5.6.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/17

(1)

Ved forordning (EØF) nr. 2474/93 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på 30,6 % på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina« eller »det pågældende land«) (»den oprindelige undersøgelse«). Efter en antiomgåelsesundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 13 blev denne told ved Rådets forordning (EF) nr. 71/97 (3) udvidet til også at omfatte importen af visse dele til cykler med oprindelse i Kina. Derudover blev det besluttet at oprette en fritagelsesordning på grundlag af grundforordningens artikel 13, stk. 2. De nærmere bestemmelser for ordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 88/97 (4). For at opnå fritagelse fra den udvidede told skal cykelproducenter i Unionen overholde betingelserne i grundforordningens artikel 13, stk. 2, nemlig en andel af kinesiske cykeldele i produktionen på højst 60 % eller en værditilvækst på mere end 25 % til alle indførte dele. Til dato er der indrømmet mere end 250 fritagelser.

(2)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1524/2000 (5), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(3)

Efter en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (»ændringsinterimsundersøgelsen«), besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 1095/2005 (6) at øge den gældende antidumpingtold til 48,5 %.

(4)

Efter en undersøgelse af antiomgåelsesforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 13, stk. 4, og artikel 11, stk. 3, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 171/2008 (7) at opretholde udvidelsen af den antidumpingtold, der indførtes på importen af cykler med oprindelse i Kina til importen af visse dele til cykler fra Kina.

(5)

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, besluttede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 (8) (»den tidligere undersøgelse«), at ovennævnte foranstaltninger skulle opretholdes.

(6)

Efter udløbsundersøgelsens afslutning i oktober 2011 viste den dokumentation, som Kommissionen var i besiddelse af, at omstændighederne vedrørende dumping og skade, som lå til grund for indførelsen af de gældende foranstaltninger, kunne have ændret sig, og at disse ændringer var af varig karakter.

(7)

Især peger de umiddelbare oplysninger, der er til rådighed for Kommissionen, på, at det eksportkvotesystem, der anvendtes på cykelproducenter i Kina, og som i forbindelse med ændringsinterimsundersøgelsen forhindrede, at de eksporterende producenter kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, er blevet afskaffet i januar 2011.

(8)

Desuden har der fundet betydelige ændringer sted i EU-erhvervsgrenens struktur. Især har en række EU-producenter skiftet den komplette produktionscyklus ud med (delvise) samleprocesser, hvor der benyttes importerede dele.

(9)

Desuden indgår et stort antal producenter nu i Unionens cykelindustri som følge af en række udvidelser af EU-erhvervsgrenen i 2004 og 2007. Desuden har adskillige producenter, som var en del af EU-erhvervsgrenen forud for de to udvidelsesrunder, flyttet deres produktionsfaciliteter eller oprettet nye faciliteter i de nye medlemsstater. Som et resultat heraf kan EU-erhvervsgrenens omkostningsniveau have ændret sig.

(10)

Endelig blev den nuværende skadestærskel beregnet på grundlag af cykler, der er fremstillet af stål, men det ser ud til, at de fleste cykler i dag fremstilles af aluminiumlegeringer.

(11)

Alle disse ændringer synes at være af varig art, og de underbygger derfor behovet for at revurdere konklusionerne om skade og dumping.

(12)

Desuden er antallet af virksomheder i fritagelsesordningen hastigt voksende, og ordningen er ikke blevet tilpasset siden dens indførelse i 1997. Derudover er systemet til overvågning af importen af de dele, der er undtaget fra antidumpingforanstaltningerne, blevet meget komplekst og byrdefuldt, hvilket kan bringe dets effektivitet i fare.

(13)

Kommissionen meddelte efter en høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige umiddelbare beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og offentliggjorde en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) (9) i Den Europæiske Unions Tidende den 9. marts 2012 om indledningen på eget initiativ af en interimsundersøgelse af de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina.

(14)

Kommissionen indledte den 25. september 2012 ved forordning (EU) nr. 875/2012 (10) en undersøgelse vedrørende den mulige omgåelse af de antidumpingforanstaltninger, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 på importen af cykler med oprindelse i Kina ved import af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, og om at gøre denne import til genstand for registrering (»antiomgåelsesundersøgelsen«).

(15)

I maj 2013 udvidede Rådet ved forordning (EU) nr. 501/2013 (11) (»antiomgåelsesforordningen«) de gældende antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af cykler med oprindelse i Kina til at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, da det konstateredes, at denne import indebærer omgåelse af foranstaltningerne ved omladning og/eller samleprocesser, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1 og 2.

(16)

Den 27. april 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (12) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af cykler med oprindelse i Kina (»antisubsidieundersøgelsen«).

(17)

I november 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (13) om, at konklusionerne i antiomgåelsesundersøgelsen kan anvendes i forbindelse med den antisubsidieundersøgelse, der er nævnt i betragtning 14 og 15.

(18)

I maj 2013 afsluttede Kommissionen ved afgørelse 2013/227/EU (14) antisubsidieundersøgelsen uden at indføre foranstaltninger.

(19)

Kommissionen underrettede officielt kendte EU-producenter, kendte sammenslutninger af EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Kina og en sammenslutning af kinesiske producenter, repræsentanterne for det pågældende land, kendte importører og sammenslutninger af importører, kendte EU-producenter af dele til cykler og deres sammenslutninger samt kendte sammenslutninger af brugere om indledningen af undersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(20)

På grund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter, EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i så tilfælde at udtage en stikprøve, blev alle eksporterende producenter og deres sammenslutninger, alle EU-producenter og ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

(21)

Da repræsentanterne for det pågældende land ikke gav sig til kende ved indledningen af undersøgelsen, kontaktede Kommissionen omkring 70 kinesiske virksomheder, som allerede var kendt af Kommissionens tjenestegrene fra den tidligere undersøgelse. På et senere tidspunkt, hvor antisubsidieundersøgelse i betragtning 16 blev indledt, identificerede Kommissionen ca. 300 andre kinesiske eksporterende producenter, der også blev kontaktet som led i denne interimsundersøgelse.

(22)

Til trods for Kommissionens bestræbelser på at indhente samarbejde gav kun otte kinesiske grupper af eksporterende producenter sig til kende, hvoraf kun fire angav eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«), jf. definitionen i betragtning 37, og tegnede sig for mindre end 4 % af den samlede import af cykler fra Kina i NUP.

(23)

På grundlag af ovenstående besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver blandt de eksporterende producenter i Kina.

(24)

For en kinesisk eksporterende gruppe, Giant China, var anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, berettiget, hvilket fremgår af betragtning 63-64 og 131. Samarbejdsviljen blandt de kinesiske eksporterende producenter blev således yderligere reduceret.

(25)

Som det fremgår af betragtning 32-35 blev der udtaget en stikprøve af EU-producenter.

(26)

Som forklaret i betragtning 36 besluttede man, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver for ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(27)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste, var berørt af sagen, og til alle andre parter, der anmodede herom inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, nemlig EU-producenterne i stikprøven, de samarbejdsvillige eksporterende producenter i Kina, ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende, jf. betragtning 36, og kendte producenter af dele til cykler i Unionen.

(28)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser og andre bemærkninger fra fire grupper af kinesiske eksporterende producenter og deres repræsentant, otte EU-producenter, som indgår i stikprøven, en sammenslutning af brugere og otte sammenslutninger af EU-producenter, 53 producenter af dele til cykler og en sammenslutning af producenter af dele til cykler. Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som blev kontaktet, besvarede spørgeskemaet.

(29)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(30)

Da det var nødvendigt at fastsætte en normal værdi for eksporterende producenter i Kina, som eventuelt ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, blev der aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder med henblik på at fastsætte den normale værdi på grundlag af oplysninger fra et referenceland:

(31)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger (»fremlæggelsen af oplysninger«) påstod visse parter, at de ikke fik tilstrækkelig lang tid til at fremsætte bemærkninger. Det skal hertil bemærkes, at parterne fik tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger i henhold til grundforordningens artikel 20, stk. 5. Denne påstand afvises derfor.

(32)

Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenter. Denne stikprøve bestod af otte virksomheder ud af de over 380 EU-producenter, Kommissionen havde kendskab til inden indledningen af undersøgelsen, som især blev udtaget på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde, der med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed, i betragtning af den geografiske spredning. Stikprøven omfattede de største producentlande i betragtning af produktionsmængderne. For hvert af disse lande var de virksomheder, der indgik i stikprøven, blandt de største repræsentative samarbejdsvillige producenter. Stikprøven omfattede også enheder fra de største samarbejdsvillige grupper. Der blev i denne procedure især lagt vægt på at udtage en stikprøve af lige mange virksomheder fra de gamle og de nye medlemsstater.

(33)

Stikprøven repræsenterede ca. 25 % af den samlede anslåede EU-produktion og det anslåede salg i NUP. Interesserede parter blev opfordret til at gøre sig bekendt med sagen og til at fremsætte bemærkninger om rimeligheden af dette valg inden for 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(34)

Visse interesserede parter gjorde indsigelser mod stikprøven af EU-producenter. De påstod, i) at den midlertidige stikprøve kun omfattede visse retlige enheder, der tilhører grupper af forretningsmæssigt forbundne virksomheder, i stedet for alle de retlige enheder, der udgør hele den økonomiske enhed, der fremstiller den pågældende vare; og ii) at forslaget omfattede en virksomhed, der for nylig var tabsgivende, mens EU-producenterne i samme periode havde gode kår. Det blev desuden påstået, at dette tab ikke hang sammen med den pågældende vare.

(35)

Disse argumenter blev afvist af følgende grunde: i) De enheder, der tilhører store grupper, som arbejdede uafhængigt af andre datterselskaber i samme gruppe, blev fundet repræsentative for EU-erhvervsgrenen, og det var derfor ikke nødvendigt at undersøge hele gruppen på et konsolideret grundlag. ii) Den pågældende interesserede part begrundede ikke sin påstand om, at den virksomhed, der indgik i stikprøven og som angiveligt var tabsgivende, ikke skulle være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. Endelig skal det bemærkes, at den udtagne stikprøve skal være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen, men de enkelte udtagne virksomheder behøver ikke nødvendigvis at være homogene. Den pågældende parts påstand måtte derfor afvises.

(36)

Det påtænktes også i indledningsmeddelelsen at udtage en stikprøve af ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører blev kontaktet efter indledningen. Da der kun indkom få besvarelser som led i stikprøveundersøgelsen, blev der ikke udtaget en stikprøve. Alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der gav sig til kende, blev opfordret til at samarbejde og modtog et spørgeskema. Ingen af de ikke forretningsmæssigt forbundne importører besvarede spørgeskemaet eller samarbejdede som led i den nuværende undersøgelse.

(37)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2008 til udgangen af NUP (»den betragtede periode«).

(38)

Den vare, der er genstand for den nuværende undersøgelse, er cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler) (»den undersøgte vare«) med oprindelse i Kina, som for øjeblikket tariferes under KN-kode 8712 00 30 og ex 8712 00 70.

(39)

Som i den tidligere undersøgelse blev cyklerne inddelt i følgende kategorier:

(40)

Alle typer cykler som defineret ovenfor har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. De sælges desuden gennem stort set de samme distributionskanaler, såsom cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på EU-markedet. Da cyklerne har de samme grundlæggende anvendelsesformål, er de i vidt omfang indbyrdes udskiftelige, og modeller fra forskellige kategorier konkurrerer derfor med hinanden. Det konkluderedes derfor, at alle kategorierne udgør en enkelt vare.

(41)

En part påstod, at de forskellige typer cykler har markant forskellige egenskaber og anvendelsesformål og dermed også markant forskellige priser, mens disse forskellige typer cykler ud fra forbrugerens synsvinkel ikke er indbyrdes udskiftelige. Det blev endvidere påstået, at cykler af stål og aluminium ikke kan betragtes som indbyrdes udskiftelige, og at priserne også er forskellige.

(42)

Til støtte for sin påstand indsendte parten en undersøgelse om de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål for fem forskellige varetyper og deres indbyrdes udskiftelighed. Det skal bemærkes, at undersøgelsen angiveligt var baseret på besvarelserne fra 36 personer, men det fremgår ikke klart, hvordan disse respondenter var blevet udvalgt. Det ser desuden ud til, at den specifikt blev gennemført med henblik på den nuværende undersøgelse. Undersøgelsen indeholder ingen kvantificerbare data. Det skal bemærkes, at indholdet af denne undersøgelse tilsyneladende er baseret på udtalelser fra kunder og/eller cykelproducenter og ikke verificerbar dokumentation. Undersøgelsesresultaternes repræsentativitet er derfor tvivlsom.

(43)

Parten har ikke fremlagt andre oplysninger til støtte for sin påstand.

(44)

Undersøgelsen bekræftede, at alle typer cykler som defineret ovenfor har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber. Det blev navnlig konkluderet, at brugen af forskellige råvarer ikke påvirkede de grundlæggende egenskaber af en cykel. Selv om stål og aluminium har forskellige tekniske egenskaber såsom vægt, er de grundlæggende egenskaber i en cykel af stål og aluminium meget ens.

(45)

Parten fremlagde desuden heller ingen beviser for, at cykler af stål og cykler af aluminium skulle have forskellige grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber.

(46)

Med hensyn til de specifikke anvendelsesformål, brug og brugernes opfattelse af de pågældende cykler har undersøgelsen bekræftet, at alle cykler har samme grundlæggende anvendelsesformål og i alt væsentligt udfylder den samme funktion. De forskellige kategorier skal i princippet opfylde forskellige slutbrugeres krav, men slutbrugerne vil ofte anvende en cykel i en bestemt kategori til mange forskellige formål.

(47)

Der er følgelig ingen klare skillelinjer på grundlag af slutbrugernes anvendelse af cyklerne og forbrugernes opfattelse af de forskellige kategorier.

(48)

Desuden skelner EU-producenterne ofte ikke selv mellem cykler i de forskellige kategorier, hvad angår produktion, distribution og bogføring. De bruger nemlig ofte den samme fremstillingsproces for alle kategorier af cykler.

(49)

Desuden sælges cykler i de forskellige kategorier gennem stort set de samme distributionskanaler, såsom cykelhandlere, sportsforretninger og varehuse på EU-markedet.

(50)

Det konkluderedes derfor, at alle kategorierne udgør en enkelt vare.

(51)

En part fremførte, at den nuværende undersøgelse omfatter to KN-koder, jf. betragtning 38, men den tidligere undersøgelse i betragtning 5 omfattede tre KN-koder, nemlig ex 8712 00 10, 8712 00 30 og ex 8712 00 80. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ændringerne i koderne skyldtes ændringer i den kombinerede nomenklatur, som indførtes ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 (15) med virkning fra den 1. januar 2012.

(52)

I den forbindelse påstod parten, at cykler uden kuglelejer ikke burde betragtes under ét med cykler med kuglelejer. Undersøgelsen viste dog, at cykler med kuglelejer og cykler uden kuglelejer har de samme tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Parten understøttede desuden ikke sin påstand med dokumentation, og påstanden afvises derfor.

(53)

Desuden påstod parten, at der er væsentlige forskelle i Eurostats gennemsnitlige importpriser mellem de to KN-koder, der omfatter den pågældende vare. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Eurostats gennemsnitspris på grund af varesortimentet kun kan anvendes som en indikator for pristendensen, men ikke kan anvendes til at sammenligne salgspriserne mellem de forskellige lande og Unionen, hvilket også fremgår af betragtning 157.

(54)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gentog en part sin påstand om, at de forskellige typer cykler, der er omfattet af undersøgelsen, ikke er de samme varer, og påstod, at virksomheden havde fremlagt positive beviser for forskelle i råvarer, fysiske egenskaber, teknologiske egenskaber, endelige anvendelsesformål, som angiveligt skulle findes mellem de forskellige typer cykler.

(55)

Det skal hertil bemærkes, at de positive beviser, som parten påstår at have fremlagt, faktisk er den undersøgelse, som Kommissionen tog stilling i betragtning 42. Efter en grundig analyse konkluderede Kommissionen, at repræsentativiteten af undersøgelsens resultater var tvivlsom, jf. begrundelserne i betragtning 42.

(56)

Parterne påstod, at børnecykler, som parten definerede som cykler med hjulstørrelse på højst 16″, bør udelukkes fra undersøgelsens varedækning. Disse påstande blev baseret på antagelsen om, at især brugsvarigheden og de enklere egenskaber tydeligvis adskilte disse cykler fra andre typer cykler, der hører under varedækningen i denne undersøgelse.

(57)

Disse påstande blev dog fundet utilstrækkelige til at udelukke cykler med hjulstørrelse på højst 16″ fra varedefinitionen, da de ikke blev begrundede med tilstrækkelig dokumentation for, at der i denne undersøgelse er et klart skel mellem cykler med hjulstørrelse på højst 16″ og andre typer cykler i varedækningen. Det blev nemlig til gengæld konkluderet, at de væsentligste fysiske og tekniske egenskaber for cykler med en hjulstørrelse på højst 16″, som var de samme som for den pågældende vare — et menneskedrevet, pedaldrevet køretøj med mere end et hjul fastgjort til et stel — var meget vigtigere end de andre forskelle (altså hovedsagelig hjulstørrelsen). Det viste sig endvidere, at produktion, design, salgskanaler og forbrugerservice ikke var grundlæggende anderledes end for andre undersøgte typer cykler, der er genstand for undersøgelsen. Den kendsgerning, at cykler med hjulstørrelse på højst 16″ udgør en særskilt undergruppe i varedækningen for den pågældende vare, berettiger ikke en udelukkelse heraf fra varedækningen. Det blev navnlig konkluderet, at der ikke er nogen klar skillelinje mellem cykler med hjulstørrelse på højst 16″ og den pågældende vare, men snarere, at der er et stort overlap vedrørende definitionen af den pågældende vare, nemlig at det er et menneskedrevet, pedaldrevet køretøj med mere end et hjul, som overvejende anvendes til transport og sport. Undersøgelsen viste i den henseende at en af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter faktisk eksporterede cykler til Unionen med en hjulstørrelse på 12″, som ikke nødvendigvis betragtedes som børnecykler, men som var foldecykler, der anvendes af voksne, for hvem opbevaring var en vigtig egenskab for cyklerne.

(58)

Anmodningen om at udelukke cykler med en hjulstørrelse på højst 16″ fra undersøgelsens varedækning afvises således.

(59)

Cykler, der fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen på EU-markedet, cykler, der fremstilles og sælges på referencelandets marked, og cykler importeret til EU-markedet med oprindelse i Kina har de samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål og anses derfor for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(60)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(61)

I forbindelse med denne undersøgelse anmodede alle eksporterende grupper, der oprindeligt samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og de indsendte ansøgningsformularen herom inden for tidsfristen.

(62)

For alle eksporterende grupper, der oprindeligt samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, indhentede Kommissionen alle de oplysninger, som den anså for nødvendige, og efterprøvede ved kontrolbesøg hos de pågældende virksomheder alle de oplysninger, som var afgivet i anmodningen om markedsøkonomisk behandling.

(63)

Besvarelsen fra den ene gruppe, Giant China, blev betragtet som meget mangelfuld, da den ikke omfattede alle de nødvendige oplysninger om gruppens struktur til trods for Kommissionens bestræbelser på at indhente de nødvendige oplysninger fra gruppen.

(64)

Giant China blev, jf. grundforordningens artikel 18, stk. 1, informeret om, at Kommissionen sandsynligvis ville anvende de foreliggende faktiske oplysninger i gruppens tilfælde og opfordrede den til at fremsætte bemærkninger. Da Giant China dog afslog at indsende de nødvendige oplysninger til Kommissionen, blev grundforordningens artikel 18, stk. 1, anvendt, og anmodningen om markedsøkonomisk behandling blev afslået.

(65)

Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at ingen af de kinesiske virksomhedsgrupper kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, da de ikke opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), af følgende årsager.

(66)

Ingen af de samarbejdsvillige eksporterende grupper var i stand til at påvise, at de opfyldte kriterium 1, da der blev konstateret statslig indgriben i beslutninger vedrørende de vigtigste råvarer (stål og aluminium). De samarbejdsvillige eksporterende gruppers omkostninger til stål og aluminium udgør mindst 20-25 % af produktionsomkostningerne for den pågældende vare. Mange virksomheder er fuldt ud vertikalt integrerede, hvilket vil sige, at de indkøber aluminiumsbarrer eller stål til fremstilling af rør, som derefter anvendes til fremstilling af stel/forgafler og endelig cykler.

(67)

Undersøgelsen viste, at de tre samarbejdsvillige kinesiske grupper af eksporterende producenter købte stål og aluminium til brug for produktionen af den pågældende vare på det kinesiske hjemmemarked.

(68)

Priserne er baseret på noteringerne for aluminium på den statskontrollerede børs Shanghai Non-ferrous Metal Exchange market (»børsen« eller »SHFE«). Denne børs er en lukket børs for kinesisk registrerede virksomheder og kinesiske borgere, og den kontrolleres af det statslige reguleringsorgan (State Securities Regulatory Commission). En lang række bestemmelser, der vedrører børsens funktion, bidrager til en lav volatilitet og priser, der ikke afspejler markedsværdien på SHFE: Daglige prisudsving er begrænset til 4 % over eller under den fastlagte pris fra den foregående handelsdag, der handles kun i en begrænset periode (indtil den 15. dag i hver måned), terminskontrakter er begrænset til en varighed på op til 12 måneder, og både børsen og mæglerne opkræver handelsgebyrer.

(69)

Hvad angår handler på SHFE kan fysiske leveringer kun ske i et godkendt lager i Kina i modsætning til internationale børser, hvor leveringen kan ske globalt. Endvidere er SHFE kun en platform for fysiske udvekslinger (der sælges ingen derivater), og dette betyder, at det kinesiske aluminiumsmarked er fuldstændigt isoleret. Som en følge heraf er der i praksis ikke mulighed for arbitrage med den globale benchmark, London Metals Exchange (»LME«), eller andre markeder og børsen fungerer isoleret fra den øvrige verdens markeder. Der er derfor ikke mulighed for arbitrage mellem disse markeder. I NUP lå priserne på primæraluminium ca. 7 % lavere på SHFE (ekskl. moms) end på LME (også ekskl. moms), sammenlignet på grundlag af spotpriserne.

(70)

Staten griber også ind i prisfastsættelsesmekanismerne på SHFE, da staten både er sælger og køber af primæraluminium gennem State Reserve Bureau og andre statslige organer. Staten fastsætter desuden daglige prisbegrænsninger gennem reglerne for SHFE, som er blevet godkendt af det statslige kontrolorgan China Securities Regulatory Commission (»CSRC«).

(71)

Kina yder støtte til forarbejdning af aluminiumsprodukter med en delvis momsgodtgørelse på eksporten af mange aluminiumsprodukter (for cykler er satsen på 15 %); ved eksport af primæraluminium sker der dog ingen godtgørelse. Dette er et incitament for den kinesiske industri til at forarbejde aluminium, og det har en direkte indvirkning på udbuddet af og prisen på primæraluminium på hjemmemarkedet. Desuden viste undersøgelsen, at primæraluminium til eksport pålægges en afgift på 17 %, mens eksporten af cykler ikke pålægges afgifter. Dette bekræfter konklusionerne om den kinesiske stats indgriben på det hjemlige marked for aluminium. Disse instrumenter trykker hjemmemarkedspriserne, da de tilskynder den hjemlige industri til at fremstille færdige varer, der omfatter aluminium (som f.eks. den pågældende vare) både til hjemmemarkedet og eksportmarkeder.

(72)

En anden fordrejning fra den kinesiske stats side sker i form af interventioner på markedet gennem State Reserves Bureau (»SRB«), som er en del af National Development Reform Commission (»NDRC«). I slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009 begyndte SRB at opkøbe lagre af primæraluminium fra kinesiske aluminiumsmelteanlæg for at stimulere prisen på råvaren. SRB solgte primæraluminium tilbage til markedet, hvilket f.eks. skete i november 2010, jf. oplysninger fra Bloomberg (16). Nyhedsagenturet, Xinhua News Agency, berettede om disse foranstaltninger til opbygning af lagre i december 2008 og oplyste, at der var planer om at samle op til 300 000 ton aluminium til priser, som var 10 % højere end markedsprisen, i en foranstaltning, der var udarbejdet for at øge priserne (17). SRB's plan om opbygning af lagre involverede køb fra en række kinesiske smelteanlæg, selv om ca. halvdelen blev købt fra Aluminium Corporation of China Ltd. Ovenstående viser, at den kinesiske stat har en afgørende rolle i prisfastsættelsen for primæraluminium, og at den griber ind på markedet.

(73)

At de markante statslige indgreb, der er beskrevet i ovenstående, er klart målrettede, bekræftes bl.a. ved den 12. femårsudviklingsplan for aluminium (2011-2015), hvor den kinesiske regering eksplicit bekræfter, at det er hensigten at tilpasse skatte- og eksportskattelettelser og andre økonomiske løftestænger og at gennemføre en streng kontrol af den samlede ekspansion og eksporten af primærprodukter. Denne plan er en videreførelse af den politik, som fandtes i den tidligere aluminiumsplan. Endvidere er disse planer blevet gennemført igennem mange år, og som vist i ovenstående var en række gennemførelsesforanstaltninger i kraft i NUP.

(74)

De mange statsligt indførte fordrejninger i de kinesiske priser på primæraluminium påvirker råvarepriserne. Herudover nyder producenterne godt af en fordel ved disse fordrejninger i den forstand, at de normalt foretager deres indkøb på det kinesiske marked hos lokale leverandører, der bruger kinesiske spotmarkedspriser (eller SHFE-priser) som benchmark. I NUP lå disse priser ca. 7 % under verdensmarkedspriserne. Teoretisk set kan kinesiske virksomheder også købe visse mængder til LME-prisen, når priserne på det kinesiske marked er højere som følge af statens indgriben intervention — mens det modsatte ikke er muligt for ikke-kinesiske operatører.

(75)

Det kan således konkluderes, at det kinesiske aluminiumsmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig indgriben.

(76)

Den kinesiske stats indgriben i stålsektoren er dokumenteret ved, at hovedparten af de største stålproducenter i Kina er statsejede, og den installerede kapacitet og produktion påvirkes af forskellige femårsindustriplaner, navnlig den nuværende 12. femårsplan (2011-2015) for jern- og stålsektoren.

(77)

Staten udøver desuden væsentlig kontrol over råvaremarkedet. Koks (som sammen med jernmalm er de vigtigste råvarer til produktion af stål) er underlagt mængderestriktioner ved eksport og en eksportafgift på 40 %. Det kan således konkluderes, at det kinesiske stålmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig indgriben.

(78)

Kommissionen har gennemført en antidumpingundersøgelse (18), som har bekræftet betydningen af den statslige indgriben i den specifikke rørsektor, som er den vigtigste råvare til fremstilling af cykler af stål.

(79)

Det kan således konkluderes, at det kinesiske stålmarked er fordrejet på grund af væsentlig statslig indgriben.

(80)

Under disse omstændigheder har ingen af virksomhederne været i stand til at bevise, at deres forretningsmæssige beslutninger vedrørende køb af råvarer ikke er underkastet en væsentlig statslig indgriben, og at omkostningerne ved de vigtigste indkøb gennemgående afspejler markedspriserne. De kunne således ikke påvise, at de opfyldte kriterium 1.

(81)

Vedrørende de andre fire kriterier, var de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter i stand til at påvise, at de opfyldte disse kriterier.

(82)

I lyset af konklusionerne om kriterium 1, blev det efter høring af det rådgivende udvalg konkluderet, at de tre samarbejdsvillige kinesiske grupper af eksporterende ikke skulle indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(83)

Kommissionen fremlagde officielt resultaterne af konklusionerne vedrørende markedsøkonomisk behandling for de pågældende virksomheder i Kina og klageren. De fik endvidere lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt, hvis der var særlige grunde til, at de burde høres.

(84)

Efter fremlæggelsen af konklusionerne om markedsøkonomisk behandling påstod en virksomhed, at afslaget på markedsøkonomisk behandling er baseret på den kinesiske cykelindustri som helhed og ikke på individuelle virksomheder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om Kommissionen foretog en vurdering af stål- og aluminiumssektoren i Kina, er der er en klar forbindelse mellem stål- og aluminiumsmarkederne i Kina og de samarbejdsvillige gruppers indkøb af stål- og aluminiumsprodukter som råvare.

(85)

Det blev desuden påstået, at de kinesiske cykelproducenters omkostningsfordel vedrørende stål og aluminium er ubetydelig, da den kun udgør mellem 1,4 % og 1,75 % i betragtning af, at primæraluminium og stål udgør 20-25 % af produktionsomkostningerne til cykler, og at prisforskellen mellem LME- og SHFE-priserne var på 7 % i NUP.

(86)

Det skal i den forbindelse fremhæves, at den afgørende faktor i analysen er råvarens andel i produktionsomkostningerne (som i denne sag er betydelig, da den udgør mindst 20-25 % af produktionsomkostningerne) og den kendsgerning, at råvaremarkedet er fordrejet i Kina. Fordrejningens nøjagtige kvantitative virkning for virksomhedens omkostninger betragtes ikke som en afgørende faktor.

(87)

Det blev desuden påstået, at Kommissionen i en anden undersøgelse havde analyseret de direkte priser på råvarer, der brugtes til produktion af den pågældende vare, i stedet for prisen på de primære råvarer, og at Kommissionen i den foreliggende sag burde have evalueret den statslige indgriben i priserne på de direkte råvarer, altså ekstrudering af aluminiumslegeringer, og ikke i primæraluminium, som er den vigtigste råvare.

(88)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at de enkelte undersøgelser analyseres separat. Det forhold, at markedet for primæraluminium kontrolleres af staten, antyder, at markedet for mellemprodukter af aluminium heller ikke fungerer på markedsøkonomiske vilkår, altså udbud og efterspørgsel. Påstanden blev derfor afvist.

(89)

Det blev desuden påstået, at eventuelle forskelle i prisen på primæraluminium mellem SHFE og LME ikke kan føre til en forskel i prisen på ekstrudering af aluminiumslegeringer mellem de respektive markeder, og at faktorer som f.eks. produktionseffektivitet, overskydende kapacitet og omkostninger til miljøforpligtelser bør tages i betragtning.

(90)

Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke blev indsendt beviser for denne påstand. Da der ikke blev fremlagt beviser, var Kommissionen ikke i stand til at analysere og verificere denne påstand, som derfor blev afvist.

(91)

Det blev endvidere påstået, at Kommissionen ved at se bort fra, at der findes en lang række mellemprodukter, havde set bort fra de faktiske egenskaber og faktorer i forbindelse med prisfastsættelse for de endelige cykelprodukter. Da cykler sælges direkte til slutbrugerne (i modsætning til primæraluminium), er andre faktorer end råvareprisen afgørende for prisen på cykler, f.eks. cyklens specifikke tekniske egenskaber og forbrugernes efterspørgsel.

(92)

Der blev imidlertid ikke fremlagt yderligere oplysninger om disse egenskaber og faktorer, som burde tages i betragtning, og det var således ikke muligt for Kommissionen at fremsætte bemærkninger hertil.

(93)

Det blev endvidere påstået, at Kommissionen foretog en forkert vurdering af principperne for SHFE. Det blev påstået, at CSRC regulerer SHFE's funktioner på samme måde som bl.a. Autorité des marchés financiers (»AMF«) i Frankrig eller Financial Services Authority (»FSA«) i Det Forenede Kongerige, og at CSRC's rolle og særlige regulerings- og tilsynsforanstaltninger er i overensstemmelse med G-20-principperne. Konklusionerne om markedsøkonomisk behandling, som er baseret på CSRS' rolle og SHFE's funktioner, er således ubegrundede.

(94)

Det skal bemærkes, at virksomheden ikke tog højde for den kendsgerning, at FSA (19) og AMF (20) er uafhængige ikke-statslige organer, hvorimod CSRC er en enhed i et ministerium, som hører direkte under State Council (statsrådet) (21). Statsrådet er statens øverste udøvende organ og statsadministrationens øverste organ (22). Dette er endnu et eksempel på, at staten er aktivt involveret i reguleringen af aluminiumsmarkedet i Kina. Hvad angår overholdelsen af G-20-principperne, fremlagde virksomheden blot en erklæring uden egentlig at uddybe, hvilke principper der refereres til. Påstanden afvises derfor.

(95)

Derudover var en virksomhed ikke enig i Kommissionens vurdering af, at arbitrage mellem den globale benchmark LME eller andre markeder og SHFE-priserne ikke er praktisk mulig, og at SHFE derfor anvendes isoleret fra andre verdensmarkeder.

(96)

Det skal bemærkes, at dette modsiger virksomhedens accept af prisforskellen mellem SHFE og LME i den periode, hvor SHFE-prisen var højere end LME-priserne, idet det påstås, at de kinesiske producenter i den omtalte periode betalte mere for aluminiumsprodukter end EU-producenterne.

(97)

Virksomheden påstod endvidere, at SHFE fra 2010 begyndte at tillade fysiske leveringer af aluminium til toldlagre i Shanghais frihandelszone. Det ses heraf, at denne erklæring ikke modsiger, men nærmere bekræfter Kommissionens vurdering af, at fysiske leveringer kun kan finde sted til lagre i Kina, som er blevet godkendt af SHFE, i modsætning til international handel, hvor leveringer kan finde sted hvor som helst i verden.

(98)

Det blev også påstået, at SHFE er et terminsmarked, og at terminskontrakter om aluminium er blevet handlet på SHFE siden 1991, og at Kommissionens konklusion om, at der ikke sælges derivater på SHFE, således er ukorrekt.

(99)

SHFE er ganske rigtigt et terminsmarked. De terminskontrakter, der handles på SHFE, afsluttes med fysiske leveringer. Derivatprodukter uden fysisk levering, dvs., at de ikke egentlig udnyttes, men handles inden deres leveringsdato, er begrænset i Kina, og SHFE er derfor blot en platform for fysisk udveksling, hvilket isolerer det kinesiske aluminiumsmarked.

(100)

Det blev også påstået, at Kommissionens argumenter vedrørende virkningen af moms/skatte-foranstaltningerne og lagerforanstaltningerne vedrørende primæraluminium for prisfastsættelsen på cykler er økonomisk tvivlsomme og ikke tilstrækkeligt begrundede.

(101)

Da virksomheden imidlertid ikke uddybede, hvilke elementer Kommissionen mangler i sin analyse, eller yderligere begrundede sin påstand, var det ikke muligt for Kommissionen at fremsætte bemærkninger hertil.

(102)

Det blev endvidere påstået, at der er mange ligheder mellem Kina industripolitik og EU-politikkerne, og at Kommissionen ikke har påvist, at Kinas industripolitik har en direkte eller væsentlig indvirkning på de kinesiske eksporterende cykelproducenters beslutninger om råvarer, cykelproduktion eller -salg.

(103)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke var klart, hvilke EU-politikker virksomheden henviste til, og Kommissionen kan derfor ikke fremsætte bemærkninger til denne påstand. Desuden skal det vedrørende udtalelsen om, at det ikke blev bevist, at Kinas industripolitik har en væsentlig indvirkning på de kinesiske eksporterende cykelproducenters beslutninger om råvarer, produktion og salg, bemærkes, at 5-årsplanen i den kinesiske aluminiumssektor, fordrejningerne i prisen på aluminium, som handles på et isoleret marked, hvor aluminium udgør 20-25 % af de samlede produktionsomkostninger til en cykel, peger i retning af en tydelig forbindelse mellem Kinas industripolitik og de kinesiske eksporterende cykelproducenters beslutninger om råvarer, produktion og salg.

(104)

Det blev også påstået, at Kommissionen ikke overholdt den frist på tre måneder, som er fastsat i grundforordningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen på grund af de kinesiske eksportørers meget begrænsede samarbejde gjorde en ekstra indsats for at opnå et bredere samarbejde ved at tage kontakt til en lang række flere eksportører, som blev identificeret senere i undersøgelsen. Det var som følge heraf ikke muligt at træffe afgørelse om markedsøkonomisk behandling inden for den fastlagte frist. Kommissionen minder desuden om, at Retten (23) for nylig har afgjort, at en afgørelse om markedsøkonomisk behandling truffet uden for den frist på tre måneder, som er fastlagt i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke i sig selv er nok til at føre til en annullering af en forordning om indførelse af antidumpingforanstaltninger. Det skal endvidere bemærkes, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, imidlertid er blevet ændret, hvilket betyder, at Kommissionen kun skal træffe afgørelse om markedsøkonomisk behandling af virksomhederne i stikprøven, og at denne afgørelse normalt skal foreligge senest syv måneder efter, men ikke senere end otte måneder efter indledningen af undersøgelsen (24). Denne ændring gælder alle nye og igangværende undersøgelser, herunder denne undersøgelse. Afgørelserne forelå inden otte måneder efter datoen for indledningen af undersøgelsen.

(105)

Ud fra ovenstående blev påstanden om manglende overholdelse af fristen på tre måder afvist.

(106)

En part anmodede om, at anmodninger om markedsøkonomisk behandling fra producenter i Kina, som stoppede med at eksportere til Unionen, også skulle analyseres. Det blev påstået, at disse producenter kun stoppede med at eksportere til Unionen på grund af den antidumpingtold, der blev indført i 2005.

(107)

Det skal i den forbindelse fremhæves, at konklusionerne vedrørende dumping og skade vedrører den nuværende undersøgelsesperiode (»NUP«), som blev fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 6, stk. 1. Dette betyder, at de oplysninger, der blev indhentet fra de eksporterende producenter med henblik på at fastsætte den normale værdi og eksportprisen, også udelukkende vedrører denne periode. Analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling gennemføres med henblik på fastsættelse af den normale værdi for de eksporterende producenter i Kina, som derefter sammenlignes med eksportprisen i samme periode. Hvis en producent ikke eksporterede den pågældende vare i NUP, kan der ikke beregnes en eksportpris eller en dumpingmargen. Der er således ingen grund til at behandle en anmodning om markedsøkonomisk behandling for en producent, som ikke eksporterede den pågældende vare i NUP. Kommissionen skal dog erindre, at alle eksporterende producenter har mulighed for at anmode om en »interimsundersøgelse« for at få revideret deres situation, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3, eller de eksporterende producenter, som ikke har eksporteret den pågældende vare i den undersøgelsesperiode, som lå til grund for foranstaltningerne, har samme mulighed for at anmode om en »fornyet undersøgelse (ny eksportør)« i henhold til samme forordnings artikel 11, stk. 4.

(108)

Parten nævnte desuden Domstolens dom i Brosmann-sagen (25) i sin anmodning og syntes at antyde, at producenter i Kina, iflg. denne dom, kan indsende anmodninger om markedsøkonomisk behandling, selv om de ikke eksporterede den pågældende vare til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. Det skal bemærkes, at dommen ikke behandler situationen vedrørende markedsøkonomisk behandling for eksporterende producenter, der ikke eksporterede i undersøgelsesperioden, og dommen er således ikke relevant i den foreliggende sag.

(109)

Anmodningen blev derfor afvist.

(110)

Det blev også påstået, at eksportprisen for virksomheder uden eksport til Unionen i NUP burde fastsættes på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 9, dvs. på ethvert andet rimeligt grundlag.

(111)

Det skal hertil bemærkes, at det af grundforordningens artikel 2, stk. 9, ikke positivt fremgår, at der skal beregnes en eksportpris for producenter fra det pågældende land, hvis de ikke foretog eksport til Unionen. Derimod henviser grundforordningens artikel 2, stk. 9, til videresalgsprisen på den importerede vare som grundlag for at beregne eksportprisen, og til justeringer for alle omkostninger, der er påløbet mellem import og videresalg, hvilket godtgør, at der rent faktisk fandt import sted til Unionen. Udtrykket »ethvert andet rimeligt grundlag« i første punktum i denne artikel vedrører særlige tilfælde, hvor de tidligere nævnte metoder ikke kan anvendes. Det berører ikke den kendsgerning, at artiklen indebærer, at der er foretaget import til Unionen i NUP.

(112)

På baggrund af ovenstående kunne ingen af de kinesiske grupper, der havde anmodet om markedsøkonomisk behandling, dokumentere, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Det blev derfor fastslået, at grupperne ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(113)

Ved forordning (EU) nr. 765/2012 (26), som trådte i kraft den 6. september 2012, ændrede Europa-Parlamentet og Rådet grundforordningens artikel 9, stk. 5. Det fremgår af artikel 2 i forordning (EU) nr. 765/2012, at ændringen kun gælder undersøgelser, der indledes efter forordningens ikrafttræden. Den nuværende undersøgelse blev indledt den 9. marts 2012, og ændringen finder således ikke anvendelse for den nuværende undersøgelse.

(114)

I medfør af grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes der eventuelt en landsdækkende told for lande, der er omfattet af grundforordningens artikel 2, stk. 7, undtagen hvis virksomhederne i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan påvise, at deres eksportpriser og -mængder samt vilkårene og betingelserne for salget fastsættes frit, at valutaomregninger foretages til markedskursen, og at en eventuel statslig indgriben ikke muliggør omgåelse af foranstaltninger, hvis eksportører pålægges forskellige toldsatser.

(115)

De tre samarbejdsvillige eksporterende grupper, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis de ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. På grundlag af ovenstående oplysninger blev det konkluderet, at alle tre grupper i Kina opfyldte samtlige betingelser for individuel behandling.

(116)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi for eksporterende producenter, der ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, fastsættes på grundlag af hjemmemarkedspriserne eller en beregnet normal værdi i et referenceland.

(117)

Til dette formål foreslog Kommissionen i indledningsmeddelelsen Mexico, der også var referenceland i den tidligere undersøgelse vedrørende Kina.

(118)

Alle interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til det påtænkte valg af referenceland.

(119)

En part påstod, at Mexico ikke var det bedste valg af referenceland, men at Taiwan var et bedre alternativ, idet Taiwan har stor produktion af cykler, flere ligheder med Kina end Mexico og vil give en mere pålidelig normal værdi.

(120)

Kommissionen søgte at opnå samarbejde fra 15 lande, nemlig Bangladesh, Canada, Cambodja, Indien, Indonesien, Malaysia, Mexico, Norge, Filippinerne, Sri Lanka, Taiwan, Thailand, Tunesien, Tyrkiet og USA.

(121)

Kommissionen modtog kun spørgeskemabesvarelser fra tre mexicanske cykelproducenter, som også accepterede et kontrolbesøg med henblik på at verificere deres besvarelser. Ingen andre virksomheder fra de øvrige kontaktede lande samarbejdede. Disse tre producenter havde et hjemmemarkedssalg, der repræsenterede mere end 30 % af det mexicanske marked, som blev anslået til ca. 1,7 mio. enheder i 2011. Det blev konstateret, at der er over 14 producenter og en række importører på det konkurrencebaserede marked. Importen af cykler i 2011 kom hovedsageligt fra Kina (over 60 %) og Taiwan (20 %). Denne import tegnede sig for omkring 5 % af det mexicanske marked (kilde: årsrapport fra ANAFABI, den mexicanske sammenslutning af cykelproducenter).

(122)

Det mexicanske marked for den pågældende vare, antallet af aktører, den indenlandske konkurrence og produktionsprocessens karakteristika bekræftede, at Mexico stadig var et velegnet referenceland. I betragtning af ovenstående kan det mexicanske marked anses for at være repræsentativt og konkurrencepræget. Det konkluderedes derfor, at Mexico var et passende referenceland.

(123)

Den normale værdi blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenterne i referencelandet, jf. nedenfor.

(124)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare solgtes i repræsentative mængder på det mexicanske hjemmemarked.

(125)

Det blev endvidere undersøgt, om salget på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i NUP.

(126)

I tilfælde, hvor salgsmængden af en varetype, der blev solgt til en nettosalgspris svarende til eller højere end de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde over 80 % af den samlede salgsmængde af den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var lig med eller højere end produktionsomkostningerne, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den faktiske pris på hjemmemarkedet. Denne pris blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet for denne varetype i NUP, uanset om disse havde været fortjenstgivende eller ej.

(127)

I tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde 80 % eller mindre af den samlede salgsmængde af den pågældende type, eller hvor den vejede gennemsnitspris på den pågældende type lå under produktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet beregnet som et vejet gennemsnit af kun det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af den varetype.

(128)

Undersøgelsen viste desuden ingen varetyper, som ikke solgtes med rentabelt salg.

(129)

I alle de tilfælde, hvor den pågældende vare blev eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk blev betalt eller skulle betales.

(130)

I tilfælde, hvor salget foregik via en forretningsmæssigt forbunden importør eller forhandler, blev eksportpriserne beregnet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, på grundlag af den pågældende importørs videresalgspriser til de første uafhængige kunder i Unionen. Der blev foretaget justeringer for alle de omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. Hvad angår fortjenstmargenen, blev en ikke forretningsmæssigt forbunden importørs/forhandlers fortjeneste på den pågældende vare anvendt, da den forretningsmæssigt forbundne importørs/forhandlers faktiske fortjeneste ikke blev betragtet som et pålideligt grundlag på grund af forholdet mellem de eksporterende producenter og den forretningsmæssigt forbundne importør/forhandler.

(131)

Som det fremgår af betragtning 63 og 64, afslog Giant China at indsende de nødvendige oplysninger om gruppens struktur og vigtige oplysninger om produktion, eksportsalgsmængder og priser på den pågældende vare ved eksport til Unionen i NUP for de virksomheder, der indgår i Jinshan Development and Construction Ltd.-gruppen (»Jinshan Group«), som er involveret i produktion og salg af den pågældende vare i Kina, og derfor anvendtes grundforordningens artikel 18, stk. 1, for så vidt angår eksportprisen.

(132)

Giant China anfægtede anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, både hvad angår afslaget på markedsøkonomisk behandling og anvendelsen af de foreliggende faktiske oplysninger til beregning af eksportprisen. Det påstås, at de oplysninger, som Kommissionen anmodede om, ikke var nødvendige for beregningen af dumpingmargenen. Derfor påstod Giant China, at de oplysninger, der blev anmodet om for Jinshan Group, som er beliggende i Kina, ikke var relevante for analysen med henblik på markedsøkonomisk behandling eller beregningen af eksportprisen, da Jinshan Group ikke er direkte forretningsmæssigt forbundet med Giant China og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder (»Giant Group«).

(133)

Undersøgelsen bekræftede dog, at et datterselskab i Giant Group aktivt producerede og eksporterede den pågældende vare til Unionen i en del af NUP, nemlig Shanghai Giant & Phoenix Bicycles Co. Ltd. (»GP«), og faktisk gennem fælles aktionærer og strukturelle og ledelsesmæssige forbindelser var forretningsmæssigt forbundet med Jinshan Group, og at denne gruppe var involveret i produktion og salg af den pågældende vare. Da virksomhederne i Jinshan Group, som var involveret i produktion og salg af den pågældende vare i NUP, ikke besvarede formularen vedrørende markedsøkonomisk behandling og antidumpingspørgeskemaet, kunne det ikke afgøres, i hvilket omfang Jinshan Groups produktion og salg af den pågældende vare havde en indvirkning på fastlæggelsen af eksportprisen for GP og dermed for hele Giant-gruppen. Det kunne heller ikke undersøges, om betingelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), var opfyldt. I mangel af samarbejde om disse spørgsmål måtte Giant China's påstande afvises.

(134)

Giant China påstod endvidere, at der ikke er behov for at tage højde for prisoplysninger fra andre eksporterende producenter ved beregningen af individuelle margener for en eksporterende producent, medmindre Giant China og Jinshan Group betragtes som én enhed i betragtning af de eksisterende tætte finansielle, kommercielle og ledelsesmæssige forbindelser.

(135)

Sagsakterne viser, at GP og Jinshan Group er forretningsmæssigt forbundne og har tætte aktionærmæssige, strukturelle og ledelsesmæssige forbindelser. I mangel af fuldstændige oplysninger om samtlige GP's forretningsmæssigt forbundne parter, navnlig de kinesiske eksporterende cykleproducenter, der er datterselskaber i Jinshan Group, er det umuligt at gennemføre fuldstændige og pålidelige beregninger af eksportprisen og dermed opnå en individuel margen for GP og som følge heraf for hele Giant Group.

(136)

Det blev også påstået, at de oplysninger, der blev anmodet om, medførte en urimelig byrde for Giant China, og at den gjorde sit yderste for at bidrage til undersøgelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke blev fremlagt dokumentation inden fremlæggelsen af oplysninger, for at Giant China bestræbte sig på at indsamle de oplysninger, der blev anmodet om i formularen vedrørende markedsøkonomisk behandling og i antidumpingspørgeskemaet for virksomheder i Jinshan Group, som er involveret i produktion og salg af den pågældende vare. I løbet af undersøgelsen påstod Giant China, at det ikke var nødvendigt at fremlægge de oplysninger, der blev anmodet om, men ikke, at det var urimeligt byrdefuldt at indhente disse oplysninger. Giant China fremlagde først dokumentation for de påståede bestræbelser efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, på et tidspunkt, hvor disse oplysninger ikke længere kunne verificeres. Der kunne således ikke længere tages hensyn hertil.

(137)

Giant China påstod, at der under alle omstændigheder ikke var risiko for omgåelse af eventuelle antidumpingforanstaltninger gennem f.eks. et skifte i produktionen mellem de to grupper, da GP — den eneste forbindelse mellem de to grupper — havde indstillet sine aktiviteter i september 2011. Det skal hertil bemærkes, at GP ved udgangen af NUP stadig eksisterede som enhed, hvilket også bekræftedes af Giant China. Produktionsaktiviteten kunne derfor være genoptaget når som helst i fremtiden, og den kendsgerning, at GP angiveligt indstillede sine aktiviteter i september 2011, er ikke relevant. Giant China påstod desuden, at risikoen for omgåelse kunne være blevet behandlet anderledes, f.eks. ved overvågningsklausulen i betragtning 276 og 277. Det skal hertil bemærkes, at overvågningsklausulen kun vedrører ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder, så de pågældende risici er ikke at samme slags, og der kan således ikke anvendes de samme redskaber.

(138)

Giant China påstod desuden, at der burde være gennemført et kontrolbesøg hos GP i Kina for at kontrollere GP's produktions- og salgsaktiviteter efter september 2011. Det skal hertil bemærkes, at det ikke blev betragtet som relevant, om GP indstillede sine aktiviteter efter september 2011. Hvis det virkelig var tilfældet, kunne GP have genoptaget produktion og salg af cykler når som helst, og kontrolbesøget ville ikke have reduceret denne risiko.

(139)

Desuden fremlagde Giant China dokumentation for, at Giant Groups aktier i GP blev solgt den 30. marts 2013. Det skal dog bemærkes, at denne transaktion forekom efter NUP, og i betragtning af undersøgelsens fremskredne stadie kan disse oplysninger ikke verificeres og er ikke relevante i forbindelse med denne undersøgelse. Hvis Giant anmoder om en ny behandling af deres situation efter salget af aktierne, kan disse oplysninger tages i betragtning i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen.

(140)

I samme indlæg fremlagde Giant China andre uddybninger vedrørende Kommissionens analyse, som berettigede anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1. Disse uddybninger kunne dog ikke ændre Kommissionens oprindelige analyse.

(141)

Konklusionerne om anvendelsen af grundforordningens artikel 18, stk. 1, vedrørende Giant Group bekræftes derfor.

(142)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer vedrørende indirekte skatter, rabatter, handelsled, transport-, forsikrings- og håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer og provisioner i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres med efterprøvede oplysninger.

(143)

For de tre samarbejdsvillige virksomheder blev dumpingmargenerne fastlagt ved en sammenligning af den vejede gennemsnitlige normale værdi for de samarbejdsvillige mexicanske producenter, og hver enkelt virksomheds vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(144)

Dumpingmargenerne udgør følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(145)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget lav, jf. betragtning 22 og 24, kan konklusionerne for de samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for landet. Den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksporterende producenter i Kina kan således ikke revideres.

(146)

Den landsdækkende dumpingmargen forbliver derfor uændret som fastlagt ved forordning (EF) nr. 1095/2005, nemlig 48,5 %.

(147)

Det anslås, at samme vare produceres af ca. 380 kendte producenter i Unionen. Desuden gav seks nationale sammenslutninger af EU-producenter sig til kende.

(148)

Alle foreliggende oplysninger, herunder data indhentet fra EU-producenterne og de nationale sammenslutninger, samt de produktionsstatistikker, som Kommissionen var i besiddelse af, blev anvendt til at fastslå den samlede EU-produktion, som udgjorde ca. 11 mio. cykler i NUP.

(149)

De EU-producenter, der tegnede sig for den samlede EU-produktion, udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes herefter »EU-erhvervsgrenen«.

(150)

Som følge af det store antal samarbejdsvillige EU-producenter, jf. ovenfor, blev der udtaget en stikprøve på otte EU-producenter, som tegnede sig for ca. 25 % af EU-erhvervsgrenens samlede produktion og salg af samme vare i NUP. Alle EU-producenter, som indgik i stikprøven, havde fordel af fritagelsesordningen i betragtning 1.

(151)

EU-erhvervsgrenens salg blev vurderet på grundlag af oplysninger indhentet fra producenterne i besvarelsen af spørgeskemaet vedrørende stikprøver samt oplysninger indhentet fra en række sammenslutninger af cykelproducenter i Unionen.

(152)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af hele EU-erhvervsgrenens salg på EU-markedet som anslået i betragtning 151 samt Eurostats oplysninger om importen fra tredjelande.

(153)

Det samlede EU-forbrug faldt fra 22 459 062 enheder i 2008 til 20 116 602 enheder i NUP, altså et fald på 10 % i den betragtede periode. Dette skyldes navnlig et fald på 8 % mellem 2008 og 2009, mens forbruget var konstant derefter og kun faldt let i NUP (2 %). I 2009 blev markedet især påvirket af den økonomiske krise, og situationen har ikke forbedret sig siden. Endnu et fald i 2011 skyldtes især forbrugernes økonomiske tilbageholdenhed i den nuværende økonomiske situation.

Tabel 1

Forbrug

(154)

Den importerede mængde af den pågældende vare med oprindelse i Kina blev bestemt på grundlag af statistiske oplysninger fra Eurostat. Importmængden fra Kina faldt markant mellem 2008 og 2009 fra hhv. 941 522 enheder til 597 339 enheder, altså med 37 %. I 2010 steg importen, men faldt igen i NUP, hvor den udgjorde 581 549 enheder. Dette markante fald i den kinesiske import faldt sammen med den økonomiske krise, og importen er ikke siden steget. Importen fra Kina faldt sammenlagt med 38 % i den betragtede periode.

(155)

Den kinesiske markedsandel faldt tilsvarende fra 4,2 % i 2008 til 2,9 % i NUP. Faldet i markedsandelen blev til dels modvirket af faldet i EU-forbruget.

(156)

Det skal dog understreges, at den forholdsvise lave og faldende markedsandel for importen fra Kina skal ses i sammenhæng med konklusionerne i den parallelle antiomgåelsesundersøgelse, som er nævnt i betragtning 14 og 15 (se betragtning 223 og 224).

Tabel 2

Import fra Kina

(157)

Som det konstateredes i forordning (EF) nr. 1095/2005, kunne Eurostats tal af følgende årsager kun i begrænset omfang benyttes til at fastslå prisudviklingen for dumpingimporten i perioden mellem 2008 og NUP:

(158)

På grundlag af Eurostats oplysninger tager importpriserne ikke hensyn til de forskellige varetyper og de betydelige prisforskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare. Gennemsnitspriserne pr. land er stærkt påvirket af hvert enkelt lands varesortiment. Det fremgik desuden af en sammenligning model for model af importen fra de samarbejdsvillige eksportører, at der selv inden for samme varetyper og modeller er betydelige prisforskelle, afhængigt af cyklernes komponenter. De priser, der fandtes i Eurostat, er derfor fortsat utilstrækkelige i forbindelse med denne undersøgelse. Eurostats importpriser for Kina — herefter angivet i indeksform — kan kun bruges som en indikator for prisudviklingen, men er ikke brugbare ved en sammenligning af salgspriserne mellem forskellige lande og Unionen.

(159)

Ifølge Eurostats data steg de vejede gennemsnitlige importpriser — herefter angivet i indeksform — på importen fra Kina betydeligt i den betragtede periode som vist i tabel 3. Uden at vide, hvilken type cykler der importeredes fra Kina, og om der var en ændring i produktmixet fra et år til det næste, kan der ikke drages konklusioner.

Tabel 3

Importpriser fra Kina

(160)

Prisunderbuddet for de samarbejdsvillige eksporterende producenter, for hvilke der blev konstateret dumping, blev beregnet på grundlag af deres faktiske verificerede eksportpris (cif, Unionens grænse) både med og uden antidumpingtold. De relevante salgspriser for EU-erhvervsgrenen var priserne ved salg til uafhængige kunder i Unionen, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. I NUP blev der for de forskellige varetyper, som var defineret i spørgeskemaet, kun konstateret underbud for en af de eksporterende producenter, som udgjorde 61 % uden antidumpingtold og 44 % med antidumpingtold.

(161)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget lav, kunne konklusionerne for de samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for landet, og da Eurostats gennemsnitspris ikke kunne betragtes som entydig, blev det konkluderet, at underbudsniveauerne i den sidste udløbsundersøgelse, som blev afsluttet ved forordning (EF) nr. 1095/2005, jf. betragtning 3, skal anvendes som reference ved fastlæggelsen af det landsdækkende prisunderbud for Kina, da der ikke foreligger andre mere pålidelige oplysninger, altså 53 % uden antidumpingtold og 39 % med told.

(162)

Den nuværende undersøgelse analyserede, jf. betragtning 8, 9 og 10, om der var en ændring i EU-erhvervsgrenens situation, som kunne berettige behovet for at revurdere skadeskonklusionerne i ændringsinterimsundersøgelsen. Undersøgelsen bekræftede følgende: i) Produktionen af cykler i Unionen består i overensstemmelse med den overordnede tendens hovedsagelig af arbejdskraftintensiv samling af dele til cykler, som er udformet og indkøbes i forskellige lande afhængigt af kundernes behov. ii) Undersøgelsen har vist, at EU-erhvervsgrenen med henblik på at reducere produktionsomkostningerne har foretaget en vedvarende indsats for automatisere og strømline samleprocesserne. Desuden havde en række EU-producenter fordel af relativt lave arbejdskraftomkostninger i Central- og Østeuropa i forhold til undersøgelsesperioden i ændringsinterimsundersøgelsen. Kommissionens produktionsstatistikker bekræfter denne tendens. iii) Undersøgelsen bekræftede præferencen for aluminiumslegeringer som råvare, mens stål stadig er den vigtigste råvare til cykler i det billigere segment og børnecykler. I lyset af disse ændringer blev EU-erhvervsgrenens økonomiske situation behandlet som følger.

(163)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(164)

Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende måde:

(165)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktion konstant og i et højere tempo end EU-forbruget, jf. tabel 1 i betragtning 153. Produktionen faldt således fra 13 541 244 enheder i 2008 til 11 026 646 enheder i NUP, hvilket afspejler et fald på 19 %.

Tabel 4

Den samlede EU-produktion

(166)

Produktionskapaciteten faldt med 5 % mellem 2008 og NUP, hvilket til dels afbødede virkningen af produktionsfaldet på 19 % på kapacitetsudnyttelsesgraden. Sidstnævnte faldt med 14 % procentpoint i samme periode og var på 74 % i NUP.

Tabel 5

Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(167)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet faldt overordnet set ligesom EU-forbruget og viste et fald på 9 % i den betragtede periode fra 12 441 446 enheder i 2008 til 11 276 240 enheder i NUP. Mellem 2009 og 2010 fortsatte salget med at falde, selv om forbruget var stabilt, hvilket afspejles i EU-erhvervsgrenens markedsandel i 2010, jf. tabel 7 under betragtning 168. I NUP steg salgsmængderne igen, men de har endnu ikke nået niveauet fra 2008.

Tabel 6

EU-erhvervsgrenens salg i Unionen

(168)

EU-erhvervsgrenens markedsandel steg fra 55,4 % i 2008 til 56,1 % i NUP, dvs. en stigning på 0,7 procentpoint i NUP. Denne lille forbedring på 0,7 procentpoint i den betragtede periode omfattede et markant fald fra 56,4 % i 2009 til 52,9 % i 2010. Den samlede stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel i en situation med faldende salgsmængder (jf. betragtning 167), kan forklares med et samlet fald i forbruget (jf. betragtning 153).

Tabel 7

EU-erhvervsgrenens markedsandel

(169)

Den direkte beskæftigelse faldt med 17 % fra 14 197 ansatte i 2008 til 11 783 i NUP. Dette fald hang sammen med faldet i produktionsmængden.

(170)

Samlet set faldt produktiviteten med 2 % i den betragtede periode. Faldet i produktionen mellem 2008 og 2009 kombineret med en konstant beskæftigelse i samme periode medførte et fald i produktiviteten mellem 2008 og 2009. Dette fulgtes af en stigning i produktiviteten mellem 2009 og 2010, som kan forklares med omstruktureringen i erhvervsgrenen og investeringer i mere effektive produktionsprocesser i samme periode. I NUP faldt produktionsmængderne yderligere samtidig med et mindre markant fald i beskæftigelsen, hvilket medførte endnu et fald i produktiviteten i NUP.

Tabel 8

Den samlede beskæftigelse og produktivitet i Unionen

(171)

I løbet af den betragtede periode faldt forbruget med 10 %. EU-erhvervsgrenens markedsandel var forholdsvis konstant (steg kun lidt, nemlig med + 0,7 procentpoint i den betragtede periode, jf. betragtning 168). Indskrænkningen på EU-markedet antyder, at EU-producenterne ikke havde mulighed for at drage fordel af væksten.

(172)

Dumping fra Kina fortsatte i NUP, jf. betragtning 143-145. I betragtning af den store overskydende kapacitet i Kina (jf. betragtning 203) og den fastslåede omgåelse (jf. betragtning 223 og 224) kan virkningen af de faktiske dumpingmargener på EU-erhvervsgrenen ikke betragtes som ubetydelige.

(173)

Det blev undersøgt, om EU-erhvervsgrenen havde genrejst sig efter virkningerne af tidligere dumping. Det blev konkluderet, at EU-erhvervsgrenens imødesete genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping ikke er sket, hvilket navnlig fremgår af den vedvarende lave rentabilitet og en faldende kapacitetsudnyttelse. EU-erhvervsgrenens genrejsning blev også hæmmet af den konstaterede omgåelsespraksis, jf. betragtning 223 og 224.

(174)

EU-producenternes lagre af cykler var på 517 977 enheder ved udgangen af NUP, hvilket overordnet set er stabilt i forhold til niveauet i 2008 til trods for et fald på 25 % mellem 2008 og 2009.

(175)

Enkelte af EU-producenterne havde meget begrænsede lagre, idet de solgte hele deres produktion til forretningsmæssigt forbundne virksomheder i deres respektive grupper. Desuden konstateredes det, at EU-producenterne hovedsagelig producerer efter ordre fra kunderne. Udviklingen i lagrene i den betragtede periode blev fordrejet af alle disse faktorer, og denne faktor kan derfor ikke betragtes som relevant.

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(176)

De gennemsnitlige salgspriser ab fabrik i Unionen var stabile i den betragtede periode til trods for en stigning på 3 % mellem 2008 og 2009. Salgsprisen i NUP faldt igen til niveauet fra 2008.

Tabel 10

Enhedssalgspris i Unionen

(177)

Produktionsomkostningerne blev beregnet på grundlag af det vejede gennemsnit for alle typer af samme vare, der blev fremstillet af EU-producenterne. Produktionsomkostningerne steg svagt med 2 % i den betragtede periode, hvilket fremgår af tabel 11.

Tabel 11

Produktionsomkostninger pr. enhed

(178)

Rentabiliteten blev fastslået på grundlag af salget til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. EU-erhvervsgrenen var tæt på nulpunktsniveauet mellem 2010 og NUP. Overordnet set forværredes rentabiliteten i den betragtede periode og udviste et fald fra 1,9 % i 2008 til – 0,1 % i NUP.

Tabel 12

Rentabilitet

(179)

Investeringerne steg markant med 16 % i den betragtede periode fra 7 952 150 EUR i 2008 til 9 263 184 EUR i NUP. Dette viser EU-erhvervsgrenens fortsatte indsats for at skabe øget effektivitet i produktionsprocessen og forblive konkurrencedygtige.

(180)

Investeringsafkastet fulgte den samme tendens som rentabiliteten. I 2008 var investeringsafkastet positivt (14 %), men det faldt til – 1 % i NUP.

Tabel 13

Investeringer og investeringsafkast

(181)

Likviditeten fulgte samme udvikling som rentabiliteten, men var positiv i hele den betragtede periode. Dette fremgår af tabel 14 udtrykt i procent af omsætningen.

(182)

EU-producenter, der indgik i større grupper, rapporterede ikke om særlige problemer med at rejse kapital. EU-producenter, der ikke indgik i større grupper, rapporterede om et øget pres på deres likviditetssituation i forbindelse med en lav rentabilitet og forværringen af forretningsvilkårene over for både leverandører og kunder. Evnen til at rejse kapital blev yderligere forværret af bankernes tilbageholdenhed med at finansiere cykelmarkedet i det nuværende økonomiske klima.

Tabel 14

Likviditet

(183)

I den betragtede periode var lønomkostningerne pr. ansat stort set stabile, dog med en stigning i 2009. Dette skyldes navnlig virkningen af personalenedskæringer i virksomhedernes lønskalaer, samtidig med at man fastholdt erfarent personale for at bibeholde effektivitet og kvalitet.

Tabel 15

Lønninger

(184)

Til trods for de gældende foranstaltninger forværredes hovedparten af skadesindikatorerne for EU-erhvervsgrenens resultater i den betragtede periode. Navnlig de makroøkonomiske indikatorer såsom produktionsmængder (– 19 %), produktionskapacitet (– 5 %), kapacitetsudnyttelsesgrad (– 14 %) og beskæftigelse (– 17 %) faldt markant. Desuden faldt de mikroøkonomiske indikatorer, som er forbundet med fortjenesten, i den betragtede periode med en fortjeneste på – 0,1 % i NUP.

(185)

Ovenstående viser, at EU-erhvervsgrenen fortsat er i en vanskelig situation med faldende fortjeneste og en situation tæt på nulpunktet i 2010 og NUP. Alle muligheder for yderligere vækst og fortjeneste blev desuden undermineret af presset fra den kinesiske dumpingimport og af den import, der omgik antidumpingforanstaltningerne (jf. betragtning 223 og 224).

(186)

Det lykkedes dog alligevel EU-erhvervsgrenen at bibeholde og endda at øge sin markedsandel en anelse på et marked med faldende forbrug. De øgede investeringer i den betragtede periode (+ 16 %) viser EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at forblive konkurrencedygtige. Sammen med EU-erhvervsgrenens seneste nyskabelser, som er beskrevet i betragtning 248, viser dette den underliggende økonomiske levedygtighed.

(187)

Det konkluderes derfor, at EU-erhvervsgrenen fortsat lider væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, og fortsat befinder sig i en vanskelig situation.

(188)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod parterne med henvisning til sagen om konserverede mandariner (27), at Kommissionen var forpligtet til at tage alle forholdsregler for at afhjælpe de manglede oplysninger, som skyldes de kinesiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje, og at Kommissionen ved ikke at gøre det ikke havde overholdt sine proceduremæssige forpligtelser i henhold til grundforordningen. Parterne foreslog desuden, at man anvendte de kinesiske eksportstatistikker, som indeholder de vigtigste typer cykler, der eksporteres til EU-markedet i modsætning til Eurostat, eller at man anmodede de nationale toldmyndigheder i de største importerende medlemsstater om i medfør af grundforordningens artikel 6, stk. 3 og 4, at foretage en analyse af de forskellige typer, der importeres fra Kina.

(189)

Som nævnt i betragtning 19 og 21 underrettede Kommissionen officielt de kendte eksporterende producenter i Kina, en sammenslutning af kinesiske producenter og repræsentanterne for det pågældende land om indledningen af undersøgelsen. Kommissionen kontaktede ca. 70 kinesiske virksomheder, som allerede var Kommissionens tjenestegrene bekendte fra den tidligere undersøgelse, og på et senere tidspunkt, hvor antisubsidieundersøgelse i betragtning 16 blev indledt, identificerede Kommissionen ca. 300 andre kinesiske eksporterende producenter, der også blev kontaktet som led i denne interimsundersøgelse. Desuden blev repræsentanterne for det pågældende land ved indledningen af undersøgelsen underrettet om, at Kommissionen i tilfælde af manglende samarbejdsvilje blandt de eksporterende producenter kan basere sine konklusioner på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Det blev understreget, at en konklusion baseret på de foreliggende faktiske oplysninger kan være mindre fordelagtig for den pågældende part.

(190)

I sagen om konserverede mandariner analyserede Domstolen omfanget af de bestræbelser, Kommissionen skulle have lagt for dagen for at indhente de nødvendige oplysninger vedrørende beregningen af den normale værdi, der var baseret på prisen eller den beregnede værdi fra producenter i et tredjeland med markedsøkonomi, ved at søge samarbejde fra identificerede potentielle referencelande.

(191)

I den nuværende undersøgelse skyldes manglen på informationer den udbredte mangel på samarbejdsvilje blandt de parter, der faktisk er genstand for undersøgelsen. Parterne blev, jf. betragtning 186, gentagne gange anmodet om at samarbejde men uden held. I modsætning til sagen om konserverede mandariner søgte Kommissionen aktivt og gentagne gange samarbejde fra de pågældende parter. Parallellen mellem sagen om konserverede mandariner og den nuværende undersøgelse er derfor ikke berettiget.

(192)

Kommissionen undersøgte, om det var nyttigt at anvende andre kilder, herunder de kinesiske eksportstatistikker. Det blev konkluderet, at alternative kilder ikke var hensigtsmæssige i denne undersøgelse, idet de ikke var tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en beregning af nye margener. Det blev også konkluderet, at der ikke var sammenhæng mellem de kinesiske statistikker og Eurostats statistikker, idet de f.eks. viste højere importmængder end Eurostat. De foreslåede alternative kilder kunne derfor ikke anvendes. Enkelte parter foreslog Kommissionen at søge samarbejde fra de nationale toldmyndigheder i de største importerende medlemsstaterne for at gennemføre en analyse af de forskellige varekategorier, der importeres fra Kina. Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at, bortset fra at det ikke er praktisk muligt, selv hvis disse data blev indhentet, ville de ikke supplere de manglende oplysninger, som skyldes manglende samarbejdsvilje. Dette skyldes især, at den påkrævede analyse ikke blot kunne baseres på fakturaer, som ikke indeholder tilstrækkelige beskrivelser af den pågældende varetype til en hensigtsmæssig sammenlignelighed pr. varetype.

(193)

En række parter påstod endvidere, at Kommissionen ikke havde analyseret varesammensætningen af importen fra Kina for at opnå en rimelig sammenligning mellem importen og cykler produceret i Unionen med henblik på en objektiv og rimelig sammenligning i forbindelse med fastsættelsen af skade og prisunderbud. Parterne påstod desuden, at Kommissionen henviste til prisunderbuddet fra den tidligere undersøgelse, jf. betragtning 5, som blev beregnet med henvisning til de gennemsnitlige priser i Eurostat, uden at kende den faktiske sammensætning af importen. Det blev endvidere påstået, at Kommissionen ikke bestræbte sig på at afgøre, om de importerede varer reelt kunne sammenlignes med EU-producerede cykler, og at Kommissionens prisunderbudsanalyse for de ikke-samarbejdsvillige producenter derfor er mangelfuld. Parterne påstod, at det derfor burde konkluderes, at Kommissionen ikke havde foretaget en objektiv vurdering og en passende forklaring af sin konklusion om, at EU-erhvervsgrenen stadig lider væsentlig skade.

(194)

Det skal hertil bemærkes, at prisunderbuddet, jf. betragtning 160, for de samarbejdsvillige eksporterende producenter for hvilke der konstateredes dumping, blev beregnet på grundlag af deres faktiske verificerede eksportpriser (cif, Unionens grænse) både med og uden antidumpingtold, og der blev taget højde for varesammensætningen i deres eksport i NUP. Da samarbejdsgraden blandt de kinesiske eksporterende producenter var begrænset, og da konklusionerne for de samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for Kina, jf. betragtning 145, kunne det underbud, der blev fastlagt i ændringsinterimsundersøgelsen i betragtning 3, derfor ikke ændres.

(195)

I lyset af den omfattende mangel på samarbejdsvilje måtte Kommissionen gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger ved fastlæggelsen af den landsdækkende told, underbuddet og skadestærsklen. Kommissionen konkluderede i denne forbindelse, at alternative kilder til information af de årsager, der er nævnt i betragtning 192-194, ikke kunne anvendes. Da der ikke foreligger modstridende oplysninger, blev den landsdækkende told, underbuddet og skadestærsklen, som blev fastlagt i ændringsinterimsundersøgelsen i betragtning 3, anvendt som reference i denne undersøgelse.

(196)

Det bekræftes, at de anvendte referenceniveauer i denne undersøgelse — i modsætning til parternes påstand — var de referencer, der blev fastlagt i udløbsundersøgelsen, som afsluttedes ved forordning (EF) nr. 1095/2005 som nævnt i betragtning 3, og ikke de referencer, der blev fastlagt ved den udløbsundersøgelse, der blev afsluttet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011.

(197)

Det blev desuden påstået, at Kommissionen ikke havde analyseret de påståede nationale toldfejl, som forhindrede en rimelig sammenligning af de kinesiske importpriser. Det skal erindres, at der ikke kunne udføres en hensigtsmæssig prissammenligning i den nuværende undersøgelse på grund af den omfattende mangel på samarbejde, og påstanden betragtes derfor som irrelevant.

(198)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, blev det også undersøgt, om omstændighederne med hensyn til dumping og skade har ændret sig væsentligt, og om denne ændring med rimelighed kunne siges at have vedvarende karakter.

(199)

De tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter blev pålagt resttolden i den foregående undersøgelse, mens der i den nuværende undersøgelse blev beregnet en individuel told for dem. Alle tre eksporterende producenter fra Kina opfyldte, jf. betragtning 113 og 115, betingelserne for individuel behandling. Der var imidlertid ingen sagsoplysninger, som kunne have vist, at de samarbejdsvillige eksporterende producenters situation kunne ændre sig i den nærmeste fremtid.

(200)

Undersøgelsen viste desuden, at det kinesiske eksportkvotesystem, som anvendtes i løbet af ændringsinterimsundersøgelsen, blev afskaffet af den kinesiske regering og ikke vil blive genindført, hvilket navnlig skyldes de eksportorienterede offentlige politikker for cykelindustrien, jf. betragtning 203. Undersøgelsen viste derudover ingen beviser på, at disse tre virksomheders eksportprisadfærd vil ændres væsentligt i den nærmeste fremtid.

(201)

Det konkluderes derfor, at de ændrede omstændigheder, som førte til beregningen af dumpingmargener for de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, er af vedvarende karakter.

(202)

Hvad angår den landsdækkende told for Kina, viste undersøgelsen ingen ændrede omstændigheder, og det foreslås at opretholde det samme niveau for tolden, som blev fastslået i ændringsinterimsundersøgelsen.

(203)

Det blev endvidere undersøgt, om det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at modvirke dumping. Ifølge Chinese Bicycles Association beløb den samlede cykelproduktion i Kina sig til 83,45 mio. enheder i 2011, hvilket er en stigning på 2,3 % i forhold til 2010. Den kinesiske cykelindustri er desuden stadig eksportorienteret. I 2011 eksporterede Kina således 55,72 mio. cykler eller 67 % af den samlede produktion, hvilket er et fald på 4,2 % fra 2010. Hjemmemarkedssalget var på ca. 23,73 mio. enheder i 2011. Den største produktionsregion i Kina er Tianjin, som tegnede sig for ca. halvdelen af den samlede produktion i 2011. Ifølge Tianjin Municipal Light Industry and Textile Industry Development Plan for the 12th Five-Year Plan oprettes der nye industriparker med speciale i produktion af cykler i dette område. Det fremgår heraf, at produktionskapaciteten for cykler i Tianjin inden 2015 anslås til at udgøre 55 mio. cykler, hvilket er en stigning på 44 % i forhold til 2011, mens ca. halvdelen af produktionen er bestemt til eksport (mere end halvdelen af forbruget af cykler i Unionen i NUP).

(204)

De tre samarbejdsvillige virksomheder rapporterede desuden om en kapacitetsudnyttelsesgrad på mellem 72 % og 81 % i NUP. Ved at ekstrapolere kan den kinesiske industris overskydende kapacitet anslås til mere end 25 mio. cykler, hvilket er mere end det dobbelte af EU-erhvervsgrenens samlede produktion i NUP, og 24 % højere end det samlede EU-forbrug. Da produktionen af cykler desuden er arbejdskraftintensiv, kan de kinesiske producenter på grund af den markant billige arbejdskraft i Kina tilsyneladende forholdsvis hurtigt opbygge ny kapacitet.

(205)

Desuden er EU-markedet, udtrykt i mængder, det næststørste marked i verden, næstefter det kinesiske marked, hvilket gør EU-markedet meget attraktivt, hvad angår potentiel efterspørgsel.

(206)

Konklusionerne i antiomgåelsesundersøgelsen (jf. betragtning 14) bekræfter, at EU-markedet fortsat er et attraktivt marked for kinesiske eksporterende producenter, og at de sandsynligvis vil sende store mænger til Unionen i en situation uden foranstaltninger.

(207)

Andre potentielt vigtige eksportmarkeder for Kina har desuden indført foranstaltninger (Canada (28)), hvilket indskrænker antallet af potentielle tredjelandsmarkeder for den kinesiske eksport uden told.

(208)

Det skal erindres, at USA tidligere havde en produktion af cykler og havde indført antidumpingtold over for Kina. Da antidumpingtolden blev ophævet ved udgangen af 90'erne, blev de kinesiske varer imidlertid importeret i omfattende mængder til det amerikanske marked. Den amerikanske produktion forsvandt nærmest i de følgende år. I 2011 blev det anslået, at 99 % af de cykler, der solgtes i USA, var importerede; 93 % fra Kina og 6 % fra Taiwan. Den amerikanske produktion af cykler anslås til ca. 56 000 enheder årligt med et årligt forbrug på ca., 16 mio. cykler. Det samlede cykelmarked i USA (inkl. salg af dele og tilbehør) blev anslået til 6 mia. USD i 2011.

(209)

Det kan konkluderes, at den kinesiske cykelindustri er eksportorienteret med en tradition for illoyal prispolitik på flere markeder på verdensplan. Desuden bekræfter konklusionerne i antiomgåelsesundersøgelsen de kinesiske eksportørers fortsatte interesse i EU-markedet. Denne adfærd antyder derudover, at hvis foranstaltningerne ophæves, vil EU-markedet sandsynligvis blive målet for lavprisimport fra Kina med henblik på at overtage markedet. Det kan således konkluderes, at det fortsat er nødvendigt at opretholde foranstaltningerne for at afhjælpe dumpingen.

(210)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det påstået, at analysen overså den kendsgerning, at produktionsstigningen i Kina begrænses af udbuddet af arbejdskraft, og at Kina mister sin fordel i arbejdskraftomkostninger til andre lande i det sydlige Asien, som opererer under præferentielle handelsaftaler. I lyset af det manglende samarbejde kunne påstanden ikke verificeres og blev derfor afvist.

(211)

Hvad angår begrundelsen for på eget initiativ at indlede interimsundersøgelsen, behandlede Kommissionen følgende ændringer i strukturen i EU's cykelindustri: i) skiftet fra den komplette produktionscyklus til (delvise) samleprocesser, hvor der benyttes importerede dele; ii) ændringen i omkostningsniveauet som følge af udvidelsen og udflytningen og oprettelsen af nye produktionsanlæg i Central- og Østeuropa; iii) stigende ændring i brugen af råvarer fra stål til legeringer som følge af forbrugertendensen. Som følge af konklusionerne i betragtning 162 er alle ovennævnte udviklinger igangværende og af global karakter og vil derfor sandsynligvis ikke ændres i den nærmeste fremtid.

(212)

Hvad angår analysen af sandsynligheden for fortsat skade, er det, jf. EU-erhvervsgrenens allerede sårbare situation som beskrevet i betragtning 184-187, også sandsynligt, at EU-producenterne ikke vil kunne modstå det yderligere pristryk, som vil forårsages af den kinesiske dumpingimport, og derfor vil blive nødsaget til at forlade EU-markedet med deraf følgende tab af arbejdspladser og investeringer, teknologi og knowhow (jf. betragtning 247 og 248). Det kan således konkluderes, at der er en sandsynlighed for fortsat skade, hvis foranstaltningerne ophæves i denne sag.

(213)

Visse parter påstod, at EU-erhvervsgrenen ikke lider væsentlig skade, idet det af offentligt tilgængelige kilder fremgår, at erhvervsgrenens finansielle situation er god. Det skal noteres, at EU-erhvervsgrenens finansielle situation vurderes på grundlag af de oplysninger, der blev indhentet og verificeret i løbet af undersøgelsen fra en repræsentativ stikprøve af EU-producenter. Denne analyse kan ikke erstattes af offentligt tilgængelige oplysninger om enkelte EU-producenter, selv om deres produktion og salgsværdi angiveligt er store. Konklusionerne i denne undersøgelse, som er analyseret i betragtning 162-187 modsiger således de oplysninger, som disse parter har indsendt. Deres argumenter blev således fundet ubegrundede.

(214)

Det blev også påstået, at opretholdelsen af antidumpingforanstaltninger over for Kina ville være diskriminerende, da importen fra andre tredjelande angiveligt er dumpet og forvolder skade, navnlig importen fra Sri Lanka, mens der ikke er indført foranstaltninger over for importen fra disse lande. Som følge af antiomgåelsesundersøgelsen blev antidumpingforanstaltningerne udvidet til også at omfatte importen af cykler fra bl.a. Sri Lanka. Der blev desuden ikke fremlagt bevis for, at producenterne i det pågældende land skulle være berørt af dumping. Partens argument blev derfor betragtet som ubegrundet og afvist.

(215)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den væsentlige skade, der var forvoldt EU-erhvervsgrenen, var forårsaget af den pågældende dumpingimport. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Navnlig resultaterne af antiomgåelsesundersøgelsen blev analyseret.

(216)

Den kinesiske import faldt i den betragtede periode og havde en markedsandel på 2,9 % i NUP. Denne relativt lave og faldende markedsandel skal ses i lyset af den import, der omgik foranstaltningerne, fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (jf. betragtning 223 og 224).

(217)

Det blev, jf. betragtning 160, konkluderet, at importen fra Kina fortsat underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet i væsentligt omfang og dermed udøvede et væsentligt pristryk på EU-markedet.

(218)

Samtidig udviste de fleste skadesindikatorer en faldende tendens, navnlig produktionen, (– 19 %) og salgsmængden (– 9 %), kapaciteten (– 5 %) og kapacitetsudnyttelsen (– 14 %).

(219)

EU-erhvervsgrenens rentabilitet faldt i hele den betragtede periode, og erhvervsgrenen befandt sig tæt på nulpunktsniveauet på grund af det kinesiske pristryk. EU-erhvervsgrenen var derfor ikke i stand til at hæve sine priser til et rentabelt niveau uden at miste betydelige markedsandele.

(220)

Det konkluderes derfor, at presset fra importen af cykler til dumpingpriser havde en væsentlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens aktuelle sårbare økonomiske situation.

(221)

Efter fremlæggelsen af oplysninger blev det påstået, at relevansen af faldende produktion og kapacitetsudnyttelse ikke var tilstrækkeligt begrundet, navnlig da det blev konkluderet, at faldet i produktionen ikke havde nogen indvirkning på fortjenesten. Det skal bemærkes, at alle skadeselementer er relevante for vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, uanset om de har en indvirkning på fortjenesten i den pågældende sag. Faldet i rentabiliteten og andre indikatorer for fortjenesten skyldtes, jf. betragtning 237, ikke det faldende forbrug, men kan tilskrives det vedvarende pres fra den kinesiske dumpingimport. Påstanden afvises derfor.

(222)

Samme part påstod også, at udviklingen i markedsandelen for den kinesiske import ikke var blevet korrekt analyseret, da analysen ikke omhandlede det voldsomme fald i importen i den betragtede periode. Det blev endvidere påstået, at analysen af årsagssammenhæng ikke tog højde for den stigende pristendens for eksporten. Som svar herpå skal det erindres, at faldet i mængden af import fra Kina skal ses i sammenhæng med resultaterne af den parallelle antiomgåelsesundersøgelse, jf. betragtning 216. Det er ikke hensigtsmæssigt at fastslå pristendensen for den kinesiske import på grundlag af Eurostat, da der ikke tages højde for prisudviklingen i importen af kinesiske cykler via de lande, der omgår foranstaltningerne. Argumentet blev derfor afvist.

(223)

Det blev i forbindelse med antiomgåelsesundersøgelsen, jf. betragtning 15, fastslået, at de gældende foranstaltninger over for Kina blev omgået ved samleprocesser og omladning via Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien. Ud fra disse konklusioner blev forskellen mellem importmængderne fra de pågældende lande som angivet i Eurostat og de mængder, der eksporteredes af kendte producenter, altså producenter, der opfyldte kravene for fritagelse for de udvidede foranstaltninger af de grunde, der er fastsat i forordning (EU) nr. 501/2013, betragtet som import, der omgår de gældende foranstaltninger (»omgående import«).

(224)

Som led i analysen af årsagssammenhæng blev denne import betragtet som import fra Kina og blev derfor analyseret sammen med direkte import fra Kina. På dette grundlag blev importen fra Kina således fastsat til 1 904 761 enheder i NUP. I 2008 var importen på 2 321 240 enheder. Importen faldt i 2009 til 1 802 101 enheder, altså med 22 %, og steg igen i 2010 til næsten samme niveau som i 2008 og udgjorde en markedsandel på 10,6 %. Endelig faldt importen igen i NUP med 13 %, med en markedsandel på 9,5 %. I den betragtede periode faldt importmængderne med 18 %. På et marked med faldende forbrug (jf. betragtning 153) resulterede faldet i importmængderne ikke i et væsentligt tab af markedsandele, da denne kun faldt med 0,8 % i den betragtede periode. Da varesammensætningen i importen fra Kina og den omgående import er ukendt, giver det ikke mening at sammenligne priserne på denne import med EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

Tabel 16

Import fra Kina og omgående import fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien

(225)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod enkelte parter, at analysen af indvirkningen af den import, der omgik antidumpingforanstaltningerne, var mangelfuld, da den udelukkende var baseret på mængdevirkninger og derfor ikke indeholdt prissammenligninger på grundlag af en analyse af varesammensætningen. Det blev påstået, at denne mangel i analysen var en procedurefejl, da analysen af varesammensætningen var udeladt til trods for, at de eksporterende producenter fra de pågældende lande samarbejdede. Det blev desuden påstået, at importen fra disse lande til Unionen vedrører billige børnecykler eller andre cykler, der ikke konkurrerer med cykler produceret i Unionen. Som svar på denne påstand bemærkes det, at analysen af varesammensætningen ikke kunne foretages af de årsager, der er uddybet i betragtning 192. Hovedparten af den import, der omgik foranstaltningerne, var omladning, hvor der ikke forelå oplysninger om varesammensætningen. Endelig bemærkes det, at EU-producenterne producerede i alle produktsegmenter; argumentet om, at importen af børnecykler og billige cykler ikke konkurrerer med EU-producenternes varer, findes derfor ubegrundet.

(226)

Den samlede import fra andre tredjelande udgjorde 6 931 333 enheder i NUP. Dette importniveau afspejlede en mindre stigning på 1 % i den betragtede periode.

(227)

I betragtning af det faldende EU-forbrug var markedsandelen for importen fra andre tredjelande stort set stabil, nemlig 34 % i NUP.

(228)

Taiwan var det land, der havde den største eksport til Unionen, med en forholdsvis konstant markedsandel i den betragtede periode og tegnede sig for 14 % af EU-forbruget i NUP.

(229)

Thailand var det land, der havde den næststørste eksport til Unionen. Thailands markedsandel faldt med 2 procentpoint i den betragtede periode, nemlig fra 7 % i 2008 til 5 % i NUP.

(230)

Som nævnt i betragtning 157 tager Eurostat-priserne ikke hensyn til de enkelte landes varesammensætninger, og der er derfor kun benyttet indekstal til at belyse prisudviklingen. Da varesammensætningen i importen fra andre tredjelande er ukendt, giver det ikke mening at sammenligne priserne på denne import med EU-erhvervsgrenens priser på EU-markedet.

(231)

Det skal dog bemærkes, at kun importen fra Taiwan overstiger mængden af import fra Kina (inkl. omgående import). Det skal i den forbindelse bemærkes, at importen af cykler fra Taiwan normalt er rettet mod den dyre ende af markedet, og der blev ikke fremlagt beviser for det modsatte. Det konkluderes derfor, at denne import ikke kan betragtes som en årsag til EU-erhvervsgrenens skade.

(232)

En række parter påstod, at importen fra andre tredjelande foregik til lavere priser end den kinesiske import, og at den kinesiske import således ikke havde forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. Dette argument kunne ikke godtages, da der ikke kunne fastlægges en gennemsnitlig importpris på grundlag af Eurostats oplysninger, jf. uddybningerne i betragtning 157, og der kunne således ikke træffes konklusioner på dette grundlag.

(233)

En anden part påstod, at importen fra tredjelande under den generelle præferenceordning (GSP) fra 1. januar 2011 forventes at stige (Cambodja og Bangladesh). Virkningen på importpriser og -mængder samt på EU-markedet kan dog ikke umiddelbart vurderes. Desuden forelå der ingen oplysninger om disse landes evne til at øge produktionskapaciteten og salgsmængderne på EU-markedet. Der kan således ikke træffes konklusioner herom på dette grundlag, og påstanden måtte derfor afvises.

(234)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod parterne, at analysen af indvirkningen af importen fra tredjelande med præferentielle handelsaftaler ikke var korrekt behandlet, da importen fra disse lande angiveligt skulle forekomne i betydelige mængder i forhold til den kinesiske import og nogle af dem endda til betydeligt lavere priser. Det skal i den forbindelse erindres, at Kina er den næststørste importør i Unionen. Importen fra andre tredjelande lå under importmængderne af kinesiske cykler. Der blev desuden ikke fremsat påstande om dumping vedrørende disse tre lande. Det konkluderedes derfor, at importen fra disse lande ikke kunne have en indvirkning, der kan bryde den årsagssammenhæng, der er konstateret mellem store mængder dumpingimport fra Kina og EU-erhvervsgrenens fortsatte væsentlige skade. Argumentet blev derfor afvist.

Tabel 17

Import fra andre tredjelande  (29)

(235)

Som nævnt i betragtning 153 faldt forbruget med 10 % fra 2008 til NUP. EU-erhvervsgrenen bevarede sine markedsandele, endda med en let forøgning (jf. betragtning 168). Denne faktor kan derfor ikke være en kilde til skade.

(236)

Visse parter påstod, at de aktuelle dårlige økonomiske betingelser i Unionen havde en virkning på forbrugernes købekraft i den betragtede periode. Det blev desuden påstået, at de dårlige vejrforhold i Unionen i 2011 i hvert fald delvis havde påvirket EU-erhvervsgrenens situation. Disse faktorer resulterede angiveligt i et overordnet fald i forbruget af cykler i Unionen.

(237)

Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at EU-forbruget af cykler faldt i den betragtede periode. Det faldende forbrug på markedet kan dog, jf. betragtning 234, ikke betragtes som en årsag til skade.

(238)

Disse parter påstod endvidere, at produktionen og beskæftigelsen kun faldt på grund af forbrugstendensen og ikke på grund af dumpingimporten. Da cykelindustrien imidlertid ikke har høje faste omkostninger, havde nedgangen i produktionen ikke indflydelse på rentabiliteten i Unionens cykelindustri. Hvad angår beskæftigelsen, skyldes dette omstruktureringsprocessen i EU-erhvervsgrenen. Under alle omstændigheder forklarer denne udvikling ikke den negative tendens i andre skadesindikatorer.

(239)

Den ikke-dumpede import fra en samarbejdsvillig eksporterende producent udgjorde ubetydelige mængder, nemlig tæt på 0 % af den samlede import fra Kina, og den kan således ikke have en mærkbar virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(240)

Det blev påstået, at EU-erhvervsgrenens skade skyldtes udviklingen af elektriske cykler, som angiveligt erstatter den pågældende vare. Udviklingen af elektriske cykler er dog først begyndt for nylig og udgjorde kun marginale salgsmængder i NUP. Elektriske cykler kunne således ikke have haft en virkning på EU-erhvervsgrenens situation.

(241)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at Kommissionen ikke havde analyseret indvirkningen af de anerkendte strukturelle ændringer på markedet og på EU-erhvervsgrenen i sin analyse af skade og årsagssammenhæng. Det blev eksempelvis påstået, at Kommissionen ikke havde behandlet virkningen af skiftet i produktionen til de østeuropæiske lande i sin analyse af produktionsomkostningerne. Som svar hertil skal det bemærkes, at der blev gennemført en analyse af ændringernes varige art, jf. betragtning 162, og at konklusionen var, at ændringerne var af varig art, jf. betragtning 211. Der blev derfor foretaget en ny skadesanalyse på grundlag af en stikprøve af EU-producenter, som blev udvalgt for at afspejle de strukturelle ændringer. Det kan derfor konkluderes, at der blev taget behørigt hensyn til indvirkningen af disse ændringer i analysen af skade og årsagssammenhæng. Påstanden afvises derfor.

(242)

Til trods for det faldende EU-forbrug blev det konstateret, at væsentlige mængder af direkte eller omgående dumpingimport kom ind på EU-markedet. De forholdsvis stabile og omfattende markedsandele for denne import i den betragtede periode faldt sammen med en periode, hvor EU-erhvervsgrenen var økonomisk sårbar (jf. betragtning 184-187). Det konkluderes derfor, at der er en årsagssammenhæng mellem importen fra Kina (direkte og omgående) og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(243)

Andre faktorer blev taget i betragtning såsom virkningen af importen fra andre tredjelande, udviklingen i forbruget, den økonomiske krise og de klimatiske forhold, ikke-dumpet import og udviklingen af elektriske cykler. Ingen af disse faktorer blev fundet tilstrækkelig væsentlige til at bryde den årsagssammenhæng, der var konstateret mellem dumpingimporten fra Kina og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

(244)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem virkningerne af alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingeksporten, konkluderedes det, at dumpingimporten fra PRC har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(245)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 er det blevet undersøgt, om der, til trods for konklusionen om, at der har fundet skadevoldende dumping sted, var tvingende årsager til klart at kunne konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde antidumpingforanstaltninger mod importen fra Kina med nedenstående toldsatser (jf. betragtning 279).

(246)

Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da den nuværende undersøgelse er en interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og således analyserer en situation, hvor der allerede har været indført antidumpingforanstaltninger, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de pågældende parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(247)

Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenen, producenter af dele til cykler, ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere.

(248)

Undersøgelsen viste, at erhvervsgrenen stadig befinder sig i en sårbar situation. I betragtning af de omfattende mængder af dumpingimport fra Kina og sandsynligheden for fortsat dumping og skade er der stor sandsynlighed for, at EU-produktionen vil ophøre, hvis foranstaltningerne ophæves.

(249)

EU-erhvervsgrenen bidrager i væsentlig grad til den teknologiske innovation og spin-offs, såsom den nyligt udviklede EPAC (Electronically Power Assisted Cycles) og elektriske cykler, der ikke ville kunne være økonomisk bæredygtige uden en cykelindustri i Unionen. EU-erhvervsgrenen bidrager desuden til miljømål som f.eks. grønnere transport og CO2-reduktion.

(250)

EU-erhvervsgrenen er også en drivkraft for forretningsmæssigt forbundne industrier såsom produktionen af dele til cykler, tilbehør til cykler og dermed forbundne tjenesteydelser. I alt skaber EU-erhvervsgrenen direkte og indirekte mellem 60 000 og 70 000 arbejdspladser på EU-markedet.

(251)

EU-erhvervsgrenen havde indledt omstruktureringsbestræbelser og investeret i innovation, hvilket vil gå tabt, hvis EU-erhvervsgrenen ophører. Med de gældende foranstaltninger vil EU-erhvervsgrenen derimod være i stand til at bibeholde og endda øge salgsmængderne og derved skabe det nødvendige investeringsafkast, som skal bruges til fortsat at investere i ny teknologi og innovation.

(252)

Ud fra konklusionerne om EU-erhvervsgrenens situation i betragtning 184-187 kan det forventes, at EU-erhvervsgrenens situation sandsynligvis vil forværres betydeligt og i sidste ende medføre risiko for nedlægning af produktionsanlæg, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Antidumpingforanstaltningerne er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse.

(253)

COLIPED (sammenslutningen af europæiske producenter af cykelreservedele og -tilbehør) gav sig til kende under undersøgelsen. COLIPED fremlagde oplysninger, hvoraf det fremgik, at der er ca. 370 virksomheder i Unionen, som leverer dele til cykelproducenter, og som beskæftiger ca. 16 000 mennesker. Leverandørindustrien er afhængig af, at der fortsat produceres cykler i Unionen.

(254)

53 producenter af dele til cykler gik ind for foranstaltningerne og tegnede sig for 39 % af den samlede anslåede omsætning på 1,2 mia. EUR i industrien for cykeldele. Producenterne af dele til cykler har fordel af udvidelsen af de gældende foranstaltninger, som nu også omfatter væsentlige dele til cykler (jf. betragtning 1). Den gældende fritagelsesordning (jf. betragtning 1) fremmer den lokale produktion af dele til cykler ved at begrænse indholdet af kinesiske dele til cykler til mindre end 60 % af den samlede værdi. EU-erhvervsgrenen var som følge af de gældende foranstaltninger i stand til at udvikle og investere i nye projekter med henblik på at genoptage produktionen af væsentlige dele til cykler i Unionen.

(255)

Det blev i den forbindelse konstateret, at Unionens industri for dele til cykler — uden foranstaltninger og den forventede lukning af cykelproduktionen i Unionen — også vil lide under de negative konsekvenser, da den vil miste kunder. Det konkluderes derfor, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger er i industrien for cykeldeles interesse.

(256)

Det Europæiske Cyklistforbund (ECF), som er en paraplyorganisation for de nationale cyklistforbund i Europa, støttede opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger. ECF påstod, at en lokal produktion er i forbrugernes interesse, da det garanterer kvalitet og sikkerhed og specialiseret forbrugerservice.

(257)

ECF påstod, at en øget import fra Kina vil få negative virkninger for de høje standarder for kvalitet og sikkerhed i Unionen på forbrugernes bekostning.

(258)

Antidumpingtoldens virkning for forbrugerprisen anslås til ikke at være væsentlig, da hovedparten af EU-producenternes af cykler opererer under fritagelsesordningen, mens de væsentligste cykeldele kan importeres fra Kina uden told op til 60 % af den samlede værdi at de anvendte dele.

(259)

Det skal erindres, at det i tidligere undersøgelser blev konkluderet, at foranstaltninger ikke ville have væsentlige følger for brugerne/forbrugerne. Til trods for de gældende foranstaltninger er det stadig muligt at få cykler fra Kina og andre lande uden foranstaltninger. Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltningerne ikke har væsentlige negative følger for brugerne i Unionen.

(260)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at analysen ikke tog højde for foranstaltningernes negative konsekvenser for brugerne i form af supplerende omkostninger på grund af foranstaltningerne. Det skal bemærkes, at ECF, som repræsenterer forbrugerne, gav sig til kende og støttede foranstaltningerne, da de garanterer kvalitet og sikkerhed, jf. betragtning 255. Ved hjælp af fritagelsesordningen havde forbrugerne allerede fordel af reducerede priser på visse dele til cykler, jf. betragtning 257. Påstanden blev derfor afvist som ubegrundet.

(261)

Ingen ikke forretningsmæssigt forbundne importører samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Det var derfor ikke muligt at analysere foranstaltningernes virkning i NUP. Det skal også erindres, at formålet med antidumpingforanstaltninger ikke er at forhindre import, men at genskabe redelige handelsvilkår og sikre, at der ikke forekommer import til skadevoldende dumpingpriser.

(262)

Det skal erindres, at der er andre kilder til import, og at ca. 45 % af forbruget af cykler faktisk er importerede cykler.

(263)

Da det stadig vil være muligt at importere cykler fra Kina til en rimelig pris til EU-markedet, og da importen fra andre tredjelande også vil fortsætte, er det sandsynligt, at importørernes traditionelle erhverv vil fortsætte, selv om antidumpingforanstaltningerne over for Kina opretholdes. De ændrede antidumpingforanstaltninger for de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter vil give større muligheder fra Kina til nultold eller reduceret sats. Det konkluderes derfor, at antidumpingforanstaltningerne ikke har væsentlige følger for de ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen.

(264)

En part påstod, at foranstaltningerne ikke vil være effektive, idet EU-erhvervsgrenen stadig lider skade, selv om antidumpingforanstaltningerne har været indført i næsten 20 år. Det skal bemærkes, at det i undersøgelsen bekræftedes, at de kinesiske eksporterende producenter til trods for de gældende foranstaltninger har omgået foranstaltningerne via andre tredjelande, hvilket i hvert fald delvis forklarede EU-erhvervsgrenens situation i NUP. Påstanden blev derfor afvist.

(265)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod visse parter, at de gældende foranstaltninger, som har varet 23 år, ikke har deres berettigelse i hverken lovgivning eller handelspolitik. Som svar hertil skal det bemærkes, at der ikke findes tidsfrister for foranstaltningernes varighed, så længe betingelserne for deres indførelse eller opretholdelse er opfyldt. I det foreliggende tilfælde er foranstaltningerne berettigede, da undersøgelsen bekræftede, at der finder skadevoldende dumping sted. Desuden undermineres EU-erhvervsgrenens situation af omgåelse. Derfor afvises påstanden.

(266)

En videreførelse af foranstaltningerne mod importen af cykler med oprindelse i Kina vil klart være i EU-erhvervsgrenens og EU-cykeldeleleverandørernes interesse. Det vil give EU-erhvervsgrenen mulighed for at vokse og forbedre sin situation, som er forårsaget af dumpingimporten. Endvidere vil importørerne ikke blive væsentligt påvirket, da der stadig vil være redeligt prissatte cykler fra Kina og andre tredjelande på markedet. Som følge af EU-erhvervsgrenens omfattende brug af fritagelsesordningen blev det også konkluderet, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlige negative følger for brugerne/forbrugerne. Hvis foranstaltningerne derimod ophæves, vil EU-cykelproducenterne sandsynligvis lukke produktionen og dermed bringe EU-cykeldeleproducenternes overlevelse i fare.

(267)

I lyset af ovenstående blev det ud fra de foreliggende oplysninger om Unionens interesser konkluderet, at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre foranstaltninger med de fastsatte satser (jf. betragtning 279) over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina.

(268)

I betragtning af konklusionerne om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser, bør de gældende foranstaltninger, som indførtes ved forordning (EU) nr. 990/2011 videreføres med undtagelse af det i det følgende fastsatte.

(269)

For at fastsætte omfanget af disse foranstaltninger blev de konstaterede dumpingmargener taget i betragtning såvel som den told, der kræves for at bringe den skadevoldende situation, som EU-producenterne har befundet sig i, til ophør.

(270)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men ikke overstiger den konstaterede dumpingmargen. Ved beregningen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, blev det fastslået, at enhver foranstaltning bør give EU-erhvervsgrenen mulighed for at dække sine produktionsomkostninger og opnå en samlet fortjeneste før skat på salget af samme vare i Unionen, som det med rimelighed kan forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. Ved denne beregning anvendtes en fortjenstmargen før skat på 8 % af omsætningen. Dette er samme margen som i den tidligere undersøgelse, da der ikke fandtes nogen begrundelse for at ændre denne sats.

(271)

Da samarbejdsgraden i Kina var meget lav, jf. betragtning 22 og 24, kan konklusionerne for de samarbejdsvillige virksomheder ikke betragtes som repræsentative for landet. Den landsdækkende dumpingmargen forbliver derfor uændret som fastlagt ved forordning (EF) nr. 1095/2005.

(272)

For de to samarbejdsvillige eksportører, for hvilke der blev konstateret dumping, blev skadesmargenerne fastlagt på grundlag af deres egne eksportpriser sammenlignet, i samme handelsled, med EU-erhvervsgrenens ikke-skadevoldende priser på den tilsvarende varetype. Der blev ikke beregnet en skadesmargen for den tredje virksomhed, for hvilken der ikke blev konstateret dumping. For Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. blev der ikke fastlagt en skadesmargen. Der blev derimod fastlagt en væsentlig skadesmargen, som var højere end dumpingmargenen, for Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. Ltd.

(273)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en part, at målfortjenesten på 8 % var fastlagt ud fra markedsvilkår, der ikke svarer overens med den nuværende situation, og at Kommissionen ikke havde fremlagt tilstrækkelige begrundelser for, hvor den målfortjeneste, som blev fastlagt i den tidligere undersøgelse, som er nævnt i betragtning 5, stadig er berettiget. Det skal bemærkes, at der i den nuværende undersøgelse ikke var antydninger af, at målfortjenesten skulle være ændret. Den pågældende part fremlagde ingen beviser for beregning af en alternativ målfortjeneste, der kunne anvendes. Påstanden blev derfor afvist.

(274)

Hvad angår de tre samarbejdsvillige kinesiske eksporterende grupper, blev de antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, fastsat på grundlag af resultaterne af den foreliggende undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der konstateredes for disse grupper i undersøgelsen. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina og fremstillet af disse grupper og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importvarer, der er fremstillet af andre grupper, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(275)

Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen (30) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.

(276)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør resttoldsatsen ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i NUP.

(277)

For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende: Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksporterende producenter.

(278)

Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told.

(279)

Toldsatserne for de samarbejdsvillige eksportører er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fastlagt på et niveau, der vil være tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen. For Zhejiang Baoguilai Vehicle Co. Ltd og Ideal (Dongguan) Bike Co., Ltd. er toldsatserne baseret på de dumpingmargener, der blev konstateret i undersøgelsen, da de er lavere end skadesmargenerne. For Oyama Bicycles (Taicang) Co. Ltd. var skadesmargenen lavere end dumpingmargenen, og tolden er derfor fastlagt på grundlag af skadesmargenen.

(280)

De individuelle toldsatser for NUP er som følger:

(281)

Det skal bemærkes, at antidumpingtolden på 48,5 %, som gælder alle andre virksomheder i denne forordning (jf. betragtning 279) i medfør af artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 71/97 også finder anvendelse på import af væsentlige dele til cykler, jf. definitionen i artikel 1 i forordning (EF) nr. 71/97, med oprindelse i Kina —

Kilde:

Eurostat.