EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0451

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 451/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUT L 128 af 14.5.2011, p. 1–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 04/07/2017: This act has been changed. Current consolidated version: 15/05/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/451/oj

14.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 128/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 451/2011

af 6. maj 2011

om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 14, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1)

Kommissionen indførte ved forordning (EU) nr. 1042/2010 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold (»de midlertidige foranstaltninger«) på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

Proceduren blev indledt, efter at CEPIFINE, den europæiske sammenslutning af producenter af finpapir (»klageren«), indgav en klage den 4. januar 2010 på vegne af producenter, der tegner sig for størstedelen, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede EU-produktion af coated finpapir. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

2.   EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(3)

Efter fremlæggelse af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af de foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(4)

Kommissionen fortsatte med at indhente og efterprøve alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(5)

En gruppe af samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter (»den eksporterende producent«) hævdede, at de skulle have været hørt inden indførelsen af de midlertidige foranstaltninger, da en forordning om midlertidig told ifølge denne gruppe er en individuel foranstaltning i henhold til artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (3).

(6)

Med hensyn til ovenstående påstand skal følgende punkter påpeges: Grundforordningen præciserer parternes rettigheder inden for rammerne af antidumpingprocedurerne, og i dette særlige tilfælde fastsætter artikel 7 de proceduremæssige skridt for indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Grundforordningens artikel 7 fastsætter bl.a., at de midlertidige foranstaltninger i givet fald kan indføres senest 9 måneder efter indledningen af en sag. Kommissionen udførte i denne procedure sin undersøgelse i henhold til bestemmelserne i grundforordningens artikel 6 og indførte midlertidige foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 7, og alle de berørte parter, der havde anmodet derom, blev hørt og havde tilstrækkelig adgang til at meddele oplysninger og fremsætte bemærkninger. Domstolen har i flere tilfælde anført, at - selv om … en overholdelse af kontradiktionsprincippet forudsætter, at eksportørerne bliver underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænkes at indføre midlertidig told, kan en manglende iagttagelse af de pågældende rettigheder ikke i sig selv medføre, at forordningen om indførelse af endelig told er behæftet med mangler, når manglen ved den procedure, der har ført til udstedelsen af forordningen om indførelse af den midlertidige told, er blevet afhjulpet under den procedure, der har ført til udstedelsen af forordningen om indførelse af den endelige told (4). I denne sag opfyldte Kommissionen sine forpligtelser om fremlæggelse i henhold til grundforordningen, og retten til en retfærdig høring af den eksporterende producent blev overholdt under den procedure, der førte til vedtagelsen af denne forordning.

(7)

Den midlertidige natur af de foranstaltninger, der blev vedtaget i henhold til grundforordningens artikel 7, afspejles bl.a. i den maksimale periode på seks måneder, i løbet af hvilken de kan indføres, såvel som det forhold, at enhver midlertidig told kun er sikret ved en garanti. Desuden forhindrede Kommissionen ikke på noget tidspunkt nogen af parterne i at fremsætte anmodninger om flere høringer inden udløbet af den frist på 9 måneder, som er fastsat ved lov for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, hvis de anså det for nødvendigt at blive hørt yderligere på det tidspunkt.

(8)

Den eksporterende producent anmodede om adgang til de anvendte oplysninger, der stammede fra den eneste virksomhed i Amerikas Forenede Stater (USA), som leverede oplysninger i henhold til bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra a), i forbindelse med fastsættelsen af normal værdi. Det blev hævdet, at ellers ville denne part være forhindret i at få adgang til den dokumentation, på grundlag af hvilken de midlertidige foranstaltninger var blevet indført, og at dette både var en overtrædelse af denne parts ret til forsvar og i modstrid med princippet om god forvaltningsskik. Den samme part hævdede, at fremlæggelsen af fortrolige oplysninger om bestemte parter kunne gøres tilgængelig for de juridiske repræsentanter for den eksporterende producent. De juridiske repræsentanter ville påtage sig at garantere fortroligheden i forbindelse med virksomhedernes forretningshemmeligheder. Påstanden blev underbygget med henvisning til det amerikanske og canadiske system og til Domstolen i G.J. Dokter m.fl mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit.

(9)

Disse anmodninger måtte afvises. Den eksporterende producents anmodning handlede om adgang til fortrolige oplysninger om priser, som ovennævnte amerikanske virksomhed havde afgivet. Kommissionen kunne ikke give adgang til disse detaljerede fortrolige forretningsoplysninger. At give adgang til sådanne oplysninger vil være i modstrid med EU-retten, særlig grundforordningens artikel 19, da det ville have ført til uautoriseret fremlæggelse af den amerikanske virksomheds fortrolige og følsomme forretningsoplysninger. Med hensyn til den foreslåede metode til fremlæggelse af en virksomheds forretningshemmeligheder over for juridiske repræsentanter for andre interesserede parter er der ikke fastlagt en sådan procedure i grundforordningen - i modsætning til de amerikanske og canadiske systemer. Den ligger således klart uden for den etablerede EU-lovgivning om antidumpingprocedurer. Under alle omstændigheder er ovennævnte sag i Domstolen ikke nogen støtte for et krav om adgang til fortrolige oplysninger. I dommen henvises der også til nogle iboende begrænsninger i forbindelse med princippet om ret til forsvar.

(10)

Den eksporterende producent anmodede også om adgang til dokumentation vedrørende: Ruller, der anvendes i rotationspresser, og som er fremstillet af EU-producenterne, nærmere oplysninger om en repræsentativ EU-producents retlige status, aktiviteter og økonomiske oplysninger i forbindelse med udvalgte papirfabrikker, nærmere oplysninger i forbindelse med EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger og produktkontrolnumre på de repræsentative EU-producenters varer. Nogle af de ønskede oplysninger lå uden for undersøgelsen, da de vedrørte varer, der ikke var omfattet af EU-producenternes undersøgelse, eller aktivitet, som ikke involverer EU-producenternes fremstilling af coated finpapir. Vedrørende de andre oplysninger, der blev anmodet om, kunne Kommissionen ikke give adgang til dem, da det ville have medført en uautoriseret fremlæggelse af fortrolige forretningshemmeligheder, jf. grundforordningens artikel 19.

(11)

Den eksporterende producent har også anmodet om fremlæggelse af navnene på de virksomheder, som gjorde indsigelse mod undersøgelsen, og som ikke anmodede om fortrolig behandling. En sådan fremlæggelse ville have afsløret navnene og stillingen på de producenter, som har anmodet om fortrolighed; det var derfor ikke muligt at give denne oplysning.

(12)

Fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner var så detaljeret som mulig, uden at der blev fremlagt fortrolige oplysninger, og den var således ikke et brud på den eksporterende producents grundlæggende rettigheder, dennes ret til forsvar eller princippet om god forvaltningsskik.

(13)

Skadesanalysen i denne antidumpingundersøgelse er identisk med den parallelle antisubsidieundersøgelse, idet definitionen af EU-erhvervsgrenen, de repræsentative EU-producenter og undersøgelsesperioden er ens i begge undersøgelser. Bemærkningerne om skadesaspekter i disse procedurer blev således taget i betragtning i begge sager.

2.1.   Undersøgelsesperiode

(14)

Der mindes om, at dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«) som omhandlet i betragtning 13 i forordningen om midlertidig told. Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2006 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

3.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

3.1.   Den pågældende vare

(15)

Som følge af de midlertidige foranstaltninger indsendte den eksporterende producent og klageren yderligere bemærkninger om varedefinitionen. Nogle af bemærkningerne var en gentagelse af bemærkninger, der allerede er blevet behandlet i forordningen om midlertidig told.

(16)

Den eksporterende producent gentog, at der ikke er nogen væsentlig forskel med hensyn til de grundlæggende egenskaber mellem coated finpapir i ark og i ruller, der anvendes i fladtrykspresser (»den pågældende vare«), og ruller, der anvendes i rotationspresser, og at coated finpapir til rotationspresser derfor ikke burde være blevet udelukket fra varedækningen. Denne part anførte også, at Kommissionens konklusion om, at disse varer ikke er indbyrdes udskiftelige, ikke var underbygget.

(17)

Der mindes om, at det blev fastslået i undersøgelsen, at coated finpapir, som anvendes i rotationspresser og i fladtrykspresser, er forskellige varegrupper og ikke er indbyrdes udskiftelige, jf. betragtning 18 og 20 i forordningen om midlertidige told. Den eksporterende producent erkendte også selv, at disse varer ikke helt er indbyrdes udskiftelige.

(18)

Det bør også bemærkes, at der i den betragtede periode ikke blev importeret ruller fra Kina, der anvendes i rotationspresser. Det kan også anses for usandsynligt, at disse varer fremover vil blive importeret, da det økonomisk set ikke er holdbart at indkøbe disse varer så langt væk af de årsager, der er nævnt i betragtning 20 i forordningen om midlertidig told.

(19)

Den eksporterende producent hævdede endvidere, at de kriterier, der er fastlagt i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told, nemlig de tekniske egenskaber i forbindelse med rivefasthed, ikke var egnede til at skelne mellem coated finpapir, der anvendes til rotationspresser, og coated finpapir, der anvendes til fladtrykspresser. Desuden blev det hævdet, at udelukkelsen af ruller til rotationstryk skete på et vilkårligt grundlag, idet det blev anført, at ruller, der anvendes til rotationspresser, fremstillet af EU-producenterne, ikke opfylder kriterierne i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told med hensyn til egenskaber i forbindelse med rivefasthed.

(20)

Den eksporterende producent gjorde også gældende, at Kommissionen ikke opfyldte sin forpligtelse til objektivt at undersøge den dokumentation, som den pågældende eksporterende producent havde forelagt for Kommissionens tjenestegrene inden vedtagelsen af forordningen om midlertidig told, nemlig resultaterne af de undersøgelser, der var blevet udført på producentens eget laboratorium, hvor rivefastheden for ruller til rotationstryk, fremstillet af EU-producenterne, var blevet målt.

(21)

Testresultaterne, som den eksporterende producent havde forelagt, bestod af et resumé af de testresultater, producenten havde opnået i sit eget laboratorium. Det afgørende er, at disse resultater ikke var tilgængelige for efterprøvning og bemærkninger fra andre interesserede parter, herunder EU-erhvervsgrenen, og den eksporterende producent indsendte heller ikke et anvendeligt ikke-fortroligt resumé deraf til trods for gentagne opfordringer.

(22)

Der skal erindres, at på det foreløbige stade konkluderede Kommissionen, at testens objektivitet og troværdighed ikke var tilstrækkelig til at basere konklusioner derpå. Den eksporterende producent fremlagde ikke yderligere detaljerede oplysninger, som kunne bidrage til en yderligere vurdering af testens troværdighed. Da der ikke blev fremlagt en ikke-fortrolig udgave af denne test, kunne de virksomheder, hvis ruller til rotationstryk angiveligt var blevet testet, ikke reagere på testens konklusioner. Kommissionen kunne således ikke objektivt undersøge, om de indsendte testresultater var troværdige og korrekte og kunne anvendes som led i undersøgelsen. På grundlag af de oplysninger, Kommissionen var i besiddelse af, kunne konklusionerne på det foreløbige stade om testens objektivitet og troværdighed ikke tages op til fornyet overvejelse, idet de indsendte fortrolige oplysninger ikke kunne krydstjekkes med andre pålidelige kilder.

(23)

Efter indførelsen af de midlertidige foranstaltninger fremlagde den eksporterende producent resultaterne af endnu en test, der blev udført på dennes vegne af et eksternt laboratorium, og gentog, at coated finpapir til rotationspresser vilkårligt var blevet udelukket fra undersøgelsen. Det fremgik af testrapporterne, at rivefastheden var blevet målt på 25 stikprøver af ruller til rotationstryk, som den eksporterende producent leverede til og identificerede for laboratoriet som stikprøver af papir fremstillet af EU-producenterne. Ifølge denne rapport opfyldte ingen af papirprøverne begge kriterier i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told.

(24)

Evalueringen af testrapporten viste, at rapporten, der var udarbejdet af det eksterne laboratorium, hovedsagelig vedrørte varer, for hvilke resultaterne var irrelevante, da de fleste undersøgte stikprøver viste sig ikke at være ruller til rotationstryk. For det andet omhandlede testrapporten varer, der ikke var tilstrækkeligt identificerede, da det ikke fremgik med sikkerhed af testrapporten, om det papir, der blev testet, var til rotationspresser eller til fladtrykspresser, idet det beskrevne papirmærke i rapporten fandtes i begge formater. Desuden gav testrapporten ingen sikkerhed for, om de stikprøveudtagne ruller virkelig var dem, der blev testet.

(25)

Som svar på testrapporten udarbejdet af det eksterne laboratorium indsendte klageren resultaterne af den test, der var blevet udført af en af EU-producenterne på de samme stikprøver af ruller til rotationstryk, som angiveligt var blevet testet af det eksterne laboratorium. Den test viste andre resultater. Klageren tilskrev forskellene eventuelt andre afprøvningsbetingelser og dermed en eventuel manglende overholdelse af ISO 3783:2006 standarden, dvs. den standard, i henhold til hvilken rivefastheden, der er nævnt i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told, skal måles.

(26)

Efter fremlæggelse af de endelige konklusioner rejste den eksporterende producent tvivl om Kommissionens objektivitet, idet denne havde afvist testresultatet fra det eksterne laboratorium. Det blev hævdet, at det var en blindtest udført af den uafhængige ekspert og i overensstemmelse med den relevante ISO-standard. Producenten fremlagde en erklæring fra laboratoriets ledelse, der forklarer, hvordan stikprøverne til testen blev indsamlet med henblik på at bevise, at testen var udført uafhængigt, korrekt og på repræsentativ vis.

(27)

For det første rejste Kommissionen aldrig tvivl om objektiviteten for så vidt angår det eksterne laboratoriums testrapport, og i den forbindelse er det irrelevant, at der er tale om en blindtest. På den anden side blev der sået tvivl om de forklaringer, der var afgivet i forbindelse med udvælgelsen af stikprøverne og deres oprindelse, og ikke tvivl om selve testen. Den eksporterende producents argumenter kunne ikke fjerne denne tvivl, da de ikke var velfunderede, og de var uklare på flere områder, f.eks. blev det hævdet, at inddragelsen af andre varer end ruller til rotationstryk skyldtes en administrativ fejl eller skyldtes fejl begået af leverandørerne, da de har afgivet eventuelt forkerte stikprøver.

(28)

Eftersom både kilden og stikprøverne på de angiveligt testede varer ikke fremgik klart, og resultaterne af testen udført af de forskellige parter var modsigende, var det opfattelsen, at den forelagte testrapport fra det eksterne laboratorium, som handler på vegne af den eksporterende producent, ikke entydigt påviste, at rivefasthed ikke var egnet til at skelne mellem coated finpapir til rotationspresser og coated finpapir til fladtrykspresser. Det fremgik ikke af testrapporten, at coated finpapir til rotationspresser vilkårligt var blevet udelukket fra undersøgelsen.

(29)

For så vidt angår relevansen af rivefasthed som et kriterium til at skelne ruller til rotationspresser fra andre, skal det erindres, at der i varedefinitionen skelnes mellem to varegrupper bl.a. på grundlag af varernes anvendelsesformål, dvs. hvorvidt varen anvendes til rotationspresser eller til fladtrykspresser, hvilket afhænger bl.a. af kravene i forbindelse med de maskiner, som de anvendes på, som bl.a. afspejles i egenskaber som rivefasthed. Det skal desuden bemærkes, at rivefastheden blot er én af de egenskaber, der anvendes til at skelne mellem coated finpapir til rotationspresser og coated finpapir til fladtrykspresser. Betragtning 16 og 18 i forordningen om midlertidig told indeholder yderligere kriterier, som ikke er blevet anfægtet af den eksporterende producent. Den eksporterende producent hævdede, at fugtighed, jf. betragtning 18 i forordningen om midlertidig told, ikke var en særskilt grundlæggende egenskab, der kan anvendes til at skelne mellem varerne. Der blev i den henseende imidlertid fremsat forskellige påstande af andre parter i løbet af undersøgelsen. Under alle omstændigheder blev det konstateret, at stivhed og rivefasthed er de mest relevante faktorer.

(30)

I sit svar erkendte klageren, at der kan være ruller, som ikke helt opfylder samtlige kriterier for rivefasthed i forordningen om midlertidig told, og som kan anvendes til rotationspresser. Klageren fastholdt dog, at rivefasthed er den eneste test, der med sikkerhed kan afgøre, om en rulle er egnet til rotationspresser, dvs. hvis en rulle opfylder kriterierne til rivefasthed i betragtning 16 i forordningen om midlertidig told, er det med sikkerhed en rulle til rotationstryk.

(31)

Til støtte for ovenstående påstande vedrørende rivefasthed henviste den eksporterende producent til argumenter, som var blevet fremført af én af de klagende EU-producenter i antidumping- og antisubsidieundersøgelser i USA, og i henhold til hvilke EU-producenten angiveligt erkendte, at ruller til rotationstryk ikke kan skelnes fra andre ud fra en rivefasthedstest eller andre målinger.

(32)

Klageren anfægtede disse udtalelser fra den eksporterende producent og påstod i modsætning til det allerede fremførte, at undersøgelserne i USA viste, at der er en klar opdeling mellem ruller til rotationstryk og coated finpapir.

(33)

For det første skal det bemærkes, at de udtalelser, som den eksporterende producent henviser til, blev fremført i undersøgelser under en anden jurisdiktion og af andre parter end i den nuværende undersøgelse og er dermed ikke relevante. Dernæst konkluderede de amerikanske myndigheder i nævnte undersøgelser, at der var en klar forskel mellem coated finpapir til fladtrykspresser og ruller til rotationspresser. Arkruller blev betragtet som halvfabrikata, mens ruller til rotationspresser ikke blev betragtet som den pågældende vare. De amerikanske myndigheder definerede ikke udtrykkeligt ruller til rotationstryk i deres varedækning. Rivefasthedskriteriet var derfor ikke relevant i definitionen af varedækningen i de nævnte undersøgelser.

(34)

Ud fra ovenstående bemærkninger blev den tekniske egenskab »rivefasthed« bekræftet som en pålidelig egenskab til at beskrive coated finpapir til rotationspresser.

(35)

De fremsatte bemærkninger viste dog også, at der findes ruller til rotationstryk, der kan bruges til rotationspresser, selv om de ikke opfylder samtlige kriterier med hensyn til rivefasthed. Det blev derfor anset for nødvendigt at præcisere definitionen af ruller til rotationspresser yderligere.

(36)

For at anvende endnu et kriterium med henblik på at definere ruller til rotationstryk, der ikke helt opfylder samtlige kriterier for rivefasthed, foreslog klageren, at en rulle, som ikke helt opfylder rivefasthedstesten, men har en kernediameter på under 80 mm, bør betragtes som en rulle til rotationstryk.

(37)

Kinas regering og den eksporterende producent hævdede, at tilføjelsen af kernediameter som et nyt element til varedefinitionen udgjorde en ændring af definitionen af ruller til rotationstryk, og dermed også af den pågældende vare. Det blev også hævdet, at kernediameteren ikke er et egnet kriterium, da der findes ruller til rotationstryk, som er mere end 80 mm i kernediameter, og arkruller, hvis kernediameter er under 80 mm.

(38)

Kommissionen påtog sig at præcisere definitionen af ruller til rotationspresser yderligere og give nærmere oplysninger for klart at kunne skelne endnu mere tydeligt mellem den pågældende vare og andre varer også med henblik på at minimere muligheden for omgåelse af foranstaltningerne. Den dokumentation, der blev indsendt om kernediameterens egnethed som et alternativt kriterium i forbindelse med definitionen, viste imidlertid, at dette kriterium ville føre til den mulige udelukkelse fra foranstaltningerne af den pågældende vare, dvs. arkruller med en kernediameter på under 80 mm. Derfor blev dette kriterium med hensyn til at definere ruller til rotationspresser opgivet.

(39)

Ovenstående foregriber ikke pålideligheden af den metode, ifølge hvilken ruller til rotationspresser, blev udelukket fra undersøgelsen som påstået af en kinesisk gruppe af eksporterende producenter.

(40)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger om udelukkelsen af multiplekskarton fra varedækningen i undersøgelsen.

(41)

Ud fra ovenstående bekræftes konklusionerne i betragtning 14 til 26 i forordningen om midlertidig told hermed.

3.2.   Samme vare

(42)

Da der ikke indkom bemærkninger til konklusionerne i betragtning 27 i forordningen om midlertidig told, bekræftes de foreløbige konklusioner med hensyn til samme vare hermed.

4.   STIKPRØVEUDTAGNING

(43)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger til stikprøveudtagning, bekræftes konklusionerne i betragtning 28 til 30 i forordningen om midlertidig told hermed.

(44)

De fire producenter, der er omtalt i betragtning 29 i forordningen om midlertidig told, og som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 77 i forordningen om midlertidig told, omtales herefter som »repræsentative EU-producenter«.

5.   DUMPING

(45)

Kun en samarbejdsvillig kinesisk producent (APP-gruppen, den eksporterende producent) indsendte bemærkninger til dumping som en opfølgning på indførelsen af de midlertidige foranstaltninger.

5.1.   Markedsøkonomisk behandling

(46)

APP hævdede med hensyn til kriterium nr. 1, at Kommissionens argumenter udelukkende hvilede på påstanden om, at det var umuligt at kontrollere betalingen. Det blev følgelig hævdet, at de metoder, som den part havde anvendt, var i tråd med internationale regnskabsstandarder (»IAS«).

(47)

Denne påstand måtte afvises. I den forbindelse skal det bemærkes, at undersøgelsen afslørede, at det ikke var muligt at fastslå, om der var udført betalinger i forbindelse med overførslen af virksomhedernes aktier og omkostninger på større input af råvarer. Med hensyn til de anvendte regnskabsmetoder skal det bemærkes, at disse metoder ikke var i overensstemmelse med IAS (udligning og oplysning om nærtstående parter).

(48)

Med hensyn til kriterier nr. 1 og 2 indvendte APP, at Kommissionen rent automatisk havde forkastet en udtalelse fra eksperter fra et velkendt firma inden for regnskabsvæsen med den begrundelse, at den var irrelevant. En sådan forkastelse svarer til en utilstedelig afvisning af en uafhængig vidneforklaring, og APP's ret til en retfærdig behandling var dermed blevet tilsidesat. APP gjorde gældende, at dets regnskabseksperter var af den opfattelse, at Kommissionens analyse af regnskabsprocedurerne og -principperne var mangelfuld, og at nogle af de af Kommissionen påpegede punkter ifølge disse eksperter ikke var væsentlige.

(49)

APP's påstande blev ikke dokumenteret og måtte afvises. I den forbindelse skal det bemærkes, at ovennævnte regnskabseksperter ikke synes at bestride de faktiske kendsgerninger i denne undersøgelse, men forsøgte snarere at forelægge en analyse af nogle af de grundlæggende regnskabsprincipper, især forsigtighedsprincippet, periodiseringsprincippet, princippet om korrekt gengivelse og princippet om væsentlighed. Det skal bemærkes, at disse regnskabseksperter ikke var til stede, da der blev udført en kontrol på stedet af Kommissionen i Kina, i løbet af hvilken Kommissionen fik et førstehåndsindtryk af APP's anvendte praksis, der er relevant i forbindelse med vurderingen af den markedsøkonomiske behandling. Kommissionen har over for parten givet en indgående skriftlig redegørelse for de konstaterede mangler og for, hvordan disse hænger sammen med regnskabsprincipperne IAS. Regnskabsfirmaets fortolkning af disse principper var ikke tilstrækkelig underbygget eller dokumenteret og kunne heller ikke afstemmes med de faktiske foreliggende kendsgerninger. Faktisk bekræftede den eksisterende dokumentation, at ovennævnte regnskabsprincipper ikke var blevet overholdt.

(50)

APP gjorde gældende, at dets grundlæggende rettigheder var blevet overtrådt. Det blev hævdet, at Kommissionen havde pålagt denne part en urimelig bevisbyrde, da den markedsøkonomiske behandling var blevet undersøgt.

(51)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Kommissionen har underrettet APP fuldt ud om, hvilke oplysninger der ønskes i forbindelse med markedsøkonomisk behandling, og påtog sig på ethvert tidspunkt i proceduren at kontrollere de oplysninger, som parten har afgivet. Det forhold, at de oplysninger, som denne part har afgivet, ikke bekræfter, at regnskabsmetoderne er i overensstemmelse med IAS, betyder ikke, at der er tale om en urimelig bevisbyrde. Markedsøkonomisk behandling er en undtagelse i forhold til den normale ordning for virksomheder, der befinder sig i lande uden markedsøkonomi, og parterne i sådanne tilfælde anmodes blot om at vise, at de har opfyldt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og hvor markedsøkonomisk behandling kan afslås, hvis bare ét kriterium ikke er opfyldt. I denne særlige procedure blev det fastslået, at APP ikke kunne godtgøre, at den opfyldte kravene under kriterium nr. 2.

(52)

APP gjorde også gældende, at der var en mangel på objektivitet i vurderingen af markedsøkonomisk behandling. Den indvendte, at afgørelsen om markedsøkonomisk behandling eventuelt var påvirket af Kommissionens kendskab til virkningen af afslaget om markedsøkonomisk behandling på koncernens dumpingmargen.

(53)

Disse påstande var udokumenterede og måtte derfor afvises. Der er ingen tegn på, at afgørelsen om markedsøkonomisk behandling var påvirket af Kommissionens kendskab til virkningen på koncernens dumpingmargen af afslaget på markedsøkonomisk behandling. Analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling er en teknisk analyse af, hvorvidt de fem klare kriterier fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), er opfyldt, og analysen vedrørende markedsøkonomisk behandling, som blev forelagt af Kommissionen, blev udført ud fra kriterierne for markedsøkonomisk behandling uden at tage hensyn til virkningen af resultatet af den analyse på den eksporterende producents eventuelle dumpingmargen. I den forbindelse skal det erindres, at planlægningen af de forskellige segmenter af kontrol på stedet og forskellene i de tidsplaner, der blev fulgt (ansøgninger om markedsøkonomisk behandling, antidumpingspørgeskemaer, oplysninger om referenceland, eksportsalg gennem forretningsmæssigt forbundne EU-parter), sammen med de perioder, inden for hvilke parterne indsendte svar, samt efterfølgende ændringer i deres bemærkninger viser, at Kommissionen ikke var i stand til at fastslå en virkning af afgørelsen om markedsøkonomisk behandling på denne parts eventuelle dumping på tidspunktet for fremlæggelsen af afgørelsen om markedsøkonomisk behandling. Endelig blev APP ved med lige til det sidste at indsende nye oplysninger og erstatte allerede afgivne oplysninger, og således kan det ikke hævdes, at Kommissionen kunne beregne dumpingmargener ud fra de oplysninger, som den ikke besad.

(54)

APP gjorde også gældende, at Kommissionen ikke var nødt til at kontrollere partens svar fuldt ud for at danne sig et detaljeret billede af de oplysninger, der indgik i denne parts besvarelse af antidumpingspørgeskemaet, og at der er mistanke om, at Kommissionen havde alle de oplysninger, der var nødvendige for at beregne dumpingmargenen.

(55)

Denne påstand måtte afvises. Det skal i denne forbindelse erindres, at Kommissionen kontrollerede alle de oplysninger, som de interesserede parter havde indsendt i henhold til grundforordningens artikel 16 med henblik på at træffe en repræsentativ konklusion. Resultaterne af undersøgelsen hvilede på forhold, der var kontrolleret i en periode på fire måneder, og ikke bare på mistanker eller på anden form for ikke-kontrollerede udtalelser eller påstande.

(56)

APP gjorde gældende, at kriterier med hensyn til markedsøkonomisk behandling skulle ses i lyset af deres formål med hensyn til at sikre, at priserne er resultatet af normale markedskræfter. I den forbindelse bemærkes det, at formålet med kriterierne med hensyn til markedsøkonomisk behandling er klart fastlagt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, og Kommissionen har over for APP anvendt disse klare regler, da den analyserede ansøgningen om markedsøkonomisk behandling.

(57)

APP indvendte også, at vurderingen af markedsøkonomisk behandling havde mangler, idet kontrollen af besvarelsen på antidumpingspørgeskemaet havde resulteret i »troværdige« produktionsomkostninger, mens vurderingen af markedsøkonomisk behandling viste en manglende evne til at fastsætte betalinger for input.

(58)

Denne fortolkning af resultaterne må afvises som værende fejlagtig. Der mindes om, at grundforordningen udtrykkeligt gør tildelingen af markedsøkonomisk behandling og dermed troværdigheden og anvendelsen af en eksporterende producents egne oplysninger om priser og omkostninger med henblik på at fastsætte normal værdi betinget af, at virksomheden kan godtgøre, at den opfylder kravene i artikel 2, stk. 7, litra c). Hvis ovennævnte påstand fremsat af APP accepteres, ville det svare til en omgåelse af resultaterne i forbindelse med vurderingen af markedsøkonomisk behandling og af bestemmelserne i artikel 2, stk. 7, litra c), idet der anvendes andre oplysninger indsamlet til andre formål. Det er ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningen.

(59)

Der skal mindes om, at for APP's vedkommende fremstillede to ud af de fire forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter kun multiplekskarton. Under hensyntagen til det forhold, at multiplekskarton er udelukket fra varedækningen, jf. betragtning 40 og 41, konkluderes det, at resultaterne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling for de to forretningsmæssigt forbundne eksporterende producenter, som kun fremstiller multiplekskarton inden for APP-gruppen, ikke er relevante i forbindelse med denne procedure.

(60)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende markedsøkonomisk behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 31 til 51 i forordningen om midlertidig told.

5.2.   Individuel behandling

(61)

Da der ikke er fremsat bemærkninger til individuel behandling, bekræftes konklusionerne i betragtning 52 til 55 i forordningen om midlertidig told hermed.

5.3.   Normal værdi

5.3.1.   Referenceland

(62)

Ingen af parterne anfægtede valget af USA som referenceland for den endelige fastsættelse.

(63)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende valget af referenceland, bekræftes konklusionerne i betragtning 56 til 63 i forordningen om midlertidig told.

5.3.2.   Fastsættelse af den normale værdi

(64)

Der mindes om, at den normale værdi blev beregnet på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige producent i referencelandet (dvs. USA). Den normale værdi blev således fastsat på grundlag af en amerikansk producents hjemmemarkedssalg af den samme vare fremstillet i USA. I UP fremstillede og solgte denne producent størstedelen af samme vare på det amerikanske marked.

(65)

APP indvendte, at Kommissionen ikke fremlagde de nødvendige oplysninger om den normale værdi i referencelandet, f.eks. varernes sammenlignelighed, repræsentativitet, omkostningsstruktur, rimelige sammenligningsmekanismer og justeringer.

(66)

Disse påstande måtte afvises. I den forbindelse skal det bemærkes, jf. betragtning 9, at Kommissionen afgav alle de nødvendige oplysninger til denne part om data, der anvendes til at beregne normal værdi, som kunne frigives uden at overtræde bestemmelserne i grundforordningens artikel 19, dvs. ved at sikre, at fortrolige oplysninger leveret af den eneste amerikanske producent behandles som sådan og ikke fremlægges over for andre parter. Oplysningerne, som blev givet til den eksporterende producent, var relevante og gav den mulighed for at forstå den anvendte metode i tråd med bestemmelserne i grundforordningens artikel 2.

(67)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 64-67 i forordningen om midlertidig told.

5.4.   Eksportpris

(68)

APP indvendte, at eksportsalget i en af de virksomheder, der samarbejder i forbindelse med undersøgelsen, ikke skulle have været udelukket fra beregningen af dumpingmargenen, heller ikke selv om der ikke findes tilsvarende varer. Det blev også hævdet, at denne virksomheds eksportmængder ikke var små, men omfattende.

(69)

Med hensyn til disse påstande bemærkes det, at salgsværdien i forbindelse med de pågældende transaktioner blev taget i betragtning i forbindelse med fastsættelsen af eksportprisen, men der kunne ikke fastsættes en normal værdi for disse transaktioner, da der ikke fandtes en sammenlignelig varetype i referencelandet, og dermed kunne der ikke foretages sammenligninger. Hvad angår eksportmængderne fra denne virksomhed, skal det bemærkes, at de kun udgjorde en mindre del af APP's samlede eksportsalg, og deres prisniveau var tilsyneladende på linje med APP's generelle priser ved salg til eksport. Endelig skal det påpeges, at størstedelen af eksporttransaktionerne blev anvendt til at fastsætte, hvorvidt eksporten havde fundet sted til dumpingpriser, dvs. de transaktioner, der svarede fuldt ud til den normale værdi i referencelandet. Således måtte påstande fra APP med hensyn til eksportpris afvises, da de ikke er af en sådan beskaffenhed, at de kan rejse tvivl om konklusionen vedrørende skadevoldende dumping, eftersom beregningsgrundlaget er klart repræsentativt. Det forhold, at en tilsvarende normal værdi i referencelandet ikke nødvendigvis findes for hver enkelt eksporttransaktion, er indbygget i en sådan konklusion.

(70)

APP gjorde også gældende, at ovennævnte eksportsalg burde være blevet anvendt i beregningen af dumpingmargenen, da den undersøgende myndighed har mulighed for at udpege tilsvarende varetyper, der anvendes til beregningen af normal værdi, tilpasse eksportprisen til den normale værdi eller beregne en normal værdi med henblik på at sammenligne med ovennævnte eksportsalg.

(71)

Disse påstande måtte afvises, da der ikke fandtes varetyper i referencelandet, som var tilstrækkelig identiske med de eksporterede varetyper, til at forskellene kunne dækkes ved en tilpasning af forskelle i de fysiske egenskaber. Det var heller ikke muligt at beregne den normale værdi for sådanne varetyper. Det var hverken muligt at indkredse lignende varetyper i andre transaktioner, der var udført til normal værdi, ligesom der heller ikke fandtes noget grundlag for at foretage justeringer eller på anden måde beregne normal værdi ved at anvende antagelser vedrørende salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste.

(72)

APP anmodede om præciseringer med hensyn til den rimelige fortjenstmargen, som anvendes til at beregne eksportprisen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(73)

I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen tog det punkt op på ny som følge af nye udviklinger. Det skal erindres, jf. betragtning 71 i forordningen om midlertidig told, at der blev anvendt en rimelig fortjenstmargen, der var meget lavere end målfortjenesten for EU-erhvervsgrenen. Kommissionen tog de tilgængelige oplysninger op på ny og reducerede den fortjenstmargen, der anvendes til beregning af eksportprisen, til en margen, der svarer til den gennemsnitlige vægtede margen indberettet af forretningsmæssigt ikke forbundne EU-importører af den pågældende vare, dvs. 4,5 %.

(74)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 68 til 71 i forordningen om midlertidig told med ovenfor anførte ændringer.

5.5.   Sammenligning

(75)

APP hævdede, at de ikke kunne forstå beregningsgrundlaget for visse godtgørelser med hensyn til normal værdi (dvs. de forskellige justeringstyper og deres indvirkning på den normale værdi) og eksportpris (dvs. den anvendte metode og de beregninger, der er udført for at komme frem til forskellige kvotienter).

(76)

Med hensyn til justeringer i forbindelse med den normale værdi, jf. betragtning 9 og 66, afgav Kommissionen alle de relevante oplysninger, som den havde, til APP under hensyntagen til bestemmelserne om fortrolighed i grundforordningen. Desuden kontrollerede Kommissionen hos den samarbejdsvillige part i referencelandet, om der kunne fremlægges yderligere oplysninger om justeringer for at gøre det mere transparent. Efter at have indhentet producentens samtykke i referencelandet blev der givet flere detaljerede oplysninger til APP efter den midlertidige fremlæggelse af oplysninger, som uddybede justeringerne i forbindelse med normal værdi.

(77)

Hvad angår justeringerne i eksportprisen, skal det bemærkes, at APP opnåede fuld fremlæggelse af oplysninger. Dernæst efter APP's anmodning blev der givet præciseringer til APP efter den midlertidige fremlæggelse af oplysninger, som uddybede justeringerne i forbindelse med eksportprisen.

(78)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger, bekræftes konklusionerne i betragtning 72 og 73 i forordningen om midlertidig told.

5.6.   Dumpingmargen

(79)

Der blev ikke indsendt relevante kommentarer til dumpingmargenen. I mangel af andre bemærkninger bekræftes konklusionerne i betragtning 74 i forordningen om midlertidig told hermed.

(80)

Under hensyn til den reviderede fortjenstmargen, som er anvendt til beregning af eksportprisen for APP, og ud fra den metode, der er fastsat i betragtning 31 til 73 i forordningen om midlertidig told, udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

Eksporterende producent

Dumpingmargen

Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd., Zhenjiang, Jiangsu-provinsen, Kina

43,5 %

Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd., Suzhou, Jiangsu-provinsen, Kina

43,5 %

Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang, Shandong-provinsen, Kina

63 %

Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd., Shouguang, Shandong-provinsen, Kina

63 %

(81)

Ud fra de forhold, der er anført i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told, blev den landsdækkende endelige dumpingmargen for Kina fastsat ved hjælp af den endelige dumpingmargen for de samarbejdsvillige virksomheder med den højeste individuelle toldsats, dvs. 63 %. I mangel af andre bemærkninger bekræftes konklusionerne i betragtning 76 i forordningen om midlertidig told hermed.

6.   EU-PRODUCENTER

(82)

Kinas regering bemærkede, at en af de repræsentative producenter angiveligt skulle være forretningsmæssigt forbundet med en kinesisk virksomhed og derfor burde udelukkes fra definitionen af EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen viste dog, at de varer, som blev fremstillet af den omtalte kinesiske virksomhed, ikke er den pågældende vare. Derfor har forholdet ingen virkning hverken på skadesanalysen eller på indlemmelsen af denne EU-producent i definitionen af EU-erhvervsgrenen.

(83)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger til EU-produktionen, bekræftes konklusionerne i betragtning 77 til 79 i forordningen om midlertidig told.

7.   SKADE

7.1.   EU-forbruget

(84)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til EU-forbruget, bekræftes konklusionerne i betragtning 80 til 82 i forordningen om midlertidig told hermed.

7.2.   Importen til Unionen fra Kina

(85)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger til importniveauet til Unionen fra Kina, bekræftes konklusionerne i betragtning 83 til 84 i forordningen om midlertidig told.

7.2.1.   Prisunderbud

(86)

For at være sikker på, at dumping- og underbudsberegningerne følger en sammenhængende strategi, og som følge af de årsager, der er fastsat i betragtning 68 til 71, er underbudsberegningen blevet revideret for at udelukke eksportsalget for en virksomhed, der indgår i gruppen af en af de samarbejdsvillige eksporterende producenter.

(87)

På grundlag af de reviderede oplysninger, der er anvendt i forbindelse med beregningen, og også som følge af en mindre rettelse i beregningen blev der foretaget en mindre ændring i kvotienten for prisunderbuddet i betragtning 87. Importen til dumpingpriser underbød EU-producenternes salgspriser med et gennemsnit på 7,6 % i UP.

7.3.   EU-erhvervsgrenens og de repræsentative EU-producenters økonomiske situation

7.3.1.   Indledende bemærkninger

(88)

En af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter (APP) hævdede, at skadesanalysen skulle udføres på baggrund af en ordentligt defineret EU-erhvervsgren, der skulle begrænses til de EU-producenter, som støtter klagen og samarbejder i undersøgelsen. Den nævnte producent anfører, at konklusionerne vedrørende væsentlig skade ville være anderledes, hvis visse indikatorer, f.eks. markedsandel, var blevet fastslået på baggrund af en sådan ordentligt defineret EU-erhvervsgren. Kinas regering bemærkede, at skadesanalysen ikke på sammenhængende og omfattende vis analyserede alle skadesfaktorer for klagerne og for EU-erhvervsgrenen som helhed.

(89)

For det første skal det bemærkes, at den nævnte producents erklæringer tilsyneladende har rod i indikatorer beregnet ud fra andre data og oplysninger end dem, der blev fastsat i løbet af undersøgelsen, og som er anført nedenfor og i forordningen om midlertidig told. Disse konklusioner er således faktuelt forkerte og dermed irrelevante.

(90)

For det andet er det Kommissionens praksis at foretage en evaluering af de makroøkonomiske faktorer som udtryk for den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, jf. betragtning 89 i forordningen om midlertidig told. I denne undersøgelse blev EU-erhvervsgrenen defineret som de EU-producenter, der tegner sig for den samlede EU-produktion, jf. betragtning 77 i forordningen om midlertidig told, uanset om producenterne støttede klagen eller samarbejdede som led i undersøgelsen. I betragtning af denne brede definition må den eksporterende producents påstand om, at EU-erhvervsgrenen ikke er blevet ordentligt defineret, afvises.

(91)

De mikroøkonomiske faktorer blev analyseret for de repræsentative EU-producenter, uanset om disse støttede klagen. De repræsentative producenter tegnede sig for 58 % af EU-produktionen. Ingen andre EU-producenter gav sig til kende med påstand om, at Kommissionens konklusioner om de mikroøkonomiske faktorer skulle være urealistiske eller udokumenterede. Der er derfor ingen grund til at rejse tvivl om de resultater, som alene er baseret på oplysninger fra de repræsentative EU-producenter.

(92)

En af de repræsentative EU-producenter indsendte yderligere bemærkninger til samarbejdsniveauet.

(93)

Det blev påstået, at en af de repræsentative EU-producenter kun delvist samarbejdede, da denne angiveligt skulle være forretningsmæssigt forbundet med en anden producent, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Virksomhederne skulle angiveligt være forretningsmæssigt forbundne som følge af overgangsaftaler indgået i forbindelse med den samarbejdsvillige EU-producents overtagelse af den anden producents segment for coated finpapir. Det blev påstået, at den samarbejdsvillige EU-producent med disse overgangsaftaler kontrollerer nogle af de papirfabrikker, som stadig ejes af den delvist overtagne producent. Til støtte for denne påstand henviste den eksporterende producent til Kommissionens beslutning (5), hvori det på overtagelsestidspunktet blev undersøgt, om transaktionen skulle betragtes som en overtagelse, jf. Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (»EF-fusionsforordningen«) (6).

(94)

Denne påstand er allerede blevet behandlet i betragtning 91 i forordningen om midlertidig told. Der skal mindes om, at det af de omtalte overgangsaftaler ikke fremgik, at der var en forbindelse mellem virksomhederne ud over et normalt forretningsforhold mellem køber og sælger. Bestemmelserne i overgangsaftalerne har navnlig til formål at administrere salget af coated papir i en overgangsperiode, og ifølge disse bestemmelser har EU-producenten kun funktioner, der kan sidestilles med en salgsagents opgaver, i overgangsperioden. I de konsoliderede reviderede regnskaber og i spørgeskemabesvarelsen har EU-producenten desuden indberettet provision som agent for de pågældende papirfabrikker. Denne EU-producent har ikke erkendt at eje fabrikkerne og har dermed heller ikke erkendt at have omkostninger i den forbindelse.

(95)

I henhold til Kommissionens beslutning ovenfor blev transaktionen mellem virksomhederne betragtet som EU-producentens erhvervelse af en del af den anden virksomheds aktiviteter og ikke som en virksomhedsovertagelse som sådan. I beslutningen anføres det ikke, at virksomhederne skal anses for at være en enhed efter overtagelsen. Der er navnlig ikke tale om et joint venture mellem virksomhederne. Det skal også bemærkes, at det geografiske område, som blev undersøgt i beslutningen, omfatter EØS og ikke Unionen. Det skal endvidere bemærkes, at Kommissionen i beslutningen ikke analyserede forbindelsen mellem de pågældende virksomheder ud fra artikel 143 i Kommissionens forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks (7).

(96)

I den henseende er der derfor ingen grund til at tage de foreløbige konklusioner op til fornyet overvejelse, dvs. at de to virksomheder ikke er forretningsmæssigt forbundet, jf. artikel 143 i Kommissionens forordning om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, og at den pågældende EU-producent samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

(97)

Den eksporterende producent påstod også, at EU-producenternes tilknyttede virksomheder skulle have udfyldt separate spørgeskemaer, da de er separate retlige enheder. Den eksporterende producent hævdede, at der var tale om forskelsbehandling, da den blev anmodet om at tilvejebringe en særskilt anmodning om markedsøkonomisk behandling for hver enkelt enhed i gruppen.

(98)

Det skal bemærkes, at ved anmodninger om markedsøkonomisk behandling ligger bevisbyrden hos en gruppe af virksomheder med hensyn til at godtgøre, at alle virksomheder i gruppen opfylder kriterierne i forbindelse med markedsøkonomisk behandling, da afgørelsen af, hvorvidt der bør gives tilsagn om markedsøkonomisk behandling, er specifik for denne gruppe. For så vidt angår spørgeskemaerne for EU-producenter, er det formålet at afgøre, om der er tale om væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen (som helhed) i UP. Påstanden om forskelsbehandling tager ikke hensyn til den klare forskel mellem målsætningerne i forbindelse med en skadesundersøgelse og en afgørelse om markedsøkonomisk behandling.

(99)

Under alle omstændigheder blev det for den pågældende EU-producent konkluderet, at det var tilstrækkeligt med en spørgeskemabesvarelse til at få en hensigtsmæssig besvarelse og analyse af skadesaspekterne. Den indsendte besvarelse ville navnlig give en detaljeret oversigt over oplysninger for de enkelte papirfabrikker, og alle nødvendige oplysninger vedrørende samtlige forretningsmæssigt forbundne producenter/sælgere af den samme vare kunne kontrolleres under kontrolbesøgene.

(100)

I et efterfølgende indlæg hævdede den eksporterende producent også, at den samme virksomhed ikke samarbejdede fuldt ud, da den indsendte sin spørgeskemabesvarelse på vegne af en ikke-eksisterende enhed, og at virksomhedens reviderede regnskaber ikke afspejler oplysningerne i spørgeskemabesvarelsen. Konklusionerne i den foregående betragtning er relevante også i den henseende.

(101)

Derfor forbliver konklusionerne i betragtning 88 til 91 uændret.

7.3.2.   Data vedrørende EU-erhvervsgrenen (makroøkonomiske indikatorer)

(102)

Kinas regering gjorde gældende, at de makroøkonomiske oplysninger, der er anvendt i forbindelse med analysen, er ufuldstændige og unøjagtige og derfor ikke kan anvendes som positiv dokumentation for væsentlig skade.

(103)

Kontrol på stedet hos den klageren bekræftede, at de oplysninger, der er blevet anvendt til at fastsætte makroøkonomiske indikatorer, er direkte indsamlet hos EU-producenterne, som tegner sig for ca. 98 % af den samlede EU-produktion, og er tilstrækkeligt detaljerede til, at man kan indkredse oplysninger om den pågældende vare. Antagelser og/eller skøn er blevet anvendt på et rimeligt og berettiget grundlag, f.eks. blev arkruller ikke medregnet på grund af deres klart ubetydelige mængder, hvilket fremgik af deres andel af de repræsentative EU-producenters samlede salgsmængde. Påstanden måtte derfor afvises.

(104)

Den eksporterende producent påstod, at EU-producenternes markedsandel også skulle omfatte importen fra Schweiz, da denne import stammer fra en fabrik, som ejes af en af de repræsentative EU-producenter.

(105)

Det geografiske område i antidumpingundersøgelser er Den Europæiske Union. Påstanden måtte derfor afvises.

(106)

Det blev endvidere påstået, at klagerens markedsandel steg markant i løbet af den betragtede periode.

(107)

Markedsandelen er en makroøkonomisk indikator, som undersøges for hele EU-erhvervsgrenen og ikke for de enkelte klagere. Desuden er påstanden vedrørende klagerens markedsandel faktuelt forkert.

(108)

Da der ikke blev fremsat yderligere bemærkninger i denne forbindelse, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 92 til 98 i forordningen om midlertidig told hermed.

7.3.3.   Data vedrørende de repræsentative EU-producenter (mikroøkonomiske indikatorer)

(109)

Den eksporterende producent anførte, at skadesanalysen er fejlagtig, da oplysningerne om papirfabrikkerne, som blev erhvervet af den EU-producent, der er omtalt i betragtning 93, ikke var inkluderet i analysen af de mikroøkonomiske indikatorer for årene 2006-2008.

(110)

Som følge af de argumenter, som denne part fremlagde, blev de mikroøkonomiske indikatorer tilpasset for således at opnå en fuldt sammenlignelig tendens over en årrække ved at udelukke oplysningerne om de erhvervede papirfabrikker for alle de undersøgte år.

(111)

Som følge af det ændrede omfang af oplysninger, der var blevet anvendt til analysen af de repræsentative EU-producenters økonomiske situation, jf. foregående betragtning, fastsættes de mikroøkonomiske indikatorer definitivt som følger:

7.3.3.1.   De repræsentative EU-producenters gennemsnitlige enhedspriser

(112)

Til trods for en mindre ændring af tallene bekræftes de grundlæggende tendenser og konklusioner i betragtning 99 i forordningen om midlertidig told, i henhold til hvilke priserne på coated finpapir forblev stabile i en årrække.

Tabel 5

EU-producenternes priser

EU-producenternes priser

2006

2007

2008

2009/UP

Gennemsnitspris (EUR/ton)

692

717

691

699

Indeks

100

104

100

101

Kilde: Kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

7.3.3.2.   Lagerbeholdninger

(113)

Lagrene udgjorde ca. 10 % af produktionsmængden i UP. De repræsentative EU-producenter øgede deres lagre med 10 % i den betragtede periode, særlig mellem 2006 og 2007 og senere mellem 2008 og UP. Dette faldt navnlig sammen med den kraftige stigning i dumpingimporten til lavpris fra Kina.

Tabel 6

Lagerbeholdninger

Lagerbeholdninger

2006

2007

2008

2009/UP

Lagerbeholdninger (ton)

278 265

298 547

296 387

306 588

Indeks

100

107

107

110

Kilde: Kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

7.3.3.3.   Beskæftigelse, lønninger og produktivitet

Tabel 7

Beskæftigelse

Beskæftigelse

2006

2007

2008

2009/UP

Beskæftigelse — fuldtidsækvivalenter (FTÆ)

7 756

7 487

7 207

6 197

Indeks

100

97

93

80

Arbejdskraftomkostninger (EUR pr. FTÆ)

54 053

54 948

57 026

58 485

Indeks

100

102

105

108

Produktivitet(enhed/ FTÆ)

453

478

486

484

Indeks

100

106

107

107

Kilde: Kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(114)

På grund af lukninger af papirfabrikker og konsolidering hos de repræsentative EU-producenter blev antallet af ansatte kraftigt reduceret med 20 % (næsten 1 600 job) i den betragtede periode. Der er opnået effektivitetsgevinster ved at forøge og opretholde et højt output pr. ansat selv i en periode med omfattende afskedigelser. Arbejdskraftomkostningerne steg konstant med en samlet stigning på 8 % i den betragtede periode.

(115)

Konklusionerne i betragtning 102 i forordningen om midlertidig told understøttes således yderligere af de let ændrede tal.

7.3.3.4.   Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast

Tabel 8

Rentabilitet

 

2006

2007

2008

2009/UP

Rentabilitet

–1,08 %

–0,20 %

–2,49 %

2,88 %

Ændring (100=2006)

 

+0,88 %

–1,41 %

+3,95 %

Likviditet (1000 EUR)

260 047

211 036

172 570

336 753

Indeks

100

81

66

129

Investeringer (1000 EUR)

151 900

151 027

127 845

87 875

Indeks

100

99

84

58

Investeringsafkast

–0,73 %

–0,54 %

–2,73 %

0,39 %

Ændring (100=2006)

 

+0,19 %

–2,00 %

+1,12 %

Kilde: Kontrollerede spørgeskemabesvarelser.

(116)

Rentabiliteten i den betragtede periode blev korrigeret for at afspejle rentabilitetsniveauet mere nøjagtigt. Imidlertid forbliver den grundlæggende tendens med hensyn til rentabiliteten upåvirket af ændringen. De repræsentative EU-producenter havde tab i årene 2006 til 2008, og den økonomiske situation blev først positiv i 2009, hvor verdensmarkedsprisen på papirmasse, som er den vigtigste råvare, helt usædvanligt faldt betydeligt som følge af den økonomiske afmatning. Faldet i prisen på papirmasse (-19 %) blev anset for et usædvanligt stort fald, som bidrog direkte til den forbedrede økonomiske situation i UP. Det skal bemærkes, at priserne på papirmasse efter udløbet af UP er vendt tilbage til niveauet før UP.

(117)

Hvis der foretages en mindre ændring af tallene, kan konklusionerne i forbindelse med likviditet, investering og investeringsafkast i betragtning 104 og 105 i forordningen om midlertidig told bekræftes hermed.

(118)

Den eksporterende producent påstod, at rentabilitetsstigningen ikke skulle ses som et enkeltstående tilfælde baseret på et usædvanligt fald i råvareomkostningerne, jf. betragtning 107 i forordningen om midlertidig told. Faldet i omkostningerne var til gavn for både de lokale og de kinesiske producenter, ikke blot for klagerne, og ændringen i rentabiliteten var derfor ikke udelukkende baseret på et fald i omkostningerne, men var snarere et resultat af en ændring i klagernes prisadfærd.

(119)

Endvidere påstod den eksporterende producent, at rentabiliteten styres af priserne på coated finpapir og ikke af priserne på papirmasse. Det blev imidlertid konstateret, da priserne på papirmasse faldt drastisk i 2009, at priserne på coated finpapir forblev stabile, og fortjenesten steg som en følge heraf. Derfor er der ingen sammenhæng mellem priserne og rentabiliteten i denne specifikke tidsperiode, eftersom priserne forblev stabile.

(120)

Rentabiliteten er en indikator, der analyseres for de repræsentative EU-producenter og ikke for klageren, som fremført af den pågældende part. Analysen af de indhentede oplysninger viste en direkte forbindelse mellem det usædvanlige fald i papirmassepriserne, den vigtigste råvare, og den øgede rentabilitet, hvorved stabile priser på de færdige varer havde betydning for den forbedrede rentabilitet. Selv om dette sandsynligvis også var tilfældet for andre producenter på markedet, påvirker det dog ikke konklusionen om, at den midlertidige forbedring af rentabiliteten skyldes det usædvanlige fald i råvarepriserne i UP.

7.3.3.5.   Evne til at rejse kapital

(121)

Konklusionerne med hensyn til de repræsentative producenters evne til at rejse kapital, jf. betragtning 106 i forordningen om midlertidig told, bekræftes hermed.

7.4.   Konklusion vedrørende skade

(122)

En eksporterende producent og Kinas regering hævdede, at der ikke forelå positiv dokumentation for, at de klagende EU-producenter havde lidt væsentlig skade. Tværtimod præsenterede klagerne generelt stabile økonomiske resultater og øgede deres rentabilitet i UP.

(123)

Først og fremmest analyseres EU-erhvervsgrenens situation for de repræsentative EU-producenter og ikke for klagerne, som fremført af parterne.

(124)

For det andet, jf. betragtning 89 og 107, er disse parters konklusioner tilsyneladende truffet på grundlag af indikatorer beregnet ud fra andre data og oplysninger end dem, der blev fastsat i løbet af undersøgelsen, og som er anført nedenfor og i forordningen om midlertidig told. Disse konklusioner er således faktuelt forkerte. Desuden var parternes analyse ikke konsekvent i brugen af de to forskellige datasæt for makro- og mikroøkonomiske indikatorer.

(125)

Det blev desuden hævdet, at forbedringen af rentabiliteten også skulle ses som en følge af erhvervsgrenens bestræbelser på omstrukturering, herunder lavere produktion, færre beskæftigede og øget produktivitet. I dette tilfælde kan de sidstnævnte faktorer ikke anses for at være de eneste skadesindikatorer, men alle skadesindikatorer skal tages i betragtning.

(126)

Grundforordningens artikel 3, stk. 5, opregner de økonomiske faktorer og indekser, der skal evalueres i forbindelse med undersøgelsen af virkningen af dumpingimport på EU-erhvervsgrenen. I artikel 3, stk. 5, anføres det udtrykkeligt, at opregningen af faktorerne ikke er udtømmende, og hverken en eller flere af disse faktorer er nødvendigvis udslagsgivende. Således bør der drages konklusioner gennem analysen af alle faktorer, selv om indikatorerne skal vurderes enkeltvis.

(127)

Generelt påvirker den eksporterende producents og Kinas regerings påstande, som anført ovenfor, ikke den konklusion, der fremkom på det foreløbige stade, og den bekræftes hermed, dvs. at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(128)

Parterne fremkom også gentagne gange med bemærkninger til den eventuelle trussel om yderligere væsentlig skade på baggrund af de kinesiske producenters enorme kapacitetsopbygning, der fik støtte af statslige politikker og subsidier. Undersøgelsen omfattede væsentlig skade og ikke truslen om yderligere væsentlig skade. Derfor kunne disse bemærkninger ikke påvirke konklusionerne og måtte afvises.

(129)

På dette grundlag bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 107 til 111 i forordningen om midlertidig told hermed.

8.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(130)

Kommissionen modtog en række bemærkninger til de foreløbige konklusioner vedrørende årsagssammenhængen mellem dumping og skade.

8.1.   Virkninger af dumpingimporten

(131)

De foreløbige konklusioner om virkningen af dumpingimporten blev anfægtet af flere parter. Hovedargumentet var, at den kinesiske import ikke havde en betydelig virkning på mængde og priser. Det blev gjort gældende, at der ikke var tale om en voldsom stigning i kinesisk import, men snarere om en gradvis stigning i løbet af årene, og derfor var virkningen ret begrænset og burde ikke overdrives af hensyn til afgørelsen af spørgsmålet om skade. Det blev desuden gjort gældende, at de kinesiske priser ikke havde nogen virkning på EU-erhvervsgrenens relativt stabile priser, heller ikke selv om de lå under EU-priserne. En af de samarbejdsvillige eksporterende kinesiske producenter drog Kommissionens konklusioner i tvivl med hensyn til, at de kinesiske priser var med til at trykke priserne. Producenten påpegede, at EU-erhvervsgrenens priser ikke bare steg i 2009, men faktisk fik EU-erhvervsgrenen også en fortjeneste, da de kinesiske priser faldt yderligere.

(132)

Udviklingen i den kinesiske import blev nøje analyseret i betragtning 84 og 114 i forordningen om midlertidig told. Det blev konstateret, at importen næsten tredobledes i den betragtede periode, især i årene fra 2006 til 2007 (+118 %) og fra 2008 til UP (+81 %). Stigningen i mængde kan derfor ikke anses for ubetydelig.

(133)

Med hensyn til priserne underbød den kinesiske import de repræsentative EU-producenters priser med 7,6 %, hvilket anses for at være betydeligt på et marked, hvor pristransparensen er så udtalt. Som anført i betragtning 112 var de repræsentative EU-producenters priser stabile i den betragtede periode med undtagelse af en usædvanlig stigning i 2007, som var det år, hvor den kinesiske eksport ikke steg. I 2009 kunne EU-producenterne holde deres priser på et stabilt niveau, men tabte yderligere markedsandel, og deres rentabilitet var udtryk for en kombination af disse stabile priser og de faldende råvareomkostninger.

(134)

Den eksporterende producent hævdede, at importen af coated finpapir fra Kina ikke har indflydelse på EU-erhvervsgrenens priser, da den ikke er sammenlignelig med coated finpapir, der fremstilles og sælges af de repræsentative EU-producenter, eftersom kun 10 % af de repræsentative EU-producenters salg blev sammenlignet i forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om underbud og ikke-skadevoldende prisniveau. Det skal bemærkes, at disse afgørelser er truffet på baggrund af fuldt sammenlignelige varer, hvis egenskaber alle stemmer overens, og dermed sikres der en retfærdig sammenligning. Coated finpapir fremstillet af kinesiske producenter og EU-producenter er imidlertid generelt sammenlignelige varer, jf. betragtning 42, og konkurrerer derfor direkte med hinanden på EU-markedet.

(135)

Det blev endvidere påstået, at konklusionen, med hensyn til at markedet for coated finpapir er et råvaremarked, der er kendetegnet af en høj grad af transparens, er ukorrekt, da EU-producenterne sælger ca. halvdelen af deres varer direkte til slutbrugerne. I modsætning til denne påstand solgte de repræsentative EU-producenter størstedelen af deres varer gennem forhandlere enten direkte eller indirekte (dvs. varerne sendes direkte til kunden, men ordreafgivelse og fakturering går gennem forhandlerne). Forhandlerne spiller rent faktisk en afgørende rolle både med hensyn til oplagring af varerne, og for så vidt angår pristransparensen over for markedet.

(136)

På dette grundlag bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 113 til 117 i forordningen om midlertidig told hermed.

8.2.   Andre faktorers indvirkning

8.2.1.   Udviklingen i forbruget på EU-markedet og den økonomiske krise

(137)

En af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter og Kinas regering hævdede, at faldet i EU-produktionen var en følge af den internationale finanskrise og det drastiske fald i forbruget på EU-markedet, hvilket kunne ses af de negative tendenser i EU-producenternes hjemmemarkedssalg, kapacitetsudnyttelse, beskæftigelse og lagerbeholdninger og skulle ikke tilskrives kinesisk import.

(138)

For at underbygge deres påstand citerede Kinas regering et manifest om konkurrence og beskæftigelse, som papir- og papirmasseindustrien havde udarbejdet i juni 2009 (»manifestet«). Dette dokument omfatter hele papir- og papirmasseindustrien og tjener et overordnet politikformål. Ud fra oplysninger i dette dokument kan der ikke drages særskilte konklusioner om produktion og salg af den pågældende vare. Det er derfor ikke muligt at konkludere, om erklæringerne eller konklusionerne i manifestet finder uindskrænket anvendelse på den pågældende vare. Da undersøgelsen desuden ikke viste, at der var en tæt forbindelse mellem finanskrisen og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, måtte dette argument afvises.

8.2.2.   Råvarepriser

(139)

Der fremkom ingen nye argumenter, der medførte, at konklusionerne i betragtning 120 til 122 i forordningen om midlertidig told og betragtning 118 i denne forordning skulle tages op til fornyet overvejelse.

8.2.3.   De repræsentative EU-producenters eksportresultater

(140)

Revisionen af den mikroøkonomiske indikator havde en virkning på analysen af de repræsentative EU-producenters eksportresultater, jf. betragtning 110, idet faldet i deres eksportsalg i den betragtede periode var på 16 %. Disse virksomheders eksportsalg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter udgjorde 26 % af deres samlede salg.

(141)

I modsætning til en eksporterende producents påstand blev udviklingen i de repræsentative EU-producenters eksport af den pågældende vare behandlet i betragtning 123 til 124 i forordningen om midlertidig told. Ovennævnte revision påvirker ikke de konklusioner, der blev truffet på det foreløbige stade.

(142)

De fremsatte argumenter og dokumentationen i den forbindelse om virkningen af EU-erhvervsgrenens eksportresultater gav således ikke anledning til en ændring i de konklusioner, der blev truffet på det foreløbige stade.

8.2.4.   Import fra andre tredjelande

(143)

De argumenter, der blev fremsat om virkningen af importen fra andre tredjelande, blev allerede behandlet i betragtning 125 til 127 i forordningen om midlertidig told.

8.2.5.   Strukturbestemt overkapacitet

(144)

Det blev påstået, at den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldes strukturbestemt overkapacitet. Denne påstand blev allerede analyseret i betragtning 128 i forordningen om midlertidig told.

(145)

Hovedargumentet i den forbindelse er, at EU-erhvervsgrenens bestræbelser på omstrukturering blev afsluttet i 2009 gennem konsolideringen af to store producenter, hvilket medførte en umiddelbar forbedring af EU-erhvervsgrenens situation. Som nævnt i betragtning 93 i forordningen om midlertidig told fandt disse bestræbelser på omstrukturering sted fra 2000 og frem til UP. Den positive virkning af den nævnte konsolidering skulle have været synlig i form af en forbedring af kapacitetsudnyttelsen og som minimum i form af en stabil salgsmængde, men begge disse indikatorer forværredes i UP. På den anden side var det blevet konstateret, at EU-erhvervsgrenens forbedrede rentabilitet i UP primært og direkte skyldtes det usædvanlige kraftige fald i priserne på papirmasse. Derfor opretholdes konklusionerne i betragtning 128 i forordningen om midlertidig told, med hensyn til at erhvervsgrenens bestræbelser på omstrukturering blev undermineret af dumpingimporten.

8.3.   Konklusion om årsagssammenhæng

(146)

På baggrund af ovenstående opretholdes de foreløbige konklusioner i betragtning 129 til 132 i forordningen om midlertidig told, med hensyn til at dumpingimporten fra Kina har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6. De foreløbige konklusioner om virkningen af de andre kendte faktorer, som kunne have forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen, blev også bekræftet. Disse faktorer synes ikke at være af en sådan beskaffenhed, at de bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kina og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

9.   UNIONENS INTERESSER

9.1.   EU-erhvervsgrenen

(147)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger eller oplysninger med hensyn til EU-producenternes, importørernes og forhandlernes interesse. De foreløbige konklusioner i betragtning 134-138 i forordningen om midlertidig told om disse gruppers interesse bekræftes hermed.

9.2.   Importører og forhandlere

(148)

Der blev ikke modtaget yderligere bemærkninger eller oplysninger med hensyn til importørernes og forhandlernes interesse. De foreløbige konklusioner i betragtning 139-143 i forordningen om midlertidig told om disse gruppers interesse bekræftes hermed.

9.3.   Brugerne

(149)

Efter offentliggørelsen af de midlertidige foranstaltninger gav yderligere tre trykkerier og en sammenslutning af europæiske trykkerier og forlag sig til kende. De hævdede, at foranstaltningerne ville få negative virkninger på virksomhederne i de efterfølgende produktionsled, da prisstigninger kan resultere i en udflytning af trykkerisektoren og dermed øget import af tryksager fremstillet i de efterfølgende produktionsled. Påstanden blev støttet af den omstændighed, at i de seneste år er importen af tryksager fra Kina steget voldsomt og tegnede sig tilsyneladende for en betydelig markedsandel af EU-forbruget for alle tryksager.

(150)

Det blev også hævdet, at foranstaltningerne ville føre til forsyningsknaphed på markedet og længere leveringstider for brugerne.

(151)

De fleste af disse påstande var ikke virksomhedsspecifikke og lignede påstande, som allerede var blevet fremsat på det foreløbige stade i undersøgelsen og behandlet i betragtning 146 og 150 i forordningen om midlertidig told. Der mindes om, at samarbejdet mellem trykkerierne var begrænset og ud fra de begrænsede kvantitative oplysninger, der var indkommet, blev det konkluderet, at trykkerierne især er følsomme over for prisstigninger som følge af deres rentabilitetsniveau og den andel, som coated finpapir udgør af deres omkostninger. Imidlertid havde de fleste trykkerier ingen eller meget begrænsede direkte indkøb af kinesisk papir i UP, og mængden af kinesisk papir, der anvendes af trykkerierne, er generelt lav, og derfor vil den direkte indvirkning af tolden være ubetydelig. De fleste trykkerier anførte også, at andelen af leverancer direkte fra tredjelande ville forblive begrænset på grund af trykkeriernes behov for korte leveringstider.

(152)

Med hensyn til påstandene om tryksager fra Kina fremstillet i de efterfølgende produktionsled skal det bemærkes, at importstatistikkerne for tryksager omfatter en lang række varer, som også omfatter tryksager, der ikke er trykt på coated finpapir. Ud fra de foreliggende oplysninger kunne det ikke vurderes, hvilken del af de varer der importeres fra Kina, der trykkes på den pågældende vare, og hvad der trykkes på andre papirtyper. Det fremgår dog af de fremlagte oplysninger, at tryksager med oprindelse i Kina hovedsagelig består af visse kategorier af bøger, børnebøger, kalendere, emballage og lykønskningskort. Varer, der er mere »tidsfølsomme«, f.eks. ugeblade/blade, der udkommer en gang om måneden, og andre former for aviser, importeres i mindre grad fra Kina på grund af transporttiden. Trykning af visse tryksager kan i højere grad udflyttes, men der findes dog samtidig andre varetyper, hvor nærhed og service er afgørende, og de påvirkes derfor ikke af udenlandsk konkurrence. Selv om papir derudover er et vigtigt omkostningselement for trykkerisektoren, er det desuden en arbejdskraftintensiv industri, og arbejdskraftomkostningerne kan derfor være en endnu vigtigere faktor for udflytning. Kort sagt kan det ikke udelukkes, at importen af tryksager på coated finpapir vil stige, men det er ikke muligt at vurdere den eventuelle stigning nøjagtigt, hvilken virkning den måtte få for konkurrenceevnen for producenterne i trykkerisektoren og derigennem, hvilken direkte indvirkning prisstigningerne måtte få for de efterfølgende led i EU-trykkerisektoren.

(153)

Det fremgår endvidere af de fremlagte oplysninger, at trykkerierne lider under strukturbestemt overkapacitet, hvilket fører til en løbende omstrukturering af sektoren. En af drivkræfterne for omstrukturering var også konsolideringen af papirproducenterne i værdikæden. Trykkerisektorens eventuelle vanskeligheder i forbindelse med prisstigninger anses i overvejende grad at være forårsaget af sektorens egen strukturbestemte overkapacitet.

(154)

De interesserede parter, der fremsatte påstanden om en mulig forsyningsknaphed, fremlagde intet overslag herfor. Disse påstande er under alle omstændigheder ikke understøttet af EU-producenternes kapacitetsudnyttelse, som var på 83 % i UP, hvilket betyder, at der er ca. 1 mio. ton i fri kapacitet. På dette grundlag er det usandsynligt, at der vil forekomme forsyningsknaphed.

9.4.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(155)

I lyset af ovenstående bekræftes de foreløbige konklusioner om Unionens interesser, dvs. at der ikke er tvingende grunde til ikke at indføre endelige foranstaltninger over for importen af coated finpapir med oprindelse i Kina.

10.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

10.1.   Skadestærskel

(156)

En gruppe kinesiske eksporterende producenter anmodede om yderligere oplysninger om metoden til beregning af målfortjenesten på 8 %, der blev anvendt til beregningen af den ikke-skadevoldende pris. Gruppen henviste til klagen, i hvilken den foreslåede målfortjeneste var lavere.

(157)

Klageren anmodede til gengæld om, at målfortjenesten skulle sættes til mindst 10 %, og baserede sine argumenter på en forventet fortjenstmargen, som er blevet anvendt af uafhængige ratingagenturer i deres klassifikationsmetoder, og på den rentabilitet, som en producent, der er aktiv i et andet segment af papirfremstillingen, der ikke er påvirket af importen fra Kina, har opnået.

(158)

Det bør præciseres, at den målfortjeneste, der er anført i klagen, blev undersøgt ud fra spørgeskemabesvarelserne og kontrolbesøgene hos de repræsentative EU-producenter. Nærmere bestemt blev investeringsomkostningerne til maskiner taget i betragtning. Den målfortjeneste, der blev fastsat på dette grundlag, blev anset for at afspejle de høje forudgående investeringsbehov og risici i denne kapitelintensive industri uden dumpingimport eller subsidieret import. Derfor blev en målfortjeneste på 8 % anset for at være det niveau, som industrien kunne opnå uden dumpingimport. Som anført i betragtning 86 og for at være sikker på, at dumping- og underbudsberegningerne fulgte en sammenhængende strategi, og som følge af årsagerne i betragtning 68 til 71 er beregningen af skadestærsklen blevet revideret for at udelukke eksportsalget for en virksomhed inden for gruppen af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter.

(159)

Med hensyn til alle andre aspekter bekræftes konklusionerne i betragtning 153 til 161 i forordningen om midlertidig told hermed.

10.2.   Endelige foranstaltninger

(160)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, bør der indføres endelig antidumpingtold på importen af coated finpapir med oprindelse i Kina svarende til enten dumpingmargenen eller skadestærsklen, afhængigt af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told. I det foreliggende tilfælde bør toldsatsen derfor fastsættes på samme niveau som den konstaterede skadestærskel.

(161)

Det skal bemærkes, at der samtidig med antidumpingundersøgelsen blev gennemført en antisubsidieundersøgelse vedrørende importen af coated finpapir med oprindelse i Kina. Da ingen vare må pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (8) (»antisubsidiegrundforordningen«), blev det anset for nødvendigt at afgøre, om og i hvilket omfang subsidiebeløbene og dumpingmargenerne stammer fra en og samme situation.

(162)

Med hensyn til de subsidieordninger, der udgjorde eksportsubsidier, jf. antisubsidiegrundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a), skyldes den endelige dumpingmargin, der blev fastslået for de to kinesiske eksporterende producenter (dvs. 0,05 %) til dels, at det fandtes udligningsberettigede eksportsubsidier. I forbindelse med andre subsidieordninger og i lyset af reglen om den lavest mulige told, som anvendes i denne sag, og det subsidiebeløb, der blev konstateret i den parallelle antisubsidieundersøgelse, blev det ikke fundet nødvendigt at undersøge, om og i hvilket omfang de samme subsidier udlignes to gange, når der samtidig indføres både antidumping- og udligningstold på den samme importerede vare.

(163)

Hvad angår den endelige landsdækkende dumpingmargen og det landsdækkende subsidieniveau, mindes der om, at de blev fastsat ved hjælp af den endelige dumping- og subsidiemargen for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter med den højeste individuelle toldsats, dvs. 63 % for den endelige dumpingmargen og 16 % for den endelige subsidiemargen.

(164)

Det skal erindres, at der gælder den samme skadestærskel for både antidumping- og antisubsidieundersøgelserne. I den forbindelse skal det bemærkes, at skadestærsklen er lavere end de endelige dumpingmargener, men højere end de endelige subsidiemargener. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at indføre en endelig udligningstold, der svarer til omfanget af de konstaterede endelige subsidiemargener, og derefter pålægge en endelig antidumpingtold op til den relevante skadestærskel.

(165)

Ud fra ovenstående og under hensyntagen til konklusionerne i Rådets forordning (EU) nr. 452/2011 af 6. maj 2011 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af coated finpapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina (9) og på baggrund af grundforordningens artikel 14, stk. 1, sidste punktum, indføres denne told ikke i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde bestemmelsen i dette punktum; den endelige antidumpingtold for Kina og den told, der vil blive indført, fastsættes som følger :

Virksomhed

Subsidiemargen i alt

Heraf eksportsubsidier

Dumpingmargen

Skadesmargen

Endelig udligningsberettiget told

Endelig antidumpingtold

Endelig antidumpingtold, der skal indføres

Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd., Zhenjiang, Jiangsu-provinsen, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd., Suzhou, Jiangsu-provinsen, Kina

12 %

0,05 %

43,5 %

20 %

12 %

20 %

8 %

Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang, Shandong-provinsen, Kina; Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd., Shouguang, Shandong-provinsen, Kina

4 %

0 %

63 %

39,1 %

4 %

39,1 %

35,1 %

Alle andre virksomheder

12 %

0,05 %

63 %

39,1 %

12 %

39,1 %

27,1 %

11.   ENDELIG OPKRÆVNING AF DEN MIDLERTIDIGE TOLD

(166)

På grund af størrelsen af de konstaterede dumpingmargener og omfanget af den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, og under hensyntagen til at der ikke var blevet indført foranstaltninger i den parallelle antisubsidieundersøgelse, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told.

(167)

En af de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter hævdede, at den endelige opkrævning af den midlertidige told på de satser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1042/2010, vil være i modstrid med grundforordningens artikel 10, stk. 3, andet punktum. Men som præciseret i denne forordning, særlig artikel 1, stk. 2, er den endelige told, der indføres ved denne forordning, faktisk højere end den midlertidige told, der blev indført. Under disse omstændigheder bør den midlertidige told på de satser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1042/2010, opkræves endeligt —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af coated finpapir, som er papir eller pap, der er coated på den ene side eller begge sider (undtagen kraftpapir eller kraftpap), i enten ark eller ruller og med en vægt på 70 g/m2 eller derover, dog højst 400 g/m2, og med en glans på mere end 84 (målt i henhold til ISO 2470-1) med oprindelse i Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 4810 13 20, ex 4810 13 80, ex 4810 14 20, ex 4810 14 80, ex 4810 19 10, ex 4810 19 90, ex 4810 22 10, ex 4810 22 90, ex 4810 29 30, ex 4810 29 80, ex 4810 99 10, ex 4810 99 30 og ex 4810 99 90 (Taric-kode 4810132020, 4810138020, 4810142020, 4810148020, 4810191020, 4810199020, 4810221020, 4810229020, 4810293020, 4810298020, 4810991020, 4810993020 og 4810999020).

Den endelige antidumpingtold vedrører ikke ruller, der anvendes i rotationspresser. Ruller, der anvendes i rotationspresser, defineres som ruller, der, når de testes i henhold til ISO-testen ISO-standard 3783:2006 om fastlæggelse af papirets rivefasthed — en metode med accelereret hastighed med anvendelse af IGT-testeren (elektronisk model), giver et resultat på under 30 N/m ved måling i papirets tværsnit og et resultat på under 50 N/m ved måling i løberetningen. Den endelige antidumpingtold vedrører heller ikke multiplekspapir og multiplekskarton.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende:

Virksomhed

Antidumpingtold

Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd., Zhenjiang, Jiangsu-provinsen, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd., Suzhou, Jiangsu-provinsen, Kina

20 %

Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang, Shandong-provinsen, Kina; Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd., Shouguang, Shandong-provinsen, Kina

39,1 %

Alle andre virksomheder

39,1 %

3.   Med hensyn til den antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, vil der ikke blive opkrævet 12 % for Gold East Paper (Jiangsu) Co. og Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., 4 % for Shangdong Chenming Paper Holdings Limited og Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd. og 12 % for alle andre virksomheder, da det tilsvarende beløb opkræves i henhold til forordning (EU) nr. 452/2011.

4.   På baggrund af artikel 1, stk. 2 og 3, fastsættes den endelige antidumpingtold på nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer, fremstillet af nedenstående virksomheder, til følgende:

Virksomhed

Antidumpingtold

Taric-tillægskode

Gold East Paper (Jiangsu) Co., Ltd., Zhenjiang, Jiangsu-provinsen, Kina; Gold Huasheng Paper (Suzhou Industrial Park) Co., Ltd., Suzhou, Jiangsu-provinsen, Kina

8 %

B001

Shangdong Chenming Paper Holdings Limited, Shouguang, Shandong-provinsen, Kina; Shouguang Chenming Art Paper Co., Ltd., Shouguang, Shandong-provinsen, Kina

35,1 %

B013

Alle andre virksomheder

27,1 %

B999

5.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

Artikel 2

De beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EU) nr. 1042/2010, opkræves endeligt med et beløb svarende til den midlertidige told, der blev indført i henhold til artikel 1 i nævnte forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. maj 2011.

På Rådets vegne

MARTONYI J.

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EUT L 299 af 17.11.2010, s. 7.

(3)  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.

(4)  Dom af 3. maj 2001, forenede sager C-76/98 P og C-77/98 P, Ajinomoto, Sml. 2001, s. 3233, præmis 67.

(5)  Kommissionens beslutning af 31.10.2008 om en fusions forenelighed med det fælles marked (Sag COMP/M.5283 — SAPPI / M-REAL) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (EUT C 324 af 19.12.2008, s. 8).

(6)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(7)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(8)  EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(9)  Se side 18 i denne EUT.


Top