Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014BP0905(05)

Europa-Parlamentets beslutning af 3. april 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUT L 266 af 5.9.2014, p. 117–122 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/res/2014/905(5)/oj

5.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 266/117


EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

af 3. april 2014

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

EUROPA-PARLAMENTET,

der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012 (1),

der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2012 (COM(2013) 570 — C7-0282/2013) (2),

der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2012, med institutionernes svar (3),

der henviser til Revisionsrettens erklæring (4) for regnskabsåret 2012 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (6), særlig artikel 164, 165, 166 og 167,

der henviser til sine tidligere dechargeafgørelser og -beslutninger,

der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0199/2014),

1.

bemærker, at Revisionsretten på grundlag af sin revision konkluderede, at betalingerne vedrørende institutionernes og organernes administrationsudgifter og andre udgifter for regnskabsåret, der afsluttedes den 31. december 2012, som helhed betragtet var uden væsentlig fejlforekomst;

2.

glæder sig over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i sit andet regnskabsår er fortsat med at gennemføre sit budget, uden at Revisionsretten har kunnet konstatere væsentlige fejl, og at de fleste af de problemer, der blev konstateret i Revisionsrettens årsberetning for 2011 som følge af etableringsprocessen, ikke er blevet gentaget;

3.

understreger, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2012 bemærkede, at man ikke havde fundet nogen væsentlige svagheder på de reviderede områder for EU-Udenrigstjenesten; bemærker, at der fortsat var visse svagheder ved forvaltningen af tillæg af social karakter, og beklager, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2012 rapporterede de samme problemer som i 2011; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre alle de fremførte bemærkninger; ser med tilfredshed på de skridt, som EU-Udenrigstjenesten foreløbig har truffet på dette område, og opfordrer den til at fremskynde gennemførelsen af sit nye program til løsning af disse problemer;

4.

er bekymret over, at PMO-systemet endnu ikke var fuldt funktionsdygtigt i 2012, hvilket medførte forkerte betalinger af tillæg af social karakter til de ansatte;

5.

bemærker svarene på Revisionsrettens bemærkninger og beklager, at de udelukkende beskriver foranstaltninger, der blev truffet i 2013;

6.

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter i slutningen af 2012 var på 184 100 000 EUR med en gennemførelsesgrad for forpligtelser på 99,35 % og var på 304 500 000 EUR for delegationerne med en gennemførelsesgrad for forpligtelser på 99,45 %; bemærker, at delegationernes budget måtte suppleres af Kommissionen til i alt 268 000 000 EUR;

7.

er bekymret over fremførslen af bevillinger i 2012; foreslår, at man udvikler nøgleresultatindikatorer til at overvåge de mest kritiske områder med henblik på at forbedre budgetgennemførslen i løbet af de kommende år;

8.

minder om, at EU-Udenrigstjenesten er en nyligt oprettet institution, der er resultatet af en konsolidering af en række forskellige tjenester, og at 2011 var dens første driftsår med mange tekniske udfordringer at løfte, navnlig hvad angår indkøb og ansættelse; bemærker, at den overdrevne administrative byrde som følge af nødvendige tiltag for EU-Udenrigstjenestens oprettelse er blevet reduceret i 2012; er dog bekymret over, at EU-Udenrigstjenestens administrerende direktør fortsat udtrykker forbehold, hvad angår nogle af EU-delegationernes kontrakter på sikkerhedsområdet, og at en række EU-delegationer ligeledes har udtrykt deres forbehold;

9.

glæder sig over det detaljerede svar på en lang række skriftlige og mundtlige forespørgsler fra medlemmer af Parlamentets Budgetkontroludvalg;

10.

bemærker betydningen af den nuværende decharge for fastsættelsen af en ramme for fremtidige dechargeprocedurer og mener, at den vil styrke forventningerne til fremtidige udviklinger og forbedringer af effektiviteten af EU-Udenrigstjenesten og dens aktiviteter;

11.

bemærker vanskelighederne forbundet med gennemførelsen af et budget med forskellige kilder, som ikke er afbalancerede, navnlig delegationernes delte omkostninger;

12.

mener, at den nuværende opbygning af EU-Udenrigstjenestens budget med bidrag fra Kommissionens 26 forskellige budgetposter og Den Europæiske Udviklingsfond umuliggør et klart overblik over de reelle omkostninger og udgifter for EU-Udenrigstjenestens og delegationernes arbejde; understøtter EU-Udenrigstjenestens forslag fra november 2013 om forenkling og opfordrer Kommissionen til at gennemføre de foreslåede ændringer og undersøge mulighederne for yderligere at forenkle den aktuelle finansiering af EU-Udenrigstjenesten;

13.

anser det faktum, at stillinger i EU-Udenrigstjenesten nu også er åbne for Parlamentets tjenestemænd, som en positiv udvikling;

14.

er enig i målet om at nå en andel på en tredjedel nationale diplomater af det samlede antal ansatte i EU-Udenrigstjenesten inden fristen medio 2013; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke er en statisk enhed, og at personaleudvælgelsen er baseret på ansøgninger og merit;

15.

beklager dog, at der endnu ikke er opnået en bedre geografisk ligevægt i forbindelse med besættelsen af ledende stillinger; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en bedre og mere afbalanceret repræsentation af alle medlemsstater;

16.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke den geografiske ligevægt, navnlig hvad angår stillingerne som delegationschef; gentager behovet for større geografisk balance mellem medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer;

17.

glæder sig over, at antallet af kvinder i en delegationschefstilling siden 2011 er mere end fordoblet fra 10 til 24 (17 % af det samlede antal), og at der i hovedkvarteret sidder 22 kvinder i ledende stillinger som kontorchef og derover, hvilket svarer til 18 % af det samlede antal; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til fortsat at forbedre balancen mellem kønnene både i delegationerne og i hovedkvarteret;

18.

anerkender, at der er blevet gjort en indsats for at reducere den toptunge administration; glæder sig over bestræbelserne på at nedbringe antallet af AD 15- og AD 16-stillinger og tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte med at forbedre denne situation;

19.

er dog bekymret over, at EU-Udenrigstjenesten har den højeste andel af ledende medarbejdere blandt alle EU's institutioner, idet tjenesten har 514 personer ansat i AD 12 eller derover (over 50 % af alle EU-Udenrigstjenestens AD-stillinger), hvilket gør det svært at opnå betydelige reduktioner i den toptunge administration; minder også om, at der stadigvæk eksisterer direktorater med kun 22, 27 og 30 ansatte og forvaltningsorganer med 44 ansatte; mener, at denne situation kan vendes i de kommende år gennem effektive ledelsespolitikker;

20.

er bekymret over det store antal tjenestemænd, der bliver forfremmet efter to års anciennitet, navnlig de hurtige forfremmelser til højere løntrin; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fastlægge strengere kriterier for hurtig forfremmelse til et højere løntrin, specielt under hensyntagen til det høje antal stillinger på højt niveau og de ekstra omkostninger, dette afføder i reelle tal, og til at sikre, at forfremmelser sker i fuld overensstemmelse med personalevedtægten;

21.

anser EU's særlige repræsentanters (EUSR'er) ansvarsområder for at være meget uklare; beklager dybt, at oplysningerne om anvendelsen af det budget, de modtager med henblik på at gennemføre deres mandat, fortsat er uklare, og er bekymret over, at oplysninger kun offentliggøres, hvis der anmodes herom; er bekymret over, at EUSR'ers budget blev forhøjet fra 15 mio. EUR i 2011 til 27 mio. EUR i 2012, navnlig taget i betragtning, at den højtstående repræsentant i 2010 havde planer om at afskaffe EU's særlige repræsentanter: bemærker, at dette udgør en stigning på 80 %, og at EUSR'ers rejsebudget er tredoblet i forhold til 2011; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge tilstrækkelige oplysninger om EU's særlige repræsentanters ansvarsområder og deres anvendelse af budgettet;

22.

opfordrer til at bringe den parallelle udenrigspolitik, der føres via EUSR'er, til ophør og insisterer på, at de med hensyn til aflønning ikke bør stilles bedre end EU's ambassadører ude i verden; minder om, at den særlige repræsentant er placeret i den højeste lønklasse, altså på generaldirektørniveau, men uden at have samme ansvar; opfordrer til, at disse stillinger bliver fuldt integreret i EU-Udenrigstjenestens struktur; anbefaler, at budgettet for den særlige repræsentant for EU overføres til EU-Udenrigstjenestens budget;

23.

bemærker med tilfredshed resultaterne fra og gennemførelsen af de holdte samtaler og stillingsbesættelsen; bemærker oversigten over, hvor tit en ansøger blev indbudt til samtale som anmodet af Parlamentet i den seneste dechargeprocedure;

24.

påskønner EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at opretholde en balance mellem ansættelser fra medlemsstaterne, andre institutioner og kandidater fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors udvælgelsesprøver; beklager, at der i årene 2012 og 2013 kun blev ansat én kandidat fra udvælgelsesprøverne i EU-Udenrigstjenesten, i forhold til at der i alt blev udpeget 291 personer;

25.

er bekymret over det høje antal stillinger på højt niveau, som er meget omkostningskrævende; glæder sig over oplysningerne om nyansættelser; anmoder dog om også at anføre niveauet for de nybesatte ledelses- og delegationschefstillinger;

26.

glæder sig over, at der har været en stigning i antallet af eksterne ansøgere til stillinger i EU-Udenrigstjenesten; mener, at rejseomkostningerne forbundet med udvælgelsesprocessen kan nedbringes; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til oftere at gøre brug af videokonferenceudstyr;

27.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indføre et krav om, at nyudnævnt personale i EU-Udenrigstjenesten skal fremlægge en erklæring på tro og love om, at de ikke tidligere har arbejdet for efterretningstjenester;

28.

understreger, at kompetencer inden for udenrigsanliggender skal forblive det primære ansættelseskriterium; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten udvikler en sammenhængende personalestrategi, der kan opfylde disse målsætninger;

29.

gentager behovet for at sikre, at lokalt ansatte i delegationer underkastes et grundigt sikkerhedstjek inden eventuel ansættelse;

30.

er klar over, at der skal ske en justering af delegationernes medarbejdere; forventer, at disse tiltag ikke påvirker EU-Udenrigstjenestens ydeevne og EU's troværdighed;

31.

bemærker med bekymring, at 49 % af delegationscheferne (57 % i 2011) i 2012 vurderede, at kompetencerne hos deres operationelle og finansielle medarbejdere samt medarbejderne med ansvar for overvågning og revision ikke var tilstrækkelige til, at de at kunne varetage deres opgaver; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om snarest muligt at fremlægge resultaterne fra deres drøftelser for Parlamentet;

32.

støtter EU-Udenrigstjenestens bestræbelser på at øge antallet af uddannelsesaktiviteter og opfordre sine ansatte — både i delegationerne og hovedkvarteret — til at deltage i disse; er dog bekymret over, at der i 2013 var omkring 1 000 færre medarbejdere, der deltog i kurser, end i 2012, og at det strategiske mål om 10 dages uddannelse pr. ansat om året ikke blev nået, idet tallet lå på under fire dage pr. ansat om året;

33.

henleder opmærksomheden på den omkostningsintensive procedure for den årlige metode for tilpasning af vederlagene for lokalt ansatte i Unionens delegationer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje en alternativ beregningsmetode, som er mere gennemsigtig og enklere, og aflægge rapport herom til Parlamentets kompetente udvalg;

34.

bemærker de foranstaltninger, der er blevet truffet for at rationalisere udgifterne vedrørende medarbejdere og medarbejderanliggender;

35.

bemærker, at der i EU-Udenrigstjenesten i 2012 blev afskediget to ledende tjenestemænd af tjenstlige grunde (tjenestemandsvedtægtens artikel 50); bemærker også, at ingen anden EU-institution har gjort brug af denne foranstaltning i 2012 (kan dog ikke fastslås for Rådets vedkommende); minder om, at pensionen ikke nedsættes for tjenestemænd, der berøres af denne ordning og er over 55 år; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at underrette Parlamentet om årsagerne, de to tjenestemænds alder og omkostningerne i hver af de to tjenestemænds tilfælde;

36.

bemærker, at handlingsplanen for en bedre finansiel forvaltning af kontrakter på sikkerhedsområdet blev lanceret i 2012; anerkender de opnåede resultater som meddelt af EU-Udenrigstjenesten og anmoder om, at handlingsplanen fremsendes til Parlamentet, og om at få fremlagt detaljerede oplysninger om de gennemførte foranstaltninger i den næste årlige aktivitetsrapport;

37.

støtter handlingsplanen for sikkerhedsdirektoratet om kontrakter på sikkerhedsområdet som forvaltet af hovedkvarteret; beklager dog, at delegationernes mangelfulde forvaltning af kontrakterne på sikkerhedsområdet ikke var medtaget i denne handlingsplan;

38.

bemærker med bekymring, at sikkerhedskontrakter i Rom, Tanzania og Fijiøerne er blevet forlænget med mere end 10 år, uden at de i den periode er blevet udbudt på ny; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at oplyse Parlamentet om de virksomheder, der har indgået kontrakt de nævnte steder, og om størrelsen af de enkelte kontrakter og deres præcise varighed;

39.

bemærker, at nogle delegationer havde brug for hjælp til at iværksætte nye udbud vedrørende deres kontrakter på sikkerhedsområdet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre informationsforanstaltninger gældende for alle delegationer på udbudsområdet;

40.

roser EU-Udenrigstjenestens metode ved evalueringsopgaverne;

41.

anmoder EU-Udenrigstjenesten om at forklare, hvorfor det var nødvendigt at oprette en stilling som vicedelegationsleder for Afghanistan;

42.

fremhæver i forbindelse med associeringsaftalen mellem Unionen og Mellemamerika nødvendigheden af, at Unionen opretter en delegation i Panama, som er en vigtig partner og det eneste land i regionen, hvor der ikke er en sådan delegation, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at tage skridt i denne henseende, således som der blev anmodet om allerede sidste år;

43.

glæder sig over, at EU's enkeltperson-delegationer er blevet reduceret fra 18 sidste år til 15 i år; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at holde fast i denne tendens og sammenlægge delegationer, hvor det er relevant;

44.

minder om sit krav om en politik for menneskelige ressourcer i EU-delegationerne, der tager hensyn til Unionens politiske prioriteter i en given region og den nødvendige fleksibilitet til at reagere på kriser; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at finde en fælles tilgang til delegationspersonale og fordeling af opgaver i overensstemmelse med disse principper og til at sikre en passende koordinering mellem tjenesterne for at forbedre sammenhængen i Unionens politik og bidrage til budgetmæssige synergier;

45.

støtter kraftigt EU-Udenrigstjenestens fire nøgleinitiativer vedrørende intelligente besparelser; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at forelægge en gennemførelsesrapport, der viser de finansielle resultater, og hvordan de således sparede beløb blev genanvendt; opfordrer Kommissionen til også at vedtage disse initiativer;

46.

gentager, at det er vigtigt fortsat at identificere muligheder for langsigtede besparelser og synergier både mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen og i forhold til medlemsstaterne for at sikre bæredygtigheden i EU-Udenrigstjenestens budget i en tid med budgetbegrænsninger;

47.

støtter EU-Udenrigstjenestens arbejde med at udarbejde en flerårig finansiel ramme for 2014-2020, hvor tjenesten får et budget på 96 000 mio. EUR fra midlerne til EU's bistand til tredjelande, som skal gennemføres i delt ansvar med Kommissionen;

48.

kræver, at EU-Udenrigstjenesten gør en større indsats for at opnå omkostningsbesparelser, ved at dens delegationer benytter bygninger og infrastruktur i fællesskab med EU-medlemsstaternes diplomatiske tjenester; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde en oversigt over, hvor mange ambassader og konsulater EU-medlemsstaterne siden EU-Udenrigstjenestens oprettelse har lukket i lande, hvor der findes EU-delegationer, eller i hvilke lande der har kunnet opnås synergieffekter som følge af EU-Udenrigstjenestens oprettelse, og fremsende den til Parlamentet; anfører imidlertid, at medlemsstaterne bør betale deres andel af omkostningerne ved fælles lokaler og tjenesteydelser;

49.

glæder sig over forslagene om samlokalisering, der siden 2011 er rettet til 14 medlemsstater i syv tredjelande; bemærker med tilfredshed, at Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde — EuropeAid og medlemsstaternes diplomatiske tjenester er velfungerende, og glæder sig over de oplysninger, der blev fremlagt i 2012; bemærker, at der stadig er arbejde, der skal gøres med hensyn til de konsulære tjenester; anmoder om, at Parlamentets Udenrigsudvalg bliver inddraget i dette arbejde;

50.

kræver, at EU-Udenrigstjenesten intensiverer sine bestræbelser på at øge besparelserne i forbindelse med boligpolitikken gældende for medarbejdere ansat i EU-delegationerne; mener, at der er mulighed for betydelige besparelser på området, da boligomkostningerne for indkvartering af 675 tjenestemænd i EU-delegationerne i 2012 lå på i alt 30 mio. EUR;

51.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i sin næste årlige aktivitetsrapport at medtage detaljerede oplysninger om, hvordan den nye boligpolitik, som vil blive gennemført i løbet af de næste fire år, understøtter initiativet for intelligente besparelser fra 2011;

52.

glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten umiddelbart kunne sikre besparelser på 4 mio. EUR i budgettet for 2014 som følge af de nye bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union; understreger dog de ekstremt høje omkostninger, der er forbundet med personalet i EU-delegationerne, idet alle tildelinger, godtgørelser, vægtningskoefficienter, hvileferie og årlige rejseomkostninger, flytte- og boligudgifter beløber sig til over 8 000 EUR pr. måned pr. ansat ud over månedslønnen for ansatte i EU-delegationerne;

53.

opfordrer Kommissionen til at finde en løsning til styring af administrative udgifter i EU-delegationer med henblik på at lette den administrative byrde for delegationschefer, navnlig i mindre delegationer, ved at åbne op for uddelegering til Kommissionens personale, i overensstemmelse med Parlamentets betænkning om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde;

54.

er bekymret over, at modsat det, der blev meddelt i forbindelse med reformen af tjenestemandsvedtægten, nemlig at ferien for ansatte i tredjelande både skulle anvendes mere formålsbestemt og også begrænses, så udvides denne form for ferie, der betegnes hvileferie, til at kunne anvendes i flere lande end tidligere; minder om, at den ud over ferien også omfatter flybilletter til hele familien; anmoder om en oversigt over udgifterne til denne ordning, som får virkning allerede i 2014, mens begrænsningen af ferien først implementeres i 2015;

55.

glæder sig over ændringen af ordningen for godtgørelse for levevilkår og hvileferie gældende for delegationsansatte, idet der er blevet indført en ny beregningsmetode for det årlige rejsetillæg, således at der anvendes flybilletter på økonomiklasse i stedet for business-klasse som grundlag for beregningerne, hvilket alene medførte besparelser på 3 mio. EUR i budgettet for 2014;

56.

bemærker, at udbetaling for feriedage, der ikke var afholdt ved ansættelsens ophør, i 2012 i gennemsnit udgjorde 8 526 EUR pr. person og i 2013 faldt til 5 986 EUR; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at træffe passende foranstaltninger til at reducere disse udgifter yderligere;

57.

opfordrer på det kraftigste EU-Udenrigstjenesten til at vedtage en praksis i forbindelse med rejsearrangementer fra delegationerne til hovedkvarteret, der ligner den praksis, medlemsstaternes diplomatiske tjenester følger under lignende forhold;

58.

glæder sig over udarbejdelsen af et aftalememorandum mellem Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og EU-Udenrigstjenesten; beklager den forsinkede vedtagelse af memorandummet, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere om de fremskridt, der er blevet gjort, hvad angår den nye strategi for bekæmpelse af svig for EU-delegationerne, som efter planen skulle være afsluttet i 2013;

59.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i sine årlige aktivitetsrapporter at medtage resultaterne og konsekvenserne af sager i OLAF, hvor institutionen eller en af de personer, der arbejder for den, var genstand for undersøgelsen;

60.

bemærker, at administrationschefen for EU-delegationerne og de ansatte med ansvar for administrationen af medlemsstaternes ambassader jævnligt mødes for at diskutere og udveksle erfaringer på de relevante områder; forventer, at denne gode praksis videreføres og udvides til også at omfatte andre relevante aktivitetsområder;

61.

henviser til det presserende behov for at styrke EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes evne til at beskytte sig selv mod spionagevirksomhed fra tredjelande, bl.a. ved at styrke deres IT-netværks sikkerhed og ved at opbygge systemer for sikker kommunikation, og insisterer på, at der hurtigst muligt udarbejdes en vurdering af relaterede budgetmæssige behov;

62.

kræver, at EU-Udenrigstjenestens ejendomspolitik vedlægges den årlige aktivitetsrapport, specielt i betragtning af vigtigheden af, at sådanne omkostninger rationaliseres på ordentlig vis, og at de ikke er uforholdsmæssigt høje;

63.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til for dechargemyndigheden at fremlægge listen over ejendomskontrakter indgået i 2012, herunder detaljer vedrørende kontrakterne, det land, kontrakten blev indgået i, og kontraktens løbetid, som det også blev gjort i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport for 2011, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge de samme detaljerede oplysninger om ejendomskontrakter i sin årlige aktivitetsrapport for 2013;

64.

mener, at der kan ske forbedringer i den finansielle forvaltning med henblik på at forebygge påløbende morarenter, navnlig ved at reducere fristerne; gør opmærksom på, at de tre største beløb til morarenter udgjorde 3 714,84 EUR, 4 395,71 EUR og 5 931,67 EUR;

65.

understreger behovet for parlamentarisk kontrol med INTCEN, EUMS INT, Situationscentret og Satellitcentret, som dels udarbejder analyser for beslutningstagere, bl.a. på basis af informationer fra nationale efterretningstjenester, dels fremmer samarbejdet mellem de nationale efterretningstjenester;

66.

kræver en separat budgetpost i EU-Udenrigstjenestens budget for Den Europæiske Unions Efterretningsanalysecenter (INTCEN), Efterretningsafdelingen under EU's Militærstab (EUMS INT) og Situationscentret for at sikre demokratisk kontrol og åbenhed;

67.

opfordrer den højtstående repræsentant til i EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport at fremlægge udførlige oplysninger om bevillingsramme og personale for INTCEN, EUMS INT og Situationscentret;

68.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i sin årlige aktivitetsrapport at offentliggøre, hvor mange klassificerede dokumenter, ordnet efter klassifikationsgrad, EU-Udenrigstjenesten har modtaget fra (eller fremsendt til) de enkelte institutioner, andre organer, medlemsstater og tredjeparter;

69.

mener, at systemerne for budgetstøtte til regeringer i tredjelande ikke revideres tilstrækkeligt, og opfordrer til at føre bedre tilsyn med finansielle transaktioner på et tidligere stadie;

70.

opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at medtage en revision af EU-udenrigstjenestens opfølgning på Parlamentets henstillinger i denne beslutning.


(1)  EUT L 56 af 29.2.2012.

(2)  EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1.

(3)  EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1.

(4)  EUT C 334 af 15.11.2013, s. 122.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Top