Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015BP0930(41)

    Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2013

    EUT L 255 af 30.9.2015, p. 351–353 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2015/930(41)/oj

    30.9.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 255/351


    EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    af 29. april 2015

    med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2013

    EUROPA-PARLAMENTET,

    der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder for regnskabsåret 2013,

    der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

    der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0093/2015),

    A.

    der henviser til, at det endelige budget for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (»agenturet«) for regnskabsåret 2013 ifølge dets årsregnskab var på 21 348 510 EUR, hvilket svarer til en stigning på 4,77 % sammenlignet med 2012;

    B.

    der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (»Revisionsrettens beretning«) har fastslået, at den har fået rimelig sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

    Opfølgning på decharge for 2012

    1.

    bemærker i Revisionsrettens beretning, at der er truffet korrigerende foranstaltninger, for så vidt angår de tre bemærkninger, der blev fremsat i Revisionsrettens beretning 2012, og at to ud af de tre anbefalinger er markeret som »afsluttet«, mens én er markeret som »ikke relevant«;

    2.

    anerkender fra agenturet, at:

    agenturet i 2012 indkøbte rengøringsydelser via rammekontrakter efter »kaskadeprincippet« med to leverandører, og at kontrahenterne på grund af en skrivefejl blev rangordnet forkert under bedømmelsen af tilbud; anerkender, at kontrakten i overensstemmelse med rapporteringen til Revisionsretten blev annulleret, rangordningen blev korrigeret, og der blev underskrevet en ny kontrakt med den leverandør, der havde vundet udbuddet

    der på agenturets websted findes oplysninger om virkningen af agenturets aktiviteter for EU-borgerne gennem adskillige værktøjer og gennem offentliggørelsen af strategiske dokumenter såsom den årlige aktivitetsrapport

    agenturet fortsat anvender Kommissionens retningslinjer vedrørende whistleblowing i henhold til en beslutning truffet af dets bestyrelse; bemærker, at disse retningslinjer bliver erstattet, så snart agenturet vedtager tilsynsmyndighedernes standardretningslinjer vedrørende whistleblowing

    samarbejdsaftalerne om tættere samordning blev indgået med Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, De Forenede Nationer, Det Europæiske Asylstøttekontor, Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, Det Europæiske Universitetsinstitut, Det Europæiske Ligestillingsinstitut og Europarådet;

    Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

    3.

    bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2013 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 100 %, og at udnyttelsesgraden for betalingsbevillinger var på 70,27 %, hvilket repræsenterer et fald på 11 % i forhold til 2012; erfarer på baggrund af Revisionsrettens beretning, at det store samlede omfang af forpligtede bevillinger tyder på, at forpligtelserne blev indgået rettidigt;

    Forpligtelser og fremførsler

    4.

    bemærker med bekymring, at niveauet af forpligtede bevillinger, der blev fremført til 2014, var højt: 27 % for afsnit II (administrationsudgifter) og 69 % for afsnit III (aktionsudgifter); anerkender, at fremførslerne under afsnit II primært vedrører det planlagte køb af IT-varer og -tjenester; anerkender desuden, at fremførslerne under afsnit III primært afspejler den flerårige karakter af agenturets operationelle projekter, hvor betalingerne sker i henhold til fastsatte frister; har fra agenturet fået fastslået, at omfanget af bortfald er mindre end 2 %, hvilket er et tegn på god planlægning og god forvaltning af fremførsler;

    Indkøbs- og ansættelsesprocedurer

    5.

    noterer sig, at hverken stikprøverne af transaktionerne eller andre revisionsresultater for 2013 har afstedkommet nogen bemærkninger til agenturets indkøbsprocedurer i Revisionsrettens beretning; noterer sig endvidere, at Revisionsretten ikke fremsatte bemærkninger vedrørende agenturets ansættelsesprocedurer i sin beretning;

    Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

    6.

    erfarer fra agenturet, at det har vedtaget midlertidige bestemmelser inden vedtagelsen af sin reviderede politik for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter på grundlag af Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i decentrale EU-agenturer; bemærker, at agenturet er i færd med at harmonisere bestemmelserne vedrørende sin bestyrelse, og at det er nødvendigt, at det vedtager bestemmelserne vedrørende sit personale; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om resultaterne af revisionen og harmoniseringen, når de foreligger;

    7.

    gentager sin anmodning til alle agenturer og fællesforetagender om systematisk at vedføje en standardiseret skabelon vedrørende offentliggørelse af deres endelige årsregnskab, som skal omfatte de data, der fremlægges i deres beretninger om gennemførelsen af budgettet, og de data, der fremlægges i deres beretninger om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning; opfordrer indtrængende agenturet til at harmonisere fremlæggelsen af sit årsregnskab med andre EU-agenturers årsregnskaber;

    8.

    konstaterer, at hvert medlem af udvælgelseskomitéen, der er involveret i ansættelsesproceduren, skal underskrive en erklæring om fravær af interessekonflikt og om fortrolighed;

    Intern revision

    9.

    noterer sig, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en risikovurdering med henblik på at udarbejde IAS' nye strategiske revisionsplan 2013-2015; anerkender, at IAS efter risikovurderingen fandt kontrollen af alle processerne tilfredsstillende, og at ingen proces var højrisikoområdet; erfarer fra agenturet, at dets bestyrelse godkendte IAS' strategiske revisionsplan i maj 2013;

    10.

    noterer sig, at IAS gennemførte revisionen vedrørende forvaltningen af de menneskelige ressourcer i september 2013 med det revisionsmål at foretage en vurdering af og sørge for et uafhængigt tilsyn med tilstrækkeligheden og effektiviteten af det interne kontrolsystem til forvaltning af de menneskelige ressourcer; bemærker, at IAS som følge af revisionen fremsatte seks anbefalinger, hvoraf to var klassificeret som »meget vigtige« og fire som »vigtige«; bemærker endvidere, at agenturet fremsendte en overordnet handlingsplan, som blev godkendt af IAS med det formål at løse de problemer, der var blevet konstateret, og at agenturet træffer foranstaltninger vedrørende alle anbefalingerne;

    11.

    konstaterer, at IAS gennemførte en begrænset revision vedrørende kontraktforvaltning i oktober 2013, som afstedkom tre anbefalinger, hvoraf én blev klassificeret som »meget vigtig« og to som »vigtige«; bemærker endvidere, at agenturet fremsendte en overordnet handlingsplan, som blev godkendt af IAS med det formål at løse problemerne vedrørende kontraktforvaltning, og at agenturet træffer foranstaltninger vedrørende alle anbefalingerne;

    12.

    anerkender, at IAS i 2013 fulgte op på gennemførelsen af sine tidligere anbefalinger gennem en skrivebordskontrol, og at den ikke fandt nogen udestående anbefalinger ved årets udgang;

    13.

    henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 29. april 2015 (1) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

    (1)  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0130 (se side 431 i denne EUT).


    Top