Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0481

    2013/481/EU: Rådets afgørelse af 26. september 2013 om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Banco de España

    EUT L 262 af 4.10.2013, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/481/oj

    4.10.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 262/9


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 26. september 2013

    om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Banco de España

    (2013/481/EU)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

    under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2013/32 af 2. september 2013 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Banco de España (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

    (2)

    Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Banco de España udløb efter revisionen for regnskabsåret 2012. Det er derfor nødvendigt at udnævne nye eksterne revisorer fra regnskabsåret 2013.

    (3)

    Banco de España har valgt KPMG Auditores, S.L. som eksterne revisorer for regnskabsårene 2013-2017.

    (4)

    ECB's Styrelsesråd har henstillet, at KPMG Auditores, S.L. udnævnes til eksterne revisorer for Banco de España for regnskabsårene 2013-2017.

    (5)

    ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges og Rådets afgørelse 1999/70/EF (2) ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 1, stk. 3, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

    »3.   KPMG Auditores S.L. godkendes hermed som eksterne revisorer for Banco de España for regnskabsårene 2013-2017.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til Den Europæiske Centralbank.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2013.

    På Rådets vegne

    E. GUSTAS

    Formand


    (1)  EUT C 264 af 13.9.2013, s. 1.

    (2)  Rådets afgørelse 1999/70/EF af 25. januar 1999 om de nationale centralbankers eksterne revisorer (EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69).


    Top