5.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/12

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse (»den oprindelige undersøgelse«) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 383/2009 (2), senest ændret ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 986/2012 (3), en endelig antidumpingtold på importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Foranstaltningerne indførtes i form af en værditold på 46,2 % med undtagelse af Kiswire Qingdao, Ltd. (0 %) samt Ossen Innovation Materials Co. Joint Stock Company Ltd. og Ossen Jiujiang Steel Wire Cable Co. Ltd. (begge 31,1 %).

(3)

Den 7. februar 2014 modtog Kommissionen efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (4) af de gældende antidumpingforanstaltninger en anmodning om indledning af en udløbsundersøgelse af disse foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(4)

Anmodningen blev indgivet af European Stress Information Service (»ESIS«) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der repræsenterer mere end 25 % af den samlede EU-produktion af visse PSC-tråde og -strenge.

(5)

Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fornyet dumping og skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Kommissionen fastslog efter høring af udvalget oprettet ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse, og offentliggjorde den 8. maj 2014 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (5) (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Undersøgelsen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2013 til den 31. marts 2014 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2010 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(8)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, EU-producenterne, de eksporterende producenter i Kina, importørerne og de EU-brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for Kina om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(9)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina samt ikke forretningsmæssigt forbundne importører i EU anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at man påtænkte at anvende stikprøver for disse interesserede parter, jf. grundforordningens artikel 17.

(10)

I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen, at den midlertidigt havde udvalgt en stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udvalgte stikprøven på baggrund af produktionen af den samme vare. Stikprøven bestod af fem EU-producenter. EU-producenterne i stikprøven tegnede sig for 64 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den midlertidige stikprøve, men modtog ikke nogen bemærkninger. Den midlertidige stikprøve blev derfor bekræftet og anses for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(11)

For at sætte Kommissionen i stand til at afgøre, om det var nødvendigt at anvende stikprøver af de eksporterende producenter i Kina og af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen, blev disse parter anmodet om at give sig til kende og meddele Kommissionen de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. Da ingen af disse parter henvendte sig, var stikprøver imidlertid ikke nødvendige for eksporterende producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(12)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade samt om Unionens interesser.

(13)

Kommissionen sendte derfor spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt og til alle andre parter, der anmodede herom indenfor tidsfristerne fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig kendte eksporterende producenter i Kina, kendte producenter i otte tredjelande med markedsøkonomi, for hvilke der er indikationer på, at der finder produktion sted af den samme vare, EU-producenterne i stikprøven og kendte EU-brugere.

(14)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de fem udvalgte EU-producenter og yderligere tolv producenter. Der blev modtaget en spørgeskemabesvarelse fra en bruger. Elleve brugere og tre leverandører indgav skriftlige redegørelser. Ingen af de kinesiske eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet. Der blev modtaget tre spørgeskemabesvarelser fra producenter i tredjelande med markedsøkonomi.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(16)

Den pågældende vare er ikke belagte, ikke overtrukne tråde af ulegeret stål, tråde af ulegeret stål belagt eller overtrukket med zink og snoet tråd af ulegeret stål (også belagt eller overtrukket) med højst 18 tråde, med et indhold af karbon på 0,6 vægtprocent og derover, med største tværmål over 3 mm, normalt tariferet under KN-kode ex 7217 10 90, ex 7217 20 90, ex 7312 10 61, ex 7312 10 65 og ex 7312 10 69 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina. Galvaniseret tråd snoet med syv tråde (uden yderligere overtrækning), hvor midtertrådens tværmål er identisk med eller under 3 % større end tværmålet af hver af de seks andre tråde, er ikke underlagt de gældende foranstaltninger og er ikke underlagt denne undersøgelse.

(17)

Den pågældende vare anvendes mest til armering af beton i byggeindustrien, men den kan også findes i ophængningskonstruktioner og skråstagsbroer. Den fremstilles af valsetråd med højt kulstofindhold, som renses, trækkes, opvarmes og — i tilfælde af strenge — snoes sammen for at opnå særlige karakteristika vedrørende diameter, modstandsdygtighed og stabilitet.

(18)

Den fornyede undersøgelse bekræftede, at de PSC-tråde og -strenge, der produceres og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, dem, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i Sydafrika, der fungerede som referenceland, og dem, der produceres i Kina og potentielt kan sælges til Unionen, reelt har de samme grundlæggende fysiske og tekniske karakteristika og den samme grundlæggende anvendelse.

(19)

Varerne anses derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(20)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Kina.

(21)

Kina eksporterede ubetydelige mængder af den pågældende vare i den nuværende undersøgelsesperiode. Der er derfor ikke sandsynlighed for fortsat dumping fra Kina. Vurderingen var begrænset til sandsynligheden for fornyet dumping baseret på priserne ved eksport til andre tredjelande.

(22)

Som nævnt i betragtning 14 ovenfor modtog Kommissionen ingen besvarelser fra kinesiske eksporterende producenter. På grund af manglen på samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er den overordnede analyse, herunder dumpingberegningen, baseret på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. De kinesiske myndigheder blev underrettet om, at Kommissionen havde til hensigt i henhold til grundforordningens artikel 18 at træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger.

(23)

Sandsynligheden for fornyet dumping blev vurderet ud fra oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelse i kombination med andre informationskilder, som f.eks. handelsstatistikker over import og eksport (fra Eurostat og kinesiske og andre tredjelandes statistikker) og rapporter fra industrien.

(24)

Kina anses ikke for at være et land med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Tyrkiet blev brugt som et tredjeland med markedsøkonomi i den oprindelige undersøgelse for at fastlægge den normale værdi (»referenceland«).

(25)

I indledningsmeddelelsen: i) påtænkte Kommissionen som foreslået af ansøgeren igen at anvende Tyrkiet som et referenceland i denne udløbsundersøgelse, ii) identificerede Kommissionen andre tredjelande med markedsøkonomi, der eksporterer PSC-tråde og -strenge til Unionen, nemlig Brasilien, Indien, Rusland, Sydafrika, Sydkorea og Thailand. Disse lande havde de højeste niveauer af import af PSC-tråde og -strenge til Unionen i 2013 (baseret på Eurostatdata).

(26)

Kommissionen undersøgte om, der er produktion og salg af PSC-tråde og -strenge i de tredjelande med markedsøkonomi, hvor der er tegn på, at der produceres PSC-tråde og -strenge. Kommissionen tog kontakt til producenter og deres branchesammenslutninger i syv stålproducerende lande, som der er henvist til i indledningsmeddelelsen, og USA.

(27)

Kommissionen modtog spørgeskemabesvarelser fra producenter i Indien, Sydafrika og Tyrkiet. Ansøgeren har indsendt en indsigelse mod, at Indien anvendes som referenceland, idet det hævdes, at dets hjemmemarked er fordrejet af regeringssubsidier, som stålindustrien nyder godt af. Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra andre interesserede parter.

(28)

Kommissionen konkluderede, at Sydafrika var det mest passende referenceland i denne undersøgelse på baggrund af følgende elementer:

(29)

Oplysningerne modtaget fra den samarbejdende producent i referencelandet blev brugt til at fastsætte Kinas normale værdi i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(30)

Kommissionen undersøgte først om den samarbejdende producents samlede salg på hjemmemarkedet i referencelandet var repræsentativt. Salget på hjemmemarkedet af samme vare til uafhængige kunder udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af PSC-tråde og -strenge til tredjelande anvendt i dumpingberegningen i den nuværende undersøgelsesperiode. På grundlag heraf var den samarbejdende producents samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet i referencelandet repræsentativt.

(31)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til tredjelandene anvendt i dumpingberegningen.

(32)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregning af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(33)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om salgstransaktionerne har været rentable eller ej, hvis:

(34)

I dette tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(35)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype for kun det rentable salg af varetyperne på hjemmemarkedet i den nuværende undersøgelsesperiode, hvor:

(36)

For en varetype, hvor der ikke var noget salg på hjemmemarkedet i referencelandet, blev den normale værdi beregnet ved at lægge et vist beløb for salg, generelle og administrative omkostninger og fortjeneste til de vejede gennemsnitlige omkostninger ved fremstilling af den samme vare i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(37)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 6, var dette beløb baseret på faktiske data i forbindelse med den samarbejdende producents produktion og salg i normal handel af samme vare i referencelandet.

(38)

Da ingen af de kinesiske eksporterende producenter samarbejdede, var det nødvendigt at basere eksportpriserne på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

(39)

Kommissionen analyserede statistikkerne fra Eurostat. De importerede mængder af varen fra Kina var meget begrænsede, og priserne blev derfor ikke anset for at være repræsentative.

(40)

Kommissionen analyserede de kinesiske handelsstatistikker. I disse statistikker er den pågældende vare klassificeret under HS-koder, der omfattede andre varer med betydeligt højere værdi, såsom varer af rustfrit stål og stålwirer. Kommissionen fandt derfor, at de kinesiske handelsstatistikker ikke kunne anvendes til at etablere den pågældende vares sandsynlige eksportpris.

(41)

Kommissionen valgte de vigtigste modtagerlande for den kinesiske eksport foretaget under de HS-koder, der omfatter den pågældende vare (Brasilien, Japan, Malaysia, Sydkorea, USA og Vietnam). Kommissionen undersøgte endvidere, om disse landes importstatistikker gjorde det muligt at identificere PSC-tråde og -strenge som den pågældende vare og viste, at sådanne PSC-tråde og -strenge var blevet importeret i væsentlige mængder. Da kun nogle af disse landes handelsstatistikker opfyldte disse to kriterier, blev den sandsynlige eksportpris fastsat ud fra sådanne handelsstatistikker om import fra Kina.

(42)

Sammenligningen mellem den normale værdi og den sandsynlige eksportpris blev foretaget på fob-basis i Kina.

(43)

For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prissammenligneligheden. Der blev taget hensyn til forskelle i transport- og forsikringsomkostninger, ikke-refusionsberettiget moms, eksportomkostninger samt rabatter og afslag, når dette var relevant.

(44)

På baggrund af ovenstående var den sandsynlige dumpingmargen som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2, 27,2 %.

(45)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er følgende kilder blevet anvendt:

(46)

Den kinesiske stålindustri er kendt som værende langt den største i verden. Ifølge oplysninger indgivet af ansøgeren havde Kina en årlig produktion på mellem 2,5 og 3 mio. ton PSC-tråde og -strenge i 2013 og en skønnet kapacitet på mellem 4 og 5 mio. ton. Mellem 1 og 1,5 mio. ton af denne produktion blev eksporteret til tredjelande, og mellem 1 og 2 mio. ton blev solgt på hjemmemarkedet. Importen af PSC-tråde og -strenge til Kina var ubetydelig. Den uanvendte produktionskapacitet i Kina (dvs. mellem 1,5 og 2 mio. ton) er mindst tre gange så stor som EU-markedet.

(47)

Ansøgeren vurderede selv, at den kinesiske produktionskapacitet for PSC-tråde og -strenge langt overstiger 11 mio. ton om året. Med salg på hjemmemarkedet og eksportsalg på mellem 6 og 7 mio. ton om året ville den samlede uudnyttede kapacitet så være mere end 4 mio. ton.

(48)

Importen fra Kina i denne henseende fordobledes syv gange på tre år, før foranstaltningerne blev indført, og nåede næsten op på 87 000 ton (det svarer til 8,2 % af forbruget under den oprindelige undersøgelse, men 17 % af forbruget på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode).

(49)

Hvis foranstaltningerne ophæves, er der således en betydelig risiko for, at kinesiske eksporterende producenter vil sælge betydelige mængder af PSC-tråde og -strenge til EU-markedet.

(50)

På grund af manglende samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenters side er konklusionerne baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Vurderingen af risikoen for omdirigering af handelen til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves, er baseret på offentligt tilgængelige kilder.

(51)

EU-markedet er betydeligt og var skønsmæssigt 365 mio. EUR værd i den nuværende undersøgelsesperiode. Ydermere blev den kinesiske eksports underbud i de relevante tredjelande omtalt i betragtning (41) sammenlignet med EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspris fastsat til 47 % ved denne undersøgelse. Disse prisforskelle viser tydeligt EU-markedets tiltrækningskraft og kinesernes evne til at konkurrere på prisen, hvis foranstaltningerne ophæves.

(52)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsendte de interesserede parter oplysninger, som, udover priserne på EU-markedet, viser EU-markedets tiltrækningskraft. Disse omfatter:

Disse oplysninger viser, at prisen ikke er det eneste element, der gør Unionen til et attraktivt marked for de kinesiske eksportører.

(53)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der er en betydelig risiko for omdirigering af handelen fra mindre attraktive tredjelande til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(54)

Den uudnyttede overskudskapacitet i Kina og EU-markedets tiltrækningskraft fører til den konklusion, at der er risiko for, at den kinesiske dumpingeksport af den pågældende vare vil stige betydeligt, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(55)

Den samme vare blev produceret af 21 EU-producenter i den betragtede periode. Disse 21 virksomheder udgør derfor »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(56)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget ved at lægge EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet sammen med importen fra Kina og andre tredjelande ved at anvende Eurostatdata på Taric-kodeniveau (Den Europæiske Unions integrerede toldtarif).

(57)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

EU-forbrug

(58)

EU-forbruget faldt med 12 % i den betragtede periode. Dette fald i efterspørgslen fandt hovedsagelig sted i 2011-2012 og afspejler en generel tendens i byggesektoren i kølvandet på den finansielle krise.

(59)

Mængden og markedsandelen af den kinesiske import blev fastlagt på grundlag af Eurostatdata.

(60)

Importmængden til Unionen fra det pågældende land og dets markedsandel udviklede sig således:

Tabel 2

Kinas importmængde og markedsandel

(61)

Indførelsen af antidumpingforanstaltninger stoppede næsten den kinesiske import. Importen fra Kina var meget begrænset i den betragtede periode, og den faldt fra 676 ton i 2010 (0,1 % af EU-markedet) til 99 ton i den nuværende undersøgelsesperiode.

(62)

Det meget beskedne salg af den pågældende vare fra Kina til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode kan ikke anvendes til at drage entydige konklusioner.

(63)

Da de kinesiske handelsstatistikker ikke kunne anvendes for kinesisk eksport til andre markeder (se betragtning 40 ovenfor), blev den sandsynlige eksportpris fastlagt på grundlag af visse tredjelandes handelsstatistikker vedrørende import af PSC-tråde og -strenge fra Kina (se betragtning 41 ovenfor).

(64)

Priserne på den samme vare produceret og solgt af EU-erhvervsgrenen blev sammenlignet med priserne på PSC-tråde og -strenge produceret i Kina og solgt til visse tredjelande justeret i forhold til cif-prisen ved EU-grænsen.

(65)

Prissammenligningen viste en betydelig sandsynlig underbudsmargen på 47 %.

(66)

Mængden, markedsandelen og priserne for import fra andre tredjelande udviklede sig således:

Tabel 3

Andre tredjelandes importmængde og markedsandel

(67)

Importen fra andre tredjelande undtagen Kina havde en relativ stabil markedsandel på mellem 4,6 % og 5,9 % i den betragtede periode. Mere end halvdelen af denne import kom fra Thailand og Sydafrika. Andre eksporterende lande omfattede Indien, Rusland og Ukraine.

(68)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(69)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(70)

EU-produktionen faldt med 12 % i den betragtede periode. På grund af stabiliteten i EU-erhvervsgrenens markedsandel fulgte produktionen udviklingen i forbruget af den pågældende vare tæt i EU-markedet.

(71)

EU-erhvervsgrenen reagerede på faldet i produktionsmængde ved at omstrukturere betydeligt. Omstruktureringen førte til en nedgang på 18 % i produktionskapaciteten i den betragtede periode, hvilket oversteg nedgangen i efterspørgsel.

(72)

Som følge heraf forbedredes kapacitetsudnyttelsen fra 66 % til 70 % i den betragtede periode. Den forblev ikke desto mindre under sit optimale niveau, hvilket er tegn på vedblivende overskudskapacitet i EU-erhvervsgrenen.

(73)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(74)

Den samme vares salgsmængde for EU-erhvervsgrenen faldt med 12 % i den betragtede periode på linje med udviklingen i EU-forbruget.

(75)

EU-erhvervsgrenens markedsandel forblev i det store og hele stabil i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens gennemsnitspris var 10 % under gennemsnitsprisen for import fra tredjelande i de sidste tre år af den nuværende undersøgelsesperiode og i det store og hele ens før.

(76)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt i samme forhold som EU-forbruget, hvilket er lig med en stabil markedsandel på 95,2 %.

(77)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(78)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt betydeligt i den betragtede periode som en konsekvens af erhvervsgrenens omstrukturering. Antallet af ansatte faldt fra 1 580 i 2010 til 1 267 i den nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

Produktiviteten steg med 9 % i den betragtede periode. Dette skyldtes en større nedgang i beskæftigelsen end i EU-produktionen.

(80)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Gennemsnitlige salgspriser i Unionen

(81)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 5 % i den betragtede periode. Stigningen mellem 2010 og 2011 og det efterfølgende fald det følgende år afspejler primært råmaterialets øgede pris. Den følgende nedgang i pris er mere knyttet til det prispres, der følger af den kombinerede virkning af nedgangen i EU-forbruget og tilstedeværelsen af overskudskapacitet i EU-erhvervsgrenen.

(82)

Enhedsproduktionsomkostningerne faldt med 7 % i den betragtede periode. Som nævnt ovenfor var stigningen, der blev observeret i de første to år, et resultat af prisstigningen for råmaterialet. Takket være betydelige omstruktureringstiltag og forbedring af kapacitetsudnyttelsen og produktiviteten lykkedes det industrien at balancere produktionsomkostningerne og de gennemsnitlige salgspriser i den nuværende undersøgelsesperiode.

(83)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(84)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat steg med 6 %. Udover inflationens virkning er dette primært tegn på koncentrering af jobtab i lande med lave lønomkostninger og på de tiltag, der er taget for at forbedre produktiviteten.

(85)

EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(86)

Slutlagrene voksede samlet med 8 % i den betragtede periode. Slutlagrene i procent af produktionen forblev dog en stabil og lav procentdel af EU-produktionen.

(87)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(88)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten for producenterne i stikprøven er overordnet set forbedret i den betragtede periode fra et meget lavt udgangspunkt på – 3,2 % til et nulpunkt (break even) i den nuværende undersøgelsesperiode.

(89)

Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at finansiere sine aktiviteter. Nettolikviditeten udviste den samme tendens som rentabilitet, dvs. en vedvarende forbedring over den betragtede periode med en tydelig forbedring i de sidste tre perioder inden den nuværende undersøgelsesperiode.

(90)

Investeringerne faldt med 48 % i den betragtede periode. De udgjordes hovedsagelig af de investeringer, der var nødvendige for vedligehold.

(91)

Som med de andre finansielle indikatorer var investeringsafkastet fra produktion og salg af den samme vare negativt, men forbedret siden 2011. Forskellen i procent i forhold til de andre finansielle indikatorer er udtryk for EU-erhvervsgrenens lave kapitalintensitet og faldet i nettoaktiver på grund af de begrænsede investeringer.

(92)

I en økonomisk sammenhæng karakteriseret af begrænset adgang til finansiering, særlig for erhvervsgrene knyttet til byggesektoren, og under hensyntagen til EU-erhvervsgrenens finansielle situation, var dens evne til at rejse ny kapital yderst begrænset.

(93)

Det blev i undersøgelsen fastslået, at der var sandsynlighed for fornyet dumping med betydelige margener. Størrelsen kan derfor ikke betragtes som ubetydelig.

(94)

De makroøkonomiske indikatorer, der er blevet gennemgået ovenfor, viser, at EU-erhvervsgrenen stadig befinder sig i en udsat og sårbar situation, selv om antidumpingforanstaltningerne delvis har opnået deres tilsigtede resultat ved at afhjælpe den skade, EU-producenterne har lidt. I den betragtede periode faldt produktionsmængden med 12 %, salgsmængden til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i EU med 12 % og beskæftigelsen med 20 %. EU-erhvervsgrenen tabte penge i hele den betragtede periode. Der kunne således ikke konstateres en fuldstændig genrejsning efter tidligere dumping, og Kommissionen konkluderer, at EU-erhvervsgrenen fortsat er meget sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet.

(95)

De vigtigste skadesindikatorer udviste en negativ tendens forbundet med virkningen af den krise, som byggesektoren oplevede. Forbruget, produktionsmængden og salget faldt dermed med 12 % i den betragtede periode.

(96)

Foranstaltningerne har dog været effektive til at hjælpe EU-erhvervsgrenen igennem denne krise og gennemføre betydelige omstruktureringstiltag ved at reducere produktionskapaciteten og arbejdsstyrken.

(97)

Der er dukket tegn op på forbedringer i de sidste år af den betragtede periode, idet der er observeret stigninger i produktivitet og kapacitetsudnyttelse. Desuden er produktionsomkostningerne bragt i nærheden af den gennemsnitlige salgspris.

(98)

Ikke desto mindre er EU-erhvervsgrenens situation fortsat udsat. Selv om de fleste finansielle indikatorer har forbedret sig, har de fortsat ikke nået et bæredygtigt niveau. Forbruget og priserne er fortsat trykkede, og der er tegn på vedvarende overkapacitet i Unionen.

(99)

Antidumpingforanstaltningerne har delvis opfyldt deres mål ved at fjerne noget af den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen som følge af dumpingimporten fra Kina. Selv om finansielle indikatorer som rentabilitet og investeringsafkast er blevet forbedret igennem hele den betragtede periode, så er de forblevet negative. Likviditeten er også forbedret og er blevet en smule positiv. Det er derfor klart, at EU-erhvervsgrenen endnu ikke fuldt ud har overvundet virkningerne af den tidligere dumping og stadig er i en udsat situation og dermed er meget sårbar over for enhver fornyet dumpingimport.

(100)

Selv om EU-erhvervsgrenens udsatte situation blev anset for at være en væsentlig skade, ville dette ikke kunne tilskrives importen fra Kina, der har en markedsandel på mindre end 1 % af EU-markedet. EU-erhvervsgrenen har været i stand til at fastholde sin markedsandel og begrænse sit tab i fraværet af pristryk fra Kina.

(101)

EU-erhvervsgrenens situation er forbedret, men den er fortsat udsat. Mængden af den kinesiske import var begrænset i hele den betragtede periode. Samtidig har undersøgelsen, som beskrevet i betragtning 20 til 54 ovenfor, vist, at fornyet dumping er sandsynlig, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(102)

Kommissionen vurderede sandsynligheden for fornyet skade, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe, navnlig den kinesiske eksports potentielle indvirkning på EU-markedet og EU-erhvervsgrenen, i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(103)

Denne analyse fokuserede på de kinesiske eksporterende producenters overskudskapacitet og deres prisadfærd, når de eksporterer til andre lande.

(104)

Som det blev fastlagt i betragtning 46 ovenfor, så var den samlede overskudskapacitet i produktionen af PSC-tråde og -strenge i Kina skønnet til at være omkring 1,7 mio. ton i 2013. Denne mængde oversteg langt det samlede EU-forbrug i den samme periode.

(105)

Det kan med rimelighed konkluderes, at i det mindste en del af denne overskudskapacitet med stor sandsynlighed vil blive sendt til EU-markedet, hvis foranstaltningerne ophæves.

(106)

Importen fra Kina i denne henseende fordobledes syv gange på tre år, som nævnt i betragtning 48, før foranstaltningerne blev indført, og nåede næsten op på 87 000 ton. Det svarer til 8,2 % af forbruget under den oprindelige undersøgelse eller 17 % af det nuværende forbrug på EU-markedet. Det viser den kinesiske imports evne til hurtigt at trænge ind på EU-markedet i fravær af foranstaltninger.

(107)

Som nævnt i betragtning 65 ovenfor vil de kinesiske importpriser uden antidumpingtold sandsynligvis underbyde EU-erhvervsgrenens salgspriser med en betydelig margen (47 %). Denne meget store sandsynlige underbudsmargen, der er baseret på en sammenligning af kinesiske eksportpriser til tredjelande og EU-erhvervsgrenens priser, gør EU-markedet mere attraktivt for kinesisk eksport end andre markeder i tredjelande. Hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, kan de kinesiske eksporterende producenter faktisk eksportere til Unionen til priser, der er over priserne i tredjelande, mens de stadig underbyder EU-erhvervsgrenens priser.

(108)

Kommissionen konkluderede på dette grundlag, at uden foranstaltninger vil de kinesiske eksporterende producenter sandsynligvis øge pristrykket og deres markedsandel på EU-markedet og derved forårsage væsentlig skade på EU-erhvervsgrenen.

(109)

I lyset af undersøgelsens konklusioner, navnlig den skønnede overskudskapacitet hos de kinesiske eksporterende producenter og de forventede prisniveauer for den kinesiske import, forventes det, at ophævelse af foranstaltningerne med al sandsynlighed vil føre til fornyet skade og yderligere forværre EU-erhvervsgrenens udsatte situation på grund af den sandsynlige stigning i den kinesiske import til dumpingpriser, der underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser.

(110)

I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes, leverandørernes og brugernes interesser.

(111)

Alle interesserede parter fik, jf. grundforordningens artikel 21, stk. 2, mulighed for at fremsætte bemærkninger.

(112)

På dette grundlag undersøgte Kommissionen, om der til trods for konklusionerne om sandsynligheden for fornyet dumping og skade var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at opretholde de gældende foranstaltninger.

(113)

Undersøgelsen fastslog, at der var en sandsynlighed for fornyet væsentlig skade, hvis foranstaltningerne mod kinesisk import fik lov at udløbe.

(114)

Hvis foranstaltningerne opretholdes, forventes det, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at fuldende sin omstrukturering og eventuelt forbedre rentabiliteten.

(115)

Kommissionen konkluderede derfor, at opretholdelsen af de gældende foranstaltninger mod Kina ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(116)

Der var ingen importører eller forhandlere, der henvendte sig efter offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen.

(117)

Selv om det ikke kan udelukkes, at indførelsen af foranstaltningerne havde en negativ indflydelse på deres aktivitet, er importørerne ikke afhængige af Kina og kan skaffe PSC-tråde og -strenge fra andre leverandørlande som Thailand og Sydafrika.

(118)

Tre leverandører udtrykte deres støtte til foranstaltningerne. To af dem producerer valsetråd og er forbundne med ansøgeren. Den tredje virksomhed leverede dybtrækningssmøremiddel og kemikalier til EU-erhvervsgrenen.

(119)

Valsetråd solgt til EU-erhvervsgrenen udgør en lille andel af sektorens omsætning, og ophævelse af foranstaltningerne forventes derfor ikke at have nogen betydelig virkning på leverandørerne. Det er ikke desto mindre i valsetrådsproducenternes interesse, at foranstaltningerne opretholdes.

(120)

Tolv brugere henvendte sig i forbindelse med denne undersøgelse for at give udtryk for deres støtte til foranstaltningerne, herunder en virksomhed med en stor købsmængde af den samme vare.

(121)

Der var ingen brugere, der svarede på hele spørgeskemaet. Den oprindelige undersøgelse fastlagde dog, at PSC-tråde og -strenge udgjorde 5 % af deres produktionsomkostninger og under 1 % af deres endelige kunders.

(122)

Uden foranstaltninger mod andre lande end Kina har brugerne adgang til alternative leveringskilder. Desuden har de største EU-producenter lignende markedsandele, hvilket giver et højt niveau af intern konkurrence.

(123)

De brugere, der henvendte sig, udtrykte bekymring over, at ophævelse af foranstaltningerne ville destabilisere EU-erhvervsgrenen og derfor påvirke pålideligheden af deres forsyningskæde. De tillagde leveringssikkerheden større værdi end mulige omkostningsbesparelser.

(124)

I lyset af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke er nogen tvingende grunde i forbindelse med EU's interesser til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger mod Kina.

(125)

Det følger af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse for- og efterspændte tråde og strenge af ulegeret stål (PSC-tråde og -strenge) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og indført ved forordning (EF) nr. 383/2009 bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(126)

Den individuelle antidumpingtold for de virksomheder, der er nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den pågældende vare, som er fremstillet af disse virksomheder og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Import af den pågældende vare, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(127)

En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (6). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, der dokumenterer, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den toldsats, der gælder for den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der gælder for den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(128)

Denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det udvalg, der er nedsat i medfør af grundforordningens artikel 15, stk. 1, —