This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document E2010C0159
EFTA Surveillance Authority Decision No 159/10/COL of 21 April 2010 concerning additional guarantees for Norway relating to infectious bovine rhinotracheitis
EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 159/10/KOL af 21. april 2010 om supplerende garantier til Norge vedrørende IBR
EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 159/10/KOL af 21. april 2010 om supplerende garantier til Norge vedrørende IBR
EUT L 332 af 16.12.2010, p. 43–44
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; ophævet ved E2021C0032
16.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 332/43 |
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS AFGØRELSE
Nr. 159/10/KOL
af 21. april 2010
om supplerende garantier til Norge vedrørende IBR
EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 17 og protokol 1 til aftalen, særlig artikel 4, litra d),
under henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig artikel 5, stk. 2, litra d), og protokol 1 til aftalen, særlig artikel 1, litra c),
under henvisning til den i kapitel I, punkt 4.1.1, i bilag I til EØS-aftalen omhandlede retsakt: Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), som ændret, og tilpasset EØS-aftalen ved protokol 1 hertil, særlig artikel 10, stk. 1,
under henvisning til den i kapitel I, punkt 4.2.80, i bilag I til EØS-aftalen omhandlede retsakt: Kommissionens beslutning 2004/558/EF af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv 64/432/EØF for så vidt angår supplerende garantier med hensyn til IBR i forbindelse med handel inden for Fællesskabet med kvæg og godkendelse af de udryddelsesprogrammer, som visse medlemsstater har forelagt (2), som ændret,
under henvisning til EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 74/94/KOL af 27. juni 1994 om supplerende garantier for kvæg til Norge med hensyn til IBR (infektion med bovin herpesvirus) (3), som ændrer beslutning nr. 31/94/KOL (4), hvorved Norge stilles visse supplerende garantier for at beskytte landets sygdomsfrie status med hensyn til IBR, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved beslutning nr. 74/94/KOL fik Norge stillet supplerende garantier vedrørende IBR hos kvæg. |
(2) |
Siden vedtagelse af beslutning nr. 74/94/KOL er EU's lovgivning om supplerende garantier vedrørende IBR blevet ændret for at sikre overensstemmelse med de internationale bestemmelser om denne sygdom og bedre kontrol inden for EU. |
(3) |
Ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 48/2005 (5) blev beslutning 2004/558/EF, som ændret, indarbejdet i EØS-aftalen som punkt 4.2.80 i kapitel I i bilag I til aftalen. |
(4) |
Den norske regering betragter norsk område som fri for IBR i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i direktiv 64/432/EØF. Norge har fremsendt understøttende dokumentation til EFTA-Tilsynsmyndigheden, hvoraf det fremgår, at overvågningen af situationen fortsat pågår, og at der således sker en tilstrækkelig overvågning for at sikre, at norsk område er fri for IBR. |
(5) |
Norge har anmodet EFTA-Tilsynsmyndigheden om at ajourføre beslutning nr. 74/94/KOL for at tage højde for de nye lovgivningsmæssige ændringer vedrørende supplerende garantier i forbindelse med handel inden for EU med kvæg med hensyn til IBR. |
(6) |
Det er derfor af hensyn til klarheden og ensartetheden i lovgivningen hensigtsmæssigt at ophæve beslutning nr. 74/94/KOL i overensstemmelse med de seneste lovgivningsmæssige ændringer vedrørende supplerende garantier i forbindelse med handel inden for EU med kvæg med hensyn til IBR. |
(7) |
I den nye afgørelse fastholdes de samme garantier, som Norge tidligere er blevet stillet, og samtidig bringes de på linje med de nye kriterier i EØS-relevant lovgivning, særlig beslutning 2008/558/EF, som ændret. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra EFTA-Veterinærkomitéen, der bistår EFTA-Tilsynsmyndigheden — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Alle regioner i Norge er fri for IBR.
Artikel 2
Norge stilles de supplerende garantier med hensyn til IBR, der er fastsat i beslutning 2004/558/EF, som ændret, ved handel med kvæg inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Artikel 3
Norge har samme status som de EU-medlemsstater, der er opført i bilag II til beslutning 2004/558/EF, som ændret.
Artikel 4
Beslutning nr. 74/94/KOL ophæves herved.
Artikel 5
Denne afgørelse træder i kraft den 21. april 2010.
Artikel 6
Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Norge.
Artikel 7
Kun den engelske udgave er autentisk.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2010.
På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne
Per SANDERUD
Formand
Sverrir Haukur GUNNLAUGSSON
Medlem af kollegiet
(1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.
(2) EUT L 249 af 23.7.2004, s. 20, og EØS-tillæg nr. 22 af 24.4.2008, s. 170.
(3) EFT L 247 af 22.9.1994, s. 50.
(4) EFT L 138 af 2.6.1994, s. 43.
(5) EUT L 239 af 15.9.2005, s. 15.