EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013R1073

Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1073/2013 af 18. oktober 2013 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (omarbejdning) (ECB/2013/38)

EUT L 297 af 7.11.2013, p. 73–93 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 27/11/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1073/oj

7.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 297/73


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1073/2013

af 18. oktober 2013

om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (omarbejdning)

(ECB/2013/38)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Da der skal foretages væsentlige ændringer af Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 958/2007 af 27. juli 2007 om statistik vedrørende investeringsforeningers aktiver og passiver (ECB/2007/8) (2), navnlig i lyset af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (3), bør den omarbejdes af hensyn til klarhed.

(2)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 har Den Europæiske Centralbank (ECB), med henblik på opfyldelse af sine statistiske rapporteringskrav, ret til, assisteret af de nationale centralbanker, at indsamle statistisk information inden for grænserne af referencerapporteringspopulationen og af, hvad der er nødvendigt for at udføre Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB) opgaver. Det følger af forordning (EF) nr. 2533/98, artikel 2, stk. 2, litra a), at investeringsforeninger (IF'er) indgår i referencerapporteringspopulationen i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav inden for bl.a. finans- og valutastatistik. I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 2533/98 skal ECB desuden specificere den faktiske rapporteringspopulation inden for referencerapporteringspopulationen og kan helt eller delvist fritage nærmere angivne klasser af rapporteringsenheder fra sine statistiske rapporteringskrav.

(3)

Med henblik på at varetage sine opgaver og overvåge de finansielle aktiviteter, som ikke udøves af monetære finansielle institutioner (MFI'er), har ESCB behov for statistisk information af høj kvalitet om investeringsforeningernes virksomhed. Hovedformålet med sådanne oplysninger er at forsyne ECB med et omfattende statistisk billede af investeringsforeningssektoren i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), som betragtes som ét samlet økonomisk område.

(4)

Af hensyn til at begrænse rapporteringsbyrden er de nationale centralbanker berettigede til at indsamle den påkrævede information om investeringsforeningerne fra den faktiske rapporteringspopulation inden for rammerne af en bredere statistisk rapportering, som tjener andre statistiske formål, så længe opfyldelsen af ECB's statistiske krav ikke sættes på spil. Af hensyn til gennemsigtigheden er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt at underrette rapporteringsenhederne om, at der er indsamlet data, som tjener andre statistiske formål.

(5)

Ved at have data om finansielle transaktioner til rådighed bliver det enklere at foretage en dybtgående analyse til brug for pengepolitikken og til andre formål. Data om finansielle transaktioner og data om beholdninger anvendes endvidere til udarbejdelse af andre statistikker, navnlig finansielle konti for euroområdet.

(6)

Til trods for at forordninger, som vedtages i henhold til artikel 34.1 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«), ikke medfører rettigheder eller forpligtelser i forhold til medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (herefter »medlemsstater uden for euroområdet«), finder ESCB-statuttens artikel 5 anvendelse for medlemsstater både i og uden for euroområdet. Betragtning 17 i forordning (EF) nr. 2533/98 henviser til, at ESCB-statuttens artikel 5, sammen med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, indebærer en forpligtelse til, at medlemsstater uden for euroområdet på nationalt plan udformer og gennemfører alle de foranstaltninger, som de finder passende for at gennemføre indsamlingen af de statistiske oplysninger, der er nødvendige for at opfylde ECB's statistiske indberetningskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive medlemsstater i euroområdet.

(7)

Skønt denne forordning først og fremmest er rettet til investeringsforeninger, er det muligt, at fuldstændige oplysninger om indehaverne af ihændehaveraktier udstedt af investeringsforeninger ikke er direkte tilgængelige hos investeringsforeningerne, og at det derfor er nødvendigt at medtage andre enheder i den faktiske rapporteringspopulation.

(8)

Standarderne for beskyttelsen og anvendelsen af statistiske oplysninger, som fastsat i artikel 8 i forordning (EF) nr. 2533/98, bør finde anvendelse.

(9)

I medfør af artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2533/98 kan ECB pålægge rapporteringsenheder, som ikke opfylder de statistiske rapporteringskrav fastsat i ECB's forordninger eller afgørelser, sanktioner, —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»investeringsforening (IF)«: et kollektivt investeringsforetagende, som:

a)

investerer i finansielle og/eller ikke-finansielle aktiver, som defineret i bilag II, for så vidt dets formål er at investere kapital fra offentligheden, og

b)

er etableret i henhold til EU-ret eller national lovgivning i henhold til en af følgende:

i)

aftaleretten, som puljemidler administreret af investeringsselskaber

ii)

lovgivningen om investeringsfonde, som unit trust

iii)

selskabslovgivningen, som investeringsselskab

iv)

en anden tilsvarende ordning eller juridisk form.

Nedenstående er omfattet af definitionen:

a)

foretagender, hvis andele eller aktier på indehaverens forlangende tilbagekøbes eller indfries, direkte eller indirekte, af foretagendets formue, og

b)

foretagender, som har et fast antal af udstedte aktier, og hvis aktionærer må købe eller sælge bestående aktier ved indtræden eller udtræden af foreningen.

Nedenstående er ikke omfattet af definitionen:

a)

pensionskasser som defineret i det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem (herefter »ENS 2010«), som fastsat ved forordning (EU) nr. 549/2013 (delsektor S.129)

b)

pengemarkedsforeninger (money market funds, MMF'er) som defineret i bilag I til Den 1071Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 2013 af 24. september 2013 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/2013/33) (4)

Med hensyn til definitionen af investeringsforening omfatter »offentligheden« også private, professionelle og institutionelle investorer

2)

»rapporteringsenhed«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98

3)

»resident«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2533/98. I denne forordning skal hjemstedet for en juridisk enhed, der ikke har nogen fysisk egenskab, bestemmes ved det økonomiske territorium, i henhold til hvis lovgivning den er registreret. Hvis enheden ikke er registreret, anvendes i stedet dens lovmæssige beliggenhed som kriterium, dvs. det land, hvis retssystem regulerer enhedens oprettelse og fortsatte beståen

4)

»monetær finansiel institution (MFI)«: samme betydning som defineret i artikel 1 i forordning (EU) nr. /2013 (ECB/2013/33)1071

5)

»andre finansielle formidlere (OFI)«: andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, som defineret i ENS 2010 (delsektor S.125)

6)

»noterede aktier/andele i investeringsforeninger«: aktier/andele i investeringsforeninger, over hvilke der i henhold til national lovgivning føres et register, som identificerer indehaverne af investeringsforeningens aktier/andele, herunder oplysninger om indehaverens hjemsted og sektor

7)

»ihændehaveraktier/-andele i investeringsforeninger«: aktier/andele i investeringsforeninger, over hvilke der i henhold til national lovgivning ikke føres et register med oplysninger om indehaverne af investeringsforeningens aktier/andele, herunder oplysninger om indehaverens hjemsted og sektor

8)

»relevant national centralbank«: den nationale centralbank i en medlemsstat i euroområdet, hvor den pågældende investeringsforening er resident

9)

»data, værdipapir-for-værdipapir«: data opdelt efter individuelle værdipapirer.

Artikel 2

Faktisk rapporteringspopulation

1.   Den faktiske rapporteringspopulation omfatter de investeringsforeninger, som er residenter i medlemsstaterne i euroområdet. Investeringsforeningen selv eller, såfremt investeringsforeningen ikke har status som juridisk person i henhold til dens nationale lovgivning, de personer, som er lovligt bemyndigede til at optræde som dens repræsentant, er ansvarlig for rapportering af den krævede statistiske information i henhold til denne forordning.

2.   Uden at det berører stk. 1, udvides den faktiske rapporteringspopulation til brug for indsamling af information vedrørende indehavere af ihændehaveraktier udstedt af investeringsforeninger, i overensstemmelse med bilag I, del 2, afsnit 3, til at omfatte MFI'er og andre finansielle formidlere. De nationale centralbanker kan undtage disse enheder, såfremt den krævede statistiske information er indhentet fra andre tilgængelige kilder i overensstemmelse med afsnit 3 i bilag I, del 2. De nationale centralbanker undersøger i god tid, at denne betingelse er opfyldt, således at undtagelse om nødvendigt kan gives eller annulleres med virkning fra årets begyndelse efter aftale med ECB. I forbindelse med denne forordning kan de nationale centralbanker oprette og ajourføre en fortegnelse over de andre rapporterende finansielle formidlere i overensstemmelse med de principper, som er fastlagt i bilag I, del 2, afsnit 3.

Artikel 3

Liste over investeringsforeninger til statistiske formål

1.   Til statistiske formål opretter og fører Direktionen en liste over investeringsforeninger, som udgør referencerapporteringspopulationen, herunder når det er relevant deres underafdelinger, som defineret i artikel 4, stk. 2. Listen kan baseres på bestående fortegnelser over investeringsforeninger, som er under tilsyn af nationale myndigheder, såfremt sådanne fortegnelser er til rådighed, suppleret af andre investeringsforeninger, som er omfattet af definitionen af investeringsforeninger i artikel 1.

2.   De nationale centralbanker og ECB stiller denne liste og ajourføringerne heraf til rådighed på en hensigtsmæssig måde, herunder ad elektronisk vej, via internettet eller, på forespørgsel fra vedkommende rapporteringsenheder, i papirbaseret form.

3.   Hvis den senest tilgængelige elektroniske udgave af listen i henhold til stk. 2 er ukorrekt, pålægger ECB ikke sanktioner over for en rapporteringsenhed, som ikke har opfyldt sin statistiske rapporteringspligt korrekt, for så vidt den i god tro har henholdt sig til den ukorrekte liste.

Artikel 4

Rapportering, forening-for-forening

1.   Den faktiske rapporteringspopulation skal indberette data om sine aktiver og passiver, forening-for-forening.

2.   Med forbehold af stk. 1 gælder, at såfremt en investeringsforening opdeler sine aktiver i forskellige underafdelinger på en sådan måde, at hver enkelt underafdelings aktier/andele har forskellige aktiver liggende til sikkerhed, skal hver enkelt underafdeling betragtes som en selvstændig investeringsforening.

3.   Som undtagelse til stk. 1 og 2 og med forhåndsgodkendelse fra og i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser, kan investeringsforeninger indberette deres aktiver og passiver som en gruppe, såfremt dette fører til lignende resultater som rapporteringen, forening-for-forening.

Artikel 5

Kvartals- og månedsvise statistiske rapporteringskrav

1.   Rapporteringsenhederne skal i overensstemmelse med bilag I og II indsende:

a)

hvert kvartal, beholdningsdata ultimo kvartalet om aktiver og passiver for investeringsforeninger og hvert kvartal revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant, og

b)

hver måned, beholdningsdata ultimo måneden for udstedte aktier/andele i investeringsforeninger og de tilsvarende månedsvise revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant, samt særskilt indberetning af nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeningerne i løbet af indberetningsmåneden.

2.   De nationale centralbanker kan vælge at indsamle de data, der fremgår af stk. 1, litra a), på månedsbasis i stedet for på kvartalsbasis.

Artikel 6

Revalueringsreguleringer eller transaktioner

1.   Rapporteringsenhederne skal indberette revalueringsreguleringer eller transaktioner i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser vedrørende de indberettede informationer på et aggregeret grundlag, som angivet i bilag I.

2.   Som angivet i bilag I kan de nationale centralbanker enten udlede tilnærmelser for værdipapirtransaktioner fra informationer, værdipapir-for-værdipapir, eller direkte indsamle data for transaktioner, værdipapir-for-værdipapir.

3.   Yderligere krav og retningslinjer om opgørelse af revalueringsreguleringer eller transaktioner er angivet i bilag III.

Artikel 7

Regnskabsregler

1.   De regnskabsregler, som investeringsforeningerne følger ved rapportering i henhold til denne forordning, er de samme, som er fastsat i den relevante nationale lovgivning, der gennemfører Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (5) eller, hvis førnævnte bestemmelse ikke finder anvendelse, i andre nationale eller internationale standarder, som finder anvendelse på investeringsforeninger.

2.   Med forbehold af gældende regnskabs- og nettingpraksis i medlemsstaterne i euroområdet indberettes alle finansielle aktiver og passiver på bruttobasis til statistiske formål.

Artikel 8

Undtagelser

1.   Følgende undtagelser fra de statistiske rapporteringskrav i artikel 5 kan indrømmes investeringsforeningerne:

a)

De nationale centralbanker kan undtage de mindste investeringsforeninger, for så vidt angår samlede aktiver, forudsat at investeringsforeningerne, som bidrager til den kvartalsvise konsoliderede balance, tegner sig for mindst 95 % af samtlige investeringsforeningers aktiver med hensyn til beholdninger i hver af medlemsstaterne i euroområdet.

b)

Hvis de kombinerede samlede aktiver i nationale investeringsforeninger i medlemsstaterne i euroområdet ikke overstiger 1 % af de samlede investeringsforeningsaktiver i euroområdet, kan de nationale centralbanker undtage de mindste investeringsforeninger for så vidt angår samlede aktiver, forudsat at investeringsforeningerne, som bidrager til den kvartalsvise konsoliderede balance, tegner sig for mindst 80 % af samtlige investeringsforeningers aktiver med hensyn til beholdninger.

c)

De investeringsforeninger, der er omfattet af undtagelserne i litra a) og b), skal kun indberette kvartalsvis beholdningsdata ultimo kvartalet for udstedte aktier/andele i investeringsforeninger og de tilsvarende kvartalsvise revalueringsreguleringer eller transaktioner, hvor det er relevant.

d)

De nationale centralbanker undersøger i god tid, at betingelserne i litra a) og b) årligt er opfyldt, således at undtagelse om nødvendigt kan indrømmes eller annulleres med virkning fra begyndelsen af hvert kalenderår.

2.   De nationale centralbanker kan undtage investeringsforeninger, der er underlagt nationale regnskabsregler, som giver mulighed for vurdering af deres aktiver med længere intervaller end kvartalsvis. De kategorier af investeringsforeninger, som de nationale centralbanker skønsmæssigt kan undtage, fastlægges af Styrelsesrådet. De investeringsforeninger, som er omfattet af sådanne undtagelser, er underlagt kravene i artikel 5 vedrørende hyppighed, som er i overensstemmelse med deres regnskabsforpligtelser med hensyn til frister for vurdering af deres aktiver.

3.   Investeringsforeningerne kan vælge ikke at benytte sig af undtagelserne og i stedet fuldt ud at opfylde de statistiske rapporteringskrav i artikel 5. Såfremt en investeringsforening foretager et sådant valg, skal den have den relevante nationale centralbanks tilladelse forud for enhver ændring i anvendelsen af disse undtagelser.

Artikel 9

Tidsfrister

1.   De nationale centralbanker afgør, hvornår de skal modtage data fra rapporteringsenhederne i medfør af artikel 5 for at kunne overholde fristerne i stk. 2.

2.   De nationale centralbanker indsender til ECB:

a)

aggregerede kvartalsvise beholdningsdata og revalueringsreguleringer inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af det kvartal, som dataene vedrører, baseret på de kvartalsdata, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne

b)

aggregerede månedsvise beholdningsdata og revalueringsreguleringer inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører, baseret på månedsdata om udstedte aktier/andele i investeringsforeninger, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne eller baseret på faktiske data i henhold til artikel 5, stk. 2

c)

aggregerede månedsvise nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeninger inden forretningstids ophør den 28. arbejdsdag efter udgangen af den måned, som dataene vedrører, baseret på de månedsvise data, som er indsamlet fra rapporteringsenhederne.

Artikel 10

Mindstestandarder og nationale rapporteringssystemer

1.   Rapporteringsenhederne skal opfylde de statistiske rapporteringskrav, som de er underlagt, i overensstemmelse med mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

2.   De nationale centralbanker definerer og indfører de rapporteringssystemer, som den faktiske rapporteringspopulation skal anvende i overensstemmelse med nationale krav. De nationale centralbanker sikrer, at rapporteringssystemerne tilvejebringer de krævede statistiske informationer og giver mulighed for nøje at kontrollere opfyldelsen af mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

Artikel 11

Fusioner, spaltninger og reorganiseringer

I tilfælde af en fusion, spaltning eller reorganisering, som kan påvirke opfyldelsen af en rapporteringsenheds statistiske forpligtelser, skal rapporteringsenhederne, der berøres heraf, så snart planen om at gennemføre den pågældende ændring er offentliggjort, og i god tid inden den får virkning, underrette den relevante nationale centralbank om de procedurer, der er planlagt til at opfylde de i denne forordning fastsatte statistiske rapporteringskrav.

Artikel 12

Verifikation og tvungen indsamling

De nationale centralbanker udøver retten til at verificere eller foretage tvungen indsamling af de oplysninger, som rapporteringsenhederne tilvejebringer i henhold til denne forordning, uden at det berører ECB's ret til selv at udøve disse rettigheder. De nationale centralbanker udøver navnlig denne ret, når en institution i den faktiske rapporteringspopulation ikke opfylder mindstestandarderne for overførsel, nøjagtighed, begrebsmæssig overensstemmelse og revisioner fastsat i bilag IV.

Artikel 13

Første indberetning

Den første indberetning påbegyndes med måneds- og kvartalsdata for december 2014.

Artikel 14

Ophævelse

1.   Forordning (EF) nr. 958/2007 (ECB/2007/8) ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til denne forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 15

Afsluttende bestemmelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den er gældende fra 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 18. oktober 2013.

For ECB’s Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EUT L 211 af 11.8.2007, s. 8.

(3)  EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1.

(4)  Se side 1 i denne EUT.

(5)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.


BILAG I

STATISTISKE RAPPORTERINGSKRAV

DEL 1

Generelle statistiske rapporteringskrav

1.

Den faktiske rapporteringspopulation skal levere følgende statistiske information:

a)

kvartalsvis: i) information, værdipapir-for-værdipapir, med hensyn til værdipapirer med offentligt tilgængelige identifikationskoder, som indehaves af investeringsforeninger, ii) aggregeret information opdelt på instrument-/løbetidskategorier, valutaer og modparter, med hensyn til aktiver og passiver bortset fra værdipapirer og værdipapirer, for hvilke der ikke findes offentligt tilgængelige identifikationskoder, og iii) enten information, værdipapir-for-værdipapir, eller aggregeret information med hensyn til indehavere af udstedte aktier/andele i investeringsforeninger, som nærmere specificeret i del 2. Den relevante nationale centralbank kan forlange, at rapporteringsenheder indberetter information, værdipapir-for-værdipapir, vedrørende værdipapirer uden offentligt tilgængelige identifikationskoder eller information, post-for-post, for aktiver og passiver bortset fra værdipapirer, og

b)

månedsvis: information, værdipapir-for-værdipapir, som særskilt identificerer alle aktier/andele udstedt af investeringsforeninger.

Den relevante nationale centralbank kan i tillæg til de data, der angår felterne, som skal indberettes i forbindelse med rapportering, værdipapir-for-værdipapir, med henblik på udledning af aggregeret information om værdipapirer, som fastlagt i tabel 2, beslutte også at indsamle data om transaktioner, værdipapir-for-værdipapir.

De aggregerede data skal indsendes vedrørende beholdninger og i overensstemmelse med den relevante nationale centralbanks instrukser med hensyn til enten: a) revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer, eller b) transaktioner.

Med forbehold af, at der er opnået forhåndsgodkendelse fra den relevante nationale centralbank, kan rapporteringsenheder, som indberetter de påkrævede kvartalsdata, værdipapir-for-værdipapir, vælge at indberette de påkrævede månedsdata på aggregeret grundlag i stedet for at indberette information, værdipapir-for-værdipapir.

2.

Den information, som skal indsendes til den relevante nationale centralbank, værdipapir-for-værdipapir, er angivet i tabel 2. De aggregerede kvartalsvise statistiske rapporteringskrav for beholdninger er angivet i tabel 1, og for revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer eller transaktioner i tabel 3. De aggregerede månedlige statistiske rapporteringskrav for beholdninger, revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer eller transaktioner, samt nye udstedelser og indfrielser af aktier/andele i investeringsforeninger er specificeret i tabel 4.

3.

For så vidt betingelserne for beskyttelse og brug af fortrolig statistisk information indsamlet af ESCB i henhold til artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2533/98 er opfyldt, kan en national centralbank også udlede de nødvendige informationer fra data, der er indsamlet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (1), i det omfang de data, der er indsamlet af den kompetente nationale tilsynsmyndighed i henhold til dette direktiv, indberettes til den nationale centralbank på de vilkår, der er aftalt mellem de to organer.

DEL 2

Hjemsted og økonomisk sektor for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger

1.

Rapporteringsenhederne indberetter på kvartalsbasis data om hjemsted for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger udstedt af investeringsforeninger i medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »medlemsstater i euroområdet«), i overensstemmelse med opdelingen på indenlandsk/euroområdet undtagen indenlandsk/resten af verden. Indenlandske modparter og modparter i euroområdet, undtagen indenlandske modparter, opdeles videre efter sektor.

2.

Med hensyn til registrerede aktier/andele indberetter rapporteringsenhederne data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af udstedte aktier/andele i investeringsforeninger. Såfremt indehaverens hjemsted og sektor ikke kan identificeres direkte, indberettes de relevante data på grundlag af den tilgængelige information.

3.

Med hensyn til ihændehaveraktier/-andele indberetter rapporteringsenheder data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele i investeringsforeninger i overensstemmelse med den metode, som den relevante nationale centralbank bestemmer. Dette krav er begrænset til én eller en kombination af følgende valgmuligheder, som vælges under hensyntagen til strukturen på de relevante markeder og de nationale lovmæssige systemer i vedkommende medlemsstat. Den nationale centralbank overvåger regelmæssigt dette krav.

a)

Udstedende investeringsforeninger:

Udstedende investeringsforeninger eller de personer, som er lovligt bemyndiget til at optræde som deres repræsentanter, eller de enheder, der henvises til i denne forordnings artikel 2, stk. 2, indberetter data vedrørende hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af deres udstedte aktier/andele. Sådanne oplysninger kan hidrøre fra enheden, der distribuerer aktierne/andelene, eller fra enhver anden enhed, der er involveret i udstedelsen, tilbagekøbet eller overdragelsen af aktierne/enhederne.

b)

MFI’er og andre finansielle formidlere som depotselskaber for aktier/andele i investeringsforeninger:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der fungerer som depotselskaber med hensyn til aktier/andele i investeringsforeninger, data om hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger og opbevaret i depot på vegne af indehaveren eller en anden formidler, som også fungerer som depotforvalter. Denne mulighed er tilgængelig, hvis: i) depotforvalteren holder aktier/andele i investeringsforeninger i depot på vegne af indehavere adskilt fra dem, der opbevares på vegne af andre depotforvaltere, og ii) de fleste af aktierne/andelene i investeringsforeningerne opbevares i depot hos indenlandske institutioner, der er klassificeret som finansielle formidlere (MFI'er eller andre finansielle formidlere).

c)

MFI'er og andre finansielle formidlere som rapporteringspligtige med hensyn til residenters transaktioner med ikke-residenter vedrørende en resident investeringsforenings aktier/andele:

Som rapporteringsenheder indberetter MFI'er og andre finansielle formidlere, der er rapporteringspligtige med hensyn til residenters transaktioner med ikke-residenter vedrørende en resident investeringsforenings aktier/andele, data for hjemsted- og sektoropdeling for indehavere af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger, som de handler på vegne af indehaveren eller en anden formidler, som også er involveret i transaktionen. Denne mulighed er tilgængelig, hvis: i) rapporteringsdækningen er fuldstændig, dvs. at den stort set dækker alle transaktioner, som er udført af rapporteringsenhederne, ii) der indberettes nøjagtige data om køb og salg i forhold til ikke-residenter i medlemsstaterne i euroområdet, iii) der er ubetydelig forskel mellem udstedelses- og indfrielsesværdien, fratrukket gebyrer, af samme aktier/andele, og iv) mængden af aktier/andele udstedt af residente investeringsforeninger, der indehaves af ikke-residenter i medlemsstaterne i euroområdet, er lav.

d)

Hvis mulighed a) til c) ikke finder anvendelse, indberetter rapporteringsenhederne, herunder MFI'er og andre finansielle formidlere, de relevante data på basis af den tilgængelige information.

4.

De nationale centralbanker kan også udlede de nødvendige informationer fra data, der er indsamlet i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1011/2012 af 17. oktober 2012 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2012/24) (2), for så vidt dataene opfylder de i denne forordnings artikel 9 angivne tidsfrister, og mere generelt minimumsstandarderne i bilag IV.

5.

Såfremt registrerede aktier/andele eller ihændehaveraktier/-andele, som er udstedt for første gang, eller hvis udvikling på markedet kræver en ændret valgmulighed eller kombination af valgmuligheder, kan de nationale centralbanker indrømme undtagelse i et år for så vidt angår kravene i stk. 2 og 3.

DEL 3

Rapporteringstabeller

Image

Tabel 2

Obligatoriske data, værdipapir-for-værdipapir

Data til felterne i tabellen nedenfor indberettes for hvert værdipapir, der er klassificeret under kategorierne »gældsværdipapirer«, »ejerandele« og »investeringsforeningsaktier/-andele« i henhold til følgende bestemmelser.

1.

Data til felt 1 skal indberettes.

2.

Indsamler den relevante nationale centralbank ikke direkte transaktionsdata, værdipapir-for-værdipapir, skal data indberettes i to af felterne 2, 3, og 4 (dvs. felterne 2 og 3, felterne 2 og 4 eller felterne 3 og 4).

3.

Indsamler den relevante nationale centralbank transaktionsdata, værdipapir-for-værdipapir, direkte, skal data til følgende felter også indberettes:

a)

felt 5 eller felterne 6 og 7, og

b)

felt 4 eller felterne 2 og 3.

4.

Den relevante nationale centralbank kan også kræve, at rapporteringsenhederne indberetter data til felt 8.

5.

Den relevante nationale centralbank kan vælge kun at indsamle data til felt 2, hvis nr. 2 og nr. 3, litra b), finder anvendelse. Er dette tilfældet, skal den nationale centralbank mindst én gang om året kontrollere og indberette til ECB, at kvaliteten af de aggregerede data, som indberettes af den nationale centralbank, herunder hyppighed og omfang af revisioner, ikke påvirkes heraf.

Felt

Betegnelse

1

Værdipapirets identifikationskode

2

Antal enheder eller det samlede nominelle beløb

3

Kurs

4

Beløb i alt

5

Finansielle transaktioner

6

Købte (aktiver) eller udstedte (passiver) værdipapirer

7

Solgte (aktiver) eller indfriede (passiver) værdipapirer

8

Værdipapirets registreringsvaluta

Image

Image


(1)  EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

(2)  EUT L 305 af 1.11.2012, s. 6.


BILAG II

DEFINITIONER

DEL 1

Definitioner på kategorier af instrumenter

1.

Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de kategorier af instrumenter, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Tabellen udgør ikke en liste over de enkelte finansielle instrumenter og beskrivelserne er ikke udtømmende. Definitionerne refererer til det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (herefter »ENS 2010), som fastsat ved forordning (EU) nr. 549/2013.

2.

Opdeling efter løbetid er påkrævet for en række af kategorierne af instrumenter. Disse vedrører oprindelig løbetid, dvs. løbetid fra udstedelsestidspunktet, hvorved forstås et finansielt instruments faste levetid, inden for hvilken det ikke kan indfries, f.eks. gældsværdipapirer, eller før hvilken det kun kan indfries mod en form for gebyr, f.eks. visse typer af indskud.

3.

Finansielle fordringer kan opdeles efter, om de er omsættelige eller ej. En fordring er omsættelig, hvis ejendomsretten uden videre kan overdrages fra én enhed til en anden ved overgivelse eller endossement, eller, for finansielle derivaters vedkommende, hvis den kan modregnes. Alle finansielle instrumenter kan potentielt handles, men omsættelige instrumenter er direkte bestemt til at blive handlet på et reguleret marked eller »over-the-counter«; at de rent faktisk handles, er dog ikke en nødvendig betingelse for omsættelighed.

Tabel A

Definitioner på instrumentkategorier af investeringsforeningers aktiver og passiver

KATEGORIER AF AKTIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtrækkene

1.

Indskud og lånetilgodehavender

I rapporteringsordningen omfatter denne kategori midler udlånt af investeringsforeninger til låntagere, eller lån erhvervet af investeringsforeninger, enten på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Den omfatter følgende poster:

Indskud fra investeringsforeningen, f.eks. lån på anfordring, tidsindskud og indskud med opsigelsesvarsel

Beholdninger af ikke-omsættelige værdipapirer:

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er ikke-omsættelige og som ikke kan handles på sekundære markeder.

Handlede udlån:

Udlån, som reelt er blevet omsættelige, klassificeres under aktivkategorien »indskud og lånetilgodehavender«, forudsat der ikke er beviser for handel på et sekundært marked. Ellers klassificeres de som gældsværdipapirer.

Efterstillede gældsforpligtelser i form af indskud eller udlån: Efterstillede gældsinstrumenter indebærer et efterstillet krav på den udstedende institution, som først kan realiseres, når alle tilgodehavender med højere status er dækket, hvilket giver dem nogle af de træk, som kendetegner ejerandele. Til statistiske formål klassificeres efterstillet gæld som enten »udlån« eller »gældsværdipapirer« afhængig af instrumentets art. Hvor investeringsforeningens beholdninger af alle former for efterstillede gældsforpligtelser på nuværende tidspunkt identificeres som et enkelt tal til statistiske formål, klassificeres dette tal under posten »gældsværdipapirer«, idet efterstillede gældsforpligtelser hovedsagelig består af gældsværdipapirer snarere end lån.

Tilgodehavender i forbindelse med omvendte repo-forretninger mod kontant sikkerhedsstillelse:

Modposten til penge betalt for værdipapirer købt af investeringsforeninger til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagesælge samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en forud fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato.

Tilgodehavender i forbindelse med værdipapirudlån mod kontant sikkerhedsstillelse:

Modposten til penge betalt kontant for værdipapirer lånt af investeringsforeninger.

I denne forordning omfatter denne kategori også beholdninger af euro- og udenlandske sedler og mønter i omløb, som normalt anvendes som betalingsmiddel.

2.

Gældsværdipapirer

Beholdninger af gældsværdipapirer, som er omsættelige finansielle instrumenter, der tjener som gældsbevis, normalt handles på sekundære markeder eller kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

I posten indgår:

Beholdninger af værdipapirer, som giver indehaver fuld og ubetinget ret til et fast eller ved aftale fastsat afkast i form af kuponbetalinger og/eller en fastlagt sum på en given dato eller datoer eller regnet fra en dato, der er defineret på udstedelsestidspunktet.

Handlede udlån, som er blevet omsættelige på et reguleret marked, forudsat at der er beviser for handel på et sekundært marked, herunder market makers, og hyppige noteringer af det finansielle aktiv, således som det f.eks. fremgår af marginalerne mellem købs- og salgskurser. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som »indskud og lånetilgodehavender«.

Efterstillede gældsforpligtelser i form af gældsværdipapirer.

Værdipapirer, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale, forbliver på den oprindelige ejers balance (og bogføres ikke på den midlertidige indehavers balance), hvis der foreligger en fast aftale om tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Hvis den midlertidige erhverver sælger de modtagne værdipapirer, skal salget bogføres som en egentlig værdipapirhandel og optræde på den midlertidige erhververs balance som en negativ position i værdipapirporteføljen.

3.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger

Finansielle aktiver, som repræsenterer ejendomsret til selskaber eller kvasi-selskaber. Disse finansielle aktiver giver normalt indehaveren ret til en andel i udbyttet i disse selskaber og kvasi-selskaber og i disses egenkapital i tilfælde af likvidation.

Denne kategori omfatter noterede og unoterede aktier, andre ejerandelsbeviser, og aktier/andele i pengemarkedsforeninger og investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger.

Ejerandelsinstrumenter, som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale, behandles i overensstemmelse med reglerne i kategori 2 »gældsværdipapirer«.

3a.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger, heraf noterede aktier

Noterede aktier er ejerandelsinstrumenter, der noteres på en børs. Der kan være tale om en anerkendt fondsbørs eller en anden form for sekundært marked. Når aktier er noteret på en børs, vil markedskursen som regel let kunne fastslås.

3b.

Ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger, heraf aktier/andele i investeringsforeninger

Denne kategori omfatter beholdninger af aktier/andele udstedt af pengemarkedsforeninger og investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, der indgår i listen over MFI'er og investeringsforeninger til statistiske formål.

Pengemarkedsforeninger er defineret i forordning 1071(EU) nr. /2013 (ECB/2013/33).

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger, er defineret i artikel 1 i denne forordning.

(2 + 3)a.

Heraf værdipapirer (gældsværdipapirer, ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger) udlånt eller solgt i henhold til en genkøbsaftale

Denne kategori omfatter de værdipapirer, der er indberettet under kategori 2 (gældsværdipapirer) og 3 (ejerandele og aktier/andele i investeringsforeninger), som er udlånt under værdipapirudlånstransaktioner eller solgt i henhold til en genkøbsaftale (eller andre lignende transaktioner, som f.eks. sell/buy back-transaktioner).

4.

Finansielle derivater

Finansielle derivater er finansielle instrumenter, som er knyttet til et bestemt finansielt instrument, indikator eller råvare, ved hjælp af hvilke bestemte finansielle risici kan handles på de finansielle markeder.

I kategorien indgår:

optioner

tegningsretter (warrants)

futures

terminskontrakter (forwards)

swaps

kreditderivater

Finansielle derivater opgøres til markedsværdi på balancen på bruttobasis. Individuelle derivataftaler med positive markedsværdier registreres på balancens aktivside, og derivataftaler med negative markedsværdier registreres på passivsiden.

Brutto fremtidige forpligtelser som følge af derivataftaler registreres ikke som balanceførte poster.

Finansielle derivater kan registreres på nettobasis efter forskellige værdiansættelsesmetoder. Såfremt der kun foreligger nettopositioner, eller positionerne er registreret til anden værdi end markedsværdien, indberettes disse positioner i stedet.

Denne kategori omfatter ikke finansielle derivater, der ikke bogføres som balanceposter i henhold til nationale regler.

5.

Ikke-finansielle aktiver (inkl. anlægsaktiver)

Materielle og immaterielle aktiver, undtagen finansielle aktiver. Faste aktiver er ikke-finansielle aktiver, der anvendes gentagne gange eller løbende af en investeringsforening i mere end et år.

Denne kategori omfatter boliger, andre bygninger og anlæg, maskiner og udstyr, værdigenstande og produkter omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. computersoftware og databaser.

6.

Øvrige aktiver

Dette er residualposten på balancens aktivside og defineres som »aktiver, der ikke er medtaget andetsteds«. De nationale centralbanker kan under denne post også kræve særskilt opdeling af følgende:

Påløbne renter på indskud og udlån

Påløbne renter på beholdninger af gældsværdipapirer

Akkumulerede ubetalte lejeindtægter

Tilgodehavende beløb, som ikke kan henføres til investeringsforeningens primære virksomhed.


KATEGORIER AF PASSIVER

Kategori

Beskrivelse af hovedtrækkene

7.

Modtagne lån og indskud

Beløb, som investeringsforeningerne skylder kreditorer, undtagen beløb, som opstår som følge af udstedelse af omsættelige værdipapirer. I denne kategori indgår:

Lån: lån ydet til investeringsforeningerne, på basis af et ikke-omsætteligt dokument eller uden noget tilgrundliggende dokument.

Genkøbsforretninger eller forretninger af genkøbstypen mod kontant sikkerhedsstillelse: modposten til penge modtaget for værdipapirer, som investeringsforeninger har solgt til en given kurs med en forpligtelse til at tilbagekøbe samme (eller tilsvarende) værdipapirer til en fastsat kurs på en nærmere angivet fremtidig dato. Beløb, som investeringsforeninger har modtaget for værdipapirer, og overført til tredjemand (»midlertidig erhverver«) klassificeres her, hvis der foreligger en forpligtelse til tilbageførsel af transaktionen og ikke kun en mulighed herfor. Dette indebærer, at investeringsforeningen bærer alle risici og fordele ved de underliggende værdipapirer under transaktionen.

Kontant sikkerhedsstillelse modtaget under værdipapirudlånstransaktioner: beløb, som modtages for værdipapirer, som midlertidigt overføres til tredjemand i form af værdipapirudlånstransaktioner mod kontant sikkerhedsstillelse.

Kontant sikkerhedsstillelse, der modtages ved transaktioner, som omfatter den midlertidige overdragelse af guld mod sikkerhed.

8.

Aktier/andele i investeringsforeninger

Aktier eller andele, inkl. i form af egenkapital, udstedt af investeringsforeninger, som er omfattet af listen over investeringsforeninger til statistiske formål. Denne post svarer til de totale forpligtelser over for investeringsforeningens aktionærer. Heri er også indbefattet midler i form af ikke-fordelt overskud eller midler, der er hensat af investeringsforeningen til sandsynlige fremtidige betalinger og forpligtelser.

9.

Finansielle derivater

Jf. kategori 4.

10.

Øvrige passiver

Dette er residualposten på balancens passivside og defineres som »passiver, der ikke er medtaget andetsteds«.

De nationale centralbanker kan under denne post også kræve særskilt opdeling af følgende:

Udstedte gældsværdipapirer:

Værdipapirer, undtagen aktier, udstedt af investeringsforeningen, som normalt er omsættelige instrumenter og handlet på de sekundære markeder, eller som kan modregnes på markedet, og som ikke giver indehaver nogen ejendomsret over den udstedende institution.

Påløbne renter på lån og indskud

Udestående beløb, der ikke kan henføres til investeringsforeningens primære virksomhed, dvs. skyldige beløb til leverandører, skat, løn, sociale bidrag osv.

Hensættelser, der udgør forpligtelser over for tredjemand, dvs. pension, dividende osv.

Nettopositioner, som skyldes værdipapirudlån uden kontant sikkerhedsstillelse

Nettobeløb til betaling vedrørende fremtidig afvikling af værdipapirtransaktioner.

DEL 2

Definitioner af attributter, værdipapir-for-værdipapir

Tabel B

Definitioner af attributter, værdipapir-for-værdipapir

Felt

Beskrivelse

Værdipapirets identifikationskode

En kode, som entydigt identificerer et værdipapir. Det kan være ISIN-koden eller en anden kode til identifikation af værdipapirer, med forbehold for den nationale centralbanks anvisninger.

Antal enheder eller det aggregerede nominelle beløb

Antal enheder af et værdipapir eller aggregeret nominelt beløb, hvis værdipapiret handles i beløb snarere end i enheder.

Kurs

Kurs pr. enhed af et værdipapir eller procentdel af aggregeret nominelt beløb, hvis værdipapiret handles i beløb snarere end i enheder. Kursen er normalt markedskursen eller tæt på markedskursen. De nationale centralbanker kan også kræve, at påløbne renter angives under denne post.

Samlet beløb

Samlet beløb for et værdipapir. I tilfælde af værdipapirer, som handles i enheder, er beløbet lig med antallet af værdipapirer multipliceret med kursen pr. enhed. Hvis værdipapirer handles i beløb i stedet for i enheder, er dette beløb lig med det aggregerede nominelle beløb multipliceret med kursen udtrykt som en procentdel.

Det samlede beløb er principielt lig med markedsværdien eller tæt på markedsværdien. De nationale centralbanker kan også kræve, at påløbne renter angives under denne post.

Finansielle transaktioner

Samlede køb minus salg (værdipapirer på aktivsiden) eller udstedelser minus indfrielser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Købte (aktiver) eller udstedte (passiver) værdipapirer

Samlede køb (værdipapirer på aktivsiden) eller udstedelser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Solgte (aktiver) eller indfriede (passiver) værdipapirer

Samlede salg (værdipapirer på aktivsiden) eller indfrielser (værdipapirer på passivsiden) for et værdipapir bogført til transaktionsværdien.

Værdipapirets registreringsvaluta

ISO-kode eller lignende for den valuta, der er anvendt til at udtrykke kurs og/eller udestående beløb for værdipapiret.

DEL 3

Definitioner af sektorer

ENS 2010 er udgangspunkt for sektorklassifikationen. Nedenstående tabel giver en detaljeret standardbeskrivelse af de sektorer, som de nationale centralbanker skal omsætte til nationale kategorier i henhold til denne forordning. Modparter inden for de medlemsstater, der har euroen som valuta, identificeres efter sektor i overensstemmelse med de lister som Den Europæiske Centralbank (ECB) vedligeholder til statistiske formål samt vejledningen for den statistiske klassifikation af modparter i ECB's »Monetary, financial institutions and markets statistics sector manual: Guidance for the statistical classification of customers«.

Tabel C

Definitioner af sektorer

Sektor

Definition

1.

MFI'er

Pengemarkedsforeninger som defineret i artikel 1 i forordning 1071(EU) nr. /2013 (ECB/2013/33). Denne sektor omfatter nationale centralbanker, kreditinstitutter som defineret i EU-lovgivningen, pengemarkedsforeninger, andre finansielle institutioner, som modtager indskud og/eller indlånslignende indskud fra enheder, undtagen MFI'er, og som for egen regning, i det mindste i økonomisk henseende, yder lån og/eller investerer i værdipapirer, og elektroniske pengeinstitutter, som beskæftiger sig med finansiel formidling i form af udstedelse af elektroniske penge.

2.

Offentlig forvaltning og service

Sektoren offentlig forvaltning og service (S.13) består af institutionelle enheder, som er ikkemarkedsproducenter, hvis produktion er bestemt for individuelt og kollektivt forbrug og som er finansieret af obligatoriske betalinger foretaget af enheder, som henhører under andre sektorer, og institutionelle enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med omfordeling af nationalindkomsten og -formuen (ENS 2010, afsnit 2.111 til 2.113).

3.

Investeringsforeninger, undtagen pengemarkedsforeninger

Investeringsforeninger som defineret i artikel 1 i denne forordning.

4.

Andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser + finansielle hjælpeenheder + koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere

Delsektoren andre finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, (S.125) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling ved at indgå forpligtelser, undtagen i form af penge, indskud (eller indlånslignende indskud), aktier/andele i investeringsforeninger eller i tilknytning til forsikrings- og pensionsordninger og ordninger med standardiserede garantier fra institutionelle enheder. FVC'er som defineret i Den Europæiske Centralbanks forordning 1075(EU) nr. /2013 af 18. oktober 2013 om statistik over aktiver og passiver hos financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (ECB/2013/40) (1) er omfattet af denne delsektor (ENS 2010, afsnit 2.86 til 2.94).

Delsektoren finansielle hjælpeenheder (S.126) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig udfører aktiviteter, der er nært knyttet til finansiel formidling, men som ikke selv er finansielle formidlere. Denne delsektor omfatter også hovedsæder, hvis datterselskaber alle eller for størstedelens vedkommende er finansielle selskaber (ENS 2010, afsnit 2.95 til 2.97).

Delsektoren koncerntilknyttede finansielle institutioner og pengeudlånere (S.127) omfatter alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, som hverken beskæftiger sig med finansiel formidling eller yder finansielle hjælpetjenester, og hvor hovedparten af deres aktiver eller passiver ikke er genstand for transaktioner på frie markeder. Denne delsektor omfatter holdingselskaber, der ejer en kontrollerende andel af egenkapitalen i en gruppe datterselskaber, og hvis hovedaktivitet er at eje gruppen uden at yde andre tjenester til de virksomheder, som de ejer andele i, dvs. de forvalter eller leder ikke andre enheder (ENS 2010, afsnit 2.98 til 2.99).

5.

Forsikringsselskaber + pensionskasser

Delsektoren forsikringsselskaber (S.128) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af risici i puljer, hovedsagelig i form af direkte forsikring eller genforsikring (ENS 2010, afsnit 2.100 til 2.104).

Delsektoren pensionskasser (S.129) består af alle finansielle selskaber og kvasi-selskaber, der hovedsagelig beskæftiger sig med finansiel formidling som følge af sammenlægning af sociale risici og de forsikrede personers behov (socialforsikring) i puljer. Pensionskasser udbetaler i deres egenskab af socialforsikringsordninger pensionsindkomst, og ofte ydelser ved død og invaliditet (ENS 2010, afsnit 2.105 til 2.110).

6.

Ikke-finansielle selskaber

Sektoren ikke-finansielle selskaber (S.11) består af institutionelle enheder med status af selvstændige juridiske enheder og markedsproducenter, hvis hovedaktivitet er produktion af varer og ikke-finansielle tjenester. Denne sektor omfatter også ikke-finansielle kvasi-selskaber (ENS 2010, afsnit 2.45 til 2.50).

7.

Husholdninger + non-profitinstitutioner rettet mod husholdninger

Sektoren husholdninger (S.14) omfatter enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner både i deres egenskab af forbrugere og i deres egenskab af erhvervsdrivende, som producerer markedsmæssige varer og ikke-finansielle og finansielle tjenester (markedsproducenter), forudsat at produktionen af varer og tjenester ikke udøves af selvstændige enheder med status af kvasi-selskaber. Sektoren omfatter ligeledes enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner i deres egenskab af producenter af varer og ikke-finansielle tjenester udelukkende til eget brug. Sektoren husholdninger omfatter enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, der ikke har status af selvstændige juridiske enheder, med undtagelse af enheder, der behandles som kvasi-selskaber, og som er markedsproducenter (ENS 2010, afsnit 2.118 til 2.128).

Sektoren non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15) omfatter non-profit institutioner, der er selvstændige juridiske enheder, som leverer varer og tjenester til husholdninger, og som er private ikkemarkedsproducenter. Deres vigtigste tilgange stammer fra frivillige bidrag i form af penge eller naturalier fra husholdninger i deres egenskab af forbrugere, fra betalinger fra den offentlige forvaltning og service samt fra formueindkomst (ENS 2010, afsnit 2.129 og 2.130).


(1)  Se side i denne 107EUT.


BILAG III

REVALUERINGSREGULERINGER ELLER TRANSAKTIONER

1.

Den faktiske rapporteringspopulation skal rapportere revalueringsreguleringer eller transaktioner, som angivet i artikel 6 i denne forordning. Hvis den faktiske rapporteringspopulation rapporterer revalueringsreguleringer, dækker disse enten revalueringer på grund af kurs- og valutaændringer eller alene prisændringer i referenceperioden, med forbehold for den relevante nationale centralbanks forhåndsgodkendelse. Hvis revalueringsreguleringer alene omfatter revalueringer på grund af prisændringer, indsamler den relevante nationale centralbank de nødvendige data, der som minimum bør omfatte opdeling i valuta på britiske pund, schweizerfranc, yen samt amerikanske dollar for at kunne udlede de revalueringer, som skyldes valutakursændringer.

2.

»Finansielle transaktioner« angår transaktioner, der opstår som følge af etablering, afvikling eller ændring af ejendomsret til finansielle aktiver eller passiver. Disse transaktioner opgøres som forskellen mellem beholdningspositioner på rapporteringsdatoerne ultimo perioden, hvorfra virkningen af ændringer, som skyldes påvirkning fra »revalueringsreguleringer« (på grund af pris- og valutakursændringer) og »omklassifikationer og andre ændringer« er fjernet. Den Europæiske Centralbank har behov for statistisk information til opgørelse af transaktioner i form af reguleringer, som omfatter »omklassifikationer og andre ændringer« og »revalueringer på grund af kurs- og valutakursændringer«. Finansielle transaktioner bør principielt være i overensstemmelse med ENS 2010, men kan afvige som følge af national praksis.

3.

»Revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer« angår udsving i værdiansættelsen af aktiver og passiver, som enten skyldes ændringer i prisen på aktiverne og passiverne og/eller valutakursændringer, der påvirker værdierne udtrykt i euro af aktiver og passiver denomineret i fremmed valuta. Regulering med hensyn til prisrevalueringer af aktiver/passiver angår udsving i værdiansættelsen af aktiver/passiver, der skyldes ændring af den kurs, til hvilken aktiver/passiver er bogført eller handlet. Prisrevalueringerne omfatter de ændringer, der indtræffer fra tid til anden i værdien af beholdninger ultimo perioden på grund af ændringer i den referenceværdi, til hvilken de er bogført, dvs. kapitalgevinster/-tab. Valutakursbevægelser over for euroen, der indtræffer mellem rapporteringsdatoer ultimo perioden, bevirker ændringer i værdien af aktiver/passiver i fremmed valuta, når de udtrykkes i euro. Da disse ændringer udtrykker kapitalgevinster/-tab og ikke skyldes finansielle transaktioner, er det nødvendigt at fjerne disse effekter fra transaktionsdataene. Principielt omfatter »revalueringer på grund af pris- og valutakursændringer« også ændring af værdiansættelsen som følge af transaktioner i aktiver/passiver, dvs. realiserede gevinster/tab, men der eksisterer forskellig national praksis på dette område.


BILAG IV

MINDSTESTANDARDER, DER SKAL ANVENDES AF DEN FAKTISKE RAPPORTERINGSPOPULATION

Rapporteringsenhederne skal opfylde følgende mindstestandarder for at overholde Den Europæiske Centralbanks (ECB's) statistiske rapporteringskrav.

1.

Mindstestandarder for overførsel:

a)

Rapporteringen skal være rettidig og finde sted inden for tidsfristerne fastsat af den relevante nationale centralbank.

b)

Statistiske rapporter skal foreligge i den udformning og det format, som den relevante nationale centralbank har fastsat i de tekniske rapporteringskrav.

c)

Der skal være anført kontaktpersoner hos rapporteringsenheden.

d)

De tekniske specifikationer for overførsel af data til den relevante nationale centralbank skal følges.

e)

Ved rapportering, værdipapir-for-værdipapir, skal de indberettende rapporteringsenheder på den relevante nationale centralbanks forlangende tilvejebringe yderligere oplysninger (f.eks. udsteders navn, udstedelsesdato), som er nødvendige for at identificere værdipapirer, hvis værdipapirets identifikationskoder enten er fejlagtige eller ikke er offentligt tilgængelige.

2.

Mindstestandarder for nøjagtighed:

a)

Den statistiske information skal være korrekt: alle lineære betingelser skal være overholdt (f.eks. skal aktiver og passiver være afstemt, addition af subtotaler give den samlede total), og dataene skal være konsistente for alle frekvensers vedkommende.

b)

Rapporteringsenhederne skal kunne tilvejebringe oplysninger om den udvikling, som fremgår af de afgivne data.

c)

Den statistiske information skal være fuldstændig og må ikke indeholde vedvarende og strukturelle mangler. Mangler skal angives, forklares over for den relevante nationale centralbank og om fornødent udbedres hurtigst muligt.

d)

Rapporteringsenhederne skal følge de dimensioner, afrundingsprincipper og decimaler, som den relevante nationale centralbank har fastsat for den tekniske overførsel af dataene.

3.

Mindstestandarder for begrebsmæssig overensstemmelse:

a)

Den statistiske information skal overholde de definitioner og klassifikationer, der er indeholdt i denne forordning.

b)

I tilfælde af afvigelser fra disse definitioner og klassifikationer skal rapporteringsenhederne regelmæssigt overvåge og kvantificere forskellen mellem den anvendte metode og den i denne forordning indeholdte metode.

c)

Rapporteringsenhederne skal være i stand til at redegøre for mangler i de fremsendte data sammenholdt med tallene for de foregående perioder.

4.

Mindstestandarder for revisioner:

Revisionspolitikken og -procedurerne fastlagt af ECB og den relevante nationale centralbank skal overholdes. Revisioner, som afviger fra normale revisioner, skal ledsages af forklarende noter.


BILAG V

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 958/2007 (ECB/2007/8)

Denne forordning

Artikel 1 og 2

Artikel 1 og 2

Artikel 3

Artikel 8

Artikel 4

Artikel 3

Artikel 5

Artikel 4

Artikel 6

Artikel 5

Artikel 7

Artikel 6

Artikel 8

Artikel 7

Artikel 9 til 13

Artikel 9 til 13

Artikel 14

Artikel 14

Artikel 15

Bilag 1, del 1, afsnit 1

Bilag 1, del 1, afsnit 2, litra a)

Bilag 1, del 1, afsnit 1

Bilag 1, del 1, afsnit 2, litra b)

Bilag 1, del 1, afsnit 3

Bilag 1, del 1, afsnit 2

Bilag 1, del 1, afsnit 3

Bilag 1, del 2, afsnit 1 til 3

Bilag 1, del 2, afsnit 1 til 3

Bilag 1, del 2, afsnit 4

Bilag 1, del 2, afsnit 4

Bilag 1, del 2, afsnit 5

Bilag 1, del 3

Bilag 1, del 3

Bilag II, del 1

Bilag II, del 1, afsnit 1

Bilag II, del 1, afsnit 2 og 3

Bilag II, del 2 og 3

Bilag II, del 2 og 3

Bilag III og IV

Bilag III og IV

Bilag V


Top