Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1148

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1148/2013 af 14. november 2013 om annullering af registreringen af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Wernesgrüner Bier (BGB)]

    EUT L 305 af 15.11.2013, p. 5–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1148/oj

    15.11.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 305/5


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1148/2013

    af 14. november 2013

    om annullering af registreringen af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Wernesgrüner Bier (BGB)]

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer (1), særlig artikel 54, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EU) nr. 1151/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (2).

    (2)

    Tyskland har indgivet en ansøgning om annullering af registreringen af betegnelsen »Wernesgrüner Bier« i medfør af artikel 12 i forordning nr. 510/2006, der efterfølgende er blevet erstattet af artikel 54 i forordning (EU) nr. 1151/2012.

    (3)

    I medfør af artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006 er Tysklands ansøgning om annullering af registreringen af betegnelsen »Wernesgrüner Bier« blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (3).

    (4)

    Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006, bør registreringen af denne betegnelse annulleres.

    (5)

    På baggrund af disse oplysninger bør betegnelsen således udgå af registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

    (6)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Kvalitetspolitikken for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Registreringen af betegnelsen i bilaget til denne forordning annulleres hermed.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. november 2013.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.

    (2)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

    (3)  EUT C 322 af 24.10.2012, s. 13.


    BILAG

    Landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag I, del I, til forordning (EU) nr. 1151/2012:

    Kategori 2.1.   Øl

    TYSKLAND

    Wernesgrüner Bier (BGB)


    Top