EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R1490

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1490 af 3. september 2015 om godkendelse af præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Pancosma France S.A.S.) (EØS-relevant tekst)

EUT L 231 af 4.9.2015, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/1490/oj

4.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 231/4


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1490

af 3. september 2015

om godkendelse af præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Pancosma France S.A.S.)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse.

(2)

Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003.

(3)

Ansøgningen vedrører godkendelse af præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, til klassificering i tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. januar 2015 (2), at præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum på de påtænkte anvendelsesbetingelser ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller miljøet, og at det potentielt kan forbedre forholdet mellem foderindtag og tilvækst hos slagtekyllinger. Autoriteten mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(5)

Vurderingen af præparatet af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Anvendelsen af præparatet bør derfor godkendes som fastlagt i bilaget til nærværende forordning.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »andre zootekniske tilsætningsstoffer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. september 2015.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EFSA Journal 2015;13(2):4011.


BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

mg/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: andre zootekniske tilsætningsstoffer (forbedring af zootekniske parametre)

4d11

Pancosma France S.A.S.

Præparat af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af carvacrol, kanelaldehyd og oleoresiner af Capsicum med et indhold af:

carvacrol på 4,6 %-5,3 %

kanelaldehyd på 2,6 %-3,2 %

oleoresiner af Capsicum på ≥ 2 % (med et samlet indhold af capsaicin og dihydrocapsaicin på 0,06 %-0,21 %)

Aktivstoffernes karakteristika

carvacrol (1) (renhed ≥ 98 %)

C10H14O. CAS- nummer: 499-75-2

kanelaldehyd (1) (renhed ≥ 98 %)

C9H8O. CAS-nummer: 104-55-2

oleoresiner af Capsicum med et samlet minimumsindhold af capsaicin og dihydrocapsaicin på 6 %-7 %

Analysemetode  (2)

Til kvantificering af carvacrol, kanelaldehyd, capsaicin og dihydrocapsaicin i fodertilsætningsstoffet:

gaskromatografi med flammeioniseringsdetektor (GC/FID)

Slagtekyllinger

100

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelserne og pelleteringsstabilitet.

2.

Tilsætningsstoffet må ikke anvendes sammen med andre kilder til carvacrol, kanelaldehyd, capsaicin og dihydrocapsaicin.

3.

Sikkerhedsforanstaltninger: Der skal bæres åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker under håndteringen.

4.

Anbefalet minimumsdosis: 100 mg/kg fuldfoder.

24. september 2025


(1)  JECFA, Online Edition: »Specifications for Flavourings« (http://www.fao.org/ag/agn/jecfa-flav/index.html#T).

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


Top