This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D0518
Council Decision 2011/518/CFSP of 25 August 2011 appointing the European Union Special Representative for the South Caucasus and the crisis in Georgia
Rådets afgørelse 2011/518/FUSP af 25. august 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
Rådets afgørelse 2011/518/FUSP af 25. august 2011 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
EUT L 221 af 27.8.2011, p. 5–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2014
27.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 221/5 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/518/FUSP
af 25. august 2011
om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den 20. februar 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/121/FUSP (1) om udnævnelse af Peter SEMNEBY til Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sydkaukasus. Peter SEMNEBY's mandat udløb den 28. februar 2011. |
(2) |
Den 25. september 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/760/FUSP (2) om udnævnelse af Pierre MOREL til Den Europæiske Unions særlige repræsentant for krisen i Georgien indtil den 31. august 2011. Pierre MOREL's mandat udløber den 31. august 2011. |
(3) |
Der bør udnævnes en særlig repræsentant for Den Europæiske Union for Sydkaukasus og krisen i Georgien for perioden fra den 1. september 2011 til den 30. juni 2012. |
(4) |
EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne være til hinder for gennemførelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Udnævnelse
Philippe LEFORT udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (EUSR) for Sydkaukasus og krisen i Georgien for perioden fra den 1. september 2011 til den 30. juni 2012. EUSR's mandat kan afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR).
Artikel 2
Politikformål
EUSR's mandat bygger på Den Europæiske Unions politikmål for Sydkaukasus, herunder de mål, der blev fastlagt i konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Bruxelles den 1. september 2008 og Rådets konklusioner af 15. september 2008. Disse mål omfatter:
a) |
i overensstemmelse med de eksisterende mekanismer, bl.a. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og dens Minskgruppe, hindring af konflikter i regionen og bidrag til en fredelig konfliktløsning, bl.a. af krisen i Georgien og Nagorno-Karabakh-konflikten, ved at fremme flygtninges og internt fordrevnes tilbagevenden og på anden passende vis, og støtte til gennemførelsen af en sådan løsning i overensstemmelse med de etablerede principper i folkeretten, |
b) |
konstruktiv drøftelse med de vigtigste parter om regionen, |
c) |
tilskyndelse og støtte til yderligere samarbejde mellem Armenien, Aserbajdsjan og Georgien og eventuelt deres nabolande, |
d) |
forbedring af Unionens effektivitet og synlighed i regionen. |
Artikel 3
Mandat
For at nå politikmålene har EUSR mandat til:
a) |
at udvikle kontakter med regeringer, parlamenter, andre centrale politiske aktører, retsvæsen og civilsamfund i regionen |
b) |
at tilskynde landene i regionen til at samarbejde om regionale spørgsmål af fælles interesse, såsom fælles sikkerhedstrusler og bekæmpelse af terrorisme, ulovlig handel og smugleri samt organiseret kriminalitet |
c) |
at bidrage til en fredelig konfliktløsning i henhold til de etablerede principper i folkeretten og at lette gennemførelsen heraf i tæt samarbejde med FN, OSCE og dens Minsk-Gruppe samt konfliktløsningsmekanismen for Sydossetien |
d) |
hvad angår krisen i Georgien
|
e) |
at fremme udviklingen og iværksættelsen af tillidsskabende foranstaltninger |
f) |
at bistå med forberedelsen af eventuelle EU-bidrag til gennemførelsen af en mulig konfliktløsning |
g) |
at intensivere Unionens dialog med de vigtigste berørte aktører om regionen |
h) |
at bistå Unionen med yderligere at udvikle en samlet politik for Sydkaukasus |
i) |
inden for rammerne af aktiviteter i denne artikel at bidrage til gennemførelsen af Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik og EU's retningslinjer om menneskerettigheder, navnlig med hensyn til børn og kvinder i konfliktramte områder, især ved at overvåge og imødegå udviklingen i den henseende. |
Artikel 4
Gennemførelse af mandatet
1. EUSR har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til HR.
2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) opretholder privilegerede forbindelser med EUSR og er EUSR's primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver EUSR strategisk vejledning og politiske retningslinjer i forbindelse med mandatet med forbehold af HR's beføjelser.
3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).
Artikel 5
Finansiering
1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra 1. september 2011 til 30. juni 2012 udgør 1 758 000 EUR.
2. Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, kan dækkes fra den 1. september 2011. Udgifterne forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.
3. Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem EUSR og Kommissionen. EUSR står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.
Artikel 6
Sammensætning af medarbejderstaben
1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for at sammensætte en medarbejderstab. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om medarbejderstabens sammensætning.
2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere ved EUSR. Løn til udstationerede medarbejdere afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat, den pågældende EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres ved EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat.
3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller udsendende EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse.
Artikel 7
Privilegier og immuniteter for EUSR og dennes medarbejderstab
De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at EUSR og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle EUSR's mission uhindret, aftales med værtsparten eller -parterne, alt efter hvad der er relevant. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.
Artikel 8
Klassificerede EU-oplysningers sikkerhed
EUSR og alle medarbejdere i dennes stab overholder de sikkerhedsprincipper og minimums-standarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/292/EU om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (3).
Artikel 9
Adgang til oplysninger og logistisk støtte
1. Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at EUSR får adgang til alle relevante oplysninger.
2. Alt efter tilfældet yder Unionens delegation i regionen og medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.
Artikel 10
Sikkerhed
EUSR skal i overensstemmelse med EU’s sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i det geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under dennes direkte myndighed, navnlig ved at
a) |
udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan, der omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet og styringen af sikkerhedshændelser og herunder en beredskabsplan og en evakueringsplan for missionen |
b) |
sikre, at alt personale, der er udstationeret uden for Unionen, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet |
c) |
sikre, at alle de medarbejdere i EUSR's stab, der skal udstationeres uden for Unionen, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, der er opstillet for missionsområdet |
d) |
sikre, at alle vedtagne henstillinger, som udarbejdes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og aflægge skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporten og rapporten om gennemførelse af mandatet til Rådet, HR og Kommissionen. |
Artikel 11
Rapportering
EUSR aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til PSC og HR. EUSR aflægger også rapport til Rådets arbejdsgrupper efter behov. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. EUSR kan efter henstilling fra PSC eller HR aflægge rapport til Rådet for Udenrigsanliggender.
Artikel 12
Koordinering
1. EUSR fremmer Unionens overordnede politiske koordinering og bidrager til at sikre, at alle EU-instrumenter på området sættes ind på en sammenhængende måde for at nå Unionens politikmål. EUSR's aktiviteter koordineres med Kommissionens aktiviteter. EUSR sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Unionens delegationer.
2. På stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer og medlemsstaternes missionschefer, der skal gøre deres bedste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal i tæt koordinering med chefen for EU's delegation i Georgien vejlede chefen for Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgien) om lokale politiske forhold. EUSR og den øverstbefalende for den civile operation EUMM Georgien konsulterer om nødvendigt hinanden. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.
Artikel 13
Revision
Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen tages løbende op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport inden udgangen af januar 2012 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet ved mandatets afslutning.
Artikel 14
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand
(1) EUT L 49 af 21.2.2006, s. 14.
(2) EUT L 259 af 27.9.2008, s. 16.
(3) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.