Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0402

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 402/2014 af 22. april 2014 om udstedelse af importlicenser og tildeling af importrettigheder på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af april 2014 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 616/2007

    EUT L 119 af 23.4.2014, p. 59–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/402/oj

    23.4.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 119/59


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 402/2014

    af 22. april 2014

    om udstedelse af importlicenser og tildeling af importrettigheder på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af april 2014 inden for rammerne af de toldkontingenter for fjerkrækød, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 616/2007

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 188,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 616/2007 (3) er der åbnet toldkontingenter for import af fjerkrækød med oprindelse i Brasilien, Thailand og andre tredjelande.

    (2)

    De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af april 2014 for så vidt angår gruppe 1, 2, 4A, 6A, 7 og 8 for delperioden 1. juli til 30. september og for så vidt angår gruppe 3, 4B og 6B for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015 overstiger for visse kontingenter de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om.

    (3)

    De ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i løbet af de første syv dage af april 2014 for så vidt angår gruppe 5A for delperioden 1. juli til 30. september 2014 overstiger de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan tildeles importrettigheder, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   De i bilaget anførte tildelingskoefficienter anvendes på de ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for delperioden 1. juli til 30. september 2014 for så vidt angår gruppe 1, 2, 4A, 6A, 7 og 8 og for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015 for så vidt angår gruppe 3, 4B og 6B, jf. forordning (EF) nr. 616/2007.

    2.   De i bilaget anførte tildelingskoefficienter anvendes på de ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet for delperioden 1. juli til 30. september 2014 for så vidt angår gruppe 5A, jf. forordning (EF) nr. 616/2007.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 23. april 2014.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2014.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Jerzy PLEWA

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

    (3)  EUT L 142 af 5.6.2007, s. 3.


    BILAG

    Gruppe nr.

    Løbenummer

    Tildelingskoefficient for ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for delperioden 1.7.2014-30.9.2014

    (%)

    1

    09.4211

    0,41894

    4A

    09.4212

    53,376701

    09.4251

    09.4214

    0,56052

    09.4251

    1,006036

    09.4252

    77,541947

    09.4260

    09.4216

    0,475923

    09.4260

    1,091703


    Gruppe nr.

    Løbenummer

    Tildelingskoefficient for ansøgninger om importlicenser, der er indgivet for perioden 1.7.2014-30.6.2015

    (%)

    6B

    09.4263

    0,057372


    Gruppe nr.

    Løbenummer

    Tildelingskoefficient for ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet for delperioden 1.7.2014-30.9.2014

    (%)

    5A

    09.4215

    0,637375

    09.4254

    0,903342

    09.4255

    3,424657

    09.4256

    77,735124


    Top