EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015D2367

Rådets afgørelse (EU) 2015/2367 af 30. november 2015 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Den Blandede Veterinærkomité, som er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, vedrørende afgørelse nr. 1/2015 om ændring af appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11 til aftalen

EUT L 337 af 23.12.2015, p. 128–193 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2015/2367/oj

23.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 337/128


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/2367

af 30. november 2015

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Den Blandede Veterinærkomité, som er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter, vedrørende afgørelse nr. 1/2015 om ændring af appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11 til aftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (1) (»landbrugsaftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i bilag 11 til landbrugsaftalen behandler Den Blandede Veterinærkomité alle spørgsmål vedrørende nævnte bilag og dets gennemførelse samt varetage de opgaver, der er fastsat i nævnte bilag. I henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte bilag kan Den Blandede Veterinærkomité ændre appendikserne til bilag 11, blandt andet med henblik på en tilpasning eller ajourføring heraf.

(3)

I henhold til artikel 5, stk. 2, første afsnit, i afgørelse 2002/309/EF, Euratom truffet af Rådet og Kommissionen (2) skal Fællesskabets holdning i Den Blandede Veterinærkomité fastlægges af Rådet på forslag af Kommissionen.

(4)

Unionen bør fastlægge den holdning, den skal indtage i Den Blandede Veterinærkomité, vedrørende vedtagelse af de fornødne ændringer.

(5)

Afgørelse nr. 1/2015 truffet af Den Blandede Veterinærkomité, som er nedsat ved landbrugsaftalen, (»Den Blandede Veterinærkomités afgørelse nr. 1/2015«) bør træde i kraft i på dagen for vedtagelsen.

(6)

For at undgå en afbrydelse i eksisterende og velfungerende praksis og for at sikre retlig kontinuitet, som ikke vil medføre forudsigelige negative konsekvenser, bør det i Den Blandede Veterinærkomités afgørelse nr. 1/2015 fastsættes, at afgørelsen finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i Den Blandede Veterinærkomité, som er nedsat ved artikel 19, stk. 1, i bilag 11 til landbrugsaftalen, vedrørende ændring af appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11, baseres på det udkast til Den Blandede Veterinærkomités afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2015.

På Rådets vegne

É. SCHNEIDER

Formand


(1)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132.

(2)  Afgørelse 2002/309/EF, Euratom truffet af Rådet og Kommissionen, for så vidt angår aftalen om videnskabeligt og teknologisk samarbejde, den 4. april 2002 om indgåelse af syv aftaler med Det Schweiziske Forbund (EFT L 114 af 30.4.2002, s. 1).


UDKAST TIL

AFGØRELSE NR. 1/2015 TRUFFET AF DEN BLANDEDE VETERINÆRKOMITÉ, DER ER NEDSAT VED AFTALEN MELLEM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG DET SCHWEIZISKE FORBUND OM HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER

af …

om ændring af appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11 til aftalen

DEN BLANDEDE VETERINÆRKOMITÉ HAR —

under henvisning til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (1), særlig artikel 19, stk. 3, i bilag 11, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter (»landbrugsaftalen«) trådte i kraft den 1. juni 2002.

(2)

I henhold til artikel 19, stk. 1, i bilag 11 til landbrugsaftalen behandler Den Blandede Veterinærkomité, der er nedsat ved landbrugsaftalen, (»Den Blandede Veterinærkomité«) alle spørgsmål vedrørende nævnte bilag og dets gennemførelse samt varetage de opgaver, der er fastsat i nævnte bilag. I henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte bilag kan Den Blandede Veterinærkomité ændre appendikserne, blandt andet med henblik på en tilpasning eller ajourføring heraf.

(3)

Appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 11 til bilag 11 til landbrugsaftalen blev ændret første gang ved afgørelse nr. 2/2003 truffet af Den Blandede Veterinærkomité (2).

(4)

Appendiks 1, 2, 3, 5, 6 og 10 til bilag 11 til landbrugsaftalen blev senest ændret ved afgørelse nr. 1/2013 truffet af Den Blandede Veterinærkomité (3).

(5)

En række bestemmelser i EU-lovgivningen og den schweiziske lovgivning er blevet ændret eller ajourført siden den seneste ændring af appendiks 1, 2, 3, 5, 6 og 10 til bilag 11 til landbrugsaftalen, jf. Den Blandede Veterinærkomités afgørelse 1/2013. I betragtning af ændringernes omfang blev henvisningerne til lovgivningen ajourført.

(6)

Det schweiziske Office vétérinaire fédéral blev overført til indenrigsministeriet den 1. januar 2013 og blev en del af en ny myndighed sammen med Division Sécurité alimentaire de l'Office fédéral de la santé publique den 1. januar 2014. Den nye myndighed har betegnelsen Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires. Efter sammenlægningen måtte flere retsakter ændres.

(7)

Schweiz har forelagt Den Blandede Veterinærkomité en plan over de foranstaltninger, som påtænkes iværksat med henblik på godkendelse af schweiziske virksomheder med henblik på artikel 3 i Rådets direktiv 2009/158/EF (4). I henhold til landbrugsaftalen har Den Blandede Veterinærkomité beføjelse til at anerkende planen.

(8)

Schweiz har frem til den 31. december 2014 adgang til fritagelse fra trikinundersøgelsen af slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning på små slagterier. Sådanne slagtekroppe og kød samt kødprodukter heraf er forsynet med et særligt sundhedsstempel, og handel med Den Europæiske Unions medlemsstater med disse produkter må ikke finde sted, jf. bestemmelserne i artikel 9a i bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om animalske fødevarer (RS 817.022.108). Kommissionens forordning (EU) nr. 216/2014 (5) ændrer de særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød og tillader forskudt anvendelse af visse bestemmelser. Med henblik på en gradvis tilpasning af de schweiziske myndigheders gældende praksis bør adgangen til fritagelse fra trikinundersøgelsen forlænges frem til den 31. december 2016.

(9)

For at undgå en afbrydelse i eksisterende og velfungerende praksis og for at sikre retlig kontinuitet, som ikke vil medføre forudsigelige negative konsekvenser, er det hensigtsmæssigt at lade afgørelsen finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

(10)

Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for vedtagelsen.

(11)

Appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11 til landbrugsaftalen bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 11 til bilag 11 til landbrugsaftalen ændres som anført i bilag I-IX til denne afgørelse.

Artikel 2

Den plan, som Schweiz i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 2009/158/EF har forelagt for Den Blandede Veterinærkomité, vedrørende de foranstaltninger, som påtænkes iværksat med henblik på godkendelse af schweiziske virksomheder, er i overensstemmelse med kravene i nævnte direktiv.

Artikel 3

Denne afgørelse, der er udfærdiget i to eksemplarer, undertegnes af de to formænd eller andre personer, der er bemyndiget til at handle på vegne af landbrugsaftalens parter.

Artikel 4

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015.

Undertegnet i Bern, den

På vegne af Det Schweiziske Forbund

På vegne af Den Europæiske Union


(1)  EFT L 114 af 30.4.2002, s. 132.

(2)  Afgørelse nr. 2/2003 truffet af Den Blandede Veterinærkomité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter den 25. november 2003 om ændring af appendiks 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 11 i bilag 11 til aftalen (2004/78/EF) (EUT L 23 af 28.1.2004, s. 27).

(3)  Afgørelse nr. 1/2013 truffet af Den Blandede Veterinærkomité, der er nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter den 22. februar 2013 om ændring af appendiks 1, 2, 3, 5, 6, og 10 i bilag 11 til aftalen (2013/479/EF) (EUT L 264 af 5.10.2013, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74).

(5)  Kommissionens forordning (EU) nr. 216/2014 af 7. marts 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 2075/2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød (EUT L 69 af 8.3.2014, s. 85).


BILAG I

Appendiks 1 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 1

Bekæmpelsesforanstaltninger/anmeldelse af sygdomme

I.   Mund- og klovesyge

A.   RETSFORSKRIFTER (1)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge, om ophævelse af direktiv 85/511/EØF og beslutningerne 89/531/EØF og 91/665/EØF og om ændring af direktiv 92/46/EØF (EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 99-103 (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium, registrering, kontrol og udlevering af mund- og klovesygevaccine)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Kommissionen og Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires meddeler hinanden, hvis de har til hensigt at iværksætte nødvaccination. I særligt hastende tilfælde meddeles det, hvilken afgørelse der er truffet, og hvilke regler der gælder for iværksættelsen af den. Under alle omstændigheder føres der hurtigst muligt konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

3.

Det fælles referencelaboratorium til identifikation af mund- og klovesygevirus er: The Pirbright Institute, Pirbright Laboratory, Ash Road, Pirbright, Surrey, GU24 0NF, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag XVI til direktiv 2003/85/EF.

II.   Klassisk svinepest

A.   RETSFORSKRIFTER (2)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2001/89/EF af 23. oktober 2001 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af klassisk svinepest (EFT L 316 af 1.12.2001, s. 5)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 40 og 47 (bortskaffelse af animalske biprodukter), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 116-121 (konstatering af svinepest ved slagtning, særlige foranstaltninger til bekæmpelse af svinepest)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

4.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Kommissionen og Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires meddeler hinanden, hvis de har til hensigt at iværksætte nødvaccination. Der føres hurtigst muligt konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

I henhold til artikel 117, stk. 5, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser om stempling og behandling af kød fra beskyttelses- og overvågningszoner.

3.

I henhold til artikel 121 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan for udryddelse af klassisk svinepest hos vildsvin i overensstemmelse med artikel 15 og 16 i direktiv 2001/89/EF.

4.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

5.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 21 i direktiv 2001/89/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

6.

I henhold til artikel 89, stk. 2, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser om serologisk kontrol af svin i beskyttelses- og overvågningszoner i overensstemmelse med kapitel IV i bilaget til Kommissionens beslutning 2002/106/EF (3).

7.

Det fælles referencelaboratorium for klassisk svinepest er: Institut für Virologie der Tierärztlichen Hochschule Hannover, 15 Bünteweg 17, 30559 Hannover, Tyskland. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag IV til direktiv 2001/89/EF.

III.   Afrikansk svinepest

A.   RETSFORSKRIFTER (4)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2002/60/EF af 27. juni 2002 om specifikke bestemmelser for bekæmpelse af afrikansk svinepest og om ændring af direktiv 92/119/EØF for så vidt angår Teschener syge og afrikansk svinepest (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 27)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 40 og 47 (bortskaffelse af animalske biprodukter), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 116-121 (konstatering af svinepest ved slagtning, særlige foranstaltninger til bekæmpelse af svinepest)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

4.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratoriet for afrikansk svinepest er: Centro de Investigación en Sanidad Animal, 28130 Valdeolmos, Madrid, Spanien. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag V til direktiv 2002/60/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

3.

I henhold til artikel 89, stk. 2, i bekendtgørelse om epizootier udsteder Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires om nødvendigt tekniske gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2003/422/EF (5) for så vidt angår diagnosticeringsprocedurerne for afrikansk svinepest.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 20 i direktiv 2002/60/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

IV.   Hestepest

A.   RETSFORSKRIFTER (6)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest (EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 112-112f (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

4.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Hvis der i Schweiz udvikler sig en epizooti, som er af særlig alvorlig karakter, mødes Den Blandede Veterinærkomité for at undersøge situationen. De schweiziske myndigheder forpligter sig til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige på baggrund af resultaterne af undersøgelsen.

2.

Det fælles referencelaboratorium for hestepest er: Laboratorio de Sanidad y Producción Animal, Ministerio de Agricultura, Pesca y Alimentación, 28110 Algete, Madrid, Spanien. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktion og opgaver er beskrevet i bilag III til direktiv 92/35/EØF.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 16 i direktiv 92/35/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

V.   Aviær influenza

A.   RETSFORSKRIFTER (7)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 122-122f (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratoriet for aviær influenza er: Animal Health and Veterinary Laboratory Agency AHVLA Corporate Headquarters (Weybridge), Woodham Lane, New Haw, Addlestone, Surrey, KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag VII, punkt 2, til direktiv 2005/94/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 60 i direktiv 2005/94/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

VI.   Newcastle disease

A.   RETSFORSKRIFTER (8)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 92/66/EØF af 14. juli 1992 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease (EFT L 260 af 5.9.1992, s. 1)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10b (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (LFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 40-47 (bortskaffelse af animalske biprodukter), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 123-125 (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af Newcastle disease)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

4.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratoriet for Newcastle disease er: Animal Health and Veterinary Laboratory Agency AHVLA Corporate Headquarters (Weybridge), Woodham Lane, New Haw, Addlestone, Surrey, KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i bilag V til direktiv 92/66/EØF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

3.

De oplysninger, der omhandles i artikel 17 og 19 i direktiv 92/66/EØF, sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 22 i direktiv 92/66/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

VII.   Sygdomme hos fisk og bløddyr

A.   RETSFORSKRIFTER (9)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10 (foranstaltninger mod epizootier) og 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 3 og 5 (relevante epizootier), 21-23 (registrering af akvakulturbrug, kontrol med bestanden og andre forpligtelser, sundhedsovervågning), 61 (forpligtelser for forpagtere af en fiskerettighed og for organer, der overvåger fiskeri), 62-76 (generelle bekæmpelsesforanstaltninger), 277-290 (fælles og særlige foranstaltninger vedrørende sygdomme hos akvakulturdyr, diagnoselaboratorium)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

For øjeblikket opdrættes der ikke flade østers i Schweiz. Hvis der udbryder bonamiose eller marteiliose, forpligter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires sig til at træffe de nødvendige nødforanstaltninger i overensstemmelse med EU-reglerne på grundlag af artikel 57 i lov om epizootier.

2.

Vedrørende bekæmpelsen af sygdomme hos fisk og bløddyr anvender Schweiz bekendtgørelsen om epizootier, særlig artikel 61 (forpligtelser for ejere og forpagtere af en fiskerettighed og for organer, der overvåger fiskeri), 62-76 (generelle bekæmpelsesforanstaltninger), 277-290 (særlige foranstaltninger vedrørende sygdomme hos vanddyr, diagnoselaboratorium) og 291 (epizootier under overvågning).

3.

EU-referencelaboratoriet for krebsdyrssygdomme er: Centre for Environment, Fisheries & Aquaculture Science (CEFAS), Weymouth Laboratory, Det Forenede Kongerige. EU-referencelaboratoriet for fiskesygdomme er: Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, Hangøvej 2, 8200 Århus, Danmark. EU-referencelaboratoriet for bløddyrssygdomme er: Laboratoire IFREMER, BP 133, 17390 La Tremblade, Frankrig. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af disse udpegninger. Laboratoriernes funktioner og opgaver er beskrevet i bilag VI, del I, til direktiv 2006/88/EF.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 58 i direktiv 2006/88/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

VIII.   Transmissible spongiforme encephalopatier

A.   RETSFORSKRIFTER (10)

Den Europæiske Union

Schweiz

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1)

1.

Bekendtgørelse af 23. april 2008 om beskyttelse af dyr (OPAn; RS 455.1), særlig artikel 184 (bedøvelsesmetoder)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Lov af 9. oktober 1992 om fødevarer og brugsgenstande (LDAl; RS 817.0), særlig artikel 24 (kontrol og prøveudtagning) og 40 (fødevarekontrol)

4.

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DFI om animalske fødevarer (RS 817.022.108), særlig artikel 4 og 7 (dele af slagtekroppen, som det er forbudt at anvende)

5.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 6 (definitioner og forkortelser), 34 (næringsbevis), 61 (anmeldepligt), 130 (overvågning af den schweiziske bestand), 175-181 (transmissible spongiforme encephalopatier), 297 (gennemførelse i landet), 301 (kantondyrlægens opgaver), 302 (embedsdyrlæger) og 312 (diagnoselaboratorier)

6.

Bekendtgørelse fra ministeriet for økonomi, uddannelse og forskning (DEFR) af 26. oktober 2011 om fodermiddelkataloget (OLALA; RS 916.307.1), særlig artikel 21 (tolerance, prøveudtagning, analysemetoder og transport), bilag 1.2, nr. 15 (produkter af landdyr), nr. 16 (fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf), og bilag 4.1 (stoffer, der ikke eller kun i begrænset omfang må bringes i omsætning eller anvendes)

7.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratoriet for transmissible spongiforme encephalopatier er: Animal Health and Veterinary Laboratory Agency AHVLA Corporate Headquarters (Weybridge), Woodham Lane, New Haw, Addlestone, Surrey, KT15 3NB, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i kapitel B i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001.

2.

I henhold til artikel 57 i lov om epizootier har Schweiz en beredskabsplan for gennemførelse af foranstaltningerne til bekæmpelse af transmissible spongiforme encephalopatier.

3.

I henhold til artikel 12 i forordning (EF) nr. 999/2001 indføres der i Den Europæiske Unions medlemsstater officielle begrænsninger med hensyn til flytning af ethvert dyr, som mistænkes for at være smittet med en transmissibel spongiform encephalopati, indtil resultaterne af en klinisk og epidemiologisk undersøgelse, der udføres af den kompetente myndighed, er kendt, eller dyret aflives med henblik på laboratorieundersøgelse under officielt tilsyn.

I henhold til artikel 179b og 180a i bekendtgørelse om epizootier forbyder Schweiz slagtning af dyr, der er mistænkt for at være smittet med en transmissibel spongiform encephalopati. Dyr under mistanke skal slås ned uden blodsudgydelse og forbrændes, og deres hjerne skal undersøges på det schweiziske referencelaboratorium for transmissible spongiforme encephalopatier.

I henhold til artikel 10 i bekendtgørelse om epizootier identificerer Schweiz kvæg ved hjælp af et ensartet, klart og permanent identifikationssystem, så hvert enkelt kreaturs mor og oprindelsesbesætning kan spores, og det kan fastslås, at dyrene ikke er direkte afkom af hundyr, der mistænkes for at være smittet med, eller køer, der er smittet med transmissible spongiforme encephalopatier.

I henhold til artikel 179c i bekendtgørelse om epizootier slår Schweiz senest ved slutningen af produktionsfasen dyr, der er smittet med BSE, alle kreaturer, som er født inden for et år før og et år efter det smittede dyr, og som i denne periode indgik i besætningen, samt alt direkte afkom af køer, som er smittet med BSE, og som er født inden for de sidste to år, før diagnosen blev stillet, ned.

4.

I henhold til artikel 180b i bekendtgørelse om epizootier slår Schweiz dyr, der er smittet med scrapie, deres mødre, direkte afkom af smittede mødre samt alle andre får og alle andre geder i flokken ned, med undtagelse af:

får med mindst én ARR-allel og ingen VRQ-alleler, og

dyr på under 2 måneder, der udelukkende er bestemt til slagtning. Hele hovedet og organer fra bughulen af disse dyr bortskaffes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse om bortskaffelse af animalske biprodukter.

Hvis det drejer sig om racer bestående af få dyr, kan man i undtagelsestilfælde undlade at slå flokken ned. I så fald sættes flokken under officielt veterinærtilsyn i 2 år, og der foretages en klinisk undersøgelse af dyrene i flokken to gange om året. Hvis der i denne periode er dyr, der sendes til slagtning, undersøges deres hoveder og tonsiller på det schweiziske referencelaboratorium for transmissible spongiforme encephalopatier.

Disse foranstaltninger revideres ud fra resultaterne af sundhedsovervågningen af dyrene. Overvågningsperioden forlænges navnlig i tilfælde af, at der påvises et nyt tilfælde af sygdom i flokken.

Hvis man finder BSE hos et får eller en ged, forpligter Schweiz sig til at anvende foranstaltningerne i bilag VII til forordning (EF) nr. 999/2001.

5.

I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 999/2001 forbyder Den Europæiske Unions medlemsstater, at husdyr, der holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer, fodres med forarbejdede animalske proteiner. Den Europæiske Unions medlemsstater håndhæver et totalforbud mod at anvende animalske proteiner i foder til drøvtyggere.

I henhold til artikel 27 i bekendtgørelse om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA) har Schweiz indført totalforbud mod at anvende animalske proteiner i foder til husdyr.

6.

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i overensstemmelse med kapitel A i bilag III til samme forordning gennemfører Den Europæiske Unions medlemsstater et årligt program for overvågning af BSE. Planen indbefatter en hurtigtest for BSE, som skal foretages på alle kreaturer på over 24 måneder, der nødslagtes, er døde på bedriften eller konstateret syge ved det levende syn, og på alle dyr på over 30 måneder, der slagtes til konsum.

De hurtigtest for BSE, som Schweiz anvender, er nævnt i kapitel C i bilag X til forordning (EF) nr. 999/2001.

I henhold til artikel 176 i bekendtgørelse om epizootier foretager Schweiz obligatorisk en hurtigtest for BSE på alle kreaturer på over 48 måneder, der er døde eller slået ned til andre formål end slagtning, eller som er transporteret syge eller forulykkede til slagteriet.

7.

I henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i overensstemmelse med kapitel A i bilag III til samme forordning gennemfører Den Europæiske Unions medlemsstater et årligt program for overvågning af scrapie.

I henhold til bestemmelserne i artikel 177 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz indført et program til overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder på over 12 måneder. Dyr, der nødslagtes, er døde på bedriften eller konstateret syge ved det levende syn, og dyr, der slagtes til konsum, er blevet undersøgt i perioden fra juni 2004 til juli 2005. Da alle prøver har vist sig at være negative for så vidt angår BSE, foregår der fortsat en overvågning på stikprøvebasis af de klinisk mistænkte dyr, de nødslagtede dyr og de dyr, der er døde på bedriften.

Anerkendelse af ligheden af lovgivningerne på området for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder vil blive taget op til fornyet overvejelse i Den Blandede Veterinærkomité.

8.

De oplysninger, der omhandles i artikel 6 og i kapitel B i bilag III og i bilag IV (3.III) til forordning (EF) nr. 999/2001, skal meddeles Den Blandede Veterinærkomité.

9.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 21 i forordning (EF) nr. 999/2001 og artikel 57 i lov om epizootier.

C.   SUPPLERENDE OPLYSNINGER

1.

Siden den 1. januar 2003 har Schweiz i henhold til bekendtgørelse af 10. november 2004 om tilskud til dækning af omkostningerne ved bortskaffelse af animalske biprodukter (RS 916.407) indført et tilskud til bedrifter, hvor der fødes kvæg, og slagterier, hvor der slagtes kvæg, når de overholder den gældende lovgivnings procedurer for anmeldelse af flytninger af dyr.

2.

I henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr. 999/2001 og i overensstemmelse med punkt 1 i bilag XI til samme forordning fjerner og destruerer Den Europæiske Unions medlemsstater specificeret risikomateriale.

På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos kvæg, står kraniet uden underkæbe og med hjerne og øjne og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder, rygsøjlen uden halens ryghvirvler, lænde-, bryst- og halshvirvlernes torn- og tværtappe og crista sacralis mediana og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 24 måneder samt tonsillerne, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder.

På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos får og geder, står kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, samt milt og ileum fra får og geder uanset alder.

I henhold til artikel 179d i bekendtgørelse om epizootier og artikel 4 i bekendtgørelse om animalske fødevarer sørger Schweiz for at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevare- og foderkæden. På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos kvæg, står bl.a. rygsøjlen på dyr på over 30 måneder, tonsiller, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra dyr uanset alder.

I henhold til artikel 180c i bekendtgørelse om epizootier og artikel 4 i bekendtgørelse om animalske fødevarer sørger Schweiz for at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevare- og foderkæden. På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos får og geder, står bl.a. hjernen med hjerneskal, rygmarv med dura mater og tonsiller fra dyr på over 12 måneder, eller som har en frembrudt, blivende fortand, milt og ileum fra dyr uanset alder.

3.

Ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (11) og Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 (12) fastsættes sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum i Den Europæiske Unions medlemsstater.

I henhold til artikel 22 i bekendtgørelse om bortskaffelse af animalsk affald forbrænder Schweiz animalsk affald i kategori 1, herunder specificeret risikomateriale og dyr, der er døde på bedriften.

IX.   Bluetongue

A.   RETSFORSKRIFTER (13)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2000/75/EF af 20. november 2000 om vedtagelse af specifikke bestemmelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse og udryddelse af bluetongue hos får (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 74)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10 (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 239a-239h (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af bluetongue hos får)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratoriet for bluetongue er: The Pirbright Institute, Pirbright Laboratory, Ash Road, Pirbright, Surrey, GU24 0NF, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i kapitel B i bilag II til direktiv 2000/75/EF.

2.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelsen om epizootier har Schweiz en beredskabsplan, der er offentliggjort på Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' websted.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 17 i direktiv 2000/75/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

X.   Zoonoser

A.   RETSFORSKRIFTER (14)

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 291a-291e (særlige bestemmelser vedrørende zoonoser)

3.

Lov af 9. oktober 1992 om fødevarer og brugsgenstande (LDAI; RS 817.0)

4.

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om fødevarer og brugsgenstande (ODAlOUs; RS 817.02)

5.

Bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om hygiejne (OHyg, RS 817.024.1)

6.

Forbundslov af 18. december 1970 om bekæmpelse af overførbare sygdomme hos mennesker (lov om epidemier; RS 818.101)

7.

Bekendtgørelse af 13. januar 1999 om anmeldelse af overførbare sygdomme hos mennesker (bekendtgørelse om anmeldelse; RS 818.141.1)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

EU-referencelaboratorierne er følgende:

EU-referencelaboratoriet til analyse og undersøgelse af zoonoser (salmonella):

Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu (RIVM)

3720 BA Bilthoven

Nederlandene

EU-referencelaboratoriet til kontrol med marine biotoksiner:

Agencia Española de Seguridad Alimentaria (AESA)

36200 Vigo

Spanien

EU-referencelaboratoriet for kontrol af bakteriologisk og viral kontaminering af toskallede bløddyr:

The laboratory of the Centre for Environment, Fisheries and Aquaculture Science (CEFAS), Weymouth

Dorset DT4 8UB

Det Forenede Kongerige

EU-referencelaboratoriet for Listeria monocytogenes:

AFSSA – Laboratoire d'études et de recherches sur la qualité des aliments et sur les procédés agroalimentaires (LERQAP)

94700 Maisons-Alfort

Frankrig

EU-referencelaboratorium for koagulase-positive stafylokokker, herunder Staphylococcus aureus:

AFSSA – Laboratoire d'études et de recherches sur la qualité des aliments et sur les procédés agroalimentaires (LERQAP)

94700 Maisons-Alfort

Frankrig

EU-referencelaboratoriet for Escherichia coli, herunder verotoksinproducerende E. coli (VTEC):

Istituto Superiore di Sanità (ISS)

00161 Rom

Italien

EU-referencelaboratoriet for Campylobacter:

Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA)

751 89 Uppsala

Sverige

EU-referencelaboratoriet for parasitter (navnlig Trichinella, Echinococcus og Anisakis)

Istituto Superiore di Sanità (ISS)

00161 Rom

Italien

EU-referencelaboratoriet for antibiotikaresistens:

Danmarks Fødevareforskning (DFVF)

1790 København V

Danmark

2.

Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af disse udpegninger. Laboratoriernes funktioner og opgaver er beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (15).

3.

Hvert år inden udgangen af maj forelægger Schweiz Kommissionen en rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens, som omfatter de data, der i henhold til artikel 4, 7 og 8 i direktiv 2003/99/EF er indsamlet i løbet af det foregående år. Rapporten skal også indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b, i forordning (EF) nr. 2160/2003. Kommissionen fremsender rapporten til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet med henblik på offentliggørelse af den sammenfattende rapport om tendenser i og kilder til zoonoser, zoonotiske agenser og antimikrobiel resistens i Den Europæiske Union.

XI.   Andre sygdomme

A.   RETSFORSKRIFTER (16)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 92/119/EØF af 17. december 1992 om generelle fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse dyresygdomme samt om specifikke foranstaltninger vedrørende blæreudslæt hos svin (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 69)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 1-10 (mål for bekæmpelsen, foranstaltninger mod meget smitsomme epizootier) og artikel 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2 (meget smitsomme epizootier), 49 (håndtering af mikroorganismer, der er patogene for dyr), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 77-98 (fælles bestemmelser om meget smitsomme epizootier) og 104-105 (særlige foranstaltninger til bekæmpelse af blæreudslæt hos svin)

3.

Bekendtgørelse af 28. juni 2000 om indenrigsministeriets opbygning (Org DFI; RS 172.212.1), særlig artikel 12 (referencelaboratorium)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

I de tilfælde, der er nævnt i artikel 6 i direktiv 92/119/EØF, foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Det fælles referencelaboratorium for smitsom blæreudslet hos svin er: The Pirbright Institute, Pirbright Laboratory, Ash Road, Pirbright, Surrey, GU24 0NF, Det Forenede Kongerige. Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af denne udpegning. Laboratoriets funktion og opgaver er beskrevet i bilag III til direktiv 92/119/EØF.

3.

I henhold til artikel 97 i bekendtgørelse om epizootier har Schweiz en beredskabsplan. Denne plan er omfattet af teknisk gennemførelsesbestemmelse nr. 95/65 udstedt af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires.

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 22 i direktiv 92/119/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

XII.   Anmeldelse af sygdomme

A.   RETSFORSKRIFTER (17)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 82/894/EØF af 21. december 1982 om anmeldelse af dyresygdomme inden for Fællesskabet (EFT L 378 af 31.12.1982, s. 58).

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 11 (pligt til at udvise rettidig omhu og anmeldepligt) og 57 (tekniske gennemførelsesbestemmelser, internationalt samarbejde)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 2-5 (relevante sygdomme), 59-65 og 291 (anmeldepligt, anmeldelse), 292-299 (overvågning, gennemførelse, administrativ bistand)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

Kommissionen integrerer i samarbejde med Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires Schweiz i systemet for anmeldelse af dyresygdomme som nævnt i direktiv 82/894/EØF.«


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(2)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(3)  Kommissionens beslutning 2002/106/EF af 1. februar 2002 om godkendelse af en diagnostisk manual med beskrivelse af diagnosticeringsprocedurer, prøvetagningsmetoder og kriterier for evaluering af laboratorieprøver til bekræftelse af klassisk svinepest (EFT L 39 af 9.2.2002, s. 71).

(4)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(5)  Kommissionens beslutning 2003/422/EF af 26. maj 2003 om godkendelse af en diagnostisk manual for afrikansk svinepest (EUT L 143 af 11.6.2003, s. 35).

(6)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(7)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(8)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(9)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(10)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

(12)  Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

(13)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(14)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

(16)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(17)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG II

Appendiks 2 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

"Appendiks 2

Dyresundhed: Handel og afsætning

I.   Kvæg og svin

A.   RETSFORSKRIFTER (1)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (EFT L 121 af 29.7.1964, s. 1977)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 27-31 (markeder, dyrskuer), 34-37b (handel), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 116-121 (klassisk svinepest og afrikansk svinepest), 135-141 (Aujeszkys sygdom), 150-157 (kvægbrucellose), 158-165 (tuberkulose), 166-169 (enzootisk kvægleukose), 170-174 (IBR/IPV), 175-181 (spongiforme encephalopatier), 186-189 (genitalinfektioner hos kvæg), 207-211 (brucellose hos svin) og 301 (godkendelse af opdrætsenheder, insemineringscentre, sædbanker, embryonoverførselsenheder, markeder og andre lignende virksomheder eller arrangementer)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

I henhold til artikel 301, stk. 1, litra i), i bekendtgørelse om epizootier godkender kantondyrlægen opdrætsenheder, markeder og andre lignende virksomheder eller arrangementer som defineret i artikel 2 i direktiv 64/432/EØF. Ved anvendelsen af dette bilag opstiller Schweiz i overensstemmelse med artikel 11, 12 og 13 i direktiv 64/432/EØF en liste over godkendte samlesteder samt over transportfirmaer og handlende.

2.

Den underretning, der er nævnt i artikel 11, stk. 3, i direktiv 64/432/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i del II, punkt 7, i bilag A til direktiv 64/432/EØF med hensyn til kvægbrucellose. For at bevare kvægbestandens status som officielt brucellosefri forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

a)

Ethvert kreatur, der mistænkes for at være smittet med brucellose, skal indberettes til de kompetente myndigheder og underkastes officielle prøver for brucellose, herunder mindst to serologiske undersøgelser med komplementbinding samt en mikrobiologisk undersøgelse af prøver udtaget ved kastning.

b)

I den periode mistanken varer, dvs. indtil undersøgelserne i litra a) giver negative resultater, suspenderes status som officielt brucellosefri for den besætning, hvori det/de mistænkte dyr befinder sig.

Der indgives detaljerede oplysninger om de positive besætninger samt en epidemiologisk rapport til Den Blandede Veterinærkomité. Hvis Schweiz ikke længere opfylder en af betingelserne i del II, punkt 7, i bilag A til direktiv 64/432/EØF, underretter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

4.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i del I, punkt 4, i bilag A til direktiv 64/432/EØF med hensyn til kvægtuberkulose. For at bevare kvægbestandens status som officielt tuberkulosefri forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

a)

Der indføres et identifikationssystem, så hvert enkelt kreatur kan spores tilbage til sin oprindelsesbesætning.

b)

Alle slagtede dyr skal undersøges efter slagtningen af en embedsdyrlæge.

c)

Enhver mistanke om tuberkulose hos et levende, selvdødt eller slagtet dyr skal anmeldes til de kompetente myndigheder.

d)

I hvert enkelt tilfælde iværksætter de kompetente myndigheder de undersøgelser, der er nødvendige for at af- eller bekræfte mistanken, herunder undersøgelser af oprindelsesbesætninger og besætninger, som dyret har passeret. Konstateres der mistænkelige tuberkuloselæsioner ved obduceringen eller slagtningen, lader de kompetente myndigheder disse læsioner undersøge på et laboratorium.

e)

Status som officielt tuberkulosefri suspenderes for de besætninger, som mistænkte kreaturer hidrører fra eller har passeret, indtil det ved kliniske undersøgelser, laboratorieundersøgelser eller tuberkulinprøver fastslås, at der ikke forekommer kvægtuberkulose.

f)

Hvis mistanken om tuberkulose bekræftes ved tuberkulinprøver, kliniske undersøgelser eller laboratorieundersøgelser, ophæves status som officielt tuberkulosefri for de besætninger, som dyret hidrører eller kommer fra.

g)

Status som officielt tuberkulosefri genindføres ikke, så længe ikke alle de dyr, der anses for smittede, er blevet fjernet fra besætningen, stalde og inventar ikke er blevet desinficeret, alle tilbageværende dyr på over seks uger ikke har reageret negativt på mindst to officielle intradermale tuberkulinprøver i henhold til bilag B til direktiv 64/432/EØF, hvor den første foretages, mindst seks måneder efter at det smittede dyr er blevet fjernet fra besætningen, og den anden mindst seks måneder efter den første.

Der indgives detaljerede oplysninger om smittede besætninger samt en epidemiologisk rapport til Den Blandede Veterinærkomité. Hvis Schweiz ikke længere opfylder en af betingelserne i del II, punkt 4, første afsnit, i bilag A til direktiv 64/432/EØF, underretter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

5.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i kapitel I.F. i bilag D til direktiv 64/432/EØF med hensyn til enzootisk kvægleukose. For at bevare kvægbestandens status som officielt fri for enzootisk kvægleukose forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

a)

Den schweiziske bestand overvåges ved stikprøvekontrol. Stikprøvens størrelse bestemmes således, at det med 99 % sikkerhed kan bekræftes, at under 0,2 % af besætningerne er smittet med enzootisk kvægleukose.

b)

Alle slagtede dyr skal undersøges af en embedsdyrlæge efter slagtningen.

c)

Enhver mistanke i forbindelse med en klinisk undersøgelse, obduktion eller kødkontrol skal anmeldes til de kompetente myndigheder.

d)

Ved mistanke om eller konstatering af enzootisk kvægleukose suspenderes den pågældende besætnings status som officielt sygdomsfri, indtil de hermed forbundne restriktioner ophæves.

e)

Restriktionerne ophæves, hvis to serologiske undersøgelser udført med mindst 90 dages mellemrum har givet et negativt resultat, efter at de smittede dyr og eventuelt også deres kalve er fjernet.

Hvis der er konstateret enzootisk kvægleukose i 0,2 % af besætningerne, underretter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires straks Kommissionen herom. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

6.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for infektion med smitsom bovin rhinotracheitis. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

a)

Den schweiziske bestand overvåges ved stikprøvekontrol. Stikprøvens størrelse bestemmes således, at det med 99 % sikkerhed kan bekræftes, at under 0,2 % af besætningerne er smittet med smitsom bovin rhinotracheitis.

b)

Avlstyre på over 24 måneder skal underkastes en serologisk undersøgelse en gang om året.

c)

Enhver mistanke skal anmeldes til de kompetente myndigheder, og der skal foretages officielle undersøgelser for smitsom bovin rhinotracheitis, herunder virologiske og serologiske undersøgelser.

d)

Ved mistanke om eller konstatering af smitsom bovin rhinotracheitis suspenderes den pågældende besætnings status som officielt fri for smitsom bovin rhinotracheitis, indtil de hermed forbundne restriktioner ophæves.

e)

Restriktionerne ophæves, hvis en serologisk undersøgelse udført tidligst 30 dage efter at de smittede dyr er fjernet, har givet et negativt resultat.

Som følge af anerkendelsen af Schweiz' status finder Kommissionens beslutning 2004/558/EF (2) anvendelse med de fornødne ændringer.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

7.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for Aujeszkys sygdom. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at opfylde følgende betingelser:

a)

Den schweiziske bestand overvåges ved stikprøvekontrol. Stikprøvens størrelse bestemmes således, at det med 99 % sikkerhed kan bekræftes, at under 0,2 % af besætningerne er smittet med Aujeszkys sygdom.

b)

Enhver mistanke skal anmeldes til de kompetente myndigheder, og der skal foretages officielle undersøgelser for Aujeszkys sygdom, herunder virologiske og serologiske undersøgelser.

c)

Ved mistanke om eller konstatering af Aujeszkys sygdom suspenderes den pågældende besætnings status som officielt fri for Aujeszkys sygdom, indtil de hermed forbundne restriktioner ophæves.

d)

Restriktionerne ophæves, hvis to serologiske undersøgelser af alle avlsdyr og et repræsentativt antal slagtedyr udført med mindst 21 dages mellemrum efter at de smittede dyr er fjernet, har givet et negativt resultat.

Som følge af anerkendelsen af Schweiz' status finder Kommissionens beslutning 2008/185/EF (3) anvendelse med de fornødne ændringer.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

8.

Hvad angår overførbar gastroenteritis (TGE) hos svin og Porcin Reproduktions- og Respirationssygdom (PRRS) vil spørgsmålet om eventuelle supplerende garantier blive behandlet hurtigst muligt i Den Blandede Veterinærkomité. Kommissionen underretter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires om udviklingen.

9.

I Schweiz varetager Institut de bactériologie vétérinaire ved Zurichs universitet den officielle kontrol af tuberkuliner, jf. punkt 4 i bilag B til direktiv 64/432/EØF.

10.

I Schweiz varetager Centre pour les zoonoses, les maladies bactériennes chez l'animal et la résistance aux antibiotiques (ZOBA) den officielle kontrol af antigener (brucellose), jf. afsnit A, punkt 4, i bilag C til direktiv 64/432/EØF.

11.

Kvæg og svin, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag F til direktiv 64/432/EØF. Der foretages følgende ændringer:

I model 1 foretages følgende ændringer i del C:

i punkt 4 vedrørende supplerende sygdomsgarantier suppleres leddene således:

'sygdom: smitsom bovin rhinotracheitis,

i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2004/558/EF, hvis bestemmelser finder anvendelse med de fornødne ændringer'.

I model 2 foretages følgende ændringer i del C:

i punkt 4 vedrørende supplerende sygdomsgarantier suppleres leddene således:

'Aujeszkys sygdom

i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2008/185/EF, hvis bestemmelser finder anvendelse med de fornødne ændringer'.

12.

Ved anvendelsen af dette bilag skal kvæg, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, ledsages af supplerende sundhedscertifikater med følgende erklæringer:

Kvæget:

er identificeret ved hjælp af et permanent identifikationssystem, så hvert enkelt kreaturs mor og oprindelsesbesætning kan spores, og det kan fastslås, at dyrene ikke er direkte afkom af hundyr, der mistænkes for at være smittet med eller er smittet med bovin spongiform encephalopati, og som er født inden for de sidste to år, før diagnosen blev stillet

stammer ikke fra besætninger, hvor der er undersøgelser i gang som følge af mistanke om et tilfælde af bovin spongiform encephalopati

er født efter den 1. juni 2001.

II.   Får og geder

A.   RETSFORSKRIFTER (4)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet (EFT L 46 af 19.2.1991, s. 19).

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 27-31 (markeder, dyrskuer), 34-37b (handel), 73 og 74 (rengøring, desinfektion og desinfestering), 142-149 (rabies), 158-165 (tuberkulose), 180-180c (scrapie), 190-195 (brucellose hos får og geder), 196-199 (infektiøs agalakti), 217-221 (caprin arthritis/encephalitis), 233-236 (brucellose hos vædder) og 301 (godkendelse af opdrætsenheder, insemineringscentre, sædbanker, embryonoverførselsenheder, markeder og andre lignende virksomheder eller arrangementer)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 11 i direktiv 91/68/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

Ved udbrud eller genopblussen af brucellose hos får og geder underretter Schweiz Den Blandede Veterinærkomité, for at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger afhængigt af udviklingen.

2.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes Schweiz som officielt fri for brucellose hos får og geder. For at bevare denne status forpligter Schweiz sig til at iværksætte de foranstaltninger, der er fastsat i kapitel 1, punkt II.2, i bilag A til direktiv 91/68/EØF.

3.

Får og geder, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag E til direktiv 91/68/EØF.

III.   Enhovede dyr

A.   RETSFORSKRIFTER (5)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 112-112f (hestepest), 204-206 (ondartet beskelersyge (dourine), encephalitis, infektiøs anæmi, snive) og 240-244 (contagiøs equin metritis)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Ved anvendelsen af artikel 3 i direktiv 2009/156/EF foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Ved anvendelsen af artikel 6 i direktiv 2009/156/EF foregår underretningen i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 10 i direktiv 2009/156/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

Bestemmelserne i bilag II og III til direktiv 2009/156/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

IV.   Fjerkræ og rugeæg

A.   RETSFORSKRIFTER (6)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 25 (transport), 122-125 (aviær influenza og Newcastle disease), 255-261 (Salmonella ssp.) og 262-265 (infektiøs laryngotracheitis hos fjerkræ)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Ved anvendelsen af artikel 3 i direktiv 2009/158/EF anerkendes det, at Schweiz har en plan over de foranstaltninger, som påtænkes iværksat med henblik på godkendelse af schweiziske virksomheder.

2.

Det nationale referencelaboratorium for Schweiz er Institut de bactériologie vétérinaire ved Berns universitet, jf. artikel 4 i direktiv 2009/158/EF.

3.

Opholdsbetingelsen i artikel 8, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv 2009/158/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

4.

Ved afsendelse af rugeæg til Den Europæiske Union forpligter de schweiziske myndigheder sig til at overholde mærkningsreglerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 (7).

5.

Opholdsbetingelsen i artikel 10, litra a), i direktiv 2009/158/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

6.

Opholdsbetingelsen i artikel 11, litra a), i direktiv 2009/158/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

7.

Opholdsbetingelsen i artikel 14, stk. 2, litra a), i direktiv 2009/158/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

8.

Ved anvendelsen af dette bilag anerkendes det, at Schweiz opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2009/158/EF med hensyn til Newcastle disease og derfor har status som 'vaccinerer ikke mod Newcastle disease'. Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires underretter straks Kommissionen om enhver ændring af de betingelser, som har dannet grundlag for anerkendelsen af denne status. Situationen undersøges i Den Blandede Veterinærkomité med henblik på ændring af dette punkts bestemmelser.

9.

Henvisningerne til Den Europæiske Unions medlemsstaters navn i artikel 18 i direktiv 2009/158/EF gælder med de fornødne ændringer for Schweiz.

10.

Fjerkræ og rugeæg, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag IV til direktiv 2009/158/EF.

11.

Ved forsendelser fra Schweiz til Finland eller Sverige forpligter de schweiziske myndigheder sig til at give de garantier med hensyn til salmonella, som er fastsat i EU-lovgivningen.

V.   Akvakulturdyr og -produkter

A.   RETSFORSKRIFTER (8)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 3-5 (relevante epizootier), 21-23 (registrering af akvakulturbrug, kontrol med bestanden og andre forpligtelser, sundhedsovervågning), 61 (forpligtelser for forpagtere af en fiskerettighed og for organer, der overvåger fiskeri), 62-76 (generelle bekæmpelsesforanstaltninger), 277-290 (fælles og særlige foranstaltninger vedrørende sygdomme hos akvakulturdyr, diagnoselaboratorium)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import og transit af dyr fra tredjelande ad luftvejen (OITA; RS 916.443.12)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Ved anvendelse af bilaget anerkendes det, at Schweiz har status som officielt fri for infektiøs lakseanæmi og infektion med Marteilia refringens og Bonamia ostreae.

2.

Spørgsmålet om den eventuelle anvendelse af artikel 29, 40, 41, 43, 44 og 50 i direktiv 2006/88/EF sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Dyresundhedsbestemmelserne for afsætning af vandlevende pryddyr, akvakulturdyr bestemt til opdræt, herunder genudlægningsområder, lystfiskesøer (put and take-fiskeri), åbne pryddyrsanlæg eller udsætning og akvakulturdyr og -produkter bestemt til konsum er fastlagt i artikel 4-9 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 (9).

4.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 58 i direktiv 2006/88/EF og artikel 57 i lov om epizootier.

VI.   Kvægembryoner

A.   RETSFORSKRIFTER (10)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande (EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE, RS 916.401), særlig artikel 56-58a (embryotransplantation)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 15 i direktiv 89/556/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

2.

Kvægembryoner, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag C til direktiv 89/556/EØF.

VII.   Tyresæd

A.   RETSFORSKRIFTER (11)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 51-55a (kunstig sædoverføring)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Ved anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 88/407/EØF bemærkes det, at alle tyrestationer i Schweiz kun omfatter dyr, der har reageret negativt på en serumneutralisationsprøve eller en ELISA.

2.

Den underretning, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 88/407/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

3.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 16 i direktiv 88/407/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

4.

Tyresæd, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag D til direktiv 88/407/EØF.

VIII.   Ornesæd

A.   RETSFORSKRIFTER (12)

Den Europæiske Union

Schweiz

Rådets direktiv 90/429/EØF af 26. juni 1990 om fastsættelse af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 62).

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 51-55a (kunstig sædoverføring)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Den underretning, der er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 90/429/EØF, finder sted i Den Blandede Veterinærkomité.

2.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 16 i direktiv 90/429/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

3.

Ornesæd, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag D til direktiv 90/429/EØF.

IX.   Andre arter

A.   RETSFORSKRIFTER (13)

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003

(EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1).

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE, RS 916.401), særlig artikel 51-55a (kunstig sædoverføring) og 56-58a (embryotransplantation)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14).

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Ved anvendelsen af dette bilag omfatter dette punkt handel med levende dyr, der ikke falder ind under punkt I-V i dette appendiks, og sæd, æg og embryoner, der ikke falder ind under punkt VI-VIII i dette appendiks.

2.

Den Europæiske Union og Schweiz forpligter sig til ikke at forbyde eller begrænse handelen med levende dyr, sæd, æg og embryoner, som omhandlet i punkt 1, af dyresundhedsmæssige årsager bortset fra dem, der følger af anvendelsen af dette bilag, særlig de beskyttelsesforanstaltninger, der eventuelt træffes i henhold til artikel 20.

3.

Andre hovdyr end de, der er nævnt i punkt I, II og III i dette appendiks, og som handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i del 1 i bilag E til direktiv 92/65/EØF sammen med den attestering, der er fastsat i artikel 6, litra A), nr. 1 e), i direktiv 92/65/EØF.

4.

Dyr af hareordenen, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikatet i del 1 i bilag E til direktiv 92/65/EØF, eventuelt med den attestering, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 92/65/EØF.

De schweiziske myndigheder kan tilpasse denne attestering for at anføre kravene i artikel 9 i direktiv 92/65/EØF i deres helhed.

5.

Den underretning, der følger af artikel 9, stk. 2, tredje afsnit, i direktiv 92/65/EØF, foregår i Den Blandede Veterinærkomité.

6.

Forsendelser af hunde og katte fra Den Europæiske Union til Schweiz falder ind under artikel 10, stk. 2, i direktiv 92/65/EØF.

Der anvendes et identifikationssystem som fastsat i forordning (EU) nr. 576/2013. Der anvendes et pas som fastsat i del 3 i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 (14).

Gyldigheden af rabiesvaccinationen og i givet fald revaccinationen er fastsat i bilag III til forordning (EU) nr. 576/2013.

7.

Sæd, æg og embryoner fra får og geder, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i Kommissionens afgørelse 2010/470/EU (15).

8.

Hingstesæd, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i afgørelse 2010/470/EU.

9.

Æg og embryoner fra dyr af hestefamilien, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i afgørelse 2010/470/EU.

10.

Æg og embryoner fra svin, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i afgørelse 2010/470/EU.

11.

Bifamilier (stader eller dronninger med arbejdere), der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i bilag E, del II, til direktiv 92/65/EØF.

12.

Dyr, sæd, embryoner og æg fra organer, institutter og centre, som er godkendt i henhold til bilag C i direktiv 92/65/EØF, og som handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal ledsages af sundhedscertifikater som vist i del III i bilag E til direktiv 92/65/EØF.

13.

Ved anvendelsen af artikel 24 i direktiv 92/65/EØF foregår den underretning, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 2, i Den Blandede Veterinærkomité.

X.   Ikkekommerciel transport af selskabsdyr

A.   RETSFORSKRIFTER (16)

Den Europæiske Union

Schweiz

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1)

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Der anvendes et mærkningssystem som fastsat i forordning (EU) nr. 576/2013.

2.

Gyldigheden af rabiesvaccinationen og i givet fald revaccinationen er fastsat i bilag III til forordning (EU) nr. 576/2013.

3.

Der anvendes et pas som fastsat i del 3 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013. De supplerende krav vedrørende passet er fastsat i del 4 i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013.

4.

I dette appendiks anvendes bestemmelserne i kapitel II i forordning (EU) nr. 576/2013 med de nødvendige ændringer for så vidt angår ikkekommerciel transport af selskabsdyr mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz. Dokumentkontrol og identitetskontrol, som skal foretages for så vidt angår ikkekommerciel flytning af selskabsdyr til Schweiz fra en af Den Europæiske Unions medlemsstater, gennemføres efter bestemmelserne i artikel 33 i forordning (EU) nr. 576/2013."


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(2)  Kommissionens beslutning 2004/558/EF af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår supplerende garantier med hensyn til IBR i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med kvæg og godkendelse af de udryddelsesprogrammer, som visse medlemsstater har forelagt (EUT L 249 af 23.7.2004, s. 20).

(3)  Kommissionens beslutning 2008/185/EF af 21. februar 2008 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszkys sygdom i medlemsstaternes samhandel med svin og om kriterier for de oplysninger, der skal gives om sygdommen (EUT L 59 af 4.3.2008, s. 19).

(4)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(5)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(6)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for rugeæg og kyllinger af fjerkræ (EUT L 168 af 28.6.2008, s. 5).

(8)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(9)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 41).

(10)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(11)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(12)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(13)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(14)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 577/2013 af 28. juni 2013 om standardidentifikationsdokumenter til brug ved ikke- kommerciel flytning af hunde, katte og fritter, fastlæggelse af lister over områder og tredjelande samt krav vedrørende format, layout og sprog for erklæringer, der attesterer opfyldelse af visse betingelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 109).

(15)  Kommissionens afgørelse 2010/470/EU af 26. august 2010 om standardsundhedscertifikater til brug ved handel inden for Den Europæiske Union med sæd, æg og embryoner fra dyr af heste-, fåre- og gedearter samt med æg og embryoner fra svin (EUT L 228 af 31.8.2010, s. 15).

(16)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG III

Appendiks 3 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 3

Import af levende dyr, sæd, æg og embryoner fra tredjelande

I.   DEN EUROPÆISKE UNION – RETSFORSKRIFTER (1)

A.   Hovdyr bortset fra enhovede dyr

Rådets direktiv 2004/68/EF af 26. april 2004 om dyresundhedsbestemmelser for import til og transit gennem Fællesskabet af visse levende hovdyr, om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF og om ophævelse af direktiv 72/462/EØF (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 321).

B.   Enhovede dyr

Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1).

C.   Fjerkræ og rugeæg

Rådets direktiv 2009/158/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 74).

D.   Akvakulturdyr

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14).

E.   Kvægembryoner

Rådets direktiv 89/556/EØF af 25. september 1989 om fastsættelse af veterinærpolitimæssige betingelser i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med embryoner af tamkvæg samt med indførsel heraf fra tredjelande (EFT L 302 af 19.10.1989, s. 1).

F.   Tyresæd

Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10).

G.   Ornesæd

Rådets direktiv 90/429/EØF af 26. juni 1990 om fastsættelse af de dyresundhedsmæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med ornesæd og indførsel heraf (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 62).

H.   Andre levende dyr

1.

Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikkekommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1).

I.   Andre særlige bestemmelser

1.

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).

2.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

II.   SCHWEIZ – RETSFORSKRIFTER (2)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401).

3.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10).

4.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import og transit af dyr fra tredjelande ad luftvejen (OITA; RS 916.443.12).

5.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13).

6.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE; RS 916.443.106).

7.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14).

8.

Bekendtgørelse af 18. august 2004 om veterinærlægemidler (OMédV; RS 812.212.27).

9.

Bekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472).

III.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater overholder de relevante bestemmelser om import, der er fastsat i de retsakter, der nævnt i afsnit I i dette appendiks, gennemførelsesbestemmelserne og listerne over virksomheder, hvorfra der kan tillades import. Denne forpligtelse finder anvendelse på alle relevante retsakter uanset vedtagelsesdato.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires kan vedtage strengere foranstaltninger og kræve supplerende garantier. Der føres konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité, for at der kan findes passende løsninger.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater underretter hinanden om specifikke importbetingelser, der er fastsat på bilateralt plan, og som ikke er harmoniseret på EU-plan.

Ved anvendelsen af dette bilag på Schweiz offentliggøres de institutioner, der anerkendes som godkendt center i overensstemmelse med bilag C til direktiv 92/65/EØF, på webstedet for Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires.«


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(2)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG IV

Appendiks 4 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 4

Zooteknik, herunder import fra tredjelande

A.   RETSFORSKRIFTER (1)

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets direktiv 2009/157/EF af 30. november 2009 om racerent avlskvæg (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 1)

2.

Rådets direktiv 88/661/EØF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin (EFT L 382 af 31.12.1988, s. 36)

3.

Rådets direktiv 87/328/EØF af 18. juni 1987 om godkendelse af racerent avlskvæg til avlsbrug (EFT L 167 af 26.6.1987, s. 54)

4.

Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10)

5.

Rådets direktiv 89/361/EØF af 30. maj 1989 om racerene avlsfår og -geder (EFT L 153 af 6.6.1989, s. 30)

6.

Rådets direktiv 90/118/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af racerene avlssvin til avlsbrug (EFT L 71 af 17.3.1990, s. 34)

7.

Rådets direktiv 90/119/EØF af 5. marts 1990 om godkendelse af hybridavlssvin til avlsbrug (EFT L 71 af 17.3.1990, s. 36)

8.

Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 55)

9.

Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 60)

10.

Rådets direktiv 91/174/EØF af 25. marts 1991 om de zootekniske og genealogiske betingelser for handel med racerene dyr og om ændring af direktiv 77/504/EØF og 90/425/EØF (EFT L 85 af 5.4.1991, s. 37)

11.

Rådets direktiv 94/28/EF af 23. juni 1994 om principperne for de zootekniske og genealogiske betingelser for import af dyr og deres sæd, æg og embryoner fra tredjelande og om ændring af direktiv 77/504/EØF om racerent avlskvæg (EFT L 178 af 12.7.1994, s. 66)

Bekendtgørelse af 31. oktober 2012 om opdræt (OE; RS 916.310)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

For så vidt angår dette appendiks, sker handel med levende dyr og animalske produkter mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz på samme betingelser, som gælder for handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

Uden at bestemmelserne om zooteknisk kontrol i appendiks 5 og 6 i øvrigt tilsidesættes, forpligter de schweiziske myndigheder sig til at sørge for, at Schweiz i forbindelse med indførsel anvender de samme bestemmelser som dem, der er indeholdt i Rådets direktiv 94/28/EF.

I tilfælde af vanskeligheder indbringes sagen for Den Blandede Veterinærkomité efter anmodning fra en af parterne.«


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG V

Appendiks 5 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 5

Levende dyr, sæd, æg og embryoner: grænsekontrol og gebyrer

KAPITEL I

Almindelige bestemmelser – Traces-systemet

A.   RETSFORSKRIFTER (1)

Den Europæiske Union

Schweiz

Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

2.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

3.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

4.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import og transit af dyr fra tredjelande ad luftvejen (OITA; RS 916.443.12)

5.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13)

6.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE, RS 916.443.106)

7.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

Kommissionen integrerer i samarbejde med Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires Schweiz i Traces-systemet i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2004/292/EØF.

Hvis det er nødvendigt, fastsættes der overgangsforanstaltninger og supplerende foranstaltninger i Den Blandede Veterinærkomité.

KAPITEL II

Veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz

A.   RETSFORSKRIFTER (2)

Veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i følgende retsakter:

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser (EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34)

2.

Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 57

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE; RS 916.443.106)

4.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

5.

Forbundsbekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

I de i artikel 8 i direktiv 90/425/EØF omhandlede tilfælde sætter de kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet sig straks i forbindelse med de kompetente myndigheder i afsendelseslandet. De træffer de nødvendige foranstaltninger og meddeler den kompetente myndighed i afsendelseslandet og Kommissionen, hvilken kontrol der er udført, hvilke afgørelser der er truffet, samt begrundelsen for disse.

Gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 10, 11 og 16 i direktiv 89/608/EØF og i artikel 9 og 22 i direktiv 90/425/EØF sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

C.   SÆRLIGE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER FOR DYR, DER SKAL TIL GRÆSNING I GRÆNSEOMRÅDER

1.   Definitioner

Græsning: handling, som indebærer, at dyr føres til græsning i et grænseområde, der højst strækker sig 10 km fra grænsen, i forbindelse med forsendelse af dyr til en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller til Schweiz. I behørigt begrundede særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder give tilladelse til, at græsning finder sted på et område, der strækker sig længere på hver side af grænsen mellem Schweiz og Unionen.

Græsning fra bedrift: græsning, hvor dyrene ved hver dags afslutning føres tilbage til deres oprindelsesbedrift i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i Schweiz

2.   Hvad angår græsningen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz finder bestemmelserne i Kommissionens beslutning 2001/672/EF (3) anvendelse med de fornødne ændringer. Ved anvendelsen af dette bilag finder artikel 1 i beslutning 2001/672/EF dog anvendelse med følgende tilpasninger:

»perioden fra 1. maj til 15. oktober« ændres til »kalenderåret«.

For Schweiz er de i artikel 1 i beslutning 2001/672/EF omhandlede og i bilaget nævnte områder som følger:

SCHWEIZ

Kantonen Zürich

Kantonen Bern

Kantonen Luzern

Kantonen Uri

Kantonen Schwyz

Kantonen Obwalden

Kantonen Nidwalden

Kantonen Glarus

Kantonen Zug

Kantonen Fribourg

Kantonen Solothurn

Kantonen Basel-Stadt

Kantonen Basel-Landschaft

Kantonen Schaffhausen

Kantonen Appenzell Ausserrhoden

Kantonen Appenzell Innerrhoden

Kantonen Sankt Gallen

Kantonen Graubünden

Kantonen Aargau

Kantonen Thurgau

Kantonen Ticino

Kantonen Vaud

Kantonen Valais

Kantonen Neuchâtel

Kantonen Genève

Kantonen Jura.

I henhold til bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE, RS 916.401), særlig artikel 7 (registrering), og bekendtgørelse af 26. november 2011 om databasen over handelen med dyr (Ordonnance sur la BDTA; RS 916.404.1), særlig afsnit 2 (databasens indhold), tildeler Schweiz hvert græsningsareal en særlig registreringskode, som skal registreres i den nationale database over kvæg.

3.   Hvad angår græsning mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz skal embedsdyrlægen i afsendelseslandet:

a)

på datoen for udstedelse af certifikatet, dog senest inden for 24 timer inden datoen for dyrenes planlagte ankomst, via det i artikel 20 i direktiv 90/425/EØF omhandlede edb-system for forbindelserne mellem veterinærmyndighederne underrette den ansvarlige myndighed på bestemmelsesstedet (den lokale veterinærenhed) om afsendelsen af dyrene

b)

undersøge dyrene inden for de sidste 48 timer inden deres afsendelse til græsning; dyrene skal være behørigt identificerede

c)

udstede et certifikat efter modellen i punkt 9.

4.   Dyrene skal i hele græsningsperioden forblive under toldkontrol.

5.   Husdyrholderen skal:

a)

ved en skriftlig erklæring acceptere at rette sig efter alle foranstaltninger, der træffes i henhold til dette bilag, og at rette sig efter andre lokalt fastsatte foranstaltninger på samme måde som enhver husdyrholder med oprindelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i Schweiz

b)

betale de kontrolomkostninger, som anvendelsen af dette bilag giver anledning til

c)

fuldt ud samarbejde ved gennemførelsen af told- og veterinærkontrol, der kræves af de officielle myndigheder i afsendelseslandet eller bestemmelseslandet.

6.   Ved dyrenes tilbagevenden efter eller inden den planlagte græsningsperiodes ophør skal embedsdyrlægen i det land, hvor græsningsområdet befinder sig:

a)

på datoen for udstedelse af certifikatet, dog senest inden for 24 timer inden datoen for dyrenes planlagte ankomst, via det i artikel 20 i direktiv 90/425/EØF omhandlede edb-system for forbindelserne mellem veterinærmyndighederne underrette den ansvarlige myndighed på bestemmelsesstedet (den lokale veterinærenhed) om afsendelsen af dyrene

b)

undersøge dyrene inden for de sidste 48 timer inden deres afsendelse til græsning; dyrene skal være behørigt identificerede

c)

udstede et certifikat efter modellen i punkt 9 nedenfor.

7.   I tilfælde af sygdomsudbrud træffes de relevante foranstaltninger efter aftale mellem de ansvarlige veterinærmyndigheder. Disse myndigheder behandler spørgsmål vedrørende eventuelle omkostninger. Om nødvendigt høres Den Blandede Veterinærkomité.

8.   Som undtagelse fra bestemmelserne om græsning i punkt 1-7 gælder følgende for græsning fra bedrift mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz:

a)

Dyrene må ikke komme i kontakt med dyr fra en anden bedrift.

b)

Husdyrholderen forpligter sig til at underrette den ansvarlige veterinærmyndighed om enhver kontakt mellem dyrene og dyr fra en anden bedrift.

c)

Sundhedscertifikatet i punkt 9 nedenfor skal hvert kalenderår forelægges for de ansvarlige veterinærmyndigheder, når dyrene første gang indføres i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i Schweiz. Sundhedscertifikatet skal kunne forevises for de ansvarlige veterinærmyndigheder på forlangende.

d)

Bestemmelserne i punkt 2 og 3 finder kun anvendelse ved den første afsendelse i kalenderåret af dyrene til en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller til Schweiz.

e)

Bestemmelserne i punkt 6 finder ikke anvendelse.

f)

Husdyrholderen forpligter sig til at underrette de ansvarlige veterinærmyndigheder om græsningsperiodens ophør.

9.   Model til sundhedscertifikat for kreaturer i forbindelse med græsning i grænseområder eller græsning fra bedrift og kreaturer, der vender tilbage fra græsning i grænseområder:

Model til sundhedscertifikat for kreaturer i forbindelse med græsning i grænseområder eller græsning fra bedrift og kreaturer, der vender tilbage fra græsning i grænseområder

Image

Image

Image

Image

KAPITEL III

Betingelser for handelen mellem Den Europæiske Union og Schweiz

A.   RETSFORSKRIFTER

I forbindelse med handelen med levende dyr samt sæd, æg og embryoner herfra og kvægs græsning i grænseområder mellem Den Europæiske Union og Schweiz anvendes de i dette bilag viste sundhedscertifikater, der er tilgængelige via Traces-systemet, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 (4).

KAPITEL IV

Veterinærkontrol ved import af tredjelandsprodukter

A.   RETSFORSKRIFTER (5)

Kontrol med importen fra tredjelande foretages efter bestemmelserne i følgende retsakter:

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Kommissionens forordning (EF) nr. 282/2004 af 18. februar 2004 om et dokument til anmeldelse og veterinærkontrol af dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (EUT L 49 af 19.2.2004. s. 11)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1)

3.

Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56)

4.

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3)

5.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)

6.

Kommissionens beslutning 97/794/EF af 12. november 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 91/496/EØF for så vidt angår veterinærkontrol af levende dyr, der skal indføres fra tredjelande (EFT L 323 af 26.11.1997, s. 31)

7.

Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF (EUT L 116 af 4.5.2007, s. 9).

1.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import og transit af dyr fra tredjelande ad luftvejen (OITA; RS 916.443.12)

3.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13)

4.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE, RS 916.443.106)

5.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

6.

Bekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472)

7.

Bekendtgørelse af 18. august 2004 om veterinærlægemidler (OMédV; RS 812.212.27).

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Med henblik på anvendelsen af artikel 6 i direktiv 91/496/EØF er der i bilag 1 til Kommissionens beslutning 2009/821/EF (6) opstillet en liste over grænsekontrolsteder i Den Europæiske Unions medlemsstater, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med levende dyr.

2.

Med henblik på gennemførelsen af artikel 6 i direktiv 91/496/EØF benyttes følgende grænsekontrolsteder for Schweiz:

Navn

Traces-kode

Type

Inspektionscenter

Godkendelsestype

Zürich lufthavn

CHZRH4

A

Center 3

O – Andre dyr (herunder dyr fra zoologiske haver) (7)

Genève lufthavn

CHGVA4

A

Center 2

O – Andre dyr (herunder dyr fra zoologiske haver) (7)

Senere ændringer af listen over grænsekontrolstederne, inspektionscentrene og godkendelsestyperne sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 19 i direktiv 91/496/EØF og artikel 57 i lov om epizootier.

3.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater anvender de relevante betingelser for import i appendiks 3 til dette bilag samt gennemførelsesbestemmelserne.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires kan vedtage strengere foranstaltninger og kræve supplerende garantier. Der føres konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité, for at der kan findes passende løsninger.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater underretter hinanden om specifikke importbetingelser, der er fastsat på bilateralt plan, og som ikke er harmoniseret på EU-plan.

4.

De grænsekontrolsteder i Den Europæiske Unions medlemsstater, som er omhandlet i denne dels punkt 1, gennemfører kontrollen af importen fra tredjelande med Schweiz som bestemmelsessted i henhold til bestemmelserne i dette kapitels del A.

5.

De schweiziske grænsekontrolsteder, som er omhandlet i punkt 2, gennemfører kontrollen af importen fra tredjelande med Den Europæiske Unions medlemsstater som bestemmelsessted i henhold til dette kapitels del A.

KAPITEL V

Særlige bestemmelser

1.   IDENTIFIKATION AF DYR

A.   RETSFORSKRIFTER (8)

Kontrol med importen fra tredjelande foretages efter bestemmelserne i følgende retsakter:

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets direktiv 2008/71/EF af 15. juli 2008 om identifikation og registrering af svin (EUT L 213 af 8.8.2008, s. 31)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1)

1.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401), særlig artikel 7-15f (registrering og identifikation)

2.

Bekendtgørelse af 26. oktober 2011 om databasen over handelen med dyr (RS 916.404.1)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

a)

Anvendelsen af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2008/71/EF sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

b)

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 22 i forordning (EF) nr. 1760/2000 og artikel 57 i lov om epizootier samt artikel 1 i bekendtgørelsen af 23. oktober 2013 om koordinering af kontrol med landbrugsbedrifterne (OCCEA, RS 910.15).

2.   DYREBESKYTTELSE

A.   RETSFORSKRIFTER (9)

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1)

2.

Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 af 25. juni 1997 om fællesskabskriterier for kontrolsteder og tilpasning af den ruteplan, der er omhandlet i direktiv 91/628/EØF (EFT L 174 af 2.7.1997, s. 1)

1.

Forbundslov af 16. december 2005 om beskyttelse af dyr (LPA; RS 455), særlig artikel 15 og 15a (principper, internationale transporter af dyr)

2.

Bekendtgørelse af 23. april 2008 om beskyttelse af dyr (OPAn; RS 455.1), særlig artikel 169-176 (internationale transporter af dyr)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

a)

De schweiziske myndigheder forpligter sig til at overholde forordning (EF) nr. 1/2005 ved handel mellem Schweiz og EU og import fra tredjelande.

b)

I de i artikel 26 i forordning (EF) nr. 1/2005 omhandlede tilfælde sætter de kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet sig straks i forbindelse med de kompetente myndigheder i afsenderlandet.

c)

Gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 10, 11 og 16 i Rådets direktiv 89/608/EØF sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

d)

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 28 i forordning (EF) nr. 1/2005 og artikel 208 i bekendtgørelsen af 23. april 2008 om beskyttelse af dyr (OPAn; RS 455.1).

e)

I henhold til bestemmelserne i artikel 15a, stk. 3, i forbundslov af 16. december 2005 om beskyttelse af dyr (LPA; RS 455) kan transit af kvæg, får, geder, svin og heste og fjerkræ til slagtning kun finde sted med jernbane eller fly. Dette emne vil blive taget op til overvejelse i Den Blandede Veterinærkomité.

3.   GEBYRER

1.

Der opkræves intet gebyr for veterinærkontrol i forbindelse med samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz.

2.

Hvad angår veterinærkontrollen med importen fra tredjelande, forpligter de schweiziske myndigheder sig til at opkræve de gebyrer, der er forbundet med den offentlige kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004.«


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(2)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(3)  Kommissionens beslutning 2001/672/EF af 20. august 2001 om særlige regler for flytning af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i bjergområder (EFT L 235 af 4.9.2001, s. 23).

(4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 599/2004 af 30. marts 2004 om en model for certifikat og erklæring om kontrol i forbindelse med samhandel inden for Fællesskabet med dyr og animalske produkter (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 44).

(5)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(6)  

*

Kommissionens beslutning 2009/821/EF af 28. september 2009 om fastlæggelse af en liste over godkendte grænsekontrolsteder, af visse regler for den kontrol, der gennemføres af Kommissionens veterinæreksperter, og af veterinærenhederne i Traces (EUT L 296 af 12.11.2009, s. 1).

(7)  Henvisning til de godkendelseskategorier, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2009/821/EF.

(8)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(9)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG VI

Appendiks 6 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 6

Animalske produkter

KAPITEL I

Sektorer med gensidig anerkendelse af ligestilling

»Animalske produkter til konsum«

Definitionerne i forordning (EF) nr. 853/2004 finder anvendelse med de fornødne ændringer.

Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

 

Den Europæiske Unions eksport til Schweiz og Schweiz' eksport til Den Europæiske Union

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Den Europæiske Union

Schweiz

 

Dyresundhed

1.

Fersk kød, herunder hakket kød, forarbejdede kødvarer, kødprodukter, uforarbejdede fedtstoffer og afsmeltet fedt

Tamhovdyr

Tamdyr af hestefamilien

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 2002/99/EF (1)

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja (3)

 

2.

Kød af opdrættet vildt, forarbejdede kødvarer, kødprodukter

Opdrættede landpattedyr, bortset fra de ovenfor nævnte

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 92/118/EØF (2)

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

Opdrættede strudsefugle

Lagomorfer

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

 

Ja

3.

Kød af vildlevende vildt, forarbejdede kødvarer, kødprodukter

Vildtlevende hovdyr

Lagomorfer

Andre landpattedyr

Vildtlevende fuglevildt

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

4.

Fersk fjerkrækød, forarbejdede kødvarer, kødprodukter, fedtstoffer og afsmeltet fedt

Fjerkræ

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

5.

Maver, blærer og tarme

Kvæg

Får og geder

Svin

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja (3)

6.

Ben og benprodukter

Tamhovdyr

Tamdyr af hestefamilien

Andre opdrættede eller vildtlevende landpattedyr

Fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fuglevildt

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja (3)

7.

Forarbejdede animalske proteiner, blod og blodprodukter

Tamhovdyr

Tamdyr af hestefamilien

Andre opdrættede eller vildtlevende landpattedyr

Fjerkræ, strudsefugle og vildtlevende fuglevildt

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja (3)

8.

Gelatine og kollagen

 

Direktiv 2002/99/EF

Forordning (EF) nr. 999/2001

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja (3)

9.

Mælk og mejeriprodukter

 

Direktiv 64/432/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

10.

Æg og ægprodukter

 

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

11.

Fiskevarer, toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle

 

Direktiv 2006/88/EF

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

12.

Honning

 

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja

13.

Snegle og frølår

 

Direktiv 92/118/EØF

Direktiv 2002/99/EF

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Ja


Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

Den Europæiske Unions eksport til Schweiz og Schweiz' eksport til Den Europæiske Union

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Den Europæiske Union

Schweiz

 

Folkesundhed

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

Forbundslov af 9. oktober 1992 om fødevarer og brugsgenstande (LDAI; RS 817.0)

Bekendtgørelse af 23. april 2008 om beskyttelse af dyr (OPAn; RS 455.1)

Bekendtgørelse af 16. november 2011 om grunduddannelse, kompetencegivende uddannelse og efter- og videreuddannelse for personer, der er beskæftiget inden for den offentlige veterinærmyndighed (RS 916.402)

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om primærproduktion (OPPr; RS 916.020)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om slagtning af dyr og kødkontrol (OabCV; RS 817.190)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om fødevarer og brugsgenstande (ODAlOUs; RS 817.02)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DFI om gennemførelse af fødevarelovgivningen (RS 817.025.21)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DEFR om hygiejne i primærproduktionen (OHyPPr; RS 916.020.1)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DFI om hygiejne (OHyG; RS 817.024.1)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DFI om slagtehygiejne (OHyAb; RS 817.190.1)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 fra DFI om animalske fødevarer (RS 817.022.108)

Ja, på særlige betingelser

Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende visse produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 og vedrørende offentlig kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, om fravigelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 27)

Kommissionens forordning (EF) nr. 2075/2005 af 5. december 2005 om særlige bestemmelser om offentlig kontrol af trikiner i kød (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 60)

 

 

Dyrebeskyttelse

Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1)

Forbundslov af 16. december 2005 om beskyttelse af dyr (OPAn; LPA 455)

Bekendtgørelse af 23. april 2008 om beskyttelse af dyr (OPAn; RS 455.1)

Bekendtgørelse fra OVF af 12. august 2010 om beskyttelse af dyr på slagtetidspunktet (OPAnAb; RS 455.110.2)

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om slagtning af dyr og kødkontrol (OabCV; RS 817.190)

Ja, på særlige betingelser

Særlige betingelser

1)

Handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz med animalske produkter til konsum sker udelukkende på samme betingelser som for handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater med animalske produkter bestemt til konsum, også hvad angår dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet. Produkterne ledsages i givet fald af den type sundhedscertifikater, der anvendes i forbindelse med samhandel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, eller som er fastsat i dette bilag og tilgængelige i Traces-systemet.

2)

Schweiz opstiller i overensstemmelse med artikel 31 (registrering/godkendelse af virksomheder) i forordning (EF) nr. 882/2004 en liste over godkendte virksomheder.

3)

For så vidt angår import anvender Schweiz de samme bestemmelser som dem, der anvendes på området på EU-plan.

4)

Schweiz' kompetente myndigheder har ikke adgang til fritagelse fra trikinundersøgelsen, jf. artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2075/2005. Hvis Schweiz' kompetente myndigheder får adgang til denne fritagelse, forpligter de sig til ved skriftlig procedure til at indsende en liste til Kommissionen over de regioner, hvor trikinrisikoen hos tamsvin officielt anerkendes som værende ubetydelig. Den Europæiske Unions medlemsstater har en frist på tre måneder fra modtagelsen af denne liste til skriftligt at fremsætte deres kommentarer til Kommissionen. Hvis der ikke kommer indsigelse fra Kommissionen eller en af Den Europæiske Unions medlemsstater, anerkendes regionen som en region med ubetydelig trikinrisiko, og tamsvin fra den pågældende region fritages for trikinundersøgelse på slagtetidspunktet. Bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2075/2005 finder derfor anvendelse med de fornødne ændringer.

5)

De påvisningsmetoder, der er beskrevet i kapitel I og II i bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005 finder anvendelse i Schweiz i forbindelse med undersøgelser, der har til formål at påvise tilstedeværelsen af trikiner. Derimod finder trikinoskopiske undersøgelser, jf. kapitel III i bilag I til forordning (EF) nr. 2075/2005, ikke anvendelse.

6)

Schweiz' kompetente myndigheder har adgang til fritagelse fra trikinundersøgelsen af slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning på små slagterier.

Denne bestemmelse anvendes indtil den 31. december 2016.

I medfør af bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, i bekendtgørelsen fra DFI af 23. november 2005 om slagtehygiejne (OHyAb; RS 817.190.1) og artikel 9, stk. 8, i bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om animalske fødevarer (RS 817.022.108) forsynes disse slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning, og forarbejdede kødvarer, kødprodukter og forarbejdede kødprodukter heraf med et særligt sundhedsstempel i overensstemmelse med modellen i bilag 9, sidste stykke, til bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om slagtehygiejne. Handel med Den Europæiske Unions medlemsstater med disse produkter må ikke finde sted, jf. bestemmelserne i artikel 9a i bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om animalske fødevarer.

7)

Handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz med slagtekroppe og kød af tamsvin, der er blevet holdt med henblik på opfedning og slagtning, fra:

bedrifter, der er anerkendt af de kompetente myndigheder i Den Europæiske Unions medlemsstater som trikinfri,

regioner, hvor trikinrisikoen officielt er blevet anerkendt som værende ubetydelig,

i forbindelse med hvilke der ikke er blevet foretaget en trikinundersøgelse, jf. bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2075/2005, sker udelukkende på samme betingelser som for handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.

8)

I henhold til bestemmelserne i artikel 2 i bekendtgørelsen om hygiejne (RS 817.024.1) kan Schweiz' kompetente myndigheder i særlige tilfælde foretage undtagelser fra artikel 8, 10 og 14 i nævnte bekendtgørelse:

a)

for at opfylde behovene hos virksomheder i bjergområder i henhold til forbundslov af 6. oktober 2006 om regionalpolitik (RS 901.0) og bekendtgørelse af 28. november om regionalpolitik (RS 901.021).

Schweiz' kompetente myndigheder forpligter sig til at indberette disse tilpasninger skriftligt til Kommissionen. Denne indberetning skal:

indeholde en detaljeret beskrivelse af de bestemmelser, som Schweiz' kompetente myndigheder vurderer, at det er nødvendigt at ændre, og ændringens art skal anføres

give en beskrivelse af de pågældende fødevarer og virksomheder

give en forklaring på, hvorfor ændringerne er foretaget (herunder i givet fald resumere risikoanalysen og påpege enhver foranstaltning, der skal iværksættes for at sikre, at ændringen ikke bringer målsætningerne for bekendtgørelsen om hygiejne (OHyg; RS 817.024.1) i fare

formidle alle andre relevante oplysninger.

Kommissionen og Den Europæiske Unions medlemsstater har en frist på tre måneder at regne fra modtagelsen af indberetningen til at fremsætte deres bemærkninger skriftligt. Om nødvendigt holdes der møde i Den Blandede Veterinærkomité.

b)

i forbindelse med fremstilling af fødevarer med traditionelle karakteristika.

Schweiz' kompetente myndigheder forpligter sig til at indberette tilpasninger skriftligt til Kommissionen, senest 12 måneder efter at der er opnået individuel eller generel fritagelse. Indberetningen skal indeholde:

en kort beskrivelse af de ændrede krav

en beskrivelse af de pågældende fødevarer og virksomheder

alle andre relevante oplysninger.

9)

Kommissionen orienterer Schweiz om de fravigelser og ændringer, der finder anvendelse i Den Europæiske Unions medlemsstater i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 852/2004, artikel 10 i forordning (EF) nr. 853/2004, artikel 13 i forordning (EF) nr. 854/2003 og artikel 7 i forordning (EF) nr. 2074/2005.

10)

I overensstemmelse med artikel 179d i bekendtgørelse om epizootier og artikel 4 i bekendtgørelse om animalske fødevarer sørger Schweiz for at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevare- og foderkæden. På listen over specificeret risikomateriale, der fjernes hos kvæg, står bl.a. rygsøjlen på dyr på over 30 måneder, tonsiller, tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra dyr uanset alder.

11)

EU-referencelaboratorier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler og forurenende stoffer i animalske fødevarer:

a)

For restkoncentrationer som anført i gruppe A 1), 2), 3), 4), gruppe B 2) d), og gruppe B, 3) d), i bilag I til direktiv 96/23/EF (4):

RIKILT – Institute of Food Safety, en afdeling af Wageningen UR

P.O.Box 230

6700 AE Wageningen

Nederlandene

b)

For restkoncentrationer som anført i gruppe B 1), og B 3) e), i bilag I til direktiv 96/23/EF og for carbadox og olaquindox:

Laboratoire d'étude et de recherches sur les médicaments vétérinaires et les désinfectants

ANSES – Laboratoire de Fougères

35306 Fougères cedex

Frankrig

c)

For restkoncentrationer som anført i gruppe A 5), og gruppe B 2) a), b) og e), i bilag I til direktiv 96/23/EF:

Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit

Diedersdorfer Weg 1

12277 Berlin

Tyskland

d)

For restkoncentrationer som anført i bilag I, gruppe B, nr. 3), litra c), til direktiv 96/23/EF:

Istituto Superiore di Sanità (ISS)

Viale Regina Elena, 299

00161 Rom

Italien

Schweiz afholder de udgifter, som påhviler landet til de foranstaltninger, som følger af disse udpegninger. Laboratoriets funktioner og opgaver er beskrevet i afsnit III i og bilag VII til forordning (EF) nr. 882/2004.

12)

Indtil der er foretaget en tilnærmelse imellem EU-lovgivningen og den schweiziske lovgivning, hvad angår eksport til Den Europæiske Union, sikrer Schweiz overholdelse af nedennævnte retsakter og gennemførelsesbestemmelserne hertil:

1.

Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1).

2.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 af 1. oktober 2012 om vedtagelse af listen over aromastoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96, om indsættelse af listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2000 og Kommissionens afgørelse 1999/217/EF (EUT L 267 af 2.10.2012, s. 1).

3.

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).

4.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

5.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16).

6.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 24).

7.

Kommissionens beslutning 2002/840/EF af 23. oktober 2002 om listen over anlæg i tredjelande, der er godkendt til at bestråle fødevarer (EFT L 287 af 25.10.2002, s. 40).

8.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1).

9.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

10.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7).

11.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16).

12.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

13.

Kommissionens forordning (EU) nr. 231/2012 af 9. marts 2012 om specifikationer for fødevaretilsætningsstoffer opført i bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 (EUT L 83 af 22.3.2012, s. 1).

14.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23.april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 3).

15.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).

»Animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum«

Den Europæiske Unions eksport til Schweiz og Schweiz' eksport til Den Europæiske Union

Samhandelsbetingelser

Ligestilling

Den Europæiske Union (5)

Schweiz (5)

Ja, på særlige betingelser

1.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1)

3.

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1)

1.

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om slagtning af dyr og kødkontrol (OabCV; RS 817.190)

2.

Bekendtgørelse fra DFI af 23. november 2005 om slagtehygiejne (OhyAb; RS 817.190.1)

3.

Bekendtgørelse af 27. juni 1995 om epizootier (OFE; RS 916.401)

4.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

5.

Bekendtgørelse af 25. maj 2011 om bortskaffelse af animalske biprodukter (OESPA; RS 916.441.22)

Særlige betingelser

I forbindelse med import anvender Schweiz i overensstemmelse med artikel 41 og 42 i forordning (EF) nr. 1069/2009 bestemmelserne i artikel 25-28, 30 og 31 og bilag XIV og XV (certifikater) i forordning (EU) nr. 142/2011.

Samhandel med kategori 1- og kategori 2-materiale er omfattet af artikel 48 i forordning (EF) nr. 1069/2009.

Kategori 3-materiale, der handles mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz, skal i henhold til artikel 17 i forordning (EU) nr. 142/2011 og artikel 21 og 48 i forordning (EF) nr. 1069/2009 ledsages af de i kapitel III i bilag VIII til forordning (EU) nr. 142/2011 omhandlede handelsdokumenter og sundhedscertifikater.

Schweiz opstiller i overensstemmelse med afsnit II, kapitel I, afdeling 2 i forordning (EF) nr. 1069/2009 og kapitel IV i og bilag IX til forordning (EU) nr. 142/2011 en liste over relevante schweiziske virksomheder.

KAPITEL II

Andre sektorer end dem, der er omfattet af kapitel I

Den Europæiske Unions eksport til Schweiz og Schweiz' eksport til Den Europæiske Union

Denne eksport foregår på de betingelser, der er fastsat for samhandelen inden for EU. De kompetente myndigheder udsteder således i givet fald et certifikat, der bekræfter overholdelsen af disse betingelser, og som skal ledsage partierne.

Standardcertifikaterne drøftes om nødvendigt i Den Blandede Veterinærkomité.«


(1)  Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11).

(2)  Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).

(3)  Anerkendelse af ligheden af lovgivningerne på området for overvågning af transmissible spongiforme encephalopatier hos får og geder vil blive taget op til fornyet overvejelse i Den Blandede Veterinærkomité.

(4)  

+

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

(5)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG VII

Appendiks 7 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 7

Kompetente myndigheder

DEL A

Schweiz

Kontrollen på sundheds- og veterinærområdet varetages dels af de enkelte kantoners tjenestegrene, dels af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires' tjenestegrene. Følgende bestemmelser gælder:

Ved eksport til EU er kantonerne ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -betingelser, herunder gennemførelse af den foreskrevne inspektion og udstedelse af sundhedscertifikater, der bekræfter, at de aftalte normer og betingelser er opfyldt.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires er ansvarlig for den overordnede samordning, revision af kontrolordningerne og fastsættelse af de fornødne bestemmelser til at sikre ensartet anvendelse af normer og betingelser på det schweiziske marked. Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires er også ansvarlig i forbindelse med import af animalske fødevarer og andre animalske produkter fra tredjelande. Endelig fastsætter Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires tilladelser for eksport af animalske biprodukter i kategori 1 og 2 til EU.

DEL B

Den Europæiske Union

EU-kontrollen varetages dels af de nationale tjenester i de enkelte af Den Europæiske Unions medlemsstater, dels af Europa-Kommissionen. Følgende bestemmelser gælder:

Ved eksport til Schweiz er Den Europæiske Unions medlemsstater ansvarlige for kontrol af produktionsforhold og -betingelser, herunder gennemførelse af den foreskrevne inspektion og udstedelse af sundhedscertifikater, der bekræfter, at de aftalte normer og betingelser er opfyldt.

Europa-Kommissionen er ansvarlig for den overordnede samordning, revision af kontrolordningerne og fastsættelse af de fornødne bestemmelser til at sikre ensartet anvendelse af normer og betingelser på det indre marked.«


BILAG VIII

Appendiks 10 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 10

Animalske produkter: grænsekontrol og gebyrer

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

A.   RETSFORSKRIFTER (1)

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF (EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63)

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 57

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13)

4.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE, RS 916.443.106)

5.

Bekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Kommissionen integrerer i samarbejde med Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires Schweiz i Traces-systemet i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2004/292/EØF.

2.

Kommissionen integrerer i samarbejde med Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires Schweiz i det i artikel 50 i forordning (EF) nr. 178/2002 omhandlede hurtige varslingssystem for så vidt angår bestemmelserne vedrørende afvisning af animalske produkter ved grænserne.

I de tilfælde hvor et parti, en container eller ladning fødevarer eller foder af en kompetent myndighed afvises ved et EU-/Schweiz-grænsekontrolsted, underretter Kommissionen straks Schweiz.

Schweiz underretter straks Kommissionen om enhver form for afvisning på grund af en direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker af et parti, en container eller ladning fødevarer eller foder ved et schweizisk grænsekontrolsted iværksat af en kompetent myndighed og overholder de i artikel 52 i forordning (EF) nr. 178/2002 omhandlede regler om tavshedspligt.

De særlige foranstaltninger, der er forbundet med denne deltagelse, fastsættes i Den Blandede Veterinærkomité.

KAPITEL II

Veterinærkontrol i samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz

A.   RETSFORSKRIFTER (2)

Veterinærkontrol i samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz gennemføres i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser (EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34)

2.

Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13)

3.

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 57

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13)

4.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE, RS 916.443.106)

5.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

6.

Bekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

I de i artikel 8 i direktiv 89/662/EØF omhandlede tilfælde sætter de kompetente myndigheder på bestemmelsesstedet sig straks i forbindelse med de kompetente myndigheder i afsendelseslandet. De træffer de nødvendige foranstaltninger og meddeler den kompetente myndighed i afsendelseslandet og Kommissionen, hvilken kontrol der er udført, hvilke afgørelser der er truffet, samt begrundelsen for disse.

Gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 10, 11 og 16 i direktiv 89/608/EØF og i artikel 9 og 16 i direktiv 89/662/EØF sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

KAPITEL III

Veterinærkontrol ved import fra tredjelande

A.   RETSFORSKRIFTER (3)

Kontrol med importen fra tredjelande foretages efter følgende bestemmelser:

Den Europæiske Union

Schweiz

1.

Kommissionens forordning (EF) nr. 136/2004 af 22. januar 2004 om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af tredjelandsprodukter (EUT L 21 af 28.1.2004, s. 11)

2.

Kommissionens forordning (EF) nr. 206/2009 af 5. marts 2009 om indførsel til Fællesskabet af sendinger af animalske produkter til eget forbrug og om ændring af forordning (EF) nr. 136/2004 (EUT L 77 af 24.3.2009, s. 1)

3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206)

4.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1)

5.

Rådets direktiv 89/608/EØF af 21. november 1989 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af de veterinære og zootekniske bestemmelser (EFT L 351 af 2.12.1989, s. 34)

6.

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af β-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3)

7.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)

8.

Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9)

9.

Kommissionens beslutning 2002/657/EF af 12. august 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater (EFT L 221 af 17.8.2002, s. 8)

10.

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11)

11.

Kommissionens beslutning 2005/34/EF af 11. januar 2005 om harmoniserede standarder for analyse af animalske produkter, som indføres fra tredjelande, for visse restkoncentrationer (EUT L 16 af 20.1.2005, s. 61)

12.

Kommissionens beslutning 2007/275/EF af 17. april 2007 om lister over dyr og produkter, der skal underkastes kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF (EUT L 116 af 4.5.2007, s. 9)

1.

Lov af 1. juli 1966 om epizootier (LFE; RS 916.40), særlig artikel 57

2.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

3.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13)

4.

Bekendtgørelse fra DFI af 16. maj 2007 om kontrol med import og transit af dyr og animalske produkter (Ordonnance sur les contrôles OITE, RS 916.443.106)

5.

Bekendtgørelse af 28. november 2014 om import, transit og eksport af selskabsdyr (OITE-AC; RS 916.443.14)

6.

Bekendtgørelse af 30. oktober 1985 om honorarer modtaget af Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires (Ordonnance sur les émoluments de l'OSAV; RS 916.472)

7.

Lov af 9. oktober 1992 om fødevarer (LDAl; RS 817.0)

8.

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om fødevarer og brugsgenstande (ODAlOUs, RS 817.02)

9.

Bekendtgørelse af 23. november 2005 om gennemførelse af fødevarelovgivningen (RS 817.025.21)

10.

Bekendtgørelse fra DFI af 26. juni 1995 om fremmede stoffer og om ingredienser i levnedsmidler (OSEC; RS 817.021.23)

B.   GENNEMFØRELSESORDNINGER

1.

Med henblik på anvendelsen af artikel 6 i direktiv 97/78/EF benyttes følgende grænsekontrolsteder i Den Europæiske Unions medlemsstater: de grænsekontrolsteder, der er godkendt til at føre veterinærkontrol med animalske produkter, og som er opført i bilaget til Kommissionens beslutning 2009/821/EF.

2.

Med henblik på gennemførelsen af artikel 6 i direktiv 97/78/EF benyttes følgende grænsekontrolsteder for Schweiz:

Navn

Traces-kode

Type

Inspektionscenter

Godkendelsestype

Zürich lufthavn

CHZRH4

A

Center 1

NHC (4)

Center 2

HC(2) (4)

Genève lufthavn

CHGVA4

A

Center 2

HC(2), NHC (4)

Senere ændringer af listen over grænsekontrolstederne, inspektionscentrene og godkendelsestyperne sorterer under Den Blandede Veterinærkomité.

Gennemførelsen af kontrol på stedet sorterer under Den Blandede Veterinærkomité, jf. navnlig artikel 45 i forordning (EF) nr. 882/2004 og artikel 57 i lov om epizootier.

KAPITEL IV

Sundhedsmæssige betingelser og kontrolbetingelser for samhandel mellem Den Europæiske Union og Schweiz

I sektorer med gensidig anerkendelse af ligestilling sker handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz med animalske produkter på samme betingelser som for handel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Produkterne ledsages i givet fald af den type sundhedscertifikater, der anvendes i forbindelse med samhandel mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, eller som er fastsat i dette bilag og tilgængelige i Traces-systemet.

I andre sektorer anvendes de sundhedsmæssige betingelser, der er fastsat i kapitel II i appendiks 6 fortsat.

KAPITEL V

Sundhedsmæssige betingelser og kontrolbetingelser for import fra tredjelande

I.   DEN EUROPÆISKE UNION – RETSFORSKRIFTER (5)

A.   Folkesundhedsforanstaltninger

1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 3).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34).

3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11).

4.

Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1).

5.

Kommissionens direktiv 95/45/EF af 26. juli 1995 om specifikke renhedskriterier for farvestoffer til brug i levnedsmidler (EFT L 226 af 22.9.1995, s. 1).

6.

Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3).

7.

Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10).

8.

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 872/2012 af 1. oktober 2012 om vedtagelse af listen over aromastoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2232/96, om indsættelse af listen i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1565/2000 og Kommissionens afgørelse 1999/217/EF (EUT L 267 af 2.10.2012, s. 1).

9.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16).

10.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/3/EF af 22. februar 1999 om opstilling af en fællesskabsliste over levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 24).

11.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).

12.

Kommissionens beslutning 2002/840/EF af 23. oktober 2002 om listen over anlæg i tredjelande, der er godkendt til at bestråle fødevarer (EFT L 287 af 25.10.2002, s. 40).

13.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1).

14.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1).

15.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF af 21. april 2004 om ophævelse af visse direktiver om levnedsmiddelhygiejne og sundhedsbetingelser for produktion og afsætning af visse animalske produkter til konsum og om ændring af Rådets direktiv 89/662/EØF og 92/118/EØF og Rådets afgørelse 95/408/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33).

16.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).

17.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206).

18.

Kommissionens beslutning 2005/34/EF af 11. januar 2005 om harmoniserede standarder for analyse af animalske produkter, som indføres fra tredjelande, for visse restkoncentrationer (EUT L 16 af 20.1.2005, s. 61).

19.

Kommissionens forordning (EF) nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 12).

20.

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5).

21.

Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2012 af 21. marts 2012 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af dioxiner, dioxinlignende PCB'er og ikkedioxinlignende PCB'er i visse fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1883/2006 (EUT L 84 af 23.3.2012, s. 1).

22.

Kommissionens forordning (EF) nr. 333/2007 af 28. marts 2007 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv, uorganisk tin, 3-MCPD og polycykliske aromatiske hydrocarboner i fødevarer (EUT L 88 af 29.3.2007, s. 29).

B.   Dyresundhedsmæssige regler

1.

Rådets direktiv 92/118/EØF af 17. december 1992 om dyresundhedsmæssige og sundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af produkter, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbestemmelser, som omhandlet i bilag A, kapitel I, i direktiv 89/662/EØF, og for så vidt angår patogener, i direktiv 90/425/EØF (EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49).

2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).

3.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).

4.

Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (EUT L 54 af 26.2.2011, s. 1).

5.

Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 018 af 23.1.2003, s. 11).

6.

Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14).

C.   Andre særlige bestemmelser (6)

1.

Interimsaftale om handel og toldunion mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken San Marino — Fælleserklæring – Erklæring fra Fællesskabet (EFT L 359 af 9.12.1992, s. 14).

2.

Rådets og Kommissionens afgørelse 94/1/EF, EKSF af 13. december 1993 om indgåelse af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde mellem De Europæiske Fællesskaber, deres medlemsstater og Republikken Finland, Republikken Island, Fyrstendømmet Liechtenstein, Kongeriget Norge, Det Schweiziske Edsforbund, Kongeriget Sverige og Republikken Østrig (EFT L 1 af 3.1.1994, s. 1).

3.

Rådets afgørelse 97/132/EF af 17. december 1996 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand om sundhedsmæssige foranstaltninger i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (EFT L 57 af 26.2.1997, s. 4).

4.

Rådets afgørelse 97/345/EF af 17. februar 1997 om indgåelse af tillægsprotokollen om veterinære spørgsmål til aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Fyrstendømmet Andorra (EFT L 148 af 6.6.1997, s. 15).

5.

Rådets afgørelse 98/258/EF af 16. marts 1998 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (EFT L 118 af 21.4.1998, s. 1).

6.

Rådets afgørelse 98/504/EF af 29. juni 1998 om indgåelse af interimsaftalen om samhandel og handelsrelaterede anliggender mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og De Forenede Mexicanske Stater på den anden side (EFT L 226 af 13.8.1998, s. 24).

7.

Rådets afgørelse 1999/201/EF af 14. december 1998 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (EFT L 71 af 18.3.1999, s. 1).

8.

Rådets afgørelse 1999/778/EF af 15. november 1999 om indgåelse af en tillægsprotokol om veterinærspørgsmål til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side (EFT L 305 af 30.11.1999, s. 25).

9.

Tillægsprotokol 1999/1130/EF om veterinærspørgsmål til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Danmarks regering og Færøernes landsstyre på den anden side (EFT L 305 af 30.11.1999, p. 26).

10.

Rådets afgørelse 2002/979/EF af 18. november 2002 om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side (EFT L 352 af 30.12.2002, s. 1).

2.   Schweiz – retsforskrifter (7)

A.

Bekendtgørelse af 18. april 2007 om import, transit og eksport af dyr og animalske produkter (OITE; RS 916.443.10)

B.

Bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13).

3.   Gennemførelsesordninger

A.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater overholder de relevante bestemmelser om import, der er fastsat i de retsakter, der nævnt i kapitel I i dette appendiks, gennemførelsesbestemmelserne og listerne over virksomheder, hvorfra der kan tillades import. Denne forpligtelse finder anvendelse på alle relevante retsakter uanset vedtagelsesdato.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires kan vedtage strengere foranstaltninger og kræve supplerende garantier. Der føres konsultationer i Den Blandede Veterinærkomité, for at der kan findes passende løsninger.

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires og Den Europæiske Unions medlemsstater underretter hinanden om specifikke importbetingelser, der er fastsat på bilateralt plan, og som ikke er harmoniseret på EU-plan.

B.

De grænsekontrolsteder i Den Europæiske Unions medlemsstater, som er omhandlet i kapitel III, del B, punkt 1, i dette appendiks, gennemfører kontrollen af importen fra tredjelande med Schweiz som bestemmelsessted i henhold til kapitel III, del A, i dette appendiks.

C.

De schweiziske grænsekontrolsteder, som er omhandlet i kapitel III, del B, punkt 2, i dette appendiks, gennemfører kontrollen af importen fra tredjelande med Den Europæiske Unions medlemsstater som bestemmelsessted i henhold til bestemmelserne i kapitel III, del A, i dette appendiks.

D.

I medfør af bestemmelserne i bekendtgørelse af 27. august 2008 om import og transit af animalske produkter fra tredjelande ad luftvejen (OITPA; RS 916.443.13) bevarer Det Schweiziske Forbund muligheden for at importere oksekød fra kvæg, der kan være behandlet med væksthormoner. Det er forbudt at eksportere denne type kød til Den Europæiske Union. Endvidere sikrer Det Schweiziske Forbund:

at detailhandlerne kun sælger denne type kød direkte til forbrugerne, hvis det er mærket på passende måde

at denne type kød kun indføres til Schweiz gennem de schweiziske grænsekontrolsteder

at der forefindes et tilfredsstillende sporbarheds- og kanaliseringssystem for at forhindre enhver mulighed for senere import til Den Europæiske Unions medlemsstaters territorium.

at Kommissionen én gang årligt forelægges en rapport om importens oprindelse og bestemmelsessted samt en oversigt over den kontrol, der er blevet gennemført for at sikre overholdelse af betingelserne i de foregående led

at disse bestemmelser undersøges af Den Blandede Veterinærkomité, i tilfælde af at der opstår en risiko.

KAPITEL VI

Gebyrer

1.

Der opkræves intet gebyr for veterinærkontrol i forbindelse med samhandelen mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og Schweiz.

2.

Hvad angår veterinærkontrollen med importen fra tredjelande, forpligter de schweiziske myndigheder sig til at opkræve de gebyrer, der er forbundet med den offentlige kontrol i henhold til i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).«


(1)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(2)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(3)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som senest ændret.

(4)  Henvisning til de godkendelseskategorier, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2009/821/EF.

(5)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(6)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.

(7)  Alle henvisninger til retsakter skal, medmindre andet er anført, forstås som henvisninger til den pågældende retsakt som ændret frem til den 31. december 2014.


BILAG IX

Appendiks 11 til bilag 11 til landbrugsaftalen affattes således:

»Appendiks 11

Kontaktorganer

I.

For Den Europæiske Union:

Direktøren

Veterinærspørgsmål og internationale anliggender

Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed

Europa-Kommissionen

B-1049 Bruxelles, Belgien

II.

For Schweiz:

Direktøren

Office fédéral de la sécurité alimentaire et des affaires vétérinaires

CH-3003 Bern, Schweiz«.


Top