EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0479

2014/479/EU: Rådets afgørelse af 14. juli 2014 om tilpasning af de godtgørelser, der er omhandlet i afgørelse 2007/829/EF om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet

EUT L 215 af 21.7.2014, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/06/2015; stiltiende ophævelse ved 32015D1027

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/479/oj

21.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 215/2


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. juli 2014

om tilpasning af de godtgørelser, der er omhandlet i afgørelse 2007/829/EF om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet

(2014/479/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 41, stk. 1,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 240, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2007/829/EF af 5. december 2007 om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet (1), særlig artikel 15, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I artikel 15, stk. 6, i afgørelse 2007/829/EF hedder det, at dagpenge og den månedlige godtgørelse til udstationerede nationale eksperter og militærpersoner i Generalsekretariatet for Rådet tilpasses hvert år uden tilbagevirkende kraft på grundlag af tilpasningen af EU-tjenestemændenes grundløn i Bruxelles og Luxembourg.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 (2) tilpassede vederlag og pensioner til tjenestemænd og Unionens øvrige ansatte med 0,8 % med virkning fra den 1. juli 2012.

(3)

Afgørelse 2007/829/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 2007/829/EF ændres således:

1)

I artikel 15, stk. 1, ændres beløbene på 31,92 EUR og 127,65 EUR til henholdsvis 32,18 EUR og 128,67 EUR.

2)

I artikel 15, stk. 2, erstattes tabellen med følgende:

»Afstand mellem hjemsted og udstationeringssted (i km)

Beløb i EUR

0-150

0,00

>150

82,70

>300

147,03

>500

238,95

>800

385,98

>1 300

606,55

>2 000

726,04«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den første dag i måneden efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. juli 2014.

På Rådets vegne

M. MARTINA

Formand


(1)  EUT L 327 af 13.12.2007, s. 10.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT L 129 af 30.4.2014, s. 12).


Top