3.9.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 237/1

(1)

Den 28. juli 2011 vedtog Verdenshandelsorganisationens (»WTO«) tvistbilæggelsesorgan appelorganets rapport og panelrapporten som ændret af appelorganets rapport (»rapporterne«) i tvisten »De Europæiske Fællesskaber — De endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina« (2).

(2)

I rapporterne blev det bl.a. konstateret, at artikel 9, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (3) (»antidumpinggrundforordningen«), ikke var i overensstemmelse med artikel 6.10, 9.2 og 18.4 i WTO's antidumpingaftale og med artikel XVI:4 i WTO-overenskomsten. Artikel 9, stk. 5 i antidumpinggrundforordningen indeholder bestemmelser om, at de individuelle eksporterende producenter i lande uden markedsøkonomi, som ikke får markedsøkonomisk behandling, jf. antidumpinggrundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), bliver underlagt en landsdækkende told, medmindre sådanne eksportører kan godtgøre, at de opfylder betingelserne for individuel behandling i antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 5.

(3)

Appelorganet fandt, at antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 5, indeholder en formodning om, at de eksporterende producenter i lande uden markedsøkonomi ikke er berettigede til individuel behandling, og at de for at kvalificere sig til individuel behandling har bevisbyrden ved prøvningen af, om de opfylder kriterierne for individuel behandling. I henhold til appelorganet findes der intet retsgrundlag for en sådan formodning i de relevante WTO-aftaler.

(4)

Imidlertid præciserede appelorganet, at ved fastlæggelsen af én dumpingmargin og én antidumpingtold for en række eksportører afhænger denne fastlæggelses overensstemmelse med artikel 6.10 og 9.2 i WTO's antidumpingaftale af, om der foreligger forhold, som indikerer, at to eller flere eksportører står i et sådant forhold, at de bør behandles som én enhed, til trods for at de retligt er adskilt. Sådanne forhold kan omfatte: i) eksistensen af selskabsmæssige og strukturelle forbindelser mellem eksportørerne, f.eks. fælles kontrol, aktiebesiddelser og ledelse, ii) eksistensen af selskabsmæssige og strukturelle forbindelser mellem staten og eksportørerne, f.eks. fælles kontrol, aktiebesiddelser og ledelse, og iii) kontrol eller væsentlig indflydelse fra statens side med hensyn til prisfastsættelse og resultater. I den forbindelse bør de udtryk i de foreslåede ændringer til antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 5, der afspejler disse forhold, læses i lyset af appelorganets præciseringer, uden at dette berører de udtryk, der anvender den samme eller en lignende ordlyd i andre bestemmelser i antidumpinggrundforordningen.

(5)

Den 18. august 2011 underrettede Unionen tvistbilæggelsesorganet om, at den har til hensigt at gennemføre tvistbilæggelsesorganets henstillinger og afgørelser i denne tvist således, at WTO-forpligtelserne overholdes.

(6)

I den forbindelse er det nødvendigt at ændre bestemmelserne i antidumpinggrundforordningens artikel 9, stk. 5 —