This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 22010D0107
Decision of the EEA Joint Committee No 107/2010 of 1 October 2010 amending Annex XIII (Transport) to the EEA Agreement
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 107/2010 af 1. oktober 2010 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 107/2010 af 1. oktober 2010 om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
EUT L 332 af 16.12.2010, p. 57–57
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 332/57 |
DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE
Nr. 107/2010
af 1. oktober 2010
om ændring af bilag XIII (Transport) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt »aftalen«, særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilag XIII til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 90/2010 af 2. juli 2010 (1). |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (2) blev indarbejdet i aftalen ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 69/2009 af 29. maj 2009 (3), med landespecifikke tilpasninger. |
(3) |
Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (4) bør indarbejdes i aftalen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende punkt indsættes efter punkt 66hc (Kommissionens forordning (EU) nr. 72/2010) i bilag XIII til aftalen:
»66hd. |
32009 R 1254: Kommissionens forordning (EU) nr. 1254/2009 af 18. december 2009 om fastlæggelse af kriterier for medlemsstaternes fravigelse af de fælles grundlæggende normer for den civile luftfarts sikkerhed og vedtagelse af alternative sikkerhedsforanstaltninger (EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17). Forordningens bestemmelser læses ved anvendelsen af denne aftale med følgende tilpasning: Denne forordning gælder fra den dato, hvor den sidste af Det Blandede EØS Udvalgs afgørelser om indarbejdelse i aftalen af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forordning (EF) nr. 300/2008 kan anvendes, træder i kraft.« |
Artikel 2
Den islandske og den norske udgave af forordning (EU) nr. 1254/2009, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 2. oktober 2010, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle meddelelser i henhold til aftalens artikel 103, stk. 1 (5).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. oktober 2010.
På vegne af Det Blandede EØS-udvalgs
Stefán Haukur JÓHANNESSON
Formand
(1) EUT L 277 af 21.10.2010, s. 43.
(2) EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.
(3) EUT L 232 af 3.9.2009, s. 25.
(4) EUT L 338 af 19.12.2009, s. 17.
(5) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.