10.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 235/1

(1)

Tyskland anmeldte foranstaltningerne den 21. oktober 2009.

(2)

Ved beslutning af 4. november 2009 (2) (»beslutningen om at indlede proceduren«) drog Kommissionen den foreløbige konklusion, at rekapitaliseringsforanstaltningerne for Sparkasse KölnBonn (»banken«) udgjorde statsstøtte, og rejste tvivl om, hvorvidt foranstaltningerne for Sparkasse KölnBonn kunne anses for at være forenelige med det indre marked i medfør af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3. Endvidere krævede Kommissionen, at de tyske myndigheder skulle indsende en omstruktureringsplan.

(3)

Den 6. januar 2010 blev beslutningen om at indlede proceduren offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, og interesserede parter blev opfordret til at fremsende deres bemærkninger.

(4)

Den 11. februar 2010 fremsendte Tyskland en omstruktureringsplan, som blev drøftet på en række møder og telekonferencer mellem december 2009 og september 2010.

(5)

Tyskland fremsendte yderligere oplysninger og opdateringer til omstruktureringsplanen den 15. januar, 10., 12. og 24. februar, 10. og 26. marts, 21. og 28. maj, 8. og 11. juni, 23. juli og 10. og 23. august 2010. Den endelige version af omstruktureringsplanen blev fremsendt den 1. september 2010.

(6)

Sparkasse KölnBonn er en tysk sparekasse. Den blev etableret i sin nuværende form i 2005 som resultat af en fusion mellem Stadtsparkasse Köln og Sparkasse Bonn, hvis ejere (»Träger«, ansvarlige offentlige institutioner, i det følgende benævnt »ejer«) var henholdsvis Köln og Bonn kommune. Köln ejer indirekte en andel på 70 % af den nye bank, mens Bonn ejer 30 %. Efter fusionen er rollen som ejer af Sparkasse KölnBonn overtaget af foreningen Zweckverband Sparkasse KölnBonn (»Zweckverband«). Zweckverband er en offentligretlig kommunesammenslutning. De eneste deltagere i Zweckverband er Köln kommune (70 %) og Bonn kommune (30 %).

(7)

I slutningen af 2008 var Sparkasse KölnBonn den næststørste sparekasse i Tyskland med en balance på 31 mia. EUR. Sparkasse KölnBonn havde på dette tidspunkt en Moody's rating på Aa2. Denne blev ændret til A1 den 15. marts 2010.

(8)

Sparkasse KölnBonn leverer banktjenester til detailkunder (Privatkundengeschäft) og erhvervskunder (Firmenkundengeschäft). Banken har et regionalt fokus og er aktiv inden for projektfinansiering og kapitalmarkeder (Kapitalmarktgeschäft) samt andre finansielle aktiviteter såsom formueforvaltning.

(9)

Banken driver kun virksomhed i Köln-Bonn-regionen, hvor den havde en markedsandel på ca. [30-35] (3) % for private indlån, ca. [20-25] % for udlån til private kunder og [15-20] % for kreditter til erhvervskunder i 2008 (4).

(10)

Sparkasse KölnBonns kapital blev forhøjet med i alt 650 mio. EUR

(11)

I december 2008 tegnede Rheinische Sparkassen-Förderungsgesellschaft (»Förderungsgesellschaft«) nominelle udbytterettigheder i Sparkasse KölnBonn på 300 mio. EUR i to trancher à 150 mio. EUR.

(12)

Förderungsgesellschaft er et 100 % ejet datterselskab af Rheinischer Sparkassen- und Giroverband (rhinsk sparekassesammenslutning — »RSGV«). RSGV er en offentligretlig sammenslutning (»Körperschaft des öffentlichen Rechts«) af alle sparekasser og deres offentlige ejere i Rheinland og repræsenterer sparekasserne og deres (offentlige) ejere. Ifølge sine vedtægter er formålet med Förderungsgesellschaft at støtte sparekasserne i RSGV. Förderungsgesellschaft kan indskyde kapital i sparekasser udelukkende med det formål at udvikle nye kreditgivningsaktiviteter og kan modtage lån.

(13)

Udbyttekuponen for udbytterettighederne er 8 %. Udbytterettighederne løber frem til den 31. december 2013. Ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt betragtes udbytterettighederne som supplerende egenkapital (Tier 2-kapital).

(14)

Udbytterettighederne deltager i de årlige underskud svarende til forholdet mellem indskuddet med udbytterettigheder (»Genussrechtskapital«) og den øvrige i underskuddet deltagende egenkapital. Udbytterettighederne omfatter en […] fremførsel af betalingerne, dvs. at bortfaldne betalinger på udbytterettighederne skal efterbetales op til [2-6] år efter deres udløb. Det samme gælder betalingerne til at supplere den nominelle værdi af udbytterettighederne, hvis den udtømmes som følge af underskudsdeltagelsen.

(15)

For at finansiere rettighederne optog Förderungsgesellschaft to lån hos […]. Disse lån har en fast rente på [4-5] % i udbytterettighedernes løbetid. Lånet er garanteret til […] af RSGV, som fra Förderungsgesellschaft vil modtage et garantiafkast på [1,8-2,5] %.

(16)

Kontrakterne om de passive kapitalindskud blev indgået den 2. januar 2009 og den 27. februar 2009 mellem Sparkasse KölnBonn og Zweckverband, i hvilken forbindelse der blev oprettet et »Stille Gesellschaft« for i alt 350 mio. EUR, som blev udbetalt i to trancher, 300 mio. EUR den 2. januar og 50 mio. EUR den 1. april 2009. Passive kapitalindskud er et instrument, hvor investoren ikke får nogen stemmerettigheder, men modtager afkast. Instrumentet er uamortisabelt og betragtes som kernekapital (Tier 1-kapital). De passive kapitalindskud besiddes af Zweckverband.

(17)

For at finansiere de passive kapitalindskud har Zweckverband optaget et lån på 300 mio. EUR for første tranche. 50 % af lånet er ydet af […], og de resterende 50 % af […]. Afkastet på lånet, som skal betales af Zweckverband, svarer til 12-måneders EURIBOR plus [0,7-1,1] %. Anden tranche på 50 mio. EUR blev refinansieret med et lån fra […] med et afkast på EURIBOR plus [0,7-1,1] %. Hverken Köln eller Bonn har stillet nogen specifik garanti, men begge kommuner hæfter ubegrænset for alle Zweckverbands forpligtelser i henhold til Zweckverbands stiftelsesoverenskomst.

(18)

Sparkasse Köln Bonn betaler for de passive kapitalindskud et afkast på 12-måneders EURIBOR plus 7,25 %. Dette afkast blev fastsat i overensstemmelse med en ekspertvurdering fra Deutsche Bank. Afkastet afhænger af overskud på balancen og betales ikke, hvis Sparkasse KölnBonn ikke får overskud i året. Vederlaget udbetales ikke, hvis kapitalprocenten på forfaldstidspunktet er under 9 %, og hvis udbetalingen ville medføre eller øge et underskud i det relevante regnskabsår. Hvis udbetalingen udsættes, består der ingen forpligtelse til efterbetaling af det bortfaldne beløb på et senere tidspunkt. Desuden deltager det passive kapitalindskud i et eventuelt balanceunderskud proportionelt til den samlede i underskuddet deltagende kapital.

(19)

I henhold til omstruktureringsplanen vil Sparkasse KölnBonn fokusere på sin vedtægtsbestemte forretningsmodel som regional sparekasse. Banken vil koncentrere sig om at levere typiske detailbankydelser til sine traditionelle kundesegmenter, som er privatkunder og SMV’er, og vil trække sig ud af andre aktiviteter, såsom proprietary trading eller investering i strukturerede produkter og frasælge ikke-nøgledatterselskaber. Desuden vil banken nedbringe sine administrationsudgifter betydeligt.

(20)

Sparkasse KölnBonn vil fokusere på at levere tjenester til kunder i Köln-Bonn-regionen i segmenterne for privatkunder, private banking, SMV’er samt erhvervskunder og institutionelle kunder. Banken vil fokusere på erhvervskunder med en årsomsætning på højst 250 mio. EUR.

(21)

Sparkasse KölnBonn vil reducere sin store krediteksponering ved at begrænse kreditlinjerne, kræve ekstra sikkerhed eller overføre risiciene til andre kreditinstitutioner. I erhvervskundesegmentet har Sparkasse KölnBonn allerede reduceret eksponeringen med 551,5 mio. EUR og vil reducere den yderligere med [900-1 100] mio. EUR inden udgangen af 2013 fra det oprindelige niveau på 2,8 mia. EUR i 2008. Desuden vil krediteksponeringen på [800-900] mio. EUR bevilget til institutioner uden forbindelse til Köln-Bonn-regionen blive reduceret inden udgangen af 2013 ved hjælp af samme instrumenter (se bilag I, punkt 4).

(22)

Sparkasse KölnBonn har allerede reduceret sin proprietary trading-portefølje fra 550 mio. EUR til [20-23] mio. EUR i dag, hvilket vil blive reduceret yderligere til 0. Banken vil ophøre med enhver form for proprietary trading-aktiviteter i fremtiden og overvejer at opgive sin status som kreditinstitut med handelsbeholdning, (»Handelsbuchinstitut«), og dermed regnskabsføre alle de resterende begrænsede handelsaktiviteter under porteføljebeholdningen. De vil kvalitativt være begrænset til visse produkter og skal overholde kvantitative daglige eksponeringsgrænser (markedsrisiko < [3-5] mio. EUR, se bilag I, punkt 2).

(23)

En af de største årsager til Sparkasse KölnBonns tab i 2008 var investeringerne i de såkaldte ABS-porteføljer og SAA-porteføljer (»Strategic Asset Allocation«). På det tidspunkt, hvor Sparkasse KölnBonn investerede i ABS-porteføljen, erhvervede den geografisk diversificerede (5) aktiver overvejende med en AAA-rating, herunder RMBS (6), CDO (7), CMBS (8), ABS (9) og CLO (10). I slutningen af 2007 beløb ABS-porteføljen sig til 1,05 mia. EUR i Sparkasse KölnBonns regnskaber. SAA er en investering i særlige foreninger, gennem hvilke Sparkasse KölnBonn besad en diversificeret portefølje bl.a. bestående af internationale ordinære aktier, REIT (11) og obligationer, herunder »High Yield« og »Emerging Markets«. I slutningen af 2007 beløb denne portefølje sig til 2,2 mia. EUR i Sparkasse KölnBonns regnskaber. Selv om Sparkasse KölnBonn sigtede mod en bred diversificering af sine ABS- og SAA-porteføljer, blev den hårdt ramt af finanskrisen. Begge porteføljer bidrog primært til de nedskrivninger på 249 mio. EUR (12), som Sparkasse KölnBonn var nødt til at foretage for sin investeringsportefølje i 2008 i tillæg til de 108 mio. EUR, der allerede var nedskrevet i 2007.

(24)

I sin omstruktureringsplan klassificerede Sparkasse KölnBonn ABS- og SAA-investeringerne som værende uforenelige med risikoprofilen og bankens strategiske omlægning til en traditionel sparekasse. Derfor besluttede banken at frasælge eller udfase disse forpligtelser fuldt ud frem til 2014. Sparkasse KölnBonn halverede sine SAA-investeringer i marts 2008 for at begrænse sin eksponering for aktier. Den foretog flere frasalg i 2009, hvilket betød, at SAA-porteføljen blev reduceret til 468 mio. EUR pr. 30. september 2009. Virkningen af den tilbageværende ABS-eksponering (nominelt 970 mio. EUR pr. 30. september 2009) på Sparkasse KölnBonns regnskab, vil blive absorberet ved hensættelser og risikodækning i 2010. I [2012-2014] vil hele den resterende portefølje blive solgt.

(25)

Sparkasse KölnBonn har iværksat omfattende omkostningsbesparelser, herunder personalenedskæringer, optimering af interne processer og lukning af 22 af de eksisterende 131 afdelinger inden midten af 2011. Som resultat deraf vil banken gradvist reducere sine administrationsudgifter med [5-8] % frem til 2014 (13).

(26)

Tyskland har givet tilsagn om, at banken vil overholde restriktionerne på kuponbetalinger (bilag I, punkt 7), reklame (bilag I, punkt 9) og forbud mod erhvervelser (bilag I, punkt 8) samt et forbud mod prislederskab, ifølge hvilket Sparkasse KölnBonn frem til slutningen af 2014 ikke vil tilbyde bedre renter på indlån og realkreditlån end de bedste fra sine 10 største konkurrenter (for indlån med hensyn til markedsandele for konkurrenter, som er aktive på det relevante marked i Köln-Bonn-regionen, og for realkreditlån med hensyn til markedsandel for ny produktion i Tyskland, se bilag I, punkt 5).

(27)

Sparkasse KölnBonn planlægger at nedbringe antallet af datterselskaber med en tredjedel. Af porteføljen af datterselskaber på 635 mio. EUR i bankens regnskab pr. 31. december 2008 blev [20-40] mio. EUR solgt eller afviklet inden udgangen af 2009, og yderligere [180-250] mio. EUR skal frasælges. Med denne foranstaltning forfølger Sparkasse KölnBonn to mål afhængigt af typen af datterselskab. For det første har frasalgene af ikke-nøgledatterselskaber (14), som er aktive i regionale udviklingsprojekter eller kommunalt og socialt boligbyggeri, til formål at reducere Sparkasse KölnBonns risikoeksponering og sårbarhed. For det andet har salget af andele i enheder, der kun har indirekte forbindelse til Sparkasse KölnBonns aktiviteter, til formål at indbringe midler til finansiering af omstruktureringen af Sparkasse KölnBonn. Bilag I, punkt 10 og 13, indeholder en fuldstændig liste over de datterselskaber, der skal frasælges.

(28)

Eksempler på frasalg i den anden gruppe er andele i virksomheder som RW Holding AG, S ProFinanz Versicherungsmakler GmbH, Schufa Holding AG og neue leben Pensionsverwaltung AG. Disse salg er allerede gennemført og har givet en fortjeneste på i alt ca. [25-35] mio. EUR.

(29)

For nogle datterselskaber, som har en værdi af ca. [70-100] mio. EUR, forventer Sparkasse KölnBonn ikke, at der vil være særlig stor interesse fra private tredjepartskøbere. Dette skyldes primært disse enheders beskaffenhed, idet de er små, beskæftiger sig med socialt boligbyggeri og regionaludvikling i samarbejde med Köln kommune, eller på grund af deres ejerforhold, som allerede er domineret af Köln kommune. Derfor overvejer banken at sælge disse aktiviteter til [Köln kommune eller en virksomhed forbundet med Köln kommune]. Salget vil ske til markedsværdi, som skal vurderes af en uafhængig ekspert. Aktiverne i de datterselskaber, der skal sælges til Köln kommune, er primært knyttet til aktiviteter i forbindelse med fast ejendom.

(30)

I forbindelse med gennemførelsen af omstruktureringsforanstaltningerne vil banken reducere sine risikovægtede aktiver med [2-5] mia. EUR til [15-20] mia. EUR (dvs. med [15-20] %) (uden at medregne den fremtidige vækst i nøgleaktiviteterne i løbet af omstruktureringsperioden). Hvis væksten i nøgleaktiviteterne medregnes, vil reduktionen i de risikovægtede aktiver være [10-15] % frem til 2014. Sparkasse KölnBonns […] vil blive reduceret med [4-6] mia. EUR til [20-30] mia. (dvs. med [15-20] %) (uden at medregne den fremtidige vækst i nøgleaktiviteterne i løbet af omstruktureringsperioden). Hvis væksten i nøgleaktiviteterne medregnes, vil omstruktureringsforanstaltningerne give en reduktion i de samlede aktiver på 5 %.

(31)

Tyskland har fremsendt et basisscenarie og et stressscenarie for at påvise Sparkasse KölnBonns evne til at genoprette sin langsigtede rentabilitet.

(32)

I basisscenariet er de fremsendte finansielle prognoser baseret på antagelser, der er i overensstemmelse med de prognoser for Tyskland, som anerkendte økonomiske institutter har udsendt. Det forventes, at væksten i BNP vil forblive på samme beskedne niveau gennem hele omstruktureringsperioden. Arbejdsløsheden forventes at stige frem til 2011 og falde langsomt derefter. Endelig forventes det, at de aktuelle ugunstige rammebetingelser med lave renter vil vende i 2010 og derefter være konstant i resten af omstruktureringsperioden.

(33)

Som vist i tabel 1 nedenfor, forventes Sparkasse KölnBonn i basisscenariet at blive rentabel igen i 2010 og fortsat forbedre sine resultater frem til 2014. I 2014 vil banken opnå en egenkapitalforrentning på [9-10] %. Endvidere viser diagram 1 de vigtigste resultatindikatorer for Sparkasse KölnBonn for årene 2008-2014.

Tabel 1

Sparkasse KölnBonns resultat før skat 2010-2014 i basisscenariet

Diagram 1

Sparkasse KölnBonns vigtigste resultatindikatorer for 2008-2014 — basisscenariet

(34)

I stressscenariet er de makroøkonomiske antagelser, at krisen vil fortsætte frem til 2011, og at der derefter vil være et langsomt opsving i 2012. I stressscenariet antages det, at der vil være yderligere to år med lave renter i forhold til basisscenariet.

(35)

I stressscenariet forventes Sparkasse KölnBonn igen at blive rentabel i 2012 og fortsat forbedre sine resultater frem til 2014. I 2014 ville banken opnå en egenkapitalforrentning på [10-12,5] %. I stressscenariet vil kapitalprocenterne for Sparkasse KölnBonn og for hele den konsoliderede koncern være langt over minimumskravene ifølge lovgivningen gennem hele omstruktureringsperioden. Tabel 2 og diagram 2 nedenfor viser de vigtigste resultatindikatorer for Sparkasse KölnBonn for 2008-2014 i stressscenariet.

Tabel 2

Sparkasse KölnBonns resultat før skat 2010-2014 i stressscenariet

Diagram 2

Sparkasse KölnBonns vigtigste resultatindikatorer for 2008-2014 — stressscenariet

(36)

Eftersom den lave korte rente i øjeblikket er det, der trækker bankens indtjening mest ned, er der gennemført en yderligere følsomhedsanalyse af renten (scenarie 1: stigning i rentekurven på 100 basispoint, scenarie 2: fald i rentekurven på 50 basispoint). Denne analyse bekræftede, at en yderligere rentestigning ville forbedre Sparkasse KölnBonns rentabilitet, hvorimod en lavere rente ville reducere bankens rentabilitet, dvs. at et lineært fald på 50 basispoint i den korte rente ville reducere resultatet med [20-25] mio. EUR om året. Generelt viser den følsomhedsanalyse, som Tyskland har fremsendt, at Sparkasse KölnBonns sårbarhed over for store rentechok er begrænset.

(37)

Tyskland fremsendte oplysninger, som viste, at de politisk drevne investeringer, som bidrog til Sparkasse KölnBonns vanskeligheder, blev besluttet i perioden 1997-2004, altså før fusionen af Stadtsparkasse Köln med Sparkasse Bonn i 2005, hvor Sparkasse KölnBonn blev oprettet i sin nuværende form. Disse investeringer blev også besluttet under en anden retlig ramme, som primært var udstukket af Nordrhein-Westfalens sparekasselov (19). Siden da har Sparkasse KölnBonn forbedret sin virksomhedsledelse.

(38)

Som følge af ændringerne i strukturen i den ansvarlige offentlige institution for banken (Träger) efter fusionen i 2005, træffes vigtige beslutninger i Zweckverband af et kvalificeret flertal af aktionærernes afgivne stemmer, som er mindst 85 %, hvilket er mere end den andel, der besiddes af én enkelt kommune.

(39)

Antallet og størrelsen af instituttets organer er blevet reduceret, hvor f.eks. tilsynsrådet og bestyrelsen er blevet væsentligt mindre (20). Investeringsudvalget, som bestod af tre bestyrelsesmedlemmer, og som i den tidligere Stadtsparkasse Köln var berettiget til at træffe de indledende beslutninger om investeringer i datterselskaber, blev opløst. Bestyrelsen overtog ansvaret for investeringspolitikken med hensyn til aktiebesiddelser, som skal vurderes i henhold til økonomiske kriterier. Desuden kræver alle nye investeringer, som Sparkasse KölnBonn skal foretage, tilsynsrådets godkendelse.

(40)

Med ændringerne i sparekasseloven blev banken forpligtet til at nedsætte risiko- og regnskabsudvalg og give dem vidtgående kontrolbeføjelser. Loven kræver også, at medlemmerne af tilsynsrådet har de fornødne kvalifikationer til at vurdere og kontrollere sparekassers virksomhed. Bestyrelsen har eneansvaret og det overordnede ansvar for bankens ledelse og er ikke bundet af instrukser fra tilsynsrådet eller aktionærerne.

(41)

Ud over de allerede gennemførte forbedringer af ledelsesstrukturen vil Sparkasse KölnBonn styrke sin ledelse yderligere ved at øge antallet af uafhængige (21) medlemmer i styrelsesrådet fra to (i øjeblikket) til fire ud af 18. Fra den 1. januar 2011 vil medlemmerne af regnskabsudvalget blive reduceret fra ni til syv, og risikoudvalget vil blive reduceret fra ni til seks medlemmer. Investeringsudvalget og strategiudvalget vil blive opløst ved udgangen af henholdsvis 2011 og 2010. Investeringsudvalget vil naturligvis ikke længere have noget formål, når Sparkasse KölnBonn har frasolgt hovedparten af sine datterselskaber. Strategiudvalgets opgaver vil blive overtaget af bestyrelsen. Endelig vil beslutningsprocesserne med hensyn til erhvervelse af virksomheder blive ændret og omfatte enstemmige beslutninger i bestyrelsen og krav om, at investeringer, som overstiger [2-5] mio. EUR, allerede skal være vurderet positivt af en uafhængig ekspert i forbindelse med en due diligence-undersøgelse eller forretningsvurdering.

(42)

Sparkasse KölnBonn har hybridkapital hos tredjepartsinvestorer (private udbytterettigheder) til en værdi af 224 mio. EUR. Ifølge de oplysninger, som Tyskland har fremsendt, er Genussrechte og de private udbytterettigheder sideordnede. De passive kapitalindskud er efterstillet begge disse. Som vist i tabel 3 nedenfor er der siden 2008 ikke foretaget nogen kuponbetalinger på hybridinstrumenter. I 2008 og 2009 bidrog Genussrechte til tabene med 57,4 mio. EUR. De passive kapitalindskud og de private udbytterettigheder bidrog til tabene i 2009. Fra 2010 vil hybridinstrumenterne blive suppleret, og fra 2011 vil annullerede kuponbetalinger blive foretaget frem til 2012. I 2013 vil alle hybridinstrumenter blive suppleret, alle annullerede kuponbetalinger vil blive foretaget, og fuld kuponrente vil blive betalt på hvert enkelt instrument. Eftersom kuponbetalingerne udløses af overskud på resultatopgørelsen eller balancen, har Sparkasse KölnBonn ikke mulighed for at suspendere kuponbetalinger, hvis den har overskud, og en eventuel kapitalforringelse er blevet genoprettet.

Tabel 3

Sparkasse KölnBonns overskudsfordeling i 2009-2014 (basisscenariet)

(43)

Tyskland har givet tilsagn om, at banken ikke vil foretage nogen kuponbetalinger på de hybridinstrumenter, der besiddes af private investorer, medmindre den er kontraktligt forpligtet dertil (se bilag I, punkt 7).

(44)

En anden årsag til Sparkasse KölnBonns vanskeligheder var bankens andel i WestLB. Tidligere led Sparkasse KölnBonn tab på […] mio. EUR, fordi den som medlem af den regionale sammenslutning af sparekasser bidrog til den reservefond, som sammenslutningen havde etableret som sikkerhedsnet for sine medlemmer og Landesbanker. Fonden blev nødt til at gribe ind i forbindelse med redningen af WestLB i 2008. Den resterende risikoeksponering er knyttet til Sparkasse KölnBonns indirekte beholdning i WestLB og den resterende indirekte hæftelse for WestLB's nødlidende bank gennem RSGV.

(45)

Selv om Sparkasse KölnBonn ikke har investeret direkte i WestLB, er den eksponeret for RSGV's andel, idet Sparkasse KölnBonn har en direkte andel på ca. 19 % af RSGV. Ifølge de oplysninger Tyskland har fremsendt, er risikoen for, at en forringelse af RSGV's bogførte værdi for WestLB vil påvirke Sparkasse KölnBonn, meget begrænset. For det første er WestLB for nyligt blevet vurderet af en uafhængig ekspert, og dens bogførte værdi i RSGV's regnskab blev i den forbindelse reduceret pr. 31. december 2009 fra den historiske værdi på […] mia. EUR til […] mio. EUR pr. 31. december 2009. Derfor beløber Sparkasse KölnBonns indirekte andel i WestLB sig i øjeblikket til ca. […] mio. EUR. Desuden er det kun RSGV's kapitalværdi, der er relevant for Sparkasse KölnBonn, idet den kun er eksponeret for WestLB gennem sin andel i RSGV. Denne påvirkes ikke kun af værdien af WestLB, men også af RSGV's andre datterselskaber og investeringer. En værdiansættelse af andre RSGV-datterselskaber i slutningen af 2009 viste, at der var betydelige latente reserver, som ville være tilstrækkelige til at dække selv den potentielle nedskrivning af WestLB til 0 i det værst tænkelige scenarie.

(46)

Sparkasse KölnBonns forpligtelse til at bidrage [til …], som blev oprettet til dækning af de potentielle tab i den nyligt etablerede nødlidende bank, WestLB, beløber sig til […] mio. EUR over 25 år. Denne forpligtelse vil imidlertid ikke påvirke bankens evne til at opfylde lovkravene fremover, da bidragene [til...] kun skal tages fra fremtidige overskud.

(47)

Tyskland har givet tilsagn om, at Sparkasse KölnBonn vil tilbagebetale en del af den modtagne kapital tidligere end fastlagt i betingelserne for instrumenterne (se bilag I, punkt 27). Tilbagebetalingen vil starte i 2011 og ske i to trin.

(48)

Det første trin består af salget af en tranche på 150 mio. EUR […] til Zweckverband. Transaktionen, og navnlig købsprisen vil ikke stille Förderungsgesellschaft bedre, end hvis det beholdt instrumentet (22). Zweckverband vil derefter konvertere Genussrechte, som i øjeblikket betragtes som Tier 2-kapital, til Tier 1-kapitalinstrumenter. Det nye instrument ville navnlig være efterstillet, ikke blive indløst i mindst 30 år og have ikke-kumulerende kuponbetalinger. Dette ville øge Sparkasse KölnBonns Tier 1-kapitalgrad med [0,8-1,0] %.

(49)

Stigningen i Tier 1-kapitalgraden åbner mulighed for det andet trin, som er Sparkasse KölnBonns tilbagekøb i 2011 af den resterende tranche af Genussrechte, som besiddes af Förderungsgesellschaft, og som har en nominel værdi på 150 mio. EUR. I alt vil de to trin resultere i et fald i Tier 2-kapitalgraden på [0,5-1,0] %. Desuden vil RSGV eller en anden aktør i sparekassesektoren til markedspris købe Sparkasse KölnBonns andele i to sparekasserelaterede […] (23) og […]. Salget af den indirekte andel i de to enheder ville reducere bankens samlede aktiver med yderligere [0,2-0,5] %. Salget af de to enheder er tæt knyttet til tilbagebetalingen af den anden tranche af Genussrechte, idet RSGV vil købe de to enheder med overskuddet fra salget af Genussrechte.

(50)

Kommissionen minder om, at den i denne sag den 4. november 2009 indledte den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende rekapitaliseringsforanstaltningen, for så vidt angår dennes forenelighed med det indre marked i overensstemmelse med EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, (24) som omstruktureringsstøtte.

(51)

Endvidere udtrykte Kommissionen tvivl om, hvorvidt en passende byrdefordeling var sikret på nogen måde, og hvorvidt konkurrencefordrejningen var begrænset, som statsstøttereglerne kræver (punkt 50 i beslutningen om at indlede proceduren).

(52)

Endelig konkluderede Kommissionen ikke, om rekapitaliseringsforanstaltningerne ville falde ind under EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b, eller artikel 107, stk. 3, litra c), i lyset af usikkerhederne om, hvorvidt Sparkasse KölnBonns vanskeligheder skyldtes de investeringsbeslutninger, der blev truffet lang tid før krisen, eller krisen i sig selv. Kommissionen besluttede at fortsætte med en undersøgelse af de faktiske forhold for at bestemme det korrekte retsgrundlag og træffe en beslutning senere i processen.

(53)

Kommissionen bemærker, at den ikke har modtaget nogen bemærkninger fra interesserede tredjeparter med hensyn til beslutningen om at indlede proceduren om rekapitaliseringsforanstaltningen.

(54)

Tyskland oplyste, at Kommissionens beslutning af 4. november 2009, hvori Kommissionen besluttede at indlede proceduren i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, var blevet gennemgået. De tyske myndigheder meddelte, at de fastholdt deres holdning om, at de rekapitaliseringsforanstaltninger, som Sparkasse KölnBonn havde modtaget i form af passive kapitalindskud og udbytterettigheder i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, ikke udgjorde statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Tyskland mente, at foranstaltningerne var i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip i overensstemmelse med den begrundelse, der blev angivet før beslutningen om at indlede proceduren (se punkt 24-28 i beslutningen om at indlede proceduren).

(55)

Tyskland var uenig i Kommissionens vurdering om, at markedet for hybridinstrumenter på det tidspunkt, hvor rekapitaliseringsforanstaltningerne blev gennemført, dvs. i slutningen af 2008 og begyndelsen af 2009, var fuldstændig svundet ind (25). Mere specifikt var Tyskland uenig i Kommissionens konklusion om, at ingen markedsøkonomisk investor eller ejer ville have foretaget en sådan investering på det pågældende tidspunkt, selv til en højere pris (se punkt 38 i beslutningen om at indlede proceduren). Myndighederne gjorde gældende, at markedsudviklingen ikke påvirkede Sparkasse KölnBonn, som kunne udstede efterstillede lån både i de sidste fire måneder i 2008 (på i alt [10-15] mio. EUR) og i første kvartal i 2009 (på i alt [35-40] mio. EUR) i trancher på op til flere hundred tusind euro.

(56)

Endelig bestred Tyskland, hvorvidt Förderungsgesellschafts rekapitalisering af Sparkasse KölnBonn omfattede nogen statsmidler.

(57)

Tyskland var imidlertid sikker på, at hvis Kommissionen bekræftede sin foreløbige vurdering om, at Sparkasse KölnBonns rekapitalisering udgjorde statsstøtte, ville foranstaltningerne være forenelige med det indre marked i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(58)

Tyskland gjorde gældende, at omstruktureringsplanen opfyldte alle betingelserne i Kommissionens meddelelse af 23. juli 2009 om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (26) (»omstruktureringsmeddelelsen«).

(59)

Tyskland mener, at omstruktureringsplanen sikrer, at Sparkasse KölnBonns langsigtede rentabilitet er genoprettet, at Sparkasse KölnBonn yder et tilstrækkeligt egetbidrag til omstruktureringsomkostningerne, og at konkurrencefordrejningerne er begrænset af betydelige struktur- og adfærdsmæssige foranstaltninger.

(60)

De tilsagn, som Tyskland har afgivet, er beskrevet i bilag I til III og udgør en integreret del af denne afgørelse. For at sikre at tilsagnene bliver opfyldt, vil der blive udpeget en tilsynsførende. Udpegelsesproceduren og den tilsynsførendes ansvar er beskrevet i bilag II. Endvidere har Tyskland givet tilsagn om at overholde en tidsplan for frasalg (se bilag I, punkt 10 og 13). Hvis denne tidsplan ikke bliver overholdt, vil der blive udpeget en frasalgsadministrator, som skal udføre sine pligter i overensstemmelse med betingelserne i bilag III.

(61)

Kommissionen skal vurdere, om de pågældende foranstaltninger udgør statsstøtte. I henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(62)

I beslutningen om at indlede proceduren (afsnit 5.1) drog Kommissionen den foreløbige konklusion, at rekapitaliseringsforanstaltningerne for Sparkasse KölnBonn udgjorde statsstøtte. Kommissionen er ikke enig i Tysklands argumentation for, at foranstaltningerne ikke udgjorde statsstøtte, eftersom betingelserne for begge instrumenter var i overensstemmelse med det, en markedsøkonomisk investor ville have accepteret. Selv om afkastet for begge instrumenter svarer til det afkast, der kunne opnås ved sammenlignelige instrumenter indtil begyndelsen af 2008, var den for lav i Sparkasse KölnBonns tilfælde i lyset af den høje risiko som følge af bankens manglende rentabilitet. På tidspunktet for rekapitaliseringen var markedet for hybridinstrumenter fuldstændig svundet ind. Derfor kunne Kommissionen ikke i forbindelse med denne sag og i lyset af markedssituationen acceptere argumenterne om, at en markedsøkonomisk investor ville have investeret på det pågældende tidspunkt og på tilsvarende betingelser.

(63)

Undersøgelsen afslørede ikke nogen oplysninger, som kunne have ændret denne vurdering. Sparkasse KölnBonns udstedelse af efterstillede lån i slutningen af 2008 og det første kvartal i 2009 udgør ikke tilstrækkelige beviser for, at markederne for hybridinstrumenter var aktive, fordi der kun var tale om et meget beskedent antal enkelte trancher. Trancher af hybridinstrumenter til en værdi af flere hundred tusind euro omfatter et noget andet risikoniveau end et instrument til en nominel værdi af 150 mio. EUR og er derfor meget nemmere at absorbere for de private markeder. Derfor fastholder Kommissionen det synspunkt, at ingen markedsøkonomisk investor ville have investeret i hybridinstrumenter af en tilsvarende størrelse og på tilsvarende betingelser som Sparkasse KölnBonns rekapitaliseringsforanstaltninger på det pågældende tidspunkt.

(64)

Med hensyn til de midler, Förderungsgesellschaft brugte til at rekapitalisere Sparkasse KölnBonn, minder Kommissionen om, at den allerede i sin sagspraksis har konstateret, at midler fra RSGV er ressourcer, som direkte eller indirekte kontrolleres af offentlige myndigheder (27). Kommissionen mener, at dette også gælder for Förderungsgesellschaft, som er et 100 % ejet datterselskab af RSGV. Derfor er disse midler statsmidler som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(65)

I lyset af ovenstående bekræfter Kommissionen den foreløbige konklusion i beslutningen om at indlede proceduren om, at rekapitaliseringsforanstaltningerne til fordel for Sparkasse KölnBonn udgør statsstøtte som omhandlet i EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(66)

Kommissionen bemærkede endvidere, at redningsstøtteforanstaltningerne er blevet konverteret til omstruktureringsstøtte, som fortsat udgør en fordel for banken. Foranstaltningerne gav banken mulighed for at skaffe finansiering i en situation, hvor den ikke kunne rejse kapital på markedet, navnlig på grund af den finansielle og økonomiske krise. Dette giver banken en økonomisk fordel og styrker dens position i forhold til dens konkurrenter i Tyskland og andre medlemsstater, som ikke får samme støtte. Foranstaltningerne må derfor anses for at kunne fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(67)

Støtteelementet i kapitaltilførslerne beløber sig til 650 mio. EUR og udgør 3,3 % i forhold til bankens risikovægtede aktiver (ultimo 2008).

(68)

I beslutningen om at indlede proceduren af 4. november 2009 fastslog Kommissionen ikke, hvad der ville være et korrekt retsgrundlag for analysen af rekapitaliseringsforanstaltningerne. Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på det pågældende tidspunkt, syntes de beslutninger om at investere i regionale udviklingsprojekter, der blev truffet lang tid før finanskrisen, at være den primære årsag til Sparkasse KölnBonns vanskeligheder. Eftersom krisen kun syntes at have forværret bankens eksisterende problemer, blev det ikke udelukket, at EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), kunne finde anvendelse. På den anden side tydede tidspunktet for gennemførelsen af rekapitaliseringsforanstaltningerne, nemlig da finanskrisen var på sit højeste, og Kommissionens praksis i banksager under finanskrisen på, at EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), skulle anvendes.

(69)

Selv om der i tidligere afgørelser henvises til rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (28) (»rammebestemmelserne om omstrukturering«), har Kommissionen i punkt 49 i omstruktureringsmeddelelsen præciseret, at al støtte, den får anmeldt frem til senest den 31. december 2010, vil blive vurderet som omstruktureringsstøtte til banker i henhold til omstruktureringsmeddelelsen og ikke rammebestemmelserne om omstrukturering.

(70)

Idet den tyske banksektor fortsat er følsom, konkluderer Kommissionen, at den potentielle opløsning af en af Tysklands største sparekasser som følge af […] ville have haft systemiske konsekvenser og dermed have truet Tysklands finansielle stabilitet.

(71)

Derfor er EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b), det rette retsgrundlag for vurderingen af, hvorvidt den støtte, Sparkasse KölnBonn modtog, er forenelig med det indre marked som omstruktureringsstøtte, der ydes for at opretholde den finansielle stabilitet.

(72)

I henhold til omstruktureringsmeddelelsen skal omstruktureringsplanen først påvise, at den omstruktureringsproces, som en støttemodtager gennemgår, er egnet til at genoprette dens langsigtede rentabilitet. For det andet bør støttebeløbet begrænses til det nødvendige minimum, og både støttemodtageren og dens kapitalindskydere bør i så udstrakt grad som muligt bidrage til omstruktureringen med deres egne midler. For det tredje skal der træffes foranstaltninger til at begrænse de konkurrencefordrejninger, der er blevet skabt ved på kunstig vis at understøtte støttemodtagerens markedsstyrke, og sikre en konkurrencedygtig banksektor. Endelig skal spørgsmål vedrørende overvågning og proceduremæssige spørgsmål overvejes.

(73)

I overensstemmelse med punkt 9-11 i omstruktureringsmeddelelsen fremsendte Tyskland en omfattende og detaljeret omstruktureringsplan, som indeholder fuldstændige oplysninger om forretningsmodellen. Planen identificerer desuden årsagerne til bankens vanskeligheder.

(74)

Med hensyn til forretningsmodellen agter Sparkasse KölnBonn at skifte fokus til traditionelle forretningsaktiviteter for regionale sparekasser. Den vil tilbyde alle former for detailbankprodukter til sine nøglekundesegmenter i Köln-Bonn-regionen: detail, SMV’ere samt mindre erhvervskunder og institutionelle kunder i regionen. Derfor vil Sparkasse KölnBonn koncentrere sig om sine lovpligtige aktiviteter og bruge sine nøglekompetencer, samtidig med at den vil trække sig ud af de områder, der har været årsagen til dens finansielle vanskeligheder. Især vil Sparkasse KölnBonn ophøre med proprietary trading, alle ikke-nøgledatterselskaber og investeringer i SAA- og ABS-porteføljer. Kommissionen mener, at bankens nye forretningsmodel er rentabel og bæredygtig på lang sigt.

(75)

Sparkasse KölnBonns vanskeligheder skyldtes især tre aktiviteter: i) regionale udviklingsprojekter, ii) investeringer i ABS- og SAA-porteføljer og iii) bankens investering i WestLB.

(76)

Sparkasse KölnBonn iværksatte allerede i 2008 salget eller afviklingen af ikke-nøgledatterselskaber relateret til regional udvikling. Det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at indstille disse aktiviteter fuldstændigt for at imødekomme Kommissionens bekymringer, idet frasalgene vil begrænse eventuelle fremtidige tab eller risici, der hidrører fra disse datterselskaber. Desuden vil foranstaltningen frigøre kapital samt ledelseskapacitet, som så kan anvendes i bankens nøgleaktiviteter. Endvidere vil frasalgene også reducere bankens balance med ca. [180-230] mio. EUR ([0-2] %) (29).

(77)

Da aktiviteterne i de datterselskaber, der skal sælges til Köln kommune, primært er byggevirksomhed og ejendomsrelaterede tjenester, finder Kommissionen ikke, at det er nødvendigt eller relevant i denne sag at anvende meddelelsen om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor (30) (»meddelelsen om værdiforringede aktiver«). Disse datterselskabers bogførte værdi er i de senere år blevet nedskrevet betydeligt for at bringe dem på niveau med markedsværdien. Derfor forventes der ikke nogen yderligere tab for banken i forbindelse med salget af datterselskaberne. Endvidere vil Tysklands tilsagn om, at banken vil sælge til markedsværdi, som fastsat af en uafhængig ekspert, sikre, at transaktionerne ikke omfatter yderligere statsstøtte.

(78)

En anden årsag til bankens problemer var ABS- og SAA-porteføljerne. Disse investeringer er allerede blevet reduceret betydeligt. Sparkasse KölnBonn vil trække sig helt ud af disse porteføljer inden udgangen af 2014. Da disse investeringer ligger uden for bankens nye forretningsmodel, er det nødvendigt at trække sig ud af disse porteføljer for at gennemføre Sparkasse KölnBonns strategi. De nuværende bogførte værdier af de resterende aktiver i ABS- og SAA-porteføljerne er generelt i overensstemmelse med deres markedsværdi. Derfor er den resterende risikoeksponering fra disse porteføljer begrænset og påvirker ikke bankens rentabilitet.

(79)

Endelig er bankens resterende eksponering for WestLB, som tidligere gav Sparkasse KölnBonn tab på […] mio. EUR, begrænset og udlignes af reserver i RSGV's investeringsportefølje. Endvidere tages bankens bidrag [til …] kun fra fremtidige nettooverskud. Derfor vil Sparkasse KölnBonns forpligtelse til at bidrage [til …] ikke bringe Sparkasse KölnBonns langsigtede rentabilitet i fare. Desuden finder Kommissionen det positivt, at banken kun kan bidrage, når der er betalt afkast på statens kapital i overensstemmelse med betingelserne for rekapitalisering.

(80)

Kommissionen bemærker, at banken allerede har truffet og vil træffe yderligere foranstaltninger til at rette op på svaghederne i sin virksomhedsledelse. Ændringerne i aktionærstrukturen og afstemningerne med kvalificeret flertal, der blev indført efter fusionen af Stadtsparkasse Köln med Sparkasse Bonn i 2005, sikrer, at ejernes politiske interesser ikke tilsidesætter bankens økonomiske interesser. Endvidere førte ændringerne i Sparkasse KölnBonns organers sammensætning og størrelse samt i beslutningsprocessen til større ansvarlighed for den øverste ledelse. Færre delte ansvarsområder samt en højere andel af personalet, som ikke er politisk styret, og som er [eksterne...] eksperter i bankens organer, vil øge gennemsigtigheden og effektiviteten i beslutningsprocessen. Sammen med den ændrede aktionærstruktur vil disse foranstaltninger tage fat i årsagerne til Sparkasse KölnBonns vanskeligheder, idet de minimerer risikoen for, at Sparkasse KölnBonn vil deltage i politisk drevne projekter, der strider mod bankens økonomiske interesser. Desuden synes bankens ledelses uafhængighed at være tilstrækkeligt forankret i den gældende lovgivning. Det, at Sparkasse KölnBonn har forelagt dokumentation for, at banken ikke siden 2004 har deltaget i nogen nye politisk drevne projekter, viser, at de gennemførte foranstaltninger virker. Generelt er de nye regler for god virksomhedsledelse i overensstemmelse med det, der er opnået i sammenlignelige sager (31). Derfor kan de gennemførte og lovede ændringer i Sparkasse KölnBonns virksomhedsledelse betragtes som værende passende og tilstrækkelige til at bidrage til genoprettelsen af bankens langsigtede rentabilitet.

(81)

Kommissionen mener, at Sparkasse KölnBonns omstruktureringsplan opfylder kravene i punkt 9 og 12-15 i omstruktureringsmeddelelsen, nemlig at omstruktureringsplanen også skal vise, hvordan banken hurtigst muligt vil genoprette sin langsigtede rentabilitet uden statsstøtte. Banken bør primært kunne sikre et passende afkast af egenkapitalen, samtidig med at den er i stand til at dække alle sine omkostninger ved normal drift og overholde de relevante tilsynskrav.

(82)

For det første har Sparkasse KölnBonn fremsendt finansielle prognoser for perioden 2008-2014, som indeholder oplysninger om bankens omsætning, omkostninger, nedskrivninger, overskud og kapitalposition. Kommissionen finder, at prognoserne for basisscenariet er baseret på rimelige underliggende makroøkonomiske antagelser. Banken forventer et overskud igen i 2010 og har forbedret sit årsresultat gennem hele omstruktureringsperioden. Desuden vil egenkapitalforrentningen nå op på [9-10] % i 2014, hvilket synes at være et passende afkast for en detailbank under normale markedsvilkår. Endvidere vil Sparkasse KölnBonn fra 2013 betale fuldt afkast for støtteforanstaltningerne. Bankens kapitalprocenter er fortsat langt over minimumskravene ifølge lovgivningen med en stigning i Tier1-kapitalgraden fra 6,1 % i 2009 til [8-9] % i 2014.

(83)

For det andet påviste Sparkasse KölnBonn, at den kan modstå et stressscenarie. Antagelserne for stressscenariet er blevet vurderet som værende rimelige. Da stressscenariet viser, at Sparkasse KölnBonn vil opfylde kapitalkravene i lovgivningen, anses banken for at opfylde kravene i punkt 13 i omstruktureringsmeddelelsen. Desuden viser følsomhedsanalysen, at banken kan modstå en stor renteændring i fremtiden.

(84)

Endelig fremlagde Sparkasse KölnBonn en strategi for delvis tidlig tilbagebetaling. Delvis tilbagebetaling af statens kapital bør være mulig uden helt at fjerne institutionens kapitalgrundlag, idet Sparkasse KölnBonns Tier 1-kapitalgrad anslås at ville nå [6-7] % i 2010 og senere stige endnu mere i basisscenariet og også være langt over minimumskravene ifølge lovgivningen i et stressscenarie i omstruktureringsplanen. Den delvist tidlige tilbagebetaling omfatter ikke yderligere støtte, hverken til Sparkasse KölnBonn eller til andre enheder, der indgår i transaktionen. For det første ville Förderungsgesellschaft ikke få nogen større fordel på grund af opbygningen af den købspris, der skal betales for den første tranche på 150 mio. EUR af Genussrechte, som er meget tæt på den pengestrøm, Förderungsgesellschaft ville have fået, hvis det havde beholdt instrumentet. For det andet finder transaktionen sted mellem to offentlige enheder. Da det instrument, der skal konverteres til Tier 1-kapital, allerede kategoriseres som støtte, og Sparkasse KölnBonn vil betale samme afkast til Zweckverband efter konverteringen, finder Kommissionen ikke, at konverteringen omfatter yderligere støtte. Endelig vil Sparkasse KölnBonns tilbagekøb af den anden tranche på 150 mio. EUR også være meget lig den pengestrøm, Förderungsgesellschaft ville have fået, hvis det havde beholdt instrumentet.

(85)

Derfor mener Kommissionen, at den omstruktureringsplan, som Sparkasse KölnBonn har fremsendt, opfylder kravene i omstruktureringsmeddelelsen med hensyn til genoprettelse af den langsigtede rentabilitet og dermed imødekommer den tvivl, der blev rejst i beslutningen om at indlede proceduren.

(86)

Som anført i omstruktureringsmeddelelsen skal banker og deres interessenter i så udstrakt grad som muligt bidrage til omstruktureringen for at sikre, at støtten begrænses til det nødvendige minimum. Det betyder, at banker skal bruge deres egne midler til at finansiere omstruktureringen, f.eks. ved at sælge aktiver, mens interessenterne bør deltage i bankens tab, hvor det er muligt. De foranstaltninger, som Sparkasse KölnBonn har givet tilsagn om, sikrer, at der bruges egne midler, og at private investorer, som har hybridkapital i banken, bidrager til omstruktureringen.

(87)

Omstruktureringsplanen indeholder ikke noget, der antyder, at støtten overstiger det, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved genoprettelse af rentabiliteten. Den støtte, der modtages, er nødvendig for at sikre, at Sparkasse KölnBonn vil have rimelige kapitalreserver i basisscenariet og vil kunne opfylde kapitalkravene i lovgivningen i stressscenariet.

(88)

Kommissionen bemærker med hensyn til bidraget til omstruktureringsomkostningerne gennem interne midler genereret af Sparkasse KölnBonn, at banken gennemfører omkostningsbesparelser. Disse besparelser vil nedbringe de årlige omkostninger med [25-35] mio. EUR inden udgangen af omstruktureringsperioden, hvilket svarer til ca. [5-8] % af de samlede omkostninger i 2009.

(89)

Desuden vil frasalgene af rentable ikke-nøgledatterselskaber give et overskud, der kan bruges til at finansiere omstruktureringsomkostningerne.

(90)

Banken har ikke beføjelse til at annullere eller udsætte betalingen af en kupon på hybridinstrumenterne, hvis den har overskud i et givent år. Indehaverne af hybridinstrumenter bærer imidlertid også så vidt muligt de tab, som Sparkasse KölnBonn lider, idet både kuponbetalingen og hybridkapitalens pålydende værdi blev annulleret eller indgik i deltagelsen i Sparkasse KölnBonns underskud. Derfor finder Kommissionen, at den videst mulige byrdefordeling fra de private hybridinvestorer er sikret, hvorfor kravene i omstruktureringsmeddelelsen om de private investorers bidrag til omstruktureringsomkostningerne er opfyldt.

(91)

I punkt 24 i omstruktureringsmeddelelsen bestemmes det, at et passende vederlag for statens støtte også er et middel til at opnå byrdefordeling. I denne forbindelse mener Kommissionen, at det afkast, der er fastsat i betingelserne for rekapitaliseringsforanstaltningerne, er passende i kombination med de andre byrdefordelingstiltag, der er beskrevet ovenfor. Det beregnede overskud vil gøre det muligt for banken at betale afkast på statens kapital og betale de udsatte kuponbetalinger i overensstemmelse med betingelserne for rekapitaliseringen fra 2011 for Genussrechte og fra 2013 for de passive kapitalindskud, efter at den nominelle kapital for instrumenterne er blevet suppleret. Det bør også bemærkes, at renten på de Genussrechte, som staten ejer, er kumulerende i [2-6] år, og at den kapital, der er blevet reduceret som følge af underskudsdeltagelse, skal suppleres i forbindelse med begge rekapitaliseringsinstrumenter. Derfor vil den ubetalte rente på Genussrechte og den udtømte pålydende værdi for begge instrumenter senere blive inddrevet af staten i henhold til prognoserne i basisscenariet.

(92)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at den omstruktureringsplan, som Tyskland har indsendt, omfatter et tilstrækkeligt egetbidrag til omstruktureringen og derfor imødegår den tvivl, som blev rejst i beslutningen om at indlede proceduren.

(93)

I omstruktureringsmeddelelsen kræves det, at omstruktureringsplanen foreslår foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger og sikring af en konkurrencedygtig banksektor. Endvidere bør de også tage hånd om moral hazard-spørgsmål og sikre, at der ikke bruges statsstøtte til at finansiere konkurrencebegrænsende adfærd.

(94)

Pakken af foranstaltninger indeholder passende tiltag til bekæmpelse af moral hazard. Sparkasse KölnBonn er forpligtet til at gennemføre et omfattende salg af rentable ikke-nøgleforretninger. Disse omfatter andelen i […], […], RW Holding AG, S ProFinanz Versicherungsmakler GmbH, Schufa Holding AG og Neue Leben Pensionsverwaltung AG, som er betydelige […] for Sparkasse KölnBonn.

(95)

De tyske myndigheder har fremsendt en detaljeret tidsplan for de planlagte frasalg og har givet tilsagn om at udpege en tilsynsførende for at sikre, at tidsplanen overholdes. Der vil blive udpeget en frasalgsadministrator for frasalgene, hvis den fremsendte tidsplan ikke overholdes.

(96)

Omstruktureringen af banken omfatter en reduktion af Sparkasse KölnBonns aktiviteter i visse kundesegmenter. Disse foranstaltninger vil give konkurrenter adgang til nogle af bankens store erhvervskunder og institutionelle kunder. Eftersom dette primært påvirker store enheder, som generelt har adgang til kapitalmarkederne, mener Kommissionen, at risikoen for, at denne foranstaltning påvirker realøkonomien negativt, er meget beskeden.

(97)

Endvidere vil Sparkasse KölnBonn som følge af gennemførelsen af omstruktureringsforanstaltningerne reducere sine samlede aktiver med [15-20] % i forhold til risikovægtede aktiver ([15-20] % i forhold til samlede aktiver) proforma og med [10-15] % inklusive fremtidig vækst (5 % i forhold til samlede aktiver). Denne reduktion vil primært skyldes, at banken opgiver sine SAA- og ABS-investeringer, ophører med proprietary trading ([6-8] % i forhold til risikovægtede aktiver, [6-8] % i forhold til samlede aktiver) og reducerer store krediteksponeringer og kreditlinjer til institutionelle kunder (risikovægtede aktiver: [5-7] %, samlede aktiver: [5-7] %).

(98)

I lyset af støttebeløbet i denne sag (3,3 % af de risikovægtede aktiver) kan disse foranstaltninger betragtes som tilstrækkelige og forholdsmæssige med hensyn til reduktionen i bankens størrelse og aktiviteter. Sparkasse KölnBonn driver kun virksomhed i Köln-Bonn-regionen, hvor den har en betydelig ([18-23] % - [30-35] % afhængigt af produkt), men ikke dominerende markedsstilling. Endvidere er banken ikke prisleder i sine nøgleforretningssegmenter. Derfor synes andre foranstaltninger til yderligere reduktion af bankens markedsandel på sit nøgledetailmarked ikke at være passende i Sparkasse KölnBonns sag. For det første bemærker Kommissionen, at nøgleaktiviteten ikke var årsagen til bankens vanskeligheder. Desuden fremsendte Tyskland tilstrækkelige beviser for, at sådanne foranstaltninger ville være vanskelige og uforholdsmæssigt dyre at gennemføre, hvilket ville påvirke bankens underliggende indtjeningsevne i negativ retning og true Sparkasse KölnBonns langsigtede rentabilitet. Desuden ville sådanne foranstaltninger ramme Sparkasse KölnBonns nøgleforretningssegmenter, SMV’ere og privatkunder, som imidlertid ikke var årsag til bankens vanskeligheder. Endelig finder Kommissionen i lyset af de begrænsede alternative finansieringskilder for disse kundegrupper og Kommissionens sagspraksis, som sigter mod at opretholde udlån til realøkonomien, at yderligere begrænsninger af Sparkasse KölnBonns aktiviteter ville få konsekvenser for dens nøgleforretning og derfor skade både banken og dens marked.

(99)

Kommissionen bemærker også de adfærdsmæssige tilsagn, som Sparkasse KölnBonn og Tyskland har givet. Disse tilsagn omfatter et forbud mod prislederskab og et forbud mod at reklamere med statsstøtten, hvilket vil forhindre Sparkasse KölnBonn i et bruge støtten til at finansiere konkurrencebegrænsende adfærd. I overensstemmelse med punkt 40 i omstruktureringsmeddelelsen sikrer forbuddet mod erhvervelser endvidere, at statsstøtten ikke bruges til at overtage konkurrerende virksomheder.

(100)

På grundlag af ovenstående finder Kommissionen, at omfanget og arten af de foranstaltninger, som Sparkasse KölnBonn har foreslået, er tilstrækkelige og passende til at undgå eventuelle konkurrencefordrejninger. Derfor opfylder Sparkasse KölnBonns omstruktureringsplan kravene i omstruktureringsmeddelelsen vedrørende rentabilitet, byrdefordeling og foranstaltninger til afhjælpning af konkurrencefordrejninger og imødekommer dermed den tvivl, der blev rejst i beslutningen om at indlede proceduren.

(101)

I henhold til afsnit 5 i omstruktureringsmeddelelsen kræves der periodiske rapporter for at give Kommissionen mulighed for at kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt. Tyskland vil udpege en tilsynsførende, som vil fremlægge halvårlige overvågningsrapporter. Den første rapport skal indgives i februar 2011. Kommissionen finder dermed, at der er sikret passende overvågning af gennemførelsen af omstruktureringsplanen.

(102)

Kommissionen finder, at den omstruktureringsplan, der er beskrevet i denne afgørelses kapitel 4, er forenelig med EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b).

(103)

Kommissionen konkluderer, at omstruktureringsforanstaltningerne er egnede til at give Sparkasse KölnBonn mulighed for at genoprette sin langsigtede rentabilitet, tilstrækkelige med hensyn til byrdefordeling og passende og forholdsmæssige med hensyn til at udligne de markedsfordrejende virkninger af de pågældende støtteforanstaltninger. Den mener derfor, at den fremsendte omstruktureringsplan opfylder kriterierne i omstruktureringsmeddelelsen, og at omstruktureringsforanstaltningerne dermed kan betragtes som værende forenelige med det indre marked i medfør af EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra b). Kapitalindskuddet kan derfor godkendes i overensstemmelse med omstruktureringsplanen —