbelser for at indføre de vigtige institutionelle og retlige strukturer for et velfungerende asylsystem. Kommissionen anerkender navnlig, at Grækenland har taget vigtige skridt for at kanalisere de fleste af de irregulære migranter enten til asyl- eller tilbagesendelsesproceduren ved hjælp af forudregistreringen. Grækenland har også øget den samlede modtagelseskapacitet og asyltjenestens kapacitet, reduceret efterslæbet af klager betydeligt og nedsat nye klageudvalg samt vedtaget en rammelovgivning om fri retshjælp og adgang til det statslige uddannelsessystem for mindreårige.

(34)

Men Grækenland har fortsat en udfordring med hensyn til at behandle et stort antal nye asylansøgere, primært som følge af gennemførelsen af forudregistreringen og den kontinuerlige tilstrømning af irregulære migranter, om end i et lavere antal end før marts 2016. Der er endvidere fortsat vigtige skridt at tage for at afhjælpe de resterende systemiske mangler i det græske asylsystem, navnlig i betragtning af den manglende kapacitet. På grundlag af de yderligere fremskridt, der er gjort, bør der i en fremtidig genoptagelse af overførslerne til Grækenland efter Dublinforordningen tages højde for den indvirkning, som denne udfordrende situation har på asylsystemets overordnede funktionsmåde, og den bør derfor startes gradvist og ske fra sag til sag. I denne forbindelse bør det undgås, at der lægges en uholdbar byrde på Grækenland.

(35)

Denne henstilling indeholder de foranstaltninger, som skal træffes eller bekræftes af de græske myndigheder med hensyn til at anbefale en sådan gradvis genoptagelse af Dublinoverførslerne inden udgangen af december 2016. Med dette mål for øje bør Grækenland hurtigst muligt tage alle de skridt, som fremgår af denne henstilling. Kommissionen har til hensigt at gøre status over de fremskridt, der er gjort i denne henseende, og udstede yderligere henstillinger i december 2016. Sådanne henstillinger kan omfatte det, som Kommissionen mener vil være et passende omfang og en passende art af denne gradvise genoptagelse af Dublinoverførslerne, navnlig under hensyntagen til sårbare ansøgeres særlige behov og med hensyn til, hvordan denne proces kunne forvaltes, i tæt samarbejde med de græske myndigheder.

(36)

Ansvaret for at beslutte, om overførslerne i individuelle sager skal genoptages, ligger udelukkende hos medlemsstaternes myndigheder under tilsyn af domstolene, som kan henvise sager vedrørende fortolkningen af Dublinforordningen til præjudiciel afgørelse for Den Europæiske Unions Domstol —

1)

Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at modtagelsesfaciliteterne er tilstrækkelige til at rumme alle ansøgere om international beskyttelse på landets område, og at modtagelsesforholdene i alle disse modtagelsesfaciliteter opfylder standarderne i EU-retten, navnlig direktiv 2013/33/EU. Grækenland bør prioritere højt at:

Grækenland bør også sikre, at der ud over de permanente faciliteter er et passende antal midlertidige åbne modtagelsesfaciliteter til rådighed, eller at de kan stilles til rådighed med kort varsel, for at kunne indlogere uventede strømme af ansøgere om international beskyttelse, og som vil kunne indlogere alle sådanne ansøgere om international beskyttelse og de personer, de har forsørgelsespligt over for, under passende forhold.

De græske myndigheder bør foretage en omfattende behovsvurdering af den samlede krævede modtagelseskapacitet og arten af denne kapacitet samt løbende ajourføre denne vurdering i lyset af, hvordan situationen udvikler sig. De græske myndigheder bør også sikre den effektive og løbende forvaltning og koordinering af alle modtagelsesfaciliteter, herunder hotspotcentre, og sikre, at de ansvarlige ministerier får tilstrækkelige ressourcer til det formål.

2)

Grækenland bør fortsætte sin indsats for at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse reelt har adgang til asylproceduren, navnlig ved at:

Behovsvurderingen i litra a) bør løbende ajourføres og indeholde oplysninger om antallet af personale.

3)

Grækenland bør fortsat bestræbe sig på at sikre, at alle ansøgere om international beskyttelse har adgang til effektive retsmidler, navnlig ved at sikre, at:

De græske myndigheder bør på grundlag af en fuldstændig og løbende behovsvurdering finde frem til, hvor mange udvalg til behandling af klager under klagemyndigheden, der er brug for for at behandle alle klager indgivet af ansøgere om international beskyttelse og omfanget af menneskelige ressourcer til at sikre, at disse udvalg fortsat fungerer gnidningsfrit.

4)

Grækenland bør sikre, at rammelovgivningen vedrørende adgangen til gratis retshjælp i praksis er effektiv, og at alle asylansøgere får den nødvendige juridiske bistand til domstolsprøvelse af administrative afgørelser om ansøgninger om international beskyttelse. Grækenland bør navnlig:

5)

Grækenland bør sikre, at der oprettes passende strukturer til at finde frem til og behandle sårbare ansøgere, navnlig uledsagede mindreårige. Grækenland bør navnlig:

6)

Grækenland bør sikre, at de betydelige EU-midler, der ydes, anvendes fuldt ud, navnlig ved straks at mobilisere de ressourcer, der er til rådighed under de nationale programmer inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed og udnytte de supplerende midler fra strukturfondene. I den forbindelse bør Grækenland straks færdiggøre den igangværende revision af de nationale programmer for i højere grad at tilpasse dem til de nye prioriteter samt straks informere om den formelle udpegelse af den nye ansvarlige myndighed i overensstemmelse med kravene i retsgrundlaget.

7)

Grækenland anmodes om inden den 31. oktober 2016 at fremlægge en rapport om de fremskridt, der er gjort for at efterkomme denne henstilling og henstillingerne af 15. juni og 10. februar 2016. Rapporten bør navnlig indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som er truffet for at rette op på de mangler, som er identificeret i denne henstilling, herunder hvordan de græske myndigheder har sikret eller planlægger at sikre de nødvendige menneskelige og materielle ressourcer, der er omhandlet i afsnit 1-5 i denne henstilling. Disse rapporter bør også indeholde en beskrivelse af de løbende behovsvurderinger, der er omhandlet i afsnit 1-3 i denne henstilling. Rapporten bør desuden indeholde følgende oplysninger: