Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0931

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2012 af 10. oktober 2012 om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten

    EUT L 277 af 11.10.2012, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/01/2013; ophævet ved 32013R0013

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/931/oj

    11.10.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 277/7


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 931/2012

    af 10. oktober 2012

    om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Efter artikel 61, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan sukker, der i løbet af et produktionsår er produceret ud over den kvote, der er omhandlet i samme forordnings artikel 56, kun eksporteres inden for det af Kommissionen fastsatte kvantitative loft.

    (2)

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 394/2012 af 8. maj 2012 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2012/2013 (3), har fastsat de pågældende kvantitative lofter.

    (3)

    De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger den mængde, som er fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 394/2012. Der bør derfor fastsættes en godkendelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om den 1. til 5. oktober 2012. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 5. oktober 2012, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   For de ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet den 1. til 5. oktober 2012, fastsættes der en udstedelsesprocentsats på 35,073519 %.

    2.   Ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet den 8., 9., 10., 11. og 12. oktober 2012, afvises.

    3.   Indgivelse af ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten suspenderes fra den 15. oktober 2012 til den 30. september 2013.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2012.

    På Kommissionens vegne For formanden

    José Manuel SILVA RODRÍGUEZ

    Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.

    (3)  EUT L 123 af 9.5.2012, s. 30.


    Top