Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0388

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/388 af 5. marts 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 65 af 10.3.2015, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/388/oj

    10.3.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 65/9


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/388

    af 5. marts 2015

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2015.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Heinz ZOUREK

    Generaldirektør for beskatning og toldunion


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    Et ark af plast med dimensionerne 52 cm × 62 cm × 150 μm, som indeholder 24 antenner. Hver antenne består af viklinger af kobbertråde om en plan, rektangulær form og er forbundet med to kontaktflader. Antennerne frembydes i en gruppe på 8 × 3 og er limet side om side på plastarket.

    Plastarket indeholder ikke elektroniske chips.

    Antennerne frembydes til anvendelse som dele af smart cards.

    Se billedet (1)

    8504 50 95

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 a) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8504, 8504 50 og 8504 50 95.

    Da antennerne alene består af viklinger, der fungerer som induktionsspoler, henhører de under pos. 8504 som induktionsspoler. Derfor er tarifering under pos. 8548 som dele, der ikke er tariferet andetsteds i kapitel 85, udelukket.

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8504 50 95 som induktionsspoler i andre tilfælde.

    Image


    (1)  Billedet tjener kun til information.


    Top